Spring til indhold

Retsinformation

Inspektion af Københavns Kommunes Hovedbibliotek handicaptilgængelighed

ISP nr 2001.724InspektionssagerFolketinget22. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Inspektion af Københavns Kommunes Hovedbibliotek –

handicaptilgængelighed

Den 16. januar 2002 afgav

inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til Københavns

Kommunes Hovedbibliotek og Københavns Kommune, Kultur- og

Fritidsforvaltningen,

Bibliotekerne:

”1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte lov

nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. Ifølge lovens §

7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige

forvaltning.

Efter ombudsmandslovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver

institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under

ombudsmandens virksomhed. Folketingets Ombudsmand foretager løbende

inspektioner af offentlige institutioner, f.eks. fængsler, arresthuse og

psykiatriske afdelinger.

Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om

ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Folketinget

bad ved beslutningen Folketingets Ombudsmand om at ’følge udviklingen i

ligebehandlingen og eventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for

ombudsmandens kompetence’.

Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af

handicappede består i behandling af klager fra borgere eller

handicaporganisationer. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen

drift undersøgelser på området. Generelle initiativer er taget i forhold til

det tidligere by- og boligministerium og Trafikministeriet samt nogle

kommuner.

Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Center for

Ligebehandling

Læs alt

af Handicappede.

Folketingets Ombudsmand har som en del af den virksomhed der primært

vedrører mere generelle forhold, besluttet at foretage inspektioner af nogle

offentlige bygninger særligt med handicaptilgængelighed for øje.

Inspektionerne skal

omfatte bygningernes tilgængelighed for alle

brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er dels generelt at følge

udviklingen på området for tilgængelighed for handicappede og derved indvinde

erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels i konkrete

tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formål

ligger tillige et ønske om i overensstemmelse med den nævnte

folketingsbeslutning at skabe opmærksomhed om området.

Som et led i denne virksomhed foretog jeg og to af embedets øvrige

medarbejdere den 12. juni 2001 inspektion af Københavns Kommunes

Hovedbibliotek. Til stede under inspektionen var bl.a.

fra Københavns

Kommunes Hovedbibliotek stadsbibliotekar ( ), afdelingsbibliotekar ( ),

sekretær ( ), bibliotekar ( ) og medarbejderrepræsentant ( ).

Jeg havde anmodet (...) som

er medarbejder ved Center for Tilgængelighed, om som kørestolsbruger at bistå

under inspektionen. (...)’s tilstedeværelse bidrog til at anskueliggøre

tilgængelighedsforholdene under inspektionen.

Københavns Kommunes Hovedbibliotek blev bl.a. udvalgt som genstand for

inspektionen ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for

handicappede på biblioteket, omfanget af den brug som gøres af bibliotekets

bygninger, og bibliotekets repræsentativitet for tilsvarende biblioteker.

Inspektionen bestod af en

indledende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter fra det lokale

samarbejdsudvalg, rundgang i bibliotekets bygninger og på bibliotekets område

og en opsamlende samtale med ledelsen. Efter den indledende samtale med

ledelsen havde jeg desuden et møde med en repræsentant for bibliotekets

brugerpanel.

Mine medarbejdere og jeg havde på forhånd

aflagt et besøg på hovedbiblioteket for at være velorienterede om bygningerne

under inspektionen. Ruten under gennemgangen af bygningerne blev tilrettelagt

efter mit valg.

I tilslutning til inspektionen udarbejdede jeg

- et referat af 6. juli 2001 af samtaler med ledelsen mfl. og

- et notat af samme dato om iagttagelser under rundgangen.

Med brev af 6. juli 2001

sendte jeg det nævnte materiale til Københavns Kommunes Hovedbibliotek og til

Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Bibliotekerne, idet jeg

bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser. Københavns

Kommune, Bibliotekerne, Stadsbibliotekaren, sendte ved brev af 9. august 2001

bemærkninger til materialet. Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til

Københavns

Kommunes Hovedbibliotek og Københavns Kommune, Kultur- og

Fritidsforvaltningen,

Bibliotekerne

til eventuelle bemærkninger

om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte give anledning til.

Jeg har ikke modtaget bemærkninger.

2. Det retlige grundlag

for Folketingets Ombudsmands vurderinger

Konkrete regler for

handicaptilgængelighed følger af byggeloven med tilhørende bygningsreglement.

Aktuelt gælder bygningsreglement 1995 som erstatter det tidligere

bygningsreglement 1982. Bygningsreglement 1995 indeholder ligesom (og i

videre

omfang end) bygningsreglement 1982 specifikke bestemmelser som skal sikre at

bygninger er tilgængelige for handicappede. For ny- eller tilbygninger gælder

samtlige krav i bygningsreglementet. Ved ombygninger eller

anvendelsesændringer

skal alene overholdes de regler i byggelovgivningen som er væsentlige i

forhold

til forandringerne (byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).

Disse regler var ikke trådt i

kraft på det tidspunkt da bygningerne som huser Københavns Kommunes

Hovedbibliotek, blev opført, og gælder således ikke for bygningernes

opførelse.

Grundlaget for Folketingets

Ombudsmands vurderinger i inspektionssager som den foreliggende er de

gældende

regler på området (byggelovgivningen, den nævnte folketingsbeslutning,

FN’s

standardregler om lige muligheder for handicappede mv.) og en

humanitær/praktisk orienteret målestok med udgangspunkt i den reelle

handicaptilgængelighed.

Et bidrag er desuden Dansk

Standard DS 3028 – Tilgængelighed for alle som er udarbejdet af Dansk

Standard

bl.a. i samarbejde med By- og Boligministeriet og forskellige

handicaporganisationer.

3. Generelle forhold vedrørende Københavns

Kommunes Hovedbibliotek

Ledelsen oplyste at

biblioteket flyttede ind i bygningerne i Krystalgade i 1993. Bygningerne

havde

tidligere været brugt som varehus (Daells Møbelvarehus) og før det som

trykkeri. I forbindelse med indflytningen bibeholdt man i stor udstrækning

bygningernes interiør og design. Således er rulletrapperne de samme som

dengang

der var varehus i bygningerne. De væsentligste ændringer i forbindelse med

indflytningen vedrørte lysforhold samt opsætning af reoler. For 1-1½ år siden

etableredes brugerområderne IT-laboratoriet og Net-Kopi, jf. herom nedenfor.

Såvel i forbindelse med

etableringen af de nye brugerområder som i forbindelse med indflytningen i

1993

deltog rådgivende arkitekter som også tog højde for handicaptilgængelighed.

Da

biblioteket dagligt bruger bogvogne til transport af bøger, var det naturligt

at der blev sørget for mulighed for at komme rundt på hjul.

Ejendommens bag- og sidehuse

som rummer administrationslokaler, er ikke handicaptilgængelige. Biblioteket

har en handicappet medarbejder som bruger kørestol, men som også kan bevæge

sig

rundt ved et gangstativ.

Biblioteket har problemer med

indeklimaet med hensyn til støj, varme, støv og lys. Arbejdstilsynet har

været

opmærksom på det i forbindelse med sine besøg. Et konsulentfirma har desuden

gennemgået forholdene og har vurderet at det vil være meget omkostningsfuldt

at

optimere forholdene.

Biblioteket modtager ca. 1

million besøgende årligt. Der er dagligt handicappede besøgende, herunder

blinde og svagtseende og ca. 2-3 kørestolsbrugere. Biblioteket modtager en

gang

imellem klager over handicaptilgængeligheden. Ledelsen nævnte f.eks. at

biblioteket har modtaget klager over løse håndtag på handicaptoilettet, og

over

at dørlåsen på samme toilet sad for højt.

4. Tilgængelighedsforholdene

4.1. Ydre adgangsforhold, herunder

handicapparkering

Nærmeste

handicapparkeringsplads er placeret i Krystalgade på den anden side af

Fiolstræde, mere end 100 meter fra indgangen til biblioteket. Biblioteket

henviser til den ved henvendelser om parkeringsmuligheder, bl.a. ved at

udlevere en pjece med oversigt over handicapparkeringspladser og -toiletter i

København og på Frederiksberg. Pjecen er udgivet af Dansk Handicapforbund og

Københavns og Frederiksberg Kommuner. Der er desuden en

handicapparkeringsplads

i Landemærket.

For så vidt angår

handicapparkeringspladsen længere nede ad Fiolstræde eller i Landemærket, er

der normalt uhindret (og niveaufri) adgang via fortov og gågader.

Det er bibliotekets ansvar at søge at sikre at det fornødne antal

handicapparkeringspladser reelt er til rådighed på relevante områder og til

enhver tid. Dette indebærer at antallet af pladser må afpasses efter behovet,

og at pladserne er placeret hensigtsmæssigt i forhold til brugerne.

Der er, som det fremgår af det der er anført ovenfor, to parkeringsbåse

til handicappede mere end 100 meter fra hovedindgangen. Antallet af pladser

svarer formentligt til det oplyste behov (2-3 besøgende kørestolsbrugere om

dagen), men pladsernes beliggenhed er ikke tilfredsstillende for en

institution

som Københavns Kommunes Hovedbibliotek. Dertil kommer at det ikke kan

udelukkes

at også antallet af pladser alene eller i sammenhæng med afstanden til

hovedindgangen afholder kørestolsbrugere fra at benytte biblioteket hvilket

giver et misvisende billede af det faktiske behov.

Jeg henstiller på denne baggrund at biblioteket vurderer det faktiske

behov for handicapparkeringspladser, og at biblioteket undersøger

mulighederne

for at (søge om at) flytte parkeringspladser til en mere hensigtsmæssig

placering nærmere hovedindgangen. Det bør indgå i vurderingen hvorledes det

effektivt, f.eks. ved skiltning, kan sikres at handicappladserne faktisk er

til

rådighed for handicappede besøgende på biblioteket. Jeg udbeder mig

underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

Foran selve indgangspartiet

og 10-15 meter til hver side er der store problemer med cykler som er

parkeret

uden for cykelstativerne. Der er etableret nogle mellemrum mellem

cykelstativerne som en kørestolsbruger skulle kunne komme igennem, men der

står

stort set altid cykler parkeret her. Dette hænger bl.a. sammen med at det

ikke

er muligt at parkere cykler på den anden side af gaden hvor den jødiske

synagoge er placeret. Biblioteket ansøgte i 1993 om flere

cykelparkeringspladser, men fik kun det nuværende antal.

(Illustration 1-2)

Det er bibliotekets ansvar at sikre kørestolebrugere og andre

handicappede adgang til biblioteket. Dette indebærer at det må kontrolleres

at

de særligt indrettede adgangsveje holdes fri for parkerede cykler eller

andet,

f.eks. ved regelmæssigt opsyn. Jeg beder biblioteket oplyse hvorledes

biblioteket vil sikre at dette sker.

4.2. Hovedindgang

Hovedindgangen ligger ud mod

Krystalgade. Dette er den eneste indgang for besøgende. Indgangen sker gennem

en svingdør som er stor nok til en kørestol. Gulvbelægningen i det ydre

vindfang består dels af en metalrist, dels af en metal-/gummirist.

Både udvendigt og indvendigt

sidder en knap ved tryk på hvilken man kan nedsætte svingdørens hastighed.

Knappen på ydersiden er en grå firkantet trykknap med et lille piktogram som

forestiller en kørestolsbruger. Piktogrammet kan på grund af sin størrelse

være

svært at se. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne uden de store

vanskeligheder nå knappen og komme rundt i døren ved langsom hastighed.

(Illustration 3-4)

Jeg går ud fra at biblioteket vil erstatte piktogrammet med et større.

Knappen på indersiden er

placeret meget tæt på svingdøren og kan for kørestolsbrugere kun nås når

kørestolen næsten er inde i svingdøren. Knappen til langsom hastighed er

markeret ved et piktogram (hvid på blå baggrund) og placeret lige under en

rød

nødstopknap. Den tilstedeværende kørestolsbruger tog fejl af knapperne på vej

ud gennem døren hvorved døren stoppede helt.

(Illustration 5)

Det er uhensigtsmæssigt at knappen på den indvendige side er placeret

så tæt på døren. Det er endvidere uheldigt at knappen til langsom hastighed

er

placeret så tæt på nødstopknappen at forveksling kan ske. Jeg henstiller til

biblioteket at placere knapperne på en mere hensigtsmæssig måde. Jeg udbeder

mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.3.Stueetagen

Bibliotekets stueetage er

domineret af en modtagelseshal med en skranke til aflevering og udstempling

af

bøger. Hallen er en atriumgård med frit udsyn til etagerne ovenover.

Modtagelseshallen har rulletrapper op til de øvre etager og er bl.a. oplyst

af

ovenlys direkte fra taget. Umiddelbart inden for døren er der skilte med

etageangivelser til bibliotekets forskellige afdelinger. Der er tilsvarende

skilte på bibliotekets øvrige etager.

Den repræsentant for

bibliotekets brugerpanel som jeg havde en samtale med i forbindelse med

inspektionen, klagede bl.a. over forskellige forhold vedrørende bibliotekets

skiltning for handicappede.

Ledelsen oplyste at man

løbende gør sig overvejelser om den bedste skiltning, herunder også for

handicappede. Det er ledelsens opfattelse at skiltningen nemt bliver overset

eller skaber mere forvirring end klarhed. Dette hænger sammen med karakteren

af

det rum hvor de besøgende møder den første skiltning, dvs. den store

modtagelseshal.

(Illustration 6)

Skiltningen generelt giver mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg

henviser til bemærkningerne nedenfor om skiltning i konkrete tilfælde.

Der er efter det oplyste en

del støj fra bibliotekets rulletrapper. Dette kan være til gene for

hørehæmmede. Arbejdstilsynet har givet biblioteket et påbud om at nedbringe

støjen fra rulletrapperne. Biblioteket forventede derfor på tidspunktet for

inspektionen at udskifte de to nederste rulletrapper med nye støjsvage

modeller

i løbet af juni/juli 2001.

Jeg går ud fra at udskiftning nu er sket.

Omkring modtagelseshallen er

forskellige særafsnit. Disse er omtalt nedenfor.

4.3.1. Skranken

Aflevering og udstempling af

bøger sker ved en skranke i bibliotekets store modtagelseshal. Aflevering kan

desuden ske ved selvbetjeningsskranker, jf. nedenfor. Skranken er forsynet

med

en taskehylde som er placeret i en højde af ca. 72 cm. Der er ca. 100 cm til

overkanten af selve skranken.

Ved betaling af afgifter ved

for sen aflevering af bøger kan en dankortterminal bl.a. benyttes.

Dankortterminalen er placeret oven på skranken, dvs. i en højde af mere end

100

cm. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne akkurat nå terminalen, men

havde

vanskeligt ved både at trække et dankort igennem og betjene terminalens

tastatur, ligesom det ikke var muligt for ham at skærme for tastaturet ved

indtastning af pinkode. På tidspunktet for inspektionen stod endvidere en

plastboks til betaling af plasticposer så tæt ved terminalen at betjening

ikke

var mulig uden at flytte boksen.

Ledelsen oplyste at såfremt

en bevillingsansøgning herom bliver godkendt i Borgerrepræsentationen, vil

der

allerede i år ske forbedringer af forholdene i modtagelseshallen, herunder

ved

selvbetjeningsskrankerne. Der er desuden planer om et sorteringsanlæg. De

forbedringer som er omfattet af ansøgningen, har ikke særligt sigte på

handicaptilgængelighed, men det er ledelsens opfattelse at også

handicaptilgængeligheden vil blive forbedret.

For så vidt angår skrankerne,

har biblioteket fået påbud fra arbejdstilsynet om at disse skal kunne hæves

og

sænkes af hensyn til personalets fysiske arbejdsforhold.

(Iillustration 7-9)

Det er utilfredsstillende at kørestolsbrugere og andre handicappede

ikke har samme mulighed for at benytte skranken og herunder dankortterminalen

som andre besøgende. Jeg går ud fra at biblioteket i forbindelse med de

omtalte

moderniseringer af modtagelseshallen, herunder i forbindelse med efterlevelse

af påbudet fra arbejdstilsynet, vil sørge for at også handicappedes behov

bliver tilgodeset. Jeg beder biblioteket om at oplyse hvorledes dette sker.

Jeg går desuden ud fra at biblioteket har fundet en anden permanent

placering for plastboksen til betaling af plasticposer.

4.3.2. Nummersystem

Henvendelser til skranken i

bibliotekets store modtagelseshal ved udstempling og aflevering af bøger sker

efter et nummersystem. Der er opstillet to nummerstandere i hallen i hver

ende

af den lange skranke. For at få et nummer skal man trykke på en knap som er

forsænket i en metalcylinder. Forsænkningen kan vanskeliggøre betjening af

knappen for handicappede, f.eks. kørestolsbrugere og håndhandicappede.

(Illustration 10)

Jeg henstiller til biblioteket at fjerne den omtalte metalcylinder på

nummerstanderne som kan gøre det unødigt vanskeligt eller umuligt for

handicappede at betjene standeren til nummersystemet. Jeg udbeder mig

underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

4.3.3.

Selvbetjeningsskranke

I modtagelseshallen til højre

for rulletrappen (set fra indgangen) er opstillet en selvbetjeningsskranke.

Ved

denne skranke kan bibliotekets besøgende selv registrere udlån uden om køen

til

skrankerne.

Selvbetjening sker ved at

indsætte lånerkortet i en sliske og trække bøgernes stregkoder hen over en

stregkodelæser. Skranken har en højde af ca. 94 cm til overkanten. Der er ca.

42 cm fra skrankens forkant til den sliske hvori lånerkortet skal placeres.

Den

tilstedeværende kørestolsbruger ville ikke kunne benytte

selvbetjeningsskranken

i modtagelseshallen.

(Illustration 11)

Jeg går ud fra at biblioteket i forbindelse med de under punkt 4.3.1.

omtalte moderniseringer af modtagelseshallen, herunder for så vidt angår

selvbetjeningsskranker, vil sørge for at også handicappedes behov bliver

tilgodeset. Jeg beder biblioteket om at oplyse hvorledes dette sker.

4.3.4. Pc-pladser

Rundtomkring i biblioteket er

placeret pc-arbejdspladser i båse ved sekskantede borde. I modtagelseshallen

står et enkelt af disse borde. Pc’erne ved dette bord anvendes til

søgning på

bogtitler mv. Ved fem af de seks pc-pladser er monteret en træplade til

tastaturet under selve bordpladen. Der er ca. 65 cm fra gulvet til den

øverste

kant på disse tastaturplader. Den tilstedeværende kørestolsbruger havde

vanskeligt ved at komme ind under tastaturpladerne med sin kørestol. I en af

båsene var tastaturpladen fjernet, og i denne bås kunne den tilstedeværende

kørestolsbruger godt komme til.

(Illustration 12)

Jeg går ud fra at biblioteket er opmærksom på ved denne og bibliotekets

andre tilsvarende pc-borde at opretholde pladser som er tilgængelige for

kørestolsbrugere således at der på hver etage er i hvert fald én plads som

kan

anvendes af kørestolsbrugere.

4.3.5. Internet-pc

I et særskilt afsnit af

stueetagen er etableret Infotek Øresund. Her er bl.a. opstillet en pc ved et

almindeligt bord. Tilkørsels- og højdeforholdene omkring denne pc var

umiddelbart udmærkede.

Dette giver ikke anledning til bemærkninger.

4.3.6. Pjecesamlingen

I et særskilt afsnit i

stueetagen er en samling af pjecer fra offentlige myndigheder mv. Pjecerne er

opstillet i et hesteskoformet reolsystem. Der står et bord i midten af

afsnittet. Den tilstedeværende kørestolsbruger havde ikke mulighed for at

komme

til alle pjecerne i afsnittet på grund af dette bord som gør det umuligt for

en

kørestol at komme rundt til alle reolerne.

(Illustration 13)

Det er ikke tilfredsstillende at kørestolsbrugere og andre

bevægelseshandicappede ikke har adgang til pjecesamlingen. Jeg beder

biblioteket oplyse hvilke planer biblioteket har for at gøre

adgangsforholdene

ved pjecesamlingen egnede for kørestolsbrugere.

4.3.7. Børnebogsområde

I et større afsnit i

stueetagen er børnebogsområdet. Reolerne i dette afsnit er lavere end andre

steder i biblioteket og er således mere tilgængelige for handicappede.

(Illustration 14)

Dette giver ikke anledning til bemærkninger.

4.3.8. Avislæsesal

Umiddelbart indenfor til

venstre i modtagelseshallen (set fra indgangen) ligger avislæsesalen.

Aviserne

er anbragt i lave reoler som den tilstedeværende kørestolsbruger stort set

alle

sammen kunne nå fra sin kørestol. Det var desuden muligt for den

tilstedeværende kørestolsbruger at tage plads ved de aflange borde som er

opstillet i læsesalen. Visse steder kneb det imidlertid med at komme rundt

mellem bordene på grund af trange pladsvilkår, herunder navnlig på grund af

løse stole som ikke var skubbet ordentligt ind under bordene efter brug.

Der er opstillet tre

kopimaskiner på avislæsesalen. Kopimaskinerne er udstyret med kortlæsere til

værdikort som kan købes i biblioteket. På den ene kopimaskine var kortlæseren

placeret så højt at den tilstedeværende kørestolsbruger ikke kunne betjene

den.

På de øvrige havde den tilstedeværende kørestolsbruger desuden besvær med at

se

det display som angiver restværdien af kortet.

I skranken i avislæsesalen

kan man låne en håndlup. Det er ikke ved skiltning eller på anden måde

synligt

angivet at en lup kan lånes. Biblioteket råder over én håndlup til udlån. Det

blev oplyst under inspektionen at luppen sjældent efterspørges.

(Illustration 15-16)

Jeg

henstiller til biblioteket

at undersøge mulighederne for at kortlæserne på kopimaskinerne placeres mere

hensigtsmæssigt for kørestolsbrugere. Jeg udbeder mig underretning om hvad

der

sker i anledning af min henstilling.

Jeg går endvidere ud fra at biblioteket vil opsætte et eller flere

skilte som oplyser om muligheden for at låne en håndlup.

4.3.9. Det kulørte bibliotek

Det kulørte bibliotek er

bibliotekets tegneserieafdeling. Det er placeret i modtagelseshallen,

umiddelbart til højre for indgangen.

Tegneserierne i afdelingen er

placeret i lave reolkasser som den tilstedeværende

kørestolsbruger kunne nå. Det var desuden

muligt for den tilstedeværende kørestolsbruger at komme rundt mellem

reolkasserne, dog med en del besvær. En besøgende måtte desuden flytte sig da

kørestolen skulle forbi det bord hvor den besøgende sad.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.3.10.IT-laboratoriet

IT-laboratoriet blev

etableret i år 2000. Laboratoriet ligger i bibliotekets stueetage ud til

Krystalgade. Der er adgang via det kulørte bibliotek. Laboratoriet er

placeret

i et højere niveau end resten af stueetagen hvorfor en rampe fører op til

laboratoriet fra det kulørte bibliotek. Rampen blev målt til at have en

stigning på ca. 8½ cm over et forløb på ca. 60 cm. Rampen er markeret med

sorte

striber på tværs.

(Illustration 17)

Efter bygningsreglement 1995,

pkt. 4.2.2, stk. 4, må ramper ikke udføres med større hældning end

1:20. I en vejledning fra 1996 om

tilgængelighedskravene i bygningsreglementet er Center for Ligebehandling af

Handicappede fremkommet med konkrete anbefalinger til udmøntning af

bygningsreglementets krav. Vejledningen er tilrettelagt af en arbejdsgruppe

med

deltagelse af blandt andre en række handicaporganisationer og Bygge- og

Boligstyrelsen. I vejledningen er anført følgende på side 19 om ramper:

’I

forbindelse med mindre ændringer ved eksisterende bygninger og anlæg, hvor

stigningen 1:20 ikke

kan

overholdes,

kan der ved højdeforskelle mindre end 20 cm accepteres stejlere stigninger

således 1:h, h = højdeforskellen i cm’ (min fremhævelse). Efter disse

retningslinier skal en rampe med en stigning på 8,5 cm mindst være 72,25 cm

lang.

Efter bygningsreglementets

pkt. 4.2.2, stk. 5,

skal ramper desuden

sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndlister.

Rampen til IT-laboratoriet overholder ikke de nævnte krav til

rampehældning og håndlister. Jeg beder biblioteket oplyse om der foreligger

konkrete dispensationer fra bygningsreglementet eller andre forhold som kan

begrunde den manglende overholdelse af kravene. Er dette ikke tilfældet,

henstiller jeg til biblioteket at rampen snarest gås efter og korrigeres

således at den er i overensstemmelse med bygningsreglementets regler. Jeg

udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.

IT-laboratoriet indeholder i

alt 13 pc’er. De 12 er fordelt på fire borde mens en sidste er placeret

på en

reol til venstre for indgangen. Den ene af pc’erne ved bordene (placeret

ved

det første bord fra indgangen længst inde mod væggen) er udstyret med

handicapprogrammer, herunder talesyntese. Programmet virkede imidlertid ikke

da

det blev forsøgt afprøvet under inspektionen. Det blev oplyst at programmet

normalt virker.

(Illustration 18)

Jeg går ud fra at biblioteket nu har undersøgt handicapprogrammerne på

pc’en og om nødvendigt udskiftet programmer(ne).

Til hver pc hører et sæt

hovedtelefoner. Dog var hovedtelefonerne fjernet fra handicap-pc’en på

tidspunktet for inspektionen. Den bibliotekar som var til stede i

IT-laboratoriet,

oplyste at dette formentlig skyldtes at en besøgende havde fjernet dem og

anvendt dem til en af de andre pc’er. Bibliotekaren fandt hurtigt et

ledigt sæt

hovedtelefoner som blev monteret på pc’en.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.3.11.Handicaptoilettet

Biblioteket har et

handicaptoilet som er placeret i stueetagen modsat indgangen. Der henvises

til

toilettet på et skilt til venstre for skrankeområdet. Skiltet hænger

tilbagetrukket på væggen bag skrankeområdet.

(Illustration 19)

Foran indgangen til toilettet

er en mindre gang med en korttelefon. Der er dobbelte svingdøre fra

modtagelseshallen til gangarealet. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne

ved egen hjælp passere svingdøren begge veje. Døren ind til gangarealet (til

højre) var imidlertid noget tung at skubbe.

(Illustration 20)

Under hensyn til det oplyste om det gennemsnitlige daglige antal

handicappede besøgende giver det forhold at der kun er ét handicaptoilet, mig

ikke anledning til bemærkninger.

Statens Byggeforskningsinstitut har i 2000 udgivet en vejledning om

boligers tilgængelighed, SBI-anvisning 195, som er koordineret med Dansk

Standard DS 3028 – Tilgængelighed for alle.

På s. 50 i anvisningen er anført at dørgreb og dørlåse bør være lette at

betjene med én hånd og lille håndkraft, og at både hængslede døre og

skydedøre

bør være lette at manøvrere. Jeg henstiller til biblioteket at gennemgå

svingdøren med henblik på at døren bliver lettere at betjene, også for

kørestolsbrugere og svagelige ældre mfl. Jeg udbeder mig underretning om hvad

der sker i anledning af min henstilling.

Døren til handicaptoilettet

er låst, og et skilt på døren henviser til at nøglen udleveres ved en skranke

umiddelbart til venstre for indgangen, dvs. i den del af modtagelseshallen

som

man har passeret på vej til toilettet. Nøglen er hæftet på en stor træstok

for

at undgå at besøgende glemmer at aflevere den tilbage.

Det er uhensigtsmæssigt at de handicappede først ved skiltet på døren

oplyses om at adgang til toilettet kræver en nøgle. Jeg går ud fra at

biblioteket vil forbedre skiltningen til handicaptoilettet således at

handicappede får oplysning herom inden de har bevæget sig gennem

modtagelseshallen hen til toilettet. Jeg beder biblioteket om underretning om

hvad biblioteket foretager sig i denne anledning.

Den relativt store træstok som nøglen til toilettet er hæftet i, og som

skal transporteres tværs gennem modtagelseshallen, udstiller de

toiletbesøgende

handicappede på en uheldig måde. Jeg har imidlertid forståelse for baggrunden

herfor, og jeg foretager mig ikke yderligere i den anledning.

Låsen til toilettet er

placeret i en højde af ca. 130 cm. Ved åbning af døren skal nøglen drejes

rundt

samtidig med at håndtaget til døren presses ned.

Døren til toilettet åbner

indad. Døren kan ikke lukkes helt op idet der hænger et opslået puslebord bag

døren. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne ved egen hjælp åbne døren og

komme ind i toiletrummet.

(Illustration 21)

Det er min antagelse at en del kørestolsbrugere ikke ved egen hjælp

ville kunne betjene låsen og døren som ikke er hensigtsmæssigt indrettet for

handicappede, herunder kørestolsbrugere. Jeg henstiller derfor til

biblioteket

at låsen og døren gennemgås med henblik på at undersøge mulighederne for en

indretning af låsen og døren som er mere handicapvenlig. Jeg henviser til

mine

bemærkninger ovenfor vedrørende svingdøren. Jeg udbeder mig underretning om

hvad der sker i anledning af min henstilling.

Toilettet er indrettet med et

armgreb på hver side af toiletkummen, en wc-papir-holder, en vask, et spejl,

en

servietholder med servietter og en affaldskurv til servietter. Der er ca. 104

cm fra toiletkummen til den modsatte væg. Den tilstedeværende kørestolsbruger

kunne kun med en del vanskelighed foretage den nødvendige vending i rummet.

Der

er, ifølge den tilstedeværende kørestolsbrugers vurdering, rimelig plads ved

siden af toilettet når en kørestolsbruger først har fået vendt.

Wc-papir-holderen er placeret

på væggen bag toilettet og er, ifølge den tilstedeværende kørestolsbruger,

meget vanskelig at nå siddende på toilettet. Vasken kan nås fra toilettet,

men

servietholderen hænger på den anden side af vasken hvor den ikke kan nås fra

toilettet. Ifølge den tilstedeværende kørestolsbruger er der knapt med

benplads

under vasken for en kørestolsbruger.

(Illustration 22)

Bygningsreglement 1995 stiller følgende krav vedrørende handicaptoilet

i andre bygninger end beboelsesbygninger: Bygningsreglement 1995, pkt. 4.4.1,

stk. 4: ’Stk. 4.

På de etager i en

bygning, hvor der indrettes

wc-rum, som

er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i

bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og

være

indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.’

I den ovenfor nævnte vejledning fra Center for Ligebehandling af

Handicappede anbefales det at handicaptoiletter har et ydre mål på mindst 190

cm gange 200 cm, og at der er en fri manøvreplads på 150 cm i diameter fri af

dørens eventuelle opsving og inventargenstande. Centret anbefaler desuden at

håndvask og wc bør placeres således at man siddende på wc’et har

mulighed for

at nå håndvaskens betjeningsgreb. Højden til overkanten på wc-sædet bør være

ca. 48 cm. På den anden (frie) side af wc’et bør der være en fri afstand

på

mindst 90 cm fra wc’et til væggen. På væggen bag wc’et bør der på

begge sider

af wc’et opsættes armstøtter der kan bære en persons fulde vægt.

Underkant og

overkant af spejl bør være i en højde af ca. 90 cm og 190 cm. Håndvasken bør

opsættes i en højde af ca. 80 cm over gulvet. Endelig anbefaler centret at

betjeningshøjden for diverse udstyr er maks. 120 cm over gulv. De ydre mål på

toilettet lever ikke til fulde op til de nævnte anbefalinger. Indretningen af

toiletrummet betyder desuden at flere forhold ikke lever op til

anbefalingerne.

Jeg henstiller at indretningen i handicaptoilettet ændres således at det i

videst muligt omfang, herunder under hensyn til lokalets størrelse, lever op

til de nævnte anbefalinger. Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i

anledning af min henstilling.

4.3.12. Telefon

I gangarealet foran

handicaptoilettet er som nævnt opsat en korttelefon. Telefonen er udstyret

med

en plexiglasskærm som delvis dækker for telefonen. Telefonen er monteret i

normalhøjde for stående brugere. Den tilstedeværende kørestolsbruger ville

have

vanskeligt ved at betjene telefonen. Der står en stol ved siden af telefonen.

(Illustration 23)

I lyset af at telefonen er den eneste som er til rådighed for

bibliotekets besøgende, henstiller jeg til biblioteket at undersøge

mulighederne for at sænke telefonen således at den kan anvendes af (flere)

kørestolsbrugere. I samme forbindelse beder jeg biblioteket overveje

nødvendigheden af plasticskærmen som dels i sin nuværende tilstand –

uden

særlig markering – vil kunne være til gene for synshandicappede, dels

begrænser

den frie adgang til telefonapparatet. Jeg udbeder mig underretning om hvad

der

sker i anledning af min henstilling.

4.3.13. Elevator

Biblioteket har en elevator

som er placeret til venstre for udlånsskranken. I stueetagen var knappen til

elevatoren noget stram.

Jeg går ud fra at biblioteket nu har løsnet knappen.

Åbningstiden for elevatorens

døre var under inspektionen tilstrækkeligt lang til at den tilstedeværende

kørestolsbruger kunne komme ind før dørene lukkede.

Elevatoren er forsynet med

diverse opslag med forskellige oplysninger.

Dette giver elevatoren et noget rodet indtryk og kan virke forstyrrende

for synshandicappede i forbindelse med betjening af elevatoren. Jeg går ud

fra

at biblioteket vil holde elevatoren fri for opslag mv.

Betjeningspanelet er placeret

til venstre for indgangen. Det sidder meget tæt på døren. Panelets underkant

(nederste knap) er placeret i en højde af ca. 110 cm.

Det blev oplyst at der ofte

er ventetid på elevatoren, bl.a. fordi bibliotekets personale bruger den i

forbindelse med flytning af bøger på bogvogne.

(Illustration 24)

Efter pkt. 4.2.1, stk. 4, i det gældende bygningsreglement fra 1995,

skal elevatorer udføres i overensstemmelse med Dansk Standard DS 1125,

Person-elevatorer, Del 1: Klasse I, II og III og mindst som klasse I/630

elevatorer. Efter den nævnte vejledning fra Center for Ligebehandling af

Handicappede bør betjeningsknapper placeres ca. 1 m over gulvet på et vandret

plan og minimum 50 cm fra hjørnerne. Tallene bør udføres i relief, og

etageknapperne

bør adskille sig mærkbart fra de øvrige knapper.

Elevatorstolen lever ikke op til de nævnte anbefalinger. Jeg beder

biblioteket undersøge om der kan gennemføres ændringer af elevatoren som kan

gøre elevatoren mere handicapvenlig, samt oplyse hvad disse undersøgelser

giver

anledning til.

4.4. Første etage

Der er adgang til

bibliotekets første etage via elevatoren og en rulletrappe i midten af

modtagelseshallen. Første etage anvendes, ligesom de andre øvre etager, til

forskellige særafdelinger/samlinger.

4.4.1. Selvbetjeningsskranke

Nær ved rulletrappen på 1.

sal står en selvbetjeningsskranke. Selvbetjening sker ved at indsætte

lånerkort

i en sliske og trække bøgernes stregkoder hen over en stregkodelæser.

Skranken

har en højde af ca. 88 cm til overkanten og 82 cm til underkanten. For at

benytte skranken skal der desuden indtastes en pinkode. Den tilstedeværende

kørestolsbruger kunne akkurat se tallene på pinkodetastaturet.

Målene på denne skranke gør

den mere anvendelig for kørestolsbrugere end den tilsvarende skranke i

stueetagen.

(Illustration 25)

Jeg henviser til mine bemærkninger under punkt 4.3.3.

4.4.2. Pc

Der er en pc ved et højt

bord. Denne pc skal betjenes stående og vil således ikke kunne betjenes af en

kørestolsbruger i en almindelig kørestol.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg henviser til mine

bemærkninger under punkt 4.3.4.

4.4.3. Flytbare reoler

I et afsnit af bibliotekets

første etage står reoler med hjul som umiddelbart kan flyttes i forbindelse

med

arrangementer. Dette skaber et større rum.

(Illustration 26)

Jeg henviser til mine bemærkninger under punkt 5.1.

4.5. Anden etage

Der er adgang til

bibliotekets anden etage via elevatoren og en rulletrappe langs med væggen i

modtagelseshallen. Anden etage anvendes ligesom de andre øvre etager til

forskellige særafdelinger/samlinger. Der er desuden en læsesal og en netcafé.

4.5.1. Læsesal

Der er en mindre læsesal som

er placeret mellem nogle reoler. Ved læsesalen er fire pc-pladser. Disse

pladser er ikke forsynet med tastaturplader, jf. punkt 4.3.4, og er derfor

mere

tilgængelige for kørestolsbrugere.

Læsesalen giver mig ikke anledning til bemærkninger.

4.5.2. Tidsskriftsamling

Der er en niche med en

tidsskriftsamling. Foran nogle af reolerne med tidsskrifter står et bord med

stole som gør det vanskeligt eller umuligt for en kørestolsbruger eller en

gangbesværet at komme hen til reolerne.

Det er ikke tilfredsstillende at kørestolsbrugere og andre

bevægelseshandicappede ikke har adgang til tidsskriftsamlingen. Jeg beder

biblioteket oplyse hvilke planer biblioteket har for at gøre

adgangsforholdene

ved tidsskriftsamlingen egnede for kørestolsbrugere.

4.5.3. Opslagsbøger

Der er en niche med

forskellige opslagsbøger. Også her står et bord med stole foran reolerne som

gør

det vanskeligt eller umuligt for en kørestolsbruger eller en gangbesværet at

komme hen til reolerne.

Det er ikke tilfredsstillende at kørestolsbrugere og andre

bevægelseshandicappede ikke har adgang til opslagsbøgerne. Jeg beder

biblioteket oplyse hvilke planer biblioteket har for at gøre

adgangsforholdene

ved opslagsbøgerne egnede for kørestolsbrugere.

4.5.4. Netcafé

På anden etage ligger

bibliotekets netcafé. Der er tale om nogle sammenhængende lokaler med

opstillede pc’er. Indgangen til netcaféen sker ad en mindre rampe. Den

grå

linoleumsbelægning på gulvet gør det vanskeligt at se rampen som ikke er

markeret med kontrastfarve eller på anden vis.

(Illustration 27)

Idet jeg henviser til mine bemærkninger ovenfor under punkt 4.3.10,

henstiller jeg til biblioteket at rampen snarest gås efter og om nødvendigt

korrigeres således at den er i overensstemmelse med bygningsreglementets

regler. Jeg henstiller samtidig til biblioteket at forsyne rampen med

ledelinier og taktilbelægning. Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker

i

anledning af min henstilling.

4.6. Tredje etage

Der er adgang til

bibliotekets tredje etage via elevatoren og en rulletrappe langs med væggen i

modtagelseshallen. Tredje etage anvendes ligesom de andre øvre etager til

forskellige særafdelinger/samlinger.

Etagen giver ikke anledning til særskilte bemærkninger.

4.7. Fjerde etage

Der er adgang til

bibliotekets fjerde etage via elevatoren. Der er ikke rulletrappe til denne

del

af biblioteket, men en almindelig trappe som er forsynet med kontrastfarve.

(Illustration 28)

Fjerde etage anvendes ligesom

de andre øvre etager til forskellige særafdelinger/samlinger, herunder musik-

og nodesamling og et lokale, Krystallen, som på tidspunktet for inspektionen

husede et bogudsalg. Der kan desuden ske registrering af bogudlån ved en

skranke på etagen.

Gangen på fjerde etage er

spærret af således at det ikke er muligt at komme hele vejen rundt på etagen.

Dette skyldes at der kun ét sted i gangen samt ved trappen er etableret

alarmsluser til sikring mod tyveri.

(Illustration 29)

4.7.1. Skranke

Der er en selvstændig skranke

på fjerde etage til udlån af musik og bøger. Skranken har samme højde som den

i

stueetagen. Den ene af skrankerne har hæve-/sænkefunktion.

Jeg forstod oplysningerne om udlån således at det er muligt også at

registrere udlån af musik i stueetagen. På denne baggrund foretager jeg mig

ikke yderligere vedrørende skranken på fjerde etage. Jeg henviser til mine

bemærkninger under punkt 4.3.1.

4.7.2. Cd-reoler

Bibliotekets musiksamling

består bl.a. af cd’er som er opstillet i særlige reoler. Reolerne er

lavere end

de normale bogreoler, men reolernes konstruktion vanskeliggør

tilgængeligheden

for kørestolsbrugere. Dette skyldes til dels at reolerne er forsynet med et

fremspring som rager længere frem forneden, og at den nederste del af

reolerne

er forsynet med tværstivere som forhindrer at en kørestol kan komme helt ind

under den fremspringende del af reolerne.

Reolerne står tæt, og det er

vanskeligt for en kørestolsbruger at komme ind imellem dem.

(Indsættes illustration 30-31)

Reolernes udformning og opsætning giver anledning til problemer for

handicappede. Det er ikke tilfredsstillende at handicappede ikke har samme

adgang til selvbetjening i musiksamlingen som andre. Jeg beder biblioteket

oplyse

om bibliotekets eventuelle overvejelser om forbedringer af forholdene for

handicappede i musiksamlingen.

5. Andre forhold

5.1.Særligt om reoler og hyldeskrift mv.

Biblioteket er naturligt

domineret af mange reoler, og adgangsvejene går ofte gennem gange som er

etableret mellem disse reoler. I forbindelse med inspektionen målte jeg og

mine

medarbejdere flere steder afstanden mellem reolerne. Dette viste en stor

variation afhængigt af reolernes opstilling, de øvrige omgivelser og den

øvrige

indretning af biblioteket. En del steder var gangbredden mellem reolerne så

lille at det var vanskeligt eller umuligt at passere i en kørestol.

Biblioteket er opmærksom på

at reolernes højde kan gøre det besværligt eller umuligt for nogle

handicappede

at betjene sig selv. Det samme gælder for børn, nogle ældre og lave personer

i

øvrigt. Det er bibliotekets mål at personalet skal hjælpe til med det samme

hvis en besøgende beder om hjælp, og det er ledelsens opfattelse at dette

efterleves.

Reolerne i biblioteket er

foran og visse steder på siden forsynet med tekst som angiver hvilken slags

litteratur der står på hylderne. Nogle steder hænger desuden skilte fra

loftet

med samme type oplysninger. Bogstavstørrelsen på skiltene varierer.

(Illustration 32)

Efter standarderne i Dansk Standard DS 3028, pkt. 4.4.5, skal gange i

fælles adgangsveje have en bredde der er passende i forhold til deres brug.

Dette indebærer ifølge standarden bl.a. at gange skal være mindst 1,5 m

brede.

Jeg henstiller til biblioteket at foretage en generel gennemgang af

biblioteket

med henblik på at undersøge mulighederne for at ændre på opstillingen af

reoler

således at f.eks. kørestolsbrugere eller personer med rollator kan færdes

frit

mellem reolerne. Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af

min henstilling.

5.2. Teleslynge

Der er ikke etableret

teleslynge på Københavns Hovedbibliotek, men enkelte lokalbiblioteker har

teleslynge, f.eks. filialen på Ørnevej der har en særlig døveafdeling, og

hvor

der er en døv bibliotekar ansat.

Biblioteket afholder et stort

antal kulturelle arrangementer. Der er ofte mange besøgende ved disse

arrangementer (undertiden helt op til 200-250 besøgende). Biblioteket tager

normalt ikke særlige forholdsregler vedrørende handicappede i forbindelse med

sådanne arrangementer, men ledelsen er enig i at det er væsentligt at

handicappede har mulighed for at deltage på lige fod med andre besøgende. Ved

kulturelle arrangementer i biblioteket opstilles dog sædvanligvis

højttaleranlæg.

Efter ledelsens opfattelse

kunne det være en stor hjælp med teleslynge, herunder f.eks. ved kulturelle

arrangementer i biblioteket.

Jeg beder biblioteket oplyse om eventuelle planer for etablering af

teleslynge.

5.3. Ledelinier og taktilbelægning

Biblioteket har ingen

ledelinier til synshandicappede. Dette skyldes bl.a. at biblioteket hyppigt

ændrer reolopstilling mv., og at eventuelle ledelinier derfor måtte udskiftes

ofte.

Biblioteket har kun

taktilbelægning ved indgangen til IT-laboratoriet.

Idet jeg går ud fra at biblioteket hele tiden er opmærksom på

eventuelle muligheder for etablering af ledelinier og taktilbelægning på

steder

hvor reolopstilling, lokaleanvendelse mv. bliver af mere permanent karakter,

foretager jeg mig ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.

5.4. Flugtveje/beredskabsplan

Biblioteket har almindelige

beredskabsplaner, men ingen som særligt tager højde for handicappede.

Ledelsen

er enig i at dette kan være problematisk, f.eks. fordi elevatoren generelt

ikke

må benyttes under brand.

Jeg henstiller at biblioteket udarbejder beredskabsplaner der tager

højde for bibliotekets handicappede brugere, herunder med hensyn til

flugtveje

og -planer for handicappede (bl.a. kørestolsbrugere). Jeg udbeder mig

underretning om hvad der sker i anledning af mine henstillinger.

5.5. Forholdene på filialbibliotekerne

Gennem de seneste fire til

fem år har der været øget opmærksomhed omkring handicaptilgængelighed i

kommunens biblioteksfilialer. Der er stadig enkelte filialer hvor forholdene

er

dårlige for handicappede, men bestræbelserne på at rette op på forholdene er

i

gang. Nogle af filialerne er hæmmede af at være placeret i almindelige

etageejendomme.

Jeg foretager mig på det foreliggende grundlag ikke yderligere

vedrørende forholdene på filialbibliotekerne.

5.6. ’Biblioteket kommer

’

Københavns Kommune har en

leveringsordning, ’Biblioteket kommer’, som indebærer at det er

muligt for

private og institutioner at få leveret bøger til døren ved telefonisk

bestilling. I kombination med søgemulighederne på Internettet giver dette

efter

bibliotekets opfattelse gode muligheder for at benytte biblioteket, også for

handicappede som ikke kan forlade eget hjem, eller som har vanskeligt ved

det.

Ordningen administreres dels af lokalbibliotekerne, dels via en særafdeling.

Der er faste aftaler med visse institutioner, f.eks. plejehjem og Københavns

Fængsler, hvorefter der leveres en vis mængde bøger (et depot) som udskiftes

med mellemrum.

Bibliotekerne vurderer

konkret om der kan ske udbringning således at alle som skønnes at have et

behov

herfor, kan benytte sig af tilbudet.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

5.7. Lydbøger og magnaprint

Biblioteket har et tæt

samarbejde med Danmarks Blindebibliotek (DBB). Desuden indlæser Københavns

Kommunes biblioteker selv lydbøger. Kommunen råder over ca. 15-20.000 sådanne

lydbøger. Lydbøgerne er placeret i en separat afdeling i bibliotekerne.

Biblioteket råder over en

stor samling af bøger med magnaprint (stor skrift). Også disse bøger er

placeret for sig selv.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

6.

Opfølgning

Jeg beder om at Københavns Kommunes Hovedbibliotek sender de udtalelser

mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Københavns Kommune, Kultur- og

Fritidsforvaltningen, Bibliotekerne, som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

7. Underretning

Denne rapport sendes til

Københavns Kommunes Hovedbibliotek, Københavns Kommune, Kultur- og

Fritidsforvaltningen, Bibliotekerne, Center for Ligebehandling af

Handicappede,

Center for Tilgængelighed, Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Kulturministeriet,

Biblioteksstyrelsen og Folketingets Retsudvalg.”

Lignende dokumenter