Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 55/1998
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
55/1998
A, B og C har ved advokat Henrik Nebelong klaget til
Pressenævnet over to artikler bragt i bladet Soldaten nr. 3/98, idet de
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Den ene artikel blev bragt på side 2-3. Den havde
overskriften "FU splittet efter mistillidsvotum" og havde bl.a.
følgende indhold:
"Afskedigelsen af Bjørn Scherbarth, der kom som
en bombe under det nyligt afholdte gruppemøde på Flyvestation
Aalborg, har delt Forretningsudvalgene for Værnepligtige i to lejre:
På den ene side står de 2 Hær-repræsentanter, B og A
sammen med C fra Søværnet, der alle er tilhængere af det
mistillidsvotum, som væltede Scherbarth af pinden mandag eftermiddag.
På den anden side har Forretningsudvalgets sergentgruppe markeret sin
holdning ved sammen med det menige FU-medlem Bo Morberg at nægte
at samarbejde med de menige. Det sker som følge af de "ufine" og
"utroværdige" metoder, som de 3 medlemmer bag mistillidsvotummet,
benyttede sig af i deres uanstændige og uhæderlige kamp for at
komme af med Scherbarth.
Gribe i egen barm
Kritikken af Scherbarth er, som Carsten Rønneby
fra Forretningsudvalget for Befalingsmænd siger, ingenting målt i
forhold til de enorme fejl, som kan påklistres både B og C.
Utroværdigt FU
Det er den samling mennesker der har stået
bag det uholdbare og lumske mistillidsvotum overfor Bjørn
Scherbarth. Og det er dem, der stadig er landstalsmænd over
hele landet, som støtter. En af årsagerne kan, som flere
landstalsmænd siger, være at det er svært at finde ud af
Læs alt
havde der er sandt og falsk omkring Forretningsudvalget. Hvem kan man stole
på?"
Den anden artikel blev bragt på side 3-5 og havde
overskriften "Dolkestødet i Aalborg". Heri hed det bl.a.:
" Bjørn Scherbarth blev kuppet af sine kollegaer.
Og sammensværgelsen imod ham var forberedt til mindste detalje gennem
taktiske overvejelser, som har stået på i de sidste mange
måneder. A lagde taktikken, B var håndværkeren, der
førte tingene ud i livet, og C observerede inkompetent tingene fra
sidelinien, og lod sig indlemme i de hemmelige forberedelser til
mistillidsvotummet overfor Bjørn Scherbarth uden
nævneværdig modstand.
SOLDATEN fortæller her historien om hvordan 3
medlemmer af det menige Forretningsudvalg ganske umoralsk dolkede en kollega
i ryggen i en sag der snarere handler om personligt had mellem A og
Bjørn Scherbarth end saglige problemstillinger."
Den anden artikel blev ledsaget af 3 billeder, et af hver
af klagerne. I billedteksterne hed det:
"Bagmanden: (A)
Manden der støbte kuglerne og lod sine bristede
visioner om et tæt parløb mellem ham og Bjørn
Scherbarth splitte Forretningsudvalgets ry. Han planlagde hvordan man skulle
komme af med Scherbarth, og lod bevidst B fremføre store dele af den
beskidte kritik ved gruppemødet i Aalborg. Det, der i virkeligheden
var en personlig fejde mellem A og Bjørn Scherbarth, fremstod
pludselig som et opgør mellem Scherbarth og Bs kandidatur til FU.
Håndværkeren: (B)
På overfladen personlig og social. Men under de
velstrukturerede formuleringer lurer en principfast, ideologisk bevidst og
stædig kværulant. Han er ikke dygtig nok til As ideer, og bruges
i stedet i den mere praktiske del af kuppet planlægningen af hvordan
man skal sælge budskabet til landstalsmændene ved
gruppemødet osv. Det er B, der fører tingene ud i livet, men
opskriften kommer fra A.
Medløberen: (C)
En person med svag rygrad skal have noget at støtte
sig mod. C har ikke den store indflydelse i arbejdet mod Scherbarth, men han
er ikke stærk nok til at stå alene modsat flyvevåbnets
repræsentant Bo Morberg, der som eneste sympatiserer med Scherbarth.
Hans argument for at deltage i sammensværgelsen har derfor været,
at det var den sikreste hest at spille på. C ville hellere gå
på kompromis med sin inderste moral end satse på den
dødsdømte part i sagen."
Klagerne har anført, at de ikke har
væsentlige indvendinger mod det faktuelle indhold i de to artikler, men
at anvendelsen af en række negative udtryk - delvis i form af
overskrifter og billedtekster - er udtryk for en så massiv infamering
af dem, at der samlet er tale om en overordentlig grov overtrædelse af
god presseskik.
Klagerne har videre anført, at der i intet
tilfælde søges argumenteret for den grove sprogbrug, der i det
hele står mærkværdigt løsrevet fra artiklernes
faktuelle gennemgang.
Klagerne har yderligere anført, at der af hensyn
til det generelle medieniveau må kræves grænser for
gadedrengesproget, og at den forudgående debat på ingen
måde retfærdiggør den valgte sprogbrug og dens massive
omfang.
Bladet har i en udtalelse anført, at bladet er de
værnepligtiges blad, skrevet for, til og af de værnepligtige. Det
er igennem dette medie, at debatter kan føres, og at meninger blandt
de værnepligtige frit kan brydes.
Artiklerne beskriver først og fremmest
hændelsesforløb i de værnepligtiges "faglige" organisation
"Forretningsudvalgene for Værnepligtige" i daglig tale kaldet "FU.
Henset til FU's funktion som "talerør" for de værnepligtige og
de enkelte FU-medlemmers deraf følgende status af tillidsmænd og
repræsentanter for landets værnepligtige kan grænsen for
god presseskik ikke anses for overtrådt.
Bladet har videre anført, at artiklerne ud over den
rent faktiske beskrivelse af hændelsesforløb m.v. samtidig
indeholder en meget skarp kritik og forfatterens subjektive vurderinger af
såvel hændelsesforløb som de implicerede personers
habilitet og evne til at bestride disse tillidsposter i FU.
Bladet har yderligere anført, at pressen i
informationssamfundet spiller en vigtig rolle som demokratiets vagthund.
Dette indbærer bl.a., at også de enkelte medlemmer af FU må
påregne, at deres "valgbarhed", habilitet og vandel vil være
genstand for en kontinuerlig prøvelse. Dermed
retfærdiggøres en øget fokus på de enkelte
medlemmers vederhæftighed og moralske/etiske værdighed,
på lignende vis som landets politikere også i et vist omfang
må tåle en sådan mere nærgående journalistik og
kritisk tone i pressens sprogbrug.
Bladet har endelig anført, at bladet har
søgt at indhente en kommentar fra mistillidsgruppen. Denne
ønskede imidlertid ikke at udtale sig.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker, at det ikke foretager
en vurdering af artiklens tone eller sprogbrug.
Under henvisning hertil og da klagerne har fået
mulighed for at fremkomme med en kommentar til artiklerne, finder
Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af de
pågældende udtryk i artiklerne.
Spørgsmålet om, hvorvidt artiklerne
indeholder beskyldninger af ærekrænkende karakter,
henhører under domstolene.
Afsagt den 12. august 1998.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0246 Retsinformation · 1. marts 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 150/1999 Retsinformation · 14. februar 2000
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 122/1999 Retsinformation · 8. november 1999
- Cirkulære om samarbejdsregler i forsvaret Retsinformation · 29. juli 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0780 Retsinformation · 13. maj 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05244 Retsinformation · 18. december 2025