Spring til indhold

Retsinformation

Lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov)

Ikke gældende siden 3. januar 2011 LOV nr 934 af 20/12/1999LovErhvervsministeriet21. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 84 afgørelser

Domsdatabasen 43, Landsskatteretten 15, Huslejenævnene 9, Retsinformation 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5, Advokatnævnet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om leje af erhvervslokaler m.v.

(erhvervslejelov)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for leje, herunder

fremleje, af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse.

Stk. 2.

Omfatter en lejeaftale såvel lokaler, der er

udlejet til beboelse, som lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end

beboelse, og er lokalerne beliggende i hver sin fysiske enhed, gælder

§§ 9-13, 31 og 32 for de lokaler, der udelukkende er

udlejet til andet end beboelse.

Stk. 3.

Loven gælder, selv om lejen skal betales med

andet end penge, herunder med arbejde.

§ 2. Loven gælder ikke, i det omfang

lejeforholdet er omfattet af særlige regler i anden lovgivning.

§ 3. Ved én ejendom forstås i denne

lov

1) ét matrikelnummer,

2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal

holdes forenet,

3) bygning på lejet grund, som har eget ejendomsblad i tingbogen,

eller

4) én ejerlejlighed.

§ 4. Lovens fravigelige bestemmelser finder

Læs alt

anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem lejer og udlejer eller må

anses for indeholdt i aftalen.

Kapitel 2

Lejeaftalen

§ 5. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede

skal udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver

det.

Stk. 2.

Det skal specificeret fremgå af lejeaftalen,

hvilke udgiftsarter lejeren ud over lejen skal betale til udlejeren

vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter,

der ikke er kendte ved lejeaftalens indgåelse. Den anslåede

størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder

lejeaftalen ikke en eller flere af disse oplysninger, kan udlejeren

ikke opkræve den eller de pågældende udgifter,

medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en

forringelse af lejerens retsstilling.

Stk. 3.

Det skal endvidere specificeret fremgå af

lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i

forbrugsregnskabet, jf. § 45, stk. 2. Stk. 2, 2.-4. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

I lejeaftalen skal det oplyses, hvilken dato der tages

udgangspunkt i ved regulering for fremtidige skatte- og

afgiftsændringer efter §§ 10-12. Har udlejeren undladt at give

disse oplysninger, lægges ved regulering af lejen, jf. §§ 10-12,

den størrelse af skatter og afgifter til grund, som påhviler

ejendommen ved lejeforholdets begyndelse, og som er meddelt udlejeren ved

lejeaftalens indgåelse.

§ 6. Lejerens rettigheder efter reglerne i denne

lov er gyldige mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om

forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende, når disse

beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje.

Stk. 2.

Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav

efter stk. 1 dog være gjort gældende ved sagsanlæg

inden 1 år fra ophørstidspunktet, såfremt det skal kunne

gøres gældende mod en anden ejer end den, som ejede ejendommen,

da kravet forfaldt. Endvidere skal bekræftet genpart af

stævningen tinglyses uden ugrundet ophold, jf. tinglysningslovens

§ 12, stk. 4.

§ 7. En lejeaftale kan ændres eller

tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt

eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende,

jf. aftalelovens § 36.

§ 8. Reglerne i §§ 5 og 6 kan ikke ved aftale

fraviges til skade for lejeren. § 7 kan ikke fraviges ved aftale.

Kapitel 3

Lejefastsættelse, lejeregulering og ændring

af lejevilkår

§ 9. Fastsættelse af lejens størrelse

ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i lejeperioden sker

efter parternes aftale.

Stk. 2.

Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for

at udgøre det beløb, der svarer til markedslejen for det

pågældende lejeforhold, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3.

pkt.

§ 10. Forøges de ejendomsskatter, der

påhviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften udlignet gennem en

lejeforhøjelse for de lokaler, som skatten vedrører.

Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

Stk. 2.

I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en

særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om

bygningsfredning, kan udlejeren, uanset om ejendommene er fritaget for

ejendomsbeskatning, kræve lejeforhøjelse efter stk. 1,

såfremt der sker forhøjelse af den ejendomsskat, der kunne have

været opkrævet, hvis ejendommen ikke var fredet.

Stk. 3.

Lejeforhøjelsen fordeles i forhold til den

gældende leje på varslingstidspunktet eller, hvor der ikke er

fastsat nogen leje, den leje, der svarer til markedslejen for det

pågældende lejeforhold, jf. § 13, stk. 1.

Stk. 4.

Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3

måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog kræves med

virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet

om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette

tidspunkt.

Stk. 5.

Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes

skriftligt og indeholde en beregning af, hvorledes ændringen af lejen

fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse,

jf. stk. 6. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt,

medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en

forringelse af lejerens retsstilling.

Stk. 6.

Vil lejeren ikke godkende kravet om

lejeforhøjelse, skal lejeren senest 6 uger efter, at kravet er kommet

frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke

punkter kravet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da anlægge sag ved

boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren

ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.

§ 11. Reglerne i § 10 gælder

også, hvis der pålægges ejendommen nye eller

forøgede afgifter til vand, el, renovation, kloak, skorstensfejning og

kontrolmåling, justering og rensning af fyringsanlæg,

energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. i medfør af

lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger efter takster, der er

fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 2.

Reglerne i § 10 gælder også, hvis der

pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller lignende bidrag til

det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen som en engangsydelse, kan

udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på lejerne gennem

en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket

udlejerens udlæg med tillæg af sædvanlige

finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens

udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet

kontant.

§ 12. Bortfalder eller nedsættes de i

§§ 10 og 11 nævnte skatter, afgifter eller bidrag, skal udlejeren

med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende

lejenedsættelse for de lokaler, i hvis leje udgiften har været

indregnet. I ejendomme som nævnt i § 10, stk. 2, kan et

beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have

været opkrævet, dog opkræves som en del af lejen, uanset om

en ejendom er fritaget for ejendomsbeskatning.

Stk. 2.

Udlejeren skal give lejeren skriftlig meddelelse om

nedsættelsen af lejen senest 6 uger efter, at meddelelsen om

nedsættelsen af udgiften efter stk. 1 er kommet frem til

udlejeren.

§ 13. Hver part i lejeforholdet kan i lejeperioden

forlange lejen reguleret til markedslejen, hvis den gældende leje er

væsentligt lavere eller væsentligt højere end

markedslejen. Ved markedslejen forstås den leje, som en kyndig lejer og

en kyndig udlejer på varslingstidspunktet ville aftale for det

pågældende lejeforhold, blandt andet under hensyntagen til

vilkår, lokalernes beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet,

udstyr og vedligeholdelsestilstand. Ved tvister om størrelsen

af den fremtidige leje finder reglen i retsplejelovens § 344 om rettens

fri bevisbedømmelse anvendelse.

Stk. 2.

Kravet om regulering af lejen kan dog tidligst

få virkning 4 år efter lejeperiodens begyndelse og tidligst 4

år efter ikrafttræden af en vilkårsændring i

medfør af § 14. Krav om lejeforhøjelse kan tidligst

få virkning 4 år efter det tidspunkt, hvor en

lejeforhøjelse efter stk. 1 sidst er trådt i kraft. Krav om

lejenedsættelse kan tidligst få virkning 4 år efter det

tidspunkt, hvor en lejenedsættelse efter stk. 1 sidst er

trådt i kraft.

Stk. 3

. Ved aftalte væsentlige ændringer af

vilkårene for lejeforholdet, herunder lejens størrelse, kan krav

om regulering af lejen tidligst få virkning 4 år efter det

tidspunkt, hvor vilkårene for lejeforholdet ændres, hvis parterne

har aftalt dette i forbindelse med indgåelse af aftalen om

vilkårsændringer.

Stk. 4.

Reguleringen fordeles over 4 år, således

at reguleringen pr. år udgør ¼ af den samlede regulering.

Stk. 5.

Regulering til markedsleje kan ske uanset aftalt

uopsigelighed.

Stk. 6.

Ved vurderingen af lejen i forhold til markedslejen

ses der bort fra:

1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med

udlejerens tilladelse.

2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om

sanering og efter § 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring,

jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Dette gælder

dog ikke ved den første lejefastsættelse for forbedringer,

hvortil der er ydet støtte efter de nævnte love.

3) Lejeforhøjelse og forbedringer efter § 60, stk. 5,

i lov om byfornyelse og boligforbedring.

4) Lejeforhøjelse og forbedringer efter lov om byfornyelse.

5) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning,

ombygning eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet

udføre efter aftale med lejeren.

Stk. 7.

Ved vurderingen af lejen i forhold til markedslejen

tages der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse

har betalt til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren

tidligere været ejer og bruger af lejemålet, og er lejeaftalen

indgået som en del af aftalen om dennes salg af ejendommen,

således at der er sammenhæng mellem salgsprisen og lejens

størrelse, tages der tillige hensyn hertil.

Stk. 8.

Lejereguleringen kan gennemføres med 3

måneders varsel. Kravet om regulering af lejen skal være

skriftligt og skal indeholde en angivelse af lejereguleringens

størrelse. Kravet skal tillige indeholde oplysning om adgangen til at

gøre indsigelse, jf. stk. 9. Indeholder kravet ikke disse

oplysninger, er det ugyldigt, medmindre den, der har fremsat kravet, kan

godtgøre, at mangelen ikke har bevirket en forringelse af den anden

parts retsstilling.

Stk. 9.

Den part, som har modtaget kravet om regulering af

lejens størrelse, skal skriftligt fremsætte indsigelse over for

den anden part senest 6 uger efter, at kravet om lejeregulering er kommet

frem, hvis kravet ikke kan godkendes.

Stk. 10. Den part, som rettidigt har modtaget indsigelse

efter stk. 9, skal senest 6 uger fra udløbet af fristen i

stk. 9 anlægge sag ved boligretten, hvis kravet om

lejeregulering ønskes fastholdt.

§ 14. I lejeforhold, der ikke er omfattet af

§ 62, kan parterne aftale, at udlejeren kan stille krav om ændring

af lejevilkårene med den virkning, at udlejeren kan opsige lejeren,

hvis parterne ikke efter en forhandling, jf. stk. 5-7, er nået til

enighed om de fremtidige lejevilkår. En ændring af

lejevilkårene og opsigelse efter stk. 8 kan dog tidligst

få virkning 8 år efter lejeperiodens begyndelse og tidligst 8

år efter det tidspunkt, hvor en ændring af lejevilkårene

efter denne bestemmelse sidst er trådt i kraft. En ændring

af lejevilkårene og opsigelse kan endvidere tidligst få virkning

4 år efter det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter reglerne

om regulering af lejen til markedslejen i henhold til § 13 sidst er

trådt i kraft.

Stk. 2.

Ved aftalte væsentlige ændringer af

vilkårene for lejeforholdet, herunder lejens størrelse, kan krav

om ændring af lejevilkårene og opsigelse tidligst få

virkning 8 år efter det tidspunkt, hvor vilkårene for

lejeforholdet ændres, hvis parterne har aftalt dette i forbindelse med

indgåelse af aftalen om vilkårsændringer.

Stk. 3.

En aftale i henhold til stk. 1 skal for at

være gyldig udfærdiges skriftligt og indeholde oplysning om, at

udlejeren har ret til at opsige lejeforholdet i medfør af stk. 8, og

om lejeren har krav på erstatning for en eventuel opsigelse efter stk.

4. Endvidere er det en gyldighedsbetingelse, at lejeforholdet ikke er

omfattet af § 62. Sag om aftalens ugyldighed i henhold til 1. pkt. skal

være anlagt af lejeren senest 1 år efter aftalens

indgåelse.

Stk. 4.

Lejeren har, medmindre parterne har aftalt andet, ret

til erstatning i henhold til § 66 for det tab, som lejeren lider som

følge af en opsigelse efter stk. 8.

Stk. 5.

Hvis der er indgået aftale efter stk. 1,

kan udlejeren fremsætte krav om ændring af lejevilkårene

med 3 måneders varsel. Kravet skal være skriftligt og indeholde

en angivelse af, hvori ændringen af lejevilkårene består.

Kravet skal desuden indeholde oplysning om lejerens adgang til at kræve

erstatning, jf. stk. 4. Kravet skal endvidere indeholde oplysning om

lejerens adgang til at gøre indsigelse og om lejerens pligt til i

indsigelsen at angive modforslag samt størrelsen og

sammensætningen af et erstatningskrav, jf. stk. 6.

Endvidere angives den i stk. 6 nævnte retsvirkning af, at lejeren

undlader dette, og den i stk. 7 nævnte retsvirkning af, at lejeren

udebliver fra den deri nævnte forhandling med udlejeren. Endelig skal

kravet indeholde oplysning om, at udlejeren kan opsige lejeforholdet, hvis

parterne efter en forhandling ikke kan nå til enighed om de fremtidige

lejevilkår. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt,

medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en

forringelse af lejerens retsstilling.

Stk. 6.

Vil lejeren ikke fortsætte lejemålet

på de vilkår, udlejeren har forlangt, skal lejeren skriftligt

fremsætte indsigelse, der skal være kommet frem til udlejer

senest 3 måneder efter, at udlejerens krav er kommet frem med angivelse

af lejerens modforslag, herunder på hvilke punkter udlejerens krav ikke

kan godkendes. Hvis lejeren vil kræve erstatning i forbindelse med en

opsigelse, skal størrelsen og sammensætningen af det maksimale

erstatningskrav fremgå af indsigelsen. Indeholder indsigelsen ikke

disse oplysninger, anses den for ikke at være rettidigt fremsat,

medmindre lejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en

forringelse af udlejerens retsstilling.

Stk. 7.

Hvis lejeren rettidigt har gjort indsigelse mod det

fremsatte krav som nævnt i stk. 6, skal udlejeren, medmindre

lejeren har givet meddelelse efter stk. 8, senest 6 uger efter

lejerfristens udløb skriftligt indkalde lejeren til forhandling, hvis

udlejeren vil fastholde kravet om vilkårsændringer. Indkaldelsen

skal ske med et passende varsel til et passende sted. Udebliver

lejeren fra denne forhandling, anses indsigelsen for at være trukket

tilbage, medmindre lejeren har meldt forfald eller angiver en rimelig

grund til udeblivelsen.

Stk. 8.

Kan parterne ikke nå til enighed om de

fremtidige lejevilkår, kan hver af disse skriftligt meddele den anden

part, at forhandlingsmulighederne anses for udtømt. Udlejeren kan

senest 6 uger efter det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem til

modtageren skriftligt opsige lejeaftalen med mindst 6 måneders

varsel. Opsiges lejeaftalen ikke rettidigt, fortsætter den på de

hidtil gældende vilkår.

§ 15. § 14, stk. 1-3 og 5-7, kan ikke

fraviges ved aftale til skade for lejeren. Stk. 8 kan ikke fraviges ved

aftale til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt

lejeren.

Kapitel 4

Vedligeholdelse, forsinkelse og lejerens

mangelsbeføjelser

§ 16. Udlejeren skal holde ejendommen og det

lejede forsvarligt ved lige. Alle indretninger i ejendommen, herunder til

afløb og til forsyning med elektricitet, gas, vand og varme skal

holdes i god og brugbar stand.

Stk. 2.

Udlejeren skal sørge for renholdelse og

sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede.

Udlejeren skal tillige renholde fortov, gård, fælles

opholdsarealer og andre fælles indretninger.

Stk. 3.

Fornyelse af hvidtning, maling, tapetsering og

lakering af gulve som følge af forringelse ved slid og ælde

skal foretages så ofte, det er sædvanemæssigt

påkrævet under hensyn til ejendommens og det lejedes

karakter.

§ 17. Såfremt der foreligger hindring for

overtagelse af de lejede lokaler til den aftalte tid, uden at dette skyldes

lejerens forhold, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i

lejen.

Stk. 2.

Lejeren kan hæve lejeaftalen ved væsentlig

forsinkelse, medmindre forsinkelsen af udlejeren måtte

forudsættes at være af uvæsentlig betydning for lejeren.

Retten til at hæve er betinget af, at lejeren, efter at forsinkelsen er

indtrådt, har fremsat påkrav over for udlejeren og lejerens

overtagelse ikke kan ske inden rimelig tid derefter. Lejeaftalen kan dog

altid hæves ved enhver forsinkelse, såfremt lejeren har betinget

sig overtagelse af lokalerne til bestemt tid.

Stk. 3.

Uanset om lejeren hæver lejeaftalen, kan lejeren

kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen

ikke skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig.

§ 18. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under

lejeforholdets beståen i den stand, som lejeren efter retsforholdet

mellem lejeren og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren

ikke straks mangelen efter påkrav herom, kan lejeren lade mangelen

afhjælpe for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes

forsyning med lys, gas, varme eller lignende, kan lejeren ved fogdens bistand

skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe

mangelen.

Stk. 2.

Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt

afslag i lejen, så længe en mangel forringer brugsværdien

af det lejede for lejeren.

§ 19. Er det lejede mangelfuldt som nævnt i

§ 18, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter

påkrav herom, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid,

kan lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for

væsentlig eller udlejeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Er mangelen afhjulpet, inden lejeren har hævet

lejeaftalen, kan lejeren ikke senere påberåbe sig mangelen som

grund for ophævelse.

§ 20. Lejeren kan kræve erstatning, hvis det

lejede ved aftalens indgåelse savnede egenskaber, som må anses

for tilsikrede, eller udlejeren har handlet svigagtigt. Det samme

gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af

udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår

hindringer eller ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold,

som udlejeren er ansvarlig for.

§ 21. Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets

begyndelse, skal lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe

sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren,

at lejeren vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke,

hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig

agtpågivenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt. I de i 2. pkt.

nævnte tilfælde skal lejeren gøre kravet gældende

uden ugrundet ophold efter, at mangelen er eller burde være

opdaget.

§ 22. Er brugen af det lejede helt eller delvis i

strid med lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre

lignende rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens

indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i

lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen,

såfremt brugen indskrænkes væsentligt eller udlejeren har

handlet svigagtigt.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at

brugen var retsstridig, eller hvis lejerens ukendskab skyldes grov

uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det

retsstridige forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i

lejerens brugsret og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i

orden.

Stk. 3.

§ 21 finder anvendelse på de i stk. 1

nævnte mangler.

§ 23. Bringes et lejeforhold, bortset fra de i

§ 22 nævnte tilfælde, til ophør i utide på

grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve

erstatning af udlejeren.

Stk. 2.

Bringes lejeforholdet til ophør i utide, fordi

det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger

forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale leje til den dag,

forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser brugen

på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve

et forholdsmæssigt afslag i lejen.

§ 24. Bliver det lejede ødelagt ved brand

eller anden ulykke, bortfalder aftalen.

Stk. 2.

Bortfalder en lejeaftale i henhold til stk. 1,

skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje andre

lokaler i ejendommen, hvis der bliver andre lokaler ledige til overtagelse

senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor det lejede blev

ødelagt.

Stk. 3.

Ved bortfald af en lejeaftale efter stk. 1 skal

udlejeren tilbyde lejeren at leje lokaler af samme art som de lokaler, der

blev ødelagt, hvis der ved genopførelse eller ombygning

tilvejebringes sådanne lokaler.

Kapitel 5

Udlejerens adgang til det lejede og udlejerens ret til

at foretage ændringer i det lejede m.v.

§ 25. Udlejeren eller dennes stedfortræder

har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når

forholdene kræver det.

§ 26. Udlejeren har uanset en eventuelt aftalt

uopsigelighed ret til at foretage ændringer i det lejede og

ændringer af ejendommen, selv om dette berører lejerens

brugsret, såfremt ændringerne ikke væsentligt og varigt

ændrer det lejedes identitet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lejeren kan, når udlejeren foretager

ændringer efter stk. 1, stille krav om, at lejen skal

nedsættes, hvis ændringen medfører en væsentlig

forringelse af brugsværdien af det lejede for lejeren.

§ 27. Udlejeren kan iværksætte

arbejder i det lejede med det varsel, der er angivet i stk. 2. Udlejeren

kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer i det

lejede.

Stk. 2.

Varsling om iværksættelse af arbejder i

det lejede skal være skriftlig, og varslet er 8 uger. Ved beregningen

af fristen ses der bort fra juli måned.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tillige anvendelse på

arbejder uden for det lejede, hvis arbejderne indebærer hindringer

eller væsentlig ulempe for lejerens adgang til eller brug af det lejede

under eller efter arbejdernes gennemførelse.

§ 28. Ethvert arbejde, der iværksættes

af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst

mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage

efterreparationer.

§ 29. Ved installation af varmeanlæg i

ejendommen har udlejeren ret til med 6 ugers varsel at råde over de

kælder- og loftsrum, der er nødvendige til anlæggets

drift, når der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til den

aftalte brug. Lejeren kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den

forudsatte anvendelse af rummet må anses for overflødiggjort af

installationen.

§ 30. § 27, stk. 2 og 3, og § 28

kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 6

Forbedringer

§ 31. Har udlejeren forbedret det lejede, kan

udlejeren forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer

forøgelsen af det lejedes brugsværdi. Ved vurdering af den

forøgede brugsværdi ses der bort fra forbedringer, der er

gennemført efter § 46 a, stk. 3, i lov om leje.

Stk. 2.

Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt kunne

give en passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til

forbedringen, samt dække afskrivning og sædvanlige udgifter til

vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.

Stk. 3.

Har en udlejer gennemført arbejder efter

§ 46 a, stk. 3, i lov om leje, kan udlejeren forlange en

lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift, der

med rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige

udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.

Stk. 4.

Har udlejeren opsat eller forbedret eget

fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse i

ejendommen, eller har udlejeren etableret eller forbedret tilslutning til

programforsyning udefra, kan udlejeren forlange, at lejeren over 10 år

godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med

rimelighed er afholdt. Udlejeren kan forlange en passende forrentning og

sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og

lignende. Lejeren kan dog kræve at betale beløbet kontant.

Stk. 5.

Har en ejendom centralvarme eller

varmtvandsinstallation, og tilslutter udlejeren denne til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, kan udlejeren forlange, at lejeren over 10

år godtgør udlejeren ejendommens udgifter ved omlægningen

med fradrag af besparelsen.

Stk. 6.

Foranstaltninger, der øger kapaciteten af

ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af hensyn til lejernes

brug, anses for forbedringer.

§ 32. Lejeforhøjelse efter § 31 kan

gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan

dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er

fuldført. Lejeforhøjelse kan ske uanset aftalt

uopsigelighed.

Stk. 2

. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes

skriftligt og indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen, en

beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte udgifter

samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.

stk. 5. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt,

medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en

forringelse af lejerens retsstilling.

Stk. 3.

Udlejeren kan kræve en foreløbig

lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og

forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er

afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det

foreligger.

Stk. 4.

Boligretten kan på begæring af en lejer

fastsætte en frist, inden for hvilken byggeregnskab skal

aflægges. Er byggeregnskab ikke aflagt inden fristens udløb,

bortfalder den foreløbige lejeforhøjelse, medmindre

overskridelsen af fristen beror på forhold, som udlejeren ikke er

ansvarlig for.

Stk. 5.

Vil lejeren ikke godkende kravet om

lejeforhøjelse, skal lejeren fremsætte skriftlig indsigelse

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til lejeren. Udlejeren skal da

anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens

udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

Kapitel 7

Lejerens brug af det lejede

§ 33. Lejeren skal behandle det lejede

forsvarligt.

Stk. 2.

Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som

forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv, lejerens personale

eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, herunder ved

fremleje.

Stk. 3.

Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal

lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre skader skal lejeren anmelde uden

ugrundet ophold.

§ 34. Lejeren må ikke uden udlejerens

samtykke bruge det lejede til andet formål end aftalt.

Stk. 2.

Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke

overlade brugen af det lejede eller nogen del heraf til andre.

§ 35. Udlejeren skal sørge for, at der

hersker god orden i ejendommen. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og

§§ 19 og 20 finder tilsvarende anvendelse på udlejerens

overtrædelse af denne pligt.

Stk. 2.

Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler,

der gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige

påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det

lejede.

Stk. 3.

Lejeren skal sørge for, at de pligter, der

påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages af de

personer, for hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 33.

§ 36. Lejeren må ikke uden udlejerens

samtykke foretage ændringer af det lejede eller anbringe andre

indretninger eller genstande end de i §§ 37-39 nævnte.

§ 37. Lejeren har ret til at foretage

sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan

godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er

tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal med rimeligt varsel

give meddelelse til udlejeren, inden lejeren foretager

installationen.

§ 38. Lejeren har ret til at foretage ombygninger

i det lejede, der er sædvanlige for den type virksomhed, der efter

aftalen drives i det lejede. Lejeren skal give udlejeren 8 ugers varsel,

inden lejeren foretager ombygningen. Udlejeren kan modsætte sig

ombygningen, hvis udlejeren godtgør, at ombygningen vil være til

ulempe for ejendommen eller dens lejere.

Stk. 2.

Lejeren har endvidere efter udlejerens rimeligt

begrundede anvisninger ret til at foretage installationer og ombygninger,

når ændringerne sker for at opfylde krav fra en offentlig

myndighed vedrørende kontraktmæssig anvendelse af det

lejede.

Stk. 3.

Udlejeren kan forlange, at lejeren, inden ombygning og

installationer foretages efter stk. 1 og 2, indbetaler et rimeligt

depositum til sikkerhed for udlejerens krav mod lejeren efter

stk. 4.

Stk. 4

. Har lejeren foretaget ændringer som nævnt

i stk. 1 og 2, er lejeren ved lejeforholdets ophør

forpligtet til at retablere det lejede.

§ 39. Lejeren har ret til at foretage skiltning

på mure, døre og vinduer, der hører til det lejede, i det

omfang det er sædvanligt efter lejerens forretnings og ejendommens art.

Lejeren har endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe,

automater, varer og lignende i sædvanligt omfang.

Stk. 2.

Lejeren af en butik, et hotel, en restauration og

lignende skal holde forretningen åben og i forsvarlig drift i

sædvanligt omfang. Det kan ikke pålægges lejere af

forretninger i butikscentre eller lignende butiksfællesskaber at holde

åbent efter kl. 20.00.

§ 40. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade,

der er forårsaget af de installationer, ombygninger og ændringer,

lejeren har foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring

eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed for

opfyldelsen af erstatningsansvaret.

§ 41. Reglerne i § 37, § 38, stk. 2, og

§ 39, stk. 2, 2. pkt., kan ikke ved aftale fraviges til skade for

lejeren.

Kapitel 8

Betaling af leje

§ 42. Udlejeren skal anvise et betalingssted her i

landet. Er der ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales på

udlejerens bopæl eller forretningssted her i landet. Indbetaling til et

pengeinstitut her i landet anses for betaling på det anviste

betalingssted.

§ 43. Lejen kan kræves betalt

månedsvis forud.

Stk. 2.

Forfalder lejen til betaling på en helligdag, en

lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den

efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når den sker

senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag

eller grundlovsdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.

§ 44. Reglerne i § 42 og § 43, stk. 2,

kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 9

Betaling for varme og vand m.v.

§ 45. Leverer udlejeren varme og varmt vand samt

andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan denne kræve sine

udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet.

Udlejeren kan ligeledes kræve sine udgifter til lejerens forbrug af

vand refunderet efter reglerne i dette kapitel, når forbruget fordeles

på grundlag af fordelingsmålere. Udgifterne hertil kan ikke

indeholdes i lejen, medmindre parterne har aftalt dette.

Stk. 2.

Udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab for

ejendommen. For så vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren

i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el

og gas til opvarmning, i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift.

Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af

energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning

af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i

bygninger, dog ligeledes medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige

udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og

afledningsafgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives

regnskabet.

Stk. 3.

Indeholder forbrugsregnskabet både udgifter til

kollektiv varmeforsyning og til vand, og er det ikke muligt at

fastsætte sammenfaldende regnskabsår eller afregningsperiode for

de to ydelser, jf. § 46, stk. 4, kan udlejeren vælge at

udarbejde et separat regnskab for vandudgifter efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 4.

Leverer udlejeren hverken varme eller varmt

vand, og afregnes lejerens forbrug af vand ikke på grundlag af

fordelingsmålere, kan udlejeren undlade at udarbejde

forbrugsregnskab. Udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og

vandbesparelser i bygninger, kan i så fald opkræves efter

reglerne i § 11.

§ 46. Forbrugsregnskabet skal udformes

således, at det fremgår, hvor stor en del af den enkelte lejers

samlede udgift, der vedrører varme og varmt vand, herunder udgifter,

som følger af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger,

og hvor stor en del, der vedrører vand. For hver af de to udgiftstyper

skal det ligeledes fremgå, hvorledes lejerens andel af de samlede

udgifter er beregnet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om

tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning, jf. § 49,

stk. 1, samt om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. § 49,

stk. 3. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt,

medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en

forringelse af lejerens retsstilling.

Stk. 2.

Regnskabsperioden er fra 1. juni til 31. maj, jf. dog

stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Udlejeren kan med 6 ugers varsel bestemme, at

regnskabet fremover skal afsluttes på en anden dato. Regnskabsperioden

ved overgang til et nyt regnskabsår må højst være 18

måneder.

Stk. 4.

For ejendomme, hvor leverancen af varme sker fra et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabsåret følge

varmeforsyningsanlæggets regnskabsår eller

aflæsningsperiode.

§ 47. Fordelingen af udgifterne til varme og varmt

vand samt udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og

vandbesparelser i bygninger, mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse

på grundlag af sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede

varmefordelingsmålere eller efter bruttoetageareal eller rumfang og,

for så vidt angår levering af varmt vand, efter antallet og arten

af varmtvandshaner samt antallet af værelser.

Stk. 2.

Udlejeren kan forlange, at den hidtidige fordeling af

vand- og varmeudgiften ændres, således at fordelingen fremover

skal ske på grundlag af fordelingsmålere.

Stk. 3.

Udgifter som følge af ændret fordeling

efter stk. 2 betragtes som forbedring.

Stk. 4.

Beslutninger efter stk. 2 kan gennemføres

med 6 ugers varsel til en forbrugsregnskabsperiodes begyndelse. Ved overgang

til afregning for vand efter fordelingsmålere skal lejen samtidig

nedsættes med et beløb, der svarer til den del af vandudgiften,

som hidtil har været indeholdt i lejen.

§ 48. Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en

betalingstermin forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til

dækning af lejerens andel i ejendommens forbrugsudgifter, jf.

§ 45, stk. 2, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i

lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af

løbende acontobidrag.

Stk. 2.

Bidragene betales med lige store beløb i

forbindelse med de almindelige lejebetalinger.

Stk. 3.

De samlede bidrag for et år må

højst opkræves med den udgift, som forventes at blive

pålignet for regnskabsperioden.

§ 49. Forbrugsregnskabet skal være kommet

frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets

udløb. Indeholder regnskabet udgifter vedrørende varme, som

leveres fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet

være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren

har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt

vand fra varmeforsyningsanlægget, såfremt dette tidspunkt er

senere end fristen efter 1. pkt. Indeholder regnskabet alene udgifter

vedrørende forsyning med vand samt udgifter, som følger af lov

om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, skal regnskabet

være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren

har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af vand fra

kommunen eller vandværket, såfremt dette tidspunkt er senere end

fristen efter 1. pkt.

Stk. 2.

Når forbrugsregnskabet er udsendt, skal

udlejeren på lejerens forlangende give lejeren eller lejerens

stedfortræder adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen

eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 3.

Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod

forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen

skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan

godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for boligretten senest 6 uger

efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde

sit krav i henhold til regnskabet.

§ 50. Har lejeren betalt for lidt i acontobidrag,

kan udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første

lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1

måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger

tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til

at betale i 3 lige store månedlige rater, således at

første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for

tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetalingen

senest betales på fraflytningsdagen.

Stk. 2.

Har lejeren betalt for meget i acontobidrag, skal det

for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i

første lejebetaling efter, at forbrugsregnskabet er udsendt.

§ 51. Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren

ved udløbet af den i § 49, stk. 1, nævnte frist,

mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af

lejeren.

Stk. 2.

Fremsendes regnskabet ikke inden 2 måneder efter

udløbet af den i § 49, stk. 1, nævnte frist, kan

lejeren undlade at indbetale acontobidrag, indtil lejeren har modtaget

regnskabet og har modtaget et eventuelt for meget betalt bidrag for den

afsluttede regnskabsperiode.

§ 52. Har udlejeren som følge af en

undskyldelig fejl glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet, kan

udlejeren til det følgende forbrugsregnskab overføre den del af

posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først

afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af

en overført udgift.

Stk. 2.

I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling mellem

lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse til de

berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og

tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i

§ 50 tilsvarende anvendelse.

§ 53. Uanset reglerne i dette kapitel kan

udlejeren forlange, at lejeren fremtidig betaler udgifter til forsyning med

varme, vand og elektricitet på grundlag af afregningsmålere

direkte til leverandøren. Ændringen kan gennemføres med 6

ugers varsel. Vedrører ændringen afregning for vand, som ikke

afregnes over forbrugsregnskabet, kan ændringen gennemføres med

6 ugers varsel. Ændringer af betalingsbetingelserne for varme og

vand gælder uanset tidligere modstående aftale.

Kapitel 10

Brugsrettens overgang til andre

§ 54. En lejer, der i henhold til aftale med

udlejer har ret til at fremleje det lejede, må ikke uden

ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil

medføre, at det lejede ikke længere kan tjene som grundlag for

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed.

Er den anden ægtefælle umyndig, meddeler værgen samtykket.

Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og § 20 i lov om

ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende anvendelse.

§ 55. Lejeren har ret til at lade en anden lejer

inden for samme branche fortsætte lejeforholdet på uændrede

lejevilkår (afståelsesret), medmindre udlejeren har vægtige

grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller

branchekendskab, til at modsætte sig dette. Tilkommer retten efter 1.

pkt. en fysisk eller en juridisk person, hvor hæftelsen ikke er

begrænset, har lejeren dog alene ret til at afstå til et aktie-

eller anpartsselskab, hvis lejeren har majoritet af stemmer i selskabet, og

kun, hvis lejeren ved selvskyldnerkaution eller på lignende måde

garanterer for ethvert krav ifølge kontrakten mod selskabet fra den

til enhver tid værende udlejers side. Et selskab, der er indtrådt

i lejeforholdet efter 2. pkt., har på samme måde alene ret til at

afstå til et aktie- eller anpartsselskab, hvis en fysisk person eller

en anden juridisk person, hvor hæftelsen ikke er begrænset, har

majoritet af stemmer i selskabet og opfylder betingelserne i 1. pkt., og kun,

hvis denne stiller sikkerhed som nævnt i 2. pkt. Ved senere

afståelse af lejemålet finder 3. pkt. tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Tidligere lejere har ret til at genindtræde i

lejeforholdet, såfremt lejeaftalen med den lejer, der er afstået

til, er ophørt på grund af misligholdelse eller opsigelse fra

lejerens side.

Stk. 3.

Genindtrædelsesretten er betinget af, at den

tidligere lejer har et tilgodehavende opstået i forbindelse med

handelen med den lejer, der er afstået til, og at udlejeren er

underrettet herom ved afståelsen. Det er desuden en betingelse, at den

tidligere lejer har holdt udlejer underrettet om sin adresse.

Stk. 4.

Udlejer skal underrette de lejere, der opfylder

betingelserne i stk. 3, om lejeforholdets ophør på grund af

misligholdelse eller opsigelse som nævnt i stk. 2 og give dem en

frist på mindst 2 og højst 4 uger til at erklære, om de

vil genindtræde i lejeforholdet. Underretning af flere lejere skal ske

samtidigt.

Stk. 5.

Ønsker flere lejere at genindtræde i

lejeforholdet, tilkommer genindtrædelsesretten den lejer, der senest

har afstået lejeforholdet. Det er dog en betingelse, at den i

stk. 4 nævnte frist er overholdt, og ved genindtrædelse

efter misligholdelse tillige en betingelse, at den tidligere lejer senest 2

uger efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren alle

dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger

ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med

lejeforholdets ophør. Overskrider en lejer disse frister, tilkommer

retten til at genindtræde den lejer, der herefter senest har

afstået lejeforholdet.

Stk. 6.

Lejeren må ikke uden sin ægtefælles

samtykke afstå lejemål om lokaler, hvortil

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed

er knyttet. § 54, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 56. Dør lejeren, har

ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet. Det samme

gælder, hvis lejeren modtager højeste eller mellemste

førtidspension og ikke ønsker at drive virksomheden

videre.

Stk. 2.

Modtager lejeren folkepension, og ønsker

lejeren ikke at drive virksomheden videre, har lejerens ægtefælle

ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige

grunde til at modsætte sig det. Overtager ægtefællen

ikke lejeforholdet, kan udlejeren ikke udleje til anden side på

lempeligere vilkår, end udlejeren har foreslået

ægtefællen.

Stk. 3.

I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde

har enhver af lejerens livsarvinger eller svigerbørn ret til at

overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at

modsætte sig det. Det er dog en betingelse, at lejerens

ægtefælle ikke ønsker at fortsætte eller overtage

lejeforholdet, jf. stk. 1 og 2. Det er endvidere en betingelse,

at den pågældende har fornødent kendskab til den branche,

hvori forretningen hidtil har været drevet, og ønsker selv eller

sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre.

Overtager den pågældende ikke lejeforholdet, kan udlejeren ikke

udleje til anden side på lempeligere vilkår, end udlejeren har

foreslået den pågældende.

Stk. 4.

I tilfælde af lejerens død kan

rettigheder efter stk. 1 eller 3 kun påberåbes, hvis

meddelelse om, at retten gøres gældende, er kommet frem til

udlejeren senest 6 uger efter, at dødsboets behandlingsmåde er

afgjort. Får lejeren pension, kan rettigheder efter stk. 1-3

påberåbes ved, at lejeren giver udlejeren meddelelse om, at

retten gøres gældende, senest samtidig med meddelelse om, at

lejeren får pension og ikke ønsker at drive virksomheden

videre.

Stk. 5.

Har lejeren afståelsesret, skal dødsboet

senest 6 uger efter, at boets behandlingsmåde er afgjort, give

meddelelse til udlejeren om, at afståelsesretten ønskes

udnyttet.

Stk. 6.

Har udlejeren i tilfælde af lejerens død

ikke rettidigt modtaget meddelelse efter stk. 4 eller 5, kan udlejeren

opsige lejeaftalen med sædvanligt varsel.

§ 57. I tilfælde af lejerens separation

eller skilsmisse eller ved omstødelse af lejerens ægteskab

afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen, hvilken

af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet.

Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til

lejemålet, har fortrinsret til dette.

§ 58. Har lejeren forladt sin

ægtefælle, har ægtefællen ret til at fortsætte

lejeforholdet efter reglen i § 56, stk. 1.

§ 59. Lejeren kan ikke give afkald på de

rettigheder, der tilkommer lejeren eller andre efter § 54, § 56,

stk.1-3, og §§ 57 og 58.

Kapitel 11

Opsigelse

§ 60. Lejeren kan frit opsige lejeaftalen.

Stk. 2.

Lejeren må dog ikke uden sin

ægtefælles samtykke opsige lejeforhold om lokaler, hvortil

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed

er knyttet. § 54, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 61. Udlejeren kan opsige lejeforhold

om

1) lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug

på banegårde, i teatre, foreningsbygninger,

forlystelsesanlæg, skove, parker og lignende, hvor forretningen

må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der

benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen

står i direkte tilknytning til disse, og

2) garager, stalde og lignende.

Stk. 2.

Andre lejeforhold kan udlejeren, bortset fra opsigelse

efter § 14, kun opsige i følgende tilfælde:

1) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede, jf.

dog stk. 3 og § 62.

2) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af

ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes, jf. dog §

62.

3) Når lejeren trods udlejerens påmindelse ikke har

iagttaget god skik og orden ved det lejedes benyttelse, eksempelvis når

lejeren ved støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller

trusler herom eller på anden måde har været til ulempe for

ejendommen eller dem, der lovligt færdes i ejendommen, herunder

når lejerens adfærd medfører gener for de

pågældende personer som generel utryghed, forråelse af

ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko, uden at forholdet

er af en sådan art, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden

varsel.

4) Når vægtige grunde i øvrigt gør det

særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra

lejeforholdet, jf. dog § 62.

Stk. 3.

En opsigelse efter stk. 2, nr. 1, skal være

rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold, idet der bl.a. skal

tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen. Opsigelse

efter stk. 2, nr. 1, kan ikke ske i de i § 62 nævnte

lejeforhold med henblik på at drive erhverv i samme branche som

lejerens.

Stk. 4.

Opsiges en lejer efter stk. 2, nr. 2, skal

udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje lokaler af samme

art som de opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen

sker udleje af lokaler.

Stk. 5.

Lejeren kan opsiges, uanset om den i stk. 2, nr.

3, beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, dennes personale

eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, herunder ved

fremleje.

Stk. 6.

Er der aftalt uopsigelighed fra udlejerens side, kan

der i uopsigelighedsperioden ikke ske opsigelse efter stk. 2, nr.

1, 2 og 4.

§ 62. En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed,

hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning

og værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter § 61,

stk. 2, nr. 1, 2 og 4, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af

begge parters forhold.

Stk. 2.

Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der bl.a.

tages hensyn til, hvor længe virksomheden har været drevet i de

lejede lokaler, lejerens forbedringer af disse og værdien af

kundekredsen.

§ 63. Det kan aftales, at en lejeaftale skal

være tidsbestemt, således at lejeforholdet ophører uden

opsigelse ved udløbet af den aftalte lejetid. Den tidsbestemte

lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i lejeperioden,

medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet misligholder

aftalen.

Stk. 2.

Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i

mere end 3 måneder efter den aftalte lejetids udløb, uden at

udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet

på de aftalte vilkår bortset fra vilkåret om

tidsbegrænsning.

Stk. 3.

Tidsbegrænsningen kan tilsidesættes, hvis

den på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke var

tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold. Sag herom skal

være anlagt senest 1 år efter lejeforholdets påbegyndelse,

dog senest 6 måneder før den aftalte lejetids udløb. Er

den tidsbestemte lejeaftale indgået for et kortere tidsrum end 6

måneder, skal retssag være anlagt uden ugrundet ophold efter

lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 4.

Ved bortfald eller tilsidesættelse af

tidsbegrænsningen efter stk. 2 og 3 fortsætter

lejeforholdet, og § 14 finder anvendelse på lejeforhold, der ikke

er omfattet af § 62.

§ 64. Opsigelsesvarslet for lejer og udlejer er 3

måneder til den første i en måned. Dog er

opsigelsesvarslet 1 måned for lejeforhold om garager, stalde og

lignende.

Stk. 2.

Ved opsigelse efter § 61, stk. 2, nr. 1, har

lejeren krav på et opsigelsesvarsel på 1 år til aftalt

flyttedag.

Stk. 3.

Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets

udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at genudleje det

lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning

efter fradrag af rimelige omkostninger, skal fragå i udlejers krav over

for lejeren.

§ 65. Udlejerens opsigelse efter § 61,

stk. 2, skal være skriftlig og indeholde oplysning om

opsigelsesgrunden samt lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.

stk. 2. Opsigelsen skal tillige indeholde oplysning om lejerens

rettigheder efter §§ 66 og 67. Indeholder opsigelsen ikke disse

oplysninger, er den ugyldig, medmindre udlejeren kan godtgøre, at

manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

Stk. 2.

Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren

senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til lejeren,

fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag

ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i 1. pkt.

nævnte frist, hvis udlejeren ønsker at opretholde

opsigelsen.

§ 66. Ved opsigelse af andre lejeforhold end de

nævnte i § 61, stk. 1, skal udlejeren bortset fra ved

opsigelse som følge af lejerens misligholdelse betale lejeren

erstatning for det tab, som denne lider som følge af opsigelsen, jf.

stk. 2, samt godtgørelse for tabt goodwill, jf. stk. 3.

Stk. 2.

I erstatningen efter stk. 1 indgår blandt

andet

1) lejerens flytteudgifter,

2) værdiforringelse af lejerens inventar, installationer og

lignende som følge af flytningen,

3) værdien efter driftsmæssige afskrivninger af de

installationer, forbedringer og andre indretninger, som lejeren med

udlejerens samtykke har udført i det lejede for egen regning, og som

lejeren ikke kan medtage uden væsentligt tab, medmindre lejeren har

forpligtet sig til at foretage retablering,

4) driftstab i normal flytteperiode,

5) lejerens rimelige udgifter til sagkyndig bistand og

6) andre udgifter, som med rimelighed kan henføres til

opsigelsen.

Stk. 3.

Udlejeren skal ud over de i stk. 2 nævnte

tabsposter betale lejeren i et lejeforhold, der er omfattet af § 62, en

godtgørelse for værdien af den del af lejerens

kundekreds, der mistes som følge af flytningen. Godtgørelsen

beregnes med udgangspunkt i virksomhedens årlige nettooverskud,

medmindre dette på grund af særlige forhold vil være

urimeligt.

Stk. 4.

Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1

skal der ses bort fra de ændringer, som lejeren har foretaget efter det

tidspunkt, hvor lejeforholdet er opsagt. Lejeren har dog ret til erstatning

for ændringer, som lejeren har gennemført efter dette tidspunkt,

fordi de pågældende ændringer har været påbudt

af en offentlig myndighed eller fastsat ved lov.

Stk. 5.

Lejeren skal udfolde sædvanlige og rimelige

bestræbelser på at begrænse sit tab.

Stk. 6.

Lejeren skal ikke fraflytte, før lejeren har

modtaget den erstatning og godtgørelse, der er aftalt eller

tilkendt, eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden

måde har stillet betryggende sikkerhed for beløbets

betaling.

Stk. 7.

Ved uenighed om erstatningens og godtgørelsens

størrelse kan boligretten tage stilling til størrelsen af den

sikkerhed, som udlejeren skal stille, jf. stk. 6.

Stk. 8.

Lejeren kan ikke kræve udbetaling på

grundlag af en stillet sikkerhed, før erstatningens og

godtgørelsens størrelse er endeligt fastsat og

lejeren er fraflyttet lejemålet.

Stk. 9.

En aftalt eller af boligretten fastsat sikkerhed skal

stilles senest 3 uger før, at lejeren skal fraflytte. Lejeren kan dog

tidligst kræve sikkerheden stillet 3 uger efter, at dens

størrelse er endelig fastsat.

Stk. 10.

Stiller udlejeren ikke den aftalte eller fastsatte

sikkerhed, bortfalder opsigelsen, og lejeforholdet fortsætter på

de hidtil gældende vilkår. Opsigelsen bortfalder dog kun, hvis

sikkerheden ikke er stillet senest 1 uge efter, at skriftligt påkrav

herom er kommet frem til udlejeren. Påkravet skal være afgivet

efter, at fristen i stk. 9 for stillelse af sikkerhed er udløbet,

og skal angive, at lejeren vil betragte opsigelsen som bortfaldet, hvis

sikkerheden ikke stilles inden fristens udløb.

§ 67. Vil lejeren godkende opsigelsen, men

kræve erstatning og godtgørelse efter § 66, skal lejeren

meddele udlejeren dette senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til

lejeren. Størrelsen og sammensætningen af lejerens krav skal

fremgå af meddelelsen.

Stk. 2.

Ved uenighed om erstatningen og godtgørelsen

efter § 66 skal lejeren anlægge sag ved boligretten senest 6 uger

efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.

Stk. 3.

For de i § 62 nævnte lejeforhold kan

boligretten fastsætte, at hele erstatningen og godtgørelsen

eller en del heraf skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren på

ny åbner virksomhed i samme branche inden for en af retten fastsat

tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat

afstand fra det tidligere lokale.

Stk. 4.

Lejeren må ikke åbne virksomhed i samme

branche inden for den af retten fastsatte afstand i tid og sted, før

lejeren har tilbagebetalt erstatning og godtgørelse i overensstemmelse

med reglerne i stk. 3.

§ 68. Reglerne i § 61, stk. 2-6,

§ 63, stk. 2 og 3, og §§ 64 og 65 kan, for så

vidt angår opsigelse fra udlejerens side, ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren.

Det samme gælder desuden reglerne i § 62, § 66 og § 67,

stk. 1 og 2, for de i § 62 nævnte lejeforhold.

Stk. 2.

Lejeren kan ikke give afkald på sin

ægtefælles ret efter § 60, stk. 2.

Kapitel 12

Ophævelse

§ 69. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i

følgende tilfælde, jf. dog § 70:

1) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt

rettidigt, jf. stk. 2 og 3.

2) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke

trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

3) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre

får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil, jf. §§ 25, 29

og 73.

4) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med

udlejeren.

5) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold

efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.

6) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede

til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil, og

trods udlejerens indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

7) Når lejeren trods udlejerens påmindelse

tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og orden i

ejendommen, eksempelvis når lejeren ved stærkt støjende

adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på

anden måde er til ulempe for ejendommen eller dem, der lovligt

færdes i ejendommen, herunder når lejerens adfærd

medfører gener for de pågældende personer som generel

utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller

sundhedsmæssig risiko. § 61, stk. 5, finder tilsvarende

anvendelse.

8) Når lejeren af en butik, et hotel, en restauration og lignende

trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen

åben og i forsvarlig drift.

9) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at

udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets

udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til

ophør.

10) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser

på en sådan måde, at lejerens fjernelse er

påkrævet.

Stk. 2.

Ved pligtig pengeydelse forstås forfaldne krav,

der udspringer af denne lov eller lejeaftalen.

Stk. 3.

Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som

følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen

senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til

lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste

rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan

ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb.

§ 43, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for

påkravet kan udlejeren kræve 108 kr. med tillæg af 2 pct.

af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte

beløb på 108 kr. er opgjort i 1999-niveau og reguleres én

gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i

en 12-måneders periode sluttende i juni måned året

før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Gebyret er pligtig

pengeydelse i lejeforholdet.

§ 70. Skønnes det forhold, der lægges

lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning, kan udlejeren

ikke hæve lejeaftalen.

Stk. 2.

Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i

§ 69, stk. 1, nr. 1-6, nævnte forhold, hvis de er rettet,

inden udlejeren hæver lejeaftalen.

§ 71. Når udlejeren hæver lejeaftalen,

skal lejeren straks fraflytte. Lejeren skal betale leje m.v. for

tiden, indtil lejeren kunne flytte med aftalt varsel. Lejeren skal endvidere

erstatte udlejeren ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejerens

udsættelse af det lejede.

Stk. 2.

Udlejeren skal bestræbe sig på at

genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved

genudlejning, skal fragå i udlejerens krav over for lejeren.

§ 72. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at

udlejeren skal kunne hæve aftalen af andre grunde end de i § 69

nævnte, eller at disse skal have videregående følger for

lejeren end fastsat i § 71. § 70 kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren.

Kapitel 13

Lejerens fraflytning

§ 73. Er der afgivet opsigelse, eller skal det

lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give udlejeren adgang

til at bese det lejede. Det samme gælder, hvis ejendommen eller det

lejede påtænkes solgt. Lejeren fastsætter tiden herfor. Den

skal være mindst 2 timer hver anden hverdag på et tidspunkt, der

er bekvemt for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af

udlejeren eller dennes stedfortræder, når lejeren ikke er

repræsenteret.

Stk. 2.

Lejeren skal senest 8 dage før fraflytning

opgive den adresse, som meddelelser, herunder indsigelser efter § 74,

kan sendes til.

§ 74. Det lejede skal være fraflyttet senest

kl. 12.00 på fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i

samme stand som ved overtagelsen med undtagelse af den forringelse, som

skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens

vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at

udbedre.

Stk. 2.

Udlejeren kan ikke gøre krav gældende

vedrørende lejemålets stand ved fraflytningen, når der er

forløbet mere end 4 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog

ikke, hvis lejeren har handlet svigagtigt, eller hvis mangelen ikke kan

erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed. I de i 2.

pkt. nævnte tilfælde skal udlejeren gøre kravet

gældende uden ugrundet ophold efter, at mangelen er eller burde

være opdaget.

§ 75. Forbedringer, som lejeren har foretaget,

må kun fjernes, når lejeren bringer det lejede i den stand, hvori

lejeren overtog det.

Stk. 2.

Har lejeren med udlejerens samtykke foretaget

ændringer af det lejede, kan udlejeren kun kræve retablering,

når udlejeren har taget forbehold herom.

Kapitel 14

Tvistebehandling

§ 76. Tvister, som udspringer af denne lov eller

lejeaftalen, om lokaler, der er omfattet af denne lov, indbringes i 1.

instans for byretten. Retten benævnes boligretten.

Stk. 2.

Om boligretten gælder reglerne i kapitel

XVIII i lov om leje.

§ 77. Parterne kan aftale, at tvister som

nævnt i § 76, stk. 1, helt eller delvis skal

afgøres ved voldgift.

Stk. 2.

Hvis parterne har aftalt voldgift, træder

voldgiftsretten i stedet for boligretten i de i § 6, stk. 2, § 10,

stk. 6, § 13, stk. 10, § 32, stk. 4 og 5, § 49, stk. 3, §

63, stk. 3, § 65, stk. 2, § 66, stk. 7, og § 67, stk. 2,

nævnte tilfælde.

Kapitel 15

Opsigelse som følge af ekspropriation eller til

fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der

kan foretages ekspropriation

§ 78. Opsiges en lejer efter § 61,

stk. 2, nr. 2, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til

godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på

grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et

formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation.

Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden

videreføres og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med

rimelighed kunne være undgået.

Stk. 2.

Godtgørelse efter stk. 1 ydes til

dækning af

1) tab på inventar og installationer,

2) driftstab i flytteperioden,

3) flytteudgifter og

4) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Stk. 3.

Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes,

i det omfang der ydes erstatning.

Stk. 4.

Såfremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv

skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af

opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse,

der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for

perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen.

Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales,

når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter

stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede

taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være

indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen.

§ 79. Anlægsmyndigheden refunderer

kommunalbestyrelsens udgifter til godtgørelse efter § 78.

Stk. 2.

By- og boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om fastsættelsen af godtgørelse efter

§ 78 og om fastsættelsen af de administrative udgifter, som

følger af kommunalbestyrelsens pligt til at beregne og udbetale

godtgørelse efter § 78.

Kapitel 16

Lejeaftaler indgået inden den 1. januar 2000

§ 80. For lejeaftaler, der er indgået inden

den 1. januar 2000, sker regulering af lejen til ikrafttræden inden

udgangen af 2002 efter reglerne i §§ 81-83, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

En aftale i henhold til de hidtil gældende

regler i § 9, stk. 2 eller 3, i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, om fraskrivelse af

retten til at kræve lejen reguleret i en årrække ud over de

i den nævnte lovs §§ 3 og 5 nævnte 4 år skal

respekteres.

Stk. 3.

En aftale i henhold til tidligere lovgivning om

regulering af lejen i medfør af særlige reguleringsklausuler

på anden måde end efter det lejedes værdi skal respekteres.

Er aftalen indgået den 1. januar 1992 eller senere, gælder

betingelserne i de hidtil gældende regler i § 9, stk. 4, i lov om

lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648

af 25. juli 1995, for regulering af lejen efter særlige

reguleringsklausuler.

Stk. 4.

Reguleres lejen som nævnt i stk. 3, og er

aftalen indgået den 1. januar 1992 eller senere, kan udlejeren ikke

kræve lejen reguleret efter § 81, medmindre det udtrykkeligt

fremgår af aftalen, at lejen tillige skal kunne reguleres efter de

hidtil gældende regler i § 3 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995.

Stk. 5.

For de i stk. 1 nævnte aftaler skal varsling af

lejeregulering til ikrafttræden den 1. januar 2003 eller senere ske

efter reglerne i § 13. Lejereguleringen kan dog tidligst få virkning 4

år efter lejeforholdets begyndelse eller efter det tidspunkt, hvor der

er trådt en lejeforhøjelse henholdsvis lejenedsættelse i

kraft i henhold til de hidtil gældende regler i §§ 3 eller 5 i lov om

lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648

af 25. juli 1995, eller i henhold til §§ 81 eller 83 i denne lov. Endvidere

skal en aftale i henhold til de hidtil gældende regler i § 9, stk. 2

eller 3, i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, om fraskrivelse af retten

til at kræve lejen reguleret i en årrække ud over de i den

nævnte lovs §§ 3 og 5 nævnte 4 år respekteres. Reguleres

lejen som nævnt i stk. 3, og er aftalen indgået den 1. januar

1992 eller senere, kan udlejeren ikke kræve lejen reguleret efter § 13,

medmindre det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at lejen tillige skal

kunne reguleres efter de hidtil gældende regler i § 3 i lov om

lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648

af 25. juli 1995.

§ 81. Er lejen væsentligt lavere end det

lejedes værdi, kan udlejeren forlange lejen forhøjet til det

beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Krav om

lejeforhøjelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter

lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst er trådt

en lejeforhøjelse i kraft som følge af, at lejen var

væsentligt lavere end det lejedes værdi.

Stk. 2.

Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi

ses der bort fra:

1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med

udlejerens tilladelse.

2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om

sanering og efter § 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Dette gælder dog

ikke ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil

der er ydet støtte efter disse love.

3) Lejeforhøjelse og forbedringer efter § 60, stk. 5,

i lov om byfornyelse og boligforbedring.

4) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning,

ombygning eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet

udføre efter aftale med lejeren.

Stk. 3.

Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi

tages der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse

har betalt til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren

tidligere været ejer og bruger af lejemålet, og er lejeaftalen

indgået med den nuværende ejer som en del af aftalen om dennes

køb af ejendommen, således at der er sammenhæng mellem

købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn

hertil.

Stk. 4.

Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren

godtgøre, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en

repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området,

som er sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art,

størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Lejemålene skal endvidere være sammenlignelige med hensyn til

vilkår, herunder om der er afståelses- og

genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales

andre udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter. Ved

sammenligningen ses bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter

samme lovs § 67, stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter udgangen

af 1994, medmindre lejemålet er beliggende i en ejendom, der er

omfattet af en beslutning, hvor boligministeren har tilladt, at

bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse

og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993,

fortsat finder anvendelse efter udgangen af 1994.

Stk. 5.

Ved retssager om det lejedes værdi finder reglen

i retsplejelovens § 344 om rettens fri bevisbedømmelse

anvendelse.

Stk. 6.

Forhøjelsen fordeles over 4 år,

således at forhøjelsen pr. år udgør ¼ af den

samlede lejeforhøjelse.

Stk. 7.

Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt

uopsigelighed, når udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere

lejen.

§ 82. Lejeforhøjelse efter § 81 kan

gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 2.

Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes

skriftligt og indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens

størrelse og af fordelingen i henhold til § 81, stk. 6.

Kravet skal tillige indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen

samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3.

Vil lejeren ikke godkende kravet om

lejeforhøjelse, skal lejeren skriftligt fremsætte indsigelse

senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem.

Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet

om lejeforhøjelse.

Stk. 4.

Indtil boligrettens afgørelse foreligger, kan

udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse som en

foreløbig lejeforhøjelse. Lejeforhøjelsen må dog

ikke overstige 25 kr. pr. m² bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i

overensstemmelse med rettens afgørelse. Regulering af depositum kan

ikke forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af

retten. Tilbagebetaling til lejerne af for meget betalt leje forrentes fra

betalingstidspunktet med en årlig rente, der svarer til den rente, der

er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket

betaling m.v.

§ 83. Er lejen væsentligt højere end

det lejedes værdi, kan lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til

et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Krav om lejenedsættelse kan tidligst

fremsættes med virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse

eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejenedsættelse

i kraft som følge af, at lejen var væsentligt højere end

det lejedes værdi. En lejenedsættelse kan tidligst få

virkning 3 måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3.

Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi

ses der bort fra de i § 81, stk. 2, nævnte

omstændigheder, medens der tages hensyn til de i § 81,

stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder

§ 81, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse, dog således

at dokumentationspligten påhviler lejeren.

Stk. 4.

Nedsættelsen fordeles over 4 år,

således at nedsættelsen pr. år udgør ¼ af den

samlede lejenedsættelse.

§ 84. Parterne i lejeforholdet kan aftale,

at spørgsmålet om regulering af lejen skal afgøres

ved voldgift.

§ 85. Reglerne i §§ 80-83 kan ikke ved aftale

fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 17

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 86. Loven træder i kraft den 1. januar

2000 og har virkning for lejeaftaler, der indgås den 1. januar 2000 og

senere.

Stk. 2.

Loven har desuden virkning for lejeaftaler, der er

indgået inden den 1. januar 2000, jf. dog § 89.

Stk. 3.

Uanset §§ 85 og 89 kan lejeforholdets parter fra den

1. januar 2000 indgå aftale om, at reglerne i kapitel 1-15 finder

anvendelse på de i stk. 2 nævnte lejeaftaler. § 80, stk. 5, 2.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse, når der er indgået aftale i

henhold til 1. pkt. om, at reglerne i § 13 i denne lov finder anvendelse. Ved

ændringer i lejeaftaler som nævnt i 1. pkt. efter udgangen af

1999, herunder ved tillæg, kan det angives, om reglerne i kapitel 1-15

i denne lov finder anvendelse. Har parterne ikke angivet noget, anses aftalen

for omfattet af stk. 2.

§ 87. Lov om lejeregulering i

erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995,

ophæves med udgangen af 1999.

Stk. 2

. Der kan inden den 1. januar 2000 ske varsling efter

den i stk. 1 nævnte lov til ikrafttræden af det varslede

senest den 1. april 2000.

§ 88. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse

nr. 165 af 10. marts 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 26.

juni 1998 og § 2 i lov nr. 899 af 16. december 1998, foretages

følgende ændring:

1.

I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Loven gælder ikke for lejeforhold,

som er omfattet af lov om leje af erhvervslokaler m.v.«.

Stk. 2

. Der kan inden den 1. januar 2000 ske varsling efter

lov om leje til ikrafttræden af det varslede senest den 1. april

2000.

§ 89. For de i § 86, stk. 2, nævnte aftaler

finder de regler om krav til fremhævelse i aftalen af bestemmelser, der

pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren

mindre rettigheder end angivet i loven, der var gældende som

gyldighedsbetingelser på tidspunktet for aftalens indgåelse,

anvendelse.

Stk. 2

. For de i § 86, stk. 2, nævnte aftaler finder de

regler, der var gældende for tidspunktet for aftalens indgåelse,

anvendelse på følgende forhold, medmindre andet er

aftalt:

1) Lejerens ret til at lade en anden lejer inden for samme branche

fortsætte lejeforholdet på uændrede vilkår

2) Lejerens ret til at genindtræde i lejeforholdet

3) Lejerens vedligeholdelsespligt

4) Beskyttelse mod konkurrerende virksomhed.

Stk. 3

. Bortfalder en lejeaftale som nævnt i § 86, stk.

2, som følge af, at det lejede er ødelagt ved brand eller anden

ulykke, finder § 24, stk. 2 og 3, ikke anvendelse.

Stk. 4

. En lejer i et lejeforhold som nævnt i § 86, stk.

2, har ikke ret til at foretage ombygninger og installationer efter reglerne

i § 38.

Stk. 5

. En lejer i et lejeforhold som nævnt i § 86, stk.

2, der vedrører en forretning i butikscentre eller lignende

butiksfællesskaber, er ikke omfattet af reglen i § 39, stk. 2, 2. pkt.,

om længste åbningstid, hvis lejeaftalen er indgået inden

den 1. juli 1995.

Stk. 6

. Opsiges en lejer i et lejeforhold som nævnt i §

86, stk. 2, der ikke er omfattet af § 62, har lejeren ikke krav på

erstatning efter lovens §§ 66 og 67 for opsigelsen.

Stk. 7

. Er en aftale som nævnt i § 86, stk. 2,

tidsbestemt, fortsætter lejeforholdet ved bortfald eller

tilsidesættelse af tidsbegrænsningen efter § 63, stk. 2 og 3. §

63, stk. 4, finder ikke anvendelse.

§ 90. By- og boligministeren fastsætter

nærmere regler om beregning af erhvervslokalers bruttoetageareal i

henhold til denne lov.

§ 91.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 20.

december 1999

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Jytte Andersen

Lignende dokumenter