Med udgangspunkt i retlige spørgsmål, der alene er omfattet af ankenævnets kompetence, var der ikke grundlag for at kræve erlagte tvangsbøder tilbagebetalt. Forvaltningsretlige spørgsmål vedr. indhold, begrundelse og betydningen af klagefristen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Med udgangspunkt i retlige spørgsmål, der alene
er omfattet af ankenævnets kompetence, var der ikke grundlag for at kræve
erlagte tvangsbøder tilbagebetalt. Forvaltningsretlige spørgsmål vedr.
indhold, begrundelse og betydningen af klagefristen.
I skrivelse af 20. oktober 1992 har selskabet klaget over Finanstilsynets
afgørelse af 21. september 1992 (j.nr. 63181-0004). Efter afgørelsen har
Finanstilsynet pålagt hvert medlem af bestyrelsen en ugentlig tvangsbøde på
5.000 kr., jf. fondsbørslovens § 45, med virkning fra den 28. september 1992,
kl. 12.00, såfremt den i § 20 i bekendtgørelse nr. 418 af 31. maj 1991 om
betingelserne for optagelse til officiel notering af værdipapirer på
Københavns Fondsbørs omhandlede halvårsrapport for selskabet vedrørende
perioden for tiden fra den 1. januar 1992 til den 30. juni 1992 ikke var
Fondsbørsen i hænde senest nævnte dato, den 28. september 1992, kl. 12.00.
Det fremgår af sagen, at pålægget er forlænget ugevist med samtidig pålæg
af tilsvarende bøder til og med forfaldsdag den 2. november 1992. Fondsbørsen
modtog den 5. november 1992 halvårsregnskabet. Der er i overensstemmelse med
pålæggene i alt indbetalt 150.000 kr. i tvangsbøder.
Selskabets indsigelser vedrører følgende forhold:
1) Ved skrivelse af 31. august 1992 afslog Københavns Fondsbørs i medfør
af § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 418 af 31. maj 1991 at imødekomme en
ansøgning af 28. august 1992 fra selskabet om dispensation fra fristen efter
bekendtgørelsens § 21, stk. 1, for indsendelse af halvårsregnskab, der udløb
den 31. august 1992. Fondsbørsen gav samtidig klagevejledning efter
fondsbørslovens § 43, stk. 1, om at afgørelsen kunne indbringes for
Finanstilsynet inden 4 uger. Da halvårsregnskabet ikke blev indgivet,
meddelte Fondsbørsen i skrivelse af 1. september 1992, at man ville anmode
Finanstilsynet om at give pålæg om offentliggørelse efter fondsbørslovens §
45 og 46. På et møde mellem selskabet og Fondsbørsen, hvorunder det bl.a.
blev oplyst, at der forelå halvårsregnskab pr. 30. juni 1992 udarbejdet af en
statsautoriseret revisor, fastholdt Fondsbørsen sin afgørelse. Da
Læs alt
halvårsregnskabet fortsat ikke blev indgivet, anmodede Fondsbørsen herefter
ved skrivelse af 4. september 1992 Finanstilsynet om at give pålæg efter
fondsbørslovens § 46, 2. punktum.
Selskabet har gjort gældende, at Finanstilsynet har været uberettiget til
den 21. september 1992 - og således inden udløbet af den i skrivelse af 31.
august 1992 angivne klagefrist på 4 uger - at give pålæg som sket.
2) I skrivelse af 9. september 1992 anmodede Finanstilsynet under
henvisning til anmodningen fra Københavns Fondsbørs selskabet om at tilstille
Fondsbørsen halvårsrapporten inden den 18. september 1992, kl. 12.00.
Tilsynet oplyste samtidig, at man agtede at give selskabet et pålæg under
anvendelse af tvangsbøder, såfremt anmodningen ikke blev fulgt. På et møde,
som selskabet begærede den 18. september 1992, og som blev afholdt samme dag
med deltagelse af selskabet, Finanstilsynet og repræsentanter fra
Fondsbørsen, henholdsvis ved skrivelse af 18. september 1992 fra Københavns
Fondsbørs, fastholdt Fondsbørsen sit standpunkt. I den påklagede afgørelse af
21. september 1992 gav Finanstilsynet herefter pålægget med indhold som
angivet foran. I skrivelsen meddelte Finanstilsynet ankevejledning om, at
afgørelsen for så vidt angik retlige spørgsmål kunne indbringes for
Industriministeriets Erhvervsankenævn inden 4 uger fra modtagelsen af
skrivelsen, jf. fondsbørslovens § 43. Ved skrivelse af 28. september 1992
anmodede selskabet om en begrundelse for Finanstilsynets afgørelse af 21.
september 1992 og orienterede samtidig om, at man havde besluttet at anke
afgørelsen af 21. september inden klagefristens udløb, samt om at man herved
anså kravet om dagbøder for bortfaldet. Ved skrivelse af 30. september 1992
meddelte Finanstilsynet selskabet bl.a., at man var enig med Københavns
Fondsbørs i, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der er behørigt
begrundet, som omtalt i grundlaget for at give dispensation efter § 21, stk.
2, i bekendtgørelse nr. 418 af 31. maj 1991 og tilsluttede sig som grundlag
for tilsynets afgørelse også de specifikke synspunkter, som Fondsbørsen havde
anført. Finanstilsynet henviste endvidere til § 6 i lov om
Industriministeriets Erhvervsankenævn, hvorefter en klage ikke har opsættende
virkning, med mindre ankenævnet træffer beslutning om det. Som anført foran
påklagede selskabet Finanstilsynets afgørelse til Industriministeriets
Erhvervsankenævn den 20. oktober 1992.
2(a) Selskabet har påstået, at Finanstilsynet har været uberettiget til at
fastholde pålægget, herunder kravet om tvangsbøder, uanset at fristen for
indgivelse af klage til Industriministeriets Erhvervsankenævn ikke var
udløbet.
2(b) Selskabet har gjort gældende, at Finanstilsynet i strid med
almindelige forvaltningsretlige principper har undladt at tage behørigt
hensyn til selskabets synspunkter. Selskabet har herved særlig peget på, at
det er bestyrelsens pligt at skønne, hvad der i en given situation tjener
selskabets interesser, og at der i en krisesituation, som den der forelå, fra
offentlige myndigheders side må tillægges bestyrelsens skøn afgørende
betydning. Aktieselskabslovens § 54, stk. 3, om bestyrelsens pligter har
forrang fremfor fondsbørsloven, der indeholder dispensationsadgang.
2(c) Selskabet har gjort gældende, at Finanstilsynets pålæg af 21.
september 1992 er forvaltningsretligt mangelfuldt, fordi pålægget først
efterfølgende er begrundet i Finanstilsynets skrivelse af 30. september 1992.
2(d) Endelig har selskabet gjort gældende, at sagen om dispensation er
behandlet på et fejlagtigt retligt grundlag, idet hjemmelen ikke er § 21,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 418 af 31. maj 1991, men rettelig § 41 i
»Oplysningsforpligtelser for udstedere af børsnoterede
værdipapirer«.
3) Som konsekvens af de påpegede forhold har selskabet henvist til, at
pålægget efterfølgende bør ophæves, således at de erlagte tvangsbøder
tilbagebetales.
Som grundlag for ankenævnets afgørelse har foreligget redegørelse af 8.
januar 1993 og skrivelse af 11. maj 1993 fra Finanstilsynet til ankenævnet.
Materialet har været forelagt for klager, der foruden klagen af 20. oktober
1992 har afgivet indlæg i skrivelse af 7. april 1993 og skrivelse af 9. juli
1993.
Ankenævnet udtaler:
Ad 1) - Finanstilsynet har været uberettiget til at give pålæg af 21.
september 1992 inden udløbet af den af Fondsbørsen oplyste klagefrist efter
fondsbørslovens § 43, stk. 1.
Den i fondsbørslovens § 43, stk. 1, fastsatte klagefrist kan hverken efter
almindelige forvaltningsretlige regler eller efter fondsbørsloven tillægges
opsættende virkning for Fondsbørsens pålæg af 31. august 1992 og er ikke en
frist, der knytter sig til eller har betydning for Finanstilsynets beføjelser
efter fondsbørslovens § 45.
Ad 2(a) - Finanstilsynet har været uberettiget til at fastholde
afgørelsen af 21. september 1992, uanset at fristen for indgivelse af klage
efter fondsbørslovens § 43, stk. 2, til Industriministeriets Erhvervsankenævn
ikke var udløbet.
Det følger direkte af § 6 i lov nr. 858 af 23. december 1987, at en klage
- endsige selve klagefristen - ikke har opsættende virkning for
Finanstilsynets afgørelse.
Ad 2(b) Finanstilsynet har ved afgørelsen af 21. september 1992
retsstridigt undladt at tage hensyn til selskabets synspunkter.
Efter det oplyste, er der intet grundlag for at antage, at der ikke fuldt
ud er givet selskabet mulighed for at fremkomme med de synspunkter, som man
har ønsket at gøre gældende, inden den påklagede afgørelse af 21. september
1992 blev truffet, eller at disse synspunkter ikke er indgået i
Finanstilsynets overvejelser forud for afgørelsen. Idet der ikke - heller
ikke efter det, som selskabet har anført med udgangspunkt i
aktieselskabslovens § 54 - ses at foreligge forhold i øvrigt, der kan
indebære, at Finanstilsynets afgørelse har været retsstridig - afvises også
denne indsigelse.
Det tilføjes, at en vurdering af selve den afvejning, der er foretaget af
Finanstilsynet, ikke er omfattet af Erhvervsankenævnets kompetence efter
fondsbørslovens § 43, stk. 2.
Ad 2(c) Finanstilsynets afgørelse af 21. september 1992 lider af en
begrundelsesmangel.
Da Finanstilsynet i forbindelse med det i afgørelsen af 21. september 1992
indeholdte pålæg af tvangsbøder har valgt at give et selvstændigt pålæg om
indsendelse af halvårsregnskab efter fondsbørslovens § 46, burde afgørelsen
antagelig, selvom den blev truffet i forlængelse af Fondsbørsens pålæg af 31.
august 1992, der var begrundet, have indeholdt begrundelse. Der er dog intet
grundlag for at antage, at forholdet skulle have haft nogen betydning for
afgørelsens gyldighed, herunder når henses til at Finanstilsynet efter
selskabets anmodning af 28. september 1992 angav begrundelse i tilsynets
skrivelse af 30. september 1992.
Ad 2(d) Sagen om dispensation behandlet på fejlagtigt retligt grundlag.
Det fremgår af Københavns Fondsbørs' skrivelse af 31. august 1992, at
Fondsbørsens afslag på ansøgningen om forlængelse af fristen for indsendelse
af halvårsrapport er behandlet på grundlag af § 21, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 418 af 31. maj 1991 (betingelsesbekendtgørelsen), idet Fondsbørsen ikke
fandt, at der forelå omstændigheder, som var til hinder for udarbejdelse af
offentliggørelse af halvårsrapport efter de i »Oplysningsforpligtelser
for udstedelse af børsnoterede værdipapirer« fastsatte regler.
Finanstilsynets pålæg er givet i forlængelse heraf. Det nævnte regelsæt
indeholder i kapitel 3, Halvårsrapport, § 21 en særlig
dispensationsbestemmelse svarende til § 21 i betingelsesbekendtgørelsen. I
kommentaren henvises endvidere til, at bestemmelsen er en gengivelse af
»Betingelsesbekendtgørelsens« § 21. Allerede som følge heraf er der
intet grundlag for at antage, at afgørelsen er truffet på et fejlagtigt
retligt grundlag.
Ad 3) Det følger af det anførte, at der ikke med udgangspunkt i retlige
spørgsmål, der alene er omfattet af ankenævnets kompetence, er grundlag for
at kræve de erlagte tvangsbøder tilbagebetalt.
Opmærksomheden henledes på den i fondsbørsloven § 43, stk. 3, fastsatte
frist.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 15. december 1993. 92-60.488 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. december 1993
Lignende dokumenter
- Kendelse af 15. december 1993. 92-60.488 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. december 1993
- Kendelse af 7. januar 1993. 91-73.262 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. januar 1993
- Ikke hjemmel til at give pålæg til køber og sælger af aktier ved overtrædelse af de børsetiske regler. Retsinformation · 24. september 1997
- Kendelse af 4. juni 1996. 94-69.159 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. juni 1996
- 2005-0002576 - autoriseret markedsplads alene berettiget til over for medlemmer at opkræve kurtage i forbindelse med handel med aktier i selskaber optaget til handel på markedspladsen (24. august 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. august 2006
- Sag hjemvist til tilsynets fornyede behandling af spørgsmålet om klageadgang. (2012-0032824) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. oktober 2012