FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.496-1 om bestemmelser om lands- og gruppemøder for værnepligtige landstalsmænd samt for forretningsudvalg for værnepligtige talsmænd.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.496-1 om
bestemmelser om lands- og gruppemøder for værnepligtige landstalsmænd samt
for forretningsudvalg for værnepligtige talsmænd.
Ref.: Kundgørelse for Forsvaret B.6-1981.
Bilag:
1. Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og
sergentelever.
2. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd.
3. Oversigt over afholdelse af lands- og gruppemøder.
4. Forretningsorden for lands- og gruppemøder.
5. Bestemmelser for valg af medlemmer til
forretningsudvalgene.
6. Forretningsorden for forretningsudvalgene, m.
underbilag.
Erstatter: FKOBST P.490-1, APR 1975 (2.udg., rev.).
FORMÅL
1. Formålet med denne bestemmelse er at fastsætte
regler for virksomheden i forbindelse med lands- og gruppemøder for
værnepligtige landstalsmænd samt for den virksomhed, som udøves af
forretningsudvalgene for værnepligtige talsmænd.
GENERELT
2. Disse bestemmelser medfører ikke ændringer i det
grundlæggende princip i ethvert samarbejdsforhold, at samarbejdet - om
forsvarets enheders effektive opgaveløsning, om at fremme personellets
trivsel, om at styrke fællesskabet samt om løsning af opståede problemer -
skal søges løst på lavest muligt niveau ved det samarbejde, der udøves i den
lokale struktur ved forsvarets enheder mellem ledelse og medarbejdere.
Således er hensigten med lands- og gruppemøder at give værnepligtige
repræsentanter fra forsvarets tjenestesteder med et vist islæt af
værnepligtigt personel mulighed for at drøfte samarbejdsspørgsmål og
Læs alt
spørgsmål af værnspligtsfaglig karakter, som har interesse for tjenstgørende
værnepligtige i det danske, militære forsvar, samt at give disse
landstalsmænd lejlighed til at drøfte sådanne spørgsmål med repræsentanter
for forsvarets øverste myndigheder.
Endvidere er det hensigten med forretningsudvalgene at have repræsentanter
for tjenstgørende værnepligtige, som kan varetage tjenstgørende, danske,
militære værnspligtiges tjenstlige betonede interesser af værnspligtsfaglig
karakter i forhold til forsvarets øverste myndigheder, samt deltage i
samarbejdet i de overordnede samarbejdsorganer.
Det er således ikke hensigten, at lands- og gruppemøder samt
forretningsudvalg skal beskæftige sig med konkrete enkeltsager, der bør løses
på lokalt niveau.
Forretningsudvalgene har dog en mulighed for at beskæftige sig med sådanne
lokale sager, såfremt de efter at være færdigbehandlet på lokalt niveau
(tjenestestedsniveau) bringes op for forretningsudvalget af en talsmand med
henblik på en videre, principiel behandling på centralt niveau.
VALG AF LANDSTALSMÆND
3. Landstalsmænd og suppleanter for landstalsmænd
vælges for værnepligtige sergenter og sergentelever ved de i bilag 1 nævnte
myndigheder, og for værnepligtige menige talsmænd ved de i bilag 2 nævnte
myndigheder.
Hvor flere myndigheder, jf. bilag 1 og 2, repræsenteres af een
landstalsmand af een af grupperne, gives der alle talsmænd fra den pågældende
gruppe fra disse myndigheder adgang til at foretage valg af denne
landstalsmand på et fællesmøde, hvor kun de pågældende talsmænd har adgang.
Landstalsmand og suppleant for denne vælges af og blandt de i mødet
deltagende talsmænd.
Valget foretages ved hemmelig, skriftlig afstemning, hvor hver af
deltagerne kan afgive een stemme. Såfremt en talsmand er forhindret i at være
til stede ved valg af landstalsmand, kan han ved skriftlig fuldmagt bemyndige
en anden af deltagerne til at stemme i sit sted.
Den, der opnår det højeste stemmetal, er valgt som landstalsmand, og den,
der opnår det næsthøjeste stemmetal, er suppleant. Ved stemmelighed foretages
omvalg blandt de kandidater, der opnåede samme stemmetal. Ved fortsat
stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
LANDSMØDER
4. Der afholdes årligt to landsmøder for henholdsvis
landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever og landstalsmænd
for værnepligtige menige.
I landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever deltager
landstalsmænd som anført i bilag 1.
I landsmøder for værnepligtige menige deltager landstalsmænd som anført i
bilag 2.
Endvidere deltager medlemmer af respektive forretningsudvalg i
landsmøderne.
Landsmødernes varighed er normalt 4 dage.
GRUPPEMØDER
5. Gruppemøder afholdes ca. een gang hvert halve år.,
således at de tidsmæssigt falder nogenlunde midt imellem to landsmøder.
Gruppemøder afholdes i følgende grupper med deltagelse således: -
Værnepligtige sergenter og sergentelever med deltagelse af de i bilag 1
anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af hæren fra østre
Landsdelskommandos geografiske område og Bornholm med deltagelse af de i
bilag 2, pkt. 1, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af hæren fra
Vestre Landsdelskommandos geografiske område med deltagelse af de i bilag 2,
pkt. 2, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af søværnet med
deltagelse af de i bilag 2, pkt. 3, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige
menige af flyvevåbnet med deltagelse af de i bilag 2, pkt. 4, anførte
landstalsmænd.
I gruppemøderne deltager endvidere gruppens medlemmer af respektive
forretningsudvalg.
Gruppemødernes varighed er 2 dage.
ØVELSER OG SEJLADS M.V. UNDER MØDER
6. Deltagelse i lands- og gruppemøder er tjeneste.
Landstalsmænd, der med deres enhed deltager i øvelsesvirksomhed eller sejlads
i udlandet, eller deltager i betydende øvelser eller sejlads m.v.
tilrettelagt eller ledet af højere myndighed end afdeling eller lignende,
samt elever på sergentskoler i eksamensperioder eller når eksamen er
umiddelbart forestående, kan ikke deltage i lands- eller gruppemøder. I disse
tilfælde deltager suppleanten for landstalsmanden, medmindre samme forhold
gør sig gældende for hans vedkommende.
FORBEREDELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER
7. Tidspunkter for afholdelse af lands- og gruppemøder
fremgår af bilag 3.
Senest 5 uger før det pågældende møde indsender respektive
forretningsudvalg udkast til foreløbig dagsorden for mødet til
Forsvarskommandoen.
Senest 1 måned før mødet indkalder Forsvarskommandoen landstalsmænd til
deltagelse i mødet. Mødeindkaldelsen indeholder foreløbig dagsorden.
Senest 4 uger før det pågældende møde udsender respektive
forretningsudvalg et kort oplæg til mødet indeholdende en kortfattet
gennemgang af de foreløbige dagsordenspunkter.
Senest 14 dage før mødet indsender landstalsmænd, der ønsker emner
behandlet på mødet, motiveret forslag til dagsorden til pågældende
forretningsudvalg.
Det endelige forslag til dagsorden udsendes af Forsvarskommandoen efter
indstilling fra respektive forretningsudvalg senest 7 dage før mødet.
INDBERETNINGER OM DELTAGELSE I MØDER
8. Senest 7 dage før et lands- eller gruppemøde
indberetter tjenestesteder, der, jf. bilag 1 og 2, skal sende landstalsmand
til mødet, til det tjenestested, hvor mødet skal afholdes, med efterretning
til Forsvarskommandoen og pågældende forretningsudvalg, navnet på deltagende
landstalsmand og hvorvidt han ønsker indkvartering. Såfremt landstalsmanden
og dennes suppleant er lovligt forhindret i deltagelse i mødet, jf. pkt. 6,
anføres kort begrundelsen herfor i indberetningen.
GENNEMFØRELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER
9. Lands- og gruppemøder afholdes på et af forsvarets
etablissementer, jf. bilag 3.
Det udpegede etablissement yder fornøden bistand i form af at stille de
nødvendige møde-, indkvarterings- og bespisningsfaciliteter til rådighed samt
at yde den fornødne sekretariatsbistand i form af skrivning og
mangfoldiggørelse af materiale til brug for mødet. Endvidere skal der gives
mødeledelsen adgang til en telefon.
Respektive forretningsudvalg bemyndiges til at træffe de nødvendige
detailaftaler for mødets gennemførelse direkte med etablissementet, når dette
er udpeget.
10. Ved lands- og gruppemøder følges den som bilag 4
vedlagte forretningsorden for nævnte møder.
11. Under lands- og gruppemøder foretages valg af
medlemmer til forretningsudvalgene samt suppleanter for disse medlemmer efter
reglerne i bilag 5.
FORANSTALTNINGER EFTER MØDET
12. Snarest muligt efter valghandlingens afslutning
giver respektive forretningsudvalg telefonisk meddelelse til
Forsvarskommandoen om - personnummer, - grad, - navn, - tjenestested og - for
sergentelevers vedkommende tillige tidspunkt for udnævnelse til sergent
på de kandidater, som opnåede valg til forretningsudvalget, samt på valgte
referenter.
Senest en uge efter mødets afslutning sender respektive forretningsudvalg
en fortegnelse over valgte medlemmer af forretningsudvalget samt suppleanter
for disse til Forsvarskommandoen indeholdende disses - personnummer, - grad,
- navn, - tjenestested, - ordinær hjemsendelsesdato og - for sergentelevers
vedkommende tillige tidspunkt for udnævnelse til sergent.
13. På baggrund af den telefoniske meddelelse
indkalder Forsvarskommandoen medlemmer af forretningsudvalget til tjeneste
ved det pågældende forretningsudvalg, idet der gives den pågældende mulighed
for at afvikle såvel tjenstlige som talsmandsforpligtelser forinden indtræden
i forretningsudvalget. Således beordres et medlem normalt til at møde ved
forretningsudvalget 4-5 arbejdsdage efter det pågældende mødes afslutning,
idet en sergentelev dog først beordres til at give møde, når han er udnævnt
til sergent.
Afgåede medlemmer af respektive forretningsudvalg vil normalt af
Forsvarskommandoen blive beordret til at forrette tjeneste til rådighed for
det pågældende forretningsudvalg i 2 1/2 arbejdsuge efter tilgang af et nyt
medlem med henblik på at foretage nødvendige overleverings forretninger.
Valgte referenter indkaldes af Forsvarskommandoen til at udarbejde referat
ved det pågældende forretningsudvalg, idet de normalt vil blive beordret til
at give møde 2 arbejdsdage efter mødets af slutning. Der af sættes normalt 9
arbejdsdage til udarbejdelse af referat af landsmøder og 5 arbejdsdage til
udarbejdelse af referat af gruppemøder.
Referat fra lands- og gruppemøder udsendes til forsvarets myndigheder og
til landstalsmændene af respektive forretningsudvalg senest 3 uger efter
pågældende mødes afslutning.
FORRETNINGSUDVALGENES VIRKE
14. Forretningsorden for forretningsudvalgene
vedlægges som bilag 6.
IKRAFTTRÆDEN
15. Denne bestemmelse træder i kraft ved modtagelsen.
EB
P.B.KROGEN
oberst
Chef for Personelstaben
Fordeling: Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLV ESK
BILAG I
LANDSTALSMÆND FOR VÆRNEPLIGTIGE SERGENTER OG SERGENTELEVER
Landstalsmænd
Bornholms Værn 1 sergent
Den kongelige Livgarde, vagtkompagni 1 sergent
, uddannelsesstyrke 1 sergent
Danske Livregiment 1 sergent
Gardehusarregimentet 1 sergent
Slesvigske Fodregiment, Kongens jyske Fod-
regiment og Jyske Telegrafregiment 1 sergent
Prinsens Livregiment 1 sergent
Sjællandske Livregiment 1 sergent
Fynske Livregiment 1 sergent
Jyske Dragonregiment 1 sergent
Kongens Artilleriregiment 1 sergent
Nørrejyske Artilleriregiment 1 sergent
Sønderjyske Artilleriregiment/Hærens Artil-
leriskole 1 sergent og
1 sergentelev
Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Ingeniør-
og ABC-skole 1 sergent og
1 sergentelev
Jyske Ingeniørregiment 1. sergent
Sjællandske Trænregiment og Sjællandske Tele-
grafregiment/Hærens Signalskole 1 sergent og
1 sergent, MP
1 sergentelev
Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militær-
politiskole 1 sergent,
1 sergentelev,
1 sergent, MP
1 sergentelev
Dronningens Livregiment 1 sergent
Hærens Kampskole 1 sergent
Sergentskolen i Sønderborg 1 sergentelev
Hærens Materiel- og Færdselsskole 1 sergentelev
Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole 1 sergentelev,
VB
Søværnets Eksercerskole 1 sergent
Flyvevåbnets Sergent- og Reserveofficers-
skole 1 sergentelev
Flyvestation Karup og Flyvestation Tirstrup 1 sergent
Luftværnsgruppen, ESK 541, 543, og 532 1 sergent
ESK 544 og 560 1 sergent
ESK 531 og 542 1 sergent
Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Vandel 1 sergent
Flyvestation Værløse og Flyvevåbnets Special-
skole 1 sergent
Flyvestation Ålborg 1 sergent
Forsvarets Forvaltningsskole 1 sergent
eller
sergentelev
Forsvarets Sanitetsskole 1 sergent
eller
sergentelev
Hærens Specialskole 1 sergentelev
BILAG II
LANDSTALSMÆND FOR VÆRNEPLIGTIGE MENIGE TALSMÆND
SAMT GRUPPEINDDELING
1. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af hæren fra
Østre Landsdelskommandos geografiske område og Bornholm.
Bornholms Værn 1 landstalsmand
Den kongelige Livgarde, vagtkompagni 1 -
, uddannelsesstyrke 1 -
Danske Livregiment 1 -
Sjællandske Livregiment 1 -
Gardehusarregimentet 1 -
Kongens Artilleriregiment 1 -
Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Inge-
niør- og ABC-skole 1 -
Sjællandske Trænregiment og Sjællandske Tele-
grafregiment/Hærens Signalskole 1 -
Garnisonskompagni København, Kommandantska-
berne m.v. på Svanemøllens Kaserne, Øster-
brogades Kaserne, i Kastellet og Avedøre-
lejren samt Forsvarets Forskningstjeneste 1 -
Hærens Materielkommandos Rekrutskole m.v. og
Sjællandske Parkområde 1 -
2. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af hæren fra
Vestre Landsdelskommandos geografiske område.
Slesvigske Fodregiment, Sergentskolen i
Sønderborg og Kommandantskabet på Tønder
Kaserne 1 landstalsmand
Prinsens Livregiment 1 -
Fynske Livregiment 1 -
Kongens jyske Fodregiment og Jyske Tele-
grafregiment 1 -
Jyske Dragonregiment 1 -
Nørrejyske Artilleriregiment 1 -
Sønderjyske Artilleriregiment/Hærens Artil-
leriskole, Kommandantskaberne i Oksbøl
og Borrislejren samt Hærens Kampskole,
Oksbøl 1 -
Jyske Ingeniørregiment 1 -
Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og MP-skole 1 -
Dronningens Livregiment 1 -
Jyske Parkområde
3. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af søværnet.
Grønlands Kommando (* 1) 1 landstalsmand
Flådestation Frederikshavn, Kattegats Marine-
distrikt, herunder orlogskuttere, og Marine-
station Anholt (* 1) 1 -
Flådestation Korsør, Langelands og Store
Bælt Marinedistrikter, herunder orlogskut-
tere, Marinestation Gedser og Artilleri-
kursus Sjællands Odde (* 1) 1 -
Flådestation København 1 -
Bornholms Marinedistrikt 1 -
Sundets Marinedistrikt, herunder orlogskut-
tere, og Marinestationerne Møn og Dragør 1 -
Fregateskadren 1 -
Mineskibseskadren 1 -
Torpedobådseskadren og Undervandsbåds-
eskadren 1 -
Søværnets Eksercerskole 1 -
Skoledelingen 1 -
4. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af flyvevåbnet.
Flyvestation Karup og Flyvestation Tirstrup 1 landstalsmand
Luftværnsgruppen, ESK 541, 543 og 532 1 -
ESK 544 og 560 1 -
ESK 531 og 542 1 -
Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Vandel 1 -
Flyvestation Værløse 1 -
Flyvestation Ålborg 1 -
Forsvarets Sanitetsskole 1 -
BILAG 3
OVERSIGT OVER AFHOLDELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER
1. Lands- og gruppemøder (LM og GM) for værnepligtige landstalsmænd
(VPL LTM) for sergenter/sergentelever (SG/SGE) og for menige (MG)
afholdes således i 1989:
06 - 07 FEB Farum Kaserne.
GM for VPL LTM, MG/HRN/ELK og BV samt
GM for VPL LTM, MG/SVN.
06 - 07 FEB Flyvestation Værløse:
GM for VPL LTM, SG/SGE.
08 - 09 FEB Odense Kaserne:
GM for VPL LTM, MG/HRN/VLK og
GM for VPL LTM, MG/FLV.
07 - 10 MAJ Haderslev Kaserne:
LM for VPL LTM, MG.
07 - 10 MAJ Flyvestation Skrydstrup:
LM for VPL LTM, SG/SGE.
12 - 13 SEP Antvorskov Kaserne:
GM for VPL LTM, MG/HRN/ELK og BV samt
GM for VPL LTM, MG/SVN.
18 - 19 SEP Hvorup Kaserne:
GM for VPL LTM, MG/HRN/VLK og
GM for VPL LTM, MG/FLV.
18 - 19 SEP Flyvestation Ålborg:
GM for VPL LTM, SG/SGE.
06 - 09 NOV Bulows Kaserne:
LM for VPL LTM, MG.
06 - 09 NOV Ryes Kaserne, Fredericia:
LM for VPL LTM, SG/SGE.
2. Værts-tjenestestederne yder bistand til mødernes gennemførelse i
henhold til denne FKOBST pkt. 9.
Omtrentlig antal deltagere fremgår af denne FKOBST bilag 1 og 2.
Om deltagelse indberettes jf. denne FKOBST pkt. 8.
BILAG 4
FORRETNINGSORDEN FOR LANDS- OG GRUPPEMØDER
Mødets åbning.
1. Mødet åbnes efter forretningsudvalgets bestemmelse
af en dertil særligt indbudt gæst eller af et medlem af forretningsudvalget.
Konstituering.
2. Hvervet som dirigent varetages af et medlem af
forretningsudvalget. Hvervet kan skifte mellem tilstedeværende medlemmer af
forretningsudvalget, dog således at den samme varetager dirigenthvervet under
hele behandlingen af et dagsordenspunkt.
3. Dirigenten leder valg af 2 referenter, ved
gruppemøder for værnepligtige menige landstalsmænd dog kun 1, som i tiden
efter mødets afslutning ikke er forhindret i at udarbejde referat af mødet af
grunde som efter bestemmelsens pkt. 6 er gyldig grund til, at en
landstålsmand ikke kan deltage i mødet, samt af 2 stemmetællere.
4. Såfremt et redaktionsudvalg nedsættes, leder
dirigenten valg af 3 mødedeltagere, som sammen med 2 af forretningsudvalget
udpegede medlemmer af forretningsudvalget, udgør redaktionsudvalget.
Enhver kontakt mellem landsmødet og pressen varetages af
redaktionsudvalget, idet der dog herved ikke foretages begrænsninger i
enkeltpersoners ytringsmuligheder.
5. Endelig dagsorden fastsættes/godkendes efter debat
og om nødvendigt afstemning.
Dirigenten og forhandlingerne.
6. Dirigenten leder forhandlingerne og påser, at disse
foregår i ro og orden, samt at bl. a. forretningsordenens regler overholdes.
Såfremt der ikke er fastsat udtømmende regler for et spørgsmål, afgør
dirigenten dette, idet han følger almindelig god parlamentarisk skik samt
intentionerne i nærværende regler. Dirigentens afgørelser er endelige og kan
ikke gøres til genstand for drøftelse.
7. Dirigenten påser, at mødedeltagerne overholder
sædvanlige parlamentariske former. Han kan påtale utilbørlige udtryk og
bemærkninger. Om fornødent kalder han en mødedeltager til orden. Han kan
fratage en taler ordet, hvis denne trods henstillinger fører usømmelig tale
eller fjerner sig for langt fra det debaterede emne. Han fratager en taler
ordet, hvis han overskrider en eventuelt fastsat taletid.
8. Dirigenten giver mødedeltagerne ordet i den orden,
hvori de anmoder om det, dog således at han kan lade forslagsstillere, som
ønsker ordet for en kort replik, gå forud for andre. Ligeledes kan han ændre
rækkefølgen for at bringe meningsudvekslinger om bestemte punkter til
afslutning, eller hvor andre praktiske hensyn i øvrigt taler derfor.
9. Forslag om afslutning af debatten med de indtegnede
talere eller om begrænsning i taletiden kan fremsættes af dirigenten eller af
landstalsmændene. Til vedtagelse kræves, at mindst halvdelen af
mødedeltagerne stemmer for forslaget.
10. Forslag til vedtagelse, herunder ændringsforslag
m.v., afleveres skriftligt til dirigenten straks efter den mundtlige
fremlæggelse. Forslag m.v. skal være underskrevet af forslagsstillere. Hvis
disse regler ikke er iagttaget, betragtes forslaget som ikke fremsat.
Der kan ikke fremsættes forslag m.v. efter at forslag om afslutning af
debatten med de indtegnede talere er vedtaget.
11. Genoptagelse af et afsluttet dagsordenspunkt kan
kun ske, hvis et flertal af de deltagende landstalsmænd begærer dette
skriftligt.
12. Dirigenten kan kun undtagelsesvis deltage i
debatten.
Afstemninger.
13. Ved valg af medlemmer til forretningsudvalget
følges proceduren i bilag 5.
14. Valgt som referenter er de to, som opnår flest
stemmer. Ved stemmelighed foretages omvalg mellem de ligestillede. Herefter
foretages om nødvendigt lodtrækning.
15. Ved andre afstemninger følges følgende procedure:
a. Når der er eet hovedforslag, sættes dette til afstemning for vedtagelse
eller forkastelse. b. Hvor der er to eller flere hovedforslag, sættes disse
til samtidig afstemning. Det forslag, der opnår lavest stemmetal, udgår
(såfremt flere opnår samme lave stemmetal udgår disse). Herefter stemmes over
de resterende på samme måde. Denne procedure fortsættes, indtil der er eet
forslag tilbage. Dette forslag sættes herefter til særskilt afstemning for
vedtagelse eller forkastelse. c. Såfremt der er eet ændringsforslag til et
hovedforslag, sættes hoved- og ændringsforslag til samtidig afstemning. Det
forslag, som opnår det højeste stemmetal, er herefter hovedforslag, som
behandles i overensstemmelse med reglerne i pkt. a. - b. d. Såfremt der er to
eller flere ændringsforslag til et hovedforslag, sættes alle
ændringsforslagene til afstemning hver for sig. Det ændringsforslag, der
opnår størst flertal behandles videre efter reglerne i pkt. c. Hvis to eller
flere ændringsforslag opnår samme største flertal, sættes de til indbyrdes
afstemning, idet reglerne i pkt. b. - c. anvendes. Såfremt herefter de sidste
to ændringsforslag ved indbyrdes afstemning opnår lige mange stemmer,
foretages lodtrækning. e. Såfremt der fremsættes eet eller flere
underændringsforslag, følges principperne i de foranstående punkter, idet
underændringsforslag stedse kommer til afstemning før ændringsforslag, og
ændringsforslag før hovedforslag. Der afsluttes altid med eet hovedforslag,
der sættes til afstemning for vedtagelse eller forkastelse.
16. Ved stemmelighed er et forslag forkastet.
17. Efter begæring fra mindst 3 landstalsmænd
foretages valg og andre af stemninger ved hemmelig afstemning. Valg af
medlemmer til forretningsudvalget foregår altid ved hemmelig afstemning.
18. Alene landstalsmænd, der deltager i mødet er
stemmeberettigede ved valg og andre afstemninger. Der kan ikke stemmes efter
fuldmagt.
BILAG 5
VALG TIL FORRETNINGSUDVALG
Valgbestyrelse.
1. Lands- og gruppemøder nedsætter en valgbestyrelse,
der består af dirigenten og to af deltagerne i det pågældende møde.
Valgbarhed.
2. Landstalsmænd og forretningsudvalgsmedlemmer er
valgbare, såfremt de opfylder følgende betingelser: - De skal på
valgtidspunktet have forrettet mindst 2 måneders værnepligtstjeneste. - De
skal på valgtidspunktet have mindst 3 måneders værnepligtstjeneste tilbage
indtil normal hjemsendelse, og - de skal forpligte sig til at forrette
frivillig tjeneste i forretningsudvalget indtil valgperiodens udløb, såfremt
de ordinært skulle have været hjemsendt forinden dette tidspunkt. -
Valgbarhed til Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og
sergentelever er endvidere betinget af, at den pågældende har påbegyndt eller
gennemgået en sergentuddannelse.
Kandidatopstilling og valg.
3. Valgbestyrelsen forestår kandidatopstillingen og
stemmeoptællingen.
4. Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og
sergentelever vælger eet medlem til Forretningsudvalget for værnepligtige
sergenter og sergentelever fra hver af følgende grupper således: -
Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af hæren.
Medlemmet vælges på landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever.
- Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af flyvevåbnet.
Medlemmet vælges på landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever.
- Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af søværnet.
Medlemmet vælges på gruppemøder for værnepligtige sergenter og sergentelever.
Såfremt det lejlighedsvis ikke skulle være praktisk muligt at vælge et
medlem af een af de nævnte grupper, kan dette erstattes af et medlem fra et
andet værn.
5. Medlemmer til Forretningsudvalget for værnepligtige
menige talsmænd vælges således: - På gruppemøder for værnepligtige menige
landstalsmænd af hæren fra Østre Landsdelskommandos geografiske område og
Bornholm vælges eet medlem af og blandt de deltagende landstalsmænd, jf.
bilag 2, pkt. 1. - På gruppemøder for værnepligtige menige landstalsmænd af
hæren fra Vestre Landsdelskommandos geografiske område vælges eet medlem af
og blandt de deltagende landstalsmænd, jf. bilag 2, pkt. 2. - På landsmøder
for værnepligtige menige landstalsmænd vælges eet medlem af og blandt
værnepligtige menige landstalsmænd af søværnet, jf. bilag 2, pkt. 3. - På
landsmøder for værnepligtige menige landstalsmænd vælges et medlem af og
blandt værnepligtige menige landstalsmænd af flyvevåbnet, jf. bilag 2, pkt.
4. - På landsmøder for værnepligtige menige landstalsmænd vælges eet medlem
af og blandt alle de i mødet deltagende landstalsmænd, jf. bilag 2.
6. Valghandlingerne kan kun overværes af de
landstalsmænd, der indgår i den pågældende valggruppe, jf. ovenfor i pkt. 4
og 5.
7. Repræsentanter for de enkelte grupper vælges hver
for sig, idet afstemningen er hemmelig og skriftlig, og følgende regler
følges: - Såfremt der kun opstilles een kandidat, er denne valgt uden
afstemning. - Såfremt der er opstillet flere kandidater, kan hver
landstalsmand afgive een stemme på een af de opstillede kandidater. Opnår een
af de opstillede kandidater over halvdelen af de afgivne stemmer, er
vedkommende valgt. I modsat fald foretages en ny afstemning, idet den
kandidat, der opnåede det laveste stemmetal, udgår (såfremt flere opnår samme
lave stemmetal, udgår disse). Herefter fortsættes afstemninger på denne måde,
indtil een kandidat har opnået mere end halvdelen afde afgivne stemmer,
hvorefter denne kandidat er valgt. Skulle stemmelighed opstå ved sidste
afstemning, afgøres valget endeligt ved lodtrækning mellem disse 2
kandidater.
8. Som 1. suppleant for et medlem af
forretningsudvalget er valgt den kandidat, som ved den sidste afstemning
opnåede det næsthøjeste stemmetal eller tabte lodtrækningen.
Som 2. suppleant for et medlem af forretningsudvalget er valgt den
kandidat, som ved den næstsidste afstemning opnåede det trediehøjeste
stemmetal. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
Såfremt der kun opstilles een kandidat til en post, er der ingen suppleant
for denne.
9. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den indeholder
navnet på mere end een af de opstillede kandidater, samt hvis den indeholder
andet end navnet på een af de opstillede kandidater.
En ugyldig stemmeseddel betragtes som blank og medregnes ikke ved
optællingen af stemmer, der er afgivet på en enkelt kandidat, men medregnes
ligesom øvrige blanke stemmesedler ved opregningen af hvor mange stemmer, der
er afgivet.
10. En kandidat, som har opnået valg, kan ikke
indtræde i Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og sergentelever,
før han er udnævnt til befalingsmand.
BILAG 6
FORRETNINGSORDEN FOR FORRETNINGSUDVALGENE
Underbilag: Forsvarsministeriets skr. 6.kt.82-13.e.-0267 af 7 FEB 1980.
FORMÅL
1. Formålet med denne forretningsorden, der gælder for
Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og sergentelever samt for
Forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmænd, er at fastsætte visse
rammer for forretningsudvalgenes virksomhed.
GENERELT
2. Lov om samarbejdsregler i forsvaret med tilhørende
administrative bestemmelser og vejledning, som er udsendt ved Kundgørelse for
Forsvaret B.6-1981, giver bl.a. personel til pligtig tjeneste medindflydelse
på egne tjenestevilkår inden for de enkelte kommandomyndigheders
kompetenceområder.
Bestemmelserne indeholder regler for medindflydelse gennem det samarbejde,
som udøves i medfør af loven. Ved samarbejde forstås herved de fælles
anstrengelser, der skal udøves med henblik på at nå det fælles mål. Det
fælles mål for dette samarbejde er - som beskrevet i loven - at fremme den
enkeltes trivsel, styrke fællesskabet og øge forsvarets effektivitet.
Endvidere giver bestemmelserne mulighed for, at forretningsudvalgene gives
medindflydelse på forhold, der vedrører danske, militære værnepligtiges
tjenstlige forhold gennem den adgang, som forretningsudvalgene har til at
begære sådanne emner drøftet med kompetente kommandomyndigheder over lokalt
plan, samt disses pligt til at afgive forslag til sådanne bestemmelser til
drøftelse med forretningsudvalgene.
Ved udøvelse af medindflydelsen skal der gives parterne gode muligheder
for at udveksle synspunkter og forslag, der herefter indgår i grundlaget for
ledelsens beslutning, uden at dette dog begrænser ledelsens ret til at lede
og fordele arbejdet.
OPGAVER
3. Samarbejde.
Forretningsudvalgene indgår i de overordnede samarbejdsorganer, der er
oprettet i medfør af samarbejdscirkulæret, jf - Kundgørelse for Forsvaret
B.3-1980, efter Forsvarskommandoens Samarbejdsudvalgs bestemmelse, som
repræsentanter for de værnepligtige personelgrupper.
Forretningsudvalgene medvirker gennem udøvelsen af deres virksomhed til at
realisere de grundlæggende ideer for samarbejdet i forsvaret, jf. ovenstående
pkt. 2 samt §1 i lov om samarbejdsregler i forsvaret. Herunder medvirker de
til at udbygge forståelsen for samarbejdsreglerne blandt værnepligtige
talsmænd, samt for at opretholde et roligt og stabilt samarbejde i forsvaret.
4. Information og rådgivning.
Forretningsudvalgene informerer i nødvendig udstrækning talsmændene om
status i og resultater af drøftelser med forsvarets øverste myndigheder, samt
om øvrige sager under behandling.
Såfremt talsmændene på et tjenestested måtte have et særligt behov for at
blive informeret om et specifikt emne, kan der efter anmodning fra
tjenestestedet afholdes et møde mellem talsmændene og det pågældende
forretningsudvalg. En sådan anmodning indeholdende en motiveret beskrivelse
af det aktuelle informationsbehov fremsættes skriftligt af landstalsmanden,
når der er enighed herom med tjenestestedschefen, idet en kopi af anmodningen
samtidigt tilsendes tjenestestedschefen.
Ved vurdering af om tilladelse skal gives, skal tjenestestedschefen lægge
de samme præmisser til grund, som han ville gøre, hvis anmodningen var
fremsat af en faglig organisation.
Såfremt en talsmand skriftligt eller telefonisk anmoder derom, rådgiver
forretningsudvalget ham om vedkommende emne i overensstemmelse med gældende
regler, tjenestebestemmelser og reglementariske bestemmelser m.v. Denne
rådgivning er normalt skriftlig eller telefonisk.
Forretningsudvalgene bidrager bl.a. gennem sådan informations- og
rådgivningsvirksomhed til at opretholde rolige og stabile samarbejdsforhold
ved forsvarets enheder.
5. Varetagelse af tjenstlige spørgsmål m.v.
Forretningsudvalgene har adgang til at fremføre sager af økonomisk, social
og tjenstmæssig karakter for Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen samt
andre ministerier m.v.
Henvendelser om sådanne spørgsmål sker normalt skriftligt, men kan dog i
mindre eller særligt hastende sager ske telefonisk.
6. Lands- og gruppemøder.
Forretningsudvalgene varetager den praktiske gennemførelse af lands- og
gruppemøder i henhold til bestemmelserne herfor.
Forretningsudvalgene virker gennem ledelse og koordination af arbejdet på
møderne for at fremme samarbejdsordningens formål, herunder for at uddybe
landstalsmændenes forståelse for ordningens grundlæggende ideer og for at
opretholde et roligt og stabilt samarbejde i forsvaret.
7. Talsmandsuddannelse.
Ved deltagelse i talsmandskursernes orientering om samarbejde bidrager
forretningsudvalgene til at øge forståelsen for samarbejdets betydning og for
samarbejdsordningens virkemuligheder som en fri og i begge retninger åben
informationskanal mellem ledelse og medarbejdere, herunder
samarbejdsordningens funktion i relation til at fremme den enkeltes trivsel,
styrke fællesskabet og øge forsvarets effektivitet gennem et aktivt
medarbejderskab.
SAMARBEJDSSYSTEMETS NIVEAUOPDELING
8. Forretningsudvalgene overholder i deres arbejde de
niveauopdelinger, der er såvel i samarbejdssystemet som i kommandosystemet.
Såfremt en sag ikke kan løses på samarbejdssystemets laveste niveau, kan
den forelægges til videre behandling på næste samarbejdsniveau, idet den kan
fremmes til dette niveau gennem kommandosystemet og/eller talsmandssystemet
og for sager over lokalniveau gennem forretningsudvalgene.
Forretningsudvalgene vil således normalt ikke kunne forelægge en sag for
Forsvarskommandoen, medmindre den har været behandlet i kontaktudvalg eller
lokaludvalg. Undtaget herfra er generelle spørgsmål, som rejses af
forretningsudvalgene eventuelt efter drøftelse på lands- eller gruppemøder.
Forretningsudvalgene kan ikke deltage i det lokale samarbejde.
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
9. Forretningsudvalgenes muligheder for at deltage i
internationalt samarbejde fremgår af Forsvarsministeriets skr.
6.kt.82-13.e.-0267 af den 7 FEB 1980, som er vedlagt som underbilag.
ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER M.V.
10. Forretningsudvalgene følger de administrative
bestemmelser og de tjenestebestemmelser, der gælder på det tjenestested, hvor
de er tildelt kontorfaciliteter m.v.
Underbilag til Bilag 6
FORSVARSMINISTERIET
Til Forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmænd.
Forretningsudvalget for værnepligtige befalingsmænd og
befalingsmandselever.
Forsvarskommandoen.
Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.
Til efterretning for:
Forsvarsministeriets 1.kontor, 2.kontor og 5.kontor.
Ved skrivelse af 29.oktober 1979 har forretningsudvalget for værnepligtige
menige talsmænd anmodet om en skriftlig tilkendegivelse angående
forretningsudvalgets talsmands deltagelse i det internationale
værnepligtssamarbejde. I den anledning skal det oplyses, at internationalt
værnepligtssamarbejde efter forsvarsministeriets opfattelse ligger uden for
de rammer, der er fastsat i lov nr.244 af 7.juni 1967 om samarbejdsregler i
forsvaret, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.8-1977.
Såfremt forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmand ønsker at
deltage i møder m.v. uden for Danmark som officielle danske repræsentanter,
skal forsvarsministeriet henlede opmærksomheden på, at dette kun kan ske
efter reglerne i Love og bestemmelser for forsvaret, 25.hæfte, Den militære
sikkerhedstjeneste, samt Kundgørelse for Forsvaret B.19-1979. Disse regler
indebærer, at officielle henvendelser til og fra udenlandske myndigheder skal
fremsendes gennem forsvarsministeriet, der herefter træffer bestemmelse om,
hvorvidt og på hvilken måde den pågældende sag skal nyde fremme. Deltagelse i
møder vedrørende værnepligtsforhold på nordisk plan er bl.a. omfattet heraf.
I forbindelse med internationale værnepligtssamarbejdsmøder og
-konferencer, der er lovlige i henhold til vedkommende lands love, og hvor
forretningsudvalgenes medlemmer ikke deltager som officielle danske
repræsentanter, kan der af forsvarsministeriet i det enkelte tilfælde
meddeles den fornødne tjenestefrihed. Det forudsættes, at
forretningsudvalgsmedlemmernes deltagelse i disse møder og konferencer ikke
må medføre udgifter for forsvaret til rejser, ophold m.v.
Poul Søgaard
B. Frank
Officielle noter
(* 1) herunder sæsonudrustede enheder
Lignende dokumenter
- Cirkulære om samarbejdsregler i forsvaret Retsinformation · 29. juli 2002
- Klagevejledning og kontradiktion i forsvaret Retsinformation · 1. marts 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 55/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven og lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde (Ændringer som følge af indførelsen af Forsvarets Dag og ændret ressortansvar) Retsinformation · 2. december 2005
- Der er ikke godkendt fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for rejseudgifter i forbindelse med ophold på sergentskole Landsskatteretten · 2. februar 2009
- Skattecentret har svaret "nej" til spørgsmålet Landsskatteretten · 13. februar 2009