Spring til indhold

Retsinformation

Kommunikation mellem almen praksis og sygehusvæsenet

KEN nr 15041 af 11/12/1996Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet16. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kommunikation mellem almen praksis og

sygehusvæsenet

En 28-årig mand henvendte sig til egen læge med en forstørret øm testikel.

Lægen fandt testiklen øm og hård og behandlede med antibiotika, fordi han

havde mistanke om betændelse i bitestiklen. Men behandlingen syntes ikke at

have nogen virkning.

Lægen ordinerede så blodprøver. De viste forhøjelse af de specielle

HCG-hormoner, som tyder på, at der er tale om en hormonproducerende svulst.

Lægen henviste herefter patienten til specialafdeling til nærmere

undersøgelse om svulst i testiklen. Oplysningen om den forhøjede hormonværdi

fremgik tydeligt af henvisningssedlen.

Da patienten kort tid efter blev undersøgt i specialafdelingen, fandt den

undersøgende 1. reservelæge en udfyldning svarende til bitestiklen. Lægen

opfattede forandringerne som godartede, muligvis som følger af en infektion.

Patienten blev skrevet op på almindelig venteliste til operation for sædbrok.

I journalnotatet var egen læges oplysninger om den forhøjede hormonværdi ikke

omtalt, og der blev ikke taget yderligere blodprøver.

Fire måneder senere var patienten til forundersøgelse. Her gjorde han

opmærksom på en hævelse og ømhed bag venstre brystvorte. En tilkaldt 1.

reservelæge fandt en 1 cm stor hævelse bag venstre brystvorte. Patienten fik

tilbudt at få denne knude fjernet samtidig med fjernelse af sædbrokket. Lægen

revurderede ikke patientens testikellidelse på baggrund af den nyopdukkede

brysttumor.

Ved operationen en måned senere viste det sig, at patienten havde

testikelkræft. En CT-scanning viste spredning til lymfeknuderne bag

bughinden. På operationstidspunktet blev der tillige fundet en tumor i højre

bryst.

Patientklagenævnet fandt, at 1. reservelægen burde have været opmærksom på

oplysningerne fra egen læge om de forhøjede hormonværdier. Kræftdiagnosen

blev væsentligt forsinket, fordi han overså oplysningerne. Nævnet lagde

Læs alt

endvidere vægt på, at den påviste glatvæggede, gennemskinnelige udfyldning

ikke entydigt er karakteristisk for et sædbrok. Der kan også være tale om et

brok, der er opstået som reaktion på en kræftlidelse i testiklen. På denne

baggrund fandt nævnet, at patienten burde have været nærmere undersøgt, da

patienten var henvist på mistanke om en svulst i testiklen.

Patientklagenævnet fandt således, at 1. reservelægen havde overtrådt

lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og og

samvittighedsfuldhed.

Vedrørende forundersøgelsen fandt nævnet, at det havde været

hensigtsmæssigt, om den pågældende 1. reservelæge havde overvejet en

sammenhæng mellem den nydiagnosticerede brysttumor og den aktuelle

testikellidelse. Patientklagenævnet fandt dog ikke, at lægen havde overtrådt

lægeloven ved at undlade dette.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter