Spring til indhold

Retsinformation

De to identiske varemærker ATHENA fundet forvekslelige, da der var vareartslighed.

KEN nr 10053 af 28/04/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet3. august 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

De to identiske varemærker ATHENA fundet

forvekslelige, da der var vareartslighed.

År 1994, den 28. april afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 35/92: Klage fra

Eminence, Societe Anonyme,

Frankrig,

v/Internationalt Patent-Bureau

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 18. juni 1992 af varemærke-

ansøgning nr. VA 8882/90 fra

Hugo Kragh A/S,

Lystrup.

Den 21. november 1990 indleverede Hugo Kragh A/S, Lystrup, en ansøgning om

registrering af varemærket Athena i (speciel skrift) for alle varer i

klasserne 21 og 24. Ansøgningen blev den 22. maj 1991 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Efter bekendtgørelsen meddelte Patentdirektoratet ved skrivelse af 18.

juli 1991 ansøger følgende:

»Efter offentliggørelse i Dansk Varemærketidende nr. 21 den 22. maj

1991 af ovennævnte varemærke, er direktoratet blevet opmærksom på, at De ved

en fejltagelse fra vores side ikke har fået meddelt skriftligt, at VR 3419

1978 ATHENA, registreret i klasse 25, er en hindring for registrering af

Deres ansøgte mærke. Registerudskrift vedlægges. Dette er alene meddelt Dem

telefonisk.

Før Deres varemærke vil kunne registreres, må der derfor ske en

begrænsning af varefortegnelsen i nærværende ansøgning, således at

Læs alt

ansøgningen ikke angår klasser eller varer, der kolliderer med varer i klasse

25, medmindre der opnås samtykke fra indehaverne af registreringen VR 3419

1978 ATHENA«

Ved skrivelse af 22. juli 1991 nedlagde klager v/Internationalt

Patent-Bureau indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»....det ansøgte mærke er forveksleligt med indsigernes ordmærke

ATHENA, som er registreret under VR 3419 1978 og omfatter alle varer i klasse

25.

Da der er tale om identiske mærker og ligeartede varer, kan der ikke være

nogen tvivl om, at en registrering og brug af det ansøgte mærke vil føre til

ordveksling med indsigermærket.

Vi henstiller derfor, at ansøgeren pålægges at begrænse det ansøgte mærke

til ikke at omfatte klasse 24....«

Ansøger begrænsede ved skrivelse af 5. august 1991 ansøgningen til kun at

omfatte visse varer i klasse 24: Sengelagner, sengelinned, sengetæpper,

betræk til sengetøj, håndklæder, viskestykker, gardiner af textilmaterialer,

textilmetervarer i form af gardinmetervarer, plaider.

Klager opretholdt ved skrivelse af 15. oktober 1991 indsigelsen og

henstillede, at ansøgeren pålagdes at begrænse det ansøgte mærke til ikke at

omfatte klasse 24. Indsiger anførte endvidere:

»Den »begrænsning«, som ansøgeren mener at foretage af

klasse 24 er ikke nogen begrænsning, da han fortsat ønsker mærket ATHENA

registreret for de selv samme varer i klasse 24, som mærket blev bekendtgjort

for.

Indsigerens ordremærkeregistrering VR 3419 1978 ATHENA omfatter alle varer

i klasse 25.

Efter praksis er der generelt sammenfald mellem varerne i klasse 24 og

klasse 25, og konflikten må bedømmes endnu strengere, når der som i det

foreliggende tilfælde er tale om identiske mærker.

Det under VA 8882 1990 ansøgte mærke bør således ikke kunne registreres

for nogen af de ønskede varer i klasse 24 uden samtykke fra indsigeren....'

I skrivelse af 23. oktober 1991 bemærkede ansøger:

»Med vor specificering, i brev af 91.08.05, af de varer, som skal

markedsføres under ATHENA-navnet, mener vi klart at have undgået en kollision

med produkter i klasse 25 (Beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning).

Vi mener ikke, at en dansk forbruger associerer sengelagner,.....

viskestykker, gardiner af textilmaterialer med hverken fodtøj,

hovedbeklædning eller beklædningsgenstande.«

Patentdirektoratet meddelte i skrivelse af 6. december 1991 følgende til

ansøger:

»....i fortsættelse af vort brev af 18 jul 1991 skal vi meddele, at

der er en klar mærkelighed mellem mærkerne, fordi de er identiske. Der er

ikke direkte varesammenfald, men Deres ansøgning omfatter varer, som er

ligeartede med varer omfattet af indsigers registrering. Således er der

vareartslighed mellem beklædningsgenstande og tekstilmetervarer i form af

gardinmetervarer, idet der ikke kan bortses fra, at tekstilmetervarer, uanset

til hvilket formål de skal anvendes, kan bruges til fremstilling af

beklædningsgenstande.

Deres ansøgning må derfor begrænses til ikke at angå varer, der er

ligeartet med varer omfattet af VR 3419 1978 Athena....«

I skrivelse af 16. december 1991 meddelte ansøger, at man var indforstået

med at slette »textilmetervarer i form af gardinmetervarer« fra

varefortegnelsen i klasse 24.

Klager meddelte i skrivelse af 17 marts 1992, at indsigelsen opretholdtes,

da den foretagne begrænsning langt fra opfylder betingelserne for, at

indsigelsen kan trækkes tilbage.

Indsiger anførte endvidere:

»....Som tidligere anført både af os og i Direktoratets skrivelse af

6. december 1991 til ansøgeren, er der tale om identiske mærker og ligeartede

varer, og risikoen for forveksling må derfor bedømmes særligt strengt.

Efter praksis består der en generel vareartslighed mellem varerne i klasse

24 og 25. Den vareartslighed, som Di- rektoratet har peget på mellem

beklædningsgenstande og tekstilmetervarer i form af gardinmetervarer, er kun

et eksempel på den generelle vareartslighed, og det er derfor på ingen måde

tilstrækkeligt, at ansøgningen begrænses ved en udeladelse af de omtalte

tekstilmetervarer. Alle de andre varer, som ansøgeren ønsker optaget i

varefortegnelsen for klasse 24, er også ligeartede med varerne i klasse 25,

idet det hele tiden bør holdes for øje, at der er identitet mellem mærkerne,

og at indsigernes mærke dækker alle varer i klasse 25.

Direktoratet har i sin skrivelse af 6. december 1991, p. 3, meddelt

ansøgeren, at ansøgning VA 8882 1990 ATHENA må begrænses til ikke at angå

varer, der er ligeartede med varer omfattet af VR 3419 1978 ATHENA.

Dette kan kun ske ved, at ansøgningen begrænses til ikke at omfatte klasse

24, og vi henstiller derfor fortsat, at ansøgeren pålægges at foretage denne

begrænsning.«

Ansøger meddelte i skrivelse af 6. april 1992, at man ikke havde

yderligere kommentater til sagen.

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 18. juni 1992 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»....Ifølge bestemmelsen i varemærkeloven af 1959, § 6, anses

varemærker kun som forvekslelige, såfremt de angår varer af samme art. Det er

Direktoratets opfattelse, at de varer, som ansøgningen efter den foretagne

begrænsning omfatter i klasse 24, det vil sige: sengelagner, sengelinned,

sengetæpper, betræk til sengetøj, håndklæder, viskestykker, gardiner af

tekstilmateriale og plaider, ikke er ligeartede med varer i klasse 25.

Indsigelsen nedlagt i medfør af varemærkeloven af 1959 § 14, stk. 1, nr.

6, kan derfor ikke tages til følge.«

Denne afgørelse har klageren Eminence, societe anonyme, Frankrig

v/Internationalt Patent-Bureau, den 18 august 1992 indbragt for

Patentankenævnet med påstand om, principalt at ansøgningen afvises fra

registrering i klasse 24, subsidiært at ansøgningen afvises fra registrering

forsåvidt angår »sengelagner, sengelinned, sengetæpper, betræk til

sengetøj og håndklæder« i klasse 24.

I ankebegrundelsen anføres endvidere følgende:

»Det er vor opfattelse, at det under VA 8882 1990 ansøgte ordmærke

ATHENA i speciel skrift er forveksleligt med vor klients varemærke VR 3419

1978, ordet ATHENA, forsåvidt angår samtlige de varer, som det ansøgte mærke

omfatter i klasse 24, nemlig

»sengelagner, sengelinned, sengetæpper, betræk til sengetøj,

håndklæder, viskestykker, gardiner af tekstilmateriale, plaider«.

Vor klients ordmærke ATHENA er registreret for alle varer i klasse 25.

I henhold til den varemærkepraksis, som normalt følges her i landet,

består der en generel artslighed mellem varerne i klasse 24 og klasse 25, og

denne vareartslighed bør - ligeledes efter praksis - bedømmes særligt

strengt, når der som i det foreliggende tilfælde er tale om identiske mærker.

For at undgå vareartslighed har ansøgerne begrænset ansøgning VA 8882

1990, således at »tekstilmetervarer i form af gardinmetervarer«

udgik af varefortegnelsen.

Denne begrænsning har Patentdirektoratet i sin afgørelse bedømt som

tilstrækkelig til at undgå forveksling med vor klients mærke.

Efter vor opfattelse er denne begrænsning langt fra tilstrækkelig.

Den intetanende forbruger, som køber sengelagner, sengelinned, sengetæpper

eller betræk til sengetøj forsynet med mærket ATHENA, må helt naturligt

antage, at disse varer hidrører fra samme fabrikant som det nattøj, han måske

har hjemme, og som også er forsynet med varemærket ATHENA.

Det er ikke blot i forbrugerens hjem, at disse varer vil findes side om

side. Også i forretningerne vil forveksling være uundgåelig, idet nattøj og

sengetøj sælges i de samme specialbutikker eller i samme afdeling af et

stormagasin, hvor man f.eks. også vil kunne se en vinduesudstilling bestående

af en opredt seng med nattøjet liggende ovenpå. Altså sengetøj og

beklædningsgenstande i tæt forening.

Samme forhold gør sig gældende mellem håndklæder på den ene side og

beklædningsgenstande såsom badekåber på den anden side. Disse varer findes

også helt naturligt side om side både hjemme hos forbrugeren og i

forretningerne.

Hvis begge dele f.eks. er af frotte og begge dele forsynet med mærket

ATHENA, vil det være oplagt at tro, at badekåbe og håndklæde tilhører en

serie af produkter fremstillet af samme fabrikant.

Vareartsligheden er nok mindre fremtrædende, når det gælder viskestykker,

gardiner og plaider.

Imidlertid kan visse plaider tages på og lukkes med lynlås og får således

karakter af en beklædningsgenstand.

Og ligesom metervarer kan viskestykker og gardiner bruges til fremstilling

af tøj ved omsyning.

I alle tilfælde er der tale om boligtekstiler, som har samme

afsætningskanaler og samme aftagere som beklædningsgenstande.

Hvis disse varer tilmed forsynes med et identisk mærke, bliver forveksling

uundgåelig for den almindelige forbruger, der helt naturligt må antage, at

varerne har samme oprindelse....'

Ansøgeren har ved skrivelse af 25. august 1992 nedlagt påstand om

stadfæstelse og har anført:

»Den danske detailhandelsstruktur omfatter bl.a. en meget stor gruppe

af boligtekstilforretninger, som kun sælger boligtekstilprodukter som:

Sengelagner, sengelinned, sengetæpper, gardiner osv.

Da vort firma i 46 år har forhandlet boligtekstilprodukter til

boligtekstilforretninger, har vi en omfattende viden om kunder og sortiment,

som vi gerne - hvis nødvendigt - vil stille til rådighed.

Vi mener, at eksistensen af en boligtekstilsektor i detailhandelen

afspejler, at forbrugeren associerer sengelagner, sengelinned, sengetæpper,

betræk til sengetøj, håndklæder, visestykker, gardiner af tekstilmaterialer

samt plaider med boligtekstiler og ikke med fodtøj, hovedbeklædning eller

beklædningsgenstande.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 23. februar 1994.

For indsigeren mødte cand.mag. Anni Glick.

Ansøgeren gav ikke møde.

Indsigeren anførte, at der er tale om identiske mærker, hvilket må medføre

en strengere bedømmelse af vareartsligheden. Der vil være tilbøjelighed til,

at varerne fremtræder ens i udbuddet, således at der associeres til samme

oprindelse.

Ankenævnet skal udtale:

Der er tale om identiske mærker i forskellige klasser. Der foreligger ikke

direkte varesammenfald, men under hensyn til den skete brancheglidning for

disse produkter, der ofte vil blive udbudt samlet, vil mærkerne fremtræde

forvekslelige for forbrugerne, navnlig med hensyn til oprindelse, jfr.

varemærkelovens § 14, stk. 1, nr. 6, jfr. § 6, stk. 1.

Herefter

bestemmes:

Varemærkeansøgning nr. 8882/90 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Officielle noter

Indsigelsessag.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter