God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
God revisorskik
Under denne sag har advokat Hans Fogtdal på vegne kuratellet v/advokat
Torben Ertbøll og K.L. Nemeth i Frederiksborg Tømmerhandel A/S under konkurs
ved skrivelse af 9. december 1993 indbragt en klage over statsautoriseret
revisor Elo Green.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Elo Green blev meddelt
beskikkelse som statsautoriseret revisor den 22. februar 1972.
Det fremgår af sagen, at indklagede har været revisor for Frederiksborg
Tømmerhandel A/S siden 1984.
Frederiksborg Tømmerhandel A/S blev taget under konkursbehandling den 8.
januar 1993. Optakten hertil var det for perioden 1. maj 1991 - 30. april
1992 af indklagede udarbejdede regnskabsudkast, som blev fremsendt til
selskabets direktør den 28. december 1992. På et møde med indklagede den 4.
januar 1993 oplyste selskabets direktør, at selskabets debitorer var tabt i
betydeligt omfang, og at likviditeten var udløbet, hvilket førte til, at
Frederiksborg Tømmerhandel A/S den 8. januar 1993 indgav konkursbegæring. På
baggrund af kuratellets undersøgelser blev klagen indgivet til
disciplinærnævnet.
Selskabets direktør blev ved Hillerød kriminalrets dom af 14. marts 1996
dømt for dokumentfalsk og bedrageri samt for i strid med aktieselskabslovens
§ 115, stk. 1, at have ladet selskabet yde lån til sig til privat formål med
874.734,81 kr. og til hustruens selskab med 115.241,70 kr. Det fremgår af
dommen, at selskabets direktør havde begået dokumentfalsk, således at 7
debitorer ikke blev regnskabsmæssigt afskrevet helt eller delvist. Det
fremgår endvidere, at direktøren havde givet urigtige angivelser og
oplysninger og herved havde bestemt selskabets bank og factoringselskab til
fortsat at yde lån og medlemsvirksomheden Timcon A/S til at yde
fakturakredit, hvorved der blev påført selskabets bank og Timcon A/S risiko
for et betydeligt formuetab, samt svigagtigt havde fremsendt fiktive
fakturaer til Unifactoring, hvorved han opnåede udbetaling af 80% af det
Læs alt
samlede beløb på 2.152.895,74 kr.
Klagen vedrører indklagedes ansættelser af selskabets tilgodehavender i
årsregnskaberne for perioden 1. maj 1987 til 30. april 1991 og den løbende
revision, herunder eventuelt skærpet revision i perioden frem til konkursen.
I 1988 medvirkede indklagede til en rekonstruktion af virksomheden. Som et
led i rekonstruktionen frasolgtes til det Danske Trælastkompagni A/S et
datterselskab samt selskabets faste ejendomme, således at Frederiksborg
Tømmerhandel A/S fortsatte som lejer. Samtidig fik Det Danske Trælastkompagni
A/S en køberet til hele aktiekapitalen i Frederiksborg Tømmerhandel.
Det fremgår af regnskabet for 1987/1988 , der er underskrevet af
indklagede den 6. september 1988, at selskabet havde aktiver med i alt
37.036.844 kr., hvoraf tilgodehavender fra salg udgjorde 14.818.420 kr. Af
noter til regnskabet fremgår det:
» 5. TILGODEHAVENDER FRA SALG
-----------------------------
Varedebitorer 15 772 558
Vekseldebitorer 3 859 698
Minus diskonteret (3 313 836) 542 862
---------------------------------
Hensat til tab på debitorer (1 500 000)
-----------
Debitorer pr. 30/4 1988 14 818 420
------------
------------
Af debitorbeholdningen er kr. 4.700.000 videregivet til factoring gennem
Andelsbanken.
Andelsbanken har for denne sikkerhedsstillelse samt en yderligere
debitorbeholdning på kr. 1.400.000 ydet en kredit som pr. 30/4 1988 udgør kr.
4.039.005. Dette beløb er opført under bankgæld til driftsfinansiering
».
Der blev endvidere ifølge regnskabet konstateret et tab på debitorer i
regnskabsåret 1987/1988 på 4.441.579 kr., og der blev til regulering af
hensættelse til imødegåelse af tab hensat 409.508 kr. I følge ledelsens
årsberetning på regnskabet havde selskabet måttet konstatere meget betydelige
tab på debitorer, og årets nettoresultat var derfor meget utilfredsstillende.
I indklagedes revisionspåtegning på regnskabet er anført følgende bemærkning:
»...
Selskabet har i regnskabsåret ydet lån til selskabets direktør og
hovedaktionær, som er i strid med aktieselskabslovens § 115.
Selskabets bankforbindelse har på nuværende tidspunkt ikke godkendt den
foreslåede afvikling af den ansvarlige lånekapital . ...«.
I revisionsprotokollatet til regnskabet for 1987/1988 er der ingen
særskilte bemærkninger til debitorbeholdningen eller tab på debitorer.
Det fremgår af regnskabet for 1988/1989 , der er underskrevet af
indklagede den 4. september 1989, at selskabet havde aktiver med i alt
21.573.013 kr., hvoraf tilgodehavender fra salg udgjorde 13.043.840 kr. Af
noter til regnskabet fremgår det:
» 6. TILGODEHAVENDER FRA SALG
-----------------------------
Varedebitorer 14 023 840
Vekseldebitorer 1 710 350
Minus diskonteret (1 190 350) 520 000
--------------------------------
Hensat til tab på debitorer (1 500 000)
-----------
Debitorer pr. 30/4 1989 13 043 840
-----------
-----------
Af debitorbeholdningen er kr. 4.200.000 videregivet til factoring gennem
Andelsbanken.
Andelsbanken har for denne sikkerhedsstillelse ydet en kredit som pr. 30/4
1989 udgør kr. 3.574.572. Dette beløb er opført under bankgæld til
driftsfinansiering ».
Der blev endvidere ifølge regnskabet konstateret et tab på debitorer i
regnskabsåret 1988/1989 på 1.292.737 kr., og der blev ikke hensat noget til
regulering af hensættelser til imødegåelse af tab. Det fremgår endvidere
vedrørende de anvendte regnskabsprincipper for så vidt angår tilgodehavender,
at der dels efter en individuel bedømmelse blev foretaget hensættelser til
imødegåelse af tab på varedebitorer, og dels foretaget en generel
hensættelse. I indklagedes revisionspåtegning på regnskabet er anført
følgende bemærkning: »...
Selskabet har i regnskabsåret ydet lån til selskabets direktør og
hovedaktionær, som er i strid med aktieselskabslovens § 115. Lånet udgør pr.
30/4 1989 kr. 19.075 inkl. lovpligtige renter . ...«.
I revisionsprotokollatet til regnskabet for 1988/1989 er der ingen
særskilte bemærkninger til debitorbeholdningen eller udførte
revisionshandlinger vedrørende debitorer. Indklagede har oplyst, at der i
forbindelse med revisionen ved besøg i virksomheden blev foretaget
stikprøvevis kontrol med debitorindbetalinger pr. 1. maj samt revision af
selskabets forretningsgange vedrørende varesalg/debitorer. På den baggrund
blev der ikke for regnskabsåret 1988/89 udsendt saldomeddelelser til
varedebitorerne med anmodning om anerkendelse af disse.
Det fremgår af regnskabet for 1989/1990, der er underskrevet af indklagede
den 6. juli 1990, at selskabet havde aktiver med i alt 22.686.551 kr., hvoraf
tilgodehavender fra salg udgjorde 13.801.056 kr. Af noter til regnskabet
fremgår det:
» 6. TILGODEHAVENDER FRA SALG
-----------------------------
Varedebitorer 14 951 056
Vekseldebitorer 1 544 656
Minus diskonteret (1 194 656) 350 000
--------------------------------
Hensat til tab på debitorer (1 500 000)
Debitorer pr. 30/4 1990 13 801 056
-----------
-----------
Af debitorbeholdningen er kr. 4.000.000 videregivet til factoring gennem
Andelsbanken.
Andelsbanken har for denne sikkerhedsstillelse ydet en kredit som pr. 30/4
1990 udgør kr. 3.987.685. Dette beløb er opført under bankgæld til
driftsfinansiering ».
Der blev endvidere ifølge regnskabet konstateret et tab på debitorer i
regnskabsåret 1989/1990 på 1.005.888 kr., og der blev ikke hensat noget til
regulering af hensættelser til imødegåelse af tab. Som i de foregående år
fremgår det vedrørende de anvendte regnskabsprincipper for så vidt angår
tilgodehavender, at der dels efter en individuel bedømmelse blev foretaget
hensættelse til imødegåelse af tab på varedebitorer, og dels foretaget en
generel hensættelse.
I ledelsens påtegning er anført, at årets resultat er utilfredsstillende
og er påvirket af den hårde konkurrence i byggesektoren samt på debitorer. I
revisionspåtegningen har indklagede anført følgende bemærkning: »...
Selskabet har i strid med aktieselskabslovens § 115 ydet lån til
selskabets hovedaktionær.
Lånet er indfriet efter regnskabsårets udløb. ...«.
I revisionsprotokollatet til regnskabet for 1989/1990 er der ingen
særskilte bemærkninger til debitorbeholdningen eller udførte
revisionshandlinger vedrørende debitorer.
Af debitorspecifikationen pr. 30/4 1990 fremgår det, at saldoen var
16.647.584,12 kr., og af specifikationer fra debitorspecifikation til
regnskab for 89/90 fremgår, at saldoen med tillæg af indbetalinger fra 1/5 -
8/5 og med fradrag af disk. veksler, afskrevne debitorer, moms af debitorer,
lån til Kurt Jensen og tab på debitorer var på 13.801.056,00 kr., hvilket
svarer til det i årsregnskabet anførte debitorbeløb.
Indklagede har oplyst, at der på baggrund af de samme forhold som for
regnskabsåret 1988/89 ikke blev udsendt saldomeddelelser pr. 30. april 1990
eller i løbet af regnskabsåret 1990/91 til varedebitorerne om anerkendelse af
saldiene.
Den 4. december 1990 havde direktøren et møde med Unibank. Unibank
bekræftede ved skrivelse af 5. december 1990 med kopi til indklagede
drøftelserne på mødet, og det fremgår bl.a. heraf » I øvrigt imødeser
vi det på mødet aftalte opfølgningsmateriale indleveret som følger:
- ...
- revisorudarbejdet 9-mdr. regnskab for selskabet pr. 31.01.91, tillige
med estimat for regnskabsåret 1990/91 samt budget for regnskabsåret 1991/92,
senest med udgangen af februar måned 1991.
9-mdrs. regnskabet forudsættes at indeholde en separat
debitorgennemgang«.
I skrivelse af 22. april 1991 bekræftedes det fra Unibank A/S's side, at
de i bankens skrivelse af 5. december 1990 fastsatte betingelser
genforhandles i forbindelse med regnskabsaflæggelse primo juni 1991. Det
fremgår endvidere af brevet: »...
Til brug for denne genforhandling imødeser vi følgende:
- revideret årsregnskab pr. 30. april 1991, tillige med
revisionsprotokollat, herunder særskilt vurdering af debitormassen.
...«.
På et af indklagedes medarbejder udarbejdet arbejdsnotat er selskabets
debitorer pr. 30. april 1991 anført til 15.266.112,25 kr. med hånskrevet
angivelse af » - fået specificeret debitorliste - (direktøren) tager
dem med til gennemgangen af debitorer med Green ». Det fremgår
videre af en forfaldsliste udarbejdet 31. maj 1991 med aktive debitorer pr.
30. april 1991, at det samlede tilgodehavende var 11.638.393,74 kr.
Indklagede har oplyst, at indklagedes medarbejder efter et møde på
virksomheden primo maj 1991 anmodede en medarbejder på virksomheden om
udsendelse af saldomeddelelser pr. 30. april 1991 til varedebitorerne vedlagt
svarkuvert med indklagede som modtager. Imidlertid blev - som fastslået ved
straffedommen - et antal saldomeddelelser tilbageholdt af selskabets
direktør, der senere sendte falske bekræftelser til indklagede.
Ved skrivelse af 10. september 1991 indkaldte Unibank til et
genforhandlingsmøde med kopi til indklagede, og ønskede bl.a. inden mødet
indleveret: »...
-revideret årsregnskab pr. 30.4.1991, tillige med revisionsprotokollat,
herunder særskilt vurdering af debitormassen, ...«.
Den 12. september 1991 fremsendte Frederiksborg Tømmerhandel A/S bl.a.
kopi af gældende debitorforsikring samt »vor oversigt«.
På en kundeliste pr. 25. september 1991 med saldo på 2.453.335,62 kr. har
indklagede anført en håndskrevet tilføjelse om, at varedebitorerne afskrives
med 157.140,71 kr., at andre uforfaldne debitorer pr. 30.4. 1991 udgjorde
869.555 kr. , hvorefter saldoen udgjorde 3.165.750 kr. Derefter er fratrukket
reserve med 50%, hvorefter det i regnskabet anførte beløb på 1.500.000 kr.
vedrørende tab på debitorer fremkom. Indklagede har endvidere påført listen
følgende håndskrevne notat » Møde (direktøren): Listen gennemgået med
(direktøren) 25. september 1991. Drøftet samtlige deb. over kr. 1.000.
Hensættelsesbehov min. 50 % eller kr. 1.582.875 incl. andre forf. fordringer.
(direktøren) mener det er for meget, men accepterer uændret reserve på kr.
1.500.000. Max. yderl. tabsrisiko baseret på gennemgangen op til 500.000
eller ca. 400.000 ex moms. Konklusion: Reserve på kr. 1.500.000 kan
opretholdes ».
Det fremgår af regnskabet for 1990/1991, der er underskrevet af indklagede
den 25. september 1991, at selskabet havde aktiver med i alt 23.660.418 kr.,
hvoraf tilgodehavender fra salg udgjorde 15.266.112 kr. Af noter til
regnskabet fremgår det:
» 5. TILGODEHAVENDER FRA SALG
Varedebitorer 16 231 028
Vekseldebitorer 1 642 224
Minus diskonteret (1 107 140) 535 084
--------------------------------
Hensat til tab på debitorer (1 500 000)
-----------
Debitorer pr. 30/4 1991 1 5 266 112
-----------
-----------
Af debitorbeholdningen er kr. 4.684.691 videregivet til factoring gennem
Andelsbanken.
Andelsbanken har for denne sikkerhedsstillelse ydet en kredit som pr. 30/4
1991 udgør kr. 3.984.473. Dette beløb er opført under bankgæld til
driftsfinansiering ».
Der blev endvidere ifølge regnskabet konstateret et tab på debitorer i
regnskabsåret 1990/1991 på 674.826 kr., og der blev ikke hensat noget beløb
til regulering af hensættelser til imødegåelse af tab. Som i de foregående år
fremgår det vedrørende de anvendte regnskabsprincipper for så vidt angår
tilgodehavender, at der dels efter en individuel bedømmelse blev foretaget
hensættelse til imødegåelse af tab på varedebitorer, og dels foretaget en
generel hensættelse.
I revisionspåtegningen har indklagede anført følgende bemærkning:
»...
Selskabet har i strid med aktieselskabslovens § 115 ydet lån til
selskabets hovedaktionær. Pr. 30/4 1991 udgør mellemværendet kr. 497.794
inklusiv lovpligtige renter. Lånet er efterfølgende indfriet . ...«.
Revisionsprotokollen for året 1990/91 indeholder følgende bemærkning
vedrørende debitorer:
» Selskabet har i regnskabsåret konstateret tab på debitorer på
t.kr. 675.
Vi har gennemgået selskabets beholdning af overforfaldne debitorer og
debitorer til inkasso.
Disse udgør i alt kr. 2.296.195 inkl. moms. Til dækning af tab er der
hensat kr. 1.500.000 inkl. moms.
Det er ledelsens og vor vurdering af at denne hensættelse er tilstrækkelig
til dækning af forventede tab på debitorer ».
Indklagede foretog fysisk varelagerkontrol den 4. maj 1992 og fik i
december 1992 adgang til regnskabsmaterialet for regnskabsåret 1991/1992.
Ved skrivelse af 28. december 1992 fremsendte indklagede udkast til
årsregnskab for 1991/92 og anmodede under henvisning til, at
revisionen endnu ikke var afsluttet, og til at der fortsat var væsentlige
uafsluttede arbejdsopgaver, Frederiksborg Tømmerhandel A/S om fremsendelse af
» dokumentation for værdiansættelsen af varelageret pr. 30.4.1992 og
en fuldstændig debitorudskrift af såvel pr. 30.4.1992 som pr. 30.11.1992 og
herunder relevant materiale til bedømmelse af tabsrisikoen vedrørende
debitorer ».
Det fremgår af indklagedes revisionspåtegning af 8. februar 1993 på udkast
til årsregnskabet pr. 30.4. 1992:
» Revisionen er endnu ikke afsluttet.
Af væsentlige uafsluttede arbejdsopgaver kan nævnes:
1) Debitorer, herunder hensættelse mod tab. ...
Udkast til årsregnskabet pr. 30.4. 1992 er udarbejdet den 21.12. 1992 med
væsentlige uafsluttede revisionshandlinger, hvoraf en række er nævnt ovenfor.
(Direktøren) blev den 28.12. 1992 skriftligt rykket for disse oplysninger.
(Direktøren) oplyste på møder, den 4. januar og 5. januar 1993, at
regnskabet ikke var korrekt, idet der var betydelige tab på debitorer, som
han havde undladt at bogføre som tab, ligesom han ikke var i stand til at
dokumentere kassebeholdningens tilstedeværelse, eller at indfri et betydeligt
aktionærlån.
På baggrund af selskabets uoverskuelige økonomiske situation, besluttede
selskabet derefter at afhænde virksomheden i form af varelager og
driftsmidler og den tilhørende tømmerhandelaktivitet til Det Danske
Trælastkompagni A/S betinget af kreditorernes efterfølgende accept.
Selskabet indgav herefter sin konkursbegæring, den 8. januar 1993 og
ændrede sit navn til Aktieselskabet af 8. januar 1993, Hillerød . ...«.
Indklagede foretog ikke udsendelse af saldomeddelelser i løbet af
regnskabsåret 1991/92. På grund af direktørens anmodning om udsættelse af
revisionen blev der ikke udsendt saldomeddelelser pr. 30. april 1992 eller i
perioden 1. maj til ultimo december 1992.
På foranledning af kuratellets skrivelse af 16. juli 1993 fremsendte
indklagede den 20. august 1993 en redegørelse af 17. august 1993 vedrørende
revisionsmæssige handlinger og regnskabsmæssige undersøgelser i forbindelse
med årsregnskaberne for Frederiksborg Tømmerhandel A/S for regnskabsårene
afsluttet pr. 30. april 1988, 1989, 1990, 1991, 1992 for så vidt angår
tilgodehavender fra salg. Det fremgår bl.a. heraf: »...
Herudover blev værdiansættelsen af tilgodehavender fra salg, herunder
vurderingen af hensættelse til imødegåelse af tab på tilgodehavender fra
salg, foretaget af Elo Green i samarbejde med (direktøren). Denne vurdering
blev foretaget umiddelbart inden udarbejdelsen af endeligt regnskab.
Sædvanligvis i forbindelse med et regnskabsmøde, hvor regnskabsudkastet blev
gennemgået.
Vedrørende regnskabsårene 1987/88 og 1988/89 blev selskabets
debitorspecifikation pr. 30. april gennemgået. Bogholderiets noteringer på
debitorspecifikationen vedr. efterfølgende indbetalinger blev stikprøvevis
kontrolleret. Denne gennemgang gav ikke anledning til bemærkninger.
Vedrørende regnskabsåret 1989/90 blev der som oplæg til/støtte for
ovenstående gennemgang af debitorerne med henblik på opgørelse af hensættelse
til imødegåelse af tab på debitorer udarbejdet en liste over debitorer på
aktivlisten, som var overforfaldne, og som derfor krævede en nøjere
gennemgang.
Yderligere som led i vores revision vedrørende regnskabsåret 1989/90 blev,
som kontrol af registreringer af tilgodehavender fra salg samt grundlag for
værdiansættelsen af tilgodehavender fra salg, stikprøvevis gennemgået
efterfølgende indbetalinger, i forhold til statusdagen. Det blev
kontrolleret, om der efterfølgende var sket betalinger på stikprøvevis
tilfældigt udvalgte debitorer.
Kontrollen blev gennemført via edb-skærmbilledet af debitors kontoudtog,
hvoraf det fremgik, om der var registreret efterfølgende indbetalinger,
hvorefter indbetalingsbilaget kunne kontrolleres. Ovenstående gennemgang gav
ikke anledning til bemærkninger.
Som led i vores revision vedrørende regnskabet 1990/91 blev der foretaget
stikprøvevis udsendelse af saldomeddelelser til debitorer pr. 30/4 1991.
Denne revisionshandling blev gennemført, således at AN fra Laila Hansen
fik en udskrift aktive debitorer over kr. 5.000, som var udtryk for den del
af debitormassen, som det var relevant at udvælge debitorer fra.
På denne udskrift afkrydsede AN de debitorer, som skulle have
saldomeddelelse. Herefter blev det aftalt med Laila Hansen, at hun skulle
forsyne de af AN medbragte saldomeddelelsesbreve med saldo og debitornummer
og udsende disse sammen med den sædvanlige udsendelse af månedlige kontoudtog
i Frederiksborg Tømmerhandel A/S for april måned 1991.
Ved modtagelsen af saldomeddelelserne fra debitorerne kontrolleredes det,
at det af Laila Hansen anførte beløb på saldomeddelelsen var i
overensstemmelse med det på udskriften anførte beløb, og om debitor havde
nogle bemærkninger til saldoen.
Den 19/6 1991 udsendte AN rykkere til de debitorer, som endnu ikke havde
svaret.
Udsendelsen af saldomeddelelser blev foretaget i et omfang, der svarede
til 89% af tilgodehavender hos aktive debitorer over kr. 5.000, eller 64% af
den samlede debitormasse.
Vi modtog bekræftende svar fra debitorer i alt svarende til beløbsmæssigt
90% af de udsendte saldomeddelelser, mens de resterende 10% blev kontrolleret
til efterfølgende indbetalinger.
På baggrund af ovenstående gav udsendelsen af saldomeddelelser ikke
anledning til bemærkninger.
Vedrørende årsregnskabet pr. 30. april 1992 bemærkes, at vi
revisionsmæssigt alene deltog i fysisk kontrol af varelageroptællingen pr.
statusdagen.
Selskabets bogholderi var ikke ajour og (direktøren) bad os vente med det
øvrige arbejde, herunder revision af debitorerne indtil bogholderiet var
ajour.
I sommeren og efterårets løb i 1992 rykkede vi adskillige gange
(direktøren) for adgang til materialet, men blev holdt hen med, at
regnskabsmaterialet ikke var færdigt, og at selskabet af omkostningsmæssige
grunde selv ønskede at bringe bogholderiet ajour og i øvrigt udarbejde det
materiale, som vi havde bedt om. Dette havde efter det oplyste ikke været
muligt på grund af personalereduktioner og sygdom.
Først i december 1992 fik vi adgang til bogholderi og regnskabsmateriale
og den 21. december 1992 udarbejdede vi udkast til årsregnskab pr. 30.4.
1992. Der manglede på dette tidspunkt væsentlige uafsluttede (ej udførte)
revisionsopgaver og vi vedlægger revisionspåtegningen på regnskabsudkastet,
hvoraf de væsentligste mangler fremgår. ...«.
På foranledning af kuratellets skrivelse af 4. oktober 1993 fremsendte
indklagede ved skrivelse af 4. november 1993 en supplerende redegørelse til
kuratellet. Det fremgår bl.a. heraf: »...
ad 2
I forbindelse med regnskabsafslutningen typisk i august/september måned
efter regnskabsafslutningen, blev der taget stilling til hensættelser mod tab
på debitorer på et møde med (direktøren). Til dette møde medbragte
(direktøren) en aktuel liste over inaktive debitorer over kr. 5.000, d.v.s.
debitorer som af forskellige grunde ikke kunne handle på kredit mere. Tillige
medbragte han supplerende oplysninger vedrørende debitorerne.
Denne liste samt eventuelt øvrigt revisionsmateriale blev gennemgået med
(direktøren) og har i hvert af årene dannet baggrund for hensættelser mod tab
på debitorer . ...
ad 6 ...
Materialet blev drøftet på møde i Unibank A/S den 27. september 1991 og
blev bekræftet i bankens skrivelse af 24. oktober 1991 til selskabet.
Vi vedlægger kopi af brevet. Som det fremgår, har vores debitorgennemgang
alene været i forbindelse med aflæggelse af selskabets årsregnskaber, hvilket
var Unibank A/S vel bekendt. Unibanks yderligere materiale blev udarbejdet
af/fremsendt af selskabet, herunder omkring factoringsbelåning og
debitorforsikring.
ad 8
Den stikprøvevise udvælgelse af debitorer, der skulle udsendes
saldomeddelelser til, blev foretaget på grundlag af specifikation af aktive
debitorer over kr. 5.000.
Der blev i alle tilfælde foretaget en kontrol af den af debitor bekræftede
saldo til den ovenfor nævnte liste, idet de enkelte debitorers saldo blev
påført af selskabets bogholderi, og meddelelserne som tidligere nævnt,
udsendt sammen med selskabets sædvanlige kontoudtog pr. 30/4 1991. De
debitorer som ej heller reagerede på den af os senere udsendte rykker for
svar på saldomeddelelsen er verificeret ved kontrol af efterfølgende
indbetalinger eller andet.
Den fysiske udsendelse af saldomeddelelser pr. 30/4 1991 blev foretaget på
følgende måde:
a) Vi udvalgte et antal debitorer fra den tidligere omtalte liste over
debitorer med saldi over kr. 5.000.
b) Vi meddelte selskabets bogholderi (Laila Hansen) hvilke debitorer vi
havde udvalgt, hvorefter bogholderiet skulle påføre saldomeddelelsen den
aktuelle saldo pr. 30/4 1991, og udsende disse sammen med de sædvanlige
kontoudtog pr. samme dato.
c) Besvarelser af saldomeddelelser blev i alle tilfælde returneret direkte
til os i en medsendt frankeret svarkurvert.
d) De debitorer der ikke havde besvaret saldomeddelelsen indenfor en
rimelig frist, blev rykket direkte fra vort kontor, og opfølgning herpå blev
foretaget som beskrevet ovenfor . ...«.
Det fremgår af den under konkursbehandlingen udarbejdede redegørelse i
henhold til konkurslovens § 111, at debitormassen før hensættelse til tab
havde en værdi på 15.137.000 kr., og at hensættelsen til forventet tab
udgjorde 11.250.000 kr., hvorefter tilgodehavender udgjorde 3.887.000 kr.,
heraf 2.456.000 kr. fakturabelånt. Endvidere fremgår det af rapporten:
»...
Hensættelser til tab er foretaget ud fra en individuel vurdering af
debitorerne. Debitormassen består af ca. 700 debitorer.
Vurderingen er behæftet med betydelig usikkerhed.
En væsentlig del af tilgodehavende beløb vedrører debitorer, som har været
under konkursbehandling eller har fået gennemført akkord eller gældssanering.
Virksomheden har ikke foretaget afskrivning af sådanne tilgodehavender, når
der er opnået kendskab til debitors manglende betalingsevne.
Det er uklart, om virksomheden har fratrukket salgsmoms i forbindelse med
tab på disse debitorer . ...«.
Nævnet har i forbindelse med sagens behandling anmodet indklagede om at
besvare en række spørgsmål. Det fremgår bl.a. af indklagedes besvarelse, at
ud af virksomhedens i henhold til forfaldsliste af 8. januar 1993 10
beløbsmæssigt største debitorer indgik 4 debitorer i debitorsaldoen i
årsregnskabet pr. 30. april 1990 med 2.009.448 kr. Af disse debitorer indgik
3 til et samlet beløb af 1.196.857 kr. ved vurderingen af det samlede
hensættelsesbeløb til imødegåelse af tab. For så vidt angår årsregnskabet pr.
30. april 1991 indgik 7 ud af de 10 debitorer i debitorsaldoen med 3.191.033
kr., hvoraf 1 debitor med en saldo på 446.605 kr. indgik ved vurderingen af
det samlede hensættelsesbeløb til imødegåelse af tab. Af de resterende 6
debitorer er 5 debitorer indeholdt i årsregnskabets debitorsaldo med i alt
ca. 2.549.000 kr.
Det fremgår af den af indklagede under straffesagen mod selskabets
direktør afgivne forklaring, at indklagede med kendskab til alle forhold
vedrørende de fremhævede debitorer ville have forventet langt større
hensættelser til imødegåelse af tab, og at indklagede var klar over, at
debitormassen havde været af stor betydning for bankens vurdering af
engagementet. Det fremgår af dommen i straffesagen mod selskabets direktør,
at retten for så vidt angår årsregnskabet for 1990/91 fandt, at der burde
have været afskrevet 4.517.020 kr. I sidstnævnte beløb indgår saldoen på ca.
2.549.000 kr. på de i slutningen af foregående afsnit omtalte 5 debitorer.
Klageren har anført følgende klagepunkter:
1) at der ikke fra indklagedes side er sket den fornødne sikring
af aktivernes tilstedeværelse. Klageren har nærmere henvist til, at de
revisionsmæssige handlinger, der er gennemført, har været utilstrækkelige,
idet indklagede ikke som led i revisionen af et selskab, der afgiver
»blank« revisionspåtegning, har foretaget en grundig kontrol af
udestående fordringer, herunder af hvorvidt de er nødlidende. Det må
endvidere anses for at være i strid med god revisionsskik, at indklagedes
undersøgelser og vurdering af selskabets soliditet udelukkende eller i al
væsentlighed har været baseret på mundtlige oplysninger fra selskabets
direktør. Klageren har endelig henvist til, at det efter dommen i
straffesagen mod selskabets direktør er dokumenteret, at regnskabet pr. 30.
april 1991 er opgjort væsentligt fejlagtigt for så vidt angår selskabets
væsentligste aktiv tilgodehavender fra salg.
2) at indklagede i det omfang han måtte have gennemgået
debitorerne og sikret deres tilstedeværelse, ikke har foretaget en korrekt og
forsvarlig værdiansættelse af disse.
3) at den stikprøvevise udsendelse af saldomeddelelser til
debitorer, der blev udsendt i forbindelse med årsregnskabet afsluttet pr. 30.
april 1991, blev gennemført på højst uforsvarlig og ikke-betryggende måde,
idet forespørgslerne blev overgivet til selskabet, der herefter selv foretog
udsendelse af saldomeddelelserne.
4) at indklagede til trods for henvendelser af 5. december 1990 og
10. september 1991 fra Unibank A/S, Hillerød afdeling, om særligt at gennemgå
debitorerne, har undladt at gennemføre skærpet revision for så vidt angår
denne regnskabspost.
5) at der tilsyneladende ikke er foretaget løbende revision af
posten debitorer til trods for, at debitorerne har udgjort langt den
væsentligste del af de foreliggende aktiver, og at der af Unibank A/S blev
anmodet om skærpet revision, hvilket burde være sket helt frem til konkursen.
6) at indklagede tilsyneladende ikke har opbevaret det fornødne
regnskabsmateriale fra de afsluttende regnskaber.
Indklagede har heroverfor anført, at han efter dommen i
straffesagen mod direktøren er enig i, at det pr. 30. april 1991 aflagte
regnskab for selskabet er opgjort væsentligt fejlagtigt for så vidt angår
selskabets væsentligste aktiv tilgodehavender fra salg, men at årsagen hertil
var det af direktøren gennemførte dokumentfalsk og bedrageri, der bl.a. havde
til formål at unddrage oplysninger fra og i øvrigt misinformere indklagede..
Indklagede har i øvrigt anført
ad 1) at de udførte revisionsmæssige handlinger har været både
sædvanlige og tilstrækkelige, idet debitorlisterne er gennemgået og på
baggrund heraf samt efter drøftelse med selskabets ledelse er der foretaget
vurdering af og stillingtagen til, hvilke debitorer der skulle afskrives, og
hvilke beløb der skulle hensættes til imødegåelse af tab på debitorer. Der er
endvidere foretaget opfølgning herpå ved at foretage stikprøvevis kontrol af
efterfølgende indbetalinger og i regnskabet 1990/91 ved at udsende
saldomeddelelser. Den omstændighed, at indklagede i al væsentlighed har
baseret sin vurdering af debitorernes soliditet på mundtlige oplysninger fra
selskabets direktør, kan ikke anses for at være i strid med god
revisionsskik. Det er ukorrekt, at debitorgennemgangen alene har været
baseret på et møde med direktøren, og det er uden betydning for den udførte
revision, at man alene har beskæftiget sig med debitorer over 5.000 kr.
ad 2) at det bestrides, at det udøvede skøn i relation til
værdiansættelsen af debitorerne, herunder hensættelserne til imødegåelse af
tab på disse, har været uforsvarligt og ukorrekt, når henses til at
tabshensættelsesprocenten typisk har været på 50.
ad 3) at udsendelsen af saldomeddelelser pr. 30. april 1991 blev
aftalt med en medarbejder hos Frederiksborg Tømmerhandel A/S som en praktisk
foranstaltning, og at det ikke kunne forventes eller formodes, at bogholderen
i selskabet ville undlade udsendelse af saldomeddelelserne til debitorerne
eller at selskabets direktør sendte falske bekræftelser til indklagede.
ad 4) at indklagede ikke ved de fremlagte skrivelser fra Unibank
A/S, hvoraf indklagede alene fik kopi, havde eller fik en særlig pligt til at
gennemføre en skærpet og særskilt revision af debitorer, idet indklagede ikke
på noget tidspunkt af Frederiksborg Tømmerhandel A/S blev anmodet om at
foretage disse yderligere revisionshandlinger i forhold til Unibank A/S.
ad 5) at der ikke har bestået nogen pligt for indklagede til at
foretage løbende revision af posten debitorer.
ad 6) at indklagede ikke har været forpligtet til at opbevare
debitorspecifikationen pr. 30. april 1991.
Disciplinærnævnet skal udtale:
De fremførte klagepunkter omhandler primært det af indklagede udførte
arbejde vedrørende revision af debitorer for regnskabsårene fra 1987/88 til
og med 1991/92 og tiden frem til, at Frederiksborg Tømmerhandel A/S blev
taget under konkursbehandling i begyndelsen af 1993.
Ifølge § 18 c i lov om statsautoriserede revisorer, jf. § 5 i
bekendtgørelsen om nævnets forretningsorden, skal klagen være indgivet senest
5 år efter, at den pligtstridige handling eller undladelse, som klagen
vedrører, er ophørt. Klagen er rejst ved skrivelse af 9. december 1993. Da
indklagedes arbejde med revision af årsregnskabet for 1987/88 er udført mere
end 5 år forud for dette tidspunkt, tages klagen alene under påkendelse for
så vidt angår det af indklagede udførte arbejde for 1988/89 og efterfølgende
regnskabsår.
ad 1., 2. og 5. klagepunkt
Indledningsvis bemærkes, at det påhviler revisor i forbindelse med
revisionen af et selskabs årsregnskab blandt andet at sikre sig, at de i
balancen opførte aktiver eksisterer, at de er selskabets ejendom på
statusdagen, og at de er optaget og vurderet i overensstemmelse med
lovgivningen og god regnskabsskik.
I nærværende sag, hvor tilgodehavender fra salg udgør mere end 60% af
balancen og må betragtes som et risikoområde, er det ud fra et
væsentlighedskriterium i overensstemmelse med god revisionsskik, at der
lægges særlig vægt på revisionen af debitorområdet.
Stikprøvevis udsendelse af saldomeddelelser er en af de
revisionshandlinger, som sædvanligvis anvendes ved revision af aktivposten
tilgodehavende fra salg med henblik på at konstatere tilstedeværelsen af og
ejendomsretten til debitorerne.
Ved revisionen af debitorer for årene 1988/89 og 1989/90 har indklagede
valgt andre revisionsmetoder end udsendelse af saldomeddelelser og på denne
baggrund ikke anset det fornødent at udsende saldomeddelelser.
Da debitorerne i både 1988/89 og 1989/90 er den væsentligste aktivpost, og
da udsendelse af saldomeddelelser er en af de mest virkningsfulde og
sædvanlige revisionsmetoder inden for debitorområdet, finder nævnet, at
indklagede - enten i løbet af hvert af regnskabsårene 1988/89 og 1989/90
eller i tilslutning til regnskabsafslutningen pr. 30. april 1989 og 1990 som
et supplement til de i øvrigt foretagne revisionshandlinger - burde have
udsendt saldomeddelelser til debitorerne. Ved den skete undladelse finder
nævnet, at indklagedes revision af debitorerne ikke har været udført i
overensstemmelse med god revisionsskik, og at indklagede derved ikke har
udført sit hverv i overensstemmelse med god revisorskik.
Med hensyn til vurderingen af tilgodehavender fra salg, herunder
stillingtagen til afskrivninger og hensættelser til tab på debitorer, finder
nævnet ikke tilstrækkelig anledning til at rette kritik mod indklagede for så
vidt angår dennes vurdering i forbindelse med regnskabsafslutningerne for
1988/89 og 1989/90.
For 1990/91 har indklagede som en af revisionshandlingerne i forbindelse
med regnskabsafslutningen valgt at udsende saldomeddelelser til debitorerne
med anmodning om anerkendelse af saldiene. Der henvises herom til nævnets
bemærkninger vedrørende klagepunkt 3.
Indklagedes vurdering af tilgodehavende fra salg i forbindelse med
regnskabsafslutningen pr. 30. april 1991 har som ved regnskabsafslutningerne
de foregående år især været baseret på en gennemgang af de umiddelbart
risikobehæftede debitorer, dvs. »lukkede konti« og overforfaldne
tilgodehavender i øvrigt samt på en drøftelse heraf med selskabets direktør.
På grundlag af denne gennemgang og drøftelse konkluderede indklagede, at en
samlet hensættelse på 1.500.000 kr. til imødegåelse af tab på debitorer var
tilstrækkelig. I forhold til de nærmest foregående regnskabsår var
hensættelsen beløbsmæssigt uændret.
Af indklagedes håndskrevne arbejdsnotat fra debitorgennemgangen pr. 30.
april 1991 fremgår bl.a.: » Hensættelsesbehov min. 50% eller kr.
1.582.875 incl. andre forfaldne fordringer.(direktøren) mener det er for
meget, men accepterer uændret reserve på kr. 1.500.000. Max. yderligere
tabsrisiko baseret på gennemgangen op til 500.000 kr. eller ca. 400.000 kr.
ex. moms. Konklusion: Reserven på kr. 1.500.000 kan opretholdes ».
Indklagede har overfor nævnet uddybet notatet med følgende udtalelse:
» Vurderingen byggede på en gennemgang af risikobehæftede debitorer
med (direktøren) og det var hans vurdering, at hensættelsen på t.kr. 1.500
var for stor. Det var min egen vurdering, at der kunne være en yderligere
tabsrisiko på op til t.kr. 400 (excl. moms), men at den ikke var sandsynlig
og ud fra en samlet vurdering af regnskabet som helhed, var det herefter min
konklusion, at hensættelsen på t.kr. 1.500 kunne opretholdes. Der skulle på
denne baggrund ikke i revisionspåtegningen gøres bemærkning om et yderligere
hensættelsesbehov ».
I indklagedes konklusion, at hensættelsen på 1.500.000 kr. kunne
opretholdes, indgår ikke en konklusion for så vidt angår de tilgodehavender,
der fremtræder som uforfaldne. I sidstnævnte tilgodehavender indgår bl.a. 5
debitorer for i alt ca. 2.549.000 kr., heraf det højeste beløb 658.924 kr. og
det laveste beløb 370.500 kr. Disse tilgodehavender, der er blandt de
beløbsmæssigt 10 største debitorer på forfaldslisten af 8. januar 1993, var
også blandt de største pr. 30. april 1991. Ud fra et væsentlighedskriterium
er det i overensstemmelse med god revisionsskik, at der ved revision af
debitorer lægges vægt på de beløbsmæssigt større poster, også når disse som i
dette tilfælde fremtræder som uforfaldne poster. En stikprøvevis kontrol af
de større uforfaldne poster ville have vist et behov for væsentligt
yderligere afskrivninger eller hensættelser - ud over de foretagne 1.500.000
kr. - som dommen i straffesagen mod selskabets direktør belyser.
Nævnet finder herefter, at indklagedes revision af vurderingen af
debitorerne pr. 30. april 1991 ikke har været udført i overensstemmelse med
god revisionsskik, og at indklagede derved ikke har udført sit hverv i
overensstemmelse med god revisorskik.
Med hensyn til indklagedes revision for regnskabsåret 1991/92 og tiden
frem til selskabets konkurs i begyndelsen af 1993 finder nævnet ikke grundlag
for at rette kritik mod indklagede, da det som følge af selskabets forhold
ikke har været muligt for indklagede at færdiggøre revisionen. I de af
indklagede afgivne revisionspåtegninger af 21. december 1992 og 8. februar
1993 er taget klart forbehold for uafsluttede arbejdsopgaver, herunder
hensættelser til tab på debitorer, ligesom det er anført, at det må lægges
til grund, at regnskabsudkastet pr. 30. april 1992 indeholder meget
væsentlige fejl og mangler.
ad 3. klagepunkt
Når revisor i forbindelse med revision af debitorer har besluttet sig for,
at der skal udsendes saldomeddelelser til debitorerne, er det sædvanligt, at
saldomeddelelserne afsendes af revisor. Hvis en virksomhed varetager
afsendelsen, skal revisor sikre sig, dvs. overvåge, at alle breve udsendes.
Sker udsendelse af saldomeddelelser på en af de nævnte måder, der begge er i
overensstemmelse med god revisionsskik, sikrer revisor sig så godt som muligt
imod, at nogen uberettiget får adgang til saldomeddelelserne.
I nærværende sag har indklagedes medarbejdere som en praktisk
foranstaltning overladt udsendelsen af saldomeddelelserne til en medarbejder
hos selskabet og dermed skabt mulighed for, at nogen uberettiget fik adgang
til saldomeddelelserne. Sidstnævnte resulterede ifølge dommen i straffesagen
mod selskabets direktør i, at denne fik adgang til meddelelserne og sendte
falske bekræftelser til indklagede. De falske bekræftelser omfattede bl.a. de
foran omtalte 5 debitorer på i alt ca. 2.549.000 kr.
Nævnet finder, at den af indklagede og dennes medarbejdere anvendte
fremgangsmåde ved udsendelse af saldomeddelelser i forbindelse med
regnskabsafslutningen for 1990/91 ikke har været i overensstemmelse med god
revisionsskik, og at indklagede som ansvarlig for revisionen dermed ikke har
varetaget denne del af revisionsopgaven i overensstemmelse med god
revisorskik.
ad 4. klagepunkt
Der foreligger ikke for nævnet nogen aftale mellem på den ene side
Frederiksborg Tømmerhandel A/S eller Unibank A/S og på den anden side
indklagede, der pålagde indklagede at foretage yderligere revisionshandlinger
i forhold til det af Unibank A/S ønskede. Derfor finder nævnet ingen
anledning til at rette kritik mod indklagede for så vidt angår dette
klagepunkt.
ad 5. Klagepunkt - se ovenfor.
ad 6. klagepunkt
Af de af indklagede til nævnet indsendte oplysninger fremgår, at revisor
har været i besiddelse af et betydeligt antal regnskabsmæssige oplysninger,
herunder oplysninger om debitorerne. Indklagede er dog ikke i besiddelse af
debitorspecifikationen pr. 30. april 1991. Efter nævnets opfattelse har
indklagede ikke været forpligtet til at opbevare en sådan specifikation.
Nævnet finder ikke anledning til at rette kritik mod indklagede for så vidt
angår dette klagepunkt.
Sammenfattende finder nævnet herefter - for så vidt angår de punkter, hvor
nævnet ovenfor har fundet, at indklagede har handlet i strid med god
revisorskik og derved tilsidesat de pligter, som stillingen som
statsautoriseret revisor medfører - at indklagede har forskyldt en bøde i
medfør af § 18 a, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer.
Bøden fastsættes efter omstændighederne og efter princippet i
straffelovens § 3, stk. 1, til 10.000 kr. Thi bestemmes:
Statsautoriseret revisor Elo Green pålægges en bøde på 10.000 kr.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Omhu nøjagtighed Retsinformation · 24. september 1997
- God revisionsskik Retsinformation · 7. september 1999
- God revisorskik, tilbageholdelsesret. Retsinformation · 1. februar 1999
- A.C.3.8.2.1 Klage til Revisornævnet Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sag 018-2024 Kendelse af 22. august 2024 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. august 2024
- Manglende omhu. Retsinformation · 24. september 1997