Inspektion af Københavns Kommunes Hovedbibliotek handicaptilgængelighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Københavns Kommunes Hovedbibliotek –
handicaptilgængelighed
Den 16. januar 2002 afgav
inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport til Københavns
Kommunes Hovedbibliotek og Københavns Kommune, Kultur- og
Fritidsforvaltningen,
Bibliotekerne:
”1. Indledning
Den 1. januar 1997 trådte lov
nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft. Ifølge lovens §
7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige
forvaltning.
Efter ombudsmandslovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver
institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under
ombudsmandens virksomhed. Folketingets Ombudsmand foretager løbende
inspektioner af offentlige institutioner, f.eks. fængsler, arresthuse og
psykiatriske afdelinger.
Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om
ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Folketinget
bad ved beslutningen Folketingets Ombudsmand om at ’følge udviklingen i
ligebehandlingen og eventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for
ombudsmandens kompetence’.
Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af
handicappede består i behandling af klager fra borgere eller
handicaporganisationer. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen
drift undersøgelser på området. Generelle initiativer er taget i forhold til
det tidligere by- og boligministerium og Trafikministeriet samt nogle
kommuner.
Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Center for
Ligebehandling
Læs alt
af Handicappede.
Folketingets Ombudsmand har som en del af den virksomhed der primært
vedrører mere generelle forhold, besluttet at foretage inspektioner af nogle
offentlige bygninger særligt med handicaptilgængelighed for øje.
Inspektionerne skal
omfatte bygningernes tilgængelighed for alle
brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er dels generelt at følge
udviklingen på området for tilgængelighed for handicappede og derved indvinde
erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels i konkrete
tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formål
ligger tillige et ønske om i overensstemmelse med den nævnte
folketingsbeslutning at skabe opmærksomhed om området.
Som et led i denne virksomhed foretog jeg og to af embedets øvrige
medarbejdere den 12. juni 2001 inspektion af Københavns Kommunes
Hovedbibliotek. Til stede under inspektionen var bl.a.
fra Københavns
Kommunes Hovedbibliotek stadsbibliotekar ( ), afdelingsbibliotekar ( ),
sekretær ( ), bibliotekar ( ) og medarbejderrepræsentant ( ).
Jeg havde anmodet (...) som
er medarbejder ved Center for Tilgængelighed, om som kørestolsbruger at bistå
under inspektionen. (...)’s tilstedeværelse bidrog til at anskueliggøre
tilgængelighedsforholdene under inspektionen.
Københavns Kommunes Hovedbibliotek blev bl.a. udvalgt som genstand for
inspektionen ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for
handicappede på biblioteket, omfanget af den brug som gøres af bibliotekets
bygninger, og bibliotekets repræsentativitet for tilsvarende biblioteker.
Inspektionen bestod af en
indledende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter fra det lokale
samarbejdsudvalg, rundgang i bibliotekets bygninger og på bibliotekets område
og en opsamlende samtale med ledelsen. Efter den indledende samtale med
ledelsen havde jeg desuden et møde med en repræsentant for bibliotekets
brugerpanel.
Mine medarbejdere og jeg havde på forhånd
aflagt et besøg på hovedbiblioteket for at være velorienterede om bygningerne
under inspektionen. Ruten under gennemgangen af bygningerne blev tilrettelagt
efter mit valg.
I tilslutning til inspektionen udarbejdede jeg
- et referat af 6. juli 2001 af samtaler med ledelsen mfl. og
- et notat af samme dato om iagttagelser under rundgangen.
Med brev af 6. juli 2001
sendte jeg det nævnte materiale til Københavns Kommunes Hovedbibliotek og til
Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Bibliotekerne, idet jeg
bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser. Københavns
Kommune, Bibliotekerne, Stadsbibliotekaren, sendte ved brev af 9. august 2001
bemærkninger til materialet. Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til
Københavns
Kommunes Hovedbibliotek og Københavns Kommune, Kultur- og
Fritidsforvaltningen,
Bibliotekerne
til eventuelle bemærkninger
om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte give anledning til.
Jeg har ikke modtaget bemærkninger.
2. Det retlige grundlag
for Folketingets Ombudsmands vurderinger
Konkrete regler for
handicaptilgængelighed følger af byggeloven med tilhørende bygningsreglement.
Aktuelt gælder bygningsreglement 1995 som erstatter det tidligere
bygningsreglement 1982. Bygningsreglement 1995 indeholder ligesom (og i
videre
omfang end) bygningsreglement 1982 specifikke bestemmelser som skal sikre at
bygninger er tilgængelige for handicappede. For ny- eller tilbygninger gælder
samtlige krav i bygningsreglementet. Ved ombygninger eller
anvendelsesændringer
skal alene overholdes de regler i byggelovgivningen som er væsentlige i
forhold
til forandringerne (byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).
Disse regler var ikke trådt i
kraft på det tidspunkt da bygningerne som huser Københavns Kommunes
Hovedbibliotek, blev opført, og gælder således ikke for bygningernes
opførelse.
Grundlaget for Folketingets
Ombudsmands vurderinger i inspektionssager som den foreliggende er de
gældende
regler på området (byggelovgivningen, den nævnte folketingsbeslutning,
FN’s
standardregler om lige muligheder for handicappede mv.) og en
humanitær/praktisk orienteret målestok med udgangspunkt i den reelle
handicaptilgængelighed.
Et bidrag er desuden Dansk
Standard DS 3028 – Tilgængelighed for alle som er udarbejdet af Dansk
Standard
bl.a. i samarbejde med By- og Boligministeriet og forskellige
handicaporganisationer.
3. Generelle forhold vedrørende Københavns
Kommunes Hovedbibliotek
Ledelsen oplyste at
biblioteket flyttede ind i bygningerne i Krystalgade i 1993. Bygningerne
havde
tidligere været brugt som varehus (Daells Møbelvarehus) og før det som
trykkeri. I forbindelse med indflytningen bibeholdt man i stor udstrækning
bygningernes interiør og design. Således er rulletrapperne de samme som
dengang
der var varehus i bygningerne. De væsentligste ændringer i forbindelse med
indflytningen vedrørte lysforhold samt opsætning af reoler. For 1-1½ år siden
etableredes brugerområderne IT-laboratoriet og Net-Kopi, jf. herom nedenfor.
Såvel i forbindelse med
etableringen af de nye brugerområder som i forbindelse med indflytningen i
1993
deltog rådgivende arkitekter som også tog højde for handicaptilgængelighed.
Da
biblioteket dagligt bruger bogvogne til transport af bøger, var det naturligt
at der blev sørget for mulighed for at komme rundt på hjul.
Ejendommens bag- og sidehuse
som rummer administrationslokaler, er ikke handicaptilgængelige. Biblioteket
har en handicappet medarbejder som bruger kørestol, men som også kan bevæge
sig
rundt ved et gangstativ.
Biblioteket har problemer med
indeklimaet med hensyn til støj, varme, støv og lys. Arbejdstilsynet har
været
opmærksom på det i forbindelse med sine besøg. Et konsulentfirma har desuden
gennemgået forholdene og har vurderet at det vil være meget omkostningsfuldt
at
optimere forholdene.
Biblioteket modtager ca. 1
million besøgende årligt. Der er dagligt handicappede besøgende, herunder
blinde og svagtseende og ca. 2-3 kørestolsbrugere. Biblioteket modtager en
gang
imellem klager over handicaptilgængeligheden. Ledelsen nævnte f.eks. at
biblioteket har modtaget klager over løse håndtag på handicaptoilettet, og
over
at dørlåsen på samme toilet sad for højt.
4. Tilgængelighedsforholdene
4.1. Ydre adgangsforhold, herunder
handicapparkering
Nærmeste
handicapparkeringsplads er placeret i Krystalgade på den anden side af
Fiolstræde, mere end 100 meter fra indgangen til biblioteket. Biblioteket
henviser til den ved henvendelser om parkeringsmuligheder, bl.a. ved at
udlevere en pjece med oversigt over handicapparkeringspladser og -toiletter i
København og på Frederiksberg. Pjecen er udgivet af Dansk Handicapforbund og
Københavns og Frederiksberg Kommuner. Der er desuden en
handicapparkeringsplads
i Landemærket.
For så vidt angår
handicapparkeringspladsen længere nede ad Fiolstræde eller i Landemærket, er
der normalt uhindret (og niveaufri) adgang via fortov og gågader.
Det er bibliotekets ansvar at søge at sikre at det fornødne antal
handicapparkeringspladser reelt er til rådighed på relevante områder og til
enhver tid. Dette indebærer at antallet af pladser må afpasses efter behovet,
og at pladserne er placeret hensigtsmæssigt i forhold til brugerne.
Der er, som det fremgår af det der er anført ovenfor, to parkeringsbåse
til handicappede mere end 100 meter fra hovedindgangen. Antallet af pladser
svarer formentligt til det oplyste behov (2-3 besøgende kørestolsbrugere om
dagen), men pladsernes beliggenhed er ikke tilfredsstillende for en
institution
som Københavns Kommunes Hovedbibliotek. Dertil kommer at det ikke kan
udelukkes
at også antallet af pladser alene eller i sammenhæng med afstanden til
hovedindgangen afholder kørestolsbrugere fra at benytte biblioteket hvilket
giver et misvisende billede af det faktiske behov.
Jeg henstiller på denne baggrund at biblioteket vurderer det faktiske
behov for handicapparkeringspladser, og at biblioteket undersøger
mulighederne
for at (søge om at) flytte parkeringspladser til en mere hensigtsmæssig
placering nærmere hovedindgangen. Det bør indgå i vurderingen hvorledes det
effektivt, f.eks. ved skiltning, kan sikres at handicappladserne faktisk er
til
rådighed for handicappede besøgende på biblioteket. Jeg udbeder mig
underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Foran selve indgangspartiet
og 10-15 meter til hver side er der store problemer med cykler som er
parkeret
uden for cykelstativerne. Der er etableret nogle mellemrum mellem
cykelstativerne som en kørestolsbruger skulle kunne komme igennem, men der
står
stort set altid cykler parkeret her. Dette hænger bl.a. sammen med at det
ikke
er muligt at parkere cykler på den anden side af gaden hvor den jødiske
synagoge er placeret. Biblioteket ansøgte i 1993 om flere
cykelparkeringspladser, men fik kun det nuværende antal.
(Illustration 1-2)
Det er bibliotekets ansvar at sikre kørestolebrugere og andre
handicappede adgang til biblioteket. Dette indebærer at det må kontrolleres
at
de særligt indrettede adgangsveje holdes fri for parkerede cykler eller
andet,
f.eks. ved regelmæssigt opsyn. Jeg beder biblioteket oplyse hvorledes
biblioteket vil sikre at dette sker.
4.2. Hovedindgang
Hovedindgangen ligger ud mod
Krystalgade. Dette er den eneste indgang for besøgende. Indgangen sker gennem
en svingdør som er stor nok til en kørestol. Gulvbelægningen i det ydre
vindfang består dels af en metalrist, dels af en metal-/gummirist.
Både udvendigt og indvendigt
sidder en knap ved tryk på hvilken man kan nedsætte svingdørens hastighed.
Knappen på ydersiden er en grå firkantet trykknap med et lille piktogram som
forestiller en kørestolsbruger. Piktogrammet kan på grund af sin størrelse
være
svært at se. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne uden de store
vanskeligheder nå knappen og komme rundt i døren ved langsom hastighed.
(Illustration 3-4)
Jeg går ud fra at biblioteket vil erstatte piktogrammet med et større.
Knappen på indersiden er
placeret meget tæt på svingdøren og kan for kørestolsbrugere kun nås når
kørestolen næsten er inde i svingdøren. Knappen til langsom hastighed er
markeret ved et piktogram (hvid på blå baggrund) og placeret lige under en
rød
nødstopknap. Den tilstedeværende kørestolsbruger tog fejl af knapperne på vej
ud gennem døren hvorved døren stoppede helt.
(Illustration 5)
Det er uhensigtsmæssigt at knappen på den indvendige side er placeret
så tæt på døren. Det er endvidere uheldigt at knappen til langsom hastighed
er
placeret så tæt på nødstopknappen at forveksling kan ske. Jeg henstiller til
biblioteket at placere knapperne på en mere hensigtsmæssig måde. Jeg udbeder
mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
4.3.Stueetagen
Bibliotekets stueetage er
domineret af en modtagelseshal med en skranke til aflevering og udstempling
af
bøger. Hallen er en atriumgård med frit udsyn til etagerne ovenover.
Modtagelseshallen har rulletrapper op til de øvre etager og er bl.a. oplyst
af
ovenlys direkte fra taget. Umiddelbart inden for døren er der skilte med
etageangivelser til bibliotekets forskellige afdelinger. Der er tilsvarende
skilte på bibliotekets øvrige etager.
Den repræsentant for
bibliotekets brugerpanel som jeg havde en samtale med i forbindelse med
inspektionen, klagede bl.a. over forskellige forhold vedrørende bibliotekets
skiltning for handicappede.
Ledelsen oplyste at man
løbende gør sig overvejelser om den bedste skiltning, herunder også for
handicappede. Det er ledelsens opfattelse at skiltningen nemt bliver overset
eller skaber mere forvirring end klarhed. Dette hænger sammen med karakteren
af
det rum hvor de besøgende møder den første skiltning, dvs. den store
modtagelseshal.
(Illustration 6)
Skiltningen generelt giver mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg
henviser til bemærkningerne nedenfor om skiltning i konkrete tilfælde.
Der er efter det oplyste en
del støj fra bibliotekets rulletrapper. Dette kan være til gene for
hørehæmmede. Arbejdstilsynet har givet biblioteket et påbud om at nedbringe
støjen fra rulletrapperne. Biblioteket forventede derfor på tidspunktet for
inspektionen at udskifte de to nederste rulletrapper med nye støjsvage
modeller
i løbet af juni/juli 2001.
Jeg går ud fra at udskiftning nu er sket.
Omkring modtagelseshallen er
forskellige særafsnit. Disse er omtalt nedenfor.
4.3.1. Skranken
Aflevering og udstempling af
bøger sker ved en skranke i bibliotekets store modtagelseshal. Aflevering kan
desuden ske ved selvbetjeningsskranker, jf. nedenfor. Skranken er forsynet
med
en taskehylde som er placeret i en højde af ca. 72 cm. Der er ca. 100 cm til
overkanten af selve skranken.
Ved betaling af afgifter ved
for sen aflevering af bøger kan en dankortterminal bl.a. benyttes.
Dankortterminalen er placeret oven på skranken, dvs. i en højde af mere end
100
cm. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne akkurat nå terminalen, men
havde
vanskeligt ved både at trække et dankort igennem og betjene terminalens
tastatur, ligesom det ikke var muligt for ham at skærme for tastaturet ved
indtastning af pinkode. På tidspunktet for inspektionen stod endvidere en
plastboks til betaling af plasticposer så tæt ved terminalen at betjening
ikke
var mulig uden at flytte boksen.
Ledelsen oplyste at såfremt
en bevillingsansøgning herom bliver godkendt i Borgerrepræsentationen, vil
der
allerede i år ske forbedringer af forholdene i modtagelseshallen, herunder
ved
selvbetjeningsskrankerne. Der er desuden planer om et sorteringsanlæg. De
forbedringer som er omfattet af ansøgningen, har ikke særligt sigte på
handicaptilgængelighed, men det er ledelsens opfattelse at også
handicaptilgængeligheden vil blive forbedret.
For så vidt angår skrankerne,
har biblioteket fået påbud fra arbejdstilsynet om at disse skal kunne hæves
og
sænkes af hensyn til personalets fysiske arbejdsforhold.
(Iillustration 7-9)
Det er utilfredsstillende at kørestolsbrugere og andre handicappede
ikke har samme mulighed for at benytte skranken og herunder dankortterminalen
som andre besøgende. Jeg går ud fra at biblioteket i forbindelse med de
omtalte
moderniseringer af modtagelseshallen, herunder i forbindelse med efterlevelse
af påbudet fra arbejdstilsynet, vil sørge for at også handicappedes behov
bliver tilgodeset. Jeg beder biblioteket om at oplyse hvorledes dette sker.
Jeg går desuden ud fra at biblioteket har fundet en anden permanent
placering for plastboksen til betaling af plasticposer.
4.3.2. Nummersystem
Henvendelser til skranken i
bibliotekets store modtagelseshal ved udstempling og aflevering af bøger sker
efter et nummersystem. Der er opstillet to nummerstandere i hallen i hver
ende
af den lange skranke. For at få et nummer skal man trykke på en knap som er
forsænket i en metalcylinder. Forsænkningen kan vanskeliggøre betjening af
knappen for handicappede, f.eks. kørestolsbrugere og håndhandicappede.
(Illustration 10)
Jeg henstiller til biblioteket at fjerne den omtalte metalcylinder på
nummerstanderne som kan gøre det unødigt vanskeligt eller umuligt for
handicappede at betjene standeren til nummersystemet. Jeg udbeder mig
underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
4.3.3.
Selvbetjeningsskranke
I modtagelseshallen til højre
for rulletrappen (set fra indgangen) er opstillet en selvbetjeningsskranke.
Ved
denne skranke kan bibliotekets besøgende selv registrere udlån uden om køen
til
skrankerne.
Selvbetjening sker ved at
indsætte lånerkortet i en sliske og trække bøgernes stregkoder hen over en
stregkodelæser. Skranken har en højde af ca. 94 cm til overkanten. Der er ca.
42 cm fra skrankens forkant til den sliske hvori lånerkortet skal placeres.
Den
tilstedeværende kørestolsbruger ville ikke kunne benytte
selvbetjeningsskranken
i modtagelseshallen.
(Illustration 11)
Jeg går ud fra at biblioteket i forbindelse med de under punkt 4.3.1.
omtalte moderniseringer af modtagelseshallen, herunder for så vidt angår
selvbetjeningsskranker, vil sørge for at også handicappedes behov bliver
tilgodeset. Jeg beder biblioteket om at oplyse hvorledes dette sker.
4.3.4. Pc-pladser
Rundtomkring i biblioteket er
placeret pc-arbejdspladser i båse ved sekskantede borde. I modtagelseshallen
står et enkelt af disse borde. Pc’erne ved dette bord anvendes til
søgning på
bogtitler mv. Ved fem af de seks pc-pladser er monteret en træplade til
tastaturet under selve bordpladen. Der er ca. 65 cm fra gulvet til den
øverste
kant på disse tastaturplader. Den tilstedeværende kørestolsbruger havde
vanskeligt ved at komme ind under tastaturpladerne med sin kørestol. I en af
båsene var tastaturpladen fjernet, og i denne bås kunne den tilstedeværende
kørestolsbruger godt komme til.
(Illustration 12)
Jeg går ud fra at biblioteket er opmærksom på ved denne og bibliotekets
andre tilsvarende pc-borde at opretholde pladser som er tilgængelige for
kørestolsbrugere således at der på hver etage er i hvert fald én plads som
kan
anvendes af kørestolsbrugere.
4.3.5. Internet-pc
I et særskilt afsnit af
stueetagen er etableret Infotek Øresund. Her er bl.a. opstillet en pc ved et
almindeligt bord. Tilkørsels- og højdeforholdene omkring denne pc var
umiddelbart udmærkede.
Dette giver ikke anledning til bemærkninger.
4.3.6. Pjecesamlingen
I et særskilt afsnit i
stueetagen er en samling af pjecer fra offentlige myndigheder mv. Pjecerne er
opstillet i et hesteskoformet reolsystem. Der står et bord i midten af
afsnittet. Den tilstedeværende kørestolsbruger havde ikke mulighed for at
komme
til alle pjecerne i afsnittet på grund af dette bord som gør det umuligt for
en
kørestol at komme rundt til alle reolerne.
(Illustration 13)
Det er ikke tilfredsstillende at kørestolsbrugere og andre
bevægelseshandicappede ikke har adgang til pjecesamlingen. Jeg beder
biblioteket oplyse hvilke planer biblioteket har for at gøre
adgangsforholdene
ved pjecesamlingen egnede for kørestolsbrugere.
4.3.7. Børnebogsområde
I et større afsnit i
stueetagen er børnebogsområdet. Reolerne i dette afsnit er lavere end andre
steder i biblioteket og er således mere tilgængelige for handicappede.
(Illustration 14)
Dette giver ikke anledning til bemærkninger.
4.3.8. Avislæsesal
Umiddelbart indenfor til
venstre i modtagelseshallen (set fra indgangen) ligger avislæsesalen.
Aviserne
er anbragt i lave reoler som den tilstedeværende kørestolsbruger stort set
alle
sammen kunne nå fra sin kørestol. Det var desuden muligt for den
tilstedeværende kørestolsbruger at tage plads ved de aflange borde som er
opstillet i læsesalen. Visse steder kneb det imidlertid med at komme rundt
mellem bordene på grund af trange pladsvilkår, herunder navnlig på grund af
løse stole som ikke var skubbet ordentligt ind under bordene efter brug.
Der er opstillet tre
kopimaskiner på avislæsesalen. Kopimaskinerne er udstyret med kortlæsere til
værdikort som kan købes i biblioteket. På den ene kopimaskine var kortlæseren
placeret så højt at den tilstedeværende kørestolsbruger ikke kunne betjene
den.
På de øvrige havde den tilstedeværende kørestolsbruger desuden besvær med at
se
det display som angiver restværdien af kortet.
I skranken i avislæsesalen
kan man låne en håndlup. Det er ikke ved skiltning eller på anden måde
synligt
angivet at en lup kan lånes. Biblioteket råder over én håndlup til udlån. Det
blev oplyst under inspektionen at luppen sjældent efterspørges.
(Illustration 15-16)
Jeg
henstiller til biblioteket
at undersøge mulighederne for at kortlæserne på kopimaskinerne placeres mere
hensigtsmæssigt for kørestolsbrugere. Jeg udbeder mig underretning om hvad
der
sker i anledning af min henstilling.
Jeg går endvidere ud fra at biblioteket vil opsætte et eller flere
skilte som oplyser om muligheden for at låne en håndlup.
4.3.9. Det kulørte bibliotek
Det kulørte bibliotek er
bibliotekets tegneserieafdeling. Det er placeret i modtagelseshallen,
umiddelbart til højre for indgangen.
Tegneserierne i afdelingen er
placeret i lave reolkasser som den tilstedeværende
kørestolsbruger kunne nå. Det var desuden
muligt for den tilstedeværende kørestolsbruger at komme rundt mellem
reolkasserne, dog med en del besvær. En besøgende måtte desuden flytte sig da
kørestolen skulle forbi det bord hvor den besøgende sad.
Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
4.3.10.IT-laboratoriet
IT-laboratoriet blev
etableret i år 2000. Laboratoriet ligger i bibliotekets stueetage ud til
Krystalgade. Der er adgang via det kulørte bibliotek. Laboratoriet er
placeret
i et højere niveau end resten af stueetagen hvorfor en rampe fører op til
laboratoriet fra det kulørte bibliotek. Rampen blev målt til at have en
stigning på ca. 8½ cm over et forløb på ca. 60 cm. Rampen er markeret med
sorte
striber på tværs.
(Illustration 17)
Efter bygningsreglement 1995,
pkt. 4.2.2, stk. 4, må ramper ikke udføres med større hældning end
1:20. I en vejledning fra 1996 om
tilgængelighedskravene i bygningsreglementet er Center for Ligebehandling af
Handicappede fremkommet med konkrete anbefalinger til udmøntning af
bygningsreglementets krav. Vejledningen er tilrettelagt af en arbejdsgruppe
med
deltagelse af blandt andre en række handicaporganisationer og Bygge- og
Boligstyrelsen. I vejledningen er anført følgende på side 19 om ramper:
’I
forbindelse med mindre ændringer ved eksisterende bygninger og anlæg, hvor
stigningen 1:20 ikke
kan
overholdes,
kan der ved højdeforskelle mindre end 20 cm accepteres stejlere stigninger
således 1:h, h = højdeforskellen i cm’ (min fremhævelse). Efter disse
retningslinier skal en rampe med en stigning på 8,5 cm mindst være 72,25 cm
lang.
Efter bygningsreglementets
pkt. 4.2.2, stk. 5,
skal ramper desuden
sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndlister.
Rampen til IT-laboratoriet overholder ikke de nævnte krav til
rampehældning og håndlister. Jeg beder biblioteket oplyse om der foreligger
konkrete dispensationer fra bygningsreglementet eller andre forhold som kan
begrunde den manglende overholdelse af kravene. Er dette ikke tilfældet,
henstiller jeg til biblioteket at rampen snarest gås efter og korrigeres
således at den er i overensstemmelse med bygningsreglementets regler. Jeg
udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
IT-laboratoriet indeholder i
alt 13 pc’er. De 12 er fordelt på fire borde mens en sidste er placeret
på en
reol til venstre for indgangen. Den ene af pc’erne ved bordene (placeret
ved
det første bord fra indgangen længst inde mod væggen) er udstyret med
handicapprogrammer, herunder talesyntese. Programmet virkede imidlertid ikke
da
det blev forsøgt afprøvet under inspektionen. Det blev oplyst at programmet
normalt virker.
(Illustration 18)
Jeg går ud fra at biblioteket nu har undersøgt handicapprogrammerne på
pc’en og om nødvendigt udskiftet programmer(ne).
Til hver pc hører et sæt
hovedtelefoner. Dog var hovedtelefonerne fjernet fra handicap-pc’en på
tidspunktet for inspektionen. Den bibliotekar som var til stede i
IT-laboratoriet,
oplyste at dette formentlig skyldtes at en besøgende havde fjernet dem og
anvendt dem til en af de andre pc’er. Bibliotekaren fandt hurtigt et
ledigt sæt
hovedtelefoner som blev monteret på pc’en.
Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
4.3.11.Handicaptoilettet
Biblioteket har et
handicaptoilet som er placeret i stueetagen modsat indgangen. Der henvises
til
toilettet på et skilt til venstre for skrankeområdet. Skiltet hænger
tilbagetrukket på væggen bag skrankeområdet.
(Illustration 19)
Foran indgangen til toilettet
er en mindre gang med en korttelefon. Der er dobbelte svingdøre fra
modtagelseshallen til gangarealet. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne
ved egen hjælp passere svingdøren begge veje. Døren ind til gangarealet (til
højre) var imidlertid noget tung at skubbe.
(Illustration 20)
Under hensyn til det oplyste om det gennemsnitlige daglige antal
handicappede besøgende giver det forhold at der kun er ét handicaptoilet, mig
ikke anledning til bemærkninger.
Statens Byggeforskningsinstitut har i 2000 udgivet en vejledning om
boligers tilgængelighed, SBI-anvisning 195, som er koordineret med Dansk
Standard DS 3028 – Tilgængelighed for alle.
På s. 50 i anvisningen er anført at dørgreb og dørlåse bør være lette at
betjene med én hånd og lille håndkraft, og at både hængslede døre og
skydedøre
bør være lette at manøvrere. Jeg henstiller til biblioteket at gennemgå
svingdøren med henblik på at døren bliver lettere at betjene, også for
kørestolsbrugere og svagelige ældre mfl. Jeg udbeder mig underretning om hvad
der sker i anledning af min henstilling.
Døren til handicaptoilettet
er låst, og et skilt på døren henviser til at nøglen udleveres ved en skranke
umiddelbart til venstre for indgangen, dvs. i den del af modtagelseshallen
som
man har passeret på vej til toilettet. Nøglen er hæftet på en stor træstok
for
at undgå at besøgende glemmer at aflevere den tilbage.
Det er uhensigtsmæssigt at de handicappede først ved skiltet på døren
oplyses om at adgang til toilettet kræver en nøgle. Jeg går ud fra at
biblioteket vil forbedre skiltningen til handicaptoilettet således at
handicappede får oplysning herom inden de har bevæget sig gennem
modtagelseshallen hen til toilettet. Jeg beder biblioteket om underretning om
hvad biblioteket foretager sig i denne anledning.
Den relativt store træstok som nøglen til toilettet er hæftet i, og som
skal transporteres tværs gennem modtagelseshallen, udstiller de
toiletbesøgende
handicappede på en uheldig måde. Jeg har imidlertid forståelse for baggrunden
herfor, og jeg foretager mig ikke yderligere i den anledning.
Låsen til toilettet er
placeret i en højde af ca. 130 cm. Ved åbning af døren skal nøglen drejes
rundt
samtidig med at håndtaget til døren presses ned.
Døren til toilettet åbner
indad. Døren kan ikke lukkes helt op idet der hænger et opslået puslebord bag
døren. Den tilstedeværende kørestolsbruger kunne ved egen hjælp åbne døren og
komme ind i toiletrummet.
(Illustration 21)
Det er min antagelse at en del kørestolsbrugere ikke ved egen hjælp
ville kunne betjene låsen og døren som ikke er hensigtsmæssigt indrettet for
handicappede, herunder kørestolsbrugere. Jeg henstiller derfor til
biblioteket
at låsen og døren gennemgås med henblik på at undersøge mulighederne for en
indretning af låsen og døren som er mere handicapvenlig. Jeg henviser til
mine
bemærkninger ovenfor vedrørende svingdøren. Jeg udbeder mig underretning om
hvad der sker i anledning af min henstilling.
Toilettet er indrettet med et
armgreb på hver side af toiletkummen, en wc-papir-holder, en vask, et spejl,
en
servietholder med servietter og en affaldskurv til servietter. Der er ca. 104
cm fra toiletkummen til den modsatte væg. Den tilstedeværende kørestolsbruger
kunne kun med en del vanskelighed foretage den nødvendige vending i rummet.
Der
er, ifølge den tilstedeværende kørestolsbrugers vurdering, rimelig plads ved
siden af toilettet når en kørestolsbruger først har fået vendt.
Wc-papir-holderen er placeret
på væggen bag toilettet og er, ifølge den tilstedeværende kørestolsbruger,
meget vanskelig at nå siddende på toilettet. Vasken kan nås fra toilettet,
men
servietholderen hænger på den anden side af vasken hvor den ikke kan nås fra
toilettet. Ifølge den tilstedeværende kørestolsbruger er der knapt med
benplads
under vasken for en kørestolsbruger.
(Illustration 22)
Bygningsreglement 1995 stiller følgende krav vedrørende handicaptoilet
i andre bygninger end beboelsesbygninger: Bygningsreglement 1995, pkt. 4.4.1,
stk. 4: ’Stk. 4.
På de etager i en
bygning, hvor der indrettes
wc-rum, som
er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i
bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og
være
indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.’
I den ovenfor nævnte vejledning fra Center for Ligebehandling af
Handicappede anbefales det at handicaptoiletter har et ydre mål på mindst 190
cm gange 200 cm, og at der er en fri manøvreplads på 150 cm i diameter fri af
dørens eventuelle opsving og inventargenstande. Centret anbefaler desuden at
håndvask og wc bør placeres således at man siddende på wc’et har
mulighed for
at nå håndvaskens betjeningsgreb. Højden til overkanten på wc-sædet bør være
ca. 48 cm. På den anden (frie) side af wc’et bør der være en fri afstand
på
mindst 90 cm fra wc’et til væggen. På væggen bag wc’et bør der på
begge sider
af wc’et opsættes armstøtter der kan bære en persons fulde vægt.
Underkant og
overkant af spejl bør være i en højde af ca. 90 cm og 190 cm. Håndvasken bør
opsættes i en højde af ca. 80 cm over gulvet. Endelig anbefaler centret at
betjeningshøjden for diverse udstyr er maks. 120 cm over gulv. De ydre mål på
toilettet lever ikke til fulde op til de nævnte anbefalinger. Indretningen af
toiletrummet betyder desuden at flere forhold ikke lever op til
anbefalingerne.
Jeg henstiller at indretningen i handicaptoilettet ændres således at det i
videst muligt omfang, herunder under hensyn til lokalets størrelse, lever op
til de nævnte anbefalinger. Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i
anledning af min henstilling.
4.3.12. Telefon
I gangarealet foran
handicaptoilettet er som nævnt opsat en korttelefon. Telefonen er udstyret
med
en plexiglasskærm som delvis dækker for telefonen. Telefonen er monteret i
normalhøjde for stående brugere. Den tilstedeværende kørestolsbruger ville
have
vanskeligt ved at betjene telefonen. Der står en stol ved siden af telefonen.
(Illustration 23)
I lyset af at telefonen er den eneste som er til rådighed for
bibliotekets besøgende, henstiller jeg til biblioteket at undersøge
mulighederne for at sænke telefonen således at den kan anvendes af (flere)
kørestolsbrugere. I samme forbindelse beder jeg biblioteket overveje
nødvendigheden af plasticskærmen som dels i sin nuværende tilstand –
uden
særlig markering – vil kunne være til gene for synshandicappede, dels
begrænser
den frie adgang til telefonapparatet. Jeg udbeder mig underretning om hvad
der
sker i anledning af min henstilling.
4.3.13. Elevator
Biblioteket har en elevator
som er placeret til venstre for udlånsskranken. I stueetagen var knappen til
elevatoren noget stram.
Jeg går ud fra at biblioteket nu har løsnet knappen.
Åbningstiden for elevatorens
døre var under inspektionen tilstrækkeligt lang til at den tilstedeværende
kørestolsbruger kunne komme ind før dørene lukkede.
Elevatoren er forsynet med
diverse opslag med forskellige oplysninger.
Dette giver elevatoren et noget rodet indtryk og kan virke forstyrrende
for synshandicappede i forbindelse med betjening af elevatoren. Jeg går ud
fra
at biblioteket vil holde elevatoren fri for opslag mv.
Betjeningspanelet er placeret
til venstre for indgangen. Det sidder meget tæt på døren. Panelets underkant
(nederste knap) er placeret i en højde af ca. 110 cm.
Det blev oplyst at der ofte
er ventetid på elevatoren, bl.a. fordi bibliotekets personale bruger den i
forbindelse med flytning af bøger på bogvogne.
(Illustration 24)
Efter pkt. 4.2.1, stk. 4, i det gældende bygningsreglement fra 1995,
skal elevatorer udføres i overensstemmelse med Dansk Standard DS 1125,
Person-elevatorer, Del 1: Klasse I, II og III og mindst som klasse I/630
elevatorer. Efter den nævnte vejledning fra Center for Ligebehandling af
Handicappede bør betjeningsknapper placeres ca. 1 m over gulvet på et vandret
plan og minimum 50 cm fra hjørnerne. Tallene bør udføres i relief, og
etageknapperne
bør adskille sig mærkbart fra de øvrige knapper.
Elevatorstolen lever ikke op til de nævnte anbefalinger. Jeg beder
biblioteket undersøge om der kan gennemføres ændringer af elevatoren som kan
gøre elevatoren mere handicapvenlig, samt oplyse hvad disse undersøgelser
giver
anledning til.
4.4. Første etage
Der er adgang til
bibliotekets første etage via elevatoren og en rulletrappe i midten af
modtagelseshallen. Første etage anvendes, ligesom de andre øvre etager, til
forskellige særafdelinger/samlinger.
4.4.1. Selvbetjeningsskranke
Nær ved rulletrappen på 1.
sal står en selvbetjeningsskranke. Selvbetjening sker ved at indsætte
lånerkort
i en sliske og trække bøgernes stregkoder hen over en stregkodelæser.
Skranken
har en højde af ca. 88 cm til overkanten og 82 cm til underkanten. For at
benytte skranken skal der desuden indtastes en pinkode. Den tilstedeværende
kørestolsbruger kunne akkurat se tallene på pinkodetastaturet.
Målene på denne skranke gør
den mere anvendelig for kørestolsbrugere end den tilsvarende skranke i
stueetagen.
(Illustration 25)
Jeg henviser til mine bemærkninger under punkt 4.3.3.
4.4.2. Pc
Der er en pc ved et højt
bord. Denne pc skal betjenes stående og vil således ikke kunne betjenes af en
kørestolsbruger i en almindelig kørestol.
Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg henviser til mine
bemærkninger under punkt 4.3.4.
4.4.3. Flytbare reoler
I et afsnit af bibliotekets
første etage står reoler med hjul som umiddelbart kan flyttes i forbindelse
med
arrangementer. Dette skaber et større rum.
(Illustration 26)
Jeg henviser til mine bemærkninger under punkt 5.1.
4.5. Anden etage
Der er adgang til
bibliotekets anden etage via elevatoren og en rulletrappe langs med væggen i
modtagelseshallen. Anden etage anvendes ligesom de andre øvre etager til
forskellige særafdelinger/samlinger. Der er desuden en læsesal og en netcafé.
4.5.1. Læsesal
Der er en mindre læsesal som
er placeret mellem nogle reoler. Ved læsesalen er fire pc-pladser. Disse
pladser er ikke forsynet med tastaturplader, jf. punkt 4.3.4, og er derfor
mere
tilgængelige for kørestolsbrugere.
Læsesalen giver mig ikke anledning til bemærkninger.
4.5.2. Tidsskriftsamling
Der er en niche med en
tidsskriftsamling. Foran nogle af reolerne med tidsskrifter står et bord med
stole som gør det vanskeligt eller umuligt for en kørestolsbruger eller en
gangbesværet at komme hen til reolerne.
Det er ikke tilfredsstillende at kørestolsbrugere og andre
bevægelseshandicappede ikke har adgang til tidsskriftsamlingen. Jeg beder
biblioteket oplyse hvilke planer biblioteket har for at gøre
adgangsforholdene
ved tidsskriftsamlingen egnede for kørestolsbrugere.
4.5.3. Opslagsbøger
Der er en niche med
forskellige opslagsbøger. Også her står et bord med stole foran reolerne som
gør
det vanskeligt eller umuligt for en kørestolsbruger eller en gangbesværet at
komme hen til reolerne.
Det er ikke tilfredsstillende at kørestolsbrugere og andre
bevægelseshandicappede ikke har adgang til opslagsbøgerne. Jeg beder
biblioteket oplyse hvilke planer biblioteket har for at gøre
adgangsforholdene
ved opslagsbøgerne egnede for kørestolsbrugere.
4.5.4. Netcafé
På anden etage ligger
bibliotekets netcafé. Der er tale om nogle sammenhængende lokaler med
opstillede pc’er. Indgangen til netcaféen sker ad en mindre rampe. Den
grå
linoleumsbelægning på gulvet gør det vanskeligt at se rampen som ikke er
markeret med kontrastfarve eller på anden vis.
(Illustration 27)
Idet jeg henviser til mine bemærkninger ovenfor under punkt 4.3.10,
henstiller jeg til biblioteket at rampen snarest gås efter og om nødvendigt
korrigeres således at den er i overensstemmelse med bygningsreglementets
regler. Jeg henstiller samtidig til biblioteket at forsyne rampen med
ledelinier og taktilbelægning. Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker
i
anledning af min henstilling.
4.6. Tredje etage
Der er adgang til
bibliotekets tredje etage via elevatoren og en rulletrappe langs med væggen i
modtagelseshallen. Tredje etage anvendes ligesom de andre øvre etager til
forskellige særafdelinger/samlinger.
Etagen giver ikke anledning til særskilte bemærkninger.
4.7. Fjerde etage
Der er adgang til
bibliotekets fjerde etage via elevatoren. Der er ikke rulletrappe til denne
del
af biblioteket, men en almindelig trappe som er forsynet med kontrastfarve.
(Illustration 28)
Fjerde etage anvendes ligesom
de andre øvre etager til forskellige særafdelinger/samlinger, herunder musik-
og nodesamling og et lokale, Krystallen, som på tidspunktet for inspektionen
husede et bogudsalg. Der kan desuden ske registrering af bogudlån ved en
skranke på etagen.
Gangen på fjerde etage er
spærret af således at det ikke er muligt at komme hele vejen rundt på etagen.
Dette skyldes at der kun ét sted i gangen samt ved trappen er etableret
alarmsluser til sikring mod tyveri.
(Illustration 29)
4.7.1. Skranke
Der er en selvstændig skranke
på fjerde etage til udlån af musik og bøger. Skranken har samme højde som den
i
stueetagen. Den ene af skrankerne har hæve-/sænkefunktion.
Jeg forstod oplysningerne om udlån således at det er muligt også at
registrere udlån af musik i stueetagen. På denne baggrund foretager jeg mig
ikke yderligere vedrørende skranken på fjerde etage. Jeg henviser til mine
bemærkninger under punkt 4.3.1.
4.7.2. Cd-reoler
Bibliotekets musiksamling
består bl.a. af cd’er som er opstillet i særlige reoler. Reolerne er
lavere end
de normale bogreoler, men reolernes konstruktion vanskeliggør
tilgængeligheden
for kørestolsbrugere. Dette skyldes til dels at reolerne er forsynet med et
fremspring som rager længere frem forneden, og at den nederste del af
reolerne
er forsynet med tværstivere som forhindrer at en kørestol kan komme helt ind
under den fremspringende del af reolerne.
Reolerne står tæt, og det er
vanskeligt for en kørestolsbruger at komme ind imellem dem.
(Indsættes illustration 30-31)
Reolernes udformning og opsætning giver anledning til problemer for
handicappede. Det er ikke tilfredsstillende at handicappede ikke har samme
adgang til selvbetjening i musiksamlingen som andre. Jeg beder biblioteket
oplyse
om bibliotekets eventuelle overvejelser om forbedringer af forholdene for
handicappede i musiksamlingen.
5. Andre forhold
5.1.Særligt om reoler og hyldeskrift mv.
Biblioteket er naturligt
domineret af mange reoler, og adgangsvejene går ofte gennem gange som er
etableret mellem disse reoler. I forbindelse med inspektionen målte jeg og
mine
medarbejdere flere steder afstanden mellem reolerne. Dette viste en stor
variation afhængigt af reolernes opstilling, de øvrige omgivelser og den
øvrige
indretning af biblioteket. En del steder var gangbredden mellem reolerne så
lille at det var vanskeligt eller umuligt at passere i en kørestol.
Biblioteket er opmærksom på
at reolernes højde kan gøre det besværligt eller umuligt for nogle
handicappede
at betjene sig selv. Det samme gælder for børn, nogle ældre og lave personer
i
øvrigt. Det er bibliotekets mål at personalet skal hjælpe til med det samme
hvis en besøgende beder om hjælp, og det er ledelsens opfattelse at dette
efterleves.
Reolerne i biblioteket er
foran og visse steder på siden forsynet med tekst som angiver hvilken slags
litteratur der står på hylderne. Nogle steder hænger desuden skilte fra
loftet
med samme type oplysninger. Bogstavstørrelsen på skiltene varierer.
(Illustration 32)
Efter standarderne i Dansk Standard DS 3028, pkt. 4.4.5, skal gange i
fælles adgangsveje have en bredde der er passende i forhold til deres brug.
Dette indebærer ifølge standarden bl.a. at gange skal være mindst 1,5 m
brede.
Jeg henstiller til biblioteket at foretage en generel gennemgang af
biblioteket
med henblik på at undersøge mulighederne for at ændre på opstillingen af
reoler
således at f.eks. kørestolsbrugere eller personer med rollator kan færdes
frit
mellem reolerne. Jeg udbeder mig underretning om hvad der sker i anledning af
min henstilling.
5.2. Teleslynge
Der er ikke etableret
teleslynge på Københavns Hovedbibliotek, men enkelte lokalbiblioteker har
teleslynge, f.eks. filialen på Ørnevej der har en særlig døveafdeling, og
hvor
der er en døv bibliotekar ansat.
Biblioteket afholder et stort
antal kulturelle arrangementer. Der er ofte mange besøgende ved disse
arrangementer (undertiden helt op til 200-250 besøgende). Biblioteket tager
normalt ikke særlige forholdsregler vedrørende handicappede i forbindelse med
sådanne arrangementer, men ledelsen er enig i at det er væsentligt at
handicappede har mulighed for at deltage på lige fod med andre besøgende. Ved
kulturelle arrangementer i biblioteket opstilles dog sædvanligvis
højttaleranlæg.
Efter ledelsens opfattelse
kunne det være en stor hjælp med teleslynge, herunder f.eks. ved kulturelle
arrangementer i biblioteket.
Jeg beder biblioteket oplyse om eventuelle planer for etablering af
teleslynge.
5.3. Ledelinier og taktilbelægning
Biblioteket har ingen
ledelinier til synshandicappede. Dette skyldes bl.a. at biblioteket hyppigt
ændrer reolopstilling mv., og at eventuelle ledelinier derfor måtte udskiftes
ofte.
Biblioteket har kun
taktilbelægning ved indgangen til IT-laboratoriet.
Idet jeg går ud fra at biblioteket hele tiden er opmærksom på
eventuelle muligheder for etablering af ledelinier og taktilbelægning på
steder
hvor reolopstilling, lokaleanvendelse mv. bliver af mere permanent karakter,
foretager jeg mig ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.
5.4. Flugtveje/beredskabsplan
Biblioteket har almindelige
beredskabsplaner, men ingen som særligt tager højde for handicappede.
Ledelsen
er enig i at dette kan være problematisk, f.eks. fordi elevatoren generelt
ikke
må benyttes under brand.
Jeg henstiller at biblioteket udarbejder beredskabsplaner der tager
højde for bibliotekets handicappede brugere, herunder med hensyn til
flugtveje
og -planer for handicappede (bl.a. kørestolsbrugere). Jeg udbeder mig
underretning om hvad der sker i anledning af mine henstillinger.
5.5. Forholdene på filialbibliotekerne
Gennem de seneste fire til
fem år har der været øget opmærksomhed omkring handicaptilgængelighed i
kommunens biblioteksfilialer. Der er stadig enkelte filialer hvor forholdene
er
dårlige for handicappede, men bestræbelserne på at rette op på forholdene er
i
gang. Nogle af filialerne er hæmmede af at være placeret i almindelige
etageejendomme.
Jeg foretager mig på det foreliggende grundlag ikke yderligere
vedrørende forholdene på filialbibliotekerne.
5.6. ’Biblioteket kommer
’
Københavns Kommune har en
leveringsordning, ’Biblioteket kommer’, som indebærer at det er
muligt for
private og institutioner at få leveret bøger til døren ved telefonisk
bestilling. I kombination med søgemulighederne på Internettet giver dette
efter
bibliotekets opfattelse gode muligheder for at benytte biblioteket, også for
handicappede som ikke kan forlade eget hjem, eller som har vanskeligt ved
det.
Ordningen administreres dels af lokalbibliotekerne, dels via en særafdeling.
Der er faste aftaler med visse institutioner, f.eks. plejehjem og Københavns
Fængsler, hvorefter der leveres en vis mængde bøger (et depot) som udskiftes
med mellemrum.
Bibliotekerne vurderer
konkret om der kan ske udbringning således at alle som skønnes at have et
behov
herfor, kan benytte sig af tilbudet.
Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
5.7. Lydbøger og magnaprint
Biblioteket har et tæt
samarbejde med Danmarks Blindebibliotek (DBB). Desuden indlæser Københavns
Kommunes biblioteker selv lydbøger. Kommunen råder over ca. 15-20.000 sådanne
lydbøger. Lydbøgerne er placeret i en separat afdeling i bibliotekerne.
Biblioteket råder over en
stor samling af bøger med magnaprint (stor skrift). Også disse bøger er
placeret for sig selv.
Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
6.
Opfølgning
Jeg beder om at Københavns Kommunes Hovedbibliotek sender de udtalelser
mv. som jeg har bedt om, tilbage gennem Københavns Kommune, Kultur- og
Fritidsforvaltningen, Bibliotekerne, som jeg ligeledes beder om en udtalelse.
7. Underretning
Denne rapport sendes til
Københavns Kommunes Hovedbibliotek, Københavns Kommune, Kultur- og
Fritidsforvaltningen, Bibliotekerne, Center for Ligebehandling af
Handicappede,
Center for Tilgængelighed, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Kulturministeriet,
Biblioteksstyrelsen og Folketingets Retsudvalg.”
Lignende dokumenter
- Opfølgning til inspektion af Københavns Kommunes Hovedbibliotek den 12. juni 2001 Retsinformation · 18. december 2014
- Inspektion af Københavns Rådhus Retsinformation · 13. marts 2010
- Inspektion af Amtsgården i Vestsjællands Amt Retsinformation · 9. oktober 2009
- Opfølgning nr. 2 til inspektion af Københavns Kommunes Hovedbibliotek den 12. juni 2001 Retsinformation · 18. december 2014
- Inspektion af Syddansk Universitet Retsinformation · 13. februar 2009
- Inspektion af handicaptilgængeligheden til Odense Kommunes Fodboldstadion Retsinformation · 11. maj 2010