Lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 84 afgørelser
Domsdatabasen 43, Landsskatteretten 15, Huslejenævnene 9, Retsinformation 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5, Advokatnævnet 2
- § 13 33
- § 66 11
- § 1 8
- § 61 6
- § 18 5
- § 65 5
- § 10 5
- § 80 4
- § 64 4
- § 69 4
- § 21 3
- § 71 3
- § 76 3
- § 47 3
- § 19 2
De nyeste afgørelser
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst Landsskatteretten · 4. september 2026
- Afgørelse — Gentofte Kommune Huslejenævnene · 19. august 2026
- Sag om hvorvidt Sagsøger A/S under konkurs efter konkurslovens § 61, stk. 1, kan konkursregulere opsigelsesvarslet i en lejekontrakt indgået mellem det konkursramte selskab og Sagsøgte A/S, som er ophævet inden konkursen Domsdatabasen · 18. august 2026
- Lejeforhold mv. i private boliger i almindelighed — Sønderborg Kommune Huslejenævnene · 24. juni 2026
- Afgørelse — Frederiksberg Kommune Huslejenævnene · 28. august 2025
- Sagen drejer sig om markedslejeforhøjelse, jf. erhvervslejelovens § 13. Domsdatabasen · 27. juni 2025
- Afgørelse — Københavns Kommune Huslejenævnene · 18. juni 2025
- Afgørelse — Københavns Kommune Huslejenævnene · 18. juni 2025
- Afgørelse — Københavns Kommune Huslejenævnene · 18. juni 2025
- Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften Landsskatteretten · 9. maj 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om leje af erhvervslokaler m.v.
(erhvervslejelov)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for leje, herunder
fremleje, af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse.
Stk. 2.
Omfatter en lejeaftale såvel lokaler, der er
udlejet til beboelse, som lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end
beboelse, og er lokalerne beliggende i hver sin fysiske enhed, gælder
§§ 9-13, 31 og 32 for de lokaler, der udelukkende er
udlejet til andet end beboelse.
Stk. 3.
Loven gælder, selv om lejen skal betales med
andet end penge, herunder med arbejde.
§ 2. Loven gælder ikke, i det omfang
lejeforholdet er omfattet af særlige regler i anden lovgivning.
§ 3. Ved én ejendom forstås i denne
lov
1) ét matrikelnummer,
2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal
holdes forenet,
3) bygning på lejet grund, som har eget ejendomsblad i tingbogen,
eller
4) én ejerlejlighed.
§ 4. Lovens fravigelige bestemmelser finder
Læs alt
anvendelse, medmindre andet er aftalt mellem lejer og udlejer eller må
anses for indeholdt i aftalen.
Kapitel 2
Lejeaftalen
§ 5. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede
skal udfærdiges skriftligt, når en af parterne kræver
det.
Stk. 2.
Det skal specificeret fremgå af lejeaftalen,
hvilke udgiftsarter lejeren ud over lejen skal betale til udlejeren
vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter,
der ikke er kendte ved lejeaftalens indgåelse. Den anslåede
størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder
lejeaftalen ikke en eller flere af disse oplysninger, kan udlejeren
ikke opkræve den eller de pågældende udgifter,
medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en
forringelse af lejerens retsstilling.
Stk. 3.
Det skal endvidere specificeret fremgå af
lejeaftalen, hvilke udgifter der ud over brændsel indgår i
forbrugsregnskabet, jf. § 45, stk. 2. Stk. 2, 2.-4. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I lejeaftalen skal det oplyses, hvilken dato der tages
udgangspunkt i ved regulering for fremtidige skatte- og
afgiftsændringer efter §§ 10-12. Har udlejeren undladt at give
disse oplysninger, lægges ved regulering af lejen, jf. §§ 10-12,
den størrelse af skatter og afgifter til grund, som påhviler
ejendommen ved lejeforholdets begyndelse, og som er meddelt udlejeren ved
lejeaftalens indgåelse.
§ 6. Lejerens rettigheder efter reglerne i denne
lov er gyldige mod enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om
forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende, når disse
beløb tilsammen ikke overstiger et halvt års leje.
Stk. 2.
Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav
efter stk. 1 dog være gjort gældende ved sagsanlæg
inden 1 år fra ophørstidspunktet, såfremt det skal kunne
gøres gældende mod en anden ejer end den, som ejede ejendommen,
da kravet forfaldt. Endvidere skal bekræftet genpart af
stævningen tinglyses uden ugrundet ophold, jf. tinglysningslovens
§ 12, stk. 4.
§ 7. En lejeaftale kan ændres eller
tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt
eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende,
jf. aftalelovens § 36.
§ 8. Reglerne i §§ 5 og 6 kan ikke ved aftale
fraviges til skade for lejeren. § 7 kan ikke fraviges ved aftale.
Kapitel 3
Lejefastsættelse, lejeregulering og ændring
af lejevilkår
§ 9. Fastsættelse af lejens størrelse
ved lejeaftalens indgåelse og lejens regulering i lejeperioden sker
efter parternes aftale.
Stk. 2.
Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for
at udgøre det beløb, der svarer til markedslejen for det
pågældende lejeforhold, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3.
pkt.
§ 10. Forøges de ejendomsskatter, der
påhviler ejendommen, kan udlejeren forlange udgiften udlignet gennem en
lejeforhøjelse for de lokaler, som skatten vedrører.
Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.
Stk. 2.
I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en
særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om
bygningsfredning, kan udlejeren, uanset om ejendommene er fritaget for
ejendomsbeskatning, kræve lejeforhøjelse efter stk. 1,
såfremt der sker forhøjelse af den ejendomsskat, der kunne have
været opkrævet, hvis ejendommen ikke var fredet.
Stk. 3.
Lejeforhøjelsen fordeles i forhold til den
gældende leje på varslingstidspunktet eller, hvor der ikke er
fastsat nogen leje, den leje, der svarer til markedslejen for det
pågældende lejeforhold, jf. § 13, stk. 1.
Stk. 4.
Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3
måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog kræves med
virkning fra det tidspunkt, udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet
om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder efter dette
tidspunkt.
Stk. 5.
Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes
skriftligt og indeholde en beregning af, hvorledes ændringen af lejen
fremkommer, samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse,
jf. stk. 6. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt,
medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en
forringelse af lejerens retsstilling.
Stk. 6.
Vil lejeren ikke godkende kravet om
lejeforhøjelse, skal lejeren senest 6 uger efter, at kravet er kommet
frem, fremsætte skriftlig indsigelse, der angiver, på hvilke
punkter kravet ikke kan godkendes. Udlejeren skal da anlægge sag ved
boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren
ønsker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.
§ 11. Reglerne i § 10 gælder
også, hvis der pålægges ejendommen nye eller
forøgede afgifter til vand, el, renovation, kloak, skorstensfejning og
kontrolmåling, justering og rensning af fyringsanlæg,
energimærkning og udarbejdelse af energiplan m.v. i medfør af
lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger efter takster, der er
fastsat eller godkendt af det offentlige.
Stk. 2.
Reglerne i § 10 gælder også, hvis der
pålægges ejendommen nye vej-, kloak- eller lignende bidrag til
det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen som en engangsydelse, kan
udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på lejerne gennem
en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket
udlejerens udlæg med tillæg af sædvanlige
finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens
udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet
kontant.
§ 12. Bortfalder eller nedsættes de i
§§ 10 og 11 nævnte skatter, afgifter eller bidrag, skal udlejeren
med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende
lejenedsættelse for de lokaler, i hvis leje udgiften har været
indregnet. I ejendomme som nævnt i § 10, stk. 2, kan et
beløb svarende til den ejendomsskat, der til enhver tid kunne have
været opkrævet, dog opkræves som en del af lejen, uanset om
en ejendom er fritaget for ejendomsbeskatning.
Stk. 2.
Udlejeren skal give lejeren skriftlig meddelelse om
nedsættelsen af lejen senest 6 uger efter, at meddelelsen om
nedsættelsen af udgiften efter stk. 1 er kommet frem til
udlejeren.
§ 13. Hver part i lejeforholdet kan i lejeperioden
forlange lejen reguleret til markedslejen, hvis den gældende leje er
væsentligt lavere eller væsentligt højere end
markedslejen. Ved markedslejen forstås den leje, som en kyndig lejer og
en kyndig udlejer på varslingstidspunktet ville aftale for det
pågældende lejeforhold, blandt andet under hensyntagen til
vilkår, lokalernes beliggenhed, anvendelse, størrelse, kvalitet,
udstyr og vedligeholdelsestilstand. Ved tvister om størrelsen
af den fremtidige leje finder reglen i retsplejelovens § 344 om rettens
fri bevisbedømmelse anvendelse.
Stk. 2.
Kravet om regulering af lejen kan dog tidligst
få virkning 4 år efter lejeperiodens begyndelse og tidligst 4
år efter ikrafttræden af en vilkårsændring i
medfør af § 14. Krav om lejeforhøjelse kan tidligst
få virkning 4 år efter det tidspunkt, hvor en
lejeforhøjelse efter stk. 1 sidst er trådt i kraft. Krav om
lejenedsættelse kan tidligst få virkning 4 år efter det
tidspunkt, hvor en lejenedsættelse efter stk. 1 sidst er
trådt i kraft.
Stk. 3
. Ved aftalte væsentlige ændringer af
vilkårene for lejeforholdet, herunder lejens størrelse, kan krav
om regulering af lejen tidligst få virkning 4 år efter det
tidspunkt, hvor vilkårene for lejeforholdet ændres, hvis parterne
har aftalt dette i forbindelse med indgåelse af aftalen om
vilkårsændringer.
Stk. 4.
Reguleringen fordeles over 4 år, således
at reguleringen pr. år udgør ¼ af den samlede regulering.
Stk. 5.
Regulering til markedsleje kan ske uanset aftalt
uopsigelighed.
Stk. 6.
Ved vurderingen af lejen i forhold til markedslejen
ses der bort fra:
1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med
udlejerens tilladelse.
2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om
sanering og efter § 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Dette gælder
dog ikke ved den første lejefastsættelse for forbedringer,
hvortil der er ydet støtte efter de nævnte love.
3) Lejeforhøjelse og forbedringer efter § 60, stk. 5,
i lov om byfornyelse og boligforbedring.
4) Lejeforhøjelse og forbedringer efter lov om byfornyelse.
5) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning,
ombygning eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet
udføre efter aftale med lejeren.
Stk. 7.
Ved vurderingen af lejen i forhold til markedslejen
tages der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse
har betalt til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren
tidligere været ejer og bruger af lejemålet, og er lejeaftalen
indgået som en del af aftalen om dennes salg af ejendommen,
således at der er sammenhæng mellem salgsprisen og lejens
størrelse, tages der tillige hensyn hertil.
Stk. 8.
Lejereguleringen kan gennemføres med 3
måneders varsel. Kravet om regulering af lejen skal være
skriftligt og skal indeholde en angivelse af lejereguleringens
størrelse. Kravet skal tillige indeholde oplysning om adgangen til at
gøre indsigelse, jf. stk. 9. Indeholder kravet ikke disse
oplysninger, er det ugyldigt, medmindre den, der har fremsat kravet, kan
godtgøre, at mangelen ikke har bevirket en forringelse af den anden
parts retsstilling.
Stk. 9.
Den part, som har modtaget kravet om regulering af
lejens størrelse, skal skriftligt fremsætte indsigelse over for
den anden part senest 6 uger efter, at kravet om lejeregulering er kommet
frem, hvis kravet ikke kan godkendes.
Stk. 10. Den part, som rettidigt har modtaget indsigelse
efter stk. 9, skal senest 6 uger fra udløbet af fristen i
stk. 9 anlægge sag ved boligretten, hvis kravet om
lejeregulering ønskes fastholdt.
§ 14. I lejeforhold, der ikke er omfattet af
§ 62, kan parterne aftale, at udlejeren kan stille krav om ændring
af lejevilkårene med den virkning, at udlejeren kan opsige lejeren,
hvis parterne ikke efter en forhandling, jf. stk. 5-7, er nået til
enighed om de fremtidige lejevilkår. En ændring af
lejevilkårene og opsigelse efter stk. 8 kan dog tidligst
få virkning 8 år efter lejeperiodens begyndelse og tidligst 8
år efter det tidspunkt, hvor en ændring af lejevilkårene
efter denne bestemmelse sidst er trådt i kraft. En ændring
af lejevilkårene og opsigelse kan endvidere tidligst få virkning
4 år efter det tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter reglerne
om regulering af lejen til markedslejen i henhold til § 13 sidst er
trådt i kraft.
Stk. 2.
Ved aftalte væsentlige ændringer af
vilkårene for lejeforholdet, herunder lejens størrelse, kan krav
om ændring af lejevilkårene og opsigelse tidligst få
virkning 8 år efter det tidspunkt, hvor vilkårene for
lejeforholdet ændres, hvis parterne har aftalt dette i forbindelse med
indgåelse af aftalen om vilkårsændringer.
Stk. 3.
En aftale i henhold til stk. 1 skal for at
være gyldig udfærdiges skriftligt og indeholde oplysning om, at
udlejeren har ret til at opsige lejeforholdet i medfør af stk. 8, og
om lejeren har krav på erstatning for en eventuel opsigelse efter stk.
4. Endvidere er det en gyldighedsbetingelse, at lejeforholdet ikke er
omfattet af § 62. Sag om aftalens ugyldighed i henhold til 1. pkt. skal
være anlagt af lejeren senest 1 år efter aftalens
indgåelse.
Stk. 4.
Lejeren har, medmindre parterne har aftalt andet, ret
til erstatning i henhold til § 66 for det tab, som lejeren lider som
følge af en opsigelse efter stk. 8.
Stk. 5.
Hvis der er indgået aftale efter stk. 1,
kan udlejeren fremsætte krav om ændring af lejevilkårene
med 3 måneders varsel. Kravet skal være skriftligt og indeholde
en angivelse af, hvori ændringen af lejevilkårene består.
Kravet skal desuden indeholde oplysning om lejerens adgang til at kræve
erstatning, jf. stk. 4. Kravet skal endvidere indeholde oplysning om
lejerens adgang til at gøre indsigelse og om lejerens pligt til i
indsigelsen at angive modforslag samt størrelsen og
sammensætningen af et erstatningskrav, jf. stk. 6.
Endvidere angives den i stk. 6 nævnte retsvirkning af, at lejeren
undlader dette, og den i stk. 7 nævnte retsvirkning af, at lejeren
udebliver fra den deri nævnte forhandling med udlejeren. Endelig skal
kravet indeholde oplysning om, at udlejeren kan opsige lejeforholdet, hvis
parterne efter en forhandling ikke kan nå til enighed om de fremtidige
lejevilkår. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt,
medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en
forringelse af lejerens retsstilling.
Stk. 6.
Vil lejeren ikke fortsætte lejemålet
på de vilkår, udlejeren har forlangt, skal lejeren skriftligt
fremsætte indsigelse, der skal være kommet frem til udlejer
senest 3 måneder efter, at udlejerens krav er kommet frem med angivelse
af lejerens modforslag, herunder på hvilke punkter udlejerens krav ikke
kan godkendes. Hvis lejeren vil kræve erstatning i forbindelse med en
opsigelse, skal størrelsen og sammensætningen af det maksimale
erstatningskrav fremgå af indsigelsen. Indeholder indsigelsen ikke
disse oplysninger, anses den for ikke at være rettidigt fremsat,
medmindre lejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en
forringelse af udlejerens retsstilling.
Stk. 7.
Hvis lejeren rettidigt har gjort indsigelse mod det
fremsatte krav som nævnt i stk. 6, skal udlejeren, medmindre
lejeren har givet meddelelse efter stk. 8, senest 6 uger efter
lejerfristens udløb skriftligt indkalde lejeren til forhandling, hvis
udlejeren vil fastholde kravet om vilkårsændringer. Indkaldelsen
skal ske med et passende varsel til et passende sted. Udebliver
lejeren fra denne forhandling, anses indsigelsen for at være trukket
tilbage, medmindre lejeren har meldt forfald eller angiver en rimelig
grund til udeblivelsen.
Stk. 8.
Kan parterne ikke nå til enighed om de
fremtidige lejevilkår, kan hver af disse skriftligt meddele den anden
part, at forhandlingsmulighederne anses for udtømt. Udlejeren kan
senest 6 uger efter det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem til
modtageren skriftligt opsige lejeaftalen med mindst 6 måneders
varsel. Opsiges lejeaftalen ikke rettidigt, fortsætter den på de
hidtil gældende vilkår.
§ 15. § 14, stk. 1-3 og 5-7, kan ikke
fraviges ved aftale til skade for lejeren. Stk. 8 kan ikke fraviges ved
aftale til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt
lejeren.
Kapitel 4
Vedligeholdelse, forsinkelse og lejerens
mangelsbeføjelser
§ 16. Udlejeren skal holde ejendommen og det
lejede forsvarligt ved lige. Alle indretninger i ejendommen, herunder til
afløb og til forsyning med elektricitet, gas, vand og varme skal
holdes i god og brugbar stand.
Stk. 2.
Udlejeren skal sørge for renholdelse og
sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede.
Udlejeren skal tillige renholde fortov, gård, fælles
opholdsarealer og andre fælles indretninger.
Stk. 3.
Fornyelse af hvidtning, maling, tapetsering og
lakering af gulve som følge af forringelse ved slid og ælde
skal foretages så ofte, det er sædvanemæssigt
påkrævet under hensyn til ejendommens og det lejedes
karakter.
§ 17. Såfremt der foreligger hindring for
overtagelse af de lejede lokaler til den aftalte tid, uden at dette skyldes
lejerens forhold, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i
lejen.
Stk. 2.
Lejeren kan hæve lejeaftalen ved væsentlig
forsinkelse, medmindre forsinkelsen af udlejeren måtte
forudsættes at være af uvæsentlig betydning for lejeren.
Retten til at hæve er betinget af, at lejeren, efter at forsinkelsen er
indtrådt, har fremsat påkrav over for udlejeren og lejerens
overtagelse ikke kan ske inden rimelig tid derefter. Lejeaftalen kan dog
altid hæves ved enhver forsinkelse, såfremt lejeren har betinget
sig overtagelse af lokalerne til bestemt tid.
Stk. 3.
Uanset om lejeren hæver lejeaftalen, kan lejeren
kræve erstatning, medmindre udlejeren godtgør, at forsinkelsen
ikke skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig.
§ 18. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under
lejeforholdets beståen i den stand, som lejeren efter retsforholdet
mellem lejeren og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren
ikke straks mangelen efter påkrav herom, kan lejeren lade mangelen
afhjælpe for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes
forsyning med lys, gas, varme eller lignende, kan lejeren ved fogdens bistand
skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe
mangelen.
Stk. 2.
Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt
afslag i lejen, så længe en mangel forringer brugsværdien
af det lejede for lejeren.
§ 19. Er det lejede mangelfuldt som nævnt i
§ 18, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter
påkrav herom, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid,
kan lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for
væsentlig eller udlejeren har handlet svigagtigt.
Stk. 2.
Er mangelen afhjulpet, inden lejeren har hævet
lejeaftalen, kan lejeren ikke senere påberåbe sig mangelen som
grund for ophævelse.
§ 20. Lejeren kan kræve erstatning, hvis det
lejede ved aftalens indgåelse savnede egenskaber, som må anses
for tilsikrede, eller udlejeren har handlet svigagtigt. Det samme
gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af
udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår
hindringer eller ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold,
som udlejeren er ansvarlig for.
§ 21. Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets
begyndelse, skal lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe
sig mangelen senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren,
at lejeren vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke,
hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig
agtpågivenhed eller udlejeren har handlet svigagtigt. I de i 2. pkt.
nævnte tilfælde skal lejeren gøre kravet gældende
uden ugrundet ophold efter, at mangelen er eller burde være
opdaget.
§ 22. Er brugen af det lejede helt eller delvis i
strid med lovgivning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre
lignende rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens
indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i
lejen og erstatning. Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen,
såfremt brugen indskrænkes væsentligt eller udlejeren har
handlet svigagtigt.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at
brugen var retsstridig, eller hvis lejerens ukendskab skyldes grov
uagtsomhed. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det
retsstridige forhold ikke har medført nogen indskrænkninger i
lejerens brugsret og udlejeren efter opfordring straks bringer forholdet i
orden.
Stk. 3.
§ 21 finder anvendelse på de i stk. 1
nævnte mangler.
§ 23. Bringes et lejeforhold, bortset fra de i
§ 22 nævnte tilfælde, til ophør i utide på
grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren kræve
erstatning af udlejeren.
Stk. 2.
Bringes lejeforholdet til ophør i utide, fordi
det offentlige af sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger
forbud mod lejerens brug, er lejeren kun pligtig at betale leje til den dag,
forbudet træder i kraft. Hvis forbudet kun begrænser brugen
på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun kræve
et forholdsmæssigt afslag i lejen.
§ 24. Bliver det lejede ødelagt ved brand
eller anden ulykke, bortfalder aftalen.
Stk. 2.
Bortfalder en lejeaftale i henhold til stk. 1,
skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde lejeren at leje andre
lokaler i ejendommen, hvis der bliver andre lokaler ledige til overtagelse
senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor det lejede blev
ødelagt.
Stk. 3.
Ved bortfald af en lejeaftale efter stk. 1 skal
udlejeren tilbyde lejeren at leje lokaler af samme art som de lokaler, der
blev ødelagt, hvis der ved genopførelse eller ombygning
tilvejebringes sådanne lokaler.
Kapitel 5
Udlejerens adgang til det lejede og udlejerens ret til
at foretage ændringer i det lejede m.v.
§ 25. Udlejeren eller dennes stedfortræder
har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når
forholdene kræver det.
§ 26. Udlejeren har uanset en eventuelt aftalt
uopsigelighed ret til at foretage ændringer i det lejede og
ændringer af ejendommen, selv om dette berører lejerens
brugsret, såfremt ændringerne ikke væsentligt og varigt
ændrer det lejedes identitet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lejeren kan, når udlejeren foretager
ændringer efter stk. 1, stille krav om, at lejen skal
nedsættes, hvis ændringen medfører en væsentlig
forringelse af brugsværdien af det lejede for lejeren.
§ 27. Udlejeren kan iværksætte
arbejder i det lejede med det varsel, der er angivet i stk. 2. Udlejeren
kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer i det
lejede.
Stk. 2.
Varsling om iværksættelse af arbejder i
det lejede skal være skriftlig, og varslet er 8 uger. Ved beregningen
af fristen ses der bort fra juli måned.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tillige anvendelse på
arbejder uden for det lejede, hvis arbejderne indebærer hindringer
eller væsentlig ulempe for lejerens adgang til eller brug af det lejede
under eller efter arbejdernes gennemførelse.
§ 28. Ethvert arbejde, der iværksættes
af udlejeren, skal udføres uden afbrydelse og med den størst
mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal straks foretage
efterreparationer.
§ 29. Ved installation af varmeanlæg i
ejendommen har udlejeren ret til med 6 ugers varsel at råde over de
kælder- og loftsrum, der er nødvendige til anlæggets
drift, når der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til den
aftalte brug. Lejeren kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den
forudsatte anvendelse af rummet må anses for overflødiggjort af
installationen.
§ 30. § 27, stk. 2 og 3, og § 28
kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel 6
Forbedringer
§ 31. Har udlejeren forbedret det lejede, kan
udlejeren forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarer
forøgelsen af det lejedes brugsværdi. Ved vurdering af den
forøgede brugsværdi ses der bort fra forbedringer, der er
gennemført efter § 46 a, stk. 3, i lov om leje.
Stk. 2.
Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt kunne
give en passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til
forbedringen, samt dække afskrivning og sædvanlige udgifter til
vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.
Stk. 3.
Har en udlejer gennemført arbejder efter
§ 46 a, stk. 3, i lov om leje, kan udlejeren forlange en
lejeforhøjelse, der giver en passende forrentning af den udgift, der
med rimelighed er afholdt, samt dækker afskrivning og sædvanlige
udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og lignende.
Stk. 4.
Har udlejeren opsat eller forbedret eget
fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse i
ejendommen, eller har udlejeren etableret eller forbedret tilslutning til
programforsyning udefra, kan udlejeren forlange, at lejeren over 10 år
godtgør udlejeren de etablerings- og forbedringsudgifter, der med
rimelighed er afholdt. Udlejeren kan forlange en passende forrentning og
sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring og
lignende. Lejeren kan dog kræve at betale beløbet kontant.
Stk. 5.
Har en ejendom centralvarme eller
varmtvandsinstallation, og tilslutter udlejeren denne til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, kan udlejeren forlange, at lejeren over 10
år godtgør udlejeren ejendommens udgifter ved omlægningen
med fradrag af besparelsen.
Stk. 6.
Foranstaltninger, der øger kapaciteten af
ejendommens forsynings- eller afløbsledninger af hensyn til lejernes
brug, anses for forbedringer.
§ 32. Lejeforhøjelse efter § 31 kan
gennemføres med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan
dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er
fuldført. Lejeforhøjelse kan ske uanset aftalt
uopsigelighed.
Stk. 2
. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes
skriftligt og indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen, en
beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte udgifter
samt oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.
stk. 5. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt,
medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en
forringelse af lejerens retsstilling.
Stk. 3.
Udlejeren kan kræve en foreløbig
lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og
forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er
afsluttet. Lejen skal reguleres efter byggeregnskabet, når det
foreligger.
Stk. 4.
Boligretten kan på begæring af en lejer
fastsætte en frist, inden for hvilken byggeregnskab skal
aflægges. Er byggeregnskab ikke aflagt inden fristens udløb,
bortfalder den foreløbige lejeforhøjelse, medmindre
overskridelsen af fristen beror på forhold, som udlejeren ikke er
ansvarlig for.
Stk. 5.
Vil lejeren ikke godkende kravet om
lejeforhøjelse, skal lejeren fremsætte skriftlig indsigelse
senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til lejeren. Udlejeren skal da
anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens
udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
Kapitel 7
Lejerens brug af det lejede
§ 33. Lejeren skal behandle det lejede
forsvarligt.
Stk. 2.
Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som
forvoldes ved uforsvarlig adfærd af lejeren selv, lejerens personale
eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, herunder ved
fremleje.
Stk. 3.
Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal
lejeren straks anmelde til udlejeren. Andre skader skal lejeren anmelde uden
ugrundet ophold.
§ 34. Lejeren må ikke uden udlejerens
samtykke bruge det lejede til andet formål end aftalt.
Stk. 2.
Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke
overlade brugen af det lejede eller nogen del heraf til andre.
§ 35. Udlejeren skal sørge for, at der
hersker god orden i ejendommen. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og
§§ 19 og 20 finder tilsvarende anvendelse på udlejerens
overtrædelse af denne pligt.
Stk. 2.
Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler,
der gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige
påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det
lejede.
Stk. 3.
Lejeren skal sørge for, at de pligter, der
påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages af de
personer, for hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 33.
§ 36. Lejeren må ikke uden udlejerens
samtykke foretage ændringer af det lejede eller anbringe andre
indretninger eller genstande end de i §§ 37-39 nævnte.
§ 37. Lejeren har ret til at foretage
sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan
godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er
tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal med rimeligt varsel
give meddelelse til udlejeren, inden lejeren foretager
installationen.
§ 38. Lejeren har ret til at foretage ombygninger
i det lejede, der er sædvanlige for den type virksomhed, der efter
aftalen drives i det lejede. Lejeren skal give udlejeren 8 ugers varsel,
inden lejeren foretager ombygningen. Udlejeren kan modsætte sig
ombygningen, hvis udlejeren godtgør, at ombygningen vil være til
ulempe for ejendommen eller dens lejere.
Stk. 2.
Lejeren har endvidere efter udlejerens rimeligt
begrundede anvisninger ret til at foretage installationer og ombygninger,
når ændringerne sker for at opfylde krav fra en offentlig
myndighed vedrørende kontraktmæssig anvendelse af det
lejede.
Stk. 3.
Udlejeren kan forlange, at lejeren, inden ombygning og
installationer foretages efter stk. 1 og 2, indbetaler et rimeligt
depositum til sikkerhed for udlejerens krav mod lejeren efter
stk. 4.
Stk. 4
. Har lejeren foretaget ændringer som nævnt
i stk. 1 og 2, er lejeren ved lejeforholdets ophør
forpligtet til at retablere det lejede.
§ 39. Lejeren har ret til at foretage skiltning
på mure, døre og vinduer, der hører til det lejede, i det
omfang det er sædvanligt efter lejerens forretnings og ejendommens art.
Lejeren har endvidere ret til at anbringe markiser, udhængsskabe,
automater, varer og lignende i sædvanligt omfang.
Stk. 2.
Lejeren af en butik, et hotel, en restauration og
lignende skal holde forretningen åben og i forsvarlig drift i
sædvanligt omfang. Det kan ikke pålægges lejere af
forretninger i butikscentre eller lignende butiksfællesskaber at holde
åbent efter kl. 20.00.
§ 40. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade,
der er forårsaget af de installationer, ombygninger og ændringer,
lejeren har foretaget. Udlejeren kan kræve, at lejeren ved forsikring
eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed for
opfyldelsen af erstatningsansvaret.
§ 41. Reglerne i § 37, § 38, stk. 2, og
§ 39, stk. 2, 2. pkt., kan ikke ved aftale fraviges til skade for
lejeren.
Kapitel 8
Betaling af leje
§ 42. Udlejeren skal anvise et betalingssted her i
landet. Er der ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales på
udlejerens bopæl eller forretningssted her i landet. Indbetaling til et
pengeinstitut her i landet anses for betaling på det anviste
betalingssted.
§ 43. Lejen kan kræves betalt
månedsvis forud.
Stk. 2.
Forfalder lejen til betaling på en helligdag, en
lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den
efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når den sker
senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag
eller grundlovsdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.
§ 44. Reglerne i § 42 og § 43, stk. 2,
kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Kapitel 9
Betaling for varme og vand m.v.
§ 45. Leverer udlejeren varme og varmt vand samt
andre ydelser som nævnt i stk. 2, kan denne kræve sine
udgifter til lejerens forbrug samt andel i andre udgifter refunderet.
Udlejeren kan ligeledes kræve sine udgifter til lejerens forbrug af
vand refunderet efter reglerne i dette kapitel, når forbruget fordeles
på grundlag af fordelingsmålere. Udgifterne hertil kan ikke
indeholdes i lejen, medmindre parterne har aftalt dette.
Stk. 2.
Udgifterne opgøres i et forbrugsregnskab for
ejendommen. For så vidt angår varme og varmt vand, kan udlejeren
i regnskabet kun medtage udgiften til brændselsforbruget, herunder el
og gas til opvarmning, i regnskabsperioden. Sker leverancen fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift.
Endvidere skal udgifter til energimærkning og udarbejdelse af
energiplan m.v. samt udgifter til kontrolmåling, justering og rensning
af oliefyringsanlæg, jf. lov om fremme af energi- og vandbesparelser i
bygninger, dog ligeledes medtages i regnskabet. Ligeledes kan samtlige
udgifter vedrørende forsyning med vand, herunder vand- og
afledningsafgift, medtages. Rabatydelser og lignende skal godskrives
regnskabet.
Stk. 3.
Indeholder forbrugsregnskabet både udgifter til
kollektiv varmeforsyning og til vand, og er det ikke muligt at
fastsætte sammenfaldende regnskabsår eller afregningsperiode for
de to ydelser, jf. § 46, stk. 4, kan udlejeren vælge at
udarbejde et separat regnskab for vandudgifter efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 4.
Leverer udlejeren hverken varme eller varmt
vand, og afregnes lejerens forbrug af vand ikke på grundlag af
fordelingsmålere, kan udlejeren undlade at udarbejde
forbrugsregnskab. Udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og
vandbesparelser i bygninger, kan i så fald opkræves efter
reglerne i § 11.
§ 46. Forbrugsregnskabet skal udformes
således, at det fremgår, hvor stor en del af den enkelte lejers
samlede udgift, der vedrører varme og varmt vand, herunder udgifter,
som følger af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger,
og hvor stor en del, der vedrører vand. For hver af de to udgiftstyper
skal det ligeledes fremgå, hvorledes lejerens andel af de samlede
udgifter er beregnet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om
tidspunktet for udlejerens modtagelse af endelig afregning, jf. § 49,
stk. 1, samt om lejernes adgang til at gøre indsigelse, jf. § 49,
stk. 3. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt,
medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en
forringelse af lejerens retsstilling.
Stk. 2.
Regnskabsperioden er fra 1. juni til 31. maj, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Udlejeren kan med 6 ugers varsel bestemme, at
regnskabet fremover skal afsluttes på en anden dato. Regnskabsperioden
ved overgang til et nyt regnskabsår må højst være 18
måneder.
Stk. 4.
For ejendomme, hvor leverancen af varme sker fra et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabsåret følge
varmeforsyningsanlæggets regnskabsår eller
aflæsningsperiode.
§ 47. Fordelingen af udgifterne til varme og varmt
vand samt udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og
vandbesparelser i bygninger, mellem lejerne sker efter udlejerens bestemmelse
på grundlag af sædvanlige beregningsregler, enten efter egnede
varmefordelingsmålere eller efter bruttoetageareal eller rumfang og,
for så vidt angår levering af varmt vand, efter antallet og arten
af varmtvandshaner samt antallet af værelser.
Stk. 2.
Udlejeren kan forlange, at den hidtidige fordeling af
vand- og varmeudgiften ændres, således at fordelingen fremover
skal ske på grundlag af fordelingsmålere.
Stk. 3.
Udgifter som følge af ændret fordeling
efter stk. 2 betragtes som forbedring.
Stk. 4.
Beslutninger efter stk. 2 kan gennemføres
med 6 ugers varsel til en forbrugsregnskabsperiodes begyndelse. Ved overgang
til afregning for vand efter fordelingsmålere skal lejen samtidig
nedsættes med et beløb, der svarer til den del af vandudgiften,
som hidtil har været indeholdt i lejen.
§ 48. Udlejeren kan med 6 ugers varsel til en
betalingstermin forlange, at lejeren skal betale acontobidrag til
dækning af lejerens andel i ejendommens forbrugsudgifter, jf.
§ 45, stk. 2, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i
lejen. Udlejeren kan med samme varsel forlange forhøjelse af
løbende acontobidrag.
Stk. 2.
Bidragene betales med lige store beløb i
forbindelse med de almindelige lejebetalinger.
Stk. 3.
De samlede bidrag for et år må
højst opkræves med den udgift, som forventes at blive
pålignet for regnskabsperioden.
§ 49. Forbrugsregnskabet skal være kommet
frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets
udløb. Indeholder regnskabet udgifter vedrørende varme, som
leveres fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet
være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren
har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt
vand fra varmeforsyningsanlægget, såfremt dette tidspunkt er
senere end fristen efter 1. pkt. Indeholder regnskabet alene udgifter
vedrørende forsyning med vand samt udgifter, som følger af lov
om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, skal regnskabet
være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren
har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af vand fra
kommunen eller vandværket, såfremt dette tidspunkt er senere end
fristen efter 1. pkt.
Stk. 2.
Når forbrugsregnskabet er udsendt, skal
udlejeren på lejerens forlangende give lejeren eller lejerens
stedfortræder adgang til at gennemgå bilagene på ejendommen
eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 3.
Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod
forbrugsregnskabet senest 6 uger efter modtagelsen af regnskabet. Indsigelsen
skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan
godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for boligretten senest 6 uger
efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde
sit krav i henhold til regnskabet.
§ 50. Har lejeren betalt for lidt i acontobidrag,
kan udlejeren kræve tillægsbetaling ved den første
lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1
måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet. Overstiger
tillægsbetalingen 3 måneders leje, er lejeren dog berettiget til
at betale i 3 lige store månedlige rater, således at
første rate forfalder til det fastsatte tidspunkt for
tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal tillægsbetalingen
senest betales på fraflytningsdagen.
Stk. 2.
Har lejeren betalt for meget i acontobidrag, skal det
for meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i
første lejebetaling efter, at forbrugsregnskabet er udsendt.
§ 51. Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren
ved udløbet af den i § 49, stk. 1, nævnte frist,
mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling af
lejeren.
Stk. 2.
Fremsendes regnskabet ikke inden 2 måneder efter
udløbet af den i § 49, stk. 1, nævnte frist, kan
lejeren undlade at indbetale acontobidrag, indtil lejeren har modtaget
regnskabet og har modtaget et eventuelt for meget betalt bidrag for den
afsluttede regnskabsperiode.
§ 52. Har udlejeren som følge af en
undskyldelig fejl glemt at medtage en udgiftspost på regnskabet, kan
udlejeren til det følgende forbrugsregnskab overføre den del af
posten, som ikke overstiger 10 pct. af de samlede udgifter i det først
afsluttede regnskab. Udlejeren skal orientere lejerne om størrelsen af
en overført udgift.
Stk. 2.
I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling mellem
lejerne skal udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse til de
berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og
tilbagebetaling som følge af rettelsen finder bestemmelserne i
§ 50 tilsvarende anvendelse.
§ 53. Uanset reglerne i dette kapitel kan
udlejeren forlange, at lejeren fremtidig betaler udgifter til forsyning med
varme, vand og elektricitet på grundlag af afregningsmålere
direkte til leverandøren. Ændringen kan gennemføres med 6
ugers varsel. Vedrører ændringen afregning for vand, som ikke
afregnes over forbrugsregnskabet, kan ændringen gennemføres med
6 ugers varsel. Ændringer af betalingsbetingelserne for varme og
vand gælder uanset tidligere modstående aftale.
Kapitel 10
Brugsrettens overgang til andre
§ 54. En lejer, der i henhold til aftale med
udlejer har ret til at fremleje det lejede, må ikke uden
ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt dette vil
medføre, at det lejede ikke længere kan tjene som grundlag for
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed.
Er den anden ægtefælle umyndig, meddeler værgen samtykket.
Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og § 20 i lov om
ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende anvendelse.
§ 55. Lejeren har ret til at lade en anden lejer
inden for samme branche fortsætte lejeforholdet på uændrede
lejevilkår (afståelsesret), medmindre udlejeren har vægtige
grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller
branchekendskab, til at modsætte sig dette. Tilkommer retten efter 1.
pkt. en fysisk eller en juridisk person, hvor hæftelsen ikke er
begrænset, har lejeren dog alene ret til at afstå til et aktie-
eller anpartsselskab, hvis lejeren har majoritet af stemmer i selskabet, og
kun, hvis lejeren ved selvskyldnerkaution eller på lignende måde
garanterer for ethvert krav ifølge kontrakten mod selskabet fra den
til enhver tid værende udlejers side. Et selskab, der er indtrådt
i lejeforholdet efter 2. pkt., har på samme måde alene ret til at
afstå til et aktie- eller anpartsselskab, hvis en fysisk person eller
en anden juridisk person, hvor hæftelsen ikke er begrænset, har
majoritet af stemmer i selskabet og opfylder betingelserne i 1. pkt., og kun,
hvis denne stiller sikkerhed som nævnt i 2. pkt. Ved senere
afståelse af lejemålet finder 3. pkt. tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Tidligere lejere har ret til at genindtræde i
lejeforholdet, såfremt lejeaftalen med den lejer, der er afstået
til, er ophørt på grund af misligholdelse eller opsigelse fra
lejerens side.
Stk. 3.
Genindtrædelsesretten er betinget af, at den
tidligere lejer har et tilgodehavende opstået i forbindelse med
handelen med den lejer, der er afstået til, og at udlejeren er
underrettet herom ved afståelsen. Det er desuden en betingelse, at den
tidligere lejer har holdt udlejer underrettet om sin adresse.
Stk. 4.
Udlejer skal underrette de lejere, der opfylder
betingelserne i stk. 3, om lejeforholdets ophør på grund af
misligholdelse eller opsigelse som nævnt i stk. 2 og give dem en
frist på mindst 2 og højst 4 uger til at erklære, om de
vil genindtræde i lejeforholdet. Underretning af flere lejere skal ske
samtidigt.
Stk. 5.
Ønsker flere lejere at genindtræde i
lejeforholdet, tilkommer genindtrædelsesretten den lejer, der senest
har afstået lejeforholdet. Det er dog en betingelse, at den i
stk. 4 nævnte frist er overholdt, og ved genindtrædelse
efter misligholdelse tillige en betingelse, at den tidligere lejer senest 2
uger efter udlejerens påkrav godtgør udlejeren alle
dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer, omkostninger
ved udsættelse og udlejers øvrige udgifter i forbindelse med
lejeforholdets ophør. Overskrider en lejer disse frister, tilkommer
retten til at genindtræde den lejer, der herefter senest har
afstået lejeforholdet.
Stk. 6.
Lejeren må ikke uden sin ægtefælles
samtykke afstå lejemål om lokaler, hvortil
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed
er knyttet. § 54, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 56. Dør lejeren, har
ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet. Det samme
gælder, hvis lejeren modtager højeste eller mellemste
førtidspension og ikke ønsker at drive virksomheden
videre.
Stk. 2.
Modtager lejeren folkepension, og ønsker
lejeren ikke at drive virksomheden videre, har lejerens ægtefælle
ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige
grunde til at modsætte sig det. Overtager ægtefællen
ikke lejeforholdet, kan udlejeren ikke udleje til anden side på
lempeligere vilkår, end udlejeren har foreslået
ægtefællen.
Stk. 3.
I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde
har enhver af lejerens livsarvinger eller svigerbørn ret til at
overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at
modsætte sig det. Det er dog en betingelse, at lejerens
ægtefælle ikke ønsker at fortsætte eller overtage
lejeforholdet, jf. stk. 1 og 2. Det er endvidere en betingelse,
at den pågældende har fornødent kendskab til den branche,
hvori forretningen hidtil har været drevet, og ønsker selv eller
sammen med sin ægtefælle at føre forretningen videre.
Overtager den pågældende ikke lejeforholdet, kan udlejeren ikke
udleje til anden side på lempeligere vilkår, end udlejeren har
foreslået den pågældende.
Stk. 4.
I tilfælde af lejerens død kan
rettigheder efter stk. 1 eller 3 kun påberåbes, hvis
meddelelse om, at retten gøres gældende, er kommet frem til
udlejeren senest 6 uger efter, at dødsboets behandlingsmåde er
afgjort. Får lejeren pension, kan rettigheder efter stk. 1-3
påberåbes ved, at lejeren giver udlejeren meddelelse om, at
retten gøres gældende, senest samtidig med meddelelse om, at
lejeren får pension og ikke ønsker at drive virksomheden
videre.
Stk. 5.
Har lejeren afståelsesret, skal dødsboet
senest 6 uger efter, at boets behandlingsmåde er afgjort, give
meddelelse til udlejeren om, at afståelsesretten ønskes
udnyttet.
Stk. 6.
Har udlejeren i tilfælde af lejerens død
ikke rettidigt modtaget meddelelse efter stk. 4 eller 5, kan udlejeren
opsige lejeaftalen med sædvanligt varsel.
§ 57. I tilfælde af lejerens separation
eller skilsmisse eller ved omstødelse af lejerens ægteskab
afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen, hvilken
af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet.
Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til
lejemålet, har fortrinsret til dette.
§ 58. Har lejeren forladt sin
ægtefælle, har ægtefællen ret til at fortsætte
lejeforholdet efter reglen i § 56, stk. 1.
§ 59. Lejeren kan ikke give afkald på de
rettigheder, der tilkommer lejeren eller andre efter § 54, § 56,
stk.1-3, og §§ 57 og 58.
Kapitel 11
Opsigelse
§ 60. Lejeren kan frit opsige lejeaftalen.
Stk. 2.
Lejeren må dog ikke uden sin
ægtefælles samtykke opsige lejeforhold om lokaler, hvortil
ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed
er knyttet. § 54, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 61. Udlejeren kan opsige lejeforhold
om
1) lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug
på banegårde, i teatre, foreningsbygninger,
forlystelsesanlæg, skove, parker og lignende, hvor forretningen
må antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der
benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor forretningen
står i direkte tilknytning til disse, og
2) garager, stalde og lignende.
Stk. 2.
Andre lejeforhold kan udlejeren, bortset fra opsigelse
efter § 14, kun opsige i følgende tilfælde:
1) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede, jf.
dog stk. 3 og § 62.
2) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af
ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes, jf. dog §
62.
3) Når lejeren trods udlejerens påmindelse ikke har
iagttaget god skik og orden ved det lejedes benyttelse, eksempelvis når
lejeren ved støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller
trusler herom eller på anden måde har været til ulempe for
ejendommen eller dem, der lovligt færdes i ejendommen, herunder
når lejerens adfærd medfører gener for de
pågældende personer som generel utryghed, forråelse af
ejendommens miljø eller sundhedsmæssig risiko, uden at forholdet
er af en sådan art, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden
varsel.
4) Når vægtige grunde i øvrigt gør det
særligt magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra
lejeforholdet, jf. dog § 62.
Stk. 3.
En opsigelse efter stk. 2, nr. 1, skal være
rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold, idet der bl.a. skal
tages hensyn til, hvor længe udlejeren har ejet ejendommen. Opsigelse
efter stk. 2, nr. 1, kan ikke ske i de i § 62 nævnte
lejeforhold med henblik på at drive erhverv i samme branche som
lejerens.
Stk. 4.
Opsiges en lejer efter stk. 2, nr. 2, skal
udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje lokaler af samme
art som de opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen
sker udleje af lokaler.
Stk. 5.
Lejeren kan opsiges, uanset om den i stk. 2, nr.
3, beskrevne adfærd udøves af lejeren selv, dennes personale
eller andre, som lejeren har givet adgang til det lejede, herunder ved
fremleje.
Stk. 6.
Er der aftalt uopsigelighed fra udlejerens side, kan
der i uopsigelighedsperioden ikke ske opsigelse efter stk. 2, nr.
1, 2 og 4.
§ 62. En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed,
hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning
og værdi for virksomheden, kan kun opsiges efter § 61,
stk. 2, nr. 1, 2 og 4, hvis opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af
begge parters forhold.
Stk. 2.
Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der bl.a.
tages hensyn til, hvor længe virksomheden har været drevet i de
lejede lokaler, lejerens forbedringer af disse og værdien af
kundekredsen.
§ 63. Det kan aftales, at en lejeaftale skal
være tidsbestemt, således at lejeforholdet ophører uden
opsigelse ved udløbet af den aftalte lejetid. Den tidsbestemte
lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i lejeperioden,
medmindre dette er aftalt eller den anden part i lejeforholdet misligholder
aftalen.
Stk. 2.
Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i
mere end 3 måneder efter den aftalte lejetids udløb, uden at
udlejeren har opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet
på de aftalte vilkår bortset fra vilkåret om
tidsbegrænsning.
Stk. 3.
Tidsbegrænsningen kan tilsidesættes, hvis
den på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke var
tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold. Sag herom skal
være anlagt senest 1 år efter lejeforholdets påbegyndelse,
dog senest 6 måneder før den aftalte lejetids udløb. Er
den tidsbestemte lejeaftale indgået for et kortere tidsrum end 6
måneder, skal retssag være anlagt uden ugrundet ophold efter
lejeforholdets påbegyndelse.
Stk. 4.
Ved bortfald eller tilsidesættelse af
tidsbegrænsningen efter stk. 2 og 3 fortsætter
lejeforholdet, og § 14 finder anvendelse på lejeforhold, der ikke
er omfattet af § 62.
§ 64. Opsigelsesvarslet for lejer og udlejer er 3
måneder til den første i en måned. Dog er
opsigelsesvarslet 1 måned for lejeforhold om garager, stalde og
lignende.
Stk. 2.
Ved opsigelse efter § 61, stk. 2, nr. 1, har
lejeren krav på et opsigelsesvarsel på 1 år til aftalt
flyttedag.
Stk. 3.
Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets
udløb, skal udlejeren bestræbe sig på at genudleje det
lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning
efter fradrag af rimelige omkostninger, skal fragå i udlejers krav over
for lejeren.
§ 65. Udlejerens opsigelse efter § 61,
stk. 2, skal være skriftlig og indeholde oplysning om
opsigelsesgrunden samt lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf.
stk. 2. Opsigelsen skal tillige indeholde oplysning om lejerens
rettigheder efter §§ 66 og 67. Indeholder opsigelsen ikke disse
oplysninger, er den ugyldig, medmindre udlejeren kan godtgøre, at
manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.
Stk. 2.
Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren
senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til lejeren,
fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag
ved boligretten senest 6 uger efter udløbet af den i 1. pkt.
nævnte frist, hvis udlejeren ønsker at opretholde
opsigelsen.
§ 66. Ved opsigelse af andre lejeforhold end de
nævnte i § 61, stk. 1, skal udlejeren bortset fra ved
opsigelse som følge af lejerens misligholdelse betale lejeren
erstatning for det tab, som denne lider som følge af opsigelsen, jf.
stk. 2, samt godtgørelse for tabt goodwill, jf. stk. 3.
Stk. 2.
I erstatningen efter stk. 1 indgår blandt
andet
1) lejerens flytteudgifter,
2) værdiforringelse af lejerens inventar, installationer og
lignende som følge af flytningen,
3) værdien efter driftsmæssige afskrivninger af de
installationer, forbedringer og andre indretninger, som lejeren med
udlejerens samtykke har udført i det lejede for egen regning, og som
lejeren ikke kan medtage uden væsentligt tab, medmindre lejeren har
forpligtet sig til at foretage retablering,
4) driftstab i normal flytteperiode,
5) lejerens rimelige udgifter til sagkyndig bistand og
6) andre udgifter, som med rimelighed kan henføres til
opsigelsen.
Stk. 3.
Udlejeren skal ud over de i stk. 2 nævnte
tabsposter betale lejeren i et lejeforhold, der er omfattet af § 62, en
godtgørelse for værdien af den del af lejerens
kundekreds, der mistes som følge af flytningen. Godtgørelsen
beregnes med udgangspunkt i virksomhedens årlige nettooverskud,
medmindre dette på grund af særlige forhold vil være
urimeligt.
Stk. 4.
Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1
skal der ses bort fra de ændringer, som lejeren har foretaget efter det
tidspunkt, hvor lejeforholdet er opsagt. Lejeren har dog ret til erstatning
for ændringer, som lejeren har gennemført efter dette tidspunkt,
fordi de pågældende ændringer har været påbudt
af en offentlig myndighed eller fastsat ved lov.
Stk. 5.
Lejeren skal udfolde sædvanlige og rimelige
bestræbelser på at begrænse sit tab.
Stk. 6.
Lejeren skal ikke fraflytte, før lejeren har
modtaget den erstatning og godtgørelse, der er aftalt eller
tilkendt, eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden
måde har stillet betryggende sikkerhed for beløbets
betaling.
Stk. 7.
Ved uenighed om erstatningens og godtgørelsens
størrelse kan boligretten tage stilling til størrelsen af den
sikkerhed, som udlejeren skal stille, jf. stk. 6.
Stk. 8.
Lejeren kan ikke kræve udbetaling på
grundlag af en stillet sikkerhed, før erstatningens og
godtgørelsens størrelse er endeligt fastsat og
lejeren er fraflyttet lejemålet.
Stk. 9.
En aftalt eller af boligretten fastsat sikkerhed skal
stilles senest 3 uger før, at lejeren skal fraflytte. Lejeren kan dog
tidligst kræve sikkerheden stillet 3 uger efter, at dens
størrelse er endelig fastsat.
Stk. 10.
Stiller udlejeren ikke den aftalte eller fastsatte
sikkerhed, bortfalder opsigelsen, og lejeforholdet fortsætter på
de hidtil gældende vilkår. Opsigelsen bortfalder dog kun, hvis
sikkerheden ikke er stillet senest 1 uge efter, at skriftligt påkrav
herom er kommet frem til udlejeren. Påkravet skal være afgivet
efter, at fristen i stk. 9 for stillelse af sikkerhed er udløbet,
og skal angive, at lejeren vil betragte opsigelsen som bortfaldet, hvis
sikkerheden ikke stilles inden fristens udløb.
§ 67. Vil lejeren godkende opsigelsen, men
kræve erstatning og godtgørelse efter § 66, skal lejeren
meddele udlejeren dette senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til
lejeren. Størrelsen og sammensætningen af lejerens krav skal
fremgå af meddelelsen.
Stk. 2.
Ved uenighed om erstatningen og godtgørelsen
efter § 66 skal lejeren anlægge sag ved boligretten senest 6 uger
efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist.
Stk. 3.
For de i § 62 nævnte lejeforhold kan
boligretten fastsætte, at hele erstatningen og godtgørelsen
eller en del heraf skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren på
ny åbner virksomhed i samme branche inden for en af retten fastsat
tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat
afstand fra det tidligere lokale.
Stk. 4.
Lejeren må ikke åbne virksomhed i samme
branche inden for den af retten fastsatte afstand i tid og sted, før
lejeren har tilbagebetalt erstatning og godtgørelse i overensstemmelse
med reglerne i stk. 3.
§ 68. Reglerne i § 61, stk. 2-6,
§ 63, stk. 2 og 3, og §§ 64 og 65 kan, for så
vidt angår opsigelse fra udlejerens side, ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren.
Det samme gælder desuden reglerne i § 62, § 66 og § 67,
stk. 1 og 2, for de i § 62 nævnte lejeforhold.
Stk. 2.
Lejeren kan ikke give afkald på sin
ægtefælles ret efter § 60, stk. 2.
Kapitel 12
Ophævelse
§ 69. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i
følgende tilfælde, jf. dog § 70:
1) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt
rettidigt, jf. stk. 2 og 3.
2) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke
trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.
3) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre
får adgang til det lejede, hvor de har ret hertil, jf. §§ 25, 29
og 73.
4) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med
udlejeren.
5) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold
efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.
6) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede
til en anden i tilfælde, hvor lejeren ikke er berettiget hertil, og
trods udlejerens indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.
7) Når lejeren trods udlejerens påmindelse
tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og orden i
ejendommen, eksempelvis når lejeren ved stærkt støjende
adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på
anden måde er til ulempe for ejendommen eller dem, der lovligt
færdes i ejendommen, herunder når lejerens adfærd
medfører gener for de pågældende personer som generel
utryghed, forråelse af ejendommens miljø eller
sundhedsmæssig risiko. § 61, stk. 5, finder tilsvarende
anvendelse.
8) Når lejeren af en butik, et hotel, en restauration og lignende
trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen
åben og i forsvarlig drift.
9) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at
udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets
udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til
ophør.
10) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser
på en sådan måde, at lejerens fjernelse er
påkrævet.
Stk. 2.
Ved pligtig pengeydelse forstås forfaldne krav,
der udspringer af denne lov eller lejeaftalen.
Stk. 3.
Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som
følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen
senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til
lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste
rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan
ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb.
§ 43, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for
påkravet kan udlejeren kræve 108 kr. med tillæg af 2 pct.
af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte
beløb på 108 kr. er opgjort i 1999-niveau og reguleres én
gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i
en 12-måneders periode sluttende i juni måned året
før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Gebyret er pligtig
pengeydelse i lejeforholdet.
§ 70. Skønnes det forhold, der lægges
lejeren til last, at være af uvæsentlig betydning, kan udlejeren
ikke hæve lejeaftalen.
Stk. 2.
Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i
§ 69, stk. 1, nr. 1-6, nævnte forhold, hvis de er rettet,
inden udlejeren hæver lejeaftalen.
§ 71. Når udlejeren hæver lejeaftalen,
skal lejeren straks fraflytte. Lejeren skal betale leje m.v. for
tiden, indtil lejeren kunne flytte med aftalt varsel. Lejeren skal endvidere
erstatte udlejeren ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejerens
udsættelse af det lejede.
Stk. 2.
Udlejeren skal bestræbe sig på at
genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved
genudlejning, skal fragå i udlejerens krav over for lejeren.
§ 72. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at
udlejeren skal kunne hæve aftalen af andre grunde end de i § 69
nævnte, eller at disse skal have videregående følger for
lejeren end fastsat i § 71. § 70 kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren.
Kapitel 13
Lejerens fraflytning
§ 73. Er der afgivet opsigelse, eller skal det
lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give udlejeren adgang
til at bese det lejede. Det samme gælder, hvis ejendommen eller det
lejede påtænkes solgt. Lejeren fastsætter tiden herfor. Den
skal være mindst 2 timer hver anden hverdag på et tidspunkt, der
er bekvemt for en besigtigelse. Denne kan kun finde sted med deltagelse af
udlejeren eller dennes stedfortræder, når lejeren ikke er
repræsenteret.
Stk. 2.
Lejeren skal senest 8 dage før fraflytning
opgive den adresse, som meddelelser, herunder indsigelser efter § 74,
kan sendes til.
§ 74. Det lejede skal være fraflyttet senest
kl. 12.00 på fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i
samme stand som ved overtagelsen med undtagelse af den forringelse, som
skyldes slid og ælde, og som ikke er omfattet af lejerens
vedligeholdelsespligt, samt mangler, som det påhviler udlejeren at
udbedre.
Stk. 2.
Udlejeren kan ikke gøre krav gældende
vedrørende lejemålets stand ved fraflytningen, når der er
forløbet mere end 4 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog
ikke, hvis lejeren har handlet svigagtigt, eller hvis mangelen ikke kan
erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed. I de i 2.
pkt. nævnte tilfælde skal udlejeren gøre kravet
gældende uden ugrundet ophold efter, at mangelen er eller burde
være opdaget.
§ 75. Forbedringer, som lejeren har foretaget,
må kun fjernes, når lejeren bringer det lejede i den stand, hvori
lejeren overtog det.
Stk. 2.
Har lejeren med udlejerens samtykke foretaget
ændringer af det lejede, kan udlejeren kun kræve retablering,
når udlejeren har taget forbehold herom.
Kapitel 14
Tvistebehandling
§ 76. Tvister, som udspringer af denne lov eller
lejeaftalen, om lokaler, der er omfattet af denne lov, indbringes i 1.
instans for byretten. Retten benævnes boligretten.
Stk. 2.
Om boligretten gælder reglerne i kapitel
XVIII i lov om leje.
§ 77. Parterne kan aftale, at tvister som
nævnt i § 76, stk. 1, helt eller delvis skal
afgøres ved voldgift.
Stk. 2.
Hvis parterne har aftalt voldgift, træder
voldgiftsretten i stedet for boligretten i de i § 6, stk. 2, § 10,
stk. 6, § 13, stk. 10, § 32, stk. 4 og 5, § 49, stk. 3, §
63, stk. 3, § 65, stk. 2, § 66, stk. 7, og § 67, stk. 2,
nævnte tilfælde.
Kapitel 15
Opsigelse som følge af ekspropriation eller til
fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der
kan foretages ekspropriation
§ 78. Opsiges en lejer efter § 61,
stk. 2, nr. 2, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til
godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på
grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et
formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropriation.
Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden
videreføres og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med
rimelighed kunne være undgået.
Stk. 2.
Godtgørelse efter stk. 1 ydes til
dækning af
1) tab på inventar og installationer,
2) driftstab i flytteperioden,
3) flytteudgifter og
4) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Stk. 3.
Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes,
i det omfang der ydes erstatning.
Stk. 4.
Såfremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv
skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af
opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse,
der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for
perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen.
Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales,
når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter
stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede
taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne skal være
indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
§ 79. Anlægsmyndigheden refunderer
kommunalbestyrelsens udgifter til godtgørelse efter § 78.
Stk. 2.
By- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om fastsættelsen af godtgørelse efter
§ 78 og om fastsættelsen af de administrative udgifter, som
følger af kommunalbestyrelsens pligt til at beregne og udbetale
godtgørelse efter § 78.
Kapitel 16
Lejeaftaler indgået inden den 1. januar 2000
§ 80. For lejeaftaler, der er indgået inden
den 1. januar 2000, sker regulering af lejen til ikrafttræden inden
udgangen af 2002 efter reglerne i §§ 81-83, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
En aftale i henhold til de hidtil gældende
regler i § 9, stk. 2 eller 3, i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, om fraskrivelse af
retten til at kræve lejen reguleret i en årrække ud over de
i den nævnte lovs §§ 3 og 5 nævnte 4 år skal
respekteres.
Stk. 3.
En aftale i henhold til tidligere lovgivning om
regulering af lejen i medfør af særlige reguleringsklausuler
på anden måde end efter det lejedes værdi skal respekteres.
Er aftalen indgået den 1. januar 1992 eller senere, gælder
betingelserne i de hidtil gældende regler i § 9, stk. 4, i lov om
lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648
af 25. juli 1995, for regulering af lejen efter særlige
reguleringsklausuler.
Stk. 4.
Reguleres lejen som nævnt i stk. 3, og er
aftalen indgået den 1. januar 1992 eller senere, kan udlejeren ikke
kræve lejen reguleret efter § 81, medmindre det udtrykkeligt
fremgår af aftalen, at lejen tillige skal kunne reguleres efter de
hidtil gældende regler i § 3 i lov om lejeregulering i erhvervslokaler
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995.
Stk. 5.
For de i stk. 1 nævnte aftaler skal varsling af
lejeregulering til ikrafttræden den 1. januar 2003 eller senere ske
efter reglerne i § 13. Lejereguleringen kan dog tidligst få virkning 4
år efter lejeforholdets begyndelse eller efter det tidspunkt, hvor der
er trådt en lejeforhøjelse henholdsvis lejenedsættelse i
kraft i henhold til de hidtil gældende regler i §§ 3 eller 5 i lov om
lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648
af 25. juli 1995, eller i henhold til §§ 81 eller 83 i denne lov. Endvidere
skal en aftale i henhold til de hidtil gældende regler i § 9, stk. 2
eller 3, i lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995, om fraskrivelse af retten
til at kræve lejen reguleret i en årrække ud over de i den
nævnte lovs §§ 3 og 5 nævnte 4 år respekteres. Reguleres
lejen som nævnt i stk. 3, og er aftalen indgået den 1. januar
1992 eller senere, kan udlejeren ikke kræve lejen reguleret efter § 13,
medmindre det udtrykkeligt fremgår af aftalen, at lejen tillige skal
kunne reguleres efter de hidtil gældende regler i § 3 i lov om
lejeregulering i erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648
af 25. juli 1995.
§ 81. Er lejen væsentligt lavere end det
lejedes værdi, kan udlejeren forlange lejen forhøjet til det
beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Krav om
lejeforhøjelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter
lejeforholdets begyndelse eller 4 år efter, at der sidst er trådt
en lejeforhøjelse i kraft som følge af, at lejen var
væsentligt lavere end det lejedes værdi.
Stk. 2.
Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi
ses der bort fra:
1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med
udlejerens tilladelse.
2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om
sanering og efter § 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Dette gælder dog
ikke ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil
der er ydet støtte efter disse love.
3) Lejeforhøjelse og forbedringer efter § 60, stk. 5,
i lov om byfornyelse og boligforbedring.
4) Den del af lejen, som vedrører særlig indretning,
ombygning eller forbedring af det lejede, som udlejeren har ladet
udføre efter aftale med lejeren.
Stk. 3.
Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi
tages der hensyn til vederlag, som lejeren ved lejeaftalens indgåelse
har betalt til udlejeren for at overtage lejemålet. Har lejeren
tidligere været ejer og bruger af lejemålet, og er lejeaftalen
indgået med den nuværende ejer som en del af aftalen om dennes
køb af ejendommen, således at der er sammenhæng mellem
købsprisen og lejens størrelse, tages der tillige hensyn
hertil.
Stk. 4.
Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren
godtgøre, at den leje, som forlanges, svarer til lejen for en
repræsentativ del af de lejemål i kvarteret eller området,
som er sammenlignelige, f.eks. med hensyn til beliggenhed, art,
størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
Lejemålene skal endvidere være sammenlignelige med hensyn til
vilkår, herunder om der er afståelses- og
genindtrædelsesret for lejer, og om der ved siden af lejen skal betales
andre udgifter vedrørende lejemålet, f.eks. driftsudgifter. Ved
sammenligningen ses bort fra lejemål i ejendomme, der er omfattet af en
beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter
samme lovs § 67, stk. 2, er meddelt bindende tilsagn efter udgangen
af 1994, medmindre lejemålet er beliggende i en ejendom, der er
omfattet af en beslutning, hvor boligministeren har tilladt, at
bestemmelserne om lejefastsættelse i kapitel VII i lov om byfornyelse
og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993,
fortsat finder anvendelse efter udgangen af 1994.
Stk. 5.
Ved retssager om det lejedes værdi finder reglen
i retsplejelovens § 344 om rettens fri bevisbedømmelse
anvendelse.
Stk. 6.
Forhøjelsen fordeles over 4 år,
således at forhøjelsen pr. år udgør ¼ af den
samlede lejeforhøjelse.
Stk. 7.
Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt
uopsigelighed, når udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere
lejen.
§ 82. Lejeforhøjelse efter § 81 kan
gennemføres med 3 måneders varsel.
Stk. 2.
Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes
skriftligt og indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens
størrelse og af fordelingen i henhold til § 81, stk. 6.
Kravet skal tillige indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen
samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 3.
Vil lejeren ikke godkende kravet om
lejeforhøjelse, skal lejeren skriftligt fremsætte indsigelse
senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem.
Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet
om lejeforhøjelse.
Stk. 4.
Indtil boligrettens afgørelse foreligger, kan
udlejeren oppebære den varslede lejeforhøjelse som en
foreløbig lejeforhøjelse. Lejeforhøjelsen må dog
ikke overstige 25 kr. pr. m² bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i
overensstemmelse med rettens afgørelse. Regulering af depositum kan
ikke forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af
retten. Tilbagebetaling til lejerne af for meget betalt leje forrentes fra
betalingstidspunktet med en årlig rente, der svarer til den rente, der
er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket
betaling m.v.
§ 83. Er lejen væsentligt højere end
det lejedes værdi, kan lejeren forlange den fremtidige leje nedsat til
et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Krav om lejenedsættelse kan tidligst
fremsættes med virkning 4 år efter lejeforholdets begyndelse
eller 4 år efter, at der sidst er trådt en lejenedsættelse
i kraft som følge af, at lejen var væsentligt højere end
det lejedes værdi. En lejenedsættelse kan tidligst få
virkning 3 måneder efter kravets fremsættelse.
Stk. 3.
Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi
ses der bort fra de i § 81, stk. 2, nævnte
omstændigheder, medens der tages hensyn til de i § 81,
stk. 3, nævnte omstændigheder. Endvidere finder
§ 81, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse, dog således
at dokumentationspligten påhviler lejeren.
Stk. 4.
Nedsættelsen fordeles over 4 år,
således at nedsættelsen pr. år udgør ¼ af den
samlede lejenedsættelse.
§ 84. Parterne i lejeforholdet kan aftale,
at spørgsmålet om regulering af lejen skal afgøres
ved voldgift.
§ 85. Reglerne i §§ 80-83 kan ikke ved aftale
fraviges til skade for lejeren.
Kapitel 17
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 86. Loven træder i kraft den 1. januar
2000 og har virkning for lejeaftaler, der indgås den 1. januar 2000 og
senere.
Stk. 2.
Loven har desuden virkning for lejeaftaler, der er
indgået inden den 1. januar 2000, jf. dog § 89.
Stk. 3.
Uanset §§ 85 og 89 kan lejeforholdets parter fra den
1. januar 2000 indgå aftale om, at reglerne i kapitel 1-15 finder
anvendelse på de i stk. 2 nævnte lejeaftaler. § 80, stk. 5, 2.-4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse, når der er indgået aftale i
henhold til 1. pkt. om, at reglerne i § 13 i denne lov finder anvendelse. Ved
ændringer i lejeaftaler som nævnt i 1. pkt. efter udgangen af
1999, herunder ved tillæg, kan det angives, om reglerne i kapitel 1-15
i denne lov finder anvendelse. Har parterne ikke angivet noget, anses aftalen
for omfattet af stk. 2.
§ 87. Lov om lejeregulering i
erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995,
ophæves med udgangen af 1999.
Stk. 2
. Der kan inden den 1. januar 2000 ske varsling efter
den i stk. 1 nævnte lov til ikrafttræden af det varslede
senest den 1. april 2000.
§ 88. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 165 af 10. marts 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 26.
juni 1998 og § 2 i lov nr. 899 af 16. december 1998, foretages
følgende ændring:
1.
I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Loven gælder ikke for lejeforhold,
som er omfattet af lov om leje af erhvervslokaler m.v.«.
Stk. 2
. Der kan inden den 1. januar 2000 ske varsling efter
lov om leje til ikrafttræden af det varslede senest den 1. april
2000.
§ 89. For de i § 86, stk. 2, nævnte aftaler
finder de regler om krav til fremhævelse i aftalen af bestemmelser, der
pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren
mindre rettigheder end angivet i loven, der var gældende som
gyldighedsbetingelser på tidspunktet for aftalens indgåelse,
anvendelse.
Stk. 2
. For de i § 86, stk. 2, nævnte aftaler finder de
regler, der var gældende for tidspunktet for aftalens indgåelse,
anvendelse på følgende forhold, medmindre andet er
aftalt:
1) Lejerens ret til at lade en anden lejer inden for samme branche
fortsætte lejeforholdet på uændrede vilkår
2) Lejerens ret til at genindtræde i lejeforholdet
3) Lejerens vedligeholdelsespligt
4) Beskyttelse mod konkurrerende virksomhed.
Stk. 3
. Bortfalder en lejeaftale som nævnt i § 86, stk.
2, som følge af, at det lejede er ødelagt ved brand eller anden
ulykke, finder § 24, stk. 2 og 3, ikke anvendelse.
Stk. 4
. En lejer i et lejeforhold som nævnt i § 86, stk.
2, har ikke ret til at foretage ombygninger og installationer efter reglerne
i § 38.
Stk. 5
. En lejer i et lejeforhold som nævnt i § 86, stk.
2, der vedrører en forretning i butikscentre eller lignende
butiksfællesskaber, er ikke omfattet af reglen i § 39, stk. 2, 2. pkt.,
om længste åbningstid, hvis lejeaftalen er indgået inden
den 1. juli 1995.
Stk. 6
. Opsiges en lejer i et lejeforhold som nævnt i §
86, stk. 2, der ikke er omfattet af § 62, har lejeren ikke krav på
erstatning efter lovens §§ 66 og 67 for opsigelsen.
Stk. 7
. Er en aftale som nævnt i § 86, stk. 2,
tidsbestemt, fortsætter lejeforholdet ved bortfald eller
tilsidesættelse af tidsbegrænsningen efter § 63, stk. 2 og 3. §
63, stk. 4, finder ikke anvendelse.
§ 90. By- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om beregning af erhvervslokalers bruttoetageareal i
henhold til denne lov.
§ 91.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 20.
december 1999
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Jytte Andersen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 261 FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ERHVERVSLOKALER MV. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 262 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM LEJEREGULERING I ERHVERVSLOKALER M.V. Retsinformation · 17. maj 1989
- 1988 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LEJE Retsinformation · 17. maj 1989
- 1997 LSF 129 FORSLAG TIL LOV OM LEJE AF ERHVERVSLOKALER M.V. Retsinformation · 10. december 1997
- Bekendtgørelse af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) Retsinformation · 24. november 2022