Spring til indhold

Retsinformation

Hovedaftalens § 7, stk. 2. Overenskomster erstattet af anden overenskomst i medfør af Hovedaftalens § 7, stk. 2 (* 1)(* 2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening for Defoma A/S og Van den Bergh Foods A/S (kontorchef Per Laurents) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Hornslet (retsformand), Thorkild E. Jensen, Allan Nielsen, Rosberg og Spang-Hanssen.

DOM nr 3923 af 04/10/1995DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Hovedaftalens § 7, stk. 2. Overenskomster

erstattet af anden overenskomst i medfør af Hovedaftalens § 7, stk. 2 (* 1)(*

2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening for Defoma A/S og Van den Bergh Foods A/S (kontorchef

Per Laurents) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming

Hansen, Hornslet (retsformand), Thorkild E. Jensen, Allan Nielsen, Rosberg og

Spang-Hanssen.

Under denne sag har Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

for Mejeribrugets Arbejdsgiverforeninger for Defoma A/S og Van den Bergh

Foods A/S nedlagt påstand om, at Specialarbejderforbundet i Danmark

tilpligtes at anerkende, at overenskomsterne mellem Defoma A/S og

Specialarbejderforbundet i Danmark, Sønderborg, og mellem Van den Bergh Foods

A/S og Specialarbejderforbundet i Danmark, Sønderborg og Vejen vedrørende

fabrikkerne i Sønderborg og Vejen i henhold til opsigelse af 23. december

1994 bortfalder pr. 31. marts 1995 og pr. 1. april 1995 erstattes af

overenskomsten mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt de klagende virksomheders særoverenskomster

med Specialarbejderforbundet i Danmark ved simpel opsigelse kan erstattes af

den landsdækkende organisationsoverenskomst mellem Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark, eller

særoverenskomsterne alene kan bortfalde ved forhandling eller

arbejdsstandsning i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens § 2.

Parterne er enige om, at sagens afgørelse beror på, om overenskomsten mellem

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark kan

betragtes som indgået mellem samme parter som de hidtidige særoverenskomster,

og om landsoverenskomsten dækker samme arbejdsområde som særoverenskomsterne.

Klagerne er af den opfattelse, at begge spørgsmål må besvares bekræftende,

Læs alt

mens de indklagede er af den modsatte mening. Tvisten angående parternes

identitet skyldes, at særoverenskomsterne ifølge de indklagede vedrører

Specialarbejderforbundet i Danmark's fabriksgruppe, hvorimod

landsoverenskomsten henhører under Specialarbejderforbundet i Danmark's

GLS-gruppe, dvs. gruppen for Gartneri, Skov- og Landbrug. Med hensyn til

spørgsmålet om arbejdsopgaverne skyldes uoverensstemmelsen, at de indklagede

i modsætning til klagerne er af den opfattelse, at landsoverenskomsten ikke

omfatter virksomhedernes margarineproduktion men alene arbejdet på egentlige

mejerivirksomheder.

Om hændelsesforløbet er det oplyst, at virksomhederne Defoma A/S,

Sønderborg og Van den Berg Foods A/S, Margarinefabrikken i Sønderborg og

Centrallageret i Vejen, med virkning fra den 9. december 1994 blev henført

under Van den Bergh Foods A/S's medlemskab af Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening. På denne baggrund meddelte Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening ved breve af 23. december 1994 Specialarbejderforbundet

i Danmark og forbundets afdelinger i Vejen og Sønderborg, at de foreliggende

lokaloverenskomster ville bortfalde pr. 31. marts 1995, således at

virksomhederne pr. 1. april 1995 ville være dækket af Mejeribrugets

Arbejdsgiverforenings landsdækkende organisationsoverenskomst med

Specialarbejderforbundet i Danmark. En tilsvarende opsigelse af

lokaloverenskomsterne blev samme dag tilsendt Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund i Danmark, som alle svarede, at man i den anledning ønskede afholdt

møde med henblik på at tilpasse lokaloverenskomsterne til de landsdækkende

overenskomster indgået mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og de

pågældende forbund. Specialarbejderforbundet i Danmark meddelte derimod ved

en skrivelse af 2. januar 1995, at man ikke var enig i en overgang til den

landsdækkende organisationsoverenskomst pr. 1. april 1995, at man ville

fastholde de eksisterende lokaloverenskomster, og at brevet skulle betragtes

som første strejkevarsel, såfremt arbejdsgiverforeningen ikke var enig i

forbundets synspunkter. Efter protest overfor Landsorganisationen i Danmark

imod strejkevarslet, blev dette på fællesmøde den 11. januar 1995 trukket

tilbage, og ved skrivelse af 16. januar 1995 meddelte Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening Specialarbejderforbundet i Danmark, at

lokaloverenskomsterne pr. 1. april 1995 ville kunne erstattes af den

landsdækkende overenskomst, og at virksomhederne i øvrigt var indstillet på

at optage forhandlinger omkring en tilpasning af de eksisterende løn- og

ansættelsesvilkår til den landsdækkende overenskomst. Denne henvendelse

afvistes af Specialarbejderforbundet i Danmark ved en skrivelse af 20. januar

1995, hvori det hedder:

»Det er stadigvæk forbundets opfattelse, at ønsker man sig frigjort

for en overenskomst, kan det ske på 2 måder. Enten ved at man konflikter sig

fri af den - eller at der sker en aftale mellem parterne.

Vi har forstået på Deres brev, at De indbyder til en forhandling, men dog

er af den opfattelse, at uanset hvad den forhandling munder ud i, sker der et

overenskomstskift. Vi forbeholder os derfor at indbringe sagen for

Arbejdsretten i det omfang, man ikke følger overenskomsten indgået mellem

vores Sønderborg og Vejen afdelinger og ovennævnte virksomhed.«

I et protokollat vedrørende endnu et fællesmøde, der på den baggrund blev

afholdt den 1. februar 1995, er anført følgende om parternes synspunkter:

»Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at de opsagte

virksomhedsoverenskomster indgået med SID's lokale afdelinger i henholdsvis

Sønderborg og Vejen for de 2 ovennævnte virksomheder - pr. 1. april 1995 -

kunne erstattes af overenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Danmark

og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, jfr. Hovedaftalens § 7, stk. 2, idet

virksomhederne i december 1994 var blevet optaget som medlem af Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening, der havde en landsdækkende organisationsoverenskomst

med Specialarbejderforbundet i Danmark.

Fra lønmodtagerside gjorde man gældende, at overenskomsterne mellem Defoma

A/S og SID Sønderborg og mellem Van den Bergh Foods A/S og SID Sønderborg og

Vejen fortsat består, jfr. Hovedaftalens § 7, stk. 2, og alene kan bortfalde

ved forhandling eller arbejdsstandsning i overensstemmelse med reglerne i

Hovedaftalens § 2, fordi overenskomsten mellem Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark ikke kan betragtes

som værende indgået mellem samme parter som de nuværende overenskomster, og

fordi overenskomsten mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet heller ikke dækker samme arbejdsområder, idet der er

tradition for, at arbejdsområdet er dækket af en industrioverenskomst.

Enighed kunne ikke opnås, hvorimod parterne var enige om, at

arbejdsgiversiden - hurtigst muligt - indbringer sagen for Arbejdsretten med

henblik på en snarlig retlig afgørelse af dette spørgsmål.

Parterne aftalte endvidere, at strejkevarsler tidligst kan afgives, når

Arbejdsrettens afgørelse i sagen foreligger, og at de opsagte overenskomster

fortsætter - også ud over den 1. april 1995 - og indtil Arbejdsrettens

afgørelse foreligger.«

Det fremgår af sagen, at den ene af de hidtil gældende lokaloverenskomster

er indgået mellem Van den Bergh Foods A/S og Specialarbejderforbundet i

Danmark, Sønderborg og Vejen vedrørende fabrikkerne i Sønderborg og Vejen,

mens den anden overenskomst er indgået mellem A/S Defoma og

Specialarbejderforbundet i Danmark, Sønderborg, og omfatter medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark, der er beskæftiget på Defoma, Nørrebro 3,

Sønderborg. Om begge overenskomsters gyldighedsområde hedder det, at de

omfatter alt forefaldende arbejde i det omfang, der i øjeblikket er gældende.

Der er enighed om, at også den landsdækkende organisationsoverenskomst, som

ifølge klagerne skal erstatte særoverenskomsterne, dækker forefaldende

ufaglært arbejde. Landsoverenskomstens titel er »Overenskomst for

ikke-faglærte arbejdere, der er medlemmer af SPECIALARBEJDERFORBUNDET, og som

er beskæftiget på virksomheder, der er medlemmer af MEJERIBRUGETS

ARBEJDSGIVERFORENING.« Både særoverenskomsterne og landsoverenskomsten

er normallønsoverenskomster, der fornyes pr. 1. april. Der er imidlertid

enighed mellem parterne om, at virksomhedsoverenskomsterne for Defoma A/S og

Van den Bergh Foods A/S - som det også fremgår af to skrivelser af 21.

oktober 1980 og af 10. december 1982 vedrørende forhandlingsregler for de

kommende overenskomstforhandlinger henholdsvis 1980/81 og 1981/83 - i vidt

omfang indeholder bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der enten stammer

fra den tidligere Fællesoverenskomst mellem Industrifagene og Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark/Specialarbejderforbundet i Danmark, eller er aftalt

med inspiration i overenskomstfornyelsen for industriens områder.

Til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt overenskomsten mellem

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark

dækker samme arbejdsområde som de hidtidige virksomhedsoverenskomster, har

klagerne fremlagt en udtalelse af 24. februar 1995 fra lektor i

mejeriteknologi ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Mejeri- og

levnedsmiddelinstituttet, J. Ryhmer Kristiansen, om produktion af smør og

margarine. Det hedder i denne udtalelse:

»Med udstedelsen af lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk,

mælkeprodukter og margarine mv og de i medfør af denne lov udstedte

bekendtgørelser blev smør, blandingsprodukter og margarine underkastet de

samme lovgivningsmæssige krav (hygiejniske krav, deklarationer, tilsætninger,

mærkninger, vandindhold mv).

Herefter har mejerivirksomhederne i meget stort omfang fremstillet

blandingsprodukter som f.eks. Kærgaarden, Guldkorn, Kløverblomst m.fl. og de

anvendte processer er herved næsten blevet identiske med

margarinefremstillingsprocesserne.

Både mejeri- og margarinevirksomhederne arbejder således med vand i olie

emulsioner, tilsætning af emulgatorer, en vandfase bestående af syrnet

skummetmælk med højt aromaindhold (indirekte biologisk syrning),

rørkølesystem, æltemaskine, et fuldstændigt identisk pakkesystem mv.

Endvidere skal såvel smør som blandingsprodukter og margarine gennemgå en

hærdning inden salg til forbrugerne kan finde sted.

Konklusionen må derfor blive, at arbejdsprocesserne på mejeri og

margarinevirksomhederne er næsten identiske. Forskellen ligger i

råstofudvindingen. Oftest foregår udvindingen af plante- og fiskeolierne dog

uden for margarinefabrikken på en speciel oliefabrik, hvorimod mælkefedtet

udvindes på mejerivirksomheden.

Sluttelig skal nævnes, at produktion af smør og blandingsprodukter er mere

identisk med margarineproduktion end mejeriindustriens øvrige

produktionsgrene som osteproduktion, mælkekonserves, iskrem mv.«

Endvidere har Mejerifagets Lærlingeudvalg til brug for sagen afgivet

følgende erklæring af 3. april 1995:

»På given foranledning skal det herved oplyses, at Mejerifagets

Lærlingeudvalg har fastsat følgende regler for godkendelse af

praktikvirksomheder i mejeristuddannelsen:

»For at en virksomhed kan godkendes som praktiksted i uddannelsen,

kræves det, at virksomheden er autoriseret i henhold til lov nr. 342 af 14.

maj 1992, om mælk, mælkeprodukter, margarine mv. (mælkeproduktloven), og at

virksomheden tilvirker enten ost, smør, blandingsprodukter, mælkekonserves,

kasein, kaseinater, konsumis m.m, desserter m.m., konsummælkprodukter eller

margarine.«

Som det fremgår af de fastsatte regler for godkendelse af praktiksteder,

er der således åbnet mulighed for, at den praktiske uddannelse i

mejeristuddannelsen kan gennemføres i virksomheder, der producerer margarine,

og på samme vilkår, som er gældende for andre virksomheder som er autoriseret

i henhold til mælkeproduktloven.'

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at en arbejdsgiver, der

allerede er bundet af en kollektiv overenskomst, og som indmelder sig i en

arbejdsgiverorganisation, forbliver bundet af sin særoverenskomst, indtil den

bringes til ophør ved opsigelse. Først herefter bliver han omfattet af

organisationsoverenskomsten. Hvis det arbejde, der udføres i virksomheden, er

omfattet af organisationsoverenskomstens faglige gyldighedsområde, bliver han

til gengæld frigjort for sin særoverenskomst ved »simpel

opsigelse«, dvs. uden »frigørelseskonflikt«, jf. Hovedaftalens

§ 7, stk. 2, og Per Jacobsen i Kollektiv Arbejdsret, 5. udgave (1994), side

96 f. I overensstemmelse hermed er det klagernes opfattelse, at de hidtidige

virksomhedsoverenskomster i denne sag ved virksomhedernes indtræden i

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og opsigelsen pr. 31. marts 1995 pr. 1.

april 1995 er erstattet af Mejeribrugets Arbejdsgiverforenings landsdækkende

overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark. Med hensyn til

spørgsmålet om identiteten mellem overenskomstparterne er det ubestridt, at

der på arbejdsgiverside er identitet. For så vidt angår parterne på

arbejdstagerside er det klagernes opfattelse, at Specialarbejderforbundet i

Danmark er part både i de hidtidige særoverenskomster og i den landsdækkende

overenskomst med Meje ribrugets Arbejdsgiverforening. Det er i den

forbindelse underordnet for arbejdsgiverparten, under hvilken gruppe i

Specialarbejderforbundet i Danmark de pågældende overenskomster ifølge

Specialarbejderforbundet i Danmark's interne arbejdsfordeling henhører. Det

er under alle omstændigheder samme forbund, og den landsdækkende

organisationsoverenskomst henviser da i sin overskrift også til

Specialarbejderforbundet i Danmark som sådan og ikke til en bestemt gruppe

under Specialarbejderforbundet i Danmark.

Med hensyn til spørgsmålet om arbejdsområdet henholdsvis for

særoverenskomsterne og for den landsdækkende organisationsoverenskomst har

klagerne anført, at der ikke som hævdet af de indklagede kan siges at være

tradition for en industrioverenskomst for det omhandlede arbejde, selvom

mange bestemmelser stammer fra den tidligere Fællesoverenskomst for

industrifagene. Der er derimod tradition for, at arbejdsopgaverne er omfattet

af særoverenskomster. Dette er imidlertid retligt set uden betydning.

Afgørende er derimod, at den landsdækkende organisationsoverenskomst

ubestridt dækker smørproduktion, og at arbejdsprocesserne praktisk talt er de

samme. Både særoverenskomsterne og den landsdækkende

organisationsoverenskomst omfatter alt forefaldende ufaglært arbejde, jf. Per

Jacobsen, anførte sted side 165, og de forskelle, der af de indklagede er

påvist imellem på den ene side særoverenskomsterne og på den anden side

landsoverenskomsten med hensyn til en række forhold, gør ikke

landsoverenskomsten uanvendelig ved margarineproduktion. Der er tale om

forskellige goder efter de pågældende overenskomstregler, men det bevirker

ikke, at det er udelukket at bringe særoverenskomsterne til ophør ved simpel

opsigelse. Det kan gøre tilpasningsforhandlinger rimelige, således som det

også er tilbudt i det foreliggende tilfælde. Men dette har

Specialarbejderforbundet i Danmark i modsætning til andre forbund afvist. I

øvrigt er lighederne imellem særoverenskomster og landsoverenskomst mere

påfaldende end forskellighederne. Klagerne har herved henvist til, at de

nævnte overenskomster er normallønsoverenskomster i modsætning til den

tidligere Fællesoverenskomst - den nuværende Industriens overenskomst - der

er en minimallønsoverenskomst, at både særoverenskomster og landsoverenskomst

omfatter alt forefaldende ufaglært arbejde, og at opsigelsesterminen er den

1. april i modsætning til Industriens overenskomst. Overfor de indklagedes

betragtninger med hensyn til parternes intentioner for dækningsområdet ved

indgåelsen af organisationsoverenskomsten med Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening har klagerne anført, at der er tale om en overenskomst

indgået for en branche i udvikling, og at det klart må have indgået i

parternes fælles forudsætninger, at overenskomsten eventuelt kunne komme til

at omfatte noget andet end oprindeligt - herunder margarineproduktion. Den af

de indklagede påberåbte arbejdsretlige praksis angår andre spørgsmål og løser

ikke den foreliggende uoverensstemmelse. Sammenfattende har klagerne gjort

gældende, at der ikke er noget grundlag for, at Specialarbejderforbundet i

Danmark skulle stilles anderledes i den foreliggende situation end de andre

fagforbund, der har accepteret overenskomstskiftet.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at

betingelserne i Hovedaftalens § 7, stk. 2, for på grundlag af simpel

opsigelse at erstatte særoverenskomsterne med den landsdækkende

organisationsoverenskomst ikke er opfyldt, fordi der ikke er tale om samme

parter på arbejdstagersiden, og fordi landsoverenskomsten ikke har samme

faglige gyldighedsområde som særoverenskomsterne. Med hensyn til det faglige

gyldighedsområde har de indklagede anført, at organisationsoverenskomsten med

Mejeribrugets Arbejdsgivere aldrig har været tænkt som en overenskomst, der

skulle omfatte margarineproduktion. Tanken har været, at landsoverenskomsten

skulle omfatte egentlig mejeriproduktion, medens margarineproduktion var

omfattet af særoverenskomster for de enkelte margarineproducerende

virksomheder, med bestemmelser hentet fra den tidligere Fællesoverenskomst

for industrien. Parternes intentioner - da man indgik den landsdækkende

organisationsoverenskomst med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening - var

således, at denne overenskomst ikke skulle omfatte margarineproduktion, og

disse intentioner må også være bindende i dag, selvom tiden har gjort, at en

række virksomheder fra starten af 1990'erne er gået over til

margarineproduktion.

Med hensyn til de indklagedes anbringende om, at der ikke er tale om samme

part på arbejdstagerside, selvom Specialarbejderforbundet optræder både i

særoverenskomsterne og i den landsdækkende organisationsoverenskomst, har de

indklagede nærmere anført, at Specialarbejderforbundet i Danmark er opdelt i

fire grupper, der dækker hver sit område: GLS-gruppen (for gartneri, skov- og

landbrug), transportgruppen (chaufførerne), byggegruppen og fabriksgruppen.

Særoverenskomsterne for Defoma A/S og Van den Bergh Foods A/S er

fabriksoverenskomster, der hører ind under fabriksgruppen og intet har med

GLS-gruppen at gøre, hvorimod den landsdækkende organisationsoverenskomst med

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er indgået med Specialarbejderforbundet i

Danmark's GLS-gruppe. Fabriksgruppen vil således ikke have nogen overenskomst

med de omhandlede virksomheder, hvis landsoverenskomsten skal erstatte de

hidtidige særoverenskomster. Det er uden betydning, at andre forbund har

accepteret overenskomstskiftet, idet de andre forbund alle er parter i de

overenskomster, som klagerne vil erstatte særoverenskomsterne med. Det

fremgår af fremlagt korrespondance, at klagerne er klar over, at

Specialarbejderforbundet i Danmark er opdelt i de nævnte grupper. De

indklagede har i øvrigt særlig henvist til Arbejdsrettens domme i sag 92.297

(omtalt i Arbejdsretligt Tidsskrift 1993, side 90) og i sag 93.273 (omtalt i

Arbejdsretligt Tidsskrift 1994, side 47). Hvis klagerne får medhold, vil

konsekvensen blive, at det arbejdsområde, der hidtil har været omfattet af

særoverenskomsterne, vil blive fjernet fra fabriksgruppens område, og fra en

hovedaftale til en anden, og dette må føre til, at klagerne for at løse sig

fra særoverenskomsterne må iværksætte frigørelseskonflikt.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

Både særoverenskomster og landsoverenskomst er ifølge overenskomsternes

fremtræden indgået med Specialarbejderforbundet i Danmark, og det er ikke

overfor Arbejdsretten godt gjort, at det på nogen måde fra forbundets side er

præciseret, at det ikke var Specialarbejderforbundet i Danmark som sådan men

kun Specialarbejderforbundet i Danmark's fabriksgruppe, der skulle være part

i de omhandlede særoverenskomster. Det er heller ikke godtgjort, at

arbejdsgiverparten i øvrigt har haft grund til at formode, at en sådan

begrænsning med hensyn til partsforholdet var tilsigtet. Det kan som

ubestridt lægges til grund, at der på arbejdsgiversiden er identitet.

Herefter må klagerne have medhold i, at særoverenskomsterne må anses for at

have samme parter som landsoverenskomsten.

Med hensyn til overenskomsternes faglige gyldighedsområde kan det lægges

til grund, at både særoverenskomster og landsoverenskomst omfatter alt

forefaldende, ufaglært arbejde, og at landsoverenskomsten i hvert fald dækker

egentlig mejeriproduktion. Der fremgår endvidere af de fremlagte erklæringer

fra landbohøjskolens Mejeri- og levnedsmiddelinstitut og fra Mejerifagets

Lærlingeudvalg, at arbejdsprocesserne på mejeri- og margarinevirksomheder er

næsten identiske, og at den praktiske uddannelse i mejeristuddannelsen kan

gennemføres i virksomheder, der producerer margarine, og på samme vilkår, som

er gældende for andre virksomheder, som er autoriseret i henhold til

mælkeproduktloven. Herefter findes det ubetænkeligt at fastslå, at det

arbejde, der er omfattet af særoverenskomsterne med Dafoma A/S og Van den

Bergh Foods A/S, også er dækket af overenskomsten mellem Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark. Der er ikke af de

indklagede anført noget, der kan føre til et andet resultat.

Som følge af det anførte tager Arbejdsretten klagernes påstand til følge.

Thi kendes for ret

Indklagede Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes at anerkende, at

overenskomsterne mellem Defoma A/S og Specialarbejderforbundet i Danmark,

Sønderborg og mellem Van den Bergh Foods A/S og Specialarbejderforbundet i

Danmark Sønderborg og Vejen vedrørende fabrikkerne i Sønderborg og Vejen i

henhold til opsigelse af 23. december 1994 bortfalder pr. 31. marts 1995 og

pr. 1. april 1995 erstattes af overenskomsten mellem Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede,

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, betale

2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 75 ff., AD 93.273 (A 1994, s. 47)

Lignende dokumenter