Spring til indhold

Retsinformation

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.496-1 om bestemmelser om lands- og gruppemøder for værnepligtige landstalsmænd samt for forretningsudvalg for værnepligtige talsmænd.

BST nr 25050 af 31/03/1981BestemmelseForsvarsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.496-1 om

bestemmelser om lands- og gruppemøder for værnepligtige landstalsmænd samt

for forretningsudvalg for værnepligtige talsmænd.

Ref.: Kundgørelse for Forsvaret B.6-1981.

Bilag:

1. Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og

sergentelever.

2. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd.

3. Oversigt over afholdelse af lands- og gruppemøder.

4. Forretningsorden for lands- og gruppemøder.

5. Bestemmelser for valg af medlemmer til

forretningsudvalgene.

6. Forretningsorden for forretningsudvalgene, m.

underbilag.

Erstatter: FKOBST P.490-1, APR 1975 (2.udg., rev.).

FORMÅL

1. Formålet med denne bestemmelse er at fastsætte

regler for virksomheden i forbindelse med lands- og gruppemøder for

værnepligtige landstalsmænd samt for den virksomhed, som udøves af

forretningsudvalgene for værnepligtige talsmænd.

GENERELT

2. Disse bestemmelser medfører ikke ændringer i det

grundlæggende princip i ethvert samarbejdsforhold, at samarbejdet - om

forsvarets enheders effektive opgaveløsning, om at fremme personellets

trivsel, om at styrke fællesskabet samt om løsning af opståede problemer -

skal søges løst på lavest muligt niveau ved det samarbejde, der udøves i den

lokale struktur ved forsvarets enheder mellem ledelse og medarbejdere.

Således er hensigten med lands- og gruppemøder at give værnepligtige

repræsentanter fra forsvarets tjenestesteder med et vist islæt af

værnepligtigt personel mulighed for at drøfte samarbejdsspørgsmål og

Læs alt

spørgsmål af værnspligtsfaglig karakter, som har interesse for tjenstgørende

værnepligtige i det danske, militære forsvar, samt at give disse

landstalsmænd lejlighed til at drøfte sådanne spørgsmål med repræsentanter

for forsvarets øverste myndigheder.

Endvidere er det hensigten med forretningsudvalgene at have repræsentanter

for tjenstgørende værnepligtige, som kan varetage tjenstgørende, danske,

militære værnspligtiges tjenstlige betonede interesser af værnspligtsfaglig

karakter i forhold til forsvarets øverste myndigheder, samt deltage i

samarbejdet i de overordnede samarbejdsorganer.

Det er således ikke hensigten, at lands- og gruppemøder samt

forretningsudvalg skal beskæftige sig med konkrete enkeltsager, der bør løses

på lokalt niveau.

Forretningsudvalgene har dog en mulighed for at beskæftige sig med sådanne

lokale sager, såfremt de efter at være færdigbehandlet på lokalt niveau

(tjenestestedsniveau) bringes op for forretningsudvalget af en talsmand med

henblik på en videre, principiel behandling på centralt niveau.

VALG AF LANDSTALSMÆND

3. Landstalsmænd og suppleanter for landstalsmænd

vælges for værnepligtige sergenter og sergentelever ved de i bilag 1 nævnte

myndigheder, og for værnepligtige menige talsmænd ved de i bilag 2 nævnte

myndigheder.

Hvor flere myndigheder, jf. bilag 1 og 2, repræsenteres af een

landstalsmand af een af grupperne, gives der alle talsmænd fra den pågældende

gruppe fra disse myndigheder adgang til at foretage valg af denne

landstalsmand på et fællesmøde, hvor kun de pågældende talsmænd har adgang.

Landstalsmand og suppleant for denne vælges af og blandt de i mødet

deltagende talsmænd.

Valget foretages ved hemmelig, skriftlig afstemning, hvor hver af

deltagerne kan afgive een stemme. Såfremt en talsmand er forhindret i at være

til stede ved valg af landstalsmand, kan han ved skriftlig fuldmagt bemyndige

en anden af deltagerne til at stemme i sit sted.

Den, der opnår det højeste stemmetal, er valgt som landstalsmand, og den,

der opnår det næsthøjeste stemmetal, er suppleant. Ved stemmelighed foretages

omvalg blandt de kandidater, der opnåede samme stemmetal. Ved fortsat

stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

LANDSMØDER

4. Der afholdes årligt to landsmøder for henholdsvis

landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever og landstalsmænd

for værnepligtige menige.

I landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever deltager

landstalsmænd som anført i bilag 1.

I landsmøder for værnepligtige menige deltager landstalsmænd som anført i

bilag 2.

Endvidere deltager medlemmer af respektive forretningsudvalg i

landsmøderne.

Landsmødernes varighed er normalt 4 dage.

GRUPPEMØDER

5. Gruppemøder afholdes ca. een gang hvert halve år.,

således at de tidsmæssigt falder nogenlunde midt imellem to landsmøder.

Gruppemøder afholdes i følgende grupper med deltagelse således: -

Værnepligtige sergenter og sergentelever med deltagelse af de i bilag 1

anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af hæren fra østre

Landsdelskommandos geografiske område og Bornholm med deltagelse af de i

bilag 2, pkt. 1, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af hæren fra

Vestre Landsdelskommandos geografiske område med deltagelse af de i bilag 2,

pkt. 2, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af søværnet med

deltagelse af de i bilag 2, pkt. 3, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige

menige af flyvevåbnet med deltagelse af de i bilag 2, pkt. 4, anførte

landstalsmænd.

I gruppemøderne deltager endvidere gruppens medlemmer af respektive

forretningsudvalg.

Gruppemødernes varighed er 2 dage.

ØVELSER OG SEJLADS M.V. UNDER MØDER

6. Deltagelse i lands- og gruppemøder er tjeneste.

Landstalsmænd, der med deres enhed deltager i øvelsesvirksomhed eller sejlads

i udlandet, eller deltager i betydende øvelser eller sejlads m.v.

tilrettelagt eller ledet af højere myndighed end afdeling eller lignende,

samt elever på sergentskoler i eksamensperioder eller når eksamen er

umiddelbart forestående, kan ikke deltage i lands- eller gruppemøder. I disse

tilfælde deltager suppleanten for landstalsmanden, medmindre samme forhold

gør sig gældende for hans vedkommende.

FORBEREDELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER

7. Tidspunkter for afholdelse af lands- og gruppemøder

fremgår af bilag 3.

Senest 5 uger før det pågældende møde indsender respektive

forretningsudvalg udkast til foreløbig dagsorden for mødet til

Forsvarskommandoen.

Senest 1 måned før mødet indkalder Forsvarskommandoen landstalsmænd til

deltagelse i mødet. Mødeindkaldelsen indeholder foreløbig dagsorden.

Senest 4 uger før det pågældende møde udsender respektive

forretningsudvalg et kort oplæg til mødet indeholdende en kortfattet

gennemgang af de foreløbige dagsordenspunkter.

Senest 14 dage før mødet indsender landstalsmænd, der ønsker emner

behandlet på mødet, motiveret forslag til dagsorden til pågældende

forretningsudvalg.

Det endelige forslag til dagsorden udsendes af Forsvarskommandoen efter

indstilling fra respektive forretningsudvalg senest 7 dage før mødet.

INDBERETNINGER OM DELTAGELSE I MØDER

8. Senest 7 dage før et lands- eller gruppemøde

indberetter tjenestesteder, der, jf. bilag 1 og 2, skal sende landstalsmand

til mødet, til det tjenestested, hvor mødet skal afholdes, med efterretning

til Forsvarskommandoen og pågældende forretningsudvalg, navnet på deltagende

landstalsmand og hvorvidt han ønsker indkvartering. Såfremt landstalsmanden

og dennes suppleant er lovligt forhindret i deltagelse i mødet, jf. pkt. 6,

anføres kort begrundelsen herfor i indberetningen.

GENNEMFØRELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER

9. Lands- og gruppemøder afholdes på et af forsvarets

etablissementer, jf. bilag 3.

Det udpegede etablissement yder fornøden bistand i form af at stille de

nødvendige møde-, indkvarterings- og bespisningsfaciliteter til rådighed samt

at yde den fornødne sekretariatsbistand i form af skrivning og

mangfoldiggørelse af materiale til brug for mødet. Endvidere skal der gives

mødeledelsen adgang til en telefon.

Respektive forretningsudvalg bemyndiges til at træffe de nødvendige

detailaftaler for mødets gennemførelse direkte med etablissementet, når dette

er udpeget.

10. Ved lands- og gruppemøder følges den som bilag 4

vedlagte forretningsorden for nævnte møder.

11. Under lands- og gruppemøder foretages valg af

medlemmer til forretningsudvalgene samt suppleanter for disse medlemmer efter

reglerne i bilag 5.

FORANSTALTNINGER EFTER MØDET

12. Snarest muligt efter valghandlingens afslutning

giver respektive forretningsudvalg telefonisk meddelelse til

Forsvarskommandoen om - personnummer, - grad, - navn, - tjenestested og - for

sergentelevers vedkommende tillige tidspunkt for udnævnelse til sergent

på de kandidater, som opnåede valg til forretningsudvalget, samt på valgte

referenter.

Senest en uge efter mødets afslutning sender respektive forretningsudvalg

en fortegnelse over valgte medlemmer af forretningsudvalget samt suppleanter

for disse til Forsvarskommandoen indeholdende disses - personnummer, - grad,

- navn, - tjenestested, - ordinær hjemsendelsesdato og - for sergentelevers

vedkommende tillige tidspunkt for udnævnelse til sergent.

13. På baggrund af den telefoniske meddelelse

indkalder Forsvarskommandoen medlemmer af forretningsudvalget til tjeneste

ved det pågældende forretningsudvalg, idet der gives den pågældende mulighed

for at afvikle såvel tjenstlige som talsmandsforpligtelser forinden indtræden

i forretningsudvalget. Således beordres et medlem normalt til at møde ved

forretningsudvalget 4-5 arbejdsdage efter det pågældende mødes afslutning,

idet en sergentelev dog først beordres til at give møde, når han er udnævnt

til sergent.

Afgåede medlemmer af respektive forretningsudvalg vil normalt af

Forsvarskommandoen blive beordret til at forrette tjeneste til rådighed for

det pågældende forretningsudvalg i 2 1/2 arbejdsuge efter tilgang af et nyt

medlem med henblik på at foretage nødvendige overleverings forretninger.

Valgte referenter indkaldes af Forsvarskommandoen til at udarbejde referat

ved det pågældende forretningsudvalg, idet de normalt vil blive beordret til

at give møde 2 arbejdsdage efter mødets af slutning. Der af sættes normalt 9

arbejdsdage til udarbejdelse af referat af landsmøder og 5 arbejdsdage til

udarbejdelse af referat af gruppemøder.

Referat fra lands- og gruppemøder udsendes til forsvarets myndigheder og

til landstalsmændene af respektive forretningsudvalg senest 3 uger efter

pågældende mødes afslutning.

FORRETNINGSUDVALGENES VIRKE

14. Forretningsorden for forretningsudvalgene

vedlægges som bilag 6.

IKRAFTTRÆDEN

15. Denne bestemmelse træder i kraft ved modtagelsen.

EB

P.B.KROGEN

oberst

Chef for Personelstaben

Fordeling: Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLV ESK

BILAG I

LANDSTALSMÆND FOR VÆRNEPLIGTIGE SERGENTER OG SERGENTELEVER

Landstalsmænd

Bornholms Værn 1 sergent

Den kongelige Livgarde, vagtkompagni 1 sergent

, uddannelsesstyrke 1 sergent

Danske Livregiment 1 sergent

Gardehusarregimentet 1 sergent

Slesvigske Fodregiment, Kongens jyske Fod-

regiment og Jyske Telegrafregiment 1 sergent

Prinsens Livregiment 1 sergent

Sjællandske Livregiment 1 sergent

Fynske Livregiment 1 sergent

Jyske Dragonregiment 1 sergent

Kongens Artilleriregiment 1 sergent

Nørrejyske Artilleriregiment 1 sergent

Sønderjyske Artilleriregiment/Hærens Artil-

leriskole 1 sergent og

1 sergentelev

Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Ingeniør-

og ABC-skole 1 sergent og

1 sergentelev

Jyske Ingeniørregiment 1. sergent

Sjællandske Trænregiment og Sjællandske Tele-

grafregiment/Hærens Signalskole 1 sergent og

1 sergent, MP

1 sergentelev

Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militær-

politiskole 1 sergent,

1 sergentelev,

1 sergent, MP

1 sergentelev

Dronningens Livregiment 1 sergent

Hærens Kampskole 1 sergent

Sergentskolen i Sønderborg 1 sergentelev

Hærens Materiel- og Færdselsskole 1 sergentelev

Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole 1 sergentelev,

VB

Søværnets Eksercerskole 1 sergent

Flyvevåbnets Sergent- og Reserveofficers-

skole 1 sergentelev

Flyvestation Karup og Flyvestation Tirstrup 1 sergent

Luftværnsgruppen, ESK 541, 543, og 532 1 sergent

ESK 544 og 560 1 sergent

ESK 531 og 542 1 sergent

Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Vandel 1 sergent

Flyvestation Værløse og Flyvevåbnets Special-

skole 1 sergent

Flyvestation Ålborg 1 sergent

Forsvarets Forvaltningsskole 1 sergent

eller

sergentelev

Forsvarets Sanitetsskole 1 sergent

eller

sergentelev

Hærens Specialskole 1 sergentelev

BILAG II

LANDSTALSMÆND FOR VÆRNEPLIGTIGE MENIGE TALSMÆND

SAMT GRUPPEINDDELING

1. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af hæren fra

Østre Landsdelskommandos geografiske område og Bornholm.

Bornholms Værn 1 landstalsmand

Den kongelige Livgarde, vagtkompagni 1 -

, uddannelsesstyrke 1 -

Danske Livregiment 1 -

Sjællandske Livregiment 1 -

Gardehusarregimentet 1 -

Kongens Artilleriregiment 1 -

Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Inge-

niør- og ABC-skole 1 -

Sjællandske Trænregiment og Sjællandske Tele-

grafregiment/Hærens Signalskole 1 -

Garnisonskompagni København, Kommandantska-

berne m.v. på Svanemøllens Kaserne, Øster-

brogades Kaserne, i Kastellet og Avedøre-

lejren samt Forsvarets Forskningstjeneste 1 -

Hærens Materielkommandos Rekrutskole m.v. og

Sjællandske Parkområde 1 -

2. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af hæren fra

Vestre Landsdelskommandos geografiske område.

Slesvigske Fodregiment, Sergentskolen i

Sønderborg og Kommandantskabet på Tønder

Kaserne 1 landstalsmand

Prinsens Livregiment 1 -

Fynske Livregiment 1 -

Kongens jyske Fodregiment og Jyske Tele-

grafregiment 1 -

Jyske Dragonregiment 1 -

Nørrejyske Artilleriregiment 1 -

Sønderjyske Artilleriregiment/Hærens Artil-

leriskole, Kommandantskaberne i Oksbøl

og Borrislejren samt Hærens Kampskole,

Oksbøl 1 -

Jyske Ingeniørregiment 1 -

Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og MP-skole 1 -

Dronningens Livregiment 1 -

Jyske Parkområde

3. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af søværnet.

Grønlands Kommando (* 1) 1 landstalsmand

Flådestation Frederikshavn, Kattegats Marine-

distrikt, herunder orlogskuttere, og Marine-

station Anholt (* 1) 1 -

Flådestation Korsør, Langelands og Store

Bælt Marinedistrikter, herunder orlogskut-

tere, Marinestation Gedser og Artilleri-

kursus Sjællands Odde (* 1) 1 -

Flådestation København 1 -

Bornholms Marinedistrikt 1 -

Sundets Marinedistrikt, herunder orlogskut-

tere, og Marinestationerne Møn og Dragør 1 -

Fregateskadren 1 -

Mineskibseskadren 1 -

Torpedobådseskadren og Undervandsbåds-

eskadren 1 -

Søværnets Eksercerskole 1 -

Skoledelingen 1 -

4. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af flyvevåbnet.

Flyvestation Karup og Flyvestation Tirstrup 1 landstalsmand

Luftværnsgruppen, ESK 541, 543 og 532 1 -

ESK 544 og 560 1 -

ESK 531 og 542 1 -

Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Vandel 1 -

Flyvestation Værløse 1 -

Flyvestation Ålborg 1 -

Forsvarets Sanitetsskole 1 -

BILAG 3

OVERSIGT OVER AFHOLDELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER

1. Lands- og gruppemøder (LM og GM) for værnepligtige landstalsmænd

(VPL LTM) for sergenter/sergentelever (SG/SGE) og for menige (MG)

afholdes således i 1989:

06 - 07 FEB Farum Kaserne.

GM for VPL LTM, MG/HRN/ELK og BV samt

GM for VPL LTM, MG/SVN.

06 - 07 FEB Flyvestation Værløse:

GM for VPL LTM, SG/SGE.

08 - 09 FEB Odense Kaserne:

GM for VPL LTM, MG/HRN/VLK og

GM for VPL LTM, MG/FLV.

07 - 10 MAJ Haderslev Kaserne:

LM for VPL LTM, MG.

07 - 10 MAJ Flyvestation Skrydstrup:

LM for VPL LTM, SG/SGE.

12 - 13 SEP Antvorskov Kaserne:

GM for VPL LTM, MG/HRN/ELK og BV samt

GM for VPL LTM, MG/SVN.

18 - 19 SEP Hvorup Kaserne:

GM for VPL LTM, MG/HRN/VLK og

GM for VPL LTM, MG/FLV.

18 - 19 SEP Flyvestation Ålborg:

GM for VPL LTM, SG/SGE.

06 - 09 NOV Bulows Kaserne:

LM for VPL LTM, MG.

06 - 09 NOV Ryes Kaserne, Fredericia:

LM for VPL LTM, SG/SGE.

2. Værts-tjenestestederne yder bistand til mødernes gennemførelse i

henhold til denne FKOBST pkt. 9.

Omtrentlig antal deltagere fremgår af denne FKOBST bilag 1 og 2.

Om deltagelse indberettes jf. denne FKOBST pkt. 8.

BILAG 4

FORRETNINGSORDEN FOR LANDS- OG GRUPPEMØDER

Mødets åbning.

1. Mødet åbnes efter forretningsudvalgets bestemmelse

af en dertil særligt indbudt gæst eller af et medlem af forretningsudvalget.

Konstituering.

2. Hvervet som dirigent varetages af et medlem af

forretningsudvalget. Hvervet kan skifte mellem tilstedeværende medlemmer af

forretningsudvalget, dog således at den samme varetager dirigenthvervet under

hele behandlingen af et dagsordenspunkt.

3. Dirigenten leder valg af 2 referenter, ved

gruppemøder for værnepligtige menige landstalsmænd dog kun 1, som i tiden

efter mødets afslutning ikke er forhindret i at udarbejde referat af mødet af

grunde som efter bestemmelsens pkt. 6 er gyldig grund til, at en

landstålsmand ikke kan deltage i mødet, samt af 2 stemmetællere.

4. Såfremt et redaktionsudvalg nedsættes, leder

dirigenten valg af 3 mødedeltagere, som sammen med 2 af forretningsudvalget

udpegede medlemmer af forretningsudvalget, udgør redaktionsudvalget.

Enhver kontakt mellem landsmødet og pressen varetages af

redaktionsudvalget, idet der dog herved ikke foretages begrænsninger i

enkeltpersoners ytringsmuligheder.

5. Endelig dagsorden fastsættes/godkendes efter debat

og om nødvendigt afstemning.

Dirigenten og forhandlingerne.

6. Dirigenten leder forhandlingerne og påser, at disse

foregår i ro og orden, samt at bl. a. forretningsordenens regler overholdes.

Såfremt der ikke er fastsat udtømmende regler for et spørgsmål, afgør

dirigenten dette, idet han følger almindelig god parlamentarisk skik samt

intentionerne i nærværende regler. Dirigentens afgørelser er endelige og kan

ikke gøres til genstand for drøftelse.

7. Dirigenten påser, at mødedeltagerne overholder

sædvanlige parlamentariske former. Han kan påtale utilbørlige udtryk og

bemærkninger. Om fornødent kalder han en mødedeltager til orden. Han kan

fratage en taler ordet, hvis denne trods henstillinger fører usømmelig tale

eller fjerner sig for langt fra det debaterede emne. Han fratager en taler

ordet, hvis han overskrider en eventuelt fastsat taletid.

8. Dirigenten giver mødedeltagerne ordet i den orden,

hvori de anmoder om det, dog således at han kan lade forslagsstillere, som

ønsker ordet for en kort replik, gå forud for andre. Ligeledes kan han ændre

rækkefølgen for at bringe meningsudvekslinger om bestemte punkter til

afslutning, eller hvor andre praktiske hensyn i øvrigt taler derfor.

9. Forslag om afslutning af debatten med de indtegnede

talere eller om begrænsning i taletiden kan fremsættes af dirigenten eller af

landstalsmændene. Til vedtagelse kræves, at mindst halvdelen af

mødedeltagerne stemmer for forslaget.

10. Forslag til vedtagelse, herunder ændringsforslag

m.v., afleveres skriftligt til dirigenten straks efter den mundtlige

fremlæggelse. Forslag m.v. skal være underskrevet af forslagsstillere. Hvis

disse regler ikke er iagttaget, betragtes forslaget som ikke fremsat.

Der kan ikke fremsættes forslag m.v. efter at forslag om afslutning af

debatten med de indtegnede talere er vedtaget.

11. Genoptagelse af et afsluttet dagsordenspunkt kan

kun ske, hvis et flertal af de deltagende landstalsmænd begærer dette

skriftligt.

12. Dirigenten kan kun undtagelsesvis deltage i

debatten.

Afstemninger.

13. Ved valg af medlemmer til forretningsudvalget

følges proceduren i bilag 5.

14. Valgt som referenter er de to, som opnår flest

stemmer. Ved stemmelighed foretages omvalg mellem de ligestillede. Herefter

foretages om nødvendigt lodtrækning.

15. Ved andre afstemninger følges følgende procedure:

a. Når der er eet hovedforslag, sættes dette til afstemning for vedtagelse

eller forkastelse. b. Hvor der er to eller flere hovedforslag, sættes disse

til samtidig afstemning. Det forslag, der opnår lavest stemmetal, udgår

(såfremt flere opnår samme lave stemmetal udgår disse). Herefter stemmes over

de resterende på samme måde. Denne procedure fortsættes, indtil der er eet

forslag tilbage. Dette forslag sættes herefter til særskilt afstemning for

vedtagelse eller forkastelse. c. Såfremt der er eet ændringsforslag til et

hovedforslag, sættes hoved- og ændringsforslag til samtidig afstemning. Det

forslag, som opnår det højeste stemmetal, er herefter hovedforslag, som

behandles i overensstemmelse med reglerne i pkt. a. - b. d. Såfremt der er to

eller flere ændringsforslag til et hovedforslag, sættes alle

ændringsforslagene til afstemning hver for sig. Det ændringsforslag, der

opnår størst flertal behandles videre efter reglerne i pkt. c. Hvis to eller

flere ændringsforslag opnår samme største flertal, sættes de til indbyrdes

afstemning, idet reglerne i pkt. b. - c. anvendes. Såfremt herefter de sidste

to ændringsforslag ved indbyrdes afstemning opnår lige mange stemmer,

foretages lodtrækning. e. Såfremt der fremsættes eet eller flere

underændringsforslag, følges principperne i de foranstående punkter, idet

underændringsforslag stedse kommer til afstemning før ændringsforslag, og

ændringsforslag før hovedforslag. Der afsluttes altid med eet hovedforslag,

der sættes til afstemning for vedtagelse eller forkastelse.

16. Ved stemmelighed er et forslag forkastet.

17. Efter begæring fra mindst 3 landstalsmænd

foretages valg og andre af stemninger ved hemmelig afstemning. Valg af

medlemmer til forretningsudvalget foregår altid ved hemmelig afstemning.

18. Alene landstalsmænd, der deltager i mødet er

stemmeberettigede ved valg og andre afstemninger. Der kan ikke stemmes efter

fuldmagt.

BILAG 5

VALG TIL FORRETNINGSUDVALG

Valgbestyrelse.

1. Lands- og gruppemøder nedsætter en valgbestyrelse,

der består af dirigenten og to af deltagerne i det pågældende møde.

Valgbarhed.

2. Landstalsmænd og forretningsudvalgsmedlemmer er

valgbare, såfremt de opfylder følgende betingelser: - De skal på

valgtidspunktet have forrettet mindst 2 måneders værnepligtstjeneste. - De

skal på valgtidspunktet have mindst 3 måneders værnepligtstjeneste tilbage

indtil normal hjemsendelse, og - de skal forpligte sig til at forrette

frivillig tjeneste i forretningsudvalget indtil valgperiodens udløb, såfremt

de ordinært skulle have været hjemsendt forinden dette tidspunkt. -

Valgbarhed til Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og

sergentelever er endvidere betinget af, at den pågældende har påbegyndt eller

gennemgået en sergentuddannelse.

Kandidatopstilling og valg.

3. Valgbestyrelsen forestår kandidatopstillingen og

stemmeoptællingen.

4. Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og

sergentelever vælger eet medlem til Forretningsudvalget for værnepligtige

sergenter og sergentelever fra hver af følgende grupper således: -

Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af hæren.

Medlemmet vælges på landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever.

- Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af flyvevåbnet.

Medlemmet vælges på landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever.

- Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af søværnet.

Medlemmet vælges på gruppemøder for værnepligtige sergenter og sergentelever.

Såfremt det lejlighedsvis ikke skulle være praktisk muligt at vælge et

medlem af een af de nævnte grupper, kan dette erstattes af et medlem fra et

andet værn.

5. Medlemmer til Forretningsudvalget for værnepligtige

menige talsmænd vælges således: - På gruppemøder for værnepligtige menige

landstalsmænd af hæren fra Østre Landsdelskommandos geografiske område og

Bornholm vælges eet medlem af og blandt de deltagende landstalsmænd, jf.

bilag 2, pkt. 1. - På gruppemøder for værnepligtige menige landstalsmænd af

hæren fra Vestre Landsdelskommandos geografiske område vælges eet medlem af

og blandt de deltagende landstalsmænd, jf. bilag 2, pkt. 2. - På landsmøder

for værnepligtige menige landstalsmænd vælges eet medlem af og blandt

værnepligtige menige landstalsmænd af søværnet, jf. bilag 2, pkt. 3. - På

landsmøder for værnepligtige menige landstalsmænd vælges et medlem af og

blandt værnepligtige menige landstalsmænd af flyvevåbnet, jf. bilag 2, pkt.

4. - På landsmøder for værnepligtige menige landstalsmænd vælges eet medlem

af og blandt alle de i mødet deltagende landstalsmænd, jf. bilag 2.

6. Valghandlingerne kan kun overværes af de

landstalsmænd, der indgår i den pågældende valggruppe, jf. ovenfor i pkt. 4

og 5.

7. Repræsentanter for de enkelte grupper vælges hver

for sig, idet afstemningen er hemmelig og skriftlig, og følgende regler

følges: - Såfremt der kun opstilles een kandidat, er denne valgt uden

afstemning. - Såfremt der er opstillet flere kandidater, kan hver

landstalsmand afgive een stemme på een af de opstillede kandidater. Opnår een

af de opstillede kandidater over halvdelen af de afgivne stemmer, er

vedkommende valgt. I modsat fald foretages en ny afstemning, idet den

kandidat, der opnåede det laveste stemmetal, udgår (såfremt flere opnår samme

lave stemmetal, udgår disse). Herefter fortsættes afstemninger på denne måde,

indtil een kandidat har opnået mere end halvdelen afde afgivne stemmer,

hvorefter denne kandidat er valgt. Skulle stemmelighed opstå ved sidste

afstemning, afgøres valget endeligt ved lodtrækning mellem disse 2

kandidater.

8. Som 1. suppleant for et medlem af

forretningsudvalget er valgt den kandidat, som ved den sidste afstemning

opnåede det næsthøjeste stemmetal eller tabte lodtrækningen.

Som 2. suppleant for et medlem af forretningsudvalget er valgt den

kandidat, som ved den næstsidste afstemning opnåede det trediehøjeste

stemmetal. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Såfremt der kun opstilles een kandidat til en post, er der ingen suppleant

for denne.

9. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den indeholder

navnet på mere end een af de opstillede kandidater, samt hvis den indeholder

andet end navnet på een af de opstillede kandidater.

En ugyldig stemmeseddel betragtes som blank og medregnes ikke ved

optællingen af stemmer, der er afgivet på en enkelt kandidat, men medregnes

ligesom øvrige blanke stemmesedler ved opregningen af hvor mange stemmer, der

er afgivet.

10. En kandidat, som har opnået valg, kan ikke

indtræde i Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og sergentelever,

før han er udnævnt til befalingsmand.

BILAG 6

FORRETNINGSORDEN FOR FORRETNINGSUDVALGENE

Underbilag: Forsvarsministeriets skr. 6.kt.82-13.e.-0267 af 7 FEB 1980.

FORMÅL

1. Formålet med denne forretningsorden, der gælder for

Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og sergentelever samt for

Forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmænd, er at fastsætte visse

rammer for forretningsudvalgenes virksomhed.

GENERELT

2. Lov om samarbejdsregler i forsvaret med tilhørende

administrative bestemmelser og vejledning, som er udsendt ved Kundgørelse for

Forsvaret B.6-1981, giver bl.a. personel til pligtig tjeneste medindflydelse

på egne tjenestevilkår inden for de enkelte kommandomyndigheders

kompetenceområder.

Bestemmelserne indeholder regler for medindflydelse gennem det samarbejde,

som udøves i medfør af loven. Ved samarbejde forstås herved de fælles

anstrengelser, der skal udøves med henblik på at nå det fælles mål. Det

fælles mål for dette samarbejde er - som beskrevet i loven - at fremme den

enkeltes trivsel, styrke fællesskabet og øge forsvarets effektivitet.

Endvidere giver bestemmelserne mulighed for, at forretningsudvalgene gives

medindflydelse på forhold, der vedrører danske, militære værnepligtiges

tjenstlige forhold gennem den adgang, som forretningsudvalgene har til at

begære sådanne emner drøftet med kompetente kommandomyndigheder over lokalt

plan, samt disses pligt til at afgive forslag til sådanne bestemmelser til

drøftelse med forretningsudvalgene.

Ved udøvelse af medindflydelsen skal der gives parterne gode muligheder

for at udveksle synspunkter og forslag, der herefter indgår i grundlaget for

ledelsens beslutning, uden at dette dog begrænser ledelsens ret til at lede

og fordele arbejdet.

OPGAVER

3. Samarbejde.

Forretningsudvalgene indgår i de overordnede samarbejdsorganer, der er

oprettet i medfør af samarbejdscirkulæret, jf - Kundgørelse for Forsvaret

B.3-1980, efter Forsvarskommandoens Samarbejdsudvalgs bestemmelse, som

repræsentanter for de værnepligtige personelgrupper.

Forretningsudvalgene medvirker gennem udøvelsen af deres virksomhed til at

realisere de grundlæggende ideer for samarbejdet i forsvaret, jf. ovenstående

pkt. 2 samt §1 i lov om samarbejdsregler i forsvaret. Herunder medvirker de

til at udbygge forståelsen for samarbejdsreglerne blandt værnepligtige

talsmænd, samt for at opretholde et roligt og stabilt samarbejde i forsvaret.

4. Information og rådgivning.

Forretningsudvalgene informerer i nødvendig udstrækning talsmændene om

status i og resultater af drøftelser med forsvarets øverste myndigheder, samt

om øvrige sager under behandling.

Såfremt talsmændene på et tjenestested måtte have et særligt behov for at

blive informeret om et specifikt emne, kan der efter anmodning fra

tjenestestedet afholdes et møde mellem talsmændene og det pågældende

forretningsudvalg. En sådan anmodning indeholdende en motiveret beskrivelse

af det aktuelle informationsbehov fremsættes skriftligt af landstalsmanden,

når der er enighed herom med tjenestestedschefen, idet en kopi af anmodningen

samtidigt tilsendes tjenestestedschefen.

Ved vurdering af om tilladelse skal gives, skal tjenestestedschefen lægge

de samme præmisser til grund, som han ville gøre, hvis anmodningen var

fremsat af en faglig organisation.

Såfremt en talsmand skriftligt eller telefonisk anmoder derom, rådgiver

forretningsudvalget ham om vedkommende emne i overensstemmelse med gældende

regler, tjenestebestemmelser og reglementariske bestemmelser m.v. Denne

rådgivning er normalt skriftlig eller telefonisk.

Forretningsudvalgene bidrager bl.a. gennem sådan informations- og

rådgivningsvirksomhed til at opretholde rolige og stabile samarbejdsforhold

ved forsvarets enheder.

5. Varetagelse af tjenstlige spørgsmål m.v.

Forretningsudvalgene har adgang til at fremføre sager af økonomisk, social

og tjenstmæssig karakter for Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen samt

andre ministerier m.v.

Henvendelser om sådanne spørgsmål sker normalt skriftligt, men kan dog i

mindre eller særligt hastende sager ske telefonisk.

6. Lands- og gruppemøder.

Forretningsudvalgene varetager den praktiske gennemførelse af lands- og

gruppemøder i henhold til bestemmelserne herfor.

Forretningsudvalgene virker gennem ledelse og koordination af arbejdet på

møderne for at fremme samarbejdsordningens formål, herunder for at uddybe

landstalsmændenes forståelse for ordningens grundlæggende ideer og for at

opretholde et roligt og stabilt samarbejde i forsvaret.

7. Talsmandsuddannelse.

Ved deltagelse i talsmandskursernes orientering om samarbejde bidrager

forretningsudvalgene til at øge forståelsen for samarbejdets betydning og for

samarbejdsordningens virkemuligheder som en fri og i begge retninger åben

informationskanal mellem ledelse og medarbejdere, herunder

samarbejdsordningens funktion i relation til at fremme den enkeltes trivsel,

styrke fællesskabet og øge forsvarets effektivitet gennem et aktivt

medarbejderskab.

SAMARBEJDSSYSTEMETS NIVEAUOPDELING

8. Forretningsudvalgene overholder i deres arbejde de

niveauopdelinger, der er såvel i samarbejdssystemet som i kommandosystemet.

Såfremt en sag ikke kan løses på samarbejdssystemets laveste niveau, kan

den forelægges til videre behandling på næste samarbejdsniveau, idet den kan

fremmes til dette niveau gennem kommandosystemet og/eller talsmandssystemet

og for sager over lokalniveau gennem forretningsudvalgene.

Forretningsudvalgene vil således normalt ikke kunne forelægge en sag for

Forsvarskommandoen, medmindre den har været behandlet i kontaktudvalg eller

lokaludvalg. Undtaget herfra er generelle spørgsmål, som rejses af

forretningsudvalgene eventuelt efter drøftelse på lands- eller gruppemøder.

Forretningsudvalgene kan ikke deltage i det lokale samarbejde.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

9. Forretningsudvalgenes muligheder for at deltage i

internationalt samarbejde fremgår af Forsvarsministeriets skr.

6.kt.82-13.e.-0267 af den 7 FEB 1980, som er vedlagt som underbilag.

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER M.V.

10. Forretningsudvalgene følger de administrative

bestemmelser og de tjenestebestemmelser, der gælder på det tjenestested, hvor

de er tildelt kontorfaciliteter m.v.

Underbilag til Bilag 6

FORSVARSMINISTERIET

Til Forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmænd.

Forretningsudvalget for værnepligtige befalingsmænd og

befalingsmandselever.

Forsvarskommandoen.

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.

Til efterretning for:

Forsvarsministeriets 1.kontor, 2.kontor og 5.kontor.

Ved skrivelse af 29.oktober 1979 har forretningsudvalget for værnepligtige

menige talsmænd anmodet om en skriftlig tilkendegivelse angående

forretningsudvalgets talsmands deltagelse i det internationale

værnepligtssamarbejde. I den anledning skal det oplyses, at internationalt

værnepligtssamarbejde efter forsvarsministeriets opfattelse ligger uden for

de rammer, der er fastsat i lov nr.244 af 7.juni 1967 om samarbejdsregler i

forsvaret, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.8-1977.

Såfremt forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmand ønsker at

deltage i møder m.v. uden for Danmark som officielle danske repræsentanter,

skal forsvarsministeriet henlede opmærksomheden på, at dette kun kan ske

efter reglerne i Love og bestemmelser for forsvaret, 25.hæfte, Den militære

sikkerhedstjeneste, samt Kundgørelse for Forsvaret B.19-1979. Disse regler

indebærer, at officielle henvendelser til og fra udenlandske myndigheder skal

fremsendes gennem forsvarsministeriet, der herefter træffer bestemmelse om,

hvorvidt og på hvilken måde den pågældende sag skal nyde fremme. Deltagelse i

møder vedrørende værnepligtsforhold på nordisk plan er bl.a. omfattet heraf.

I forbindelse med internationale værnepligtssamarbejdsmøder og

-konferencer, der er lovlige i henhold til vedkommende lands love, og hvor

forretningsudvalgenes medlemmer ikke deltager som officielle danske

repræsentanter, kan der af forsvarsministeriet i det enkelte tilfælde

meddeles den fornødne tjenestefrihed. Det forudsættes, at

forretningsudvalgsmedlemmernes deltagelse i disse møder og konferencer ikke

må medføre udgifter for forsvaret til rejser, ophold m.v.

Poul Søgaard

B. Frank

Officielle noter

(* 1) herunder sæsonudrustede enheder

Lignende dokumenter