Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører aftalegrundlaget jf. Aftl. §§ 36 + 38b,
herunder lovvalg.
Klageren har i klageskrift af 24. juni 1998 nedlagt
påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 1.013.669,00
kr. subsidiært et mindre beløb, med tillæg af
nærmere angivne renter.
Indklagede har i svarskrift af 14. september 1998
principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om
frifindelse.
Sagens materielle tvist angår
spørgsmålet, om indklagede er forpligtet til at betale
restentreprisesummen vedrørende klagerens ombygning af indklagedes
privatbolig i Schweiz.
Indklagede har til støtte for påstanden om
afvisning gjort gældende, at voldgiftsretten ikke er kompetent til at
afgøre sagens materielle tvist,
fordi parterne ikke har aftalt, at tvister mellem dem
skulle afgøres ved voldgift,
fordi parterne ikke har vedtaget Almindelige
Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed af
10. december 1992 (AB 92),
fordi parterne ikke har vedtaget Almindelige
Betingelser for totalentreprise 1993 (ABT 93), og
fordi en eventuel forhåndsaftale eller
forhåndsvedtagelse af voldgift i forbrugerforhold er
ugyldig.
Indklagede har til støtte for
frifindelsespåstanden blandt andet gjort gældende, at en eventuel
Læs alt
aftale om voldgift skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af
Aftalelovens § 36.
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed
har udpeget landsdommer Peter Lilholt til som voldgiftsdommer at træffe
afgørelse om indklagedes afvisningspåstand og
frifindelsespåstanden for så vidt angår anbringendet om
ugyldighed i medfør af Aftalelovens § 36.
Disse spørgsmål er herefter udskilt til
særskilt mundtlig forhandling, der fandt sted den 1. december 1999.
For klageren mødte advokaten sammen med
direktøren.
For og med indklagede mødte advokaten.
Klagerens advokat nedlagde påstand om, at indklagede
tilpligtes at anerkende, at Voldgiftsretten for Bygge- og
Anlægsvirksomhed har kompetence til at træffe afgørelse
vedrørende det krav, som klageren i klageskriftet af 24. juni 1998 har
rejst over for indklagede.
Indklagedes advokat nedlagde påstand om sagens
afvisning, subsidiært frifindelse.
Klagerens advokat forelagde sagen og foretog
dokumentation.
Indklagedes advokat foretog supplerende dokumentation.
Klagerens direktør afgav forklaring.
Indklagede afgav forklaring.
Designchef i indklagedes koncern afgav forklaring.
Sagen blev procederet.
Klagerens anbringender er udførligt gengivet i
klagerens "Påstandsdokument vedrørende formaliteten",
dateret den 22. november 1999.
Indklagedes anbringender er udførligt gengivet i
indklagedes "Påstandsdokument vedrørende
formaliteten", dateret den 3. november 1999.
Efter en pause fremkom voldgiftsrettens formand kl. 17.30
med en mundtlig tilkendegivelse, hvorefter sagen ved en eventuel kendelse vil
få det udfald, at indklagedes afvisningspåstand vil blive taget
til følge, og henstillede, at klageren hævede sagen.
Klagerens advokat ønskede kendelse afsagt.
Parternes advokater erklærede sig indforstået
med, at voldgiftsretten afsiger en kendelse, der ikke indeholder en
fuldstændig sagsfremstilling, og som ikke gengiver de afgivne
forklaringer eller advokaternes procedurer i det omfang dette ikke er af
betydning for voldgiftsrettens begrundelse for afgørelsen.
Der afsagdes herefter den 1. marts 2000
følgende
KENDELSE
Af sagens dokumenter og af de afgivne forklaringer
fremgår blandt andet følgende :
Indklagede har siden 1979 boet i Schweiz sammen med sin
ægtefælle. Indklagedes tre børn er alle født i
Schweiz. Den ejendom, om hvis renovering tvisten i denne sag drejer sig, er
familiens privatbolig. Ejendommen ejes af indklagedes ægtefælle.
Indklagedes erhvervsaktiviteter omfatter ikke handel med eller byggeri af
fast ejendom. Indklagede har forklaret, at i det omfang han tidligere i
privat regi har indgået aftaler om bygningsarbejder vedrørende
fast ejendom, har det ikke været aftalt, at AB 92 skulle være
gældende for byggeriet.
Før 1996 havde klageren i nogle tilfælde
udført bygningsarbejder for selskaber i indklagedes koncern. Det er
oplyst, at der som grundlag for udførelsen af disse arbejder som i
denne sag har foreligget skriftlige kontraktsudkast fra klageren med
vedtagelse af AB 92, men arbejderne er udført, uden at disse
dokumenter har været underskrevet af de involverede parter.
Mens klageren i foråret 1996 for et af indklagedes
A/S selskaber udførte en ombygning havde klagerens direktør
på et tidspunkt et møde med designchefen. Mødet fandt
sted på klagerens kontor.
Det er omtvistet, om også indklagede deltog i dette
møde. Indklagede og designchefen hævder, at indklagede deltog;
Klagers direktør bestrider dette.
Den nøjagtige dato for mødet er også
omtvistet. Klagers direktør har forklaret, at han mener, mødet
fandt sted i begyndelsen af april 1996. Indklagede har forklaret, at
mødet fandt sted, inden han forlod Danmark for at holde
påskeferie i Schweiz. Også designchefen har forklaret, at
mødet fandt sted før påske. (I 1996 var skærtorsdag
den 4. april).
Det er ikke omtvistet, at designchefen under mødet
spurgte klagers direktør, om klageren, der tidligere (i 1995) i
Schweiz havde udført ombygningsarbejder på en ejendom
tilhørende et af koncernens selskaber, var interesseret i at foretage
en renovering og ombygning af indklagedes privatbolig. Klagers
direktør erklærede sig interesseret, hvorefter
ombygningsprojektet blev gennemgået.
Klagers direktør har forklaret, at han på
dette grundlag og uden at have set ejendommen i Schweiz foretog en kalkule
over projektet, hvorefter han den 18. april 1996 fremsatte et skriftligt
tilbud.
Designchefen har forklaret, at han inden påske
sammen med indklagede havde et nyt møde med klagers direktør,
denne gang i Schweiz, hvorunder ejendommen blev besigtiget. Efter påske
blev der på ejendommen i Schweiz holdt endnu et møde med
indklagede og klagers direktør, der denne gang var ledsaget af nogle
af klagerens underentreprenører.
Indklagede har også forklaret om et møde i
Schweiz med klagers direktør "i begyndelsen til midte af
april", hvorunder klagers direktør der var ledsaget af nogle
danskere, muligvis håndværkere, gennemgik ejendommen sammen med
designchefen. Indklagede har endvidere forklaret, at han under sin
påskeferie i Schweiz modtog et tilbud fra klageren, som han telefonisk
over for klagers direktør reagerede imod, fordi det var for dyrt i
forhold til, hvad man tidligere havde talt om. Herefter fremkom klageren med
et nyt tilbud.
Klagerens skriftlige tilbud af 18. april 1996, der "
I henhold til behageligt møde" er stilet til
"Indklagede", er et dokument på to sider, hvoraf den
ene side er selve tilbudet og den anden en specifikation af de 17 entrepriser
ombygningen skulle omfatte. Disse enkeltentrepriser er prissatte, men i
øvrigt uspecificerede. Selve tilbudet består af fem
hovedpunkter, af hvilke det første er den tilbudspris på
3.486.546 kr., der fremgår af specifikationen. Punkt 2 er affattet
således : " Aftalegrundlag : AB 92". De tre
øvrige punkter vedrører "Forbehold",
"Levering" og "Betaling".
Om den umiddelbare reaktion på dette tilbud
foreligger der ikke noget skriftligt materiale, og de forklaringer, der er
afgivet herom, er ikke samstemmende.
Klagers direktør har forklaret, at designchefen
nogle dage efter den 18. april kontaktede ham telefonisk og meddelte, at
indklagede var interesseret i at gå videre. Det blev aftalt, at der
skulle afholdes et møde i Schweiz, hvorefter et sådant
møde med deltagelse af nogle af klagerens underentreprenører
fandt sted den 3.maj 1996. Efter at ejendommen var blevet besigtiget, blev
det aftalt, at klageren skulle fremkomme med et revideret tilbud, der skulle
sendes til indklagede og til designchefen. Der blev på mødet
ikke indgået nogen entrepriseaftale eller nogen aftale om prisen for
arbejdet. (I klagerens replik af 14. december 1998, side 4, er det
anført, at klagers direktør den 29. marts 1996 sammen med
designchefen besigtigede indklagedes ejendom i Schweiz. I klagerens
processkrift 1 af 28. maj 1999, side 4, er det anført, at også
indklagede deltog i dette møde, og at klagers direktør derefter
i påskeferien havde danske håndværkere i Schweiz for at
besigtige ejendommen, for at de kunne afgive endeligt tilbud. Klagers
direktør er under sagens mundtlige forhandling ikke specifikt
foreholdt disse oplysninger.)
Indklagede har forklaret, at det er hans opfattelse, at
der allerede under møderne med klagers direktør blev
indgået aftale om, at klageren skulle udføre
ombygningsarbejderne. De har ikke drøftet spørgsmålet, om
dansk eller schweizisk ret skulle finde anvendelse, hvis der skulle
opstå juridiske tvister mellem parterne, og AB 92 har ikke været
nævnt. De efterfølgende drøftelser, han har haft med
klagers direktør, har hovedsagelig været om priser. Da klageren
tidligere havde udført arbejde i Schweiz, gik han ud fra, at klageren
var bekendt med de schweiziske byggeregler, hvorefter det ikke ville
være indklagede, men klageren, der var ansvarlig for opfyldelse af de
schweiziske myndighedskrav.
Designchefen har forklaret, at han ingen erindring har om
noget møde i maj måned, hverken i København eller
Schweiz.
Der er under sagen fremlagt et brev af 3. maj 1996 fra
klageren til indklagede. Brevet der er dateret den 03.05.1996, bærer
overskriften "MØDEREFERAT". "Mødested
:" er anført i Schweiz. "Mødedato/Kl. : er
anført som 03.05.1996/ 08.00."
Det fremgår af referatet, at der i mødet
foruden indklagede, designchefen og klagers direktør deltog tre
danske (håndværkere). Brevet indledes herefter således :
" I henhold til behageligt møde, har vi hermed
fornøjelsen at vende tilbage med mødereferatet. På
mødet blev følgende omtalt samt besluttet." Resten af
brevet er en beskrivelse af en række bygningsarbejder.
Der foreligger ikke i sagen nogen skriftlig reaktion
på dette brev.
Designchefen har som nævnt forklaret, at han
ingen erindring har om noget møde i Schweiz i maj måned. Heller
ikke indklagede har kunnet huske noget om et møde i Schweiz i
begyndelsen af maj måned.
Den 15. maj 1996 sendte klageren til indklagedes adresse i
Schweiz et brev på to sider, der indledes således :" I
henhold til sidstemøde har vi hermed fornøjelsen at vende
tilbage med oversigt over mer- og mindreydelser i forhold til tilbud af
18.04.1996".
Den 21. maj 1996 sendte klageren til indklagede en
"BETALINGSPLAN", hvorefter entreprisesummen, der var angivet
til "3.694.852", skulle betales i tre rater, der forfaldt
den 8. juni, 8. juli og 8. august 1996. Under rubrikken
"Forudsætninger" er det anført, at
byggetilladelse skal indhentes af bygherre, at opstart af byggeriet skal ske
den 28. juni 1996, og at aflevering skal ske ultimo uge 30. (Datoen "28.
juni 1996" er formentlig en fejlskrift for 28. maj 1996, jf. nedenfor.)
Det fremgår ikke af brevet, om en kopi af det er tilsendt til
andre.
Der foreligger i sagen endnu et dokument fra klageren
dateret den 21. maj 1996. Dokumentet bærer overskriften
"ENTREPRISEKONTRAKT" og indeholder over fem sider grundlaget
for en aftale mellem klageren og indklagede om ombygning af indklagedes
ejendom i Schweiz. Som skriftligt grundlag for entreprisekontrakten
anføres i punkt 2 blandt andet : "b: Firmaets tilbud af dato
: 18.04-1996 samt tillæg af 15.05-1996" og "e:
For tilbudet gælder "Almindelige Betingelser for hovedentreprise
af 1992" (AB 92). Fravigelse .". Tilbudssummen er angivet til
" kr. : 3.694.852 + tillæg af 15.05-1996". Om
betalingen er det anført, at den skal foregå som acontobetaling
i henhold til betalingsplan af 21.05-1996. Påbegyndelsestidspunktet er
angivet til "28.05.96" og
færdiggørelsestidspunktet til "ca. uge 30".
Entreprisekontrakten er ikke underskrevet, hverken for klageren eller af
indklagede.
Klagers direktør har forklaret, at han sendte
såvel betalingsplanen som entreprisekontrakten til både
indklagede og dennes advokat. Han er sikker på, at også
indklagede har modtaget entreprisekontrakten, fordi han blev kontaktet af
indklagede, der gjorde indsigelser mod punkt 17 i entreprisekontrakten,
hvorefter bygherren senest 8 dage efter kontraktens underskrivelse skulle
stille en ubetinget anfordringsgaranti i form af betryggende bank- eller
sparekassegaranti.
Indklagede har bestridt at have modtaget
entreprisekontrakten.
Klagers direktør har forklaret, at han herefter i
slutningen af maj på klagerens kontor havde et møde med
indklagede. På mødet gennemgik man kontrakten og listen over
mer- og mindreydelser, og det blev aftalt, at klageren skulle fremsende en ny
kontrakt med en merliste, således som denne så ud efter aftalerne
på mødet. Arbejdets igangsætning blev rykket til den 10.
juni 1996, fordi han skulle udarbejde et nyt kontraktsudkast. Man diskuterede
på mødet ikke spørgsmålet om schweizisk eller dansk
ret skulle gælde for aftalen, og AB 92 blev ikke nævnt; men han
var, da han forlod mødet, ikke i tvivl om, at der var indgået en
entrepriseaftale, og at han havde fået grønt lys til at gå
i gang med arbejdet.
Indklagede har forklaret, at han ingen erindring har om et
møde i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, men han har ikke
villet afvise, at det kan have fundet sted.
Designchefen har forklaret, at han ingen erindring har om,
at der skulle have været afholdt et møde i København i
slutningen af maj. Han har yderligere forklaret, at han ikke har været
involveret i forhandlinger om kontrakten, og at det ikke er ham, der har sagt
god for, at klageren kunne påbegynde arbejdet. Han har hørt om
kontraktsforhandlingerne, men har ikke blandet sig aktivt i dem, og han ved
ikke, hvornår aftalen om, at klageren kunne gå i gang, blev
truffet.
Et brev af 7. juni 1996 fra klageren til indklagede
indledes således : " I henhold til behageligt møde skal
jeg herved vende tilbage med økonomisk opstilling på
ovenstående sag". Der beskrives herefter nogle arbejder, som
prisfastsættes og sammentælles således :"50 Samlet
tillæg : ekskl. moms : 449.552", hvorefter brevet afsluttes
:"Såfremt der kommer yderligere tillæg aftales disse via
underskrevne ordrebekræftigelser.".
Der er i sagen endvidere en betalingsplan, der er stilet
til indklagede og dateret den 7. juni 1996. I den fremlagte version har den
følgende maskinskrevne påtegning :" Rev.
08.07.1996", jf. nedenfor. Entreprisesummen er angivet til
"4.144.404 kr.", og der anføres ud for
"Forudsætninger:" "Byggetilladelse indhentes af
bygherre. Tidsplan af 28.05.1996. Aflevering ult. Uge 32."
Der er i sagen yderligere en ikke underskrevet
Entreprisekontrakt dateret den 7. juni 1996. Kontrakten svarer til den oven
for omtalte kontrakt af 21. maj 1996, men punkt 2 b har nu følgende
ordlyd : "Firmaets tilbud af dato : 18.04-1996 samt tillæg af
15.05-1996 / 07.06.96". Punkt 2e om AB 92 er uændret i forhold
til kontraktsudkastet af 21. maj 1996. Det anføres i punkt 7 blandt
andet, at bygherren skal forestå nødvendige tilladelser m.m. I
punkt 12 er det om tilbudssummen anført, ar arbejdet udføres
til en samlet sum af (ekskl. moms) "4.144.404 kr."
Påbegyndelsestidspunktet er angivet til "10.06.96" og
færdiggørelsestidspunktet til" ca. uge 32, jf. tidsplan
af 28.05-96". Punkt 17 er affattet således :
"Bygherren stiller ingen bankgaranti."
Klagers direktør har forklaret, at de tre
dokumenter, der er dateret den 7. juni 1996, alle blev sendt til både
indklagede og dennes advokat.
Indklagede har afvist at have modtaget udkastet til
entreprisekontrakt, men det er oplyst, at indklagedes advokat har modtaget
det med en følgeskrivelse fra klageren dateret den 10. juni 1996, som
ikke er fremlagt under sagen. Indklagede har bestridt, at han har modtaget en
betalingsplan dateret den 7. juni 1996. Han har først modtaget denne
betalingsplan i den form, hvori den fremstår i den reviderede udgave
dateret den 8. juli 1996, jf. nedenfor.
Det er uomtvistet, at klageren påbegyndte arbejdet i
Schweiz den 10. juni 1996.
I en ordrebekræftelse dateret den 8. juli 1996 fra
klageren til indklagede bekræftes "Levering og montering af
udvendig isolering i henhold til myndighedskrav. Areal ca. 347 m2".
Prisen ekskl. moms er 44.492,00 kr. En linje i ordrebekræftelsen har
følgende ordlyd:
"Aftalegrundlag: AB 92 Afvigelse:
Garantistillelse"
En anden linje har følgende ordlyd:
"Levering: 12.07.1996 Arbejdet igangsættes
først, når klager har modtaget underskrevet
bekræftelse."
Ordrebekræftelsen bærer indklagedes udaterede
underskrift.
Af to breve, der begge er dateret den 8. juli 1996, fra
klageren til indklagede fremgår det, at klageren "I henhold til
aftale" fremsender "revideret betalingsplan" og
anmoder om at få entreprisekontrakten af 7. juni 1996 returneret
hurtigst muligt i underskrevet stand, "således at arbejdets
udførelse ikke vil blive forsinket.".
Brevet om betalingsplanen er under sagen fremlagt i form
af en telefaxkopi, som indklagede den 17. juli 1996 har sendt til klager med
følgende påtegning:" venligst give mig en opstilling
på hvordan entreprisen nu er løbet op i 4.144.404 kr. Jeg mente,
at vi var enige om at undlade en del, jeg vil være glad for en ny
opstilling ."
Som svar herpå skrev klageren samme dag blandt andet
følgende til indklagede:" Med hensyn til
entreprisebeløbet på DKK 4.144.404 kr. fremkommer dette, jf.
tilbud af 18.04.1996 samt opstilling af d. 07.06.1996
(opstilling/tillæg af d. 07.06.1996 gennemgik vi på mødet
i København). Ovenstående dokumenter er oplistet i fremsendte
entreprisekontrakt, som vi for øvrigt ikke har modtaget fra dig
endnu.
Den 18. juli 1996 sendte indklagede på sit firmas
brevpapir et telefaxbrev til klageren. I brevet, der er skrevet på
engelsk, hedder det i dansk oversættelse blandt andet:
"Årsagen til at De ikke har fået kontrakten retur er, at
De under vores sidste møde lovede at sende en ny kontrakt, inklusive
de nye ændringer vi aftalte."
Indklagede har forklaret, at klagers direktør godt
var klar over, at der var flere punkter i kontraktsudkastet, indklagede ikke
kunne tiltræde, og at han havde sendt det til sin advokat. Det
møde, han henviser til i brevet, er et møde, der fandt sted i
Schweiz.
I brevet af 18. juli 1996 lagde indklagede op til, at der
skulle holdes et møde mellem parterne.
Klagers direktør og indklagede holdt herefter den
23. juli 1996 et møde på klagerens kontor i København.
Der foreligger ikke noget referat fra mødet, men klagers
direktør har om mødet blandt andet forklaret, at det
altoverskyggende emne for drøftelserne var tidsplanen. Indklagede var
med rette bekymret, for der var noget, der gik for langsomt. Efter
mødet regnede han med, at problemerne nu var løst. Han
forstår ikke, hvorfor han ikke benyttede lejligheden til at få
indklagedes underskrift på entreprisekontrakten.
Indklagede har om mødet den 23. juli 1996 forklaret
blandt andet, at han var nervøs for tidsplanen, fordi klagerens
byggeleder tilsyneladende slet ikke havde noget overblik over byggeriet.
Håndværkerne var gode nok, men "byggelederen var en
katastrofe."
Den 26. juli 1996 fremsendte indklagedes danske advokat
til klageren et udkast til entreprisekontrakt, der "i vidt omfang
tager højde for de forhold, der er nævnt i det af Dig ved
følgeskrivelse af 10. juni 1996 fremsendte udkast."
Entreprisekontrakten bærer overskriften
"TOTALENTREPRISEKONTRAKT". Ifølge kontraktsudkastets § 5
foranlediger bygherren blandt andet indhentelse af alle nødvendige
tilladelser og godkendelser til byggeriets igangsætning og
udførelse samt indhentelse af ibrugtagningstilladelser ved byggeriets
aflevering og indhentelse af alle øvrige til byggeriets
udførelse fornødne tilladelser og attester. Ifølge samme
paragraf påser entreprenøren blandt andet - og er ansvarlig for
overholdelse af alle schweiziske bestemmelser og forskrifter for byggeri,
ligesom entreprenøren påser og er ansvarlig for indhentelse af
de fornødne tilladelser m.m. fra de schweiziske myndigheder til
udførelse af entreprisen i Schweiz. Ifølge kontraktsudkastets §
14 kan intet mellemværende vedrørende kontrakten eller parternes
indbyrdes forhold i forbindelse hermed indbringes for domstolene, idet alle
uoverensstemmelser skal afgøres i henhold til den i ABT 93 § 47
anførte Voldgiftsret efter dansk ret og i henhold til de for denne
gældende regler. Efter § 17 skulle entreprisen udføres som
angivet i " ABT 93 med de undtagelser, som følger af
nærværende kontrakt.".
Heroverfor reagerede klageren i et brev af16. august 1996
og anførte blandt andet, at der med hensyn til den fremsendte kontrakt
var flere væsentlige punkter, der ikke stemte overens med aftalen
mellem indklagede og klageren. Der anføres videre følgende:
"Blandt andet er der aftalegrundlaget, hvor AB 92 skal gælde under
hele tilbudsfasen og kontraktsforløbet, da vi under ingen
omstændigheder har mulighed for at håndtere
projektering/myndighedsbehandling i Schweiz "Klageren kunne derfor
ikke tilslutte sig den fremsendte kontrakt og forventede at modtage de fra
klageren fremsendte kontrakter, "da de er i overensstemmelse med de
aftaler, der har fundet sted i projektforløbet.".
Klagers direktør har forklaret, at han blev
målløs, da han modtog indklagedes advokats kontraktsudkast.
Kontraktsudkastet indeholdt betingelser, der slet ikke var lavet aftaler om,
og fremgangsmåden var forskellig fra den, der var blevet anvendt ved de
andre projekter, klageren havde udført for indklagedes koncern. Ved
byggeriets gennemførelse fulgte klageren AB 92-reglerne, ligesom man
havde gjort det ved de andre opgaver, klageren havde udført for
koncernen, selvom der heller ikke vedrørende disse opgaver havde
været underskrevne skriftlige aftalegrundlag.
Den 30. august 1996 fremsendte klageren "Rate 3
til betalingsplan" en faktura på 730.404,00 kr. Indklagede har
ikke betalt denne faktura.
Den 8. september 1996 afleverede klageren byggeriet. Af en
rapport om afleveringsforretningen, der er underskrevet af klagers
direktør og af indklagede, fremgår det, at der blev registreret
en række mangler. Manglerne er i rapporten vurderet til 500.000,00 kr.,
som tilbageholdes indtil udbedring er foretaget", hvilket
ifølge rapporten skulle ske "indenfor 14 dage.".
I et telefaxbrev af 26.september 1996 fra indklagede
tilklageren opregnes en række mangler, som endnu ikke var blevet
udbedret, hvorefter brevet afsluttes: "Det vil være papirspild
at fremsende slutfaktura før ovenstående punkter er
afsluttet.".
Den 30. september 1996 fakturerede klageren til indklagede
slutafregningen vedrørende byggeriet en regning på 283.265,00
kr., hvorefter den samlede entreprisesum, inklusive tidligere faktureringer
på 4.144.404,00 kr., kom op på 4.427.669,00 kr.
Klageskriftet, der er grundlaget for denne sag, er
herefter indgivet til Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed den 24. juni 1998.
Voldgiftsrettens
begrundelse og resultat
Det lægges til grund,
at klageren driver virksomhed med blandt andet
byggeri, herunder renovering og ombygning, af fast ejendom,
at indklagede ikke driver virksomhed inden for
byggebranchen eller er tilknyttet virksomheder, der gør det,
at indklagede er bosiddende i Schweiz og har
været det i en længere årrække,
at den ejendom i Schweiz, om hvis renovering sagens
materielle tvist drejer sig, tilhører indklagedes
ægtefælle,
at ejendommen tjener til privatbolig for indklagede og
hans familie,
at den første drøftelse om byggeriet
mellem klageren og indklagede eller dennes repræsentant fandt sted i
København på indklagedes initiativ,
at der herefter i Schweiz og i Danmark fandt
yderligere drøftelser sted mellem klagerens direktør og
indklagede,
at disse drøftelser ikke resulterede i, at der
mellem parterne blev indgået en skriftlig aftale om byggeriet,
at byggeriet blev igangsat den 10. juni 1996,
og
at afleveringsforretning fandt sted den 8. september
1996.
Om de drøftelser, der inden den 10. juni 1996 fandt
sted i Schweiz, foregik under et eller to møder, og om det sidste af
disse møder fandt sted den 3. maj 1996 eller tidligere kan ikke
tillægges afgørende betydning. Det anses imidlertid efter det
foreliggende, herunder den specifikation og prisfastsættelse af
enkeltentrepriserne, der ledsagede tilbudet af 18. april 1996, for
sandsynligt, at klagerens underentreprenører noget tidligere end den
3. maj 1996 har besigtiget ejendommen i Schweiz. Det er også
sandsynligt, men ikke bevist, at indklagede under de drøftelser, der
fandt sted i Schweiz, har givet klagers direktør et tilsagn om, at
klageren skulle udføre ombygningen, og at dette tilsagn har omfattet
mere, end hvad man kunne kalde en ren "hensigtserklæring".
Det er imidlertid ikke bevist, at der under møderne eller under senere
kontakter i tilslutning hertil mundtligt er indgået en bindende aftale
mellem klageren og indklagede om udførelse af de arbejder, der er
beskrevet i dokumenter, der er dateret den 21. maj 1996 eller tidligere.
Det er derimod efter bevisførelsen godtgjort, at
klagers direktør og indklagede senest den 7. juni 1996, men
sandsynligvis noget tidligere, har haft et møde i København, og
det lægges til grund, at der under dette møde og ikke
tidligere er indgået en mundtlig aftale mellem klageren og indklagede
om, at klageren for indklagede skulle foretage en ombygning af indklagedes
privatbolig i Schweiz, og at arbejdet hermed skulle påbegyndes den 10.
juni 1996. Om der også om prisen for arbejdets udførelse og om
betalingen herfor er truffet en præcis og endelig aftale fremgår
ikke med sikkerhed af bevisførelsen. Heller ikke vedrørende
spørgsmålet om, hvem der skulle have ansvaret for f.eks.
tilvejebringelse af de nødvendige myndighedsgodkendelser m.v., kan det
af bevisførelsen udledes, om parterne har truffet nogen bindende
aftale.
Ved afgørelse af, om denne mundtlige aftale om
byggeriet også indbefatter en aftale om, at der forbyggeriets
udførelse skulle gælde reglerne i AB 92, herunder at eventuelle
tvister mellem parterne skulle afgøres af en dansk voldgiftsret efter
danske regler, lægges det til grund, at klagers direktør og
indklagede ikke har drøftet og derfor ikke indgået nogen
lovvalgsaftale om hvilket lands retsregler, der skulle anvendes ved
afgørelse af eventuelle uoverensstemmelser om indgåede aftalers
indhold og rækkevidde.
Ved afgørelse af, om det herefter er dansk eller
schweizisk ret, der skal anvendes ved løsningen af sagens formelle
tvist, lægges det til grund,
at der er indgået en aftale, om hvilken
det er uomtvistet, at den i snæver forstand indebærer, at
klageren mod betaling skulle ombygge indklagedes privatbolig i
Schweiz,
at sagens materielle tvist skal løses efter
dansk ret, hvis sagsøgerens påstand om, at parternes mundtlige
aftale om hvis fulde rækkevidde den formelle tvist drejer sig
også indebærer vedtagelse af AB 92,
at parterne er en herboende dansk juridisk person og
en dansk statsborger,
at aftalen er indgået efter forudgående
kontraktsforhandlinger, der blev indledt i Danmark og fortsat i både
Danmark og Schweiz,
ar parternes brevveksling om aftalen hovedsagelig er
foregået på dansk mellem klagerens forretningsadresse i Danmark
og indklagedes privatadresse i Schweiz,
At aftalen er indgået i Danmark,
At klageren for udført arbejde har
afkrævet indklagede betaling i danske kroner, og
At indklagede i det omfang han har honoreret
klagerens betalingsanmodninger har betalt i danske kroner.
Efter det således anførte og under
særlig hensyntagen til,
At den begrænsede aftale om byggeriet om hvis
eksistens der ikke er tvist er indgået i Danmark,
At der ikke i sagen er indikatorer for at antage, at
nogen part udtrykkelig skulle have forudsat, at denne aftale ikke skulle
være undergivet dansk ret, og
At aftalen, såfremt klagerens påstand
følges, indebærer anvendelse af et særligt regelsæt
i dansk ret,
Lægges det til grund, at det efter dansk
international privatret er dansk ret, der skal anvendes ved
afgørelsen af, om reglerne i AB 92 skal gælde for byggeriets
udførelse, herunder disse reglers forskrift om, at tvister skal
afgøres ved en dansk voldgiftsret, jf. herved den ved lov nr. 188 af
9. maj 1984, som ændret ved lov nr. 305 af 16. maj 1990,
gennemførte Konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal
anvendes på kontraktlige forpligtelser (80/934 EØF), artikel 8,
punkt 1, jf. punkt 2, eller disse bestemmelsers analogi.
Ved afgørelsen af, om parternes aftale herefter,
efter dansk ret hvor upræcis aftalen uden gensidig skriftlig
bekræftelse i øvrigt må antages at være omfatter
vedtagelse af AB 92 og voldgift, lægges det til grund,
at det er klageren, der har konciperet de
kontraktsudkast, klageren påberåber sig som grundlag for en
aftale om vedtagelse af AB 92,
at omtalen af AB 92 i disse dokumenter består i
en blot og bar henvisning til disse betingelser uden en nærmere
angivelse af, hvad de indebærer, herunder at de indeholder en
voldgiftsklausul,
at AB 92 ikke har været omtalt og derfor
heller ikke været undergivet individuel forhandling under klagers
direktørs og indklagedes samtaler,
at spørgsmålet om eventuelle tvisters
afgørelse ved voldgift slet ikke har været nævnt under
disse samtaler, hverken specifikt eller i tilslutning til AB 92, og
at klageren ikke har overgivet indklagede et eksemplar
af AB 92.
Det lægges endvidere til grund, at indklagede i
relation til de retskilder, parterne under sagen har påberåbt sig
eller henvist til, og som for en parts status i et retsforhold
tillægger det betydning, om vedkommende kan betegnes som
"forbruger" eller ikke er en privat ikke-erhvervsdrivende person,
der skal betegnes som "forbruger".
Klageren har herefter ikke bevist, at parterne, da
klageren påbegyndte sit arbejde i Schweiz, havde indgået en
aftale, der indebar, at tvister parterne imellem skulle afgøres ved
voldgift, jf. herved aftalelovens § 38b.
Den omstændighed, at indklagede underskrev klagerens
ordrebekræftelse af 8. juli 1996 om udførelse af et
isoleringsarbejde i henhold til et myndighedskrav, kan ikke føre til
et andet resultat. Endnu på dette tidspunkt 4 uger efter byggeriets
start havde spørgsmålet om anvendelse af AB 92 ikke
været genstand for individuel forhandling mellem parterne.
Heller ikke den omstændighed, at det af det udkast
til totalentreprisekontrakt, som indklagedes advokat sendte til klageren den
26. juli 1996, fremgår, at bestemmelserne i ABT 93 skulle være
gældende for entrepriseforholdet, herunder bestemmelsen i § 47 om dansk
voldgift, kan føre til et andet resultat. Dette efterfølgende
oplæg til accept af, at tvister skulle afgøres ved dansk
voldgift, havde ikke været drøftet, da klageren påbegyndte
sit arbejde den 10. juni 1996, og det er ikke ved påtegninger på
sagens dokumenter eller på anden måde godtgjort, at indklagedes
advokat var involveret i de forhandlinger, parterne førte med hinanden
forud for den 10. juni 1996, på hvilket tidspunkt indklagedes advokat
efter det oplyste første gang fik kendskab til klagerens
kontraktsudkast.
Med den anførte begrundelse tager voldgiftsretten
indklagedes afvisningspåstand til følge.
Ved fastsættelsen af sagens omkostninger
bemærkes, at indklagede ikke er momsregistreret, og at de udgifter til
advokatbistand, sagsomkostningerne skal dække, skal betales for
advokatbistand ydet i Danmark. Det nedenfor fastsatte omkostningsbeløb
indbefatter derfor moms. Ved fastsættelsen bemærkes endvidere, at
omkostningsbeløbet er fastsat under hensyntagen til sagsgenstandens
størrelse, men at det er taget i betragtning, at sagen nu har fundet
sin endelige afgørelse ved voldgiftsret, og at skriftvekslingen om
sagens materielle tvist ikke var afsluttet, da der blev truffet beslutning om
udskillelse af sagens formelle tvist til særskilt forhandling og
afgørelse.
Thi bestemmes :
Voldgiftsretten afviser den sag som klager har anlagt
mod indklagede.
Inden 14 dage skal klager i sagsomkostninger betale
45.000,00 kr. til indklagede.
De omkostninger, der har været forbundet med
voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af klager.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Højesteret ændrer Sø- og Handelsrettens dom om, hvorvidt forsikringsselskabs aftalevilkår om varsling af prisstigninger er et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår i en forbrugeraftale Domsdatabasen · 5. februar 2026
- Byrettens afgørelse stadfæstet i sag om hvorvidt sagsøgte skal anerkende, at sagsøger uden sagsøgtes samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter, samt at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgte ikke kan modsætte sig, at sagsøger træffer beslutning om at opskrive grundfondsbevisernes værdi i overensstemmelse med vedtægternes § 7, stk. 2. Domsdatabasen · 1. september 2021
- Sag om, hvorvidt bank har været berettiget til at opkræve negative renter af privatkunders indestående på forskellige indlånskonti og om gyldigheden af banks prisændringsvilkår og rentetilskrivningsvilkår, herunder om disse vilkår er/har været i overensstemmelse med god skik for finansielle virksomheder Domsdatabasen · 1. september 2025
- Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom i sag om, hvorvidt Saxo Bank A/S i henhold til aftalegrundlaget var berettiget til at foretage korrektion af afregningsprisen på valuta over for detailkunderne i forbindelse med uvarslet ophævelse af fastkurspolitik for CHR over for EUR, med den ændring, at Appellant 1 skulle betale procesrente fra den 21. april 2017 Domsdatabasen · 17. juni 2021
- Sag om, hvorvidt Forbrugerombudsmanden har handlet ansvarspådragende over for sagsøgerne i forbindelse med politianmeldelse af sagsøgerne og pressemeddelelse herom Domsdatabasen · 5. juli 2024
- Sag bl.a. om, hvorvidt forsikringsselskabs aftalevilkår om varsling af prisstigninger er et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår i en forbrugeraftale Domsdatabasen · 5. april 2024
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om udsættelse af klagesag vedrørende udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser på udfaldet af voldgiftssag. Det finansielle ankenævn · 15. september 2000
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Indsigelse mod nedskrivning af entreprenørgaranti. Rækkevidde af forlig for voldgiftsnævn — Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 21. marts 2012