Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og anlæg til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til fortsat behandling i realiteten.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Patentdirektoratet afslog efter indsigelse
ansøgning om patent på fremgangsmåde og anlæg til tilvejebringelse af et
asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og
tilsætning af ny asfalt. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til
direktoratet til fortsat behandling i realiteten.
År 1995, 26 juni afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, Terndrup Pedersen, Ansgar
Sørensen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. P 13/93: Klage fra
Deutsche Asphalt GmbH,
Tyskland,
v/Patentbureau
Hofman-Bang & Boutard A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 13. maj 1993 af patent
ansøgning nr. 3294 1986
efter indsigelse fra
Tarco Vej A/S,
Årup,
v/Patentbureau Chas. Hude.
Den 22. august 1988 fremlagdes under nr. 153712B en den 11. juli 1986
indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og anlæg til tilvejebringelse
af et asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel
asfalt og tilsætning af ny asfalt.
De fremlagte krav lød således:
»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et
asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt
Læs alt
og tilsætning af ny asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede
tromler, kendetegnet ved, at en andel (MA) gammel asfalt og en andel
(MN) ny asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver sin tromle, der er
udformet på hver sin måde, idet andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i
medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes
i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler
tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken
materialeandelene viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes
blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F), og at
spildgassen fra blandetromlen (1) ledes direkte ind i tørretromlen (2) og i
denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx-
og CO-andele.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra
blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af en
tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet
tilførselsmekanisme.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at spildgassen fra
blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra
tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at spildgassen fra
blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det
mindste delvis kappestrøm.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA)
gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at
andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca.
180-35053C.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny
asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, d.v.s. i en
reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende
parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes en
betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfalt- blandingen (MG) end ny
asfalt.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et
bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny
asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede
blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen
(3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F)
i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i
en til denne sluttet yderligere blander (4).
11. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af
kravene 1-10, kendetegnet ved, at det indbefatter to parallelt
arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og samtidig bevægelse af
henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt, at tromlen
(1) til behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en medstrøm arbejdende
blandetromle, medens tromlen (2) til behandling af andelen (MN) ny asfalt er
en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers materialeudløb står i
forbindelse med mindst en efterfølgende blander (3), og at blandetromlen (1)
og tørretromlen (2) står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning
(10), der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene med en
brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor spildgasledningen er udformet som
en tilførselskanal (24), der via åbninger (26) står i forbindelse med
tørretromlens (2) indre (27).
12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne (26) er
udformet som strømningskanaler.
13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er udformet som dyser (28).
14. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).
15. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til
brænderens (13) flammeretning kan ændres.
16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at alle
strømningskanaler er koblet til hinanden.
17. Anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle
strømningskanaler er styret synkront.
18. Anlæg ifølge krav 17, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.
19. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blanderen (3)
er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge
blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning
roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.
20. Anlæg ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen eller
blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.
21. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen eller
blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale
(F).«
Den 22. november 1988 nedlagde Tarco Vej A/S, Årup v/patentbureauet Chas.
Hude indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at opfindelsen
mangler nyhed.
Indsiger anførte bl.a.:
»....Indsigelsen fremsættes med den begrundelse, at opfindelsen
mangler nyhed når henses til, hvad der kendes fra åbenlys anvendelse af
opfindelsen siden 1981 på adressen: Ridderstien 38, Fjeldsted, 5560 Årup,
idet et her opstillet anlæg er fuldstændigt synligt fra landevejen
Odense-Middelfart (G1. hovedvej A1).
Erklæring fra konstruktionsingeniør Henning Kallestrup vedrørende den
åbenlyse anvendelse vil blive indsendt i løbet af kort tid....«
I indsigelsesbegrundelse af 9. februar 1989 anførte indsigeren følgende:
»Indsigelsen er nedlagt med den begrundelse, at opfindelsen mangler
nyhed, når henses til hvad der kendes fra åbenlys anvendelse af opfindelsen
siden foråret 1982. Fremgangsmåden og anlægget ifølge opfindelsen har nemlig
ifølge erklæring fra konstruktionsingeniør Henning Kallestrup, Egernvænget 5,
5800 Nyborg, siden nævnte tidspunkt været tilgængeligt for en ubegrænset
kreds af personer på adressen Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans By. I
indsigelsen af 22. november 1988 er det ved en beklagelig fejl angivet, at
den åbenlyse anvendelse har fundet sted siden 1981 på en adresse i Årup.
Ansøgningens krav 1 har følgende ordlyd:
»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et asfaltblandingsmateriale
(MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny
asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler,
kendetegnet ved, at en andel (MA) gammel asfalt og en andel (MN) ny
asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver i sin tromle, der er udformet på
hver sin måde, idet andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm
arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes i en i
modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler tilføres
mindst en til tromlernes sluttet blander (3), i hvilken materialeandelene
viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk
bitumen (B) samt fyldmateriale (F), og at spildgassen fra blandetromle (1)
ledes direkte ind i tørretromlen (2) i denne opvarmes yderligere til
forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CH-andele«.
Af erklæringens side 3, stk. 3 fremgår, at denne fremgangsmåde er kendt,
og jeg henviser især til positionerne 4, 5, 6, 9, 11, 13 og 14 på de til
erklæringen vedføjede fotos. Den virkning, som ifølge fremlæggelsesskriftets
side 1 opnås ved opfindelsen, er også opnået ved den kendte metode, jvf.
erklæringens side 2, linie 19-35. Det skal dog for ordens skyld bemærkes, at
den i erklæringen side 3, linie 10 angivne »blander« (foto nr. 2,
pos. 9) er indirekte sluttet til tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4) og
blandetromlen (foto nr. 1, pos. 6). Denne afvigelse i forhold til opfindelsen
er imidlertid ganske uvæsentlig, idet det væsentlige er, at man udnytter den
såkaldte spildgas, d.v.s. den i blandetromlen dannede CO ved at overføre
sidstnævnte til tørretromlen, hvor den (idet den løber i modstrøm til
materialet i denne tromle) omdannes til CO2. Altså lige som ved opfindelsen.
Krav 2 har følgende ordlyd:
»2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
spildgassen fra blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i
nærheden af en tromleende- væg (23) med en brænder (13) via en på denne
endevæg udformet tilførelsesmekanisme.«
Dette er kendt fra erklæringens side 3, stk. 4.
Krav 3 har følgende ordlyd:
»3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at
spildgassen fra blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32)
fra tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og
form.«
Dette er helt nærliggende for en fagmand, når denne ønsker at kunne
indstille brænderflammen efter varmebehovet.
Krav 4 lyder således:
»4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at
spildgassen fra blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af
en i det mindste delvis kappestrøm.«
Dette træk er kendt fra erklæringens side 4, stk. 1.
Krav 5 har følgende ordlyd:
»5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen
(MA) gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C,
og at andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca.
180-35053C«.
Disse træk er nærliggende for fagmanden, hvis denne ønsker en sikker
miljøvenlig og varmeøkonomisk opvarmning af de pågældende materialer.
Krav 6 lyder således:
»6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny
asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, d.v.s. i en
regule- ringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende
parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.«
Dette er helt nærliggende for fagmanden.
Krav 7 har følgende ordlyd:
»7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der
anvendes en betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG)
end ny asfalt.«
Også dette synes helt nærliggende.
Krav 8 lyder således:
»8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et
bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny
asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede
blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.«
Dette er en selvfølge for fagmanden, når den gamle asfalt ikke forringes.
Krav 9 har følgende ordlyd:
»9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i
blanderen (3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og
fyldmateriale (F) i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.«
Dette er kendt fra erklæringens side 4, stk. 2.
Krav 10 lyder således:
»10.Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
asfaltblan dingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i
en til denne sluttet yderligere blander (4).«
Dette træk er helt selvfølgeligt for fagmanden, når denne ønsker en mere
intensiv forbindelse af materialeandelene, end den i den første blander
opnåelige.
Krav 11 har følgende ordlyd:
»11.Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst
af kravene 1-10. kendetegnet ved, at den indbefatter to parallelt
arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og samtidig bevægelse af henholds-
vis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN ny asfalt, at tromlen (1) til
behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en i medstrøm arbejdende
blandetromle, mens tromlen (2) til behandlingen af andelen (MN) ny asfalt er
en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers materialeudløb står i
forbindelse med en efterfølgende blander (3), og at blandetromlen (1) og
tørretromlen (2) står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning
(109), der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene med en
brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor spildgasledningen er udformet som
en tilførelseskanal (24), der via åbninger (26) står i forbindelse med
tørretromlens (2) indre (27).«
Dette er kendt fra erklæringens side 1, linie 6 fra neden til side 2,
linie 3 fra neden.
Krav 12 lyder således:
»12.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne
(26) er udformet som strømningskanaler.«
Dette er nærliggende for fagmanden, når man ønsker en ensartet styring af
spildgasstrømmen.
Krav 13 lyder således:
»13.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at
strømningskanalerne er udformet som dyser (28).«
Også dette er helt nærliggende for fagmanden, når man ønsker en ensartet
styret spildgasstrøm.
Krav 14 har følgende ordlyd:
»14.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at
strømningskana lerne er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen
(25).«
Dette fremgår af erklæringens side 2, næstsidste linie til side 3, linie
3.
Krav 15 har følgende ordlyd:
»15.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at
strømningskana lerne er indstillelige på en sådan måde, at deres
stråleretning i forhold til brænderens (13) flammeretning kan ændres.«
Dette er helt nærliggende for fagmanden, når denne ønsker at
spildgasstrømmen skal holdes i den optimale afstand fra brænderflammen.
Krav 16 lyder således:
»16.Anlægget ifølge krav 15, kendetegnet ved, at alle
strømningskanaler er koblet til hinanden.«
Dette er nærliggende for fagmanden.
Krav 17 har følgende ordlyd:
»17.Anlægget ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle
strømnings kanaler er styret synkront.«
Det angivne træk er helt nærliggende for fagmanden, når denne ønsker en
differentieret regulerbar indføring af spildgassen, og dermed en optimal
forbrænding af denne.
Krav 18 lyder således:
»18.Anlægget ifølge krav 17, kendetegnet ved, at
strømningskana lerne er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32)
størrelse.«
Dette er selvfølgeligt, når man ønsker en differentieret regulerbar
indføring af spildgassen og dermed en optimal forbrænding af denne.
Krav 19 har følgende ordlyd:
»19.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blan
deren (3) er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen
eller begge blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes
modsat retning roterede parallelle akser anbragte blande- og
transportskovle.«
Dette krav er helt selvfølgeligt for fagmanden, hvis denne ønsker en
særlig intensiv sammenblanding af asfaltblandingsmaterialets andele.
Krav 20 lyder således:
»20.Anlægget ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen
eller blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.«
Dette er helt selvfølgeligt for fagmanden, hvis denne ønsker at kunne
indstille asfaltblandingsmaterialets temperatur eksakt på den ønskede
sluttemperatur.
Krav 21 lyder således:
»21.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen
eller blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og
fyldmateriale (F).«
Dette er kendt fra erklæringens side 3, stk. 2 samt side 3, linie 21-27.
Da opfindelsen mangler den for patentering nødvendige nyhed henstiller
jeg, at ansøgningen afslås i sin helhed.'
Med skrivelsen fremsendtes følgende erklæring, dateret 7. februar 1989:
»Undertegnede konstruktionsingeniør Henning Kallestrup, Egernvænget
5, 5800 Nyborg, erklærer herved til brug for Patentdirektoratet på tro og
love, at Tarco Vej A/S, hvis hovedkontor er beliggende Ridderstien 38,
Fjelsted, 5560 Årup, siden foråret 1982 åbenlyst har anvendt en fremgangsmåde
og et anlæg til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale under
genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt ved
anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler. Anlægget har siden det
nævnte tidspunkt være opstillet på adressen: Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans
By og været uafskærmet således, at enhver trediemand, som går ind på grunden,
let kunne gøre sig bekendt med dets konstruktion. Anlægget har et grundareal
på ca. 50 x 50 (m2) og en højde på ca. 20 m. Anlægget befinder sig ca. 200 m
fra landevejen Viborg-Århus (A26). Anlægget har været i drift uafbrudt siden
det nævnte tidspunkt.
Det åbenlyst anvendte anlæg ser ud som på de til nærværende erklæring, som
bilag A-D vedhæftede farvefotos, hvor foto nr. 1 og 3 viser anlægget set fra
øst i henholdsvis stor og lille afstand, foto nr. 2 anlægget fra vest
forholdsvis nær på, og foto nr. 4 anlægget set fra nordvest relativt tæt på.
Foruden de nævnte farvefotos er der vedføjet et sæt Xerox-kopier (bilag
E-H) af disse, hvorpå henvisningslinier med positionstal i henhold til den
vedhæftede stykliste (bilag I) er indføjet.
Af foto nr. 1, 2 og 3 ses, at anlægget omfatter to parallelt arbejdende
tromler (foto nr. 1 og 3 pos. 6 og foto nr. 2, pos. 4) til opvarmning og
samtidig bevægelse af henholdsvis en andel gammel asfalt og en andel ny
asfalt, hvor tromlen til behandling af andelen gammel asfalt er en i medstrøm
arbejdende blandetromle (foto nr. 1 og 3, pos. 6, hvor en brænder - foto nr.
3, pos. 17 - er anbragt i samme ende af blandetromlen, som det rør,
hvorigennem den gamle asfalt ledes i tromlen, idet afgangsrøret - foto nr. 3,
pos. 5a - for spildgassen (se nedenfor) befinder sig ved tromlens anden ende
- foto nr. 3, pos. 6a), medens tromlen til behandling af andelen ny asfalt er
en i modstrøm arbejdende tørretromle (foto nr. 2, pos. 4 - hvor tørretromlens
brænder - foto nr. 2, pos. 8 - og materialetilførselssted befinder sig i
modsatte ender af tørretromlen). Begge tromlers materialeudløb er indirekte
forbundet med en efterfølgende blander (foto nr. 2 og 3, pos. 9), og
blandetromlen (foto nr. 1 og 3, pos. 6) og tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4)
står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning (foto nr. 2, 3 og 4,
pos. 5), der udgår fra blandetromlen (foto nr. 3, nærmere bestemt fra enden
pos. 6a af blandetromlen pos. 6) og ender ved tørretromlens (foto nr. 2, pos.
4) ene, med en brænder forsynede endevæg (foto nr. 2, pos 8).
Spildgasledningen løber over i en tilførselskanal (foto nr. 2, pos. 4), der
står i forbindelse med tørretromlens (foto nr. 2, pos. 7) indre. Ved hjælp af
dette anlæg opnås en miljøvenlig behandling af asfaltblandingsmaterialet
under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt derved, at den over for
ekstrem opvarmning følsomme andel gammel asfalt uafhængigt af andelen nyt
asfaltmateriale i en særskilt tromle opvarmes til den i det mindste til at
begynde med maksimalt tilladelige temperatur. Under denne opvarmning af den
gamle asfalt frigøres der på grund af opvarmningsgassens forholdsvis lave
temperatur carbonmonoxid, som dernæst efter overførslen i tørretromlen
opvarmes yderligere sammen med den i sidstnævnte dannede gas og omdannes til
carbondioxid, og først derefter slippes ud i det fri. I de to særskilte
tromler kan temperaturerne indstilles nøjagtigt til bedst mulig behandling af
de to forskellige asfaltandele. Desuden kan blandingsforholdet mellem
asfaltandelene indstilles nøjagtigt, inden materialet overføres i den
tilsluttede blander. Det må antages, at der opnås en fuldstændig forbrænding
af ikke-udbrændt spildgas fra blandetromlen.
I anlægget er de strømningskanaler, hvorigennem spildgassen trænger ind i
tørretromlen, placeret koncentrisk omkring brænderåbningen ved tromlens
endevæg (foto nr. 2, pos. 7, der viser et ringrør, hvorfra spildgas trænger
radialt indad gennem tromlens udløbshuller) ved tromlens endevæg.
Til den anvendte blander (foto nr. 2 og 3 pos. 9) er der tilsluttet to
cirkulationsrør (foto nr. 1 og 3, pos. 10), som tilfører frisk bitumen via
bitumevægt (foto nr. 3, pos. 15) og to transportsnegle (foto nr. 2, pos. 13),
som tilfører fyldmateriale (filler).
Det ovenfor beskrevne anlæg udnytter en metode til tilvejebringelse af
asfaltblandingsmateriale under anvendelse af opbrækket gammel asfalt og
tilsætning af ny asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler
(foto nr. 1 og 3, pos. 6 og foto nr. 2, pos. 4) ved hvilken en andel gammel
asfalt og en andel ny asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver sin
tromle, idet andelen gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm arbejdende
blandetromle (se foto nr. 1 og 3, pos. 6), medens andelen ny asfalt opvarmes
i en i modstrøm arbejdende tørretromle (foto nr. 2, pos. 4) og hvor
materialeandelen fra disse tromler tilføres en til tromlerne indirekte
sluttet blander (foto nr. 2 og 3, pos. 9) i hvilken materialeandelene
viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk
bitumen samt fyldmateriale (jvf. at der tilføres bitumen fra de på foto nr.
1, pos. 11 viste bitumenbeholdere samt en transportsnegl - se foto nr. 2,
pos. 13 - der transporterer filleren fra en fillersilo - foto nr. 2, pos. 12
- via fillervægt - foto nr. 2 og 3, pos. 14 - op til blanderen), og hvor
endvidere spildgassen fra blandetromlen ledes direkte ind i tørretromlen (se
spildgasledningen på foto nr. 2 og 3, pos. 5) og i denne opvarmes yderligere
til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CO-andele (at der sker
en forbrænding af de nævnte CHx- og CO-andele er en følge af det anvendte
anlægs konstruktion).
Ved nævnte metode indføres spildgassen fra blandetromlen i tørretromlens
indre i nærheden af en tromleendevæg med en brænder via en på denne endevæg
udformet (nærmest ringformet) tilførselsmekanisme (foto nr. 2, pos. 7).
Ved metoden ledes spildgassen fra blandetromlen omkring brænderflammen i
form af en i det mindste delvis kappesrøm, hvilket fremgår af den på foto nr.
2, pos. 7 viste ringformede tilførelseskanal for spildgas, hvilken
tilførselskanal går hele vejen rundt om tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4).
Ved metoden tilsættes asfaltblandingsmaterialet i blanderen, bitumen og
filler i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold ved vejning (foto nr.
2 og 3, pos. 14 og 15).«
Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 4. september 1989 indsigelsen og
udtalte:
»Indsigeren påberåber sig åbenlys udøvelse såvel af den i
fremlæggelsesskriftets krav 1 til 10 kendetegnende fremgangsmåde som af
anlægget ifølge fremlæggelsskriftets krav 11 til 21. I den formelle
indsigelsesskrivelse af 22. november 1988 hævder indsigeren, at den åbenlyse
udøvelse har fundet sted siden 1981 ved et på adressen: Ridderstien 28,
Fjelsted, 5560 Årup opstillet anlæg, der er fuldstændigt synligt fra
landevejen Odense-Middelfart. Ifølge indsigelsesbegrundelsen af 9. februar og
ifølge konstruktionsingeniør Henning Kallestrups vedlagte erklæring har den
åbenlyse udøvelse derimod fundet sted ved et (andet ?) anlæg, der siden
foråret 1982 hævdes at have været tilgængeligt for en ubegrænset kreds af
personer på adressen Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans by. Ifølge første
afsnit i ingeniør Henning Kallestrups erklæring befinder anlægget på
adressen: Bøgedal 25, Kongensbro, Ans by sig i en afstand på ca. 200 m fra
landevejen Viborg-Århus og har været uafskærmet således, at enhver
tredjemand, som går ind på grunden, let har kunnet gøre sig bekendt med
anlæggets konstruktion til trods for, at al uvedkommende færdsel på grunden
er forbudt ved skiltning, jfr. vedlagte farvefotografi I.
Indsigeren har ikke forelagt nogen konstruktionstegning af sit anlæg, af
hvilken det tydeligt ville kunne fremgå, hvorledes dette er indrettet og
virker. Af de med indsigelsesbegrundelsen fremsendte sort-hvide fotokopier,
eller ved, at anlægget ses fra nævnte landevej, kan der ikke udledes andet og
mere, end at anlægget som ethvert andet anlæg af denne type består af et
antal siloer, transportører og rørledninger. Betragteren fra det fjerne har
ikke noget som helst indblik i anlæggets indre opbygning og virkemåde.
Da de med Direktoratets skrivelse af 23. februar 1989 modtagne fotokopier
(sort-hvide »skyggebilleder«) af indsigerens anlæg ikke afslører
ret meget om anlæggets indretning, har opfinderen Horst Bruggermann i april
1989 taget seks farvefotografier af indsigerens anlæg, hvilke vedlægges in
triplo, blandt disse ovennævnte foto I, der som nævnt viser, at adgang til
grunden som omtalt er forbudt. Disse fotografier er opklæbet to og to, og det
ene sæt er parvis forsynet med et transparent dækblad med
henvisningsbetegnelser i rødt og grønt. Farvefotografierne er nummereret fra
I til VI.
Sammenligner man de fra indsigeren med Direktoratets skrivelse af 30.
august 1989 modtagne farvefotografier med opfinderens vedlagte, ser det ud
til, at indsigerens anlæg i mellemtiden er blevet ændret, idet blandt andet
spildgasledningen (pos. 5) fra tørretromlen (pos.4) med brænderen (pos. 8) på
indsigernes bilag F synes at mangle på opfinderens farvefoto II, der er en
forstørrelse af farvefotoet I. På det transparente dækark på disse to
billeder I og II har ansøgeren med rødt indtegnet de her manglende
spildgasledninger, der er synlige på indsigerens farvefotografi 2 (bilag B).
Det er påfaldende, at den direkte rørledning Z, der er synlig på indsigerens
nævnte billede, tilsyneladende ikke findes på det vedlagte farvefoto II. De
nævnte ændringer fremgår tillige af vedlagte farvefotografier III og IV. Det
formodes, at tilførselsledningen Z har været kombineret med spildgasledningen
5, og at spildgassen efter ønske har kunnet tilføres enten den på indsigerens
bilag F med 5 markerede tørretromle eller skorsten S eller begge disse
samtidigt. Heraf kan det sluttes, at indsigerens anlæg ikke svarer til
anvisningen i fremlæggelsesskriftets krav 1 gående ud på, at spildgassen fra
blandetromlen ledes direkte ind tørretromlen.
Det synes endvidere at fremgå af opfinderens farvefoto IV, at spildgassen
fra den øverst på anlægget anbragte blandetromle (pos. 6) ikke gennem en
spildgasledning føres direkte ind i tørretromlen (pos. 4) på indsigerens
bilag F, som krævet i linie 15 og 16 i fremlæggelsesskriftets krav 1, men ad
en omvej gennem en siloformet beholder (pos. V) på opfinderens
farvefotografier V og VI). Denne silobeholder kunne eventuelt tjene som
forudskiller, jfr. desangående også indsigerens oprindelige bilag H og
seneste bilag D.
Et væsentligt træk ved det i patentskriftets krav 11 kendetegnede anlæg er
to parallelt arbejdende tromler til opvarmning og samtidig bevægelse af
henholdsvis andelen gammel asfalt og andelen ny asfalt, og af hvilke den
førstnævnte er en i medstrøm arbejdende blandetromle, medens den anden er en
i modstrøm arbejdende tørretromle. Dette afgørende træk ved ansøgerens anlæg
hævdes i ingeniør Kallestrups erklæring ganske vist at være kendt fra
indsigerens anlæg, men kan ingenlunde udledes af indsigerens bilag eller
konstateres af en person, der betragter indsigerens anlæg fra landevejen
Viborg-Århus, d.v.s. i en afstand på ca. 200 m. Blandt andet muligheden for
omtalte konstatering skulle være opfyldt, såfremt indsigerens påstand om
åbenlys udøvelse skulle kunne accepteres.
Det fremgår heller ikke af indsigelsen, at indsigerens anlæg er solgt til
tredjemand, hvilket efter vor formening i det foreliggende tilfælde måtte
være en forudsætning for, at indsigeren kan påberåbe sig åbenlys udøvelse.
Vi skal ikke gå nærmere ind på selve indsigelsesbegrundelsen ved
indsigerens fuldmægtig, da denne »begrundelse« jo ikke vedrører den
påståede åbenlyse udøvelse, men hovedsageligt består af en ordret citering af
alle fremlæggelsesskriftets patentkrav fulgt af stereotype, udokumenterede
erklæringer om, at det i de enkelte krav angivne enten skulle være kendt
eller nærliggende, hvilket jo er irrelevant med henblik på, at indsigelsen
baseres på åbenlyse udøvelse.
Uanset, om en detaljeret, grundig undersøgelse af indsigerens anlæg måtte
vise, at dette er lig med ansøgerens anlæg som kendetegnet i
fremlæggelsesskriftets krav 11-21 og er anvendt til udøvelse af
fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 til 10, eller ej,
foreligger der ikke åbenlys udøvelse i patentlovens forstand, fordi det ikke
har været muligt for enhver at skaffe sig de til opfindelsens udøvelse
nødvendige oplysninger.
Vi anmoder derfor om, at indsigelsen afvises.'
Hertil replicerede indsiger i skrivelse af 18. september 1990 som følger:
»....I ansøgerens svar side 1 nederst konstaterer ansøgeren, at
»enhver tredjemand, som går ind på grunden, let har kunnet gøre sig
bekendt med anlæggets konstruktion til trods for, at al uvedkommende færdsel
på grunden er forbudt ved skiltning.« Hertil skal blot siges, at
skiltet, som står ca. 50 m fra anlægget, hverken gør fra eller til hvad angår
nyhedsskadeligheden, fordi anlæggets dimensioner er så store, som tilfældet
er (grundareal 50 X 50 (m2), højde ca. 20 m). Enhver fagmand på det
foreliggende tekniske område vil, når han nærmer sig anlægget, allerede på
lang afstand blive klar over anlæggets opbygning. Ansøgerne repræsenteret ved
H. Horst Bruggemann leverer selv beviset herfor, blandt andet ved at have
optaget de i ansøgerens svar af 4. september 1989 indføjede farvefotos.
Ansøgerens bemærkninger side 2, fjerde afsnit, og side 3, første afsnit,
er korrekte, idet der siden indsigelsestidspunktet er blevet foretaget visse
ændringer i anlægget. Spildgasledningen var oprindeligt tilsluttet
skorstenen, men var samtidigt tilsluttet den i modstrøm arbejdende
tørretromle, så at man afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til
tørretromlen. Overskydende spildgas kunne så ledes ind i skorstenen, men der
var
altid en del af spildgassen som passerede tørretromlen.
Ansøgerens bemærkning side 3, andet afsnit, om at der synes at eksistere
»en silobeholder (pos. V) på opfinderens farvefotografier... der kunne
... tjene som forudskiller« vidner også om, at Hr. Bruggemann har
foretaget en korrekt iagttagelse. Det er rigtigt, at der i spildgasledningen
er indbygget en forudskiller (cyklon), som tjener til udskillelse af
urenheder. Om der findes en cyklon i spildgasledningen eller ej er imidlertid
uvæsentligt for nærværende sag, som jo drejer sig om i tørretromlen at drage
nytte af den varme, der findes i den fra blandetromlen afgående spildgas.
Ansøgeren anfører side 4, andet afsnit, at en forudsætning for åbenlys
anvendelse efter hans formening må være, at anlægget har været solgt til
tredjemand. Dette er imidlertid ikke nødvendigt, sammenlign lysskilt-dommen
fra 1939, U.f.R 39, side 814 (H), hvor blot den omstændighed, at opfindelsen
(et lysskilt) - inden stridspatentets ansøgningsdag (prioritetsdag) - havde
været bragt så åbenlyst i anvendelse uden for et bageri, at en sagkyndig
derved kunne udøve opfindelsen, blev anset for et nyhedshinder.
Ansøgerens bemærkning side 4, tredje afsnit, skal jeg ikke kommentere
nærmere. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Direktoratets sagsbehandler forstår
indsigelsesbegrundelsen.
Til ansøgerens bemærkning side 4, fjerde afsnit, hvor det bestrides, at
der er tale om åbenlys udøvelse i patentlovens forstand, fordi det ikke har
været mulig for enhver at skaffe sig de til opfindelsens udøvelse nødvendige
oplysninger, vil jeg sige: dette er en påstand, som der ikke er noget hold i.
Det forholder sig lige modsat, - og Hr. Horst Bruggemann har medvirket til at
levere beviset, jf. det ovenfor anførte....'
Med skrivelse af 16. oktober 1990 fremsendte indsiger en erklæring,
dateret den 10. oktober 1990.
Erklæringen lød som følger:
»Undertegnede smedemester Poul Mathiesen, Hygindvej 15, 5592 Ejby,
erklærer herved på tro og love og til brug for Patentdirektoratet eller anden
offentlig myndighed, at jeg på lokaliteten Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans
By i perioden medio marts - medio maj 1982 for det daværende Tjærekompagniet
deltog i opførelsen af et »anlæg til tilvejebringelse af et
asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og
tilsætning af ny asfalt«.
Anlæggets beliggenhed på lokaliteten fremgår af vedføjede tegning nr.
61-3-025 af 16. dec. 1981 (bilag 1). Anlægget kan særlig tydelig iagttages
fra Bøgedal på et sted svarende til øverste venstre hjørne af tegningens
»navneskilt« samt fra et sted nogenlunde midt på den unavngivne
vej, der forløber mellem Århus-Viborgvejen og Bøgedal (den unavngivne vej
forløber vandret lige oven over teksten »RELATIVT KOTESYSTEM«).
Bøgedal er en offentlig vej, og den unavngivne vej er en såkaldt privat
fællesvej, hvortil der er offentlig adgang. Ved de på tegning 61-3-025
indføjede røde pile er der påklæbet fotos, som viser, hvad en beskuer kan se,
når vedkommende ser ind mod anlægget fra steder og i retninger svarende til
pilene. Mange, mange personer har siden forår 1982 og inden 13. november 1984
haft mulighed for at se anlæggets opbygning, deriblandt mange
forbipasserende, dvs. en helt ubestemt kreds af personer.
Det anlæg, jeg i foråret 1982 deltog i opførelsen af, er vist på vedføjede
tegning nr. 61-3-016 (bilag 3), hvor figuren øverst til venstre viser
anlægget set forfra, figuren nederst til venstre viser anlægget set fra oven
og figuren øverst til højre viser anlægget set fra siden. På den vedføjede
tegning (bilag 2), som svarer til den nederst til venstre i bilag 3 viste
figur, har jeg indføjet en del henvisningsbogstaver for at lette forståelsen
af anlæggets opbygning. Anlægget havde som vist to parallelt arbejdende
tromler A og B til opvarmning og samtidig bevægelse af hhv. en andel gammel
asfalt og en andel ny asfalt. Tromlen A til behandling af andelen gammel
asfalt er en i medstrøm arbejdende blandetromle, medens tromlen B til
behandling af andelen ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle.
Begge tromlers materialeudløb står i forbindelse med en efterfølgende blander
C. Blandetromlen og tørretromlen står i forbindelse med hinanden via en
spildgasledning D, der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens
ene, med brænder E forsynede endevæg F. Spildgasledningen D løber over i en
tilførselskanal G, der står i forbindelse med tørretromlens B indre. -Mit
arbejde gik især ud på at fremstille og montere de sektioner af anlægget, som
vedrører behandlingen af gammel asfalt, og til hjælp havde jeg seks svende og
lærlinge.'
I skrivelse af 20. marts 1991 fremsendte ansøger svar på indsigers
ovennævnte replik og udtalte:
»Vi skal for en ordens skyld først pege på en øjensynlig
fejlskrivning i sidste afsnit på replikkens side 1, ifølge hvilket »
ansøgeren konstaterer, at enhver tredjemand, som går ind på grunden, let har
kunnet gøre sig bekendt med anlæggets konstruktion«. Denne urigtige
påstand er selvfølgelig ikke ansøgerens, men derimod indsigerens, idet den er
fremført i første afsnit på side 1 i den af indsigeren fremlagte erklæring af
konstruktionsingeniør Henning Kallestrup dateret 7. februar 1989 og blot er
citeret og kommenteret forneden på side 1 i vor imødegåelse af 4. sept. 1989.
Konklusionen af vor argumentation er jo netop den, at indsigerens ovennævnte
påstand, der er grundlaget for hele indsigelsen, er uholdbar.
Indsigerens i det følgende citerede påstand i første afsnit på replikkens
side 2: »Enhver fagmand på det foreliggende tekniske område vil, når han
nærmer sig anlægget, allerede på lang afstand blive klar over anlæggets
opbygning. Ansøgeren repræsenteret ved Hr. Horst Bruggemann leverer selv
beviset herfor, blandt andet ved
at have optaget de i ansøgerens svar af 4. sept. 1989 indføjede
farvefotos«, er absurd. Enhver kan tage farvefotos af hvad som helst,
hvilket i det foreliggende tilfælde selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at
fotografen derved allerede på lang afstand bliver klar over det fotograferede
anlægs opbygning, der til dels vil være usynlig udefra.
I andet afsnit på side 2 leverer indsigeren så at sige selv beviset for,
at indsigerens anlæg ikke svarer til anlægget ifølge krav 11 til 21 i
ansøgerens fremlæggelsesskrift nr. 153 712, idet indsigeren i nævnte afsnit
selv indrømmer, at spildgasledningen i indsigerens anlæg oprindeligt var
tilsluttet skorstenen, men samtidigt var tilsluttet den i modstrøm arbejdende
tørretromle, så at man afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til
tørretromlen, og at overskydende spildgas så kunne ledes ind i skorstenen,
men at der altid var en del af spildgassen som passerede tørretromlen. I
modsætning hertil er det et væsentligt træk ved fremgangsmåden og anlægget
ifølge ansøgningen, at ikke blot en del, men al spildgas fra den i medstrøm
drevne tromle til oparbejdning af gammel asfalt skal tilføres den efter
modstrømsprincippet arbejdende tromle til tørring af ny asfalt til sikring af
en næsten fuldstændig udbrænding af de skadelige stoffer i spildgassen fra
tromlen til oparbejdning af den gamle asfalt. Netop denne virkning kan efter
indsigerens eget udsagn ikke sikres i indsigerens anlæg.
Redegørelsen i andet afsnit på side 2 i indsigerens replik dokumenterer
blot, at spildgassen fra tromlen til oparbejdning af gammel asfalt kun
tilføres den i modstrøm drevne tromle til tørring af ny asfalt, for derved at
opnå en økonomisk udnyttelse af varmen i spildgassen.
I tredje afsnit på side 2 i replikken bekræfter indsigeren, at der i hans
anlæg i spildgasledningen er indskudt en cyklon som forudskiller til
udskillelse af urenheder. En sådan forudskiller indskudt mellem tromlen med
gammel asfalt og tromlen til oparbejdning af det nye materiale ville være
meningsløs ved fremgangsmåden og i anlægget ifølge foreliggende ansøgning. En
udskiller eller et filter ville i anlægget ifølge ansøgningen med henblik på
formålet med foreliggende opfindelse kun kunne være placeret i den fra
tromlen til oparbejdning af ny asfalt udgående del af spildgasledningen med
det formål at bortfiltrere eventuelt endnu i spildgassen værende faste
forureninger fra spildgassen, inden denne slippes ud i det fri.
Indsigerens bemærkning til slut i tredje afsnit på replikkens side 2:
»om der findes en cyklon i spildgasledningen eller ej er imidlertid
uvæsentligt for nærværende sag, som jo drejer sig om i tørretromlen at drage
nytte af den varme, der findes i den fra blandetromlen udgående
spildgas.« viser tydeligt, at indsigeren ikke har sat sig tilstrækkeligt
grundigt ind i formålet med foreliggende opfindelse og fremgangsmåden samt
anlægget ifølge ansøgningen. I indsigerens anlæg skal blot varmen i
spildgassen fra tromlen med gammel asfalt udnyttes økonomisk i den efter
modstrømsprincippet drevne tromle til tørring af ny asfalt. Noget sådant er
imidlertid ikke formålet med foreliggende opfindelse, hvor den mindre varme
spildgas fra tromlen med gammel asfalt opvarmes yderligere i den med
væsentlig højere temperatur arbejdende tromle med ny asfalt. Denne yderligere
opvarmning af spildgassen har som nævnt udelukkende til formål at udbrænde de
skadelige stoffer, hvilket kræver en meget høj temperatur.
Det fremgår ej heller af smedemester Poul Mathiesens erklæring, at
indsigerens anlæg skulle være velegnet til udøvelse af foreliggende
opfindelse. Smedemesterens redegørelse i erklæringens tredje afsnit er ret
forvirrende. Ifølge denne redegørelse udgår spildgasledningen D fra
blandetromlen A og ender ved tørretromlens ene, med brænder E forsynede
endevæg F. Spildgasledningen D hævdes dog også at løbe over i en
tilførselskanal G, der står i forbindelse med tørretromlens (B) indre. Denne
redegørelse synes at tyde på, at smedemester Poul Mathiesen til trods for sin
aktive medvirken ved opførelsen af indsigerens anlæg ikke helt har forstået
dettes funktionsprincip og i realiteten således heller ikke kan bevidne, at
dette anlæg svarer til anlægget ifølge foreliggende ansøgning.
Indsigerens anlæg ses således ikke at svare til ansøgerens. Men selv hvis
dette var tilfældet, måtte afgørelsen, om fremgangsmåden og anlægget ifølge
den foreliggende opfindelse er foregrebet ved åbenlys udøvelse i indsigerens
anlæg, efter vor formening baseres på spørgsmålet: Ville gennemsnitsfagmanden
alene ved at se indsigerens anlæg »på lang afstand« være i stand
til at konstruere anlægget ifølge krav 11 til 21 og i et sådant anlæg at
udøve fremgangsmåden ifølge krav 1 til 10 i ansøgerens fremlæggelsesskrift
nr. 153 712? Svaret på dette spørgsmål kan efter vor formening kun være nej.
Vi mener derfor fortsat, at indsigelsen bør afvises som ubegrundet.'
Patentdirektoratet besluttede at tage indsigelsen til følge og afslog i
skrivelse af 13. maj 1993 ansøgningen med følgende begrundelse:
»1. Indsigeren har tidligere fremført, at ansøgningen af nærmere
angivne grunde ikke bør kunne imødekommes. Vi mener også, at disse grunde er
til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den
under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger
nedenfor.
2. Vi må give indsiger medhold i, at den fremgangsmåde og det anlæg, der
er omhandlet i kravene i den fremlagte ansøgning, i alt væsentlig kendes fra
det anlæg, der er henvist til af indsiger, og som har eksisteret inden
ansøgningens prioritetsdag, hvilket De heller ikke har bestridt.
Anlægget viser i henhold til det af indsiger fremsendte
dokumentationsmateriale i alt væsentlig samme konstruktive opbygning som
anlægget ifølge ansøgningen og udnytter også spildgas til at forbrænde
spildgasser i tørretromlen.
Vi er enig med indsiger i, at det i den forbindelse er uden betydning, at
blanderen i anlægget er tilsluttet tørretromlen og blandetromlen indirekte.
Selv om det anførte anlæg er ændret efter indsigelsestidspunktet, idet
spildgasledningen oprindelig har været tilsluttet skorstenen, har den
samtidig også været tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, således
at en del af spildgassen altid har passeret tørretromlen.
Vi må derfor give indsiger ret i, at princippet ifølge den i ansøgningen
beskrevne og karakteriserede opfindelse har været anvendt i anlægget.
At der i anlægget også findes en forudskiller til at udskille urenheder,
hindrer heller ikke, at tørretromlen som i anlægget ifølge ansøgningen har
udnyttet den varme, der findes i den spildgas, der afgår fra blandetromlen.
Udover kendte træk fra anlægget omhandler de fremlagte krav alene for
fagmanden nærliggende foranstaltninger, som i sig selv ikke er patenterbare.
Ved at studere anlægget på nært hold vil fagmanden således have haft
mulighed for at blive i stand til at udøve opfindelsen.
I henhold til indsigers dokumentation må det endvidere antages, at en
større eller ubestemt kreds af personer har haft mulighed for at gøre sig
bekendt med anlæggets indretning.
Ligeledes må det antages, at »vedkommende færdsel« har fundet
sted, ligesom det også må antages, at udenforstående ikke har været hindret
adgang til området.
Det er således ikke afgørende, om man »på lang afstand« har
kunnet opdage opfindelsen, men om man ved en »tæt« betragtning har
kunnet se opfindelsen.
Det er heller ikke nødvendigt for åbenlys udøvelse, at anlægget har været
solgt til tredjemand.
Vi må således konkludere, at indsiger efter vor vurdering på tilstrækkelig
måde har dokumenteret, at anlægget har været almindelig tilgængelig for en
bredere kreds, før ansøgningens prioritetsdag, og at fagmanden ved at studere
anlægget på nært hold har haft mulighed for at blive i stand til at udøve
opfindelsen....'
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 13. juli 1993 indbragt for
Patentankenævnet .
I ankebegrundelse af 27. september 1993 har klageren påstået direktoratets
afgørelse omstødt og patent udstedt principielt på basis af følgende kravsæt:
»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et
asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt
og tilsætning af ny asfalt, hvor andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i
medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes
i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler
tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken
materialeandelene viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes
blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F),
kendetegnet ved, at al spildgassen fra blandetromlen (1) ledes
direkte, og uden opdeling ved en forudskiller, ind i tørretromlen (2) og i
denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx-
og CO-andele, og at spildgassen, der yderligere opvarmes i tørretromlen,
sammen med brændeflammen anvendes til opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt
til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA).
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra
blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af en
tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet
tilførselsmekanisme.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at spildgassen fra
blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra
tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at spildgassen fra
blandetromlen (19) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det
mindste delvis kappestrøm.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA)
gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at
andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca.
180-35053C.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny
asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, dvs. i en
reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende
parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes en
betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG) end ny
asfalt.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et
bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny
asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede
blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.
9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen
(3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F)
i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i
en til denne sluttet yderligere blander (4).
11. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af
kravene 1-10, med to parallelt arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og
samtidig bevægelse af henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN)
ny asfalt, at tromlen (1) til behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en
i medstrøms arbejdende blandetromle, medens tromlen (2) til behandling af
andelen (MN) ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge
tromlers materialeudløb står i forbindelse med mindst en efterfølgende
blander (3), kendetegnet ved, at blandetromlen (1) og tørretromlen (2)
står i umiddelbar forbindelse med hinanden via en spildgasledning (10) uden
forudskiller, hvilken spildgasledning udgår fra blandetromlen og ender ved
tørretromlens (2) ene med en brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor
spildgasledningen er udformet som en tilførselskanal (24), der via åbninger
(26) står i forbindelse med tørretromlens (2) indre (27).
12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne (26) er
udformet som strømningskanaler.
13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er udformet som dyser (28).
14. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).
15. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til
brænderens (13) flammeretning kan ændres.
16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at strømningskanaler er
koblet til hinanden.
17. Anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle
strømningskanaler er styret synkront.
18. Anlæg ifølge krav 17, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.
19. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blanderen (3)
er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge
blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning
roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.
20. Anlæg ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen eller
blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.
21. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen eller
blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale
(F).«
Klageren har fremsat følgende subsidiære kravsæt:
»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et
asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt
og tilsætning af ny asfalt, hvor andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i
medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes
i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler
tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken
materialeandelen viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes
blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F),
kendetegnet ved, at al spildgassen fra blandetromlen (1) ledes
direkte, og uden opdeling ved en forudskiller, ind i tørretromlen (2) og i
denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx-
og CO-andele, og at spildgassen, der yderligere opvarmes i tørretromlen,
sammen med brændeflammen anvendes til opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt
til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA), og spildgassen
fra blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af
en tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet
tilførselsmekanisme, og ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra
tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra
blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det
mindste delvis kappestrøm.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA)
gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at
andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca.
180-35053C.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny
asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, dvs. i en
reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende
parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der anvendes en
betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG) end ny
asfalt.
6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et
bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny
asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede
blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen
(3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F)
i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at
asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i
en til denne sluttet yderligere blander (4).
9. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af
kravene 1-10, med to parallelt arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og
samtidig bevægelse af henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN)
ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers
materiale udløb står i forbindelse med mindst en efterfølgende blander (3),
kendetegnet ved, at blandetromlen (1) og tørretromlen (2) står i
umiddelbar forbindelse med hinanden via en spildgasledning (10) uden
forudskiller, hvilken spildgasledning udgår fra blandetromlen og ender ved
tørretromlens (2) ene med en brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor
spildgasledningen er udformet som en tilførselskanal (24), der via åbninger
(26) står i forbindelse med tørretromlens (2) indre (27), og hvor åbningerne
(26) er udformet som strømningskanaler, hvilke strømningskanaler er udformet
som dyser (28).
10. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er
placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).
11. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved at strømningskanalerne er
indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til
brænderens (139 flammeretning kan ændres.
12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at strømningskanaler er
koblet til hinanden.
13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at alle
strømningskanaler er styret synkront.
14. Anlæg ifølge krav 13, kendetegnet ved, at strømningskanalerne
er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.
15. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at der til blanderen (3)
er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge
blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning
roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.
16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at blanderen eller
blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale
(F).«
I klagebegrundelsen udtaler klageren:
»Vi finder at Patentdirektoratets afslag baserer sig på konklusioner
som er draget ud fra det materiale, der er blevet fremlagt som støtte for
indsigelsen, men som efter vor opfattelse ikke indeholder tilstrækkelig
belæg, såvel af formelle grunde som saglige grunde, for den trufne afgørelse,
og ønsker derfor afgørelsen yderligere efterprøvet.
a) Således begrunder firmaet Tarco sin indsigelse udelukkende på
edserklæringerne fra Henning Kallestrup og Poul Mathiesen, som i årene 1982
har medvirket til opførelsen af det kendte anlæg til oparbejdelse af
blandingsasfalt, hvor Henning Kallestrup fremlægger fotos af anlægget, uden
at det er sikkert, at disse fotos stammer fra året 1982 specielt fra et
tidsrum før den 13. november 1984, som er prioritetsdatoen for den fore-
liggende danske patentansøgning.
De af indsigeren fremlagte fotos specielt kopierne deraf er overhovedet
ikke egnet, til entydigt at erkende, at det daværende anlæg faktisk virker
efter fremgangsmåden ifølge patentansøgningen, idet redegørelserne ifølge de
ovennævnte edserklæringer ikke kan ses ud fra fotoene henholdsvis kopierne.
Det undrer os derudover meget, at indsigerne ikke er i stand til, at
fremlægge konstruktions- eller værkstedstegninger, efter hvilke anlægget til
sin tid blev bygget. Kun sådanne tekniske tegninger er nemlig egnet til at
bevise konstruktive træk, såvel som arbejdsprocesserne i et
asfaltoparbejdningsanlæg.
b) Patentdirektoratets sagsbehandlers mening, at indsigeren på
tilfredsstillende måde har dokumenteret, at fag-manden ved betragtning af
dette anlæg tæt på havde muligheden for udøvelse af opfindelsen, er af denne
grund truffet på et vilkårligt grundlag, idet det ikke er lykkedes indsigeren
at eftervise at det kendte anlæg allerede den gang kunne gennemføre
fremgangsmåden ifølge opfindelsen, uden nogen tvivl, og uden at det var
muligt at gennemføre fremgangsmådeændringer.
I selve afslaget, har sagsbehandleren rigtigt nok også kun fastslået, at
»selv om det anførte anlæg er ændret efter indsigelsestidspunktet,
idet spildgasledningen oprindeligt har været tilsluttet skorstenen, har den
samtidigt også været tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle,
således at en del af spildgassen altid har passeret tørretromlen«.
Disse træk er dog ikke nok for gennemførelse af fremgangsmåden ifølge
opfindelsen, idet nemlig den totale mængde af spildgasser fra blandetromlen
efterforbrændes ifølge opfindelsen og dermed frigøres fra de miljøskadelige
giftstoffer.
Faktisk var det på daværende tidspunkt, før opfindelsen ifølge den
foreliggende ansøgning blev kendt, almindeligt anvendt at trække spildgasser
fra en trommel til energibesparende opvarmning af en anden trommel, og dermed
udnytte den for hånden værende varmeenergi. Alene den omstændighed, at
spildgasserne fra blandetromlen efterfølgende føres til en forudskiller,
viser entydigt, at spildgasserne fra blandingstromlen benyttes til en
yderligere økonomisk udnyttelse af tørretromlen, der derved kan køres med en
større varme og at de fraskilte giftige og miljøbelastende stoffer således
ikke efterforbrændes, således som det fremgår af den foreliggende ansøgning.
Patentdirektoratets sagsbehandler trækker desværre heraf den forkerte
slutning, at det opfinderiske princip ifølge den foreliggende ansøgning er
kendt fra de kendte anlæg, dette er nemlig ikke tilfældet. Det må ubetinget
accepteres, at alene den ydre opbygning, og alene denne ville en betragter af
anlægget kunne udlede. Betragteren vil således ikke kunne slutte sig til den
fremgangsmåden et sådant anlæg virker efter.
Således har Kallestrup og Mathiesen da heller ikke i deres edserklæringer
explicit påstået, at det kendte anlæg eksakt har virket på samme måde som
fremgangsmåden ifølge krav 1 i den foreliggende ansøgning.
Derudover fremgår det af indsigernes argumentation overfor
Patentdirektoratet af den 18. september 1990 side 2, 2. afsnit at
»spildgasledningen var oprindeligt tilsluttet skorstenen, men var
samtidig tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, så at man
afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til tørretromlen.
Overskydende spildgas kunne således ind i skorstenen, men der var altid en
del af spildgasser som passerede tørretromlen«.
Dette udsagn beviser nemlig nøjagtig vores opfattelse, at det kendte anlæg
netop ikke virker således at hele mængden af spildgas fra blandetromlen føres
til tørretromlen, således som det er tilfældet i forbindelse med opfindelsen
ifølge den foreliggende ansøgning, og da slet ikke med det formål at opnå en
efterforbrænding af spildgassen. Alene den mulighed, at spildgassen fra
blandetromlen kan ledes variabelt til skorstenen eller til tørretromlen,
viser, at spildgassen alene udnyttes til afgivelse af den i spildgassen
indeholdende varmeenergi, således at der ledes spildvarme ind i tørretromlen
i afhængighed af den mængde af varme der er behov for. Udførelsesformen for
spildgasledningen i det kendte anlæg, viser dermed ganske entydigt, at
opfindelsens ide ikke var kendt på daværende tidspunkt.
På baggrund af ovenstående kan der konkluderes følgende:
1) Opfindelsen ifølge den foreliggende patentansøgning er ny, idet det før
ansøgningens indleveringsdato ikke har været kendt at udføre en tvangsmæssig
og lukket overførelse af den spildgas, der udgår fra blandetromlen til
tørretromlen.
2) Opfindelsen ifølge den foreliggende patentansøgning har
opfindelseshøjde, idet det ikke er nærliggende for en fagmand, ved brug af
det kendte anlæg, at udøve opfindelsen, idet det kendte anlægs virkemåde har
et helt andet sigte end det er tilfældet med den foreliggende opfindelse,
nemlig at udnytte restvarmen i spildgassen, hvorimod det ifølge den
foreliggende opfindelse er hensigten at opnå en total efterforbrænding af
giftstofferne i spildgassen.
Selv om det er vores opfattelse, sådan som det fremgår af ovenstående, at
indsiger ikke har bevisliggjort sine påstande vedrørende det kendte anlægs
virkemåde, har vi dog udarbejdet et nyt principalt kravsæt, med et nyt
selvstændigt fremgangsmådekrav (krav 1) og et nyt selvstændigt anlægskrav
(krav 11), som er præciseret over for det kendte anlæg, og den påståede
virkemåde for dette. Vi ønsker på denne baggrund principielt, at Ankenævnet,
afviser Patentdirektoratets afgørelse og vedtager patentet med denne nye
kravformulering.
Derudover er der vedlagt et subsidiært kravsæt, som yderligere er
præciseret ved at krav 1 omfatter de træk der fremgår af de oprindelige krav
2 og 3 og krav 11 omfatter de træk der oprindeligt fremgår af krav 12 og 13,
og det er subsidiært vores ønske, idet ansøger ikke ønsker at risikere at
tabe enhver mulighed for at opnå en patentbeskyttelse, at sagen genoptages
til behandling, på baggrund af dette nye kravsæt, som er væsentligt
præciseret i forhold til den af indsigerne nævnte kendte teknik.'
Indsiger har i skrivelse af 30. november 1993 påstået Patentdirektoratets
afgørelse af 13. maj 1993 stadfæstet og har bl.a. anført:
»... Side 1, stk. 2 og 3. Klageren finder, at min klients indsigelse
ikke er tilstrækkeligt begrundet. Blandt andet henviser klageren til tvivl
om, at de fotos der indgår i Henning Kallestrups erklæring virkelig stammer
fra 1982, specielt et tidsrum før 13. november 1984 (nærværende ansøgnings
prioritetsdag). Hertil skal siges, at de nævnte fotos ifølge hr. Kallestrup
er før dette tidspunkt, og han understøtter dette synspunkt ved at henvise
til et yderligere farvefoto af Bøgedal-anlægget, nemlig et luftfoto (det
originale farvefoto er vedlagt: det bedes venligst returneret snarest mulig)
optaget 22. juni 1983 (fotograf: Kastrup Luftfoto), altså før 13. november
1984. Datoen 22. juni 1983 fremgår af fotografens dato-label på fotoets
bagside. Det nævnte luftfoto supplerer på udmærket måde de fotos, som indgår
i Henning Kallestrups erklæring.
Side 1, linie 2 f.n. - side 3, linie 3. Klageren anfører endvidere, at
erklæringens fotos ikke er egnet til entydigt at erkende, at det daværende
anlæg (Bøgedal-anlægget) faktisk virker efter fremgangsmåden ifølge
patentansøgningen, idet de i erklæringen angivne redegørelser ikke »kan
ses« ud fra fotoene. Til dette vil jeg sige, at det er heller ikke
afgørende, at alt umiddelbart kan aflæses af de nævnte fotos. Afgørende er,
hvad de underskrivende personer fortæller, at disse personer er troværdige,
at erklæringerne er afgivet på tro og love, og at de nævnte personer er
beredt til under strafansvar at bekræfte rigtigheden af erklæringernes
indhold ved personligt fremmøde i Patentankenævnet eller ved domstolene. Jeg
kan oplyse, at de nævnte personer er beredt til at møde, såfremt
Patentankenævnet skulle ønske det.
Side 2, stk. 2. Klageren har efterlyst konstruktions- eller
værkstedstegninger af Bøgedal-anlægget, idet han mener, at kun sådanne
tegninger er egnet til at bevise konstruktive træk såvel som
arbejdsprocesserne i et asfaltoparbejdningsanlæg. Jeg er helt uenig heri. Det
siger sig selv, at også andre bevismåder er egnede, f.eks. fotos eller
beskrivelser, således som det er sket i nærværende sag. Indsigeren har
imidlertid gennemgået sine arkiver på ny og har herved fundet vedlagte
udaterede arbejdstegning (nr. 61-3-060) af Bøgedal-anlægget. Arbejdstegningen
stammer fra 1982/83. På tegningen er dog kun blandetromlen (af mig markeret
med A) synlig, nemlig midt for øverst. Tørretromlen er ikke synlig, men
befinder sig neden for tegninges nederste begrænsning. Man ser
spildgasledningen B, som afgår fra højre ende af blandetromlen A, og som
indeholder en cyklon (forudskiller) C og en blæser D (cyklonen befinder sig
yderst til højre på tegningen). Efter blæseren forløber spildgasledningen
vandret og derefter lodret ned til den ikke-viste tørretromle.
Arbejdstegningen og luftfotoet supplerer hinanden godt, idet man på
luftfotoet tydeligt ser den til tørretromlen (der ligger vandret nederst i
anlægget) lodret nedførte spildgasledning. Tørretromlen samt den nævnte
nedførte del af spildgasledningen har jeg indtegnet på en kalke som er
vedlagt sammen med luftfotoet. Om anlægget indeholder en cyklon
(forudskiller) eller blæser eller ikke indeholder disse dele er uvæsentligt
for så vidt angår spørgsmålet om afbrænding af CHx- og CO-gas. Cyklonen
(forudskilleren) tjener kun til mekanisk opfangning af asfaltklatter, der
måtte være blevet revet løs fra blandetromlen.
Side 2, stk. 3. Klageren mener, at Direktoratets afgørelse er truffet på
et vilkårligt grundlag. Jeg er ganske uenig. En fagmand på det foreliggende
område vil, når han beskuer Bøgedal-anlægget, ikke være i tvivl om, hvorledes
dets elementer er føjet sammen og dermed heller ikke være i tvivl om, hvilken
fremgangsmåde de arbejder sammen efter (dvs., den fremgangsmåde der går ud på
at lede spildgas fra blandetromlen over i tørretromlen).
Side 3, stk. 1. Klageren anfører, at alene den omstændighed at
spildgasserne fra blandetromlen efterfølgende føres til en forudskiller
entydigt viser, at spildgasserne fra blandetromlen benyttes til en yderligere
økonomisk udnyttelse af tørretromlen, der derved kan køres med større varme
og ... at de fraskilte giftige og miljøbelastende stoffer således ikke
efterforbrændes, således som det fremgår af den foreliggende ansøgning. Det,
klageren her anfører, synes temmelig uklart. Det, der rent faktisk skete i
Bøgedal-anlægget var - som lige nævnt -, at cyklonen (forudskilleren) brugtes
til mekanisk at fraskille asfaltklatter, som fejlagtigt var blevet medrevet
af spildgassen fra blandetromlen. Den egentlige spildgas, som indeholdt
giftige og miljøbelastende komponenter, strømmede upåvirket gennem cyklonen
og hen til tørretromlen. Noget af spildgassen måtte man undtagelesesvis lede
ud gennem skorstenen, men det var ikke fordi, der ikke var plads til den i
spildgasledningen, men fordi der midlertidigt var problemer med et
posefilter, som var anbragt i en afgangsrørledning, der udgik fra
tørretromlen. Havde sidstnævnte filter været i orden, kunne spildgasledningen
mellem blandetromlen og tørretromlen have optaget den totale mængde spildgas.
Side 3, stk. 2. Jeg er uenig med klageren. Når en fagmand på det
foreliggende område beskuer Bøgedal-anlægget, vil han kunne slutte sig til de
for den anvendte fremgangsmåde væsentlige behandlingstrin og med speciel
fremledning af spildgas fra blandetromlen til tørretromlen.
Side 4, stk. 1. Klageren nævner »at det kendte anlæg netop ikke
virker således, at hele mængden af spildgas og blandetromlen føres til
tørretromlen således som ifølge opfindelsen, og da slet ikke med det formål
at opnå en efterforbrænding af spildgassen ... og således at der ledes
spildgas ind i tørretromlen i afhængighed af den varme, der er brug
for«. Hertil skal det siges - jf. det der lige ovenfor er oplyst - at
det er rigtigt at det for Bøgedal-anlægget gælder, at det i 1983 ikke ledte
hele spildgasmængden fra blandetromlen over i tørretromlen, men at en del -
via by-passledning - blev ledt til skorstenen. Der var imidlertid ikke noget
i vejen for, at man dengang kunne have ledt al spildgassen til tørretromlen.
Når man ikke gjorde det, var det som nævnt fordi, men havde nogle
dimensioneringsproblemer med et posefilter, der var anbragt lige efter
tørretromlen. (Et filter der svarer til filteret 17 i anlægget ifølge
opfindelsen, se fig. 1).
Side 4, stk. 3 og 4. Når klageren anfører, at »hvorimod det ifølge
den foreliggende opfindelse er hensigten at opnå en total efterforbrænding
med giftstoffer i spildgassen« må jeg sige, at det var også målet i
Bøgedal-anlægget, og at alle rørledninger - og især spildgasledningen - var
dimensioneret til at kunne føre al
spildgassen fra blandetromlen til tørretromlen, men kun midlertidigt
kørte med nedsat spildgasflow gennem tørretromlen på grund af den manglende
filterkapacitet ved det nævnte posefilter.
Side 4, sidste stykke, og side 5. Den omstændighed at klageren har
indsendt to forslag til nye krav (et principalt kravsæt og et subsidiært
kravsæt) kunne tyde på, at han ikke er ganske overbevist om bæredygtigheden
af sine argumenter.
Mine bemærkninger til det principale kravsæt er følgende:
Krav 1:
I linie 18 er indføjet »den opdeling ved en forudskiller«. Denne
angivelse burde ikke tillades, fordi den er negativ. Patentdirektoratet
forbyder normalt patentkrav med »negative« træk: i bedste fald er
det meget restriktivt over for sådanne træk.
I linie 22 - 24 hedder det »sammen med brændeflammen anvendes til
opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt til en temperatur over temperaturen
over den gamle asfalt (MA)». Dette træk repræsenterer en utilladelig
udvidelse af kravet. Trækket er en generalisering af krav 5 og har aldrig
været nævnt i beskrivelse og krav. Klageren vil måske hævde, at det kan
udledes af sammendraget til nærværende ansøgning. Her vil jeg sige, at der i
dette ikke står noget om, at temperaturen af den nye asfalt skal være højere
end temperaturen af den gamle asfalt: der står kun, at den ny asfalt skal
»opvarmes til en højere temperatur«. Det kunne f.eks. være til en
temperatur, der er højere end den temperatur, den nye asfalt havde i
begyndelsen. Der står ikke entydigt, at den nye temperatur af den nye asfalt
skal være højere end temperaturen af den gamle asfalt. - Krav 1 er således i
strid med dels patentlovens § 13, som siger, at man ikke må søge patent på
noget, som går ud over ansøgningen som indleveret, dels patentlovens § 19,
stk. 2, som siger, at efter fremlæggelse må kravene ikke ændres, så at
beskyttelsen udvides.
I øvrigt mener jeg, at krav 1 er foregrebet ved den åbenlyse anvendelse af
Bøgedal-anlægget, således som også Direktoratet har givet udtryk for i sit
afslag.
Krav 11:
I linie 11 er indføjet: »umiddelbar«.
I linie 12 - 13 er indføjet: »uden forudskiller«.
Det førstnævnte udtryk står ikke nogen steder i beskrivelse eller krav som
indleveret. Det andet udtryk er negativt og derfor uheldigt. De to udtryk bør
derfor ikke accepteres af Patentankenævnet. - I øvrigt mener jeg, at krav 11
er foregrebet ved den åbenlyse anvendelse af Bøgedal-anlægget, således som
også Direktoratet giver udtryk for i sig afslag.
Mine bemærkninger til det subsidiære kravsæt er som følger:
Krav 1:
I linie 18 er indføjet: »uden opdeling ved en forudskiller«.
Dette træk er negativt og burde derfor ikke tillades. Desuden fremgår det
heller ikke af beskrivelsen som indleveret.
I linie 22 er indføjet: »anvendes til opvarmning af andelen (MN) af
ny asfalt til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA)».
Dette brede træk har som ovenfor nævnt ikke været omtalt i ansøgningen som
indleveret. Man kan også sige, at trækket er en utilladelig generalisering af
krav 3. Trækket bør ikke accepteres. Klageren nævner, at de gamle krav 2 og 3
er blevet inkorporeret i kravet. Det gamle krav 2 er imidlertid helt kendt
fra hr. Kallestrups erklæring side 3, stk. 4, og krav 2's indhold er helt
nærliggende og i øvrigt et uvæsentligt træk. I øvrigt mener jeg, at kravet
bør afslås med samme begrundelse som den i Direktoratets afslagsskrivelse
angivne.
Krav 9:
I linie 7 er indføjet: »umiddelbar«.
I linie 8 - 10 er indføjet: »uden forudskiller«.
Førstnævnte udtryk står som tidligere nævnt ikke nogen steder i
beskrivelse eller krav som indleveret. Det andet udtryk er negativt og derfor
uheldigt. Patentankenævnet bør derfor ikke acceptere disse udtryk.
Klageren nævner, at de gamle krav 12 og 13 er blevet inkorporeret i det
gamle krav 11. Når henses til den åbenlyse anvendelse af Bøgedal-anlægget, er
indholdet af de gamle krav 12 og 13 imidlertid helt nærliggende for
fagmanden, hvis denne ønsker at styre spildgasstrømmen. Krav 9 indeholder
således heller ikke noget patenterbart. Patentankenævnet bør i øvrigt afslå
kravet med samme begrundelse, som den Direktoratet gav i sin
afslagsskrivelse....'
Klageren har den 21. februar 1994 afgivet følgende kommentarer hertil:
»Det er stadig vor opfattelse, at Patentdirektoratets afslag baserer
sig på konklusioner som er draget ud fra det materiale, som er lagt som
støtte for indsigelsen, men som efter vor opfattelse ikke indeholder
tilstrækkelig belæg, såvel af formelle grunde som saglige grunde, for den
trufne afgørelse, og vi ønsker derfor afgørelsen omstødt.
Indsigeren har yderligere ved sit brev af den 30. november 1993, bidraget
med helt nyt modholdsmateriale, såsom luftfotografier og tegninger. Efter
gennemgang af dette nye materiale, kan vi konkludere at vi stadig er af den
opfattelse, at Patentdirektoratets afslag, er urimeligt, på baggrund af de af
indsigeren fremdragne modhold.
Vi vil herefter disponere vores kommentarer således, at vi først
argumenterer, for vores opfattelse af den foreliggende opfindelses nyhed og
opfindelseshøjde, og senere i kommentarerne, specifikt vil kommentere vore
nye kravsæt af den 27. september 1993.
Hvad angår den foreliggende opfindelses nyhed og opfindelseshøjde, er det
vigtigt indledningsvis at understrege, at det stadig er vor opfattelse, at
indsigerens modholdsmateriale såsom fotografier, luftfotografier og
tegninger, ikke på nogen måde kan begrunde indsigerens påstand om åbenlys
udøvelse. Ved sine fotografier og det nye luftfotografi af den 22. juni 1983,
har indsigeren alene påvist, at indsigerens kendte anlæg har eksisteret, og
har haft det på fotografierne viste udseende, med de forbehold, som
indsigeren selv angiver. Indsigerens påstand, om at dette anlægs virkemåde,
og indre konstruktion, entydigt skulle kunne udledes ud fra disse
fotografier, er efter vor opfattelse helt forkert. Påstanden svarer efter vor
opfattelse, til at det skulle være muligt, ved betragtning af en bils
kølerhjelm, at konkludere hvilken motortype osv. der er placeret under
kølerhjelmen.
I denne forbindelse, skal det anføres, at erklæringerne fra Henning
Kallestrup og Smedemester Poul Mathiesen, ikke kan benyttes som dokumentation
for åbenlys udøvelse af opfindelsen, men alene som bevisførelse for, at det
kendte Bøgedal-anlæg, har haft en nærmere bestemt virkemåde og konstruktion.
Erklæringerne dokumenterer således ikke, at anlæggets virkemåde eller
konstruktion har været åbenlyst anvendt eller offentliggjort.
Selv om det herefter skulle lykkedes indsigeren, at dokumentere at
Bøgedal-anlæggets konstruktion og virkemåde har været offentligt kendt ved
åbenlys udøvelse, eller på anden måde, har dette dog mindre betydning, idet
indsigeren selv accepterer den foreliggende opfindelses nyhed, både hvad
angår opfindelsens fremgangsmåde, som anlægget ifølge opfindelsen. Således
anfører indsigeren selv, i sit brev af den 18. september 1990 side 2 andet
afsnit, at »spildgasledningen oprindeligt var tilsluttet skorstenen, men
var samtidigt tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, så at man
afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til tørretromlen, og at
overskydende spildgas så kunne ledes ind i skorstenen, men at der altid var
en del af spildgassen som passerede tørretromlen«. Dette bekræfter
indsiger ved sit brev af den 30. november 1993, side 4 afsnit 2. Dermed kan
indsigeren vel ikke bestride, at apparatet ifølge den foreliggende
opfindelse, er nyt, idet spildgasledningen (10), ifølge den foreliggende
opfindelse, udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene ende.
Spildgasledningen er således ikke, sådan som det var tilfældet med
Bøgedal-anlægget oprindeligt, tilsluttes skorstenen.
Dette ovennævnte træk ifølge den foreliggende opfindelse, er særdeles
vigtigt, idet det netop er dette træk, der sikrer, at den totale mængde af
spildgas fra blandetromlen, overføres til tørretromlen, således at det opnås
en yderligere forbrænding af den totale mængde af spildgas.
I sit brev af den 30. november 1993, anfører indsigeren selv yderligere,
at det daværende Bøgedal-anlæg, ikke har kunnet fungere efter den
foreliggende opfindelses fremgangsmåde, idet »noget af spildgassen måtte
man undtagelsesvis lede ud gennem skorstenen, men det var ikke fordi, der
ikke var plads til den i spildgasledningen, men fordi der midlertidigt var
problemer med et posefilter, som var anbragt i en afgangsrørledning, der
udgik fra tørretromlen. Havde sidstnævnte filter været i orden, kunne
spildgasledningen mellem blandetromlen og tørretromlen have optaget den
totale mængde spildgas«. (Side 3 nederst). Dette gentages endvidere på
side 4 afsnit 2 nederst.
Idet fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, netop specificerer
at spildgassen fra blandetromlen (1), ledes direkte ind i tørretromlen (2),
kan vi ikke se hvorledes indsigerens argumentation om åbenlys udøvelse af
opfindelsens fremgangsmåde i Bøgedal-anlægget, kan holde, idet indsiger jo
selv erkender at det oprindelige Bøgedal-anlæg ikke kunne udøve
fremgangsmåden. Selv om indsigeren anfører, at det oprindelige Bøgedal-anlæg,
med konstruktive ændringer, kunne have fungeret efter opfindelsens
fremgangsmåde, er det jo ikke i denne forbindelse et spørgsmål om, hvad der
kunne have været gjort på daværende tidspunkt, men hvad der rent faktisk blev
gjort.
Vi mener på denne baggrund, at Patentdirektoratets afslag, baserer sig på
en alt for vidstrakt fortolkning af hvad der kan udledes af indsigerens
modholdte materiale, og at der ikke er taget hensyn til at de væsentligste
træk ifølge den foreliggende opfindelse, sådan som indsigeren selv anfører,
er nye på ansøgningens indleveringstidspunkt, i overensstemmelse med
ovenstående.
Udover det materiale, som Patentdirektoratet har haft til brug ved deres
afgørelse, har indsigeren ved sit brev af den 30. november 1993, indleveret
et luftfoto af Bøgedal-anlægget, dateret den 22. juni 1983, og en dateret
værkstedstegning nr. 61-3-060, med tilhørende argumentationer. Hvad angår det
nævnte luftfoto af den 22. juni 1983, ændrer dette ikke ved vores holdning
til sagen, idet dette nye luftfoto netop viser at spildgasledningen fra
blandetromlen ikke direkte blev ført ind i tørretromlen. Helt i
overensstemmelse med indsigerens egne anførelser.
Hvad angår den nævnte værkstedstegning, kan denne ikke benyttes som
modholdsmateriale imod den foreliggende ansøgning, idet denne er udateret.
Indsigeren har heller ikke dokumenteret at værkstedstegningen har været
offentliggjort, hvilket vel forudsætter tegningens relevans her. Derudover
fremgår det ikke af denne, om den omtalte spildgasledning er tilsluttet til
skorstenen henholdsvis til tørretromlen. Indsigerens redegørelse af den 30.
november 1993 side 2 stk. 2, at »efter blæseren forløber
spildgasledningen vandret og derefter lodret ned i den ikke viste
tørretromle« er forkert. Det på værkstedstegningen viste omtalte
»rør« vedrører således ikke spildgasledningen, men en elevator,
sådan som det også angives i værkstedstegningen. Faktisk forløber
spildgasledningen fra blandetromlen heller ikke lodret nedad, men videre
vandret henover tørretromlen til den på luftfotoet viste skorsten.
Vi mener på baggrund af ovenstående, at have redegjort for den
foreliggende opfindelse patenterbarhed, idet der ved den foreliggende
ansøgning, er angivet en fremgangsmåde og et anlæg, som er nyt, sådan som
indsigeren også selv indikerer, og hvor dette anlæg medfører væsentlige
miljømæssige fordele, ved den yderligere forbrænding af de i spildgassen
indeholdte CHX- og CO-andele på en effektive måde.
Hvad angår indsigerens kommentarer til vores principale og subsidiære
kravsæt af den 27. september 1993, vil vi kort anføre følgende:
Principalt krav 1:
Indsigeren argumenterer at indføjelsen »uden opdeling ved en
forudskiller«, ikke burde tillades, fordi den er negativ. Det der fra
vores side menes med denne tilføjelse, er at spildgassen ikke opdeles til at
strømme henholdsvis til skorstenen og til tørretromlen, sådan som det er
kendt ved Bøgedal-anlægget. Hensigten hermed, er at tydeliggøre overfor
indsiger, at spildgasstrømmen ledes direkte fra blandetromlen til
tørretromlen uden at en del af spildgasstrømmen udskilles til skorstenen. Vi
er opmærksomme på at ordet forudskiller her kan misforstås, hvorfor vi vil
kunne acceptere en hvilken som helst anden formulering. Såfremt
Patentankenævnet skulle ønske dette, vil vi også herfra acceptere en
udeladelse af denne vending fra kravet.
Hvad angår indsigerens kommentar vedrørende den sidste del af det
principale krav 1, hvor relative temperaturer for andelen (MN) af nyt
asfaltmateriale varmes til en temperatur over temperaturen for den gamle
asfalt (MA), er det vores opfattelse at dette fremgår af ansøgningen som
helhed, ved sammenlæsning af specielt sammendraget og det nuværende krav 5
samt at der angives i ansøgningen »at spildgassen fra blandetromlen (1)
ledes direkte ind i tørretromlen (2) og i denne opvarmes yderligere«. Vi
er opmærksomme på at den foreslåede formulering ikke fremgår direkte af den
oprindelige ansøgning, og vi er indstillet på herfra, en hvilken som helst
anden formulering, såfremt Patentankenævnet skulle ønske dette, eller
eventuelt helt at udelade dette træk af kravet.
Principal krav 11:
Vi er enige at ordet umiddelbar ikke fremgår direkte af den oprindelige
ansøgnings tekst, men vil her tillade os at sætte lighedstegn mellem ordet
»umiddelbar«, og det i krav 1 anførte ord »direkte«,
hvorfor der ikke hermed er indført noget i denne forbindelse. Vedrørende
indsigerens argumentation imod indføjelsen »uden forudskiller«,
henviser vi til vores kommentarer ovenfor vedrørende krav 1.
Subsidiært kravsæt:
Her henvises til vores ovennævnte kommentarer vedrørende det principale
kravsæt. Derudover finder vi det på sin plads, at afvise indsigerens
spekulationer i sit brev af den 30. november 1993 side 4 nederst, om vores
bevæggrunde for at indlevere et subsidiært kravsæt. Det skal i denne
forbindelse anføres, at den foreliggende patentansøgning er meget vigtigt for
ansøgeren, og at det jo er helt almindeligt anvendt at indlevere subsidiære
kravsæt, som der muligvis kan udledes et patent af, såfremt Patentankenævnet,
imod forventning, ikke mener at kunne godkende det principale kravsæt. Det
virker helt urimeligt, at indsigeren specifikt søger at tillægge os specielle
intentioner med det subsidiære kravsæt, på denne måde.
Der er med det subsidiære kravsæt, sigtet imod en præcisering af den
foreliggende opfindelse, ved en ifølge ansøgerne meget hensigtsmæssig
udførelsesform.
Idet vi således, har redegjort for den foreliggende opfindelses
patenterbarhed, samt har indgivet et principalt og subsidiært kravsæt, som er
præciseret overfor den af indsigeren påståede kendte teknik vedrørende
Bøgedal-anlægget, er det vores opfattelse, at Patentankenævnet på denne
baggrund afviser indsigerens argumentationer og påstand, samt omstøder
Patentdirektoratets afslag på denne sag. Samt vedtager patentet med den nye
kravformulering.
Såfremt Patentankenævnet dog ikke mener direkte at kunne godkende de nye
kravs formulering, vil vi bede om at sagen genoptages til behandling, på
baggrund af disse nye kravsæt, som er præciseret i forhold til den af
indsigerne nævnte kendte teknik.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 20. april 1995.
For klageren (ansøgeren) mødte civilingeniør Henrik Brieghel sammen med
Horst Bruggemann og Klaus F. Fehners.
For indsigeren mødte civilingeniør Tage Nørgaard sammen med
konstruktionsingeniør Henning Kallestrup og Poul Mathiesen.
Civilingeniør Henrik Brieghel procederede sagen på klagerens vegne.
Civilingeniør Tage Nørgaard procederede sagen på indsigerens vegne.
Parterne henholdt sig i det væsentlige til de til Ankenævnet og
Direktoratet fremsendte, skriftlige indlæg.
Klageren fremhævede, at det fotografiske materiale ikke på nogen måde
kunne begrunde indsigerens påstand om åbenbar udøvelse. Ud fra dette mateiale
kunne man ikke entydigt konstatere, at der var tale om den samme opfindelse.
Der forelå ikke dokumentation for, at uvildige personer har haft kendskab til
anlægget. Der har således ikke foreligget nogen nyhedsskadelig effekt, og der
er tilstrækkelig opfindelseshøjde for ansøgerens anlæg, til at dette kan
patenteres.
Klageren erklærede sig indforstået med, at sagen eventuelt sendes tilbage
til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten på grundlag af de nye
kravsæt.
Indsigeren påstod stadfæstelse af Direktoratets afgørelse i henhold til de
i afgørelsen anførte grunde. Der henvistes til de fremlagte erklæringer af 7.
februar 1989 og 10. oktober 1990, og det fremhævedes, at klagerens krav 1 og
11 ikke indeholdt nye træk eller adskilte sig væsentligt fra det kendte.
Ankenævnet skal udtale:
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen findes indsigeren ikke
at have ført dokumentation for, at anlægget har været almindelig tilgængelig
for en bredere kreds, og en fagmand findes ikke ved på nært hold udefra at
studere anlægget at have mulighed for at blive i stand til at udøve
opfindelsen. Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge, og sagen sendes
tilbage til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten, idet nævnet
herved hverken har taget stilling til ansøgerens principale eller subsidiære
krav.
Herefter
bestemmes:
Sagen tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling i
realiteten.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen T. Laubst
P. Terndrup Pedersen Ansgar Sørensen
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Patentdirektoratet afslog efter indsigelse ansøgning om patent på fremgangsmåde og apparat til automatisk analyse af væsker. Patentankenævnet tilbagesendte sagen til direktoratet til realitetsbehandling. Retsinformation · 3. august 1998
- AN 2003 00033 – PA 1987 04846 – ”Centralvarmeanlæg og vandanlæg samt fremgangsmåde til kontrol af dets tæthed” Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. juli 2006
- Patentansøgning afslået, da opfindelsen ikke var ny. Dissens. Retsinformation · 24. september 1997
- P 17/95 nr. 161305B okklusiv multilagssårforbinding Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. januar 1998
- P 22/95 patent nr. 164845 farmaceutiske midler Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. august 1998
- AN 2017 00031 – PR 177854 Ved digelfri zonetrækning fremstillet enkrystal af silicium - Indsigelse – Manglende nyhed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. august 2018
Lignende dokumenter
- Ansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling Retsinformation · 24. september 1997
- P 8/96 patent nr. 156806 B i sagen PA 1984 02406 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. november 1998
- AN 1998 00078 patent nr. 171.396 (P 1/98) (indretning til pakning af træer) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 13. oktober 1999
- Patentdirektoratets afslag på ansøgning om patent på en marksprøjte tiltrådt. Sagen tilbagesendt til fortsat behandling efter ansøgers fremlæggelse af nye krav. Retsinformation · 24. september 1997
- Nye oplysninger i genoprettelsessag medførte, at ankenævnet tilbagesendte sagen til Patentdirektoratet til fornyet behandling Retsinformation · 24. september 1997
- Hjemvisning af sag til fornyet behandling. Retsinformation · 24. september 1997