Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket TEBOKAN ikke fundet forveksleligt med varemærket SENDOXAN

KEN nr 10093 af 11/11/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket TEBOKAN ikke fundet forveksleligt med

varemærket SENDOXAN

År 1994, den 11. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 23/93: Klage fra

ASTA PHARMA

AKTIENGESELLSCHAFT,

Tyskland,

v/Patentbureau Budde, Schou & Co. A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 23. april 1993

vedr. varemærkeregistrering

nr. VR 6698 1992

for Dr. Willmar Schwabe GmbH &

Co. Tyskland,

v/LINDS PATENTBUREAU,

Vedbæk

Den 17. februar 1992 indleverede Dr. Willmar Schwabe GmbH &

Co., Tyskland, v/Linds Patentbureau, en ansøgning om registrering

af varemærket TEBOKAN for følgende varer i klasse 5:

Farmaceutiske og veterinærmedicinske præparater samt

præparater til sundhedspleje, diætetiske præparater til medicinsk

brug, desinfektionsmidler.

Den 26. august 1992 blev registreringen offentliggjort i

Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 26. oktober 1992 nedlagde klageren i denne

sag, ASTA PHARMA AKTIENGESELLSCHAFT, Tyskland, v/patentbureau

Læs alt

Budde, Schou & Co. indsigelse mod registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»....Indsigelsen støttes på vor klients danske

varemærkeregistrering nr. 4100/85 SENDOXAN, dækkende »alle varer i

klasse 5«.

Der foreligger således fuld varekollision mellem de to

mærker.

Da de to mærker endvidere ligger meget tæt op af hinanden, er

det vor klients og vor opfattelse, at mærkerne må anses for

forvekslelige.

Vi henstiller derfor, at VR 06.698 1992 må blive slettet af

registeret....'

I skrivelse af 28. december 1992 uddybedes indsigelsen som

følger:

»....Det er derudover vor klients og vor opfattelse, at de to

mærker SENDOXAN og TEBOKAN ligger så tæt op af hinanden såvel

visuelt som auditivt, at fare for forveksling meget let vil opstå,

når betegnelserne anvendes for identiske eller ligeartede varer.

Ved vurderingen af forvekslelighedsspørgsmålet bør det

tillægges vægt, at vokalrækkefølgen E-O-A er identisk i de to

mærker, samt at begge mærker består af tre stavelser.

Ganske vist tillades der ifølge sædvanlig dansk

varemærkepraksis en højere grad af lighed indenfor

lægemiddelområdet. Det ansøgte mærke dækker imidlertid ifølge sin

varefortegnelse et bredt vareområde indenfor klasse 5, hvorfor

forvekslelighedsproblematikken i forhold til vor klients mærke

meget vel kan blive aktuel også for andre produkter end rene

lægemidler.

På baggrund af det anførte henstiller vi principalt, at det

bekendtgjorte mærke må blive kendt ugyldigt. Subsidiært henstiller

vi, at det bekendtgjorte mærke kun må blive opretholdt for en

yderst begrænset varefortegnelse, f.eks. kun dækkende et enkelt

veldefineret præparat....«

Hertil bemærkede mærkeindehaver i skrivelse af 9. marts 1993

følgende:

»I anledning af Direktoratets skrivelse af 11. januar 1993

med bilag skal vi oplyse, at indehaveren af nærværende

registrering ikke finder nogen nævneværdig forvekslingsfare mellem

TEBOKAN og SENDOXAN, hverken auditivt, visuelt eller associativt.

Vi ser herefter frem til Direktoratets tilbagevisning af

indsigelsen som værende utilstrækkeligt begrundet.«

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 23. april 1993

og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

»....I medfør af bestemmelsen i ovennævnte varemærkelovs §

15, stk. 1, nr. 2 er et varemærke udelukket fra registrering, hvis

der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er

en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er

identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne er af

samme eller lignende art.

For at to mærker kan anses for forvekslelige skal der derfor

være såvel mærkelighed som vareartslighed.

Der er varesammenfald, og det afgørende for, om mærkerne kan

anses for forvekslelige, er herefter, om der er mærkelighed. Dette

mener direktoratet ikke er tilfældet.

Det forhold, at begge ord på samme plads indeholder vokalerne

e o og a samt ender på n, er ikke tilstrækkeligt til, at der er

mærkelighed. Ordene har ingen fælles stavelser, og forstavelserne

er så forskellige, at der ikke er risiko for forveksling.

Mærkerne er således ikke forvekslelige, og indsigelsen kan

derfor ikke tages til følge....«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 23. juni 1993

indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at

Patentdirektoratets afgørelse omgøres.

I ankebegrundelsen anføres følgende:

»....( Ankebegrundelse): Det er vor klients klare

overbevisning, at mærkerne TEBOKAN og SENDOXAN er forvekslelige.

Ikke blot foreligger varekollision, men mærkerne i sig selv ligger

også meget tæt op ad hinanden. Hvis mærkerne derfor anvendes for

identiske eller ligeartede varer, er der ikke tvivl om, at fare

for forveksling meget let vil opstå.

På denne baggrund er der indledt forhandlinger mellem vor

klient og indehaverne af registrering nr. 6698/92 med henblik på

at nå frem til en afgrænsning af vareområdet for

TEBOKAN-varemærket....«

I uddybende ankebegrundelse af 6. september 1993 har klager

yderligere anført:

»....Som allerede påpeget i Patentdirektoratets afgørelse af

23. april 1993 foreligger der fuld varesammenfald. Det afgørende

er herefter, om der foreligger mærkelighed.

Ved bedømmelsen heraf er det af afgørende betydning, at

vokalrækkefølgen e-o-a er identisk i de to mærker, og at også

slutbestanddelen -AN er identisk i begge mærkerne.

Mærkerne vil derfor hver for sig give samme klanglige

lydbillede hos forbrugeren, og vil - hvis de anvendes for

ligeartede varer - meget let kunne danne grundlag for forveksling.

Ganske vist har der ifølge dansk varemærkepraksis udviklet

sig en mindre restriktiv vurdering af forvekslelighedsspørgsmålet,

når der er tale om varemærker inden for lægemiddelområdet. I det

foreliggende tilfælde er der imidlertid tale om et langt bredere

vareområde inden for klasse 5, som absolut ikke er begrænset til

kun at dække receptpligtige lægemidler.

Forveksling vil derfor kunne være yderst relevant, specielt

når det drejer sig om giftindeholdende præparater i håndkøb.

Vi henviser i denne forbindelse til afgørelsen vedrørende

mærkerne DEPIXOL og PEXIDOL, som af Patentdirektoratet i sin tid

blev anset for forvekslelige, jf. p. 189, Varemærker

-Registreringspraksis.

I lighed med den foreliggende sag er vokalrækkefølgen mellem

de nævnte mærker identisk, og heller ikke disse mærker indeholder

identiske stavelser.

Yderligere skal det bemærkes, at ingen af de to mærker har

særlige sproglige betydninger, idet ingen af dem indeholder

bestanddele, som kan give forbrugeren specielle ide-associationer,

og som kunne medvirke til at holde de to mærker adskilt.

På baggrund af den nærliggende fare for forveksling af

produkter solgt under de to mærker SENDOXAN og TEBOKAN, henstiller

vi, at det under VR 6698/92 bekendtgjorte mærke må blive afvist

fra registrering....«

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 19. november 1993

udtalt:

»I anledning af Ankenævnets skrivelse af 22. september 1993

med bilag skal vi blot bemærke at vi ikke er enige med Indsigerne

i spørgsmålet om mærkelighed, men at vi er enige med

Patentdirektoratet i dets afgørelse af 23. april 1993.

Denne afgørelse mener vi ikke vil kunne ændres af det nye

eksempel DEPIXOL/PEXIDOL, da der jo her er tale om både ens

vokaler og ens konsonanter i samme rækkefølge, hvilket ikke kan

siges at være tilfældet i nærværende sag med TEBOKAN/SENDOXAN,

hvor sidstnævnte mærkes sidste stavelse desuden udtales SAN, der

betyder »ven«, d.v.s. »ven af sendok«.

Denne ide-association ville vel kunne medvirke til yderligere

at holde de to mærker adskilt.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 8. august

1994.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det

for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet

resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans. Chr. Thomsen. Warnich-Hansen.

Officielle noter

INGEN

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter