Spring til indhold

Retsinformation

Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og anlæg til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til fortsat behandling i realiteten.

KEN nr 10057 af 26/06/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Patentdirektoratet afslog efter indsigelse

ansøgning om patent på fremgangsmåde og anlæg til tilvejebringelse af et

asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og

tilsætning af ny asfalt. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til

direktoratet til fortsat behandling i realiteten.

År 1995, 26 juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, Terndrup Pedersen, Ansgar

Sørensen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 13/93: Klage fra

Deutsche Asphalt GmbH,

Tyskland,

v/Patentbureau

Hofman-Bang & Boutard A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 13. maj 1993 af patent

ansøgning nr. 3294 1986

efter indsigelse fra

Tarco Vej A/S,

Årup,

v/Patentbureau Chas. Hude.

Den 22. august 1988 fremlagdes under nr. 153712B en den 11. juli 1986

indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og anlæg til tilvejebringelse

af et asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel

asfalt og tilsætning af ny asfalt.

De fremlagte krav lød således:

»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et

asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt

Læs alt

og tilsætning af ny asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede

tromler, kendetegnet ved, at en andel (MA) gammel asfalt og en andel

(MN) ny asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver sin tromle, der er

udformet på hver sin måde, idet andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i

medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes

i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler

tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken

materialeandelene viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes

blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F), og at

spildgassen fra blandetromlen (1) ledes direkte ind i tørretromlen (2) og i

denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx-

og CO-andele.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra

blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af en

tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet

tilførselsmekanisme.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at spildgassen fra

blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra

tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at spildgassen fra

blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det

mindste delvis kappestrøm.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA)

gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at

andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca.

180-35053C.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny

asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, d.v.s. i en

reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende

parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes en

betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfalt- blandingen (MG) end ny

asfalt.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et

bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny

asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede

blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen

(3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F)

i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i

en til denne sluttet yderligere blander (4).

11. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af

kravene 1-10, kendetegnet ved, at det indbefatter to parallelt

arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og samtidig bevægelse af

henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt, at tromlen

(1) til behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en medstrøm arbejdende

blandetromle, medens tromlen (2) til behandling af andelen (MN) ny asfalt er

en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers materialeudløb står i

forbindelse med mindst en efterfølgende blander (3), og at blandetromlen (1)

og tørretromlen (2) står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning

(10), der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene med en

brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor spildgasledningen er udformet som

en tilførselskanal (24), der via åbninger (26) står i forbindelse med

tørretromlens (2) indre (27).

12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne (26) er

udformet som strømningskanaler.

13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er udformet som dyser (28).

14. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).

15. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til

brænderens (13) flammeretning kan ændres.

16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at alle

strømningskanaler er koblet til hinanden.

17. Anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle

strømningskanaler er styret synkront.

18. Anlæg ifølge krav 17, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.

19. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blanderen (3)

er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge

blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning

roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.

20. Anlæg ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen eller

blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.

21. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen eller

blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale

(F).«

Den 22. november 1988 nedlagde Tarco Vej A/S, Årup v/patentbureauet Chas.

Hude indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at opfindelsen

mangler nyhed.

Indsiger anførte bl.a.:

»....Indsigelsen fremsættes med den begrundelse, at opfindelsen

mangler nyhed når henses til, hvad der kendes fra åbenlys anvendelse af

opfindelsen siden 1981 på adressen: Ridderstien 38, Fjeldsted, 5560 Årup,

idet et her opstillet anlæg er fuldstændigt synligt fra landevejen

Odense-Middelfart (G1. hovedvej A1).

Erklæring fra konstruktionsingeniør Henning Kallestrup vedrørende den

åbenlyse anvendelse vil blive indsendt i løbet af kort tid....«

I indsigelsesbegrundelse af 9. februar 1989 anførte indsigeren følgende:

»Indsigelsen er nedlagt med den begrundelse, at opfindelsen mangler

nyhed, når henses til hvad der kendes fra åbenlys anvendelse af opfindelsen

siden foråret 1982. Fremgangsmåden og anlægget ifølge opfindelsen har nemlig

ifølge erklæring fra konstruktionsingeniør Henning Kallestrup, Egernvænget 5,

5800 Nyborg, siden nævnte tidspunkt været tilgængeligt for en ubegrænset

kreds af personer på adressen Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans By. I

indsigelsen af 22. november 1988 er det ved en beklagelig fejl angivet, at

den åbenlyse anvendelse har fundet sted siden 1981 på en adresse i Årup.

Ansøgningens krav 1 har følgende ordlyd:

»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et asfaltblandingsmateriale

(MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny

asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler,

kendetegnet ved, at en andel (MA) gammel asfalt og en andel (MN) ny

asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver i sin tromle, der er udformet på

hver sin måde, idet andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm

arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes i en i

modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler tilføres

mindst en til tromlernes sluttet blander (3), i hvilken materialeandelene

viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk

bitumen (B) samt fyldmateriale (F), og at spildgassen fra blandetromle (1)

ledes direkte ind i tørretromlen (2) i denne opvarmes yderligere til

forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CH-andele«.

Af erklæringens side 3, stk. 3 fremgår, at denne fremgangsmåde er kendt,

og jeg henviser især til positionerne 4, 5, 6, 9, 11, 13 og 14 på de til

erklæringen vedføjede fotos. Den virkning, som ifølge fremlæggelsesskriftets

side 1 opnås ved opfindelsen, er også opnået ved den kendte metode, jvf.

erklæringens side 2, linie 19-35. Det skal dog for ordens skyld bemærkes, at

den i erklæringen side 3, linie 10 angivne »blander« (foto nr. 2,

pos. 9) er indirekte sluttet til tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4) og

blandetromlen (foto nr. 1, pos. 6). Denne afvigelse i forhold til opfindelsen

er imidlertid ganske uvæsentlig, idet det væsentlige er, at man udnytter den

såkaldte spildgas, d.v.s. den i blandetromlen dannede CO ved at overføre

sidstnævnte til tørretromlen, hvor den (idet den løber i modstrøm til

materialet i denne tromle) omdannes til CO2. Altså lige som ved opfindelsen.

Krav 2 har følgende ordlyd:

»2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

spildgassen fra blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i

nærheden af en tromleende- væg (23) med en brænder (13) via en på denne

endevæg udformet tilførelsesmekanisme.«

Dette er kendt fra erklæringens side 3, stk. 4.

Krav 3 har følgende ordlyd:

»3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at

spildgassen fra blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32)

fra tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og

form.«

Dette er helt nærliggende for en fagmand, når denne ønsker at kunne

indstille brænderflammen efter varmebehovet.

Krav 4 lyder således:

»4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at

spildgassen fra blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af

en i det mindste delvis kappestrøm.«

Dette træk er kendt fra erklæringens side 4, stk. 1.

Krav 5 har følgende ordlyd:

»5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen

(MA) gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C,

og at andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca.

180-35053C«.

Disse træk er nærliggende for fagmanden, hvis denne ønsker en sikker

miljøvenlig og varmeøkonomisk opvarmning af de pågældende materialer.

Krav 6 lyder således:

»6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny

asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, d.v.s. i en

regule- ringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende

parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.«

Dette er helt nærliggende for fagmanden.

Krav 7 har følgende ordlyd:

»7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der

anvendes en betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG)

end ny asfalt.«

Også dette synes helt nærliggende.

Krav 8 lyder således:

»8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et

bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny

asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede

blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.«

Dette er en selvfølge for fagmanden, når den gamle asfalt ikke forringes.

Krav 9 har følgende ordlyd:

»9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i

blanderen (3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og

fyldmateriale (F) i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.«

Dette er kendt fra erklæringens side 4, stk. 2.

Krav 10 lyder således:

»10.Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

asfaltblan dingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i

en til denne sluttet yderligere blander (4).«

Dette træk er helt selvfølgeligt for fagmanden, når denne ønsker en mere

intensiv forbindelse af materialeandelene, end den i den første blander

opnåelige.

Krav 11 har følgende ordlyd:

»11.Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst

af kravene 1-10. kendetegnet ved, at den indbefatter to parallelt

arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og samtidig bevægelse af henholds-

vis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN ny asfalt, at tromlen (1) til

behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en i medstrøm arbejdende

blandetromle, mens tromlen (2) til behandlingen af andelen (MN) ny asfalt er

en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers materialeudløb står i

forbindelse med en efterfølgende blander (3), og at blandetromlen (1) og

tørretromlen (2) står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning

(109), der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene med en

brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor spildgasledningen er udformet som

en tilførelseskanal (24), der via åbninger (26) står i forbindelse med

tørretromlens (2) indre (27).«

Dette er kendt fra erklæringens side 1, linie 6 fra neden til side 2,

linie 3 fra neden.

Krav 12 lyder således:

»12.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne

(26) er udformet som strømningskanaler.«

Dette er nærliggende for fagmanden, når man ønsker en ensartet styring af

spildgasstrømmen.

Krav 13 lyder således:

»13.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at

strømningskanalerne er udformet som dyser (28).«

Også dette er helt nærliggende for fagmanden, når man ønsker en ensartet

styret spildgasstrøm.

Krav 14 har følgende ordlyd:

»14.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at

strømningskana lerne er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen

(25).«

Dette fremgår af erklæringens side 2, næstsidste linie til side 3, linie

3.

Krav 15 har følgende ordlyd:

»15.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at

strømningskana lerne er indstillelige på en sådan måde, at deres

stråleretning i forhold til brænderens (13) flammeretning kan ændres.«

Dette er helt nærliggende for fagmanden, når denne ønsker at

spildgasstrømmen skal holdes i den optimale afstand fra brænderflammen.

Krav 16 lyder således:

»16.Anlægget ifølge krav 15, kendetegnet ved, at alle

strømningskanaler er koblet til hinanden.«

Dette er nærliggende for fagmanden.

Krav 17 har følgende ordlyd:

»17.Anlægget ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle

strømnings kanaler er styret synkront.«

Det angivne træk er helt nærliggende for fagmanden, når denne ønsker en

differentieret regulerbar indføring af spildgassen, og dermed en optimal

forbrænding af denne.

Krav 18 lyder således:

»18.Anlægget ifølge krav 17, kendetegnet ved, at

strømningskana lerne er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32)

størrelse.«

Dette er selvfølgeligt, når man ønsker en differentieret regulerbar

indføring af spildgassen og dermed en optimal forbrænding af denne.

Krav 19 har følgende ordlyd:

»19.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blan

deren (3) er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen

eller begge blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes

modsat retning roterede parallelle akser anbragte blande- og

transportskovle.«

Dette krav er helt selvfølgeligt for fagmanden, hvis denne ønsker en

særlig intensiv sammenblanding af asfaltblandingsmaterialets andele.

Krav 20 lyder således:

»20.Anlægget ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen

eller blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.«

Dette er helt selvfølgeligt for fagmanden, hvis denne ønsker at kunne

indstille asfaltblandingsmaterialets temperatur eksakt på den ønskede

sluttemperatur.

Krav 21 lyder således:

»21.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen

eller blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og

fyldmateriale (F).«

Dette er kendt fra erklæringens side 3, stk. 2 samt side 3, linie 21-27.

Da opfindelsen mangler den for patentering nødvendige nyhed henstiller

jeg, at ansøgningen afslås i sin helhed.'

Med skrivelsen fremsendtes følgende erklæring, dateret 7. februar 1989:

»Undertegnede konstruktionsingeniør Henning Kallestrup, Egernvænget

5, 5800 Nyborg, erklærer herved til brug for Patentdirektoratet på tro og

love, at Tarco Vej A/S, hvis hovedkontor er beliggende Ridderstien 38,

Fjelsted, 5560 Årup, siden foråret 1982 åbenlyst har anvendt en fremgangsmåde

og et anlæg til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale under

genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt ved

anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler. Anlægget har siden det

nævnte tidspunkt være opstillet på adressen: Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans

By og været uafskærmet således, at enhver trediemand, som går ind på grunden,

let kunne gøre sig bekendt med dets konstruktion. Anlægget har et grundareal

på ca. 50 x 50 (m2) og en højde på ca. 20 m. Anlægget befinder sig ca. 200 m

fra landevejen Viborg-Århus (A26). Anlægget har været i drift uafbrudt siden

det nævnte tidspunkt.

Det åbenlyst anvendte anlæg ser ud som på de til nærværende erklæring, som

bilag A-D vedhæftede farvefotos, hvor foto nr. 1 og 3 viser anlægget set fra

øst i henholdsvis stor og lille afstand, foto nr. 2 anlægget fra vest

forholdsvis nær på, og foto nr. 4 anlægget set fra nordvest relativt tæt på.

Foruden de nævnte farvefotos er der vedføjet et sæt Xerox-kopier (bilag

E-H) af disse, hvorpå henvisningslinier med positionstal i henhold til den

vedhæftede stykliste (bilag I) er indføjet.

Af foto nr. 1, 2 og 3 ses, at anlægget omfatter to parallelt arbejdende

tromler (foto nr. 1 og 3 pos. 6 og foto nr. 2, pos. 4) til opvarmning og

samtidig bevægelse af henholdsvis en andel gammel asfalt og en andel ny

asfalt, hvor tromlen til behandling af andelen gammel asfalt er en i medstrøm

arbejdende blandetromle (foto nr. 1 og 3, pos. 6, hvor en brænder - foto nr.

3, pos. 17 - er anbragt i samme ende af blandetromlen, som det rør,

hvorigennem den gamle asfalt ledes i tromlen, idet afgangsrøret - foto nr. 3,

pos. 5a - for spildgassen (se nedenfor) befinder sig ved tromlens anden ende

- foto nr. 3, pos. 6a), medens tromlen til behandling af andelen ny asfalt er

en i modstrøm arbejdende tørretromle (foto nr. 2, pos. 4 - hvor tørretromlens

brænder - foto nr. 2, pos. 8 - og materialetilførselssted befinder sig i

modsatte ender af tørretromlen). Begge tromlers materialeudløb er indirekte

forbundet med en efterfølgende blander (foto nr. 2 og 3, pos. 9), og

blandetromlen (foto nr. 1 og 3, pos. 6) og tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4)

står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning (foto nr. 2, 3 og 4,

pos. 5), der udgår fra blandetromlen (foto nr. 3, nærmere bestemt fra enden

pos. 6a af blandetromlen pos. 6) og ender ved tørretromlens (foto nr. 2, pos.

4) ene, med en brænder forsynede endevæg (foto nr. 2, pos 8).

Spildgasledningen løber over i en tilførselskanal (foto nr. 2, pos. 4), der

står i forbindelse med tørretromlens (foto nr. 2, pos. 7) indre. Ved hjælp af

dette anlæg opnås en miljøvenlig behandling af asfaltblandingsmaterialet

under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt derved, at den over for

ekstrem opvarmning følsomme andel gammel asfalt uafhængigt af andelen nyt

asfaltmateriale i en særskilt tromle opvarmes til den i det mindste til at

begynde med maksimalt tilladelige temperatur. Under denne opvarmning af den

gamle asfalt frigøres der på grund af opvarmningsgassens forholdsvis lave

temperatur carbonmonoxid, som dernæst efter overførslen i tørretromlen

opvarmes yderligere sammen med den i sidstnævnte dannede gas og omdannes til

carbondioxid, og først derefter slippes ud i det fri. I de to særskilte

tromler kan temperaturerne indstilles nøjagtigt til bedst mulig behandling af

de to forskellige asfaltandele. Desuden kan blandingsforholdet mellem

asfaltandelene indstilles nøjagtigt, inden materialet overføres i den

tilsluttede blander. Det må antages, at der opnås en fuldstændig forbrænding

af ikke-udbrændt spildgas fra blandetromlen.

I anlægget er de strømningskanaler, hvorigennem spildgassen trænger ind i

tørretromlen, placeret koncentrisk omkring brænderåbningen ved tromlens

endevæg (foto nr. 2, pos. 7, der viser et ringrør, hvorfra spildgas trænger

radialt indad gennem tromlens udløbshuller) ved tromlens endevæg.

Til den anvendte blander (foto nr. 2 og 3 pos. 9) er der tilsluttet to

cirkulationsrør (foto nr. 1 og 3, pos. 10), som tilfører frisk bitumen via

bitumevægt (foto nr. 3, pos. 15) og to transportsnegle (foto nr. 2, pos. 13),

som tilfører fyldmateriale (filler).

Det ovenfor beskrevne anlæg udnytter en metode til tilvejebringelse af

asfaltblandingsmateriale under anvendelse af opbrækket gammel asfalt og

tilsætning af ny asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler

(foto nr. 1 og 3, pos. 6 og foto nr. 2, pos. 4) ved hvilken en andel gammel

asfalt og en andel ny asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver sin

tromle, idet andelen gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm arbejdende

blandetromle (se foto nr. 1 og 3, pos. 6), medens andelen ny asfalt opvarmes

i en i modstrøm arbejdende tørretromle (foto nr. 2, pos. 4) og hvor

materialeandelen fra disse tromler tilføres en til tromlerne indirekte

sluttet blander (foto nr. 2 og 3, pos. 9) i hvilken materialeandelene

viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk

bitumen samt fyldmateriale (jvf. at der tilføres bitumen fra de på foto nr.

1, pos. 11 viste bitumenbeholdere samt en transportsnegl - se foto nr. 2,

pos. 13 - der transporterer filleren fra en fillersilo - foto nr. 2, pos. 12

- via fillervægt - foto nr. 2 og 3, pos. 14 - op til blanderen), og hvor

endvidere spildgassen fra blandetromlen ledes direkte ind i tørretromlen (se

spildgasledningen på foto nr. 2 og 3, pos. 5) og i denne opvarmes yderligere

til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CO-andele (at der sker

en forbrænding af de nævnte CHx- og CO-andele er en følge af det anvendte

anlægs konstruktion).

Ved nævnte metode indføres spildgassen fra blandetromlen i tørretromlens

indre i nærheden af en tromleendevæg med en brænder via en på denne endevæg

udformet (nærmest ringformet) tilførselsmekanisme (foto nr. 2, pos. 7).

Ved metoden ledes spildgassen fra blandetromlen omkring brænderflammen i

form af en i det mindste delvis kappesrøm, hvilket fremgår af den på foto nr.

2, pos. 7 viste ringformede tilførelseskanal for spildgas, hvilken

tilførselskanal går hele vejen rundt om tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4).

Ved metoden tilsættes asfaltblandingsmaterialet i blanderen, bitumen og

filler i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold ved vejning (foto nr.

2 og 3, pos. 14 og 15).«

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 4. september 1989 indsigelsen og

udtalte:

»Indsigeren påberåber sig åbenlys udøvelse såvel af den i

fremlæggelsesskriftets krav 1 til 10 kendetegnende fremgangsmåde som af

anlægget ifølge fremlæggelsskriftets krav 11 til 21. I den formelle

indsigelsesskrivelse af 22. november 1988 hævder indsigeren, at den åbenlyse

udøvelse har fundet sted siden 1981 ved et på adressen: Ridderstien 28,

Fjelsted, 5560 Årup opstillet anlæg, der er fuldstændigt synligt fra

landevejen Odense-Middelfart. Ifølge indsigelsesbegrundelsen af 9. februar og

ifølge konstruktionsingeniør Henning Kallestrups vedlagte erklæring har den

åbenlyse udøvelse derimod fundet sted ved et (andet ?) anlæg, der siden

foråret 1982 hævdes at have været tilgængeligt for en ubegrænset kreds af

personer på adressen Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans by. Ifølge første

afsnit i ingeniør Henning Kallestrups erklæring befinder anlægget på

adressen: Bøgedal 25, Kongensbro, Ans by sig i en afstand på ca. 200 m fra

landevejen Viborg-Århus og har været uafskærmet således, at enhver

tredjemand, som går ind på grunden, let har kunnet gøre sig bekendt med

anlæggets konstruktion til trods for, at al uvedkommende færdsel på grunden

er forbudt ved skiltning, jfr. vedlagte farvefotografi I.

Indsigeren har ikke forelagt nogen konstruktionstegning af sit anlæg, af

hvilken det tydeligt ville kunne fremgå, hvorledes dette er indrettet og

virker. Af de med indsigelsesbegrundelsen fremsendte sort-hvide fotokopier,

eller ved, at anlægget ses fra nævnte landevej, kan der ikke udledes andet og

mere, end at anlægget som ethvert andet anlæg af denne type består af et

antal siloer, transportører og rørledninger. Betragteren fra det fjerne har

ikke noget som helst indblik i anlæggets indre opbygning og virkemåde.

Da de med Direktoratets skrivelse af 23. februar 1989 modtagne fotokopier

(sort-hvide »skyggebilleder«) af indsigerens anlæg ikke afslører

ret meget om anlæggets indretning, har opfinderen Horst Bruggermann i april

1989 taget seks farvefotografier af indsigerens anlæg, hvilke vedlægges in

triplo, blandt disse ovennævnte foto I, der som nævnt viser, at adgang til

grunden som omtalt er forbudt. Disse fotografier er opklæbet to og to, og det

ene sæt er parvis forsynet med et transparent dækblad med

henvisningsbetegnelser i rødt og grønt. Farvefotografierne er nummereret fra

I til VI.

Sammenligner man de fra indsigeren med Direktoratets skrivelse af 30.

august 1989 modtagne farvefotografier med opfinderens vedlagte, ser det ud

til, at indsigerens anlæg i mellemtiden er blevet ændret, idet blandt andet

spildgasledningen (pos. 5) fra tørretromlen (pos.4) med brænderen (pos. 8) på

indsigernes bilag F synes at mangle på opfinderens farvefoto II, der er en

forstørrelse af farvefotoet I. På det transparente dækark på disse to

billeder I og II har ansøgeren med rødt indtegnet de her manglende

spildgasledninger, der er synlige på indsigerens farvefotografi 2 (bilag B).

Det er påfaldende, at den direkte rørledning Z, der er synlig på indsigerens

nævnte billede, tilsyneladende ikke findes på det vedlagte farvefoto II. De

nævnte ændringer fremgår tillige af vedlagte farvefotografier III og IV. Det

formodes, at tilførselsledningen Z har været kombineret med spildgasledningen

5, og at spildgassen efter ønske har kunnet tilføres enten den på indsigerens

bilag F med 5 markerede tørretromle eller skorsten S eller begge disse

samtidigt. Heraf kan det sluttes, at indsigerens anlæg ikke svarer til

anvisningen i fremlæggelsesskriftets krav 1 gående ud på, at spildgassen fra

blandetromlen ledes direkte ind tørretromlen.

Det synes endvidere at fremgå af opfinderens farvefoto IV, at spildgassen

fra den øverst på anlægget anbragte blandetromle (pos. 6) ikke gennem en

spildgasledning føres direkte ind i tørretromlen (pos. 4) på indsigerens

bilag F, som krævet i linie 15 og 16 i fremlæggelsesskriftets krav 1, men ad

en omvej gennem en siloformet beholder (pos. V) på opfinderens

farvefotografier V og VI). Denne silobeholder kunne eventuelt tjene som

forudskiller, jfr. desangående også indsigerens oprindelige bilag H og

seneste bilag D.

Et væsentligt træk ved det i patentskriftets krav 11 kendetegnede anlæg er

to parallelt arbejdende tromler til opvarmning og samtidig bevægelse af

henholdsvis andelen gammel asfalt og andelen ny asfalt, og af hvilke den

førstnævnte er en i medstrøm arbejdende blandetromle, medens den anden er en

i modstrøm arbejdende tørretromle. Dette afgørende træk ved ansøgerens anlæg

hævdes i ingeniør Kallestrups erklæring ganske vist at være kendt fra

indsigerens anlæg, men kan ingenlunde udledes af indsigerens bilag eller

konstateres af en person, der betragter indsigerens anlæg fra landevejen

Viborg-Århus, d.v.s. i en afstand på ca. 200 m. Blandt andet muligheden for

omtalte konstatering skulle være opfyldt, såfremt indsigerens påstand om

åbenlys udøvelse skulle kunne accepteres.

Det fremgår heller ikke af indsigelsen, at indsigerens anlæg er solgt til

tredjemand, hvilket efter vor formening i det foreliggende tilfælde måtte

være en forudsætning for, at indsigeren kan påberåbe sig åbenlys udøvelse.

Vi skal ikke gå nærmere ind på selve indsigelsesbegrundelsen ved

indsigerens fuldmægtig, da denne »begrundelse« jo ikke vedrører den

påståede åbenlyse udøvelse, men hovedsageligt består af en ordret citering af

alle fremlæggelsesskriftets patentkrav fulgt af stereotype, udokumenterede

erklæringer om, at det i de enkelte krav angivne enten skulle være kendt

eller nærliggende, hvilket jo er irrelevant med henblik på, at indsigelsen

baseres på åbenlyse udøvelse.

Uanset, om en detaljeret, grundig undersøgelse af indsigerens anlæg måtte

vise, at dette er lig med ansøgerens anlæg som kendetegnet i

fremlæggelsesskriftets krav 11-21 og er anvendt til udøvelse af

fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 til 10, eller ej,

foreligger der ikke åbenlys udøvelse i patentlovens forstand, fordi det ikke

har været muligt for enhver at skaffe sig de til opfindelsens udøvelse

nødvendige oplysninger.

Vi anmoder derfor om, at indsigelsen afvises.'

Hertil replicerede indsiger i skrivelse af 18. september 1990 som følger:

»....I ansøgerens svar side 1 nederst konstaterer ansøgeren, at

»enhver tredjemand, som går ind på grunden, let har kunnet gøre sig

bekendt med anlæggets konstruktion til trods for, at al uvedkommende færdsel

på grunden er forbudt ved skiltning.« Hertil skal blot siges, at

skiltet, som står ca. 50 m fra anlægget, hverken gør fra eller til hvad angår

nyhedsskadeligheden, fordi anlæggets dimensioner er så store, som tilfældet

er (grundareal 50 X 50 (m2), højde ca. 20 m). Enhver fagmand på det

foreliggende tekniske område vil, når han nærmer sig anlægget, allerede på

lang afstand blive klar over anlæggets opbygning. Ansøgerne repræsenteret ved

H. Horst Bruggemann leverer selv beviset herfor, blandt andet ved at have

optaget de i ansøgerens svar af 4. september 1989 indføjede farvefotos.

Ansøgerens bemærkninger side 2, fjerde afsnit, og side 3, første afsnit,

er korrekte, idet der siden indsigelsestidspunktet er blevet foretaget visse

ændringer i anlægget. Spildgasledningen var oprindeligt tilsluttet

skorstenen, men var samtidigt tilsluttet den i modstrøm arbejdende

tørretromle, så at man afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til

tørretromlen. Overskydende spildgas kunne så ledes ind i skorstenen, men der

var

altid en del af spildgassen som passerede tørretromlen.

Ansøgerens bemærkning side 3, andet afsnit, om at der synes at eksistere

»en silobeholder (pos. V) på opfinderens farvefotografier... der kunne

... tjene som forudskiller« vidner også om, at Hr. Bruggemann har

foretaget en korrekt iagttagelse. Det er rigtigt, at der i spildgasledningen

er indbygget en forudskiller (cyklon), som tjener til udskillelse af

urenheder. Om der findes en cyklon i spildgasledningen eller ej er imidlertid

uvæsentligt for nærværende sag, som jo drejer sig om i tørretromlen at drage

nytte af den varme, der findes i den fra blandetromlen afgående spildgas.

Ansøgeren anfører side 4, andet afsnit, at en forudsætning for åbenlys

anvendelse efter hans formening må være, at anlægget har været solgt til

tredjemand. Dette er imidlertid ikke nødvendigt, sammenlign lysskilt-dommen

fra 1939, U.f.R 39, side 814 (H), hvor blot den omstændighed, at opfindelsen

(et lysskilt) - inden stridspatentets ansøgningsdag (prioritetsdag) - havde

været bragt så åbenlyst i anvendelse uden for et bageri, at en sagkyndig

derved kunne udøve opfindelsen, blev anset for et nyhedshinder.

Ansøgerens bemærkning side 4, tredje afsnit, skal jeg ikke kommentere

nærmere. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Direktoratets sagsbehandler forstår

indsigelsesbegrundelsen.

Til ansøgerens bemærkning side 4, fjerde afsnit, hvor det bestrides, at

der er tale om åbenlys udøvelse i patentlovens forstand, fordi det ikke har

været mulig for enhver at skaffe sig de til opfindelsens udøvelse nødvendige

oplysninger, vil jeg sige: dette er en påstand, som der ikke er noget hold i.

Det forholder sig lige modsat, - og Hr. Horst Bruggemann har medvirket til at

levere beviset, jf. det ovenfor anførte....'

Med skrivelse af 16. oktober 1990 fremsendte indsiger en erklæring,

dateret den 10. oktober 1990.

Erklæringen lød som følger:

»Undertegnede smedemester Poul Mathiesen, Hygindvej 15, 5592 Ejby,

erklærer herved på tro og love og til brug for Patentdirektoratet eller anden

offentlig myndighed, at jeg på lokaliteten Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans

By i perioden medio marts - medio maj 1982 for det daværende Tjærekompagniet

deltog i opførelsen af et »anlæg til tilvejebringelse af et

asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og

tilsætning af ny asfalt«.

Anlæggets beliggenhed på lokaliteten fremgår af vedføjede tegning nr.

61-3-025 af 16. dec. 1981 (bilag 1). Anlægget kan særlig tydelig iagttages

fra Bøgedal på et sted svarende til øverste venstre hjørne af tegningens

»navneskilt« samt fra et sted nogenlunde midt på den unavngivne

vej, der forløber mellem Århus-Viborgvejen og Bøgedal (den unavngivne vej

forløber vandret lige oven over teksten »RELATIVT KOTESYSTEM«).

Bøgedal er en offentlig vej, og den unavngivne vej er en såkaldt privat

fællesvej, hvortil der er offentlig adgang. Ved de på tegning 61-3-025

indføjede røde pile er der påklæbet fotos, som viser, hvad en beskuer kan se,

når vedkommende ser ind mod anlægget fra steder og i retninger svarende til

pilene. Mange, mange personer har siden forår 1982 og inden 13. november 1984

haft mulighed for at se anlæggets opbygning, deriblandt mange

forbipasserende, dvs. en helt ubestemt kreds af personer.

Det anlæg, jeg i foråret 1982 deltog i opførelsen af, er vist på vedføjede

tegning nr. 61-3-016 (bilag 3), hvor figuren øverst til venstre viser

anlægget set forfra, figuren nederst til venstre viser anlægget set fra oven

og figuren øverst til højre viser anlægget set fra siden. På den vedføjede

tegning (bilag 2), som svarer til den nederst til venstre i bilag 3 viste

figur, har jeg indføjet en del henvisningsbogstaver for at lette forståelsen

af anlæggets opbygning. Anlægget havde som vist to parallelt arbejdende

tromler A og B til opvarmning og samtidig bevægelse af hhv. en andel gammel

asfalt og en andel ny asfalt. Tromlen A til behandling af andelen gammel

asfalt er en i medstrøm arbejdende blandetromle, medens tromlen B til

behandling af andelen ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle.

Begge tromlers materialeudløb står i forbindelse med en efterfølgende blander

C. Blandetromlen og tørretromlen står i forbindelse med hinanden via en

spildgasledning D, der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens

ene, med brænder E forsynede endevæg F. Spildgasledningen D løber over i en

tilførselskanal G, der står i forbindelse med tørretromlens B indre. -Mit

arbejde gik især ud på at fremstille og montere de sektioner af anlægget, som

vedrører behandlingen af gammel asfalt, og til hjælp havde jeg seks svende og

lærlinge.'

I skrivelse af 20. marts 1991 fremsendte ansøger svar på indsigers

ovennævnte replik og udtalte:

»Vi skal for en ordens skyld først pege på en øjensynlig

fejlskrivning i sidste afsnit på replikkens side 1, ifølge hvilket »

ansøgeren konstaterer, at enhver tredjemand, som går ind på grunden, let har

kunnet gøre sig bekendt med anlæggets konstruktion«. Denne urigtige

påstand er selvfølgelig ikke ansøgerens, men derimod indsigerens, idet den er

fremført i første afsnit på side 1 i den af indsigeren fremlagte erklæring af

konstruktionsingeniør Henning Kallestrup dateret 7. februar 1989 og blot er

citeret og kommenteret forneden på side 1 i vor imødegåelse af 4. sept. 1989.

Konklusionen af vor argumentation er jo netop den, at indsigerens ovennævnte

påstand, der er grundlaget for hele indsigelsen, er uholdbar.

Indsigerens i det følgende citerede påstand i første afsnit på replikkens

side 2: »Enhver fagmand på det foreliggende tekniske område vil, når han

nærmer sig anlægget, allerede på lang afstand blive klar over anlæggets

opbygning. Ansøgeren repræsenteret ved Hr. Horst Bruggemann leverer selv

beviset herfor, blandt andet ved

at have optaget de i ansøgerens svar af 4. sept. 1989 indføjede

farvefotos«, er absurd. Enhver kan tage farvefotos af hvad som helst,

hvilket i det foreliggende tilfælde selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at

fotografen derved allerede på lang afstand bliver klar over det fotograferede

anlægs opbygning, der til dels vil være usynlig udefra.

I andet afsnit på side 2 leverer indsigeren så at sige selv beviset for,

at indsigerens anlæg ikke svarer til anlægget ifølge krav 11 til 21 i

ansøgerens fremlæggelsesskrift nr. 153 712, idet indsigeren i nævnte afsnit

selv indrømmer, at spildgasledningen i indsigerens anlæg oprindeligt var

tilsluttet skorstenen, men samtidigt var tilsluttet den i modstrøm arbejdende

tørretromle, så at man afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til

tørretromlen, og at overskydende spildgas så kunne ledes ind i skorstenen,

men at der altid var en del af spildgassen som passerede tørretromlen. I

modsætning hertil er det et væsentligt træk ved fremgangsmåden og anlægget

ifølge ansøgningen, at ikke blot en del, men al spildgas fra den i medstrøm

drevne tromle til oparbejdning af gammel asfalt skal tilføres den efter

modstrømsprincippet arbejdende tromle til tørring af ny asfalt til sikring af

en næsten fuldstændig udbrænding af de skadelige stoffer i spildgassen fra

tromlen til oparbejdning af den gamle asfalt. Netop denne virkning kan efter

indsigerens eget udsagn ikke sikres i indsigerens anlæg.

Redegørelsen i andet afsnit på side 2 i indsigerens replik dokumenterer

blot, at spildgassen fra tromlen til oparbejdning af gammel asfalt kun

tilføres den i modstrøm drevne tromle til tørring af ny asfalt, for derved at

opnå en økonomisk udnyttelse af varmen i spildgassen.

I tredje afsnit på side 2 i replikken bekræfter indsigeren, at der i hans

anlæg i spildgasledningen er indskudt en cyklon som forudskiller til

udskillelse af urenheder. En sådan forudskiller indskudt mellem tromlen med

gammel asfalt og tromlen til oparbejdning af det nye materiale ville være

meningsløs ved fremgangsmåden og i anlægget ifølge foreliggende ansøgning. En

udskiller eller et filter ville i anlægget ifølge ansøgningen med henblik på

formålet med foreliggende opfindelse kun kunne være placeret i den fra

tromlen til oparbejdning af ny asfalt udgående del af spildgasledningen med

det formål at bortfiltrere eventuelt endnu i spildgassen værende faste

forureninger fra spildgassen, inden denne slippes ud i det fri.

Indsigerens bemærkning til slut i tredje afsnit på replikkens side 2:

»om der findes en cyklon i spildgasledningen eller ej er imidlertid

uvæsentligt for nærværende sag, som jo drejer sig om i tørretromlen at drage

nytte af den varme, der findes i den fra blandetromlen udgående

spildgas.« viser tydeligt, at indsigeren ikke har sat sig tilstrækkeligt

grundigt ind i formålet med foreliggende opfindelse og fremgangsmåden samt

anlægget ifølge ansøgningen. I indsigerens anlæg skal blot varmen i

spildgassen fra tromlen med gammel asfalt udnyttes økonomisk i den efter

modstrømsprincippet drevne tromle til tørring af ny asfalt. Noget sådant er

imidlertid ikke formålet med foreliggende opfindelse, hvor den mindre varme

spildgas fra tromlen med gammel asfalt opvarmes yderligere i den med

væsentlig højere temperatur arbejdende tromle med ny asfalt. Denne yderligere

opvarmning af spildgassen har som nævnt udelukkende til formål at udbrænde de

skadelige stoffer, hvilket kræver en meget høj temperatur.

Det fremgår ej heller af smedemester Poul Mathiesens erklæring, at

indsigerens anlæg skulle være velegnet til udøvelse af foreliggende

opfindelse. Smedemesterens redegørelse i erklæringens tredje afsnit er ret

forvirrende. Ifølge denne redegørelse udgår spildgasledningen D fra

blandetromlen A og ender ved tørretromlens ene, med brænder E forsynede

endevæg F. Spildgasledningen D hævdes dog også at løbe over i en

tilførselskanal G, der står i forbindelse med tørretromlens (B) indre. Denne

redegørelse synes at tyde på, at smedemester Poul Mathiesen til trods for sin

aktive medvirken ved opførelsen af indsigerens anlæg ikke helt har forstået

dettes funktionsprincip og i realiteten således heller ikke kan bevidne, at

dette anlæg svarer til anlægget ifølge foreliggende ansøgning.

Indsigerens anlæg ses således ikke at svare til ansøgerens. Men selv hvis

dette var tilfældet, måtte afgørelsen, om fremgangsmåden og anlægget ifølge

den foreliggende opfindelse er foregrebet ved åbenlys udøvelse i indsigerens

anlæg, efter vor formening baseres på spørgsmålet: Ville gennemsnitsfagmanden

alene ved at se indsigerens anlæg »på lang afstand« være i stand

til at konstruere anlægget ifølge krav 11 til 21 og i et sådant anlæg at

udøve fremgangsmåden ifølge krav 1 til 10 i ansøgerens fremlæggelsesskrift

nr. 153 712? Svaret på dette spørgsmål kan efter vor formening kun være nej.

Vi mener derfor fortsat, at indsigelsen bør afvises som ubegrundet.'

Patentdirektoratet besluttede at tage indsigelsen til følge og afslog i

skrivelse af 13. maj 1993 ansøgningen med følgende begrundelse:

»1. Indsigeren har tidligere fremført, at ansøgningen af nærmere

angivne grunde ikke bør kunne imødekommes. Vi mener også, at disse grunde er

til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den

under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger

nedenfor.

2. Vi må give indsiger medhold i, at den fremgangsmåde og det anlæg, der

er omhandlet i kravene i den fremlagte ansøgning, i alt væsentlig kendes fra

det anlæg, der er henvist til af indsiger, og som har eksisteret inden

ansøgningens prioritetsdag, hvilket De heller ikke har bestridt.

Anlægget viser i henhold til det af indsiger fremsendte

dokumentationsmateriale i alt væsentlig samme konstruktive opbygning som

anlægget ifølge ansøgningen og udnytter også spildgas til at forbrænde

spildgasser i tørretromlen.

Vi er enig med indsiger i, at det i den forbindelse er uden betydning, at

blanderen i anlægget er tilsluttet tørretromlen og blandetromlen indirekte.

Selv om det anførte anlæg er ændret efter indsigelsestidspunktet, idet

spildgasledningen oprindelig har været tilsluttet skorstenen, har den

samtidig også været tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, således

at en del af spildgassen altid har passeret tørretromlen.

Vi må derfor give indsiger ret i, at princippet ifølge den i ansøgningen

beskrevne og karakteriserede opfindelse har været anvendt i anlægget.

At der i anlægget også findes en forudskiller til at udskille urenheder,

hindrer heller ikke, at tørretromlen som i anlægget ifølge ansøgningen har

udnyttet den varme, der findes i den spildgas, der afgår fra blandetromlen.

Udover kendte træk fra anlægget omhandler de fremlagte krav alene for

fagmanden nærliggende foranstaltninger, som i sig selv ikke er patenterbare.

Ved at studere anlægget på nært hold vil fagmanden således have haft

mulighed for at blive i stand til at udøve opfindelsen.

I henhold til indsigers dokumentation må det endvidere antages, at en

større eller ubestemt kreds af personer har haft mulighed for at gøre sig

bekendt med anlæggets indretning.

Ligeledes må det antages, at »vedkommende færdsel« har fundet

sted, ligesom det også må antages, at udenforstående ikke har været hindret

adgang til området.

Det er således ikke afgørende, om man »på lang afstand« har

kunnet opdage opfindelsen, men om man ved en »tæt« betragtning har

kunnet se opfindelsen.

Det er heller ikke nødvendigt for åbenlys udøvelse, at anlægget har været

solgt til tredjemand.

Vi må således konkludere, at indsiger efter vor vurdering på tilstrækkelig

måde har dokumenteret, at anlægget har været almindelig tilgængelig for en

bredere kreds, før ansøgningens prioritetsdag, og at fagmanden ved at studere

anlægget på nært hold har haft mulighed for at blive i stand til at udøve

opfindelsen....'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 13. juli 1993 indbragt for

Patentankenævnet .

I ankebegrundelse af 27. september 1993 har klageren påstået direktoratets

afgørelse omstødt og patent udstedt principielt på basis af følgende kravsæt:

»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et

asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt

og tilsætning af ny asfalt, hvor andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i

medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes

i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler

tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken

materialeandelene viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes

blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F),

kendetegnet ved, at al spildgassen fra blandetromlen (1) ledes

direkte, og uden opdeling ved en forudskiller, ind i tørretromlen (2) og i

denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx-

og CO-andele, og at spildgassen, der yderligere opvarmes i tørretromlen,

sammen med brændeflammen anvendes til opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt

til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra

blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af en

tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet

tilførselsmekanisme.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at spildgassen fra

blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra

tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at spildgassen fra

blandetromlen (19) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det

mindste delvis kappestrøm.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA)

gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at

andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca.

180-35053C.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny

asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, dvs. i en

reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende

parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes en

betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG) end ny

asfalt.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et

bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny

asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede

blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen

(3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F)

i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i

en til denne sluttet yderligere blander (4).

11. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af

kravene 1-10, med to parallelt arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og

samtidig bevægelse af henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN)

ny asfalt, at tromlen (1) til behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en

i medstrøms arbejdende blandetromle, medens tromlen (2) til behandling af

andelen (MN) ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge

tromlers materialeudløb står i forbindelse med mindst en efterfølgende

blander (3), kendetegnet ved, at blandetromlen (1) og tørretromlen (2)

står i umiddelbar forbindelse med hinanden via en spildgasledning (10) uden

forudskiller, hvilken spildgasledning udgår fra blandetromlen og ender ved

tørretromlens (2) ene med en brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor

spildgasledningen er udformet som en tilførselskanal (24), der via åbninger

(26) står i forbindelse med tørretromlens (2) indre (27).

12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne (26) er

udformet som strømningskanaler.

13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er udformet som dyser (28).

14. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).

15. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til

brænderens (13) flammeretning kan ændres.

16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at strømningskanaler er

koblet til hinanden.

17. Anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle

strømningskanaler er styret synkront.

18. Anlæg ifølge krav 17, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.

19. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blanderen (3)

er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge

blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning

roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.

20. Anlæg ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen eller

blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.

21. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen eller

blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale

(F).«

Klageren har fremsat følgende subsidiære kravsæt:

»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et

asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt

og tilsætning af ny asfalt, hvor andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i

medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes

i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler

tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken

materialeandelen viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes

blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F),

kendetegnet ved, at al spildgassen fra blandetromlen (1) ledes

direkte, og uden opdeling ved en forudskiller, ind i tørretromlen (2) og i

denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx-

og CO-andele, og at spildgassen, der yderligere opvarmes i tørretromlen,

sammen med brændeflammen anvendes til opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt

til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA), og spildgassen

fra blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af

en tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet

tilførselsmekanisme, og ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra

tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra

blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det

mindste delvis kappestrøm.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA)

gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at

andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca.

180-35053C.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny

asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, dvs. i en

reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende

parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der anvendes en

betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG) end ny

asfalt.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et

bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny

asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede

blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen

(3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F)

i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at

asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i

en til denne sluttet yderligere blander (4).

9. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af

kravene 1-10, med to parallelt arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og

samtidig bevægelse af henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN)

ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers

materiale udløb står i forbindelse med mindst en efterfølgende blander (3),

kendetegnet ved, at blandetromlen (1) og tørretromlen (2) står i

umiddelbar forbindelse med hinanden via en spildgasledning (10) uden

forudskiller, hvilken spildgasledning udgår fra blandetromlen og ender ved

tørretromlens (2) ene med en brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor

spildgasledningen er udformet som en tilførselskanal (24), der via åbninger

(26) står i forbindelse med tørretromlens (2) indre (27), og hvor åbningerne

(26) er udformet som strømningskanaler, hvilke strømningskanaler er udformet

som dyser (28).

10. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er

placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).

11. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved at strømningskanalerne er

indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til

brænderens (139 flammeretning kan ændres.

12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at strømningskanaler er

koblet til hinanden.

13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at alle

strømningskanaler er styret synkront.

14. Anlæg ifølge krav 13, kendetegnet ved, at strømningskanalerne

er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.

15. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at der til blanderen (3)

er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge

blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning

roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.

16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at blanderen eller

blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale

(F).«

I klagebegrundelsen udtaler klageren:

»Vi finder at Patentdirektoratets afslag baserer sig på konklusioner

som er draget ud fra det materiale, der er blevet fremlagt som støtte for

indsigelsen, men som efter vor opfattelse ikke indeholder tilstrækkelig

belæg, såvel af formelle grunde som saglige grunde, for den trufne afgørelse,

og ønsker derfor afgørelsen yderligere efterprøvet.

a) Således begrunder firmaet Tarco sin indsigelse udelukkende på

edserklæringerne fra Henning Kallestrup og Poul Mathiesen, som i årene 1982

har medvirket til opførelsen af det kendte anlæg til oparbejdelse af

blandingsasfalt, hvor Henning Kallestrup fremlægger fotos af anlægget, uden

at det er sikkert, at disse fotos stammer fra året 1982 specielt fra et

tidsrum før den 13. november 1984, som er prioritetsdatoen for den fore-

liggende danske patentansøgning.

De af indsigeren fremlagte fotos specielt kopierne deraf er overhovedet

ikke egnet, til entydigt at erkende, at det daværende anlæg faktisk virker

efter fremgangsmåden ifølge patentansøgningen, idet redegørelserne ifølge de

ovennævnte edserklæringer ikke kan ses ud fra fotoene henholdsvis kopierne.

Det undrer os derudover meget, at indsigerne ikke er i stand til, at

fremlægge konstruktions- eller værkstedstegninger, efter hvilke anlægget til

sin tid blev bygget. Kun sådanne tekniske tegninger er nemlig egnet til at

bevise konstruktive træk, såvel som arbejdsprocesserne i et

asfaltoparbejdningsanlæg.

b) Patentdirektoratets sagsbehandlers mening, at indsigeren på

tilfredsstillende måde har dokumenteret, at fag-manden ved betragtning af

dette anlæg tæt på havde muligheden for udøvelse af opfindelsen, er af denne

grund truffet på et vilkårligt grundlag, idet det ikke er lykkedes indsigeren

at eftervise at det kendte anlæg allerede den gang kunne gennemføre

fremgangsmåden ifølge opfindelsen, uden nogen tvivl, og uden at det var

muligt at gennemføre fremgangsmådeændringer.

I selve afslaget, har sagsbehandleren rigtigt nok også kun fastslået, at

»selv om det anførte anlæg er ændret efter indsigelsestidspunktet,

idet spildgasledningen oprindeligt har været tilsluttet skorstenen, har den

samtidigt også været tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle,

således at en del af spildgassen altid har passeret tørretromlen«.

Disse træk er dog ikke nok for gennemførelse af fremgangsmåden ifølge

opfindelsen, idet nemlig den totale mængde af spildgasser fra blandetromlen

efterforbrændes ifølge opfindelsen og dermed frigøres fra de miljøskadelige

giftstoffer.

Faktisk var det på daværende tidspunkt, før opfindelsen ifølge den

foreliggende ansøgning blev kendt, almindeligt anvendt at trække spildgasser

fra en trommel til energibesparende opvarmning af en anden trommel, og dermed

udnytte den for hånden værende varmeenergi. Alene den omstændighed, at

spildgasserne fra blandetromlen efterfølgende føres til en forudskiller,

viser entydigt, at spildgasserne fra blandingstromlen benyttes til en

yderligere økonomisk udnyttelse af tørretromlen, der derved kan køres med en

større varme og at de fraskilte giftige og miljøbelastende stoffer således

ikke efterforbrændes, således som det fremgår af den foreliggende ansøgning.

Patentdirektoratets sagsbehandler trækker desværre heraf den forkerte

slutning, at det opfinderiske princip ifølge den foreliggende ansøgning er

kendt fra de kendte anlæg, dette er nemlig ikke tilfældet. Det må ubetinget

accepteres, at alene den ydre opbygning, og alene denne ville en betragter af

anlægget kunne udlede. Betragteren vil således ikke kunne slutte sig til den

fremgangsmåden et sådant anlæg virker efter.

Således har Kallestrup og Mathiesen da heller ikke i deres edserklæringer

explicit påstået, at det kendte anlæg eksakt har virket på samme måde som

fremgangsmåden ifølge krav 1 i den foreliggende ansøgning.

Derudover fremgår det af indsigernes argumentation overfor

Patentdirektoratet af den 18. september 1990 side 2, 2. afsnit at

»spildgasledningen var oprindeligt tilsluttet skorstenen, men var

samtidig tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, så at man

afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til tørretromlen.

Overskydende spildgas kunne således ind i skorstenen, men der var altid en

del af spildgasser som passerede tørretromlen«.

Dette udsagn beviser nemlig nøjagtig vores opfattelse, at det kendte anlæg

netop ikke virker således at hele mængden af spildgas fra blandetromlen føres

til tørretromlen, således som det er tilfældet i forbindelse med opfindelsen

ifølge den foreliggende ansøgning, og da slet ikke med det formål at opnå en

efterforbrænding af spildgassen. Alene den mulighed, at spildgassen fra

blandetromlen kan ledes variabelt til skorstenen eller til tørretromlen,

viser, at spildgassen alene udnyttes til afgivelse af den i spildgassen

indeholdende varmeenergi, således at der ledes spildvarme ind i tørretromlen

i afhængighed af den mængde af varme der er behov for. Udførelsesformen for

spildgasledningen i det kendte anlæg, viser dermed ganske entydigt, at

opfindelsens ide ikke var kendt på daværende tidspunkt.

På baggrund af ovenstående kan der konkluderes følgende:

1) Opfindelsen ifølge den foreliggende patentansøgning er ny, idet det før

ansøgningens indleveringsdato ikke har været kendt at udføre en tvangsmæssig

og lukket overførelse af den spildgas, der udgår fra blandetromlen til

tørretromlen.

2) Opfindelsen ifølge den foreliggende patentansøgning har

opfindelseshøjde, idet det ikke er nærliggende for en fagmand, ved brug af

det kendte anlæg, at udøve opfindelsen, idet det kendte anlægs virkemåde har

et helt andet sigte end det er tilfældet med den foreliggende opfindelse,

nemlig at udnytte restvarmen i spildgassen, hvorimod det ifølge den

foreliggende opfindelse er hensigten at opnå en total efterforbrænding af

giftstofferne i spildgassen.

Selv om det er vores opfattelse, sådan som det fremgår af ovenstående, at

indsiger ikke har bevisliggjort sine påstande vedrørende det kendte anlægs

virkemåde, har vi dog udarbejdet et nyt principalt kravsæt, med et nyt

selvstændigt fremgangsmådekrav (krav 1) og et nyt selvstændigt anlægskrav

(krav 11), som er præciseret over for det kendte anlæg, og den påståede

virkemåde for dette. Vi ønsker på denne baggrund principielt, at Ankenævnet,

afviser Patentdirektoratets afgørelse og vedtager patentet med denne nye

kravformulering.

Derudover er der vedlagt et subsidiært kravsæt, som yderligere er

præciseret ved at krav 1 omfatter de træk der fremgår af de oprindelige krav

2 og 3 og krav 11 omfatter de træk der oprindeligt fremgår af krav 12 og 13,

og det er subsidiært vores ønske, idet ansøger ikke ønsker at risikere at

tabe enhver mulighed for at opnå en patentbeskyttelse, at sagen genoptages

til behandling, på baggrund af dette nye kravsæt, som er væsentligt

præciseret i forhold til den af indsigerne nævnte kendte teknik.'

Indsiger har i skrivelse af 30. november 1993 påstået Patentdirektoratets

afgørelse af 13. maj 1993 stadfæstet og har bl.a. anført:

»... Side 1, stk. 2 og 3. Klageren finder, at min klients indsigelse

ikke er tilstrækkeligt begrundet. Blandt andet henviser klageren til tvivl

om, at de fotos der indgår i Henning Kallestrups erklæring virkelig stammer

fra 1982, specielt et tidsrum før 13. november 1984 (nærværende ansøgnings

prioritetsdag). Hertil skal siges, at de nævnte fotos ifølge hr. Kallestrup

er før dette tidspunkt, og han understøtter dette synspunkt ved at henvise

til et yderligere farvefoto af Bøgedal-anlægget, nemlig et luftfoto (det

originale farvefoto er vedlagt: det bedes venligst returneret snarest mulig)

optaget 22. juni 1983 (fotograf: Kastrup Luftfoto), altså før 13. november

1984. Datoen 22. juni 1983 fremgår af fotografens dato-label på fotoets

bagside. Det nævnte luftfoto supplerer på udmærket måde de fotos, som indgår

i Henning Kallestrups erklæring.

Side 1, linie 2 f.n. - side 3, linie 3. Klageren anfører endvidere, at

erklæringens fotos ikke er egnet til entydigt at erkende, at det daværende

anlæg (Bøgedal-anlægget) faktisk virker efter fremgangsmåden ifølge

patentansøgningen, idet de i erklæringen angivne redegørelser ikke »kan

ses« ud fra fotoene. Til dette vil jeg sige, at det er heller ikke

afgørende, at alt umiddelbart kan aflæses af de nævnte fotos. Afgørende er,

hvad de underskrivende personer fortæller, at disse personer er troværdige,

at erklæringerne er afgivet på tro og love, og at de nævnte personer er

beredt til under strafansvar at bekræfte rigtigheden af erklæringernes

indhold ved personligt fremmøde i Patentankenævnet eller ved domstolene. Jeg

kan oplyse, at de nævnte personer er beredt til at møde, såfremt

Patentankenævnet skulle ønske det.

Side 2, stk. 2. Klageren har efterlyst konstruktions- eller

værkstedstegninger af Bøgedal-anlægget, idet han mener, at kun sådanne

tegninger er egnet til at bevise konstruktive træk såvel som

arbejdsprocesserne i et asfaltoparbejdningsanlæg. Jeg er helt uenig heri. Det

siger sig selv, at også andre bevismåder er egnede, f.eks. fotos eller

beskrivelser, således som det er sket i nærværende sag. Indsigeren har

imidlertid gennemgået sine arkiver på ny og har herved fundet vedlagte

udaterede arbejdstegning (nr. 61-3-060) af Bøgedal-anlægget. Arbejdstegningen

stammer fra 1982/83. På tegningen er dog kun blandetromlen (af mig markeret

med A) synlig, nemlig midt for øverst. Tørretromlen er ikke synlig, men

befinder sig neden for tegninges nederste begrænsning. Man ser

spildgasledningen B, som afgår fra højre ende af blandetromlen A, og som

indeholder en cyklon (forudskiller) C og en blæser D (cyklonen befinder sig

yderst til højre på tegningen). Efter blæseren forløber spildgasledningen

vandret og derefter lodret ned til den ikke-viste tørretromle.

Arbejdstegningen og luftfotoet supplerer hinanden godt, idet man på

luftfotoet tydeligt ser den til tørretromlen (der ligger vandret nederst i

anlægget) lodret nedførte spildgasledning. Tørretromlen samt den nævnte

nedførte del af spildgasledningen har jeg indtegnet på en kalke som er

vedlagt sammen med luftfotoet. Om anlægget indeholder en cyklon

(forudskiller) eller blæser eller ikke indeholder disse dele er uvæsentligt

for så vidt angår spørgsmålet om afbrænding af CHx- og CO-gas. Cyklonen

(forudskilleren) tjener kun til mekanisk opfangning af asfaltklatter, der

måtte være blevet revet løs fra blandetromlen.

Side 2, stk. 3. Klageren mener, at Direktoratets afgørelse er truffet på

et vilkårligt grundlag. Jeg er ganske uenig. En fagmand på det foreliggende

område vil, når han beskuer Bøgedal-anlægget, ikke være i tvivl om, hvorledes

dets elementer er føjet sammen og dermed heller ikke være i tvivl om, hvilken

fremgangsmåde de arbejder sammen efter (dvs., den fremgangsmåde der går ud på

at lede spildgas fra blandetromlen over i tørretromlen).

Side 3, stk. 1. Klageren anfører, at alene den omstændighed at

spildgasserne fra blandetromlen efterfølgende føres til en forudskiller

entydigt viser, at spildgasserne fra blandetromlen benyttes til en yderligere

økonomisk udnyttelse af tørretromlen, der derved kan køres med større varme

og ... at de fraskilte giftige og miljøbelastende stoffer således ikke

efterforbrændes, således som det fremgår af den foreliggende ansøgning. Det,

klageren her anfører, synes temmelig uklart. Det, der rent faktisk skete i

Bøgedal-anlægget var - som lige nævnt -, at cyklonen (forudskilleren) brugtes

til mekanisk at fraskille asfaltklatter, som fejlagtigt var blevet medrevet

af spildgassen fra blandetromlen. Den egentlige spildgas, som indeholdt

giftige og miljøbelastende komponenter, strømmede upåvirket gennem cyklonen

og hen til tørretromlen. Noget af spildgassen måtte man undtagelesesvis lede

ud gennem skorstenen, men det var ikke fordi, der ikke var plads til den i

spildgasledningen, men fordi der midlertidigt var problemer med et

posefilter, som var anbragt i en afgangsrørledning, der udgik fra

tørretromlen. Havde sidstnævnte filter været i orden, kunne spildgasledningen

mellem blandetromlen og tørretromlen have optaget den totale mængde spildgas.

Side 3, stk. 2. Jeg er uenig med klageren. Når en fagmand på det

foreliggende område beskuer Bøgedal-anlægget, vil han kunne slutte sig til de

for den anvendte fremgangsmåde væsentlige behandlingstrin og med speciel

fremledning af spildgas fra blandetromlen til tørretromlen.

Side 4, stk. 1. Klageren nævner »at det kendte anlæg netop ikke

virker således, at hele mængden af spildgas og blandetromlen føres til

tørretromlen således som ifølge opfindelsen, og da slet ikke med det formål

at opnå en efterforbrænding af spildgassen ... og således at der ledes

spildgas ind i tørretromlen i afhængighed af den varme, der er brug

for«. Hertil skal det siges - jf. det der lige ovenfor er oplyst - at

det er rigtigt at det for Bøgedal-anlægget gælder, at det i 1983 ikke ledte

hele spildgasmængden fra blandetromlen over i tørretromlen, men at en del -

via by-passledning - blev ledt til skorstenen. Der var imidlertid ikke noget

i vejen for, at man dengang kunne have ledt al spildgassen til tørretromlen.

Når man ikke gjorde det, var det som nævnt fordi, men havde nogle

dimensioneringsproblemer med et posefilter, der var anbragt lige efter

tørretromlen. (Et filter der svarer til filteret 17 i anlægget ifølge

opfindelsen, se fig. 1).

Side 4, stk. 3 og 4. Når klageren anfører, at »hvorimod det ifølge

den foreliggende opfindelse er hensigten at opnå en total efterforbrænding

med giftstoffer i spildgassen« må jeg sige, at det var også målet i

Bøgedal-anlægget, og at alle rørledninger - og især spildgasledningen - var

dimensioneret til at kunne føre al

spildgassen fra blandetromlen til tørretromlen, men kun midlertidigt

kørte med nedsat spildgasflow gennem tørretromlen på grund af den manglende

filterkapacitet ved det nævnte posefilter.

Side 4, sidste stykke, og side 5. Den omstændighed at klageren har

indsendt to forslag til nye krav (et principalt kravsæt og et subsidiært

kravsæt) kunne tyde på, at han ikke er ganske overbevist om bæredygtigheden

af sine argumenter.

Mine bemærkninger til det principale kravsæt er følgende:

Krav 1:

I linie 18 er indføjet »den opdeling ved en forudskiller«. Denne

angivelse burde ikke tillades, fordi den er negativ. Patentdirektoratet

forbyder normalt patentkrav med »negative« træk: i bedste fald er

det meget restriktivt over for sådanne træk.

I linie 22 - 24 hedder det »sammen med brændeflammen anvendes til

opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt til en temperatur over temperaturen

over den gamle asfalt (MA)». Dette træk repræsenterer en utilladelig

udvidelse af kravet. Trækket er en generalisering af krav 5 og har aldrig

været nævnt i beskrivelse og krav. Klageren vil måske hævde, at det kan

udledes af sammendraget til nærværende ansøgning. Her vil jeg sige, at der i

dette ikke står noget om, at temperaturen af den nye asfalt skal være højere

end temperaturen af den gamle asfalt: der står kun, at den ny asfalt skal

»opvarmes til en højere temperatur«. Det kunne f.eks. være til en

temperatur, der er højere end den temperatur, den nye asfalt havde i

begyndelsen. Der står ikke entydigt, at den nye temperatur af den nye asfalt

skal være højere end temperaturen af den gamle asfalt. - Krav 1 er således i

strid med dels patentlovens § 13, som siger, at man ikke må søge patent på

noget, som går ud over ansøgningen som indleveret, dels patentlovens § 19,

stk. 2, som siger, at efter fremlæggelse må kravene ikke ændres, så at

beskyttelsen udvides.

I øvrigt mener jeg, at krav 1 er foregrebet ved den åbenlyse anvendelse af

Bøgedal-anlægget, således som også Direktoratet har givet udtryk for i sit

afslag.

Krav 11:

I linie 11 er indføjet: »umiddelbar«.

I linie 12 - 13 er indføjet: »uden forudskiller«.

Det førstnævnte udtryk står ikke nogen steder i beskrivelse eller krav som

indleveret. Det andet udtryk er negativt og derfor uheldigt. De to udtryk bør

derfor ikke accepteres af Patentankenævnet. - I øvrigt mener jeg, at krav 11

er foregrebet ved den åbenlyse anvendelse af Bøgedal-anlægget, således som

også Direktoratet giver udtryk for i sig afslag.

Mine bemærkninger til det subsidiære kravsæt er som følger:

Krav 1:

I linie 18 er indføjet: »uden opdeling ved en forudskiller«.

Dette træk er negativt og burde derfor ikke tillades. Desuden fremgår det

heller ikke af beskrivelsen som indleveret.

I linie 22 er indføjet: »anvendes til opvarmning af andelen (MN) af

ny asfalt til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA)».

Dette brede træk har som ovenfor nævnt ikke været omtalt i ansøgningen som

indleveret. Man kan også sige, at trækket er en utilladelig generalisering af

krav 3. Trækket bør ikke accepteres. Klageren nævner, at de gamle krav 2 og 3

er blevet inkorporeret i kravet. Det gamle krav 2 er imidlertid helt kendt

fra hr. Kallestrups erklæring side 3, stk. 4, og krav 2's indhold er helt

nærliggende og i øvrigt et uvæsentligt træk. I øvrigt mener jeg, at kravet

bør afslås med samme begrundelse som den i Direktoratets afslagsskrivelse

angivne.

Krav 9:

I linie 7 er indføjet: »umiddelbar«.

I linie 8 - 10 er indføjet: »uden forudskiller«.

Førstnævnte udtryk står som tidligere nævnt ikke nogen steder i

beskrivelse eller krav som indleveret. Det andet udtryk er negativt og derfor

uheldigt. Patentankenævnet bør derfor ikke acceptere disse udtryk.

Klageren nævner, at de gamle krav 12 og 13 er blevet inkorporeret i det

gamle krav 11. Når henses til den åbenlyse anvendelse af Bøgedal-anlægget, er

indholdet af de gamle krav 12 og 13 imidlertid helt nærliggende for

fagmanden, hvis denne ønsker at styre spildgasstrømmen. Krav 9 indeholder

således heller ikke noget patenterbart. Patentankenævnet bør i øvrigt afslå

kravet med samme begrundelse, som den Direktoratet gav i sin

afslagsskrivelse....'

Klageren har den 21. februar 1994 afgivet følgende kommentarer hertil:

»Det er stadig vor opfattelse, at Patentdirektoratets afslag baserer

sig på konklusioner som er draget ud fra det materiale, som er lagt som

støtte for indsigelsen, men som efter vor opfattelse ikke indeholder

tilstrækkelig belæg, såvel af formelle grunde som saglige grunde, for den

trufne afgørelse, og vi ønsker derfor afgørelsen omstødt.

Indsigeren har yderligere ved sit brev af den 30. november 1993, bidraget

med helt nyt modholdsmateriale, såsom luftfotografier og tegninger. Efter

gennemgang af dette nye materiale, kan vi konkludere at vi stadig er af den

opfattelse, at Patentdirektoratets afslag, er urimeligt, på baggrund af de af

indsigeren fremdragne modhold.

Vi vil herefter disponere vores kommentarer således, at vi først

argumenterer, for vores opfattelse af den foreliggende opfindelses nyhed og

opfindelseshøjde, og senere i kommentarerne, specifikt vil kommentere vore

nye kravsæt af den 27. september 1993.

Hvad angår den foreliggende opfindelses nyhed og opfindelseshøjde, er det

vigtigt indledningsvis at understrege, at det stadig er vor opfattelse, at

indsigerens modholdsmateriale såsom fotografier, luftfotografier og

tegninger, ikke på nogen måde kan begrunde indsigerens påstand om åbenlys

udøvelse. Ved sine fotografier og det nye luftfotografi af den 22. juni 1983,

har indsigeren alene påvist, at indsigerens kendte anlæg har eksisteret, og

har haft det på fotografierne viste udseende, med de forbehold, som

indsigeren selv angiver. Indsigerens påstand, om at dette anlægs virkemåde,

og indre konstruktion, entydigt skulle kunne udledes ud fra disse

fotografier, er efter vor opfattelse helt forkert. Påstanden svarer efter vor

opfattelse, til at det skulle være muligt, ved betragtning af en bils

kølerhjelm, at konkludere hvilken motortype osv. der er placeret under

kølerhjelmen.

I denne forbindelse, skal det anføres, at erklæringerne fra Henning

Kallestrup og Smedemester Poul Mathiesen, ikke kan benyttes som dokumentation

for åbenlys udøvelse af opfindelsen, men alene som bevisførelse for, at det

kendte Bøgedal-anlæg, har haft en nærmere bestemt virkemåde og konstruktion.

Erklæringerne dokumenterer således ikke, at anlæggets virkemåde eller

konstruktion har været åbenlyst anvendt eller offentliggjort.

Selv om det herefter skulle lykkedes indsigeren, at dokumentere at

Bøgedal-anlæggets konstruktion og virkemåde har været offentligt kendt ved

åbenlys udøvelse, eller på anden måde, har dette dog mindre betydning, idet

indsigeren selv accepterer den foreliggende opfindelses nyhed, både hvad

angår opfindelsens fremgangsmåde, som anlægget ifølge opfindelsen. Således

anfører indsigeren selv, i sit brev af den 18. september 1990 side 2 andet

afsnit, at »spildgasledningen oprindeligt var tilsluttet skorstenen, men

var samtidigt tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, så at man

afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til tørretromlen, og at

overskydende spildgas så kunne ledes ind i skorstenen, men at der altid var

en del af spildgassen som passerede tørretromlen«. Dette bekræfter

indsiger ved sit brev af den 30. november 1993, side 4 afsnit 2. Dermed kan

indsigeren vel ikke bestride, at apparatet ifølge den foreliggende

opfindelse, er nyt, idet spildgasledningen (10), ifølge den foreliggende

opfindelse, udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene ende.

Spildgasledningen er således ikke, sådan som det var tilfældet med

Bøgedal-anlægget oprindeligt, tilsluttes skorstenen.

Dette ovennævnte træk ifølge den foreliggende opfindelse, er særdeles

vigtigt, idet det netop er dette træk, der sikrer, at den totale mængde af

spildgas fra blandetromlen, overføres til tørretromlen, således at det opnås

en yderligere forbrænding af den totale mængde af spildgas.

I sit brev af den 30. november 1993, anfører indsigeren selv yderligere,

at det daværende Bøgedal-anlæg, ikke har kunnet fungere efter den

foreliggende opfindelses fremgangsmåde, idet »noget af spildgassen måtte

man undtagelsesvis lede ud gennem skorstenen, men det var ikke fordi, der

ikke var plads til den i spildgasledningen, men fordi der midlertidigt var

problemer med et posefilter, som var anbragt i en afgangsrørledning, der

udgik fra tørretromlen. Havde sidstnævnte filter været i orden, kunne

spildgasledningen mellem blandetromlen og tørretromlen have optaget den

totale mængde spildgas«. (Side 3 nederst). Dette gentages endvidere på

side 4 afsnit 2 nederst.

Idet fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, netop specificerer

at spildgassen fra blandetromlen (1), ledes direkte ind i tørretromlen (2),

kan vi ikke se hvorledes indsigerens argumentation om åbenlys udøvelse af

opfindelsens fremgangsmåde i Bøgedal-anlægget, kan holde, idet indsiger jo

selv erkender at det oprindelige Bøgedal-anlæg ikke kunne udøve

fremgangsmåden. Selv om indsigeren anfører, at det oprindelige Bøgedal-anlæg,

med konstruktive ændringer, kunne have fungeret efter opfindelsens

fremgangsmåde, er det jo ikke i denne forbindelse et spørgsmål om, hvad der

kunne have været gjort på daværende tidspunkt, men hvad der rent faktisk blev

gjort.

Vi mener på denne baggrund, at Patentdirektoratets afslag, baserer sig på

en alt for vidstrakt fortolkning af hvad der kan udledes af indsigerens

modholdte materiale, og at der ikke er taget hensyn til at de væsentligste

træk ifølge den foreliggende opfindelse, sådan som indsigeren selv anfører,

er nye på ansøgningens indleveringstidspunkt, i overensstemmelse med

ovenstående.

Udover det materiale, som Patentdirektoratet har haft til brug ved deres

afgørelse, har indsigeren ved sit brev af den 30. november 1993, indleveret

et luftfoto af Bøgedal-anlægget, dateret den 22. juni 1983, og en dateret

værkstedstegning nr. 61-3-060, med tilhørende argumentationer. Hvad angår det

nævnte luftfoto af den 22. juni 1983, ændrer dette ikke ved vores holdning

til sagen, idet dette nye luftfoto netop viser at spildgasledningen fra

blandetromlen ikke direkte blev ført ind i tørretromlen. Helt i

overensstemmelse med indsigerens egne anførelser.

Hvad angår den nævnte værkstedstegning, kan denne ikke benyttes som

modholdsmateriale imod den foreliggende ansøgning, idet denne er udateret.

Indsigeren har heller ikke dokumenteret at værkstedstegningen har været

offentliggjort, hvilket vel forudsætter tegningens relevans her. Derudover

fremgår det ikke af denne, om den omtalte spildgasledning er tilsluttet til

skorstenen henholdsvis til tørretromlen. Indsigerens redegørelse af den 30.

november 1993 side 2 stk. 2, at »efter blæseren forløber

spildgasledningen vandret og derefter lodret ned i den ikke viste

tørretromle« er forkert. Det på værkstedstegningen viste omtalte

»rør« vedrører således ikke spildgasledningen, men en elevator,

sådan som det også angives i værkstedstegningen. Faktisk forløber

spildgasledningen fra blandetromlen heller ikke lodret nedad, men videre

vandret henover tørretromlen til den på luftfotoet viste skorsten.

Vi mener på baggrund af ovenstående, at have redegjort for den

foreliggende opfindelse patenterbarhed, idet der ved den foreliggende

ansøgning, er angivet en fremgangsmåde og et anlæg, som er nyt, sådan som

indsigeren også selv indikerer, og hvor dette anlæg medfører væsentlige

miljømæssige fordele, ved den yderligere forbrænding af de i spildgassen

indeholdte CHX- og CO-andele på en effektive måde.

Hvad angår indsigerens kommentarer til vores principale og subsidiære

kravsæt af den 27. september 1993, vil vi kort anføre følgende:

Principalt krav 1:

Indsigeren argumenterer at indføjelsen »uden opdeling ved en

forudskiller«, ikke burde tillades, fordi den er negativ. Det der fra

vores side menes med denne tilføjelse, er at spildgassen ikke opdeles til at

strømme henholdsvis til skorstenen og til tørretromlen, sådan som det er

kendt ved Bøgedal-anlægget. Hensigten hermed, er at tydeliggøre overfor

indsiger, at spildgasstrømmen ledes direkte fra blandetromlen til

tørretromlen uden at en del af spildgasstrømmen udskilles til skorstenen. Vi

er opmærksomme på at ordet forudskiller her kan misforstås, hvorfor vi vil

kunne acceptere en hvilken som helst anden formulering. Såfremt

Patentankenævnet skulle ønske dette, vil vi også herfra acceptere en

udeladelse af denne vending fra kravet.

Hvad angår indsigerens kommentar vedrørende den sidste del af det

principale krav 1, hvor relative temperaturer for andelen (MN) af nyt

asfaltmateriale varmes til en temperatur over temperaturen for den gamle

asfalt (MA), er det vores opfattelse at dette fremgår af ansøgningen som

helhed, ved sammenlæsning af specielt sammendraget og det nuværende krav 5

samt at der angives i ansøgningen »at spildgassen fra blandetromlen (1)

ledes direkte ind i tørretromlen (2) og i denne opvarmes yderligere«. Vi

er opmærksomme på at den foreslåede formulering ikke fremgår direkte af den

oprindelige ansøgning, og vi er indstillet på herfra, en hvilken som helst

anden formulering, såfremt Patentankenævnet skulle ønske dette, eller

eventuelt helt at udelade dette træk af kravet.

Principal krav 11:

Vi er enige at ordet umiddelbar ikke fremgår direkte af den oprindelige

ansøgnings tekst, men vil her tillade os at sætte lighedstegn mellem ordet

»umiddelbar«, og det i krav 1 anførte ord »direkte«,

hvorfor der ikke hermed er indført noget i denne forbindelse. Vedrørende

indsigerens argumentation imod indføjelsen »uden forudskiller«,

henviser vi til vores kommentarer ovenfor vedrørende krav 1.

Subsidiært kravsæt:

Her henvises til vores ovennævnte kommentarer vedrørende det principale

kravsæt. Derudover finder vi det på sin plads, at afvise indsigerens

spekulationer i sit brev af den 30. november 1993 side 4 nederst, om vores

bevæggrunde for at indlevere et subsidiært kravsæt. Det skal i denne

forbindelse anføres, at den foreliggende patentansøgning er meget vigtigt for

ansøgeren, og at det jo er helt almindeligt anvendt at indlevere subsidiære

kravsæt, som der muligvis kan udledes et patent af, såfremt Patentankenævnet,

imod forventning, ikke mener at kunne godkende det principale kravsæt. Det

virker helt urimeligt, at indsigeren specifikt søger at tillægge os specielle

intentioner med det subsidiære kravsæt, på denne måde.

Der er med det subsidiære kravsæt, sigtet imod en præcisering af den

foreliggende opfindelse, ved en ifølge ansøgerne meget hensigtsmæssig

udførelsesform.

Idet vi således, har redegjort for den foreliggende opfindelses

patenterbarhed, samt har indgivet et principalt og subsidiært kravsæt, som er

præciseret overfor den af indsigeren påståede kendte teknik vedrørende

Bøgedal-anlægget, er det vores opfattelse, at Patentankenævnet på denne

baggrund afviser indsigerens argumentationer og påstand, samt omstøder

Patentdirektoratets afslag på denne sag. Samt vedtager patentet med den nye

kravformulering.

Såfremt Patentankenævnet dog ikke mener direkte at kunne godkende de nye

kravs formulering, vil vi bede om at sagen genoptages til behandling, på

baggrund af disse nye kravsæt, som er præciseret i forhold til den af

indsigerne nævnte kendte teknik.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 20. april 1995.

For klageren (ansøgeren) mødte civilingeniør Henrik Brieghel sammen med

Horst Bruggemann og Klaus F. Fehners.

For indsigeren mødte civilingeniør Tage Nørgaard sammen med

konstruktionsingeniør Henning Kallestrup og Poul Mathiesen.

Civilingeniør Henrik Brieghel procederede sagen på klagerens vegne.

Civilingeniør Tage Nørgaard procederede sagen på indsigerens vegne.

Parterne henholdt sig i det væsentlige til de til Ankenævnet og

Direktoratet fremsendte, skriftlige indlæg.

Klageren fremhævede, at det fotografiske materiale ikke på nogen måde

kunne begrunde indsigerens påstand om åbenbar udøvelse. Ud fra dette mateiale

kunne man ikke entydigt konstatere, at der var tale om den samme opfindelse.

Der forelå ikke dokumentation for, at uvildige personer har haft kendskab til

anlægget. Der har således ikke foreligget nogen nyhedsskadelig effekt, og der

er tilstrækkelig opfindelseshøjde for ansøgerens anlæg, til at dette kan

patenteres.

Klageren erklærede sig indforstået med, at sagen eventuelt sendes tilbage

til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten på grundlag af de nye

kravsæt.

Indsigeren påstod stadfæstelse af Direktoratets afgørelse i henhold til de

i afgørelsen anførte grunde. Der henvistes til de fremlagte erklæringer af 7.

februar 1989 og 10. oktober 1990, og det fremhævedes, at klagerens krav 1 og

11 ikke indeholdt nye træk eller adskilte sig væsentligt fra det kendte.

Ankenævnet skal udtale:

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen findes indsigeren ikke

at have ført dokumentation for, at anlægget har været almindelig tilgængelig

for en bredere kreds, og en fagmand findes ikke ved på nært hold udefra at

studere anlægget at have mulighed for at blive i stand til at udøve

opfindelsen. Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge, og sagen sendes

tilbage til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten, idet nævnet

herved hverken har taget stilling til ansøgerens principale eller subsidiære

krav.

Herefter

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling i

realiteten.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen T. Laubst

P. Terndrup Pedersen Ansgar Sørensen

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter