Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 55/1998

KEN nr 9178 af 12/08/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

55/1998

A, B og C har ved advokat Henrik Nebelong klaget til

Pressenævnet over to artikler bragt i bladet Soldaten nr. 3/98, idet de

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den ene artikel blev bragt på side 2-3. Den havde

overskriften "FU splittet efter mistillidsvotum" og havde bl.a.

følgende indhold:

"Afskedigelsen af Bjørn Scherbarth, der kom som

en bombe under det nyligt afholdte gruppemøde på Flyvestation

Aalborg, har delt Forretningsudvalgene for Værnepligtige i to lejre:

På den ene side står de 2 Hær-repræsentanter, B og A

sammen med C fra Søværnet, der alle er tilhængere af det

mistillidsvotum, som væltede Scherbarth af pinden mandag eftermiddag.

På den anden side har Forretningsudvalgets sergentgruppe markeret sin

holdning ved sammen med det menige FU-medlem Bo Morberg at nægte

at samarbejde med de menige. Det sker som følge af de "ufine" og

"utroværdige" metoder, som de 3 medlemmer bag mistillidsvotummet,

benyttede sig af i deres uanstændige og uhæderlige kamp for at

komme af med Scherbarth.

Gribe i egen barm

Kritikken af Scherbarth er, som Carsten Rønneby

fra Forretningsudvalget for Befalingsmænd siger, ingenting målt i

forhold til de enorme fejl, som kan påklistres både B og C.

Utroværdigt FU

Det er den samling mennesker der har stået

bag det uholdbare og lumske mistillidsvotum overfor Bjørn

Scherbarth. Og det er dem, der stadig er landstalsmænd over

hele landet, som støtter. En af årsagerne kan, som flere

landstalsmænd siger, være at det er svært at finde ud af

Læs alt

havde der er sandt og falsk omkring Forretningsudvalget. Hvem kan man stole

på?"

Den anden artikel blev bragt på side 3-5 og havde

overskriften "Dolkestødet i Aalborg". Heri hed det bl.a.:

" Bjørn Scherbarth blev kuppet af sine kollegaer.

Og sammensværgelsen imod ham var forberedt til mindste detalje gennem

taktiske overvejelser, som har stået på i de sidste mange

måneder. A lagde taktikken, B var håndværkeren, der

førte tingene ud i livet, og C observerede inkompetent tingene fra

sidelinien, og lod sig indlemme i de hemmelige forberedelser til

mistillidsvotummet overfor Bjørn Scherbarth uden

nævneværdig modstand.

SOLDATEN fortæller her historien om hvordan 3

medlemmer af det menige Forretningsudvalg ganske umoralsk dolkede en kollega

i ryggen i en sag der snarere handler om personligt had mellem A og

Bjørn Scherbarth end saglige problemstillinger."

Den anden artikel blev ledsaget af 3 billeder, et af hver

af klagerne. I billedteksterne hed det:

"Bagmanden: (A)

Manden der støbte kuglerne og lod sine bristede

visioner om et tæt parløb mellem ham og Bjørn

Scherbarth splitte Forretningsudvalgets ry. Han planlagde hvordan man skulle

komme af med Scherbarth, og lod bevidst B fremføre store dele af den

beskidte kritik ved gruppemødet i Aalborg. Det, der i virkeligheden

var en personlig fejde mellem A og Bjørn Scherbarth, fremstod

pludselig som et opgør mellem Scherbarth og Bs kandidatur til FU.

Håndværkeren: (B)

På overfladen personlig og social. Men under de

velstrukturerede formuleringer lurer en principfast, ideologisk bevidst og

stædig kværulant. Han er ikke dygtig nok til As ideer, og bruges

i stedet i den mere praktiske del af kuppet planlægningen af hvordan

man skal sælge budskabet til landstalsmændene ved

gruppemødet osv. Det er B, der fører tingene ud i livet, men

opskriften kommer fra A.

Medløberen: (C)

En person med svag rygrad skal have noget at støtte

sig mod. C har ikke den store indflydelse i arbejdet mod Scherbarth, men han

er ikke stærk nok til at stå alene modsat flyvevåbnets

repræsentant Bo Morberg, der som eneste sympatiserer med Scherbarth.

Hans argument for at deltage i sammensværgelsen har derfor været,

at det var den sikreste hest at spille på. C ville hellere gå

på kompromis med sin inderste moral end satse på den

dødsdømte part i sagen."

Klagerne har anført, at de ikke har

væsentlige indvendinger mod det faktuelle indhold i de to artikler, men

at anvendelsen af en række negative udtryk - delvis i form af

overskrifter og billedtekster - er udtryk for en så massiv infamering

af dem, at der samlet er tale om en overordentlig grov overtrædelse af

god presseskik.

Klagerne har videre anført, at der i intet

tilfælde søges argumenteret for den grove sprogbrug, der i det

hele står mærkværdigt løsrevet fra artiklernes

faktuelle gennemgang.

Klagerne har yderligere anført, at der af hensyn

til det generelle medieniveau må kræves grænser for

gadedrengesproget, og at den forudgående debat på ingen

måde retfærdiggør den valgte sprogbrug og dens massive

omfang.

Bladet har i en udtalelse anført, at bladet er de

værnepligtiges blad, skrevet for, til og af de værnepligtige. Det

er igennem dette medie, at debatter kan føres, og at meninger blandt

de værnepligtige frit kan brydes.

Artiklerne beskriver først og fremmest

hændelsesforløb i de værnepligtiges "faglige" organisation

"Forretningsudvalgene for Værnepligtige" i daglig tale kaldet "FU.

Henset til FU's funktion som "talerør" for de værnepligtige og

de enkelte FU-medlemmers deraf følgende status af tillidsmænd og

repræsentanter for landets værnepligtige kan grænsen for

god presseskik ikke anses for overtrådt.

Bladet har videre anført, at artiklerne ud over den

rent faktiske beskrivelse af hændelsesforløb m.v. samtidig

indeholder en meget skarp kritik og forfatterens subjektive vurderinger af

såvel hændelsesforløb som de implicerede personers

habilitet og evne til at bestride disse tillidsposter i FU.

Bladet har yderligere anført, at pressen i

informationssamfundet spiller en vigtig rolle som demokratiets vagthund.

Dette indbærer bl.a., at også de enkelte medlemmer af FU må

påregne, at deres "valgbarhed", habilitet og vandel vil være

genstand for en kontinuerlig prøvelse. Dermed

retfærdiggøres en øget fokus på de enkelte

medlemmers vederhæftighed og moralske/etiske værdighed,

på lignende vis som landets politikere også i et vist omfang

må tåle en sådan mere nærgående journalistik og

kritisk tone i pressens sprogbrug.

Bladet har endelig anført, at bladet har

søgt at indhente en kommentar fra mistillidsgruppen. Denne

ønskede imidlertid ikke at udtale sig.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker, at det ikke foretager

en vurdering af artiklens tone eller sprogbrug.

Under henvisning hertil og da klagerne har fået

mulighed for at fremkomme med en kommentar til artiklerne, finder

Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af de

pågældende udtryk i artiklerne.

Spørgsmålet om, hvorvidt artiklerne

indeholder beskyldninger af ærekrænkende karakter,

henhører under domstolene.

Afsagt den 12. august 1998.

Lignende dokumenter