Manglende omhu
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Manglende omhu
Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.
År 1995, den 12. december 1995 blev der i sagen 95-48.006 - Foreningen af
Statsautoriserede Revisorerer mod statsautoriseret revisor I.A. Osmani afsagt
sålydende
K E N D E L S E
Ved kendelse afsagt den 16. marts 1995 er indklagede af Disciplinærnævnet
for Statsautoriserede Revisorer tildelt en advarsel for ikke at have
verificeret, hvorvidt lokalforeningerne i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
(DSU) opfyldte de fastsatte betingelser i »Retningslinier for ydelse af
tilskud til ikke-idrætslige, idebestemte ungdomsorganisationer«
(Tipsretningslinierne) og i Undervisningsministeriets Revisionsinstruks af
10. april 1981 for statsautoriserede revisorer, der reviderer regnskaber for
organisationer, der gennem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) søger støtte i
henhold til lov om tipning, for at kunne medregnes i antallet af
lokalforeninger i ansøgningsskemaet om driftstilskud.
Indklagede har ved advokat, Erik Overgaard ved skrivelse af 2. juni 1995
indbragt kendelsen for Revisornævnet i medfør af LSR § 18 b og nedlagt
påstand om frifindelse. Under sagens behandling er advokat Overgaard udtrådt
af sagen, og advokat Hans Vad Hansen er indtrådt i stedet.
I skrivelse af 23. august 1995 har advokat Hans Vad Hansen begrundet
indbringelsen for Revisornævnet og blandt andet anført:
»...................................................................
1. Genstanden for kritik
Genstanden for den rejste kritik er alene indklagedes erklæring om
antallet af lokalforeninger indenfor DSU afgivet på ansøgningsskemaet til DUF
om tilskud for året 1991. På det pågældende ansøgningsskema afgav indklagede
erklæring om oplysninger stammende fra regnskabsåret 1. januar - 31. december
1990.
På det samme ansøgningsskema har indklagede afgivet erklæring om antal
Læs alt
medlemmer af DSU. Erklæringen om disse 2 forhold er af indklagede afgivet på
baggrund af samme type revisionshandlinger, uden at dette har resulteret i
kritik for så vidt angår erklæringsafgivelsen om medlemstal.
I realiteten er sagens kerne derfor, hvorledes de regler, der har
afstukket indklagedes bistand, skal fortolkes, idet den af Disciplinærnævnet
afsagte kendelse må forstås således, at indklagede kritiseres for at have
fortolket reglerne om, hvorledes antallet af lokalforeninger kunne
verificeres forkert.
2. Grundlaget for indklagedes revision/erklæringsafgivelse
....................................................................
Da medlemstal også (bl.a.) har været afgørende for, om en lokalforening
opfyldte de krav, reglerne stillede til, at der var tale om en
tilskudsberettiget lokalforening, og da bestemmelsen om at der ikke skulle
rettes henvendelse direkte til medlemmer fandtes i forlængelse af
bestemmelsen om lokalforeninger, har indklagede fortolket reglerne således,
at der ikke hverken ved opgørelse af antal lokalforeninger eller ved
opgørelse af antal medlemmer har skullet rettes henvendelse til de enkelte
medlemmer, endsige at indklagede var berettiget til stikprøvevis at rette
henvendelse til medlemmerne.
At myndighederne har forstået reglerne på samme måde understreges af, at
Kulturministeriet den 23. april 1991 udstedte en ny revisionsinstruks, hvori
det i § 3, stk. 2 bestemtes, at revisor ved direkte henvendelse til
organisationernes medlemmer nu kunne kontrollere rigtigheden af såvel
medlemstal som antal lokalforeninger. Dette må modsætningsvis forstås
således, at en sådan mulighed ikke tidligere eksisterede.
Tilsvarende udsendte DUF i maj 1991 nye Tipsretningslinier, hvori det
udtrykkeligt i pkt. 1.13 blev anført, at revisionen efterfølgende skulle være
berettiget til ved direkte henvendelse til organisationens medlemmer at
kontrollere rigtigheden af såvel medlemstal som antal lokalforeninger.
På tidspunktet hvor den nye revisionsinstruks og de nye retningslinier
fremkom, var imidlertid DSU's regnskab for 1990 - der lå til grund for den
relevante ansøgning til DUF - forlængst færdiggjort og revideret af
indklagede. Regnskabet blev således underskrevet af inklagede den 1. marts
1991.
I øvrigt må man forstå de nye regler således, at disse udelukkende gælder
for efterfølgende regnskabsår, idet der ikke i revisionsinstruksen er anført
noget om, hvornår denne skal være gældende fra, mens det for så vidt angår
retningslinierne fremgår, at disse er gældende fra (og ikke med)
ansøgningsfristen 1. juni 1991.
3. Gennemførte revisionsarbejder
Indklagede har som anført med rette fortolket de gældende regler således,
at indklagede ikke hverken i forbindelse med revision af regnskabet for DSU
eller i forbindelse med attestation på ansøgningsskemaer til DUF forventedes
at verificere medlemstal og antal lokalforeninger ved stikprøvevis
henvendelse til DSU's medlemmer.
På denne baggrund har indklagede gennemført revisionen af medlemstal og
antal lokalforeninger ved indhentelse af underskrevne indberetningslister fra
de forskellige amtsformænd, hvorpå var angivet såvel medlemstal som antal
lokalforeninger. Disse har indklagede herefter stikprøvevis sammenholdt med
udstedte fakturaer for så vidt angår kontingenter fra de enkelte afdelinger.
Endvidere har indklagede indhentet totallister over antal lokalforeninger og
medlemmer fra forbundssekretæren tillige med forbundets kritiske revisors
attestation heraf, og indklagede har sammenholdt disse med indberetningerne
fra amtsformændene. Ydermere har indklagede sammenholdt disse indberetninger
med DSU's bogføring. .......................................
Som det fremgår, har indklagede foretaget, hvad der har været praktisk
muligt for at verificere tallene for lokalforeninger og antal medlemmer uden
at rette henvendelse direkte til medlemmerne. Indklagede har således
foretaget sådanne selvstændige revisionshandlinger, man med rimelighed kunne
forvente og forlange. På denne baggrund har indklagede med rette på
ansøgningsskemaer til DUF kunnet erklære, at antal lokalforeninger og
medlemmer var korrekt opgjorte efter Tipsretningsliniernes pkt. 1.6 og 1.7.
4. Orienteringer til DUF om udførte revisionshandlinger
Som led i den årlige gennemgang af ansøgningsskemaerne spurgte DUF igennem
mange år indklagede, hvorledes indklagede gennemførte revisionen, herunder
hvordan indklagede »praktisk kontrollerede, at antallet af medlemmer og
antallet af lokalforeninger opfylder retningsliniernes pkt. 1.6 og 1.7«,
og indklagede svarede hver gang, at for så vidt angik antal medlemmer og
lokalforeninger gennemførtes revisionen ved stikprøvevis sammenholdelse af
indberetninger fra amtsorganisationerne til en af DSU's kritiske revisor
revideret opgørelse. Dette var således også indholdet af indklagedes
skriftlige svar af den 10. august 1990 på forespørgsel herom fra DUF af
henholdsvis den 18. og 19. juli 1990. Indklagedes løbende svar gav aldrig
anledning til reaktioner fra DUF.
Det må således under sagen lægges til grund som et uomtvisteligt faktum,
at DUF til stadighed har været bekendt med den måde, hvorpå revisionen har
været gennemført, herunder at indklagede ikke har rettet henvendelse direkte
til medlemmerne, hverken i relation til opgørelse af medlemstal eller i
relation til opgørelse af antal lokalforeninger, men at revisionen derimod
baserede sig på en kontrol af totallister fra forbundssekretæren, den
kritiske revisions attestation heraf, indberetninger fra amtsformændene og
DSU's bogføring. Dette har bestyrket indklagedes opfattelse af, at hans
fortolkning af de gældende regler og krav til revision var korrekt, og DUF
har haft al mulig anledning til at gøre indklagede opmærksom på, at omfanget
af den af indklagede gennemførte revision for så vidt angår revision af
opgørelse af antal lokalforeninger beroede på en fejlfortolkning af reglerne.
Under de foreliggende omstændigheder savnede det mening for indklagede på
ansøgningsskemaerne til DUF attestereret af indklagede nærmere at redegøre
for, hvilken revision der lå til grund for attestationen, og et krav herom
kan ikke med rimelighed stilles.'
Klageren har i skrivelse af 20. september 1995 meddelt, at man ikke ønsker
at fremkomme med bemærkninger til skrivelsen af 23. august 1995, og at man
alene henholder sig til responsumudvalgets afgivne responsum.
Sagen er behandlet på et møde i Revisornævnet den 9. november 1995 under
deltagelse af formanden og 4 medlemmer, jf. lov om statsautoriserede
revisorer § 19, stk. 3, 1. pkt.
Indklagede gav møde sammen med sin advokat.
Indklagede forklarede, at han havde behandlet ansøgningen i
overensstemmelse med 8. udgaven af Tipsretningslinierne, som han havde ikke
været i tvivl om fandt anvendelse. Grundlaget for ansøgningens tal var
regnskabet for 1990, der tillige med revisionsprotokollatet skulle vedlægges
ansøgningen, og de foretagne revisionshandlinger fremgår af
revisionsprotokollatet.
Indklagede forklarede videre, at revisionshandlingerne var sket således,
at amternes indberetningslister var blevet sammenholdt med de af
centralforeningen udstedte fakturaer til amtsforeningerne og med, hvem der
var debiteret for kontingent i centralforeningen. Da Tipsretningslinierne er
udarbejdet for ledelsen og ikke for revisor, sluttede hans revision ved
amterne. Grunden til, at det var gået galt, var, at man skulle henvende sig
direkte medlemmerne for at konstatere fejl.
Indklagedes advokat procederede i overensstemmelse med sit skriftlige
indlæg i sagen.
Revisornævnets bemærkninger:
Ved sagens bedømmelse må lægges til grund, at indklagede ved afgivelsen af
revisorerklæringen den 29. maj 1991 til brug for ansøgningen om tilskud af
tipsmidler skulle have anvendt 9. udgave af Tipsretningslinierne, der var
gældende for den ansøgningsfrist, der udløb den 1. juni 1991 samt den af
Kulturministeriet den 23. april 1991 udstedte revisionsinstruks, hvilket
indklagede burde have vidst.
Uanset dette finder Revisornævnet dog ikke grundlag for at ændre
Disciplinærnævnets kendelse, hvorfor
bestemmes:
Den indbragte kendelse stadfæstes.
Henning Kjær
Udskriftens rigtighed bekræftes
Revisornævnet, den 12. december 1995
Winkler Kromann,
sekr.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Disciplinærsystemets kompetenceområde Retlig interesse Retsinformation · 24. september 1997
- God revisorskik Retsinformation · 24. september 1997
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
- Omhu nøjagtighed Retsinformation · 24. september 1997
- Ulovlig virksomhed Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- God revisorskik. Retsinformation · 24. september 1997
- Byrettens dom stadfæstes, i sag om ophævelse eller nedsættelse af en af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer pålagt bøde Domsdatabasen · 3. juni 2009
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelse af tilskud til idebestemte og samfundsengagerende ungdomsorganisationer samt retningslinjer for initiativstøtte Retsinformation · 1. juni 2007
- A.C.3.8.2.1 Klage til Revisornævnet Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Ophævelse af Revisornævnets kendelse vedrørende uafhængighed for godkendte revisorer Domsdatabasen · 12. marts 2026
- Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål Retsinformation · 12. januar 2007