Fondsarkiv, anvendelsesområde, bipersoner, søgning, rent private forhold, offentlige, udtalelser, debitorregister, edb-konsulentopgave, sletning (*1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Registerloven § 6 ophævet 3 afgørelser
- Registerloven § 23 ophævet 12 afgørelser
- Registerloven § 3 ophævet 15 afgørelser
- Registerloven § 27 ophævet
Teksten
Fondsarkiv, anvendelsesområde, bipersoner,
søgning, rent private forhold, offentlige, udtalelser, debitorregister,
edb-konsulentopgave, sletning (*1)
Registertilsynet iværksatte af egen drift på baggrund af presseomtale en
undersøgelse af et privat fondsarkivs registrering og videregivelse af
oplysninger.
Fondsarkivet, som var registreret i Handelsregisteret, havde ifølge
fundatsen for arkivet til formål »primært at øge forståelsen mellem
befolkninger og at fremme kendskabet til folkeslags kulturarv samt at
virkeliggøre kulturelt samarbejde formidlet gennem elektroniske medier og
medier beslægtet hermed, idet fondens ledelse optager og redigerer sådanne
informationer med bevarelse for øje, og mod eller uden vederlag stiller disse
til rådighed for forskning, undervisning og anden anvendelse af kulturel
art.«
Fondsarkivet oplyste supplerende over for Registertilsynet, at
hovedformålet var at samle krønikehistoriske elementer, dvs. indsamle
materiale af kulturhistorisk interesse. Salg af materiale fra arkivet skete i
de tilfælde, hvor det tjente den offentlige debat, forskning, undervisning,
nyhedsformidling og lignende. Der blev solgt kopi og udskrifter af
materialet, også i redigeret form, til journalister og pressen, men ikke til
privatpersoner.
Fondsarkivet oplyste endvidere, at arkivet hovedsageligt bestod af lyd- og
videobånd tilbage fra ca. 1950. Herudover indeholdt arkivet også plader og
papirudklip.
Indsamlingen af materialet var foregået ved, at fondsarkivet selv havde
optaget udsendelser på lyd- og videobånd. Fondsarkivet havde også modtaget
arkivalier fra privatpersoner. Arkivet indeholdt således hovedsageligt
oplysninger, der tidligere havde været offentliggjort.
Hensigten var at sikre en i princippet tidsubegrænset opbevaring af
materialet.
Læs alt
Arkivet indeholdt i et vist omfang endvidere optagelser af møder og
samtaler, som fondens ledelse havde deltaget i. I forbindelse med
fondsarkivets kortlægning af højreekstremistiske bevægelser i Danmark var der
efter aftale med arrangørerne iværksat videooptagelse af politiske møder,
hvor mødedeltagerne forinden gennem mødelederen var blevet orienteret om, at
mødet blev optaget, og at optagelserne ville indgå i fondsarkivet.
Herudover havde fondsarkivet også gennemført optagelser uden for den
officielle del af et møde. Disse optagelser kunne indeholde oplysninger om
politiske, kriminelle og sociale forhold. Fondsarkivet havde ligeledes i et
vist omfang modtaget optagelser af telefonsamtaler og andre samtaler, som
fondsarkivets ledelse havde haft med personer med tilknytning til den
politiske højrefløj.
Ikke i alle tilfælde havde samtaleparten vidst, at samtalen var blevet
optaget til brug for fondsarkivet.
Systematisering af optagelserne skete ved indlægning i en database af
oplysninger om, fra hvilken TV-station optagelsen stammede, dato og
klokkeslæt for udsendelsen, hvilket nummer optagelsen havde på båndet,
båndnummer og emneord. I databasen kunne søges på klassificeringskode,
båndnummer, navn og emneord.
Endelig oplyste fondsarkivet, at det havde adgang til et debitorsystem,
tilhørende et forlag på den politiske højrefløj. Fondsarkivet havde på et
tidspunkt fungeret som edb-konsulent for forlagets indehaver, der i sin tid
bad fondsarkivet udvikle et program til styring af forlagets kundeoversigt.
Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet.
Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om et register omfattet af lov
om private registre:
Registertilsynet fandt - under hensyntagen til fondsarkivets opbygning og
anvendelse - at arkivet måtte anses for at være et register, jf. lov om
private registre, og at det indeholdt oplysninger, som var omfattet af loven.
Registertilsynet lagde herved vægt på, at der var tale om en systematisk
indsamling af oplysninger, herunder personoplysninger, idet edb-registeret
fungerede som indgangsnøgle til oplysninger på lyd- og videobånd, at
registreringen havde et defineret formål i fondsarkivets fundats, samt at
opbevaringen af oplysningerne skulle være tidsubegrænset.
Registertilsynet lagde endvidere vægt på, at lyd- og videobåndene - uanset
om disse ikke alene måtte anses for at være et register, som var omfattet af
loven - havde en sådan sammenhæng med de på edb lagrede oplysninger, at lyd-
og videobåndene m.v. måtte karakteriseres som værende en naturlig
(underliggende) del af edb-registeret.
Registertilsynet fandt dog, at registeret kun omfattede de personer m.v.,
som var særskilt registreret i databasen, og som man derfor kunne søge på,
hvorimod de personer m.v., som i øvrigt var omtalt og fremtrådte i de enkelte
lyd- og videobånd m.v., men som man ikke kunne søge på, ikke efter tilsynets
opfattelse kunne anses for at være registrerede. Disse sidstnævnte personer,
som måtte opfattes som bipersoner i registeret, kunne man ikke systematisk
finde frem til i optagelserne, men kun finde ved aflytning eller gennemsyn af
de enkelte udsendelser.
Spørgsmålet om, hvorvidt fondsarkivets registreringsvirksomhed var
lovlig i henhold til private registre:
Registertilsynet fandt under hensyntagen til fondsarkivets karakter og
formål, at fonden - i det omfang, registreringen i det konkrete tilfælde
kunne antages at være et naturligt led i den normale drift - kunne foretage
registrering af oplysninger som nævnt i lovens § 1.
Registertilsynet lagde ved vurderingen vægt på, at fondsarkivet måtte
anses for en erhvervsvirksomhed, institution eller lignende, jf. lovens § 3,
stk. 1, samt at fondens hovedformål var at indsamle krønikehistoriske
elementer, og at fondsarkivet solgte materialet fra arkivet i de tilfælde,
hvor det efter fondens vurdering tjente den offentlige debat, forskning,
undervisning, nyhedsformidling og lignende.
Spørgsmålet om, hvilke oplysninger fondsarkivet lovligt kunne
registrere:
Registertilsynet foretog - på grundlag af lovens § 3 - en vurdering af
lovligheden af registreringen af de forskellige oplysningstyper.
Registertilsynet udtalte, at det efter tilsynets opfattelse var et
naturligt led i driften af fondsarkivet at optage og registrere udsendelser,
som var omfattet af fondens fundats, og hvor det overordnede princip for
udvælgelse af materialet var, at det efter fondens vurdering kunne bidrage
til en belysning af samfundsforholdene i en given periode, jf. lovens § 3,
stk. 1.
For så vidt angik registrering af oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold på lyd- og videobånd var det Registertilsynets opfattelse, at
det ville være i strid med § 3, stk. 2, såfremt oplysningerne ikke var
afgivet af de medvirkende personer i udsendelserne, eller disse personer ikke
havde givet samtykke til indhentning af oplysningerne, ligesom de medvirkende
skulle vide, at oplysningerne ville blive registreret. Registertilsynet
udtalte i den anledning, at det generelt ville have formodningen imod sig, at
de registrerede personer - uanset deres stilling og position i samfundet -
alene ud fra situationen var vidende om, at de udtalelser, de fremkom med,
ville blive registreret.
Afgørende for lovligheden af en registrering ville herefter i praksis i
almindelighed være, om registrerede personoplysninger ville skulle henføres
til § 3, stk. 1, eller til § 3, stk. 2, afhængig af den pågældende persons
position i samfundet generelt og i den konkrete sammenhæng.
Offentligt fremsatte udtalelser fra eksempelvis medlemmer af politiske
partiers ledende organer, opstillede personer til offentlige valg om de
pågældendes egne politiske forhold samt udtalelser fra andre personer, som
indtog fremtrædende poster inden for deres erhverv eller lignende, kunne
således efter tilsynets opfattelse ikke antages at være oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, jf. § 3, stk. 2. Dette ville derimod
være tilfældet, hvor der offentligt blev fremsat udtalelser om politiske
forhold m.v. fra personer, som ikke generelt indtog ledende poster, og hvor
de pågældende fremtrådte som private enkeltpersoner.
For så vidt angår særlige lyd- og billedoptagelser fra politiske møder
m.m., udtalte Registertilsynet, at det var tilsynets opfattelse, at
betingelsen om, at de medvirkende selv skulle have afgivet oplysningerne,
eller at oplysningerne skulle være indhentet med deres samtykke, samt at de
medvirkende skulle vide, at oplysningerne blev registreret, ville være
opfyldt, når der var tale om møder eller samtaler, hvor de registrerede var
gjort bekendt med optagelsen.
Registertilsynet lagde herved vægt på, at mødedeltagerne efter det oplyste
blev orienteret om, at mødet blev optaget på video, og at optagelsen ville
indgå i fondsarkivet, og at fondsarkivets formål var at belyse forhold af
kulturhistorisk interesse, samt at registrering af politiske forhold m.m.
måtte anses for at være nødvendig for at muliggøre en berettiget varetagelse
af virksomhedens tarv, herunder virkeliggøre fondens formål.
Optagelser af møder og samtaler, hvori de medvirkende ikke havde været
vidende om optagelsen, måtte efter tilsynets opfattelse ikke indgå i arkivet.
Spørgsmålet om, hvorvidt registrerede oplysninger måtte videregives
fra fondsarkivet:
Registertilsynet udtalte, at man fandt, at fondsarkivet lovligt uden
samtykke kunne videregive andre registrerede oplysninger end oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, idet
videregivelsen måtte anses for at være et naturligt led i den normale drift
af fondsarkivet.
Med hensyn til videregivelse af lovligt registrerede oplysninger fra radio
og TV om enkeltpersoners rent private forhold var det tilsynets opfattelse,
at der måtte kræves faste holdepunkter for at kunne antage, at de pågældende
havde givet samtykke til videregivelsen, hvorfor der efter tilsynets
opfattelse skulle indhentes samtykke til en eventuel videregivelse. Der kunne
som udgangspunkt ikke indfortolkes et samtykke alene ud fra situationen.
Også videregivelse af registrerede oplysninger fra møder og samtaler, hvor
mødedeltagerne på forhånd var blevet orienteret om, at mødet eller samtalen
blev optaget, krævede efter tilsynets opfattelse samtykke til videregivelse,
jf. lovens § 4, stk. 1, såfremt der var tale om oplysninger om rent private
forhold.
Registertilsynet fandt, at der ikke - selvom mødedeltagerne blev
orienteret om, at mødet blev optaget, og at optagelsen ville indgå i
fondsarkivet - kunne antages at foreligge en formodning for, at der samtidig
hermed blev givet samtykke til videregivelse af oplysningerne.
Spørgsmålet om sletning af de registrerede oplysninger:
Registertilsynet udtalte, at tidsubegrænset opbevaring af registreringerne
efter omstændighederne ikke ville stride imod § 6 i lov om private registre,
navnlig henset til karakteren af og formålet med fondsarkivet.
Registertilsynet fandt imidlertid, at der i fundatsen for fondsarkivet
skulle indsættes en bestemmelse om anvendelsen af materialet i tilfælde af
fondens opløsning eller lignende, f.eks. overdragelse til Rigsarkivet, DR
eller lignende.
Om debitorregisteret:
Registertilsynet fandt, at da fondsarkivet efter det oplyste havde
fungeret som edb-konsulent for ejeren af registeret, og da denne
arbejdsopgave var bragt til ophør, skulle registeret enten tilbageleveres til
ejeren eller slettes.
Registertilsynet fandt - såfremt fondsarkivet fortsat opbevarede
debitorregisteret - at opbevaringen ville skulle bedømmes efter lovens § 3,
stk. 1, og at det i den forbindelse ikke kunne antages at være et naturligt
led i driften af fondsarkivet at registrere oplysninger om et forlags
debitorer.
Registertilsynet meddelte på denne baggrund i medfør af lov om private
registre § 23, stk. 1, fondsarkivet pålæg om at tilbagelevere eller slette
debitorregisteret indenfor en nærmere angivet frist.
Fondsarkivet nægtede efterfølgende over for Registertilsynet at
tilbagelevere eller slette debitorregisteret, idet man bl.a. til støtte
herfor gjorde gældende, at registeret var modtaget som et arkivalie og ikke i
forbindelse med udførelsen af en konsulentopgave for forlaget.
Registertilsynet udtalte på denne baggrund, at man fastholdt sin afgørelse
og bemærkede i øvrigt, at det fremgår af referatet af den gennemførte
tilsynsinspektion i fondsarkivets lokaliteter, at fondsarkivets ledelse
oplyste, at arkivet var kommet i besiddelse af debitorregisteret i
forbindelse med udførelsen af en edb-konsulentopgave. Uanset hvorledes
registeret var modtaget, ville besiddelsen dog være i strid med lov om
private registre § 3, stk. 1.
Registertilsynet anmodede samtidig om bekræftelse på tilbagelevering eller
sletning af debitorregisteret.
Registertilsynet modtog ikke en sådan bekræftelse, hvorfor der
efterfølgende blev indgivet politianmeldelse for overtrædelse af lov om
private registre.
Der er herefter af Retten i Århus den 8. februar 1995 afsagt dom i sagen,
hvorved fondsarkivet og dettes formand er dømt for overtrædelse af lov om
private registre § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3, jf. § 23, stk. 1, ved at
have undladt af efterkomme Registertilsynets pålæg om at tilbagelevere eller
slette debitorregisteret indenfor den meddelte frist.
Fondsarkivet og formanden blev ved dommen hver straffet med en bøde på 500
kr. Endvidere blev fondsarkivet ved formanden tilpligtet at slette det
omhandlede register inden en af retten nærmere angivet frist, hvorefter der,
hvis sletning ikke skete, skulle betales fortløbende bøder på 200 kr. for
hver påbegyndt uge, indtil pålægget er efterkommet.
Det er efterfølgende meddelt Registertilsynet, at den afsagte dom er
anket.
Officielle noter
(*1) Registertilsynets Årsberetning 1994 side 82.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kreditoplysning, mikrofilmmateriale, abonnent, videregivelse, destruktion, sletning, sikkerhed (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Pengeinstitut, kreditoplysninger, vildledende oplysninger (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Lignende dokumenter
- 1986 BTL 32 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. OG LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE NR L 32 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1034 Retsinformation · 21. maj 1988
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 25. oktober 2012
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/864 af 17. maj 2017 om et europæisk år for kulturarv (2018) FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EU-lovgivning · 17. maj 2017
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 17. april 2019
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Jääskinen fremsat den 25. juni 2013. — Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia Española de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González. EU-domme · 25. juni 2013
- 1999/168/EF: Rådets beslutning af 25. januar 1999 om et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for et brugervenligt informationssamfund (1998-2002) EU-lovgivning · 25. januar 1999