Spring til indhold

Retsinformation

Om en kommunes adgang til at opføre en museumsbygning med henblik på at overdrage eller stille bygningen til rådighed for en museumsfond, samt om betydningen af kommunens adgang til at få refunderet moms af den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning

UDT nr 9128 af 29/02/1996UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Om en kommunes adgang til at opføre en

museumsbygning med henblik på at overdrage eller stille bygningen til

rådighed for en museumsfond, samt om betydningen af kommunens adgang til at

få refunderet moms af den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning

(Indenrigsministeriet brev af 29. februar 1996 til et tilsynsråd - 2.

k.kt. j.nr. 1994/1130/265-1)

Tilsynsrådet for Roskilde Amt

Algade 12

4000 Roskilde

I brev af 9. november 1994 har Tilsynsrådet for Roskilde Amt anmodet

Indenrigsministeriet om en vejledende udtalelse om, hvorvidt det er en

kommunal opgave, at en kommune indtræder som bygherre for en selvejende

institution af museal karakter med den følge, at byggeriet nyder godt af

reglerne om den kommunale momsudligningsordning.

Baggrunden for tilsynsrådets anmodning er en henvendelse af 14. maj 1994

fra Egon Willemoes til statsministeren, hvori Egon Willemoes har anført,

at det er ulovligt, at Roskilde Kommune påtager sig bygherreansvaret for den

selvejende insitution Vikingeskibshallen i forbindelse med udbygningen af

museet Vikingeskibshallen med det formål at gøre byggeriet momsfrit.

Indenrigsministeren fremsendte på statsministerens vegne den 6. juni 1994

Egon Willemoes henvendelse til tilsynsrådet til videre foranstaltning.

Indenrigsministeriet skal på den baggrund generelt udtale følgende:

Kommuner kan efter de kommunalretlige grundsætninger om kommunernes

opgavevaretagelse som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel drive handel,

håndværk, industri og finansiel virksomhed.

Det er derfor som udgangspunkt heller ikke en kommunal opgave uden

lovhjemmel at opføre en bygning med henblik på at stille den til rådighed for

eller overdrage den til andre.

Det er i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og den juridiske

litteratur dog fast antaget, at kommuner som en modifikation fra ovennævnte

Læs alt

udgangspunkt lovligt kan producere varer og tjenesteydelser mv., herunder

opføre bygninger, med henblik på at forsyne sig selv eller med henblik på at

anvende disse som støtte til privates varetagelse af kommunale opgaver, jf.

herved Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning II Opgaver, 1987, s. 41ff, Jens

Garde og Jørgen Mathiassen, Kommunalret, 199 s. 45f, og Gammeltoft-Hansen,

Forvaltningsret, 1994, s. 458f.

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune som bygherre lovligt kan opføre en

bygning, beror således på, om kommunen derved har til formål at varetage en

kommunal opgave, herunder at yde støtte hertil.

Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989, indeholder

bl.a. følgende bestemmelser:

»§ 1. Lovens formål er at sikre Danmarks kulturarv og at fremme

museernes virke og samarbejde.

Stk.2. Medmindre andet er fastsat, finder lovens regler om museer

anvendelse på de statslige museer, der henhører under Kulturministeriet, og

på de ikke-statslige museer, der modtager statstilskud efter loven. ...

§ 11. For at opnå og bevare tilskud efter §§ 12 og 13 skal museet opfylde

følgende bestemmelser:

1) Museet skal være kommunalt, amtskommunalt eller selvejende, eller det

skal ejes af den forening, hvis formål er museets drift. Kulturministeren kan

kræve, at museet i det omfang, hvori det er foreneligt med

kommunallovgivningen, administrativt og økonomisk skal være adskilt fra andre

insitutioner. ...

3) Museets vedtægter skal godkendes af den kommune eller amtskommune, der

driver museet eller er hovedtilskudsyder til museet, i særlige tilfælde af

Kulturministeriet. ...«

4) Museets bestyrelse skal omfatte mindst 1 repræsentant for de lokale

tilskudsgivende myndigheder. ... ...

8) Museet skal årligt indsende budget, regnskab og beretning til den

kommune eller amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder til

museet, i særlige tilfælde til Kulturministeriet. ...

§ 12. Til godkendte museer ydes et almindeligt statstilskud, der

fastsættes på grundlag af de ikke-statslige tilskud, jf. stk. 2 og 3, og den

på finansloven afsatte bevilling til dette formål. ...

§ 13. Til godkendte museer, der af særlige grunde ikke kan oppebære

fornødent tilskud efter § 12, ydes statstilskud som særlig bevilling på

finansloven.

Stk. 2. ...

§ 16. Såfremt et selvejende eller foreningsejet museum må ophøre, overgår

museets ejendele til kommunen eller amtskommunen, såfremt disse myndigheder

vil overtage museets drift. I modsat fald bestemmer Kulturministeren,

hvorledes der skal forholdes med de pågældende ejendele. 1. og 2. punktum

finder ikke anvendelse, hvis andet er bestemt i museets vedtægter.

Stk. 2. ...

§ 17. I hvert amt oprettes et museumsråd. Rådets medlemmer er følgende:

1) samtlige statslige og statsstøttede museer i amtskommunen udpeger hver

2 medlemmer,

2) amtsrådet udpeger 2 medlemmer, og

3) kommuneforeningen henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtskommunen

udpeger 2 medlemmer.

Stk. 2. ...

§ 18. Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme museumsarbejde i

amtet. ...'

Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan varetage museumsopgaver er

ikke yderligere reguleret i museumsloven. Loven forudsætter dog klart, at

kommuner kan varetage sådanne opgaver.

En kommunes varetagelse af museumsopgaver skal ske i overensstemmelse med

almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse.

Det er i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den kommunalretlige

litteratur almindeligt antaget, at en kommune under visse betingelser lovligt

kan yde støtte til privates varetagelse af kommunale opgaver.

En kommune kan således yde støtte til museumsformål, der varetages af

private. Et tilsagn om kommunal støtte til en privats varetagelse af en

museumsopgave kan betinges af, at der tillige ydes støtte fra anden side.

En kommune kan således opføre en bygning, når kommunens formål hermed er

at varetage en museumsopgave for kommunens borgere. Kommunen kan også opføre

en sådan bygning med henblik på at overdrage bygningen til eller stille den

til rådighed for en fond, der har til formål at anvende bygningen til

museumsformål.

En kommune, der opfører en museumsbygning, kan efter reglerne i lov nr.

212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter

til merværdiafgift og om det kommunale momsfond og bekendtgørelse nr. 39 af

11. januar 1995 om den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning få

sine momsudgifter ved byggeriet refunderet fra den kommunale og amtskommunale

momsudligningsordning.

Det forhold, at kommunens momsudgifter ved opførelsen af en bygning

refunderes af den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning, indebærer

ikke i sig selv, at kommunen ikke lovligt kan opføre en sådan bygning, når

kommunens formål hermed er at varetage en kommunal opgave.

Det er ikke en kommunal opgave at sikre, at et museumsbyggeri gennemføres

med momsrefusion efter den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning.

En kommune vil derfor ikke lovligt kunne påtage sig at opføre en

museumsbygning, hvis formålet hermed udelukkende eller helt overvejende er at

sikre, at momsudgifterne ved byggeriet refunderes fra

momsudligningsordningen. Kommunens interesse i at få indflydelse på

tilrettelæggelsen af byggeriet vil imidlertid kunne begrunde, at kommunen

påtager sig at opføre bygningen.

Kommunernes adgang til efter ovennævnte regler om den kommunale og

amtskommunale momsudligningsordning at få momsudgifterne refunderet er

begrænset efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1 - 3, der er affattet således:

»§ 3. Hvis et anlæg, for hvilken der er opnået momsrefusion, inden

for en periode af 5 år overdrages til private, skal den refunderede købsmoms

tilbagebetales til udligningsordningen.

(Opføres på den månedlige saldoopgørelse som fradrag under korrektioner.)

Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter også vederlagsfri overdragelse til

institutioner m.v., som lovligt kan modtage kommunale tilskud. Hvis

overdragelsen på denne måde indirekte finansieres af et tilskud fra en

(amts)kommune, vil en andel heraf efter reglerne i § 1, stk. 2, nr. 2, indgå

i momsudligningen.

Stk. 3. Femårsperioden regnes fra tidspunktet for godkendelse af

anlægsregnskab for det pågældende arbejde.«

Spørgsmålet om, hvorvidt en overdragelse af et anlæg har fundet sted efter

bestemmelsen med den virkning, at den refunderede moms skal tilbagebetales

til udligningsordningen, beror efter bekendtgørelsen på, om der er indgået en

bindende aftale herom. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at overdragelse vil

kunne anses at have fundet sted efter bestemmelsen, hvis det ved kommunens

tilsagn om at opføre bygningen har været en klar forudsætning, at en sådan

overdragelse af bygningen skulle ske efterfølgende, selvom en bindende aftale

herom endnu ikke var indgået.

Det tilføjes, at det er uden betydning, fra hvilket tidspunkt en aftale om

overdragelse har virkning. Det følger heraf, at refunderet købsmoms for et

anlæg skal tilbagebtales til udligningsordningen, hvis en bygning overdrages

inden for en periode på fem år, uanset om det faktiske overtagelsestidspunkt

er senere end fem-årsperioden udløb, jf. Indenrigsministeriets brev af 27.

juni 1995 til Roskilde Kommune, der vedlægges i kopi til tilsynsrådets

orientering.

Indenrigsministeriet har samtidig hermed sendt en kopi af denne udtalelse

til Egon Willemoes til orientering. Der vedlægges en kopi af ministeriets

brev til Egon Willemoes.

Indenrigsministeriet skal anmode om at blive orienteret om resultatet af

tilsynsrådet vurdering af sagen, når dette foreligger.

Tilsynsrådets sagsakter tilbagesendes vedlagt.

Med venlig hilsen

Per Hansen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter