Spring til indhold

Retsinformation

Kommunens oplysnings- og vejledningspligt - Af fuldmægtig Eva Bo Christensen (* 1)

KOM nr 19727 af 31/10/1997KommentarSocial- og Boligministeriet16. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommunens oplysnings- og vejledningspligt - Af

fuldmægtig Eva Bo Christensen (* 1)

Som eksempler på ændringer i de økonomiske forhold, der skal gives

oplysninger om, nævnes ændring i bopælsforhold, flytninger for hustandens

medlemmer, ophold på institution og lignende. Det er ikke sædvanligt, at der

nævnes noget om, at der skal gives oplysning om rejser til udlandet.

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen har truffet flere afgørelser om ansøgers oplysningpligt i

forbindelse med rejser til udlandet sammenholdt med kommunens

vejledningspligt i denne forbindelse.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en sag, hvor ansøger, der modtog

hjælp efter bistandsloven, ikke havde orienteret kommunen om, at han på grund

af sin faders sygdom var rejst til sit hjemland.

Han var den 1. februar 1993 af kommunen blevet gjort bekendt med sin

oplysningspligt, herunder især at der skulle gives oplysning til kommunen om

udrejse af Danmark. Han rejste til sit hjemland i april måned 1993 uden at

underrette kommunen.

Den hjælp ansøger havde modtaget under udlandsopholdet skulle

tilbagebetales, fordi han havde tilsidesat sin oplysningspligt og som følge

deraf uberettiget havde modtaget ydelser efter loven. Der blev ved afgørelsen

især lagt vægt på, at ansøger var orienteret om, at han skulle give oplysning

om udrejse fra Danmark. Afgørelsen er udsendt som SM O-2-96.

Ægtefæller

I de fleste tilfælde fremgår det heller ikke af oplysningskemaerne, at der

skal ske underretning til kommunen også i de tilfælde, hvor der er tale om et

ægtepar, og hvor den ene ægtefælle alene rejser til udlandet. Udbetaling af

kontanthjælp forudsætter som bekendt at begge ægtefæller opfylder deres

rådighedsforpligtelse.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om dette spørgsmål i 2 sager.

Afgørelserne er offentliggjort ved SM O-122-96.

Læs alt

I afgørelserne slås det fast, at begge ægtefæller skal opfylde

rådighedsforpligtelsen, for at nogen af dem er berettiget til kontanthjælp.

Ved afgørelsen af om hjælpen kan kræves tilbagebetalt må der foretages en

konkret vurdering af, hvem der må antages at være modtager af hjælpen, samt i

hvilket omfang hjælpen må antages for at være modtaget mod bedre vidende.

I begge sager blev ægtefællerne, der havde opholdt sig her i landet under

hustruernes rejse til udlandet, fritaget for tilbagebetaling af den hjælp, de

havde modtaget under hustruernes udrejse, da det ikke af sagerne fremgik, at

ægtefællerne i tilstrækkeligt omfang var vejledt om eller havde forstået

sammenhængen mellem hustruernes manglende opfyldelse af

rådighedsforpligtelsen og deres berettigelse til kontanthjælp.

I den ene sag forelå to under-skrevne erklæringer om oplysningspligt fra

henholdsvis maj 1995 og september 1995. Den sidste erklæring var underskrevet

efter ægtefællens tilbagekomst fra udlandet. I denne erklæring var det

præciseret, at der ved oplysning om boligforhold, der havde betydning for

hjælpens størrelse, også skulle forstås oplysning om ophold uden for kommunen

m.v.

For så vidt angår hustruens tilbagebetalingspligt blev der lagt vægt på,

at det ikke fremgik af sagens oplysninger, at hustruen i tilstrækkeligt

omfang var blevet vejledt om kon- tanthjælpsmodtagerens ret til ferie eller

ret til at oppebære kontanthjælp under ophold i udlandet, og at pligten til

at oplyse om sådanne forhold ikke fremgik af oplysningserklæringerne.

Utilstrækkelig vejledning

Ankestyrelsen har behandlet endnu en sag om en kommunes vejledningspligt i

forbindelse med ansøgers ophold i udlandet. Afgørelsen er offentliggjort som

SM O-32-97. Kommunen traf afgørelse om at ansøger skulle tilbagebetale den

kontanthjælp, han havde modtaget under et ophold i udlandet, da han ikke

havde meddelt kommunen, at han havde været udrejst af landet.

Kommunen havde oplyst, at ansøgeren ikke havde under-skrevet

oplysningsskema, men at han jævnligt var gjort bekendt med sin

oplysningspligt, når han modtog bevillingsskrivelse angående kontanthjælp fra

kommunen.

Heller ikke i denne sag fandt Ankestyrelsen, at der skulle ske

tilbagebetaling af hjælpen, da det ikke af sagen fremgik, at ansøger i

tilstrækkeligt omfang var blevet orienteret om, at han ikke kunne modtage

kontanthjælp under ophold i udlandet.

Kommunens henvisning til bistandslovens § 18 og § 25, stk. 1, i

bevillingsskrivelsen ansås ikke i sig selv for at have været tilstrækkelig

vejledning for ansøger om hans oplysningspligt i forbindelse med udrejse fra

Danmark.

Dårlige danskkundskaber

I en sag offentliggjort som SM O-112-97 underskrev ansøger ved hjælpens

start et oplysningsskema, hvoraf det fremgik, at ved udrejse af Danmark, skal

sagsbehandleren orienteres. Ansøger forstod ikke dansk. Det blev

efterfølgende oplyst, at ansøgers ægtefælle havde været ude af Danmark i

perioden 3. november 1994 - 29. maj 1995.

Ankestyrelsen fandt, at sagsbehandleren i forbindelse med, at ansøger

havde skrevet under på §-17 skemaet burde have sikret sig, at hun forstod

skemaets indhold, således at hun vidste, hvad hun skrev under på.

Analfabeter

Ankestyrelsen har endelig behandlet en sag, der udsendes som SM i oktober

1997. Den sag vedrørte en ansøger, der i marts 1993 søgte om kontanthjælp. I

socialforvaltningens notat var anført: »§ 17-skema gennemgås, forsøgt at

forklare klienten vedrørende regler for modtagelse af bistandshjælp, herunder

§ 18.

Ansøger var analfabet og skemaet var underskrevet ved hjælp af

fingeraftryk.

På skemaets sidste side var oplysningspligten nærmere beskrevet, men der

nævntes intet om ophold i udlandet.

Ansøger havde været i udlandet i perioden 6. juni - 7. oktober 1996.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den kontanthjælp, ansøger havde modtaget i

ovennævnte periode var modtaget mod bedre vidende.

Der blev herved lagt vægt på, at det ikke fremgik af sagen, at ansøger i

tilstrækkeligt omfang var orienteret om, at hun ikke var berettiget til at

modtage kontanthjælp under ophold i udlandet.

Hverken det, der var anført i oplysningsskemaet om ansøgers

oplysningspligt eller de oplysninger, hun i øvrigt havde modtaget om

oplysningspligten i forbindelse med udrejse fra Danmark, kunne anses for

tilstrækkelig vejledning.

Konklusion

Af de ovenfor refererede afgørelser fremgår, at for at der kan kræves

tilbagebetaling af hjælp modtaget under ophold i udlandet, skal der være tale

om grundig og udførlig vejledning om oplysningspligten i forbindelse med

udrejse af Danmark. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til, at der

skal gives oplysning om forandringer i de personlige og økonomiske forhold

uden en nærmere udførlig eksemplifikation, herunder en udtrykkelig oplysning

om, at der skal gives underretning om udlandsophold.

Det ville være hensigtsmæssigt om alle oplysningsskemaer, der anvendes i

kommunerne, blev forsynet med oplysning om, at ved rejser til udlandet

(herunder at den ene ægtefælle rejser til udlandet) skal der ske underretning

til kommunen. Manglende underretning medfører krav om tilbagebetaling af

hjælpen. Det er dog samtidig Ankestyrelsens opfattelse, at adskillige

kommuner nu har udformet langt mere udførlige oplysningsskemaer, hvoraf

oplysningspligten, herunder pligten til at oplyse om rejser til udlandet,

fremgår på en sådan måde, at det ikke bør kunne misforstås.

Lignende dokumenter