Ikke hjemmel til at give pålæg til køber og sælger af aktier ved overtrædelse af de børsetiske regler.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ikke hjemmel til at give pålæg til køber og
sælger af aktier ved overtrædelse af de børsetiske regler.
Advokat X har på vegne K A/S i skrivelse af 14. november 1991 klaget over, at
Finanstilsynet den 5. november 1991 meddelte, at tilsynet ikke har hjemmel
til at pålægge A/S A og A/S C sanktioner i anledning af, at disse selskaber
ikke skulle have overholdt deres forpligtelser i henhold til de dagældende
børsetiske reglers pkt. 4, jf. Københavns Fondsbørs afgørelse af 11.
september 1991. Den påklagede afgørelse har j.nr. FB 12.2.2. Sagen behandles
nu i Finanstilsynet under j.nr. 63164-0004.
Sagens omstændigheder er følgende:
Den 5. oktober 1989 meddelte A/S A Københavns Fondsbørs, at selskabet
havde solgt nom. 72 mio. kr. aktier i Ejendomsaktieselskabet B til A/S C. Den
solgte aktiepost udgør 40% af aktiekapitalen i B på ialt nom. 180 mio. kr.
Efter salget ejede A/S A fortsat ca. 12% af aktiekapitalen i B. Ifølge
årsregnskab for 1988 for B var A/S A den eneste aktionær, som ejede mere end
10% af aktiekapitalen i B.
I en halvårsmeddelelse af 12. oktober 1989 til Københavns Fondsbørs fra
A/S C omtales aktieoverdragelsen og det oplyses, at det i forbindelse med
overdragelsen er aftalt:
»...mellem A/S A og C, at C får mulighed for at vælge 2 medlemmer til
bestyrelsen i B, og det er ligeledes aftalt at A/S A vælger fem ud af de syv
bestyrelsesmedlemmer. A/S A og C skal stemme sammen om alle væsentlige
spørgsmål vedrørende B.«
Klageren K A/S henvendte sig til Fondsbørsen om den skete
aktieoverdragelse på foranledning af flere udenlandske kunder med aktier i B
og gjorde bl.a. gældende, at der var tale om en overdragelse af en
kontrollerende aktiepost, og at der derfor skulle fremsættes købstilbud over
for de øvrige aktionærer, jf. de dagældende børsetiske regler pkt. 4. (Nu § 7
i de Børsetiske regler af 4. december 1991).
Fondsbørsen svarede i skrivelse af 1. december 1989, at man ikke anså den
Læs alt
skete overdragelse for overdragelse af en kontrollerende aktiepost, og at der
derfor ikke skulle fremsættes købstilbud. Som begrundelse henvises til den
ovenfor gengivne aftale.
Denne afgørelse indbragte klageren for Finanstilsynet, der efter indhentet
udtalelse fra Fondsbørsen i skrivelse af 15. marts 1990 tiltrådte
Fondsbørsens afgørelse.
Klageren indbragte derefter Finanstilsynets afgørelse for
Erhvervsankenævnet. Ved kendelse af 25. juli 1991 (j.nr. 90-21.167), hvortil
henvises, ændrede ankenævnet Finanstilsynets påklagede afgørelse, således at
sagen hjemvises til Københavns Fondsbørs til fornyet behandling under
hensyntagen til det af ankenævnet i kendelsen anførte. (Kendelsen er gengivet
i ankenævnets årsberetning 1991 s. 86 ff.).
A/S C har anlagt sag mod Erhvervsankenævnet ved Østre Landsret med påstand
principalt om, at Fondsbørsens afgørelse af 1. december 1989 skal stå ved
magt. Denne retssag er berammet til domsforhandling den 6. april 1993.
Det er oplyst, at D A/S, der er moderselskab for A/S A, sammen med
Sparekassen E og F i februar 1990 erhvervede 91% af aktiekapitalen i A/S C,
og at der i forbindelse med denne overdragelse blev givet købstilbud til de
øvrige aktionærer. Sparekassen E er senere fusioneret med Sparekassen G. G's
aktiepost i C er overdraget til D A/S, jf. nedenfor.
Efter afsigelsen af Erhvervsankenævnets kendelse tog Fondsbørsen sagen op
til fornyet behandling og indhentede i denne forbindelse yderligere
oplysninger fra A og C om den indgåede aftale. I Fondsbørsens afgørelse af
11. september 1991 anføres det, at de nu foreliggende oplysninger ikke er i
overensstemmelse med de oplysninger, som parterne gav Fondsbørsen i oktober
1989, hvilket Fondsbørsen påtaler over for selskaberne. Der foreligger nu
ændrede oplysninger om besættelse af bestyrelsesposter, oplysninger om
stemmeafgivelse i bestyrelsen og om, at stemmeretten på den pågældende
aktiepost forbliver hos A i forbindelse med pantsætning af aktierne til
sikkerhed for betalingen af købesummen. Herefter hedder det i afgørelsen:
»De nu foreliggende oplysninger om aftalen om valg af
bestyrelsesmedlemmer og om stemmeafgivningen i bestyrelsen i B fører efter
Fondsbørsens opfattelse til en afsvækkelse af formodningen om, at kontrollen
med B forblev uændret hos sælger af aktieposten - A/S A.
Samtidig finder Fondsbørsen ikke, at det forhold at sælger fik pant i
aktierne samtidig med at stemmeretten forblev hos panthaver, kan føre til en
afkræftelse af formodningen om, at der skete et skift i den retlige eller
faktiske kontrol, særligt når der henses til det oplyste om valg af
bestyrelsesmedlemmer og om stemmeafgivningen i bestyrelsen.
Københavns Fondsbørs finder på det nu foreliggende grundlag, at
overdragelsen af aktieposten på 40% på dette tidspunkt gav C en sådan
kontrollerende indflydelse over B, at dispositionen dermed var omfattet af de
børsetiske reglers punkt 4.1.«
I to pressemeddelelser af 12. september 1992 afviste henholdsvis A/S A og
A/S C, at man skulle have givet urigtige oplysninger, ligesom man fastholdt,
at der ikke forelå overdragelse af en kontrollerende aktiepost.
C har indbragt Fondsbørsens afgørelse af 11. september 1991 for
Finanstilsynet. Finanstilsynet har endnu ikke truffet afgørelse vedrørende
denne klage, idet tilsynet har sat sagen i bero på udfaldet af den ovennævnte
retssag.
Den 27. september 1991 meddelte A/S A, A/S C og Sparekassen G, at der var
indgået en forligsmæssig aftale, hvorefter A tager den omhandlede aktiepost
på nom. 72 mio. kr. i B tilbage som følge af manglende betaling af
købesummen. Det siges i meddelelsen, at der ved aftalen er taget hensyn til
Fondsbørsens afgørelse af 11. september 1991, idet det ved købet var en
forudsætning, at dispositionen ikke var omfattet af de børsetiske reglers
pkt. 4, men at afgørelsens rigtighed iøvrigt bestrides. Det oplyses
endvidere, at det er aftalt, at Sparekassen G's aktiepost i C overdrages til
D.
Samme dag, den 27. september 1991, henvendte advokat X sig på vegne K til
Københavns Fondsbørs og anmodede Fondsbørsen om omgående at iværksætte
sanktioner efter de børsetiske regler, idet advokaten af dagspressen havde
forstået, at A og C ikke ville overholde Fondsbørsens afgørelse af 11.
september 1991. Advokaten krævede, at sagen omgående blev overladt til
Finanstilsynet med henblik på, at tilsynet optager forhandlinger med de
angivne selskaber og, såfremt forhandlingerne er resultatløse, udsteder pålæg
i henhold til fondsbørslovens § 46 samt pålægger bødestraf efter samme lovs §
44, stk. 3, såfremt tilsynets pålæg tilsidesættes. Endvidere nævner
advokaten, at forholdet bør påtales generelt og offentligheden orienteres,
ligesom de berørte værdipapirer bør suspenderes eller slettes fra noteringen.
Da beslutningen om eventuelt at tilsidesætte pålægget reelt træffes af ejeren
af de to selskaber, D A/S, bør desuden dette selskab suspenderes eller
slettes fra noteringen.
I en supplerende skrivelse af 2. oktober 1991 anfører klagerens advokat,
at den aftalte annullation af aktiehandelen ikke kan fritage erhververen for
pligten til at afgive indløsningstilbud.
Københavns Fondsbørs oversendte den 2. oktober 1991 sagen til
Finanstilsynet, idet man udtalte, at de bestemmelser, som klageren henviser
til, alene kan anvendes over for børsmæglerselskaber og udstedere af
børsnoterede værdipapirer, og derfor ikke kan anvendes i det foreliggende
tilfælde.
I den påklagede skrivelse af 5. november 1991 meddelte Finanstilsynet
klageren, at tilsynet ikke har hjemmel til at kunne pålægge A/S A og A/S C
sanktioner, idet disse selskaber som aktionærer i B ikke er omfattet af
fondsbørslovens § 46, der vedrører børsmæglerselskaber og udstedere.
Denne afgørelse har klager som nævnt indbragt for ankenævnet den 14.
november 1991.
Efter afslutningen af den skriftlige forberedelse, jf. nedenfor, har
ankenævnet modtaget meddelelse om, at advokat X er udtrådt og advokat Y er
indtrådt som advokat for klageren. Advokat Y har ikke ytret sig i sagen.
Over for ankenævnet har Finanstilsynet efter indhentet udtalelse fra
Fondsbørsen i en redegørelse for sagen af 9. januar 1992 og en supplerende
udtalelse af 12. marts 1992 fastholdt den trufne afgørelse og bl.a. anført:
»I medfør af lov om Københavns Fondsbørs, senest ændret ved lov nr.
343 af 6. juni 1991, § 46, kan Finanstilsynet ved forhandling søge at bringe
manglende opfyldelse af forpligtelser i medfør af loven, forskrifter fastsat
i medfør af lovens bestemmelser eller de børsetiske regler i orden over for
et børsmæglerselskab eller en udsteder. Fører forhandlinger ikke til et
resultat, kan Finanstilsynet give disse pålæg om at opfylde deres
forpligtelser.
Dette pålæg kan sanktioneres med bøde i medfør af lov om Københavns
Fondsbørs § 44, stk. 3.
A og C agerer ikke som udstedere i denne sag, men som aktionærer
henholdsvis sælger og erhverver af en aktiepost i B og er derfor ikke
omfattet af lov om Københavns Fondsbørs § 46, der alene omfatter
børsmæglerselskaber og udstedere, det vil sige børsnoterede selskaber i deres
egenskab af værdipapirudstedere.
En konsekvens af at lade ovennævnte situation være omfattet af § 46 ville
som fremhævet af Københavns Fondsbørs være, at der alene kan sanktioneres
over for børsnoterede selskaber (udstedere af børsnoterede værdipapirer) og
ikke over for andre. En sådan forskelsbehandling er ulovhjemlet.«
Finanstilsynet har tilføjet, at den manglende hjemmel efter tilsynets
opfattelse bør overvejes ved en revision af loven.
Klageren har i klageskrivelsen af 14. november 1991 og et supplerende
indlæg af 28. januar 1992 gjort gældende, at der i de nævnte bestemmelser er
hjemmel til at pålægge A/S C, der var børsnoteret på tidspunktet for den
omhandlede aktieoverdragelse, sanktioner på grund af manglende opfyldelse af
tilbudspligten efter de børsetiske reglers pkt. 4. Begrebet
»udsteder« i fondsbørsloven må omfatte enhver udsteder af aktier,
som er noteret på Københavns Fondsbørs. Ved køb af en kontrollerende
aktiepost, som udløser tilbudspligt efter de børsetiske regler, påhviler
pligten køber, og det må derfor være naturligt, at eventuelle sanktioner også
iværksættes over for køber. I modsat fald er bestemmelsen i de børsetiske
reglers pkt. 4 illusorisk, og minoritetsaktionærerne vil i en situation som
den foreliggende ikke have nogen mulighed for at få pålagt en eventuel køber
og andre involverede at overholde bestemmelserne om indløsningspligt.
Klager er derimod efter det fremkomne enig i, at der ikke er hjemmel til
at pålægge A/S A sanktioner for manglende opfyldelse af tilbudspligten, men
henviser dog til, at dette selskab som sælger har en pligt til at gøre køber
opmærksom på tilbudspligten. A har tilsyneladende ikke opfyldt denne
forpligtelse, idet man er gået ud fra, at der ikke skulle fremsættes
indløsningstilbud over for mindretalsaktionærerne.
For så vidt angår D A/S har klager i indlægget af 28. januar 1992 gjort
gældende, at beslutningen om ikke at tilbyde indløsning reelt er truffet af
dette selskab som moderselskab oprindeligt til A og efterfølgende også til C.
Også D må anses for omfattet af begrebet »udsteder« i
fondsbørslovens § 46, og der må derfor også kunne pålægges dette selskab
sanktioner for at have medvirket til overtrædelsen af de børsetiske regler i
form af offentliggørelse, suspension eller sletning fra børsnotering samt
bødestraf.
Finanstilsynet har særlig vedrørende dette spørgsmål anført, at da lovens
§ 46 efter tilsynets opfattelse ikke kan bringes til anvendelse over for C,
må spørgsmålet om medvirken til overtrædelse af de børsetiske regler
bortfalde.
For så vidt angår betydningen af annullationen af den indgåede aktiehandel
har klager anført, at det på baggrund af den tidsmæssige sammenhæng med
kendelsen af 25. juli 1991 og Fondsbørsens afgørelse af 11. september 1991 må
antages, at aftalen herom udelukkende er forårsaget af disse afgørelser.
Allerede af denne grund bør aftalen ikke kunne føre til en fritagelse for at
opfylde de børsetiske regler. Iøvrigt må en ophævelse mere end 2 år efter, at
aktieoverdragelsen har fundet sted, under ingen omstændigheder, heller ikke i
tilfælde af købers misligholdelse, kunne føre til, at indløsningspligten
bortfalder.
Fondsbørsen og Finanstilsynet har ikke haft bemærkninger hertil.
Endelig har klager i sit indlæg af 28. januar 1992 påny rejst det
spørgsmål om Fondsbørsens inhabilitet, som klager rejste under den klagesag,
der blev afgjort ved Erhvervsankenævnets kendelse af 25. juli 1991. Klager
har herved henvist til, at det i de foran omtalte pressemeddelelser af 12.
september 1991 er oplyst, at parterne forinden overdragelsen af den omtalte
aktiepost bad embedsmænd i Fondsbørsen om konsultativ bistand, idet det fra
købers side var en forudsætning, at selskabet ikke blev stillet over for krav
om indløsningstilbud, og at repræsentanter for Fondsbørsen forud for aftalens
underskrivelse den 4. oktober 1989 deltog i flere møder herom med
repræsentanter for de to nævnte selskaber.
Københavns Fondsbørs har i en udtalelse til Finanstilsynet af 20. februar
1992 fastholdt, at Fondsbørsen ikke forud for meddelelsen om overdragelsen af
aktieposten den 5. oktober 1989 har været i kontakt med parterne om dette
spørgsmål. Man har forgæves forsøgt at få en kommentar fra A og C til de
påstande, der er indeholdt i de nævnte pressemeddelelser.
Finanstilsynet har udtalt, at man ikke kan tage stilling til de
modstridende forklaringer, men at tilsynet må henvise til Fondsbørsens
udtalelse af 20. februar 1992. Endvidere henviser tilsynet til sine
udtalelser om inhabilitetsspørgsmålet i ankenævnets tidligere sag, hvorefter
det ikke ville have medført inhabilitet, hvis Fondsbørsen havde drøftet sagen
på forhånd med de implicerede selskaber, hvilket Fondsbørsen har kompetence
til. (Kendelsen af 25. juli 1991, s. 8).
Lov om Københavns Fondsbørs, nu lovbekendtgørelse nr. 26 af 15. januar
1992, hviler på en rapport »Fondsbørsreform« afgivet af
Industriministeriets styregruppe vedrørende børsreformen i oktober 1985. Af
rapportens s. 197 fremgår, at man har overvejet, om de børsetiske regler bør
vedtages af fondsbørsbestyrelsen eller om de bør fastsættes af
industriministeren i en bekendtgørelse. Det siges, at den sidstnævnte løsning
har den fordel, at reglerne kan strafsanktioneres, men at man har valgt at
foreslå den førstnævnte løsning. Som begrundelse herfor udtales:
»Den foreslåede form er valgt, fordi det efter udenlandske erfaringer
er fordelagtigt at have regler, hvis håndhævelse og fortolkning ikke er
strengt bundne til retsordenens fortolknings- og procedureregler og til et
krav om forsæt eller uagtsomhed hos nogen.
Såfremt erfaringen viser, at der på bestemte punkter er behov for
strafsanktioner eller civilretlig ugyldighedsvirkning, må en regel på disse
områder ved hjælp af §§ 42 og 43 overføres til eller - i tilpasset form -
gentages i en bekendtgørelse.«
Tilsvarende udtalelser findes i bemærkningerne til lovforslaget
(Folketingstidende 1985-86, Tillæg A, sp. 3930).
I Børsudvalgets betænkning af februar 1992 »Børsnoterede selskaber.
Oplysningspligt, navneaktier, nominee-ordningen, kontrol« (Betænkning
nr. 1230/1992) hedder det s. 54:
»Udvalget har endvidere overvejet, hvorvidt den personkreds, der kan
pålægges tvangsbøder efter fondsbørslovens § 45, bør udvides til at omfatte
alle, der er pålagt pligter efter fondsbørsloven eller de af Fondsbørsen
udstedte regler. Således som bestemmelsen er udformet i dag, er det f.eks.
ikke muligt at sanktionere aktionærers overtrædelser af de børsetiske regler,
f.eks. hvis aktionæren ikke efterkommer reglerne om anmeldelse af
aktionæroverenskomst.
Udvalget finder, at der også bør være mulighed for at sanktionere sådanne
former for overtrædelse af Fondsbørsens regler, hvorfor udvalget anbefaler,
at fondsbørslovens § 45 tillige kommer til at gælde for aktionærer.
Tilsvarende bør fondsbørslovens § 46 ændres, således at Finanstilsynet får
adgang til at pålægge aktionærer at opfylde deres pligter efter Fondsbørsens
regler.«
Ankenævnet udtaler:
Ankenævnet er enig med Fondsbørsen og Finanstilsynet i, at A/S C og A/S A
i den foreliggende sag ikke har optrådt som udstedere men i deres egenskab af
aktionærer, nemlig som henholdsvis køber og sælger af en aktiepost. Som
anført af Fondsbørsen og Finanstilsynet omfatter de påberåbte bestemmelser,
fondsbørslovens § 46, jf. § 44, stk. 3, kun overtrædelser begået af
børsmæglerselskaber og udstedere. Som bestemmelserne er formuleret,
indeholder de ikke hjemmel til at give pålæg til en aktionær. Ankenævnet kan
derfor tiltræde, at Finanstilsynet ved den påklagede skrivelse afviste at
give et sådant pålæg.
Det tilføjes, at Børsudvalget i den foran citerede betænkning har
foreslået, at bestemmelserne ændres, således at også overtrædelser af de
børsetiske regler begået af en aktionær kan sanktioneres, og at
Finanstilsynet har udtalt, at den manglende hjemmel bør overvejes ved en
revision af loven. Ankenævnet henleder i denne forbindelse opmærksomheden på,
at nævnet i den ovenfor omtalte kendelse af 25. juli 1991 udtaler, at
bestemmelserne om pligt til at fremsætte indløsningstilbud ved etablering
eller overdragelse af en kontrollerende aktiepost er et centralt led i de
børsetiske reglers beskyttelse af mindretalsaktionærerne.
For så vidt angår spørgsmålet om Fondsbørsens inhabilitet bemærkes, at
dette forhold ikke er omfattet af den påklagede afgørelse, og at ankenævnet
derfor ikke kan tage stilling hertil.
Ankenævnet stadfæster herefter den påklagede afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 7. januar 1993. 91-73.262 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. januar 1993
Lignende dokumenter
- Kendelse af 7. januar 1993. 91-73.262 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. januar 1993
- Ved bedømmelsen af, om der foreligger en dispensation omfattet af de børsetiske regler pkt. 4.1., kunne der ikke tages hensyn til en indgået aktionæraftale. Sagen hjemvist til fornyet behandling i Københavns Fondsbørs. Retsinformation · 24. september 1997
- 2005-0002562 - partsstatus tillagt i sag vedrørende eventuel tilbudspligt (22. juni 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. juni 2006
- 2005-0002576 - autoriseret markedsplads alene berettiget til over for medlemmer at opkræve kurtage i forbindelse med handel med aktier i selskaber optaget til handel på markedspladsen (24. august 2006) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. august 2006
- 1994 LSF 250 FORSLAG TIL LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL (* 1) Retsinformation · 3. maj 1995
- Med udgangspunkt i retlige spørgsmål, der alene er omfattet af ankenævnets kompetence, var der ikke grundlag for at kræve erlagte tvangsbøder tilbagebetalt. Forvaltningsretlige spørgsmål vedr. indhold, begrundelse og betydningen af klagefristen. Retsinformation · 24. september 1997