Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM LEJEREGULERING I ERHVERVSLOKALER M.V.

1988/1 LSF 22Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for leje, herunder fremleje, af lokaler, der udelukkende

anvendes til andet end beboelse.

Stk. 2. Omfatter en lejeaftale såvel lokaler, der anvendes til beboelse,

som lokaler, der alene anvendes til andet end beboelse, og er lokalerne

beliggende i hver sin fysiske enhed, gælder loven for de lokaler, der alene

anvendes til andet end beboelse.

Stk. 3. Loven gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge,

herunder ved arbejde.

§ 2. Loven gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af særlige

regler i anden lovgivning.

Stk. 2. Lejevilkår, der ikke er reguleret ved denne lov, reguleres ved lov

om leje.

Kapitel 2

Ændring af lejevilkår

§ 3. Er lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren

forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn hertil.

Krav om lejeforhøjelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter lejeforholdets

begyndelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:

1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens

tilladelse.

2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §

60 i lov om byfornyelse og boligforbedring. Dette gælder dog ikke ved den

første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet støtte efter

disse love.

Stk. 3. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren dokumentere, at den

leje, som forlanges, svarer til lejen for en repræsentativ del af de lejemål

i kvarteret eller området, som er indgået mindst 12 måneder før

Læs alt

lejeforhøjelsens ikrafttræden, og som er sammenlignelige, f.eks. med hensyn

til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr, vedligeholdelsestilstand

og vilkår.

Stk. 4. Såfremt lejeforhøjelsen overstiger 20 pct. af den leje, der er

gældende på varslingstidspunktet, skal forhøjelsen fordeles over 4 år,

således at forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse. I

denne 4-årige periode kan udlejer ikke yderligere forlange lejen reguleret

under hensyn til det lejedes værdi.

Stk. 5. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når

udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere lejen.

§ 4. Lejeforhøjelse efter § 3 kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse og af fordelingen i henhold til §

3, stk. 4. Kravet skal tillige indeholde oplysning om grunden til

lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

skriftligt fremsætte indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om

lejeforhøjelse er kommet frem. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde

kravet om lejeforhøjelse.

Stk. 4. Indtil boligrettens afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære

den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må

overstige 25 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i

overensstemmelse med rettens afgørelse. Regulering af depositum kan ikke

forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling

til lejerne af for meget betalt leje forrentes fra betalingstidspunktet med

en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

§ 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan lejeren forlange

lejen nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Lejen kan dog

ikke i det første år efter lejeaftalens indgåelse nedsættes til et beløb, der

er lavere end den aftalte leje ved lejeforholdets begyndelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra de

i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 3,

tilsvarende anvendelse ved sammenligning af lejen med lejen i tilsvarende

lejemål i kvarteret eller området.

Stk. 3. Nedsættes lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget

betalte tilbagebetalt. Lejeren kan dog ikke kræve tilbagebetaling af for

meget betalt leje, medmindre retssag om nedsættelse af lejen er anlagt inden

1 år efter 1-års-fristens udløb, jf. stk. 1, eller efter, at en

lejeforhøjelse første gang skal betales.

§ 6. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler ejendommen, kan udlejeren

forlange udgiften udlignet gennem en lejeforhøjelse for de lokaler, som

skatten vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

Stk. 2. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan

udlejeren, uanset om ejendommene er fritaget for ejendomsbeskatning, kræve

lejeforhøjelse efter stk. 1, såfremt der sker forhøjelse af den ejendomsskat,

der kunne have været opkrævet, hvis ejendommen ikke var fredet.

Stk. 3. Lejeforhøjelsen fordeles i forhold til den gældende leje eller,

hvor der ikke er fastsat nogen leje, lejeværdi.

Stk. 4. Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Lejeforhøjelsen kan dog kræves med virkning fra det tidspunkt, udgiften er

pålagt ejendommen, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder

efter dette tidspunkt.

Stk. 5. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om

lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 6. Indeholder kravet ikke

disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 6. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig

indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.

Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

§ 7. Reglerne i § 6 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller

forøgede afgifter til vand, el, renovation, kloak, skorstensfejning,

kontrolmåling af større oliefyringsanlæg eller lignende efter takster, der er

fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 2. Reglerne i § 6 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye vej-,

kloak- eller lignende bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen

som en engangsydelse, kan udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på

lejerne gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens

udlæg med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen

bortfalder ved periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet

kontant.

§ 8. Bortfalder eller nedsættes de i §§ 6 og 7 nævnte skatter, afgifter og

bidrag, skal udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en

tilsvarende lejenedsættelse for de lokaler, i hvis leje udgiften har været

indregnet. Dette gælder dog ikke for fredede ejendomme som nævnt i § 6, stk.

2.

Stk. 2. Udlejeren skal give lejeren skriftlig meddelelse om nedsættelsen

af lejen senest 6 uger efter, at meddelelsen om skatte- eller

afgiftsnedsættelsen er kommet frem.

§ 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 3

Boligretten

§ 10. Retssager om lokaler, der er omfattet af denne lov, behandles efter

reglerne i lov om leje, kapitel XVIII.

Kapitel 4

Lovens ikrafttræden m.v.

§ 11. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1989.

§ 12. Lejeforhøjelse efter § 3 kan gennemføres med virkning fra 1. januar

1989, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest tre måneder efter dette

tidspunkt. § 4 gælder også for lejeforhøjelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Lejeren kan forlange at efterbetale lejeforhøjelser som nævnt i

stk. 1 over samme antal måneder, som efterbetalingen vedrører.

Stk. 3. Lejeforhøjelser, varslet efter § 47 i lov om leje til ikrafttræden

efter 31. december 1988, kan ikke gennemføres.

Stk. 4. Lejeforhøjelser efter § 3 kan tidligst få virkning 4 år efter, at

en lejeforhøjelse efter § 47 i lov om leje er trådt i kraft.

§ 13. Omfatter en lejeaftale, der er indgået før 1. januar 1989, såvel

lokaler, der anvendes til beboelse, som lokaler, der alene anvendes til andet

end beboelse, og er lokalerne beliggende i hver sin fysiske enhed, kan den

samlede leje for de af aftalen omfattede lokaler indtil 1993 kun forhøjes med

indtil 25 kr. pr. m2 bruttoetageareal pr. år. Heri er inkluderet den

forhøjelse, der for beboelsesdelen følger af kapitel II i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for leje, herunder fremleje, af lokaler, der udelukkende

anvendes til andet end beboelse.

Stk. 2. Omfatter en lejeaftale såvel lokaler, der anvendes til beboelse,

som lokaler, der alene anvendes til andet end beboelse, og er lokalerne

beliggende i hver sin fysiske enhed, gælder loven for de lokaler, der alene

anvendes til andet end beboelse.

Stk. 3. I det omfang, det særskilt fremgår af lovens bestemmelser, gælder

disse for alle lejeaftaler, der omfatter både lokaler, der anvendes til

beboelse, og lokaler, der alene anvendes til andet end beboelse.

Stk. 4. Loven gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge,

herunder ved arbejde.

§ 2. Loven gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af særlige

regler i anden lovgivning.

Kapitel 2

Lejeaftalen

§ 3. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges

skriftligt, når en af parterne kræver det.

Stk. 2. En lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det omfang, der

ikke udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen.

Stk. 3. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det

beløb, der er rimeligt under hensyn til det lejedes værdi, jf. § 28, stk. 3.

§ 4. Anvendes der blanketter ved indgåelse af lejeaftaler, skal

bestemmelser, der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren

mindre rettigheder end angivet i loven, fremhæves for at være gyldige.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder også for andre skriftlige lejeaftaler, der

indeholder ensartede lejevilkår for flere lejere i samme ejendom, når de

fremtræder på en sådan måde, at lejeren må opfatte dem som standardiserede.

Stk. 3. Inden lejeaftalens indgåelse skal udlejeren gøre lejeren bekendt

med en af Boligministeren autoriseret vejledning vedrørende erhvervslejemål.

Er lejeren ikke gjort bekendt med denne vejledning, betragtes lejemålet som

indgået på lovens vilkår.

§ 5. Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod enhver

uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling af leje, indskud,

depositum eller lignende, når disse beløb tilsammen ikke overstiger 6

måneders leje. Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt

være gjort gældende ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.

Stk. 2. En lejer, der ved aftale har erhvervet videregående rettigheder,

f.eks. aftalt uopsigelighed eller ret til fremleje, kan kræve aftalen

tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer størst mulige offentlige lån samt

de øvrige pantehæftelser og byrder, som var tinglyst ved aftalens anmeldelse

til tinglysning.

Stk. 3. Har ejeren ikke ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at

lejeren har forlangt det, har lejeren ret til at lade aftalen tinglyse.

Stk. 4. Når lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste

aftale aflyse. Har lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge efter, at

udlejeren har forlangt det, har udlejeren ret til at lade aftalen aflyse.

§ 6. Reglerne i § 4 og § 5, stk. 1 og 3, kan ikke ved aftale fraviges til

skade for lejeren.

Kapitel 3

Mangler ved det lejede

§ 7. Udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed fra det

aftalte tidspunkt for leje forholdets begyndelse og i hele lejeperioden. Det

lejede skal være i en forsvarlig stand og i en stand, som lejeren efter

retsforholdet med udlejeren kan kræve.

§ 8. Er det lejede ikke fuldført ved lejeaftalens indgåelse, og er

overtagelsestidspunktet ikke aftalt, kan lejeren til enhver tid inden

overtagelsen hæve aftalen.

Stk. 2. Er den tidligere lejer ikke fraflyttet på overtagelsestidspunktet,

kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen for den tid, det lejede

eller en del deraf ikke står til hans rådighed. Bliver hindringen ikke uden

unødigt ophold fjernet, efter at udlejeren er underrettet, kan lejeren hæve

lejeaftalen. Lejeren kan endvidere kræve erstatning, medmindre udlejeren

godtgør, at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for hvilket han er

ansvarlig.

§ 9. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets beståen i

den stand, som lejeren efter retsforholdet med udlejeren kan kræve, og

afhjælper udlejeren ikke straks mangelen efter påkrav herom, kan lejeren selv

afhjælpe den for udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning

med lys, gas, varme, kulde eller lignende, kan lejeren ved fogedens bistand

skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe mangelen.

Stk. 2. Lejeren kan kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen, så længe en

mangel forringer det lejedes værdi for lejeren.

§ 10. Er det lejede mangelfuldt som nævnt i § 9, og afhjælper udlejeren

ikke straks mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan

lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig, eller

udlejeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2. Er mangelen afhjulpet, inden lejeren har hævet lejeaftalen, kan

lejeren ikke senere påberåbe sig mangelen som grund for ophævelsen.

§ 11. Lejeren kan kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgåelse

savnede egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har handlet

svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som følge af

udlejerens forsømmelse, eller der i øvrigt opstår hindringer eller ulemper

for lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvarlig for.

§ 12. Er det lejede mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse, skal

lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig mangelen senest 2 uger

efter lejeforholdets begyndelse meddele udlejeren, at han vil gøre den

gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved

anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, eller udlejeren har handlet

svigagtigt.

§ 13. Er brugen af det lejede helt eller delvis i strid med lovgivning,

andre offentlige forskrifter, servitutter, brugsrettigheder eller andre

lignende rettigheder over ejendommen, som var gældende ved aftalens

indgåelse, kan lejeren kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen og erstatning.

Lejeren kan endvidere hæve lejeaftalen, såfremt brugen indskrænkes

væsentligt, eller udlejeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis lejeren vidste, at brugen var

retsstridig, og heller ikke, hvis lejerens ukendskab skyldes grov uagtsomhed.

Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis det retsstridige forhold ikke

har medført nogen indskrænkninger i lejerens brugsret, og udlejeren efter

opfordring straks bringer forholdet i orden.

Stk. 3. Reglen i § 12 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte mangler.

§ 14. Bringes et lejeforhold, bortset fra de i § 13 nævnte tilfælde, til

ophør i utide på grund af andre rettigheder over ejendommen, kan lejeren

kræve erstatning af udlejeren.

Stk. 2. Bringes lejeforholdet til ophør i utide, fordi det offentlige af

sundhedsmæssige eller andre grunde nedlægger forbud mod lejerens brug, er

lejeren kun pligtig at betale leje til den dag, forbudet træder i kraft. Hvis

forbudet kun begrænser brugen på mindre væsentlig måde, kan lejeren dog kun

kræve et forholdsmæssigt afslag i lejen.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis forbudet skyldes lejerens egne forhold.

§ 15. Bliver det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke, bortfalder

aftalen.

Kapitel 4

Betaling af leje

§ 16. Udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet. Er der ikke

anvist et betalingssted, skal lejen betales på udlejerens bopæl her i landet.

Indbetaling til postvæsenet anses for betaling på det anviste betalingssted.

Udlejeren er berettiget til at anvise, på hvilken måde betaling skal ske.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 3. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

§ 17. Lejen kan kræves betalt måndesvis forud.

Stk. 2. Er lejen beregnet for en kortere periode end en måned, kan den

kræves betalt forud for den periode, den vedrører.

Stk. 3. Forfalder lejen eller anden pligtig pengeydelse til betaling på en

helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen

til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for rettidig, når den sker

senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag, er

betaling den følgende hverdag rettidig.

Stk. 4. I tilfælde af opsigelse eller ved det tidsbestemte lejeforholds

udløb er lejeren kun pligtig at betale leje for tiden indtil lejeforholdets

ophør.

Kapitel 5

Lejerens brug af det lejede

§ 18. Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.

Stk. 2. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved

uforsvarlig adfærd af ham selv eller andre, som han har givet adgang til det

lejede.

Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks anmelde

til udlejeren. Andre skader skal han anmelde uden ugrundet ophold.

§ 19. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til andet

formål end aftalt.

Stk. 2. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af det

lejede eller nogen del deraf til andre, jf. dog §§ 50 og 52.

§ 20. Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen.

Stk. 2. Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for

ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige påbud, der skal sikre god

husorden og forsvarlig brug af det lejede.

Stk. 3. Lejeren skal sørge for, at pligterne efter stk. 2 også iagttages

af de personer, for hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 18.

§ 21. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke foretage ændringer af det

lejede eller anbringe andre indretninger eller genstande i det lejede end de,

der er nævnt i § 22, stk. 1. Samtykke kræves også til udførelse af tekniske

installationer.

Stk. 2. Vedligeholdelsesforpligtelserne for de i stk. 1 nævnte

foranstaltninger påhviler lejeren.

Stk. 3. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de

i stk. 1 nævnte foranstaltninger. Lejeren skal ved forsikring eller på anden

måde stille fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.

Stk. 4. Ved lejerens fraflytning må de i stk. 1 nævnte foranstaltninger

kun fjernes, når lejeren retablerer det lejede. Udlejeren kan kun kræve

retablering, hvis der er taget forbehold herom, da han meddelte samtykket.

§ 22. Lejeren har ret til at foretage skiltning på mure, døre og vinduer,

der hører til det lejede, i det omfang, det er sædvanligt efter hans

forretnings og ejendommens art. Lejeren har endvidere ret til at anbringe

markiser, udhængsskabe, automater, varer og lign. i sædvanligt omfang.

Stk. 2. Lejeren af en butik eller en beværtning skal holde forretningen

åben og i forsvarlig drift i sædvanligt omfang.

Stk. 3. Reglerne i § 21, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ved lejerens fraflytning må de i stk. 1 nævnte indretninger kun

fjernes, når lejeren retablerer det lejede. Udlejeren kan kræve, at det

lejede retableres.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder også for lejeaftaler, der omfatter både

lokaler, der anvendes til beboelse, og lokaler, der alene anvendes til andet

end beboelse.

Kapitel 6

Udlejerens adgang til det lejede

§ 23. Udlejeren eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe

sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det.

§ 24. Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det lejede,

når udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.

Stk. 2. Inden iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3

måneders varsel.

Stk. 3. Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige

reparationer i det lejede.

§ 25. Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres uden

afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til lejeren. Udlejeren skal

straks foretage efterreparationer.

Kapitel 7

Vedligeholdelse

§ 26. Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige,

jf. dog §§ 21-22. Alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas,

vand, varme og kulde skal holdes i god og brugbar stand.

Stk. 2. Udlejeren skal ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig

belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, ligesom han skal

renholde fortov, gård og andre fælles indretninger.

§ 27. Lejeren skal i lejeperioden foretage og afholde udgiften til

vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af låse og nøgler og holde vand- og

gashaner og el-afbrydere forsvarligt vedlige. Lejeren skal endvidere afholde

udgiften til vedligeholdelse af ruder, wc-kummer, cisterner, vaskekummer,

badefaciliteter, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende

installationer, medmindre lejeren kan godtgøre, at forringelsen ikke skyldes

hans forsømmelse.

Kapitel 8

Ændring af lejevilkår

§ 28. Er lejen væsentligt lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren

forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn hertil.

Krav om lejeforhøjelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter lejeforholdets

begyndelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:

1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens

tilladelse.

2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §

60 i lov om byfornyelse og boligforbedring. Dette gælder dog ikke ved den

første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet støtte efter

disse love.

Stk. 3. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren dokumentere, at den

leje, som forlanges, svarer til lejen for en repræsentativ del af de lejemål

i kvarteret eller området, som er indgået mindst 12 måneder før

lejeforhøjelsens ikrafttræden, og som er sammenlignelige, f.eks. med hensyn

til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr, vedligeholdelsestilstand

og vilkår.

Stk. 4. Lejeforhøjelsen skal fordeles over 4 år, således at forhøjelsen

pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse. I denne 4-årige periode kan

udlejer ikke yderligere forlange lejen reguleret under hensyn til det lejedes

værdi.

Stk. 5. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når

udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere lejen.

§ 29. Lejeforhøjelse efter § 28 kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse og af fordelingen i henhold til §

28, stk. 4. Kravet skal tillige indeholde oplysning om grunden til

lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

skriftligt fremsætte indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om

lejeforhøjelse er kommet frem. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde

kravet om lejeforhøjelse.

Stk. 4. Indtil boligrettens afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære

den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må

overstige 50 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i

overensstemmelse med rettens afgørelse. Regulering af depositum kan ikke

forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling

til lejerne af for meget betalt leje forrentes fra betalingstidspunktet med

en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

§ 30. Er lejen væsentligt højere end det lejedes værdi, kan lejeren

forlange lejen nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil.

Lejen kan dog ikke i det første år efter lejeaftalens indgåelse nedsættes til

et beløb, der er lavere end den aftalte leje ved lejeforholdets begyndelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra de

i § 28, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 28, stk. 3,

tilsvarende anvendelse ved sammenligning af lejen med lejen i tilsvarende

lejemål i kvarteret eller området.

Stk. 3. Nedsættes lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget

betalte tilbagebetalt.

§ 31. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler ejendommen, kan udlejeren

forlange udgiften udlignet gennem en lejeforhøjelse for de lokaler, som

skatten vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

Stk. 2. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan

udlejeren, uanset om ejendommene er fritaget for ejendomsbeskatning, kræve

lejeforhøjelse efter stk. 1, såfremt der sker forhøjelse af den ejendomsskat,

der kunne have været opkrævet, hvis ejendommen ikke var fredet.

Stk. 3. Lejeforhøjelsen fordeles efter bruttoetageareal.

Stk. 4. Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Lejeforhøjelsen kan dog kræves med virkning fra det tidspunkt, udgiften er

pålagt ejendommen, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder

efter dette tidspunkt.

Stk. 5. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om

lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 6. Indeholder kravet ikke

disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 6. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig

indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.

Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

§ 32. Reglerne i § 31 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller

forøgede afgifter til vand, el, renovation, kloak, skorstensfejning,

kontrolmåling af større oliefyringsanlæg eller lignende efter takster, der er

fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 2. Reglerne i § 31 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye

vej-, kloak- eller lignende bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt

ejendommen som en eengangsydelse, kan udlejeren, når den er betalt, udligne

bidraget på lejerne gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket

udlejerens udlæg med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter.

Lejeforhøjelsen bortfalder ved periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at

betale beløbet kontant.

§ 33. Bortfalder eller nedsættes de i §§ 31 og 32 nævnte skatter, afgifter

og bidrag, skal udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage

en tilsvarende lejenedsættelse for de lokaler, i hvis leje udgiften har været

indregnet. Dette gælder dog ikke for fredede ejendomme som nævnt i § 31, stk.

2.

Stk. 2. Udlejeren skal give lejeren skriftlig meddelelse om nedsættelsen

af lejen senest 6 uger efter, at meddelelsen om skatte- eller

afgiftsnedsættelsen er kommet frem.

§ 34. Reglerne i §§ 28-30 kan ikke ved aftale fraviges til skade for

lejeren.

Kapitel 9

Forbedringer m.v.

§ 35. Udlejeren har ret til at forbedre ejendommen eller det lejede,

medmindre foranstaltningen væsentligt vil ændre det lejedes karakter,

herunder væsentlig forringe det lejedes brugsværdi for lejeren.

§ 36. Har udlejeren forbedret det lejede, kan han forlange lejen forhøjet

med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes værdi.

Stk. 2. Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt kunne give en passende

forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til forbedringen.

Herudover skal lejeforhøjelsen dække afskrivning eller henlæggelse til

fornyelse af tekniske installationer, sædvanlige udgifter til administration,

vedligeholdelse, forsikring og lignende.

Stk. 3. Foranstaltninger, der øger kapaciteten af ejendommens forsynings-

eller afløbsledninger af hensyn til lejernes brug, anses for forbedringer.

§ 37. Lejeforhøjelse efter § 36 kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor

forbedringen er fuldført.

Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

oplysning om grunden til lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med

oplysning om de afholdte udgifter samt oplysning om lejerens adgang til at

gøre indsigelse, jf. stk. 3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det

ugyldigt.

Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

fremsætte skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem.

Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

§ 38. Er forbedringen ikke fuldført på det tidspunkt, hvortil

lejeforhøjelsen er varslet, kan udlejeren uden fornyet varsel efter § 37

gennemføre lejeforhøjelsen, når forbedringen er fuldført, og

efterreparationer er foretaget.

§ 39. Udlejeren kan i overensstemmelse med reglerne i § 37 kræve en

foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og

forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet er afsluttet. Lejen

skal reguleres efter byggeregnskabet, når det foreligger. Medfører

reguleringen en lejeforhøjelse, skal denne varsles efter reglerne i § 37.

Stk. 2. Byggeregnskabet skal være afsluttet senest 6 måneder efter, at den

foreløbige lejeforhøjelse er betalt første gang.

Stk. 3. Overskrides den i stk. 2 nævnte frist, kan lejeren undlade at

betale lejeforhøjelsen, indtil lejeregulering foretages eller varsles.

§ 40. Er sag indbragt for boligretten, kan udlejeren, indtil rettens

afgørelse foreligger, oppebære den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig

lejeforhøjelse. Lejen skal reguleres i overensstemmelse med rettens

afgørelse. Boligretten kan dog bestemme, at udlejeren kun kan oppebære et

mindre beløb, indtil retten har truffet sin afgørelse.

§ 41. Ved installation af varmeanlæg i ejendommen har udlejeren ret til

med 6 ugers varsel at råde over de kælder- og loftsrum, der er nødvendige til

anlæggets drift, når der anvises lejeren andre rum, der er anvendelige til

det aftalte brug. Lejeren kan dog ikke kræve anvist andet rum, hvis den

forudsatte anvendelse af rummet må anses for overflødiggjort af

installationen.

Kapitel 10

Varmebetaling m.v.

§ 42. Leverer udlejeren varme og varmt vand, kan denne kræve sine udgifter

til lejerens forbrug dækket. Udgiften hertil kan ikke indeholdes i lejen.

Stk. 2. I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage

udgiften til brændselsforbruget i varmeregnskabsperioden.

Stk. 3. Lejerens bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i

lejeforholdet, jf. § 17, stk. 3 og § 67, stk. 1, nr. 1.

§ 43. Udgifterne til varmt vand fordeles efter udlejers bestemmelse mellem

lejerne enten efter varmtvandsfordelingsmålere eller efter antallet og arten

af varmtvandshaner og antallet af lokaler jf. dog § 49.

Stk. 2. Mindst 30 pct. af udgifterne til varme skal fordeles efter

bruttoetageareal eller rumfang. De øvrige varmeudgifter kan efter udlejers

bestemmelse fordeles mellem lejerne efter varmefordelingsmålere jf. dog § 49.

§ 44. Varmebidrag betales med lige store beløb i forbindelse med de

almindelige lejebetalinger.

Stk. 2. Udlejeren kan med 6 ugers varsel forlange forhøjelse af a

conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter til

opvarmning og forsyning med varmt vand.

§ 45. Varmeregnskabsåret slutter den 31. maj.

§ 46. Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og

forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal være kommet frem til

lejerne senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb.

Stk. 2. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet senest

6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet. Indsigelsen skal indeholde

meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke kan godkendes. Udlejeren

skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb,

hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet i henhold til varmeregnskabet.

§ 47. Har lejeren betalt for lidt i a conto-bidrag, kan udlejeren kræve

tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde sted, når der er

forløbet 1 måned efter, at lejeren har modtaget regnskabet.

Stk. 2. Har lejeren betalt for meget i a conto-bidrag, skal det for meget

betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i første

lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1 måned efter, at

varmeregnskabet er udsendt.

§ 48. For andre leverancer fra udlejeren til opvarmning, herunder el og

gas, finder reglerne i §§ 42-47 tilsvarende anvendelse.

§ 49. Beslutninger efter § 37, stk. 2 og 3, i lov om leje er bindende for

alle lejere, uanset modstående tidligere aftaler.

Kapitel 11

Brugsrettens overgang til andre (fremleje, afståelsesret m.v.)

§ 50. Udnytter lejeren en fremlejeret, der er tilladt efter lejeaftalen,

er lejeren erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig adfærd

forvoldes af personer, der i kraft af fremlejeforholdet benytter det lejede.

Stk. 2. Lejeren er over for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1 nævnte

personer overholder de regler, der skal sikre en god husorden og forsvarlig

brug af det lejede.

Stk. 3. Lejeren er endvidere erstatningsansvarlig efter § 21, stk. 3, og §

22, stk. 3, for skade forårsaget af foranstaltninger og indretninger, som de

i stk. 1 nævnte personer har foretaget efter § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1.

§ 51. Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje, såfremt

dette vil medføre, at det lejede ikke længere kan tjene som grundlag for

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle

umyndig, meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og i § 20

i lov om ægteskabets retsvirkninger finder tilsvarende anvendelse.

§ 52. Lejeren har ret til at lade en anden lejer inden for samme branche

fortsætte lejemålet på uændrede lejevilkår (afståelsesret), medmindre

udlejeren har vægtige grunde, herunder den indtrædende lejers økonomi eller

branchekendskab, til at modsætte sig dette.

Stk. 2. Lejeren har ret til at genindtræde i lejemålet, såfremt den lejer,

der er afstået til, misligholder lejemålet. En genindtrædelsesret er dog

betinget af, at den oprindelige lejer inden 14 dage efter udlejerens påkrav

godtgør udlejer alle dokumenterede omkostninger til dækning af lejerestancer,

omkostning ved udsættelse og lignende.

Stk. 3. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke afstå lejemål om

lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er

knyttet. § 51, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 53. Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejemålet.

Stk. 2. Dør en lejer, der har drevet en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige

forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden,

uden at efterlade sig en ægtefælle, har enhver af lejerens livsarvinger eller

svigerbørn ret til at overtage lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige

grunde til at modsætte sig det. Det er dog en betingelse, at den pågældende

har fornødent kendskab til den branche, hvori virksomheden hidtil har været

drevet, og ønsker selv eller sammen med sin ægtefælle at føre virksomheden

videre. Indtræder den pågældende ikke som lejer, kan udlejeren ikke udleje

til anden side på lempeligere vilkår, end han har foreslået den pågældende.

Stk. 3. Reglerne i stk. 2 gælder også for lejeaftaler, der omfatter både

lokaler, der anvendes til beboelse, og lokaler, der alene anvendes til andet

end beboelse.

Stk. 4. I øvrigt kan i tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som

dødsboet opsige lejeforholdet med 3 måneders varsel, selv om lejeforholdet

måtte være indgået for en bestemt længere tid eller med længere

opsigelsesfrist.

§ 54. Har lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte

lejeforholdet, såfremt lejeren også har forladt sin eller ægtefællernes

virksomhed.

Stk. 2. I tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved

omstødelse af lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen

eller dommen, hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte

lejeforholdet. Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et

forretningslokale, har fortrinsret til dette.

Kapitel 12

Opsigelse

§ 55. Er lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden opsigelse ved

den aftalte lejetids udløb. Den tidsbestemte lejeaftale kan ikke ved

opsigelse bringes til ophør i lejeperioden, medmindre dette er aftalt, eller

den anden part i lejeforholdet misligholder aftalen.

Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end 1

måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har opfordret

lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden tidsbegrænsning.

Stk. 3. Bliver lokaler, der benyttes til erhverv, udlejet tidsbestemt i

mere end een periode, kan boligretten tilsidesætte tidsbegrænsningen, hvis

den ikke må anses for tilstrækkeligt begrundet i udlejerens forhold.

§ 56. Er lejeaftalen ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan det

ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren opsige

lejeaftalen.

Stk. 2. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige lejemål om

lokaler, hvortil ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er

knyttet. § 51, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 57. Udlejeren kan opsige lejeforhold om:

1) lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på

banegårde, i teatre, foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker og

lignende, hvor forretningen må antages hovedsagelig at blive søgt af det

publikum, der benytter de nævnte virksomheder, skove og parker, og hvor

forretningen står i direkte tilknytning til disse.

2) garager, stalde og lignende.

§ 58. Andre lejeforhold end de i § 57 nævnte kan udlejeren kun opsige i

følgende tilfælde:

1) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede, jf. dog § 59.

2) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen

medfører, at det lejede må fraflyttes. Når udlejeren efter en ombygning selv

ønsker at benytte det lejede, kan opsigelse dog kun ske efter nr. 1.

3) Når det må antages, at der trods udlejerens påmindelse ved det lejedes

benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, eller når lejeren i øvrigt

herved ved støjende adfærd, fysisk vold eller trusler herom har været til

ulempe for ejendommen eller beboerne, uden at forholdet er af en sådan art,

at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden varsel.

4) Når lejeren trods udlejerens påmindelse ikke betaler lejen på den af

udlejeren anviste måde, jf. § 16.

5) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særligt magtpåliggende for

udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.

§ 59. Opsigelse efter § 58, nr. 1, kan kun ske, hvis:

1) udlejeren eller udlejerens ægtefælle har haft tinglyst skøde eller

anden tinglyst adkomst på ejendommen i mindst 2 år, og

2) opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. Ved

afgørelsen heraf skal der bl.a. tages hensyn til værdien af kundekredsen,

forretningens nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens person eller

forretningsførelse, hans behandling af de lejede lokaler og hans forbedringer

af disse.

Stk. 2. Udlejeren kan ikke opsige med henblik på at drive erhverv i samme

branche som lejeren.

Stk. 3. Er det lejede en ejerlejlighed, kan opsigelse efter § 58, nr. 1,

kun ske, hvis:

1) lejeaftalen er indgået efter ejendommens opdeling i ejerlejligheder og

inden 1. januar 1980, eller

2) lejeren ved lejeaftalens indgåelse var bekendt med, at det lejede er en

ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter § 58, nr. 1.

§ 60. Opsiges en lejer efter § 58, nr. 2, skal udlejeren samtidig med

opsigelsen tilbyde ham at leje lokaler af samme art som det opsagte, hvis der

efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lokaler.

§ 61. Ved lejerens opsigelse har udlejeren krav på 3 måneders varsel. Ved

opsigelse af de i § 57, nr. 2, nævnte lejeforhold er opsigelsesvarslet 1

måned.

Stk. 2. Samtlige opsigelsesvarsler løber til aftalt flyttedag eller til

den første hverdag i en måned, som ikke er dagen før en helligdag.

Stk. 3. Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal udlejeren

bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde

have indvundet ved genudlejning, skal fragå i hans krav over for lejeren.

§ 62. Ved udlejerens opsigelse har lejeren krav på

1) 1 måneds varsel ved opsigelse af lejeforhold omfattet af § 57, nr. 2.

2) 3 måneders varsel ved opsigelse af lejeforhold omfattet af § 57, nr. 1,

eller af § 58, nr. 3 og 4.

3) 6 måneders varsel ved opsigelse af lejeforhold efter § 58, nr. 2 og 5.

4) 1 års varsel ved opsigelse efter § 58, nr. 1.

Stk. 2. § 61, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 63. Udlejerens opsigelse efter § 58 skal være skriftlig og indeholde

oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk. 2. Udlejerens

opsigelse skal endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Opsigelsen

skal tillige indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter § 64.

Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.

Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger

efter, at opsigelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig indsigelse.

Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens

udløb, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen.

§ 64. En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven

i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, kan kun

opsiges efter § 58, nr. 2-5, hvis en vurdering af de forhold, der er nævnt i

§ 59, stk. 1, nr. 2, fører dertil.

Stk. 2. Opsiges en lejer, som nævnt i stk. 1, kan der gives lejeren

erstatning for opsigelsen.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af en eventuel erstatning efter stk. 2 skal

boligretten ud over de forhold, der er nævnt i § 59, stk. 1, nr. 2, tage

hensyn til:

1) Værdiforringelsen af lejerens inventar og lignende ved flytning,

2) lejerens flytteudgifter,

3) forretningens handelsværdi, og

4) det forhold, at ejendommen skal nedrives eller ombygges, og lejeren er

gjort bekendt hermed ved lejeaftalens indgåelse.

Stk. 4. Lejeren skal ikke fraflytte, før han har modtaget den erstatning,

der er tilkendt ham, eller udlejeren ved bankgaranti eller på anden måde har

stillet betryggende sikkerhed for erstatningsbeløbets betaling.

§ 65. Reglerne i §§ 62-64 gælder også for lejeaftaler, der omfatter både

lokaler, der anvendes til beboelse, og lokaler, der alene anvendes til andet

end beboelse.

§ 66. Reglerne i §§ 58-65 kan, for så vidt angår opsigelse fra udlejerens

side, ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren ikke

har opsagt ham.

Stk. 2. Lejeren kan ikke give afkald på sin ægtefælles ret efter § 56,

stk. 2.

Kapitel 13

Udlejerens ret til at hæve lejeaftalen

§ 67. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde:

1) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf.

stk. 2.

2)Når det lejede benyttes til andet end aftalt, og lejeren ikke trods

udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

3)Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det

lejede, hvor de har ret hertil efter §§ 23, 41 og 71.

4)Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejren.

5)Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens

påkrav bringer det lejede i stand.

6)Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en

anden i tilfælde, hvor han ikke er berettiget hertil, og trods udlejers

indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

7)Når lejeren trods udlejerens påmindelse tilsidesætter sine pligter til

at iagttage god skik og orden i ejendommen, eller hans forhold trods

udlejerens påmindelse er til ulempe for ejendommen eller dens beboere.

8)Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse

ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

9)Når en lejer, der helt eller delvist skal betale lejen ved at udføre

arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets udførelse, og

arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør.

10)Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde,

at hans fjernelse er påkrævet.

Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling,

hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt

påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet

efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at

lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens

udløb. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. + 2 pct. af det

skyldige beløb ud over 2.000 kr. Gebyret er pligtig pengeydelse i

lejeforholdet.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1, nr. 8, gælder også for lejeaftaler, der

omfatter både lokaler, der anvendes til beboelse og lokaler til butik eller

beværtning.

§ 68. Skønnes det forhold, der lægges lejeren til last, at være af

uvæsentlig betydning, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen.

Stk. 2. Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i § 67, stk. 1, nr. 1-6, nævnte

forhold, hvis de er rettet, inden udlejeren hæver lejeaftalen.

§ 69. Når udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte og

betale leje m.v. for tiden, indtil han kunne fraflytte med sædvanligt varsel

eller med det kortere varsel, der måtte være aftalt. Lejeren skal endvidere

erstatte udlejeren ethvert tab, derunder omkostningerne ved lejerens

udsættelse af det lejede.

Stk. 2. Udlejeren skal bestræbe sig for at genudleje det lejede. Hvad

udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning i det i stk.

1 nævnte tidsrum, skal fragå i hans krav over for lejeren.

§ 70. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at udlejeren skal kunne hæve

aftalen af andre grunde end de i § 67 nævnte, eller at disse skal have

videregående følger for lejeren end fastsat i § 69.

Kapitel 14

Lejers fraflytning

§ 71. Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund

fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren

fastsætter tiden herfor. Besigtigelsen kan kun finde sted med deltagelse af

udlejeren eller dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

§ 72. Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12.00 på

fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved

overleveringen med undtagelse af den forringelse, som skyldes slid og ælde,

samt mangler, som det påhviler udlejeren at udbedre. Det kan ikke pålægges

lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori han overtog det

lejede.

Stk. 2. Udlejeren kan ikke gøre krav i medfør af stk. 1 gældende, når der

er forløbet mere end 2 uger fra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke,

hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed,

eller lejeren har handlet svigagtigt.

Kapitel 15

Boligretten

§ 73. Retssager om lokaler, der er omfattet af denne lov, indbringes i 1.

instans for byretten. Retten benævnes boligretten.

Stk. 2. Retten tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i

retssagen begærer det, eller retten bestemmer, at lægdommere skal medvirke.

§ 74. Dommeren er boligrettens formand. I retskredse, hvor der er ansat

mere end een dommer, fastsættes hvem af dommerne, der skal være rettens

formand, efter retsplejelovens regler.

Stk. 2. For hver retskreds beskikker præsidenten for vedkommende landsret

for et tidsrum af 4 år et antal lægdommere. På en liste opføres personer, der

udpeges efter forhandling med de større foreninger af grundejere i

retskredsen. På en anden liste opføres personer, der udpeges efter

forhandling med de større foreninger af lejere af erhvervslokaler i

retskredsen.

Stk. 3. Findes der ikke større grundejer- eller erhvervslejerforeninger i

retskredsen, udpeges de personer, der opføres på den ene liste, blandt

grundejere i retskredsen, som tillige er udlejere, medens de personer, der

opføres på den anden liste, udpeges blandt erhvervslejere i retskredsen, som

ikke tillige er udlejere.

Stk. 4. Boligministeren bestemmer, med hvilke organisationer og

foreninger, der skal forhandles.

§ 75. De, der beskikkes, skal være kendt med erhvervslejeforhold.

Stk. 2. De, der beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige og

uberygtede. De må endvidere ikke være under lavværgemål, og deres bo må ikke

være under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være

opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.

Stk. 3. Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig

fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden,

kan begære sig fritaget for at blive beskikekt.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om vederlag og

rejsegodtgørelse til lægdommere.

§ 76. Boligrettens formand udtager efter forhandling med sagens parter een

person fra hver liste som lægdommer. Det skal tilstræbes, at der udpeges

personer, der har særligt kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår.

Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 62 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Lægdommere deltager ikke i forberedelsen af domsforhandlingen,

medmindre retshandlingen består i afhøring af parter og vidner, afhjemling af

syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan

dog altid tilkalde lægdommere under forberedelsen.

§ 77. En sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.

Stk. 2. Er sag anlagt, kan parterne med rettens samtykke fravige reglen i

stk. 1.

Stk. 3. Indbringes en sag, der henhører under de almindelige domstole, for

boligretten, eller indbringes en sag, der er omfattet af denne lov, for en

almindelig domstol, henviser dommeren sagen til rette domstol.

§ 78. Sagerne behandles af boligretten efter retsplejelovens regler for

byretssager med de ændringer, som forholdene gør nødvendige.

Stk. 2. Under forberedelsen af domsforhandlingen kan forligsmægling

foretages af formanden alene.

Stk. 3. Lægdommerne kan - også uden ledsagelse af formanden - foretage

besigtigelse af det lejede.

Stk. 4. Boligrettens afgørelse træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 5. Retsplejelovens regler om meddelelse af fri proces finder

tilsvarende anvendelse.

§ 79. Anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i

overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og kære af afgørelser,

der er truffet af en byret.

Stk. 2. Boligrettens afgørelser og forlig indgået for boligretten kan

tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens bestemmelser om fuldbyrdelse af domme

og forlig.

Kapitel 16

Lovens ikrafttræden m.v.

§ 80. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1989.

§ 81. De bestemmelser i denne lov, som pålægger lejeren større

forpligtelser eller giver lejeren færre rettigheder end bestemmelserne i lov

om leje, finder ikke anvendelse på lejeaftaler indgået før 1. januar 1989.

§ 82. Lejeforhøjelse efter § 28 kan gennemføres med virkning fra 1. januar

1989, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest tre måneder efter dette

tidspunkt. § 29 gælder også for lejeforhøjelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Lejeren kan forlange at efterbetale lejeforhøjelser som nævnt i

stk. 1 over samme antal måneder, som efterbetalingen vedrører.

§ 83. Omfatter en lejeaftale, der er indgået før 1. januar 1989, såvel

lokaler, der anvendes til beboelse, som lokaler, der alene anvendes til andet

end beboelse, og lokalerne er beliggende i hver sin fysiske enhed, kan den

samlede leje for de af aftalen omfattede lokaler indtil 1993 kun forhøjes med

indtil 25 kr. pr. m2 bruttoetageareal pr. år; heri er inkluderet den

forhøjelse, der for beboelsesdelen følger af kapitel II i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

§ 84. Er der inden denne lovs ikrafttræden varslet iværksættelse af en

forbedring, kan en udlejer, uanset bestemmelserne i kapitel 9, fuldføre

forbedringen og varsle lejeforhøjelse som følge af forbedringen efter

reglerne i den hidtil gældende lov om leje.

§ 85. Reglerne i §§ 46-47 om aflæggelse af varmeregnskab m.v. finder

anvendelse første gang vedrørende det varmeregnskabsår, som begynder efter

denne lovs ikrafttræden.

§ 86. Bestemmelserne i § 52 finder ikke anvendelse på lejeaftaler indgået

før denne lovs ikrafttræden.

§ 87. Boligministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af lokalers

bruttoetageareal i henhold til denne lov.

§ 88. Henlægger boligministeren sine beføjelser efter loven til en

styrelse under ministeriet, kan boligministeren fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse,

herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

+

+

jhs stat lovf - side Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved nærværende forslag genfremsættes det den 14. april 1988 fremsatte

forslag til lov om leje af erhvervslokaler m.v. (L 261), der på grund af

udskrivning af nyvalg til Folketinget ikke kom til 1. behandling i tinget. I

forhold til L 261 er foreslået opretholdelse af den gældende lejelovs

bestemmelse om blanketter samt indførelse af en pligt for udlejer til at

orientere lejer om en af Boligministeriet autoriseret vejledning (forslagets

§ 4). Endvidere indeholder forslaget en ændring af overgangsreglerne om

lejeregulering (§ 82), således at der tages højde for lov nr. 358 af 1. juli

1988 om midlertidigt huslejestop for erhvervslejemål.

Forslaget bygger på redegørelsen »En økonomisk vurdering af

erhvervslejelovgivningens udformning«, som efter anmodning fra

Boligministeren er udarbejdet af professor, dr. polit. Niels Chr. Nielsen og

afgivet til Boligministeren den 2. marts 1988.

Forslaget er endvidere udformet med udgangspunkt i lovforslag L 57,

forslag til lov om leje af erhvervslokaler m.v., fremsat af Boligministeren

den 29. oktober 1986. Dette forslag - der ikke blev færdigbehandlet af

Folketinget - var udarbejdet med henblik på varetagelse af de særlige

lejerbeskyttelseshen015, der specielt gør sig gældende for erhvervslejere.

Til belysning af erhvervslejemarkedets erhvervs- og samfundsøkonomiske

forhold skal fra den ovennævnte redegørelse fremhæves følgende synspunkter:

»Den erhvervsdrivende lejer har en klar interesse i stabile eller

forudsigelige lejeudgifter. Herved reduceres den usikkerhed, hvorunder

lejeren skal drive sin virksomhed, og det bliver lettere og mindre risikabelt

at træffe langsigtede beslutninger. Sker der lejeforhøjelser, er det

ønskeligt, at de modsvares af forbedringer i indtjeningsgrundlaget, som det

f.eks. normalt er tilfældet ved generelle prisstigninger i samfundet.

Heroverfor står samfundets interesse i et velfungerende marked for

lejelokaler, således at den eksisterende bestand af lejelokaler udnyttes

samfundsøkonomisk bedst muligt, og således, at der er de rigtige økonomiske

incitamenter til at tilvejebringe nye erhvervslokaler, herunder at opnå den

bedst mulige fordeling af tilgangen af erhvervslokaler efter art, størrelse,

geografisk beliggenhed m.v.

Disse to hensyn er ikke altid lige forenelige. I et dynamisk samfund sker

der hele tiden strukturændringer. Den økonomiske vækst varierer. Der sker

forskydninger fra landbrug til byerhverv, og fra produktion og handel til

service. Efterspørgselsdrivkræfterne varierer. I perioder er det

hjemmemarkedsefterspørgslen, der er drivkraften. I andre perioder er det

eksport og investeringer, der er drivkraften. Specielt har bygge- og

anlægssektoren selv i høj grad været anvendt som et konjunkturpolitisk

instrument.

Det er derfor uundgåeligt, at der sker strukturforskydninger, som påvirker

erhvervslejerne. Lejen for visse typer af lokaler vil udvise en kraftigere

stigningstendens (eller blive udsat for kraftigere rationering, hvis lejen

ikke får lov til at stige) end lejen for andre typer af lokaler. For nogle

typer af lejemål vil der kunne være tale om et faldende lejeniveau, trods et

generelt stigende prisniveau.

Dette strukturpres kan i perioder være ganske kraftigt. Specielt på kort

sigt, hvor bestanden af erhvervslokaler er givet. Hvis presset ikke får lov

at give sig udslag i en ændret lejestruktur, vil det fortsætte også på

længere sigt, idet det økonomiske incitament ved at reducere den opståede

knaphed på visse typer af lejelokaler vil være ringe, hvis knapheden ikke

reflekterer sig i et højere lejeniveau.

Resultatet af lavere huslejer end markedslejen vil være et

rationeringsmarked. Den eksisterende bestand vil samfundsøkonomisk blive

dårligt fordelt. Der vil ikke være de økonomisk rigtige incitamenter til at

producere nye erhvervslokaler. Succes i erhvervslivet vil være afhængig af at

få billigere lokaler end konkurrenterne.«

Hvad angår lokaliseringsmæssige problemer og prisdannelsen på

erhvervsejendomme vurderer redegørelsen, at lejerestriktioner ikke er et

velegnet instrument til at løse de problemer, der har været fremhævet i den

offentlige debat.

Lejelovgivningens opgave må være på den ene side at sikre lejerne mod

urimeligheder og på den anden side at sikre de klare samfundsøkonomiske

fordele, der er ved et velfungerende marked for erhvervslokaler.

Det er på denne baggrund fundet hensigtsmæssigt, at der udformes en særlig

lejelov for erhvervslokaler. Det væsentligste argument herfor er de

forbedrede informationsmuligheder, dette indebærer for erhvervsdrivende

lejere og udlejere.

2. Lovforslagets indhold

Det er forslagets udgangspunkt, at loven finder anvendelse i det omfang,

der ikke er fastsat andet i lejeaftalen. Begrundelsen for denne principielle

aftalefrihed er, at loven skal dække et så forskelligartet udbud af lokaler,

som f.eks. hobbyrum, garager, små detailbutikker, produktionslokaler samt

store kontor- og centerbebyggelser. Det vil således være overordentligt

vanskeligt at fastsætte bestemmelser, der skal gælde generelt for så

forskelligartede lejemål uden at komme på tværs af sædvaner, der har udviklet

sig inden for forskellige brancher og typer af erhvervslejemål. Hertil

kommer, at det at drive erhverv - også fra lejede lokaler - er undergivet

markedsmekanismerne, hvorfor det ikke findes rimeligt ved regler om

lejeforholdet at indlægge en offentlig styring af det, der er en mindre del

af virksomheden - nemlig lejeforholdet. Parterne har derfor mulighed for i

aftalen at fastsætte andre vilkår end de i forslaget anførte - herunder om

ændringer i lejens størrelse - også selv om disse vilkår pålægger lejeren

større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angivet i

loven. En undtagelse er dog bestemmelserne om regulering af lejen under

hensyn til det lejedes værdi og bestemmelserne om opsigelse og ophævelse.

Disse bestemmelser kan ikke fraviges til skade for lejeren.

Lovforslaget indeholder - såvel i forhold til den eksisterende lejelov som

til det tidligere fremsatte forslag, L 57, til erhvervslejelov - en række

bestemmelser til yderligere varetagelse af de særlige

lejerbeskyttelseshensyn, der gør sig gældende for erhvervslejemål - hensynet

til driften af lejerens erhvervsvirksomhed.

Af ændringer på væsentlige punkter i forhold til L 57 skal herved navnlig

peges på de foreslåede regler om lejeregulering og om afståelsesret for

erhvervslejeren samt om aflæggelse af varmeregnskab.

Det foreslås således, at lejeforhøjelser under hensyn til det lejedes

værdi kun kan varsles hvert 4. år, og at sådanne forhøjelser skal fordeles

ligeligt over 4 år. (Forslagets § 28, jf. tidligere fremsat ændringsforslag

til § 28 i L 57). Baggrunden herfor er et ønske om at fordele lejestigninger

over en periode af en sådan længde, at den virksomhed, der drives i det

lejede, får mulighed for at tilpasse sig gradvis til det højere lejeniveau.

Endvidere foreslås en stramning af kravene til udlejeren ved vurderingen

af, om lejen er væsentligt lavere end det lejedes værdi, herunder at der ved

vurderingen ikke kan ske sammenligning mod nyindgåede lejemål.

Samtidig foreslås ophævelse af tidsbegrænsningen på 1 år for lejers

anlæggelse af retssag om nedsættelse af lejen.

Forslaget indeholder desuden en ny regel om, at erhvervslejere som

udgangspunkt har afståelsesret med hensyn til det lejede, og der foreslås

bestemmelser om udlejers aflæggelse af varmeregnskab.

Som en ændring i forhold til L 261 foreslås endvidere af

lejerbeskyttelseshensyn bevarelse af lejelovens bestemmelse om fremhævelse af

bestemmelser i blanketter, der pålægger lejer større pligter eller giver

lejer mindre rettigheder end efter loven.

Endelig foreslås en pligt for udlejeren til at gøre lejeren bekendt med en

af Boligministeren autoriseret vejledning vedrørende erhvervslejemål, jf.

nedenfor vedrørende administrative konsekvenser.

Herudover er forslaget i vidt omfang en videreførelse af den nugældende

lejelovs bestemmelser. Af hensyn til overskueligheden er også de

bestemmelser, der er fælles for beboelseslejemål og øvrige lejemål, og som

findes i lov om leje, medtaget i nærværende forslag.

De hidtidige regler om en erhvervslejers muligheder for at opnå erstatning

og dermed kompensation for en opsigelse er opretholdt. Reglerne er også

ufravigelige og sikrer erhvervslejeren en rimelig retsstilling i de tilfælde,

hvor han opsiges.

Loven indeholder kun de mest grundlæggende retningslinier for parternes

rettigheder og forpligtelser ved lejeaftalers indgåelse, under lejeforholdets

beståen og ved lejeaftalers ophør.

Samtidig med nærværende forslag foreslås ophævelse af de bestemmelser i

den gældende lejelov, der alene omfatter lejemål omfattet af

erhvervslejelovsforslaget.

3. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 1989.

For så vidt angår forholdet mellem de foreslåede nye bestemmelser og den

gældende lejelovgivning foreslås som overgangsregel, at de bestemmelser i

nærværende forslag, der indskrænker lejerens rettigheder eller pålægger

lejeren større forpligtelser, ikke finder anvendelse på lejeaftaler indgået

før 1. januar 1989. Lejere i eksisterende lejemål indgået mens lov om leje er

gældende for erhvervslejemål, bevarer således alle rettigheder også efter lov

om leje.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser

Med henblik på at give specielt erhvervslejere vejledning om, hvad de i

medfør af lovforslaget bør være opmærksomme på ved indgåelse af

lejekontrakter, vil der blive udarbejdet en af Boligministeren autoriseret

vejledende oversigt over punkter, som bør indgå i forhandlingerne ved

indgåelsen af en lejeaftale, herunder spørgsmål om installationsret,

afståelsesret og udlejerens ret til udlejning af lokaler til samme branche,

jf. bemærkningerne til §§ 21, 22 og 52. Herudover er det hensigten, at der

efter drøftelser med organisationerne skal udarbejdes yderligere

vejledningsmateriale indeholdende bl.a. vejledende kontraktsudkast for flere

kategorier af erhvervslejemål, f.eks. butikker, håndværksvirksomheder og

kontorlokaler.

Udgifterne til sidstnævnte vejledningsmateriale anslås at udgøre et beløb

i størrelsesordenen 500.000 kr. Beløbet forventes anvendt med 300.000 kr. i

1989 og 200.000 kr. i 1990.

Herudover forventes lovforslaget ikke at få administrative eller

økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til §§ 1 og 2

Bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2, samt § 2 præciserer, at loven finder

anvendelse på alle lejemål, der ikke er omfattet af lov om leje.

For blandede lejemål, der hidtil fuldt ud er blevet betragtet som

beboelseslejemål, foreslås, at erhvervslokaler, der er fysisk adskilt fra

beboelsesdelen i sådanne lejemål, omfattes af erhvervslejeloven, mens

beboelsesdelen fortsat omfattes af lov om leje. Blandede lejemål, hvor

erhvervs- og boligdelen ikke er fysisk adskilt, foreslås fortsat fuldt ud

omfattet af lejelovgivningen for beboelseslejemål.

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, er medtaget, for derved at få visse af denne

lovs særlige erhvervsbeskyttelsesregler til at omfatte de blandede lejemål

med såvel beboelses- som erhvervslokaler, som ellers udelukkende omfattes af

reglerne i lov om leje.

Til kapitel 2

Til § 3

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 4. I § 3, stk. 2,

præciseres endvidere, at loven alene finder anvendelse i det omfang, der ikke

er fastsat andet i lejeaftalen. Det er en forudsætning, at lejeaftalens

bestemmelser ikke strider mod lovens få ufravigelige bestemmelser, f.eks. §§

28-30, 58-65 og 67.

Til § 4

Ved § 4, stk. 1 og 2, foreslås opretholdelse af den gældende lejelovs

bestemmelse om fremhævelse af bestemmelsen i blanketter, der pålægger lejeren

større pligter eller giver lejeren mindre rettigheder end efter loven.

Som en ny bestemmelse foreslås ved stk. 3, at udlejeren har pligt til

inden indgåelse af lejeaftale at oplyse lejeren om en af Boligministeren

autoriseret vejledning, der indeholder en oversigt over punkter, som bør

indgå i forhandlingerne ved indgåelse af en lejeaftale om erhvervslejemål. Er

lejeren ikke orienteret herom betragtes lejemålet som indgået på lovens

vilkår, dvs. at såvel lejerens videregående pligter som aftalte rettigheder

bortfalder.

Til §§ 5 og 6

Bestemmelserne svarer til den gældende lejelovs §§ 7 og 8. Afståelsesret

er ikke længere en videregående rettighed efter den foreslåede § 5, stk. 2,

idet forslagets § 52 indeholder en generel bestemmelse om, at erhvervslejerne

som udgangspunkt har afståelsesret.

Til kapitel 3

Kapitlet svarer til §§ 9-17 i den gældende lov om leje. I § 14, stk. 3, er

lejerens adgang til at gøre mangelsbeføjelser gældende, når det offentlige

nedlægger forbud mod lejerens brug, dog indskrænket til kun at omfatte

situationer, hvor forbudet ikke nedlægges på grund af lejerens egne forhold.

Til kapitel 4

Til § 16

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 32, idet der dog er givet

udlejeren mulighed for også at anvise betalingsmåden, f.eks. således at

lejeren skal anvende girokort, der er udstyret med tekst, der kan aflæses

maskinelt. Udlejeren kan efter det foreslåede stk. 2 ikke afskære lejeren fra

at indbetale lejen til postvæsenet.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 33. Det er dog præciseret,

at udskydelsen af forfaldstidspunktet ikke alene vedrører leje, men også

andre pligtige pengeydelser.

Til kapitel 5

Til §§ 18-20

Bestemmelserne svarer til den gældende lejelovs §§ 25-27.

Til § 21

Bestemmelsen fastslår, at lejeren - i lighed med den gældende lejelovs §

28 - skal indhente samtykke fra udlejer, før han foretager ændringer af det

lejede eller anbringer indretninger eller genstande i det lejede.

Ifølge den gældende lejelovs § 29 har lejeren som udgangspunkt ret til at

foretage sædvanlige installationer i det lejede. Som eksempler herpå kan

nævnes termostatventiler, oliekamin, komfur og vaskemaskine .

For erhvervslejemåls vedkommende vil det være uhyre svært at afgrænse,

hvilke installationer, lejeren skal have ret til at foretage som sædvanlige,

idet vurderingen heraf vil afhænge af den enkelte virksomhed. Som følge heraf

foreslås, at lejeren også skal indhente samtykke fra udlejer, før han udfører

tekniske installationer. Parterne tvinges hermed også til at tage stilling

til problemet ved lejeaftalens indgåelse.

Bestemmelsens stk. 2 og 3 indeholder formodningsregler for, at

vedligeholdelsesforpligtelserne og erstatningsansvaret for de

foranstaltninger, der er meddelt samtykke til at foretage, påhviler lejeren.

Til § 22

Bestemmelsen svarer for så vidt angår lejerens ret til at foretage

skiltning m.v. - i overensstemmelse med planlovgivningen m.v. - til den

gældende lejelovs § 30. Bestemmelsen er suppleret med regler om lejerens

ansvar, vedligeholdelses- og retableringspligt.

Den gældende lejelovs § 30, stk. 3, indeholder et forbud mod, at ejeren -

når et lokale er udlejet til forretning i en bestemt branche - udlejer andre

lokaler i samme ejendom til en tilsvarende forretning eller selv benytter dem

til drift af en sådan. Bestemmelsen er uhensigtsmæssig for så vidt angår

butikstorve og -centre. Hertil kommer, at de forskellige brancher udvikler

sig mere og mere komplekst. Under hensyn hertil er bestemmelsen ikke medtaget

i forslaget, men der er intet i vejen for, at det aftales, at udlejeren ikke

må udleje til andre i samme branche.

Til kapitel 6

Til §§ 23-25

Bestemmelserne vedrører udlejers ret til at skaffe sig adgang til det

lejede og til at iværksætte arbejder i det lejede og svarer til den gældende

lejelovs §§ 54-56.

Til kapitel 7

Bestemmelserne i forslagets kapitel 7 om vedligeholdelse er fravigelige.

Lejer og udlejer kan således frit aftale, i hvilket omfang hver af parterne

har vedligeholdelsespligt.

Til § 26

Bestemmelsens stk. 1 og 3 svarer til den gældende lejelovs § 19, stk. 1 og

3, med den ændring, der følger af, at lejeren selv skal vedligeholde

forbedringer og installationer. Det foreslås, at den gældende lejelovs § 19,

stk. 2, vedrørende indvendig vedligeholdelse af det lejede udgår, således at

der ikke i loven findes regler om omfanget af udlejerens evt. aftalte pligt

til indvendig vedligeholdelse.

Til § 27

Bestemmelsen svarer stort set til den gældende lejelovs § 20, idet det dog

foreslås, at lejerens ubetingelde pligt til vedligeholdelse og fornyelse af

ruder ændres, således at lejeren ikke har vedligeholdelsesforpligtelsen i det

omfang, han ikke kan godtgøre, at han er uden skyld i forringelsen.

Baggrunden herfor er, at det findes urimeligt, at lejeren skal afholde de

ofte ret store udgifter, der følger af, at termoruder ofte efter et vist

åremål punkterer.

Til kapitel 8

Til §§ 28-30

Ifølge de gældende regler om regulering af lejen i lejeperioden kan

udlejer, medmindre andet er aftalt, forlange lejen forhøjet hvert andet år

til et beløb, der er rimeligt under hensyn til det lejedes værdi.

Udlejeren kan endvidere løbende kræve lejeforhøjelse som følge af

stigninger i skatter og afgifter.

De foreslåede §§ 28-30 svarer i deres opbygning til §§ 47-49 i den

gældende lov om leje.

Muligheden for at regulere lejen under hensyn til det lejedes værdi

foreslås imidlertid begrænset til hvert 4. år mod hidtil hvert 2. år. Herved

får lejeren mulighed for på et sikrere grundlag at kunne tilrettelægge sin

virksomhed over en længere periode.

Det foreslås endvidere at indføre et krav om, at udlejer under en eventuel

boligretssag skal føre bevis for, at den leje, som forlanges, svarer til

lejen for et repræsentativt antal sammenligningslejemål, som findes i

kvarteret eller området. Udlejere med specielle lejemål, hvor der ikke i

kvarteret eller området umiddelbart er tilsvarende lejemål, f.eks. en

biograf, som er den eneste i en købstad, skal kunne anvende biografen i en

tilsvarende, nærliggende købstad som sammenligningsgrundlag.

Det foreslås videre, at lejemål, hvor kontrakten er indgået inden for de

seneste 12 måneder, ikke kan indgå i sammenligningsgrundlaget, mens lejemål,

hvor lejen er reguleret inden for det sidste år, vil kunne indgå i dette

grundlag.

Ved sammenligning med lejemål, som fysisk er repræsentative, men hvor

vilkårene f.eks. afståelsesret, uopsigelighed, fremleje, afviger fra det

konkrete lejemål, må boligretten foretage en vurdering af, hvilken betydning

de ændrede vilkår skal have for lejefastsættelsen.

Det foreslås videre, at den lejeforhøjelse, som udlejer forlanger under

henvisning til, at lejen er væsentligt lavere end det lejedes værdi, skal

fordeles ligeligt over 4 år. Baggrunden herfor er et ønske om at fordele

lejestigningerne over en periode af en sådan længde, at den virksomhed, der

drives i det lejede, får mulighed for at tilpasse sig gradvis til det højere

lejeniveau.

Endelig foreslås, at udlejeren i de første 4 år efter lejeforholdets

indgåelse skal være afskåret fra at kræve lejeforhøjelse som følge af, at

lejen er væsentligt lavere end det lejedes værdi.

Den foreslåede § 30 har til formål at præcisere, hvilke momenter der skal

lægges vægt på, når det skal vurderes, om lejen er væsentligt højere end det

lejedes værdi. Der foreslås ingen ændring af lejerens bevisbyrde i forhold

til den gældende lejelovs § 49. Den foreslåede § 30 stiller således ikke -

som § 28 overfor udlejeren - et skærpet krav til lejeren om dokumentation af

lejeforskellen ved fremskaffelse af sammenligningslejemål.

Endvidere foreslås, at lejeren skal være afskåret fra at kræve lejen

ændret under hensyn til det lejedes værdi i det første år efter

lejeforholdets indgåelse.

Til §§ 31-33

Bestemmelserne vedrører udlejers adgang til at kræve lejeforhøjelser til

dækning af øgede skatter og afgifter og svarer til §§ 50-52 i den gældende

lejelov.

Til § 34

Bestemmelsen fastslår - i lighed med den gældende lovs § 53 - at reglerne

om regulering af lejen under hensyn til det lejedes værdi ikke kan fraviges

til skade for lejeren. Lejeren kan således altid med den begrænsning, der er

indeholdt i § 30, stk. 1, ved boligretten få prøvet spørgsmålet, om lejen

overstiger det lejedes værdi.

Som efter den gældende lejelov vil parterne frit kunne aftale anden

regulering af lejen efter f.eks. index eller omsætning. Lejeregulering kan i

så fald, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af lejeaftalen, gennemføres

såvel efter aftalen herom som efter lovens bestemmelser.

Til kapitel 9

Til § 35

Bestemmelsen fastslår udlejerens ret til at foretage forbedringer i

ejendommen, medmindre sådanne foranstaltninger væsentligt vil forringe

lejerens muligheder for at benytte det lejede til det forudsatte formål.

Reglerne i §§ 23-25 skal iagttages ved forbedringernes udførelse.

Til § 36

Bestemmelsens stk. 1 og 3 svarer til stk. 1 og 5 i den gældende lejelovs §

58, idet der dog ikke er medtaget særbestemmelser om lejeforhøjelser som

følge af de energibesparende foranstaltninger og antenneanlæg, som

beboelseslejere har ret til at kræve udført. Hvis sådanne arbejder udføres,

kan lejeforhøjelse for andre lejemål end beboelseslejemål kræves som

almindelig forbedringsforhøjelse efter § 36, stk. 1 og 2.

Stk. 2 er ændret i forhold til den gældende lejelovs § 58, stk. 2, om

lejeforhøjelsens beregning, idet denne bestemmelse ikke tager stilling til, i

hvilket omfang såvel afskrivninger som henlæggelser til fornyelser kan indgå

i lejeforhøjelsen.

Det foreslås, at det præciseres, at i det omfang en lejeforhøjelse dækker

henlæggelser til fornyelser, hvorved genanskaffelse sikres, kan der ikke også

samtidig indgå afskrivningsbeløb i forhøjelsen.

En sådan ordning findes rimelig ikke mindst, fordi lejeforhøjelsen er

stedsevarende og derfor gyldigt kan opretholdes, selv om låntagning til

finansiering af forbedringen er afviklet.

Til § 37

Bestemmelsen svarer til § 59, stk. 1, 2 og 4, i den gældende lejelov.

Til § 38

Bestemmelsen præciserer, at fornyet varsling er unødvendig, når en

forbedring ikke er fuldført på tidspunktet for en varslet forhøjelses

ikrafttræden.

Til § 39

Bestemmelsens stk. 1 svarer til den gældende lejelovs § 59, stk. 3. For at

sikre, at byggeregnskabet kommer frem, og lejen bliver reguleret, foreslås en

frist på 6 måneder efter betaling af den første lejeforhøjelse. Overskridelse

af fristen fritager lejeren for pligt til at betale lejeforhøjelsen, indtil

der sker en lejeregulering eller varsling.

Til § 40

Bestemmelsen svarer til § 27, stk. 5, i den gældende boligreguleringslov.

Til § 41

Bestemmelsen svarer til § 62 i den gældende lejelov.

Til kapitel 10

Bestemmelserne i lovforslagets kapitel 10 om varmebetaling er fravigelige.

Lejer og udlejer vil derfor, uafhængigt af de foreslåede bestemmelser, frit

kunne aftale, hvordan betaling for varme skal ske. De foreslåede bestemmelser

skal således betragtes som retningslinier for varmebetaling og aflæggelse af

varmeregnskab for de tilfælde, hvor parterne ikke i aftalen har taget

stilling hertil.

Til § 42

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 36, stk. 1 og 3.

Til § 43

De gældende regler om fordeling af varmeudgifter er indeholdt i lejelovens

§ 37. Af den gældende lovgivning fremgår det imidlertid nærmest, at såfremt

lejerne vælger at have varmemålere, sker al fordeling af varme efter disse

varmemålere. Dette er ikke i overensstemmelse med de sædvanlige

beregningsregler, som varmeregnskabsfirmaerne har anvendt i en meget lang

årrække. Disse regler, der i en vis udstrækning er baseret på regler fra

begyndelsen af 1950'erne, er overordentligt vanskeligt tilgængelige, men

indebærer bl.a., at en lejer kan komme til at betale varme i forhold til et

varmeapparat, der er nedtaget længe før hans indflytning.

På denne baggrund foreslås det, at der i loven udtrykkeligt gøres op med,

at hvis der er målere, skal den del, der skal holdes inden for visse rammer,

af den totale varmeudgift fordeles efter faste andele og således sikre, at

alle lejere i en ejendom deltager i betaling af den varme, der findes i

rørene, uanset der ikke lukkes op for varmeapparaterne.

Til §§ 44 og 45

Bestemmelserne svarer til den gældende lejelovs §§ 38, stk. 1 og 2, og 39,

stk. 1.

Til § 46

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs §§ 40, stk. 1, 1. pkt., og

stk. 3.

Til § 47

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lejelovs § 41, stk.

1, 1. pkt., og stk. 2, idet den dog er affattet således, at den ikke volder

udlejere, der betjener sig af edb, unødigt besvær.

Til § 48

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 45, stk. 1.

Til § 49

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 46, stk. 4.

Til kapitel 11

Til § 50

I lighed med den gældende lejelov indeholder dette forslag ikke

bestemmelser om fremlejeret for ikke-beboelseslejere. Bestemmelsen præciserer

således blot lejerens ansvar i tilfælde af, at en ved aftale erhvervet

fremlejeret udnyttes.

Til § 51

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 72.

Til § 52

Efter den gældende lejelov og ifølge § 44 i det tidligere fremsatte

forslag, L 57, til erhvervslejelov har lejeren kun ret til at afstå lejemålet

til en anden lejer, såfremt der er truffet aftale herom med udlejer.

I stedet foreslås, at lejeren som udgangspunkt skal have ret til at

afstå lejemålet til en anden lejer, dog kun inden for samme branche. Herved

opnår lejeren ret til afståelse, uanset om lejeaftalen ikke indeholder

bestemmelser herom.

Yderligere foreslås, at lejerens ret til at afstå lejemålet betinges af

ægtefællens samtykke i de tilfælde, hvor afståelsen vedrører lokaler, hvortil

ægtefællernes eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. Forslaget

indeholder lignende bestemmelser i tilfælde af opsigelse og fremleje.

Til § 53

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 75, stk. 1, 3 og 4, og

vedrører ægtefællens og livsarvingers muligheder for at fortsætte/overtage

lejemålet ved lejers død.

Til § 54

Bestemmelsen præciserer, at ægtefællen har ret til at fortsætte

lejeforholdet, hvis en lejer har forladt sin ægtefælle og sin eller deres

virksomhed.

Den foreslåede stk. 2 svarer til lejelovens § 77.

Til kapitel 12

Til § 55

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 80, idet det dog foreslås,

at man kan udleje erhvervslokaler tidsbestemt i een periode, uden at

tidsbegrænsningen kan tilsidesættes. Herved begrænses den usikkerhed, som

eksisterer efter gældende lovgivning med hensyn til, om boligretten, hvis

lejer anlægger sag, vil tilsidesætte en tidsbegrænsning.

Til §§ 56-58

Bestemmelserne svarer til den gældende lejelovs §§ 81-83 med de ændringer,

der følger af, at forslaget ikke gælder for beboelseslejemål. Desuden

foreslås adgang til at opsige en lejer, når denne trods udlejers påmindelse

ikke betaler lejen på den anviste måde (§ 58, nr. 4).

Til § 59

I forhold til den gældende lejelovs § 84, litra b, foreslås indført en

bestemmelse, der betyder, at udlejeren alene kan opsige en lejer med den

begrundelse, at udlejeren selv ønsker at benytte det lejede, når udlejeren

har haft tinglyst skøde eller anden tinglyst adkomst på ejendommen i mindst 2

år. Herved begrænses såvel lejerens som udlejerens usikkerhed med hensyn til,

hvornår der kan opsiges med den begrundelse, at udlejer selv skal benytte det

lejede, ligesom længden af udlejers ejertid og virksomhedens levetid ikke

længere kan indgå i rimelighedsvurderingen med samme vægt som hidtil.

Til § 60

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 85, stk. 2.

Til §§ 61 og 62

Bestemmelserne vedrører opsigelsesvarsler og svarer for så vidt angår

opsigelse efter §§ 57 og 58, nr. 1 og 3, til den gældende lovs § 86, stk. 1

og 2. Det foreslås at forlænge opsigelsesvarslet fra 3 til 6 måneder fra

udlejerens side i ombygnings/nedrivningssituationen (§ 58, nr. 2), og når der

foreligger særlige vægtige grunde (§ 58, nr. 5).

Til § 63

Bestemmelsen vedrører de formelle krav til en opsigelse og svarer til § 87

i den gældende lov om leje.

Til § 64

Bestemmelsens stk. 1 svarer til den gældende lovs § 88, stk. 1, og

foreskriver en vurdering af opsigelsens rimelighed som betingelse for

opsigelse af erhvervsbeskyttede lejemål efter § 58, nr. 2-5.

Stk. 2, 3 og 4 svarer med en redaktionel ændring i stk. 3, nr. 4, til § 89

i den gældende lov om leje, idet det dog foreslås at lade forretningens

handelsværdi indgå i vurderingen af erstatningens størrelse. Herved forbedres

lejerens muligheder for at etablere sig andetsteds.

Til § 65

Bestemmelsen præciserer, at erhvervsbeskyttelsen også gælder blandede

lejemål.

Til § 66

Bestemmelsen svarer til § 92 i lov om leje.

Til kapitel 13

Bestemmelserne i dette kapitel om udlejerens ret til at hæve lejeaftalen

svarer stort set til den gældende lejelovs kapitel 14. Gebyret i den gældende

lovs § 93, stk. 2, foreslås dog forhøjet.

Til kapitel 14

Kapitlet svarer til §§ 97-99 i den gældende lejelov med en enkelt teknisk

ændring samt den ændring, der følger af §§ 21 og 22 om retablering af det

lejede som følge af udførte forbedringer, skiltninger m.v.

Til kapitel 15

Kapitlet svarer til den gældende lejelovs kapitel 18, idet det dog

vedrørende lægdommere er præciseret, at lejerrepræsentanter skal udpeges

efter forhandling med større foreninger af lejere af erhvervslokaler i

retskredsen, eller udpeges blandt erhvervslejere i retskredsen.

Til kapitel 16

Til § 80

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Til § 81

Bestemmelsen fastslår, at de udfyldende regler i denne lov, som i forhold

til den hidtil gældende lov indskrænker lejerens rettigheder eller pålægger

ham større forpligtelser, ikke finder anvendelse, hvis kontrakten er indgået

før 1. januar 1989. F.eks. vil reglerne i den hidtidige lovs § 30, stk. 3

(forbud mod at udleje flere lokaler i samme ejendom til samme branche) og §

29 (ret til at foretage sædvanlige installationer) stadig finde anvendelse på

»gamle« lejeaftaler.

Til § 82

Det foreslås, at lejeforhøjelser efter den foreslåede § 28 kan opkræves

med virkning fra lovens ikrafttræden 1. januar 1989 såfremt forhøjelsen

varsles overfor lejerne senest 1. april 1989.

Lejeforhøjelsen skal være i overensstemmelse med § 28. Det betyder, at der

skal være gået 4 år siden sidste lejeforhøjelse under hensyn til det lejedes

værdi eller siden lejemålets begyndelse. Lejeforhøjelsen skal endvidere

fordeles over fire år efter § 28, stk. 4.

Forslaget indebærer, at varsling i øvrigt skal ske efter den foreslåede §

29, dvs. med tre måneders varsel og med en indsigelsesfrist på 6 uger for

lejeren.

Ved § 82, stk. 2 foreslås at den efterbetaling, der herved kan opstå, af

lejeren kan kræves fordelt over lige så måneder, som efterbetalingen

vedrører.

Til § 83

Bestemmelsen begrænser den lejestigning, der kan blive en følge af

bestemmelsen i § 1, stk. 2, hvorefter 2 eller flere fysisk adskilte lokaler

omfattet af samme aftale, men med forskellig benyttelse, nu i henseende til

lejefastsættelse skal betragtes som selvstændige, mens de hidtil samlet har

været betragtet som en beboelseslejlighed.

Den forhøjelse, der følger af stigninger i den omkostningsbestemte leje

for så vidt angår beboelsesdelen, begrænses ikke, men den samlede

lejestigning begrænses til 25 kr. pr. m2 pr. år.

Til § 84

Det foreslås, at en ejer, der inden lovens ikrafttræden har varslet

iværksættelsen af forbedringsarbejder, vil kunne udføre disse og kræve

lejeforhøjelser som følge af forbedringerne efter de gældende regler i

lejeloven.

Til § 85

Efter det foreslåede kapitel 10 gælder, medmindre andet er aftalt, de der

fastsatte bestemmelser om betaling for varme og aflæggelse af varmeregnskab.

Varmeregnskabsperioden varierer fra lejemål til lejemål, idet

udgangspunktet efter den gældende lejelovs § 39 er 1. juni-31. maj.

Det foreslås, at forslagets §§ 46-47 finder anvendelse første gang

vedrørende det varmeregnskabsår, som begynder efter erhvervslejelovens

ikrafttræden.

Til § 86

Efter den gældende lejelov har lejeren kun afståelsesret, hvis dette er

aftalt med udlejeren. Efter den foreslåede § 52 har lejeren afståelsesret,

medmindre andet er aftalt.

For ikke at gribe ind i bestående retsforhold foreslås, at det i

eksisterende lejemål fortsat vil være en betingelse for afståelsesret, at der

foreligger en aftale herom. På denne måde undgås, at lejere, der ikke har

ønsket og derfor ikke aftalt afståelsesret med den deraf følgende forøgelse

af det lejedes værdi, automatisk får tillagt en sådan ret.

Til §§ 87 og 88

Bestemmelserne svarer til §§ 115a-116 i den gældende lejelov.

Til § 89

Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 117.

Bilag

Folketingets forhandlinger vedrørende forslag til lov om leje af

erhvervslokaler m .v.

Folketingsåret 1986-87

Sp. 1193

Folketingsåret 1987-88

Sp. 9739

Efter 2. behandling den 13. december 1988

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for leje, herunder fremleje, af lokaler, der udelukkende

anvendes til andet end beboelse.

Stk. 2. Omfatter en lejeaftale såvel lokaler, der anvendes til beboelse,

som lokaler, der alene anvendes til andet end beboelse, og er lokalerne

beliggende i hver sin fysiske enhed, gælder loven for de lokaler, der alene

anvendes til andet end beboelse.

Stk. 3. Loven gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge,

herunder ved arbejde.

§ 2. Loven gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af særlige

regler i anden lovgivning.

Kapitel 2

Ændring af lejevilkår

§ 3. Er lejen væsentlig lavere end det lejedes værdi, kan udlejeren

forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt under hensyn hertil.

Krav om lejeforhøjelse kan dog tidligst få virkning 4 år efter lejeforholdets

begyndelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra:

1) Forbedringer, som lejeren har udført for egen regning med udlejerens

tilladelse.

2) Lejeforhøjelser og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og efter §

60 i lov om byfornyelse og boligforbedring. Dette gælder dog ikke ved den

første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet støtte efter

disse love.

Stk. 3. Ved krav efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren dokumentere, at den

leje, som forlanges, svarer til lejen for en repræsentativ del af de lejemål

i kvarteret eller området, som er indgået mindst 12 måneder før

lejeforhøjelsens ikrafttræden, og som er sammenlignelige, f.eks. med hensyn

til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr, vedligeholdelsestilstand

og vilkår.

Stk. 4. Såfremt lejeforhøjelsen overstiger 20 pct. af den leje, der er

gældende på varslingstidspunktet, skal forhøjelsen fordeles over 4 år,

således at forhøjelsen pr. år udgør 1/4 af den samlede lejeforhøjelse. I

denne 4-årige periode kan udlejer ikke yderligere forlange lejen reguleret

under hensyn til det lejedes værdi.

Stk. 5. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når

udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere lejen.

§ 4. Lejeforhøjelse efter § 3 kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse og af fordelingen i henhold til §

3, stk. 4. Kravet skal tillige indeholde oplysning om grunden til

lejeforhøjelsen samt om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.

Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

skriftligt fremsætte indsigelse senest 6 uger efter, at kravet om

lejeforhøjelse er kommet frem. Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten

senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde

kravet om lejeforhøjelse.

Stk. 4. Indtil boligrettens afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære

den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der dog ikke må

overstige 25 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal reguleres i

overensstemmelse med rettens afgørelse. Regulering af depositum kan ikke

forlanges, før kravet om lejeforhøjelse er afgjort af retten. Tilbagebetaling

til lejerne af for meget betalt leje forrentes fra betalingstidspunktet med

en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og

2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

§ 5. Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan lejeren forlange

lejen nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Lejen kan dog

ikke i det første år efter lejeaftalens indgåelse nedsættes til et beløb, der

er lavere end den aftalte leje ved lejeforholdets begyndelse.

Stk. 2. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort fra de

i § 3, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere finder § 3, stk. 3,

tilsvarende anvendelse ved sammenligning af lejen med lejen i tilsvarende

lejemål i kvarteret eller området.

Stk. 3. Nedsættes lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget

betalte tilbagebetalt.

§ 6. Forøges de ejendomsskatter, der påhviler ejendommen, kan udlejeren

forlange udgiften udlignet gennem en lejeforhøjelse for de lokaler, som

skatten vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.

Stk. 2. I fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig

bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning, kan

udlejeren, uanset om ejendommene er fritaget for ejendomsbeskatning, kræve

lejeforhøjelse efter stk. 1, såfremt der sker forhøjelse af den ejendomsskat,

der kunne have været opkrævet, hvis ejendommen ikke var fredet.

Stk. 3. Lejeforhøjelsen fordeles i forhold til den gældende leje eller,

hvor der ikke er fastsat nogen leje, lejeværdi.

Stk. 4. Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3 måneders varsel.

Lejeforhøjelsen kan dog kræves med virkning fra det tidspunkt, udgiften er

pålagt ejendommen, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest 5 måneder

efter dette tidspunkt.

Stk. 5. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og indeholde

en beregning af, hvorledes ændringen af lejen fremkommer, samt oplysning om

lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 6. Indeholder kravet ikke

disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 6. Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren

senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem, fremsætte skriftlig

indsigelse, der angiver, på hvilke punkter kravet ikke kan godkendes.

Udlejeren skal da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter

lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde kravet om

lejeforhøjelse.

§ 7. Reglerne i § 6 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller

forøgede afgifter til vand, el, renovation, kloak, skorstensfejning,

kontrolmåling af større oliefyringsanlæg eller lignende efter takster, der er

fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 2. Reglerne i § 6 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye vej-,

kloak- eller lignende bidrag til det offentlige. Er bidrag pålagt ejendommen

som en engangsydelse, kan udlejeren, når den er betalt, udligne bidraget på

lejerne gennem en lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens

udlæg med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen

bortfalder ved periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at betale beløbet

kontant.

§ 8. Bortfalder eller nedsættes de i §§ 6 og 7 nævnte skatter, afgifter og

bidrag, skal udlejeren med virkning fra nedsættelsestidspunktet foretage en

tilsvarende lejenedsættelse for de lokaler, i hvis leje udgiften har været

indregnet. Dette gælder dog ikke for fredede ejendomme som nævnt i § 6, stk.

2.

Stk. 2. Udlejeren skal give lejeren skriftlig meddelelse om nedsættelsen

af lejen senest 6 uger efter, at meddelelsen om skatte- eller

afgiftsnedsættelsen er kommet frem.

§ 9. Reglerne i §§ 3-5 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

Kapitel 3

Boligretten

§ 10. Retssager om lokaler, der er omfattet af denne lov, behandles efter

reglerne i lov om leje, kapitel XVIII.

Kapitel 4

Lovens ikrafttræden m.v.

§ 11. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1989.

§ 12. Lejeforhøjelse efter § 3 kan gennemføres med virkning fra 1. januar

1989, hvis kravet om lejeforhøjelse fremsættes senest tre måneder efter dette

tidspunkt. § 4 gælder også for lejeforhøjelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Lejeren kan forlange at efterbetale lejeforhøjelser som nævnt i

stk. 1 over samme antal måneder, som efterbetalingen vedrører.

Stk. 3. Lejeforhøjelser, varslet efter § 47 i lov om leje til ikrafttræden

efter 31. december 1988, kan ikke gennemføres.

Stk. 4. Lejeforhøjelser efter § 3 kan tidligst få virkning 4 år efter, at

en lejeforhøjelse efter § 47 i lov om leje er trådt i kraft.

§ 13. Omfatter en lejeaftale, der er indgået før 1. januar 1989, såvel

lokaler, der anvendes til beboelse, som lokaler, der alene anvendes til andet

end beboelse, og er lokalerne beliggende i hver sin fysiske enhed, kan den

samlede leje for de af aftalen omfattede lokaler indtil 1993 kun forhøjes med

indtil 25 kr. pr. m2 bruttoetageareal pr. år. Heri er inkluderet den

forhøjelse, der for beboelsesdelen følger af kapitel II i lov om midlertidig

regulering af boligforholdene.

§ 14. Er der inden denne lovs ikrafttræden varslet iværksættelse af en

forbedring, kan en udlejer uanset bestemmelserne i kapitel 9 fuldføre

forbedringen og varsle lejeforhøjelse som følge af forbedringen efter

reglerne i den hidtil gældende lov om leje.

§ 15. Reglerne i §§ 46-47 om aflæggelse af varmeregnskab m.v. finder

anvendelse første gang vedrørende det varmeregnskabsår, som begynder efter

denne lovs ikrafttræden.

§ 16. Bestemmelserne i § 52 finder ikke anvendelse på lejeaftaler indgået

før denne lovs ikrafttræden.

§ 17. Boligministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af lokalers

bruttoetageareal i henhold til denne lov.

§ 18. Henlægger boligministeren sine beføjelser efter loven til en

styrelse under ministeriet, kan boligministeren fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse,

herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter