Hovedaftalens § 7, stk. 2. Overenskomster erstattet af anden overenskomst i medfør af Hovedaftalens § 7, stk. 2 (* 1)(* 2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening for Defoma A/S og Van den Bergh Foods A/S (kontorchef Per Laurents) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Hornslet (retsformand), Thorkild E. Jensen, Allan Nielsen, Rosberg og Spang-Hanssen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Hovedaftalens § 7, stk. 2. Overenskomster
erstattet af anden overenskomst i medfør af Hovedaftalens § 7, stk. 2 (* 1)(*
2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening for Defoma A/S og Van den Bergh Foods A/S (kontorchef
Per Laurents) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet
i Danmark (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Arnold Hansen, Poul Flemming
Hansen, Hornslet (retsformand), Thorkild E. Jensen, Allan Nielsen, Rosberg og
Spang-Hanssen.
Under denne sag har Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
for Mejeribrugets Arbejdsgiverforeninger for Defoma A/S og Van den Bergh
Foods A/S nedlagt påstand om, at Specialarbejderforbundet i Danmark
tilpligtes at anerkende, at overenskomsterne mellem Defoma A/S og
Specialarbejderforbundet i Danmark, Sønderborg, og mellem Van den Bergh Foods
A/S og Specialarbejderforbundet i Danmark, Sønderborg og Vejen vedrørende
fabrikkerne i Sønderborg og Vejen i henhold til opsigelse af 23. december
1994 bortfalder pr. 31. marts 1995 og pr. 1. april 1995 erstattes af
overenskomsten mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagen drejer sig om, hvorvidt de klagende virksomheders særoverenskomster
med Specialarbejderforbundet i Danmark ved simpel opsigelse kan erstattes af
den landsdækkende organisationsoverenskomst mellem Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark, eller
særoverenskomsterne alene kan bortfalde ved forhandling eller
arbejdsstandsning i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalens § 2.
Parterne er enige om, at sagens afgørelse beror på, om overenskomsten mellem
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark kan
betragtes som indgået mellem samme parter som de hidtidige særoverenskomster,
og om landsoverenskomsten dækker samme arbejdsområde som særoverenskomsterne.
Klagerne er af den opfattelse, at begge spørgsmål må besvares bekræftende,
Læs alt
mens de indklagede er af den modsatte mening. Tvisten angående parternes
identitet skyldes, at særoverenskomsterne ifølge de indklagede vedrører
Specialarbejderforbundet i Danmark's fabriksgruppe, hvorimod
landsoverenskomsten henhører under Specialarbejderforbundet i Danmark's
GLS-gruppe, dvs. gruppen for Gartneri, Skov- og Landbrug. Med hensyn til
spørgsmålet om arbejdsopgaverne skyldes uoverensstemmelsen, at de indklagede
i modsætning til klagerne er af den opfattelse, at landsoverenskomsten ikke
omfatter virksomhedernes margarineproduktion men alene arbejdet på egentlige
mejerivirksomheder.
Om hændelsesforløbet er det oplyst, at virksomhederne Defoma A/S,
Sønderborg og Van den Berg Foods A/S, Margarinefabrikken i Sønderborg og
Centrallageret i Vejen, med virkning fra den 9. december 1994 blev henført
under Van den Bergh Foods A/S's medlemskab af Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening. På denne baggrund meddelte Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening ved breve af 23. december 1994 Specialarbejderforbundet
i Danmark og forbundets afdelinger i Vejen og Sønderborg, at de foreliggende
lokaloverenskomster ville bortfalde pr. 31. marts 1995, således at
virksomhederne pr. 1. april 1995 ville være dækket af Mejeribrugets
Arbejdsgiverforenings landsdækkende organisationsoverenskomst med
Specialarbejderforbundet i Danmark. En tilsvarende opsigelse af
lokaloverenskomsterne blev samme dag tilsendt Kvindeligt Arbejderforbund i
Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark, som alle svarede, at man i den anledning ønskede afholdt
møde med henblik på at tilpasse lokaloverenskomsterne til de landsdækkende
overenskomster indgået mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og de
pågældende forbund. Specialarbejderforbundet i Danmark meddelte derimod ved
en skrivelse af 2. januar 1995, at man ikke var enig i en overgang til den
landsdækkende organisationsoverenskomst pr. 1. april 1995, at man ville
fastholde de eksisterende lokaloverenskomster, og at brevet skulle betragtes
som første strejkevarsel, såfremt arbejdsgiverforeningen ikke var enig i
forbundets synspunkter. Efter protest overfor Landsorganisationen i Danmark
imod strejkevarslet, blev dette på fællesmøde den 11. januar 1995 trukket
tilbage, og ved skrivelse af 16. januar 1995 meddelte Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening Specialarbejderforbundet i Danmark, at
lokaloverenskomsterne pr. 1. april 1995 ville kunne erstattes af den
landsdækkende overenskomst, og at virksomhederne i øvrigt var indstillet på
at optage forhandlinger omkring en tilpasning af de eksisterende løn- og
ansættelsesvilkår til den landsdækkende overenskomst. Denne henvendelse
afvistes af Specialarbejderforbundet i Danmark ved en skrivelse af 20. januar
1995, hvori det hedder:
»Det er stadigvæk forbundets opfattelse, at ønsker man sig frigjort
for en overenskomst, kan det ske på 2 måder. Enten ved at man konflikter sig
fri af den - eller at der sker en aftale mellem parterne.
Vi har forstået på Deres brev, at De indbyder til en forhandling, men dog
er af den opfattelse, at uanset hvad den forhandling munder ud i, sker der et
overenskomstskift. Vi forbeholder os derfor at indbringe sagen for
Arbejdsretten i det omfang, man ikke følger overenskomsten indgået mellem
vores Sønderborg og Vejen afdelinger og ovennævnte virksomhed.«
I et protokollat vedrørende endnu et fællesmøde, der på den baggrund blev
afholdt den 1. februar 1995, er anført følgende om parternes synspunkter:
»Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at de opsagte
virksomhedsoverenskomster indgået med SID's lokale afdelinger i henholdsvis
Sønderborg og Vejen for de 2 ovennævnte virksomheder - pr. 1. april 1995 -
kunne erstattes af overenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Danmark
og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, jfr. Hovedaftalens § 7, stk. 2, idet
virksomhederne i december 1994 var blevet optaget som medlem af Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening, der havde en landsdækkende organisationsoverenskomst
med Specialarbejderforbundet i Danmark.
Fra lønmodtagerside gjorde man gældende, at overenskomsterne mellem Defoma
A/S og SID Sønderborg og mellem Van den Bergh Foods A/S og SID Sønderborg og
Vejen fortsat består, jfr. Hovedaftalens § 7, stk. 2, og alene kan bortfalde
ved forhandling eller arbejdsstandsning i overensstemmelse med reglerne i
Hovedaftalens § 2, fordi overenskomsten mellem Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark ikke kan betragtes
som værende indgået mellem samme parter som de nuværende overenskomster, og
fordi overenskomsten mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og
Specialarbejderforbundet heller ikke dækker samme arbejdsområder, idet der er
tradition for, at arbejdsområdet er dækket af en industrioverenskomst.
Enighed kunne ikke opnås, hvorimod parterne var enige om, at
arbejdsgiversiden - hurtigst muligt - indbringer sagen for Arbejdsretten med
henblik på en snarlig retlig afgørelse af dette spørgsmål.
Parterne aftalte endvidere, at strejkevarsler tidligst kan afgives, når
Arbejdsrettens afgørelse i sagen foreligger, og at de opsagte overenskomster
fortsætter - også ud over den 1. april 1995 - og indtil Arbejdsrettens
afgørelse foreligger.«
Det fremgår af sagen, at den ene af de hidtil gældende lokaloverenskomster
er indgået mellem Van den Bergh Foods A/S og Specialarbejderforbundet i
Danmark, Sønderborg og Vejen vedrørende fabrikkerne i Sønderborg og Vejen,
mens den anden overenskomst er indgået mellem A/S Defoma og
Specialarbejderforbundet i Danmark, Sønderborg, og omfatter medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark, der er beskæftiget på Defoma, Nørrebro 3,
Sønderborg. Om begge overenskomsters gyldighedsområde hedder det, at de
omfatter alt forefaldende arbejde i det omfang, der i øjeblikket er gældende.
Der er enighed om, at også den landsdækkende organisationsoverenskomst, som
ifølge klagerne skal erstatte særoverenskomsterne, dækker forefaldende
ufaglært arbejde. Landsoverenskomstens titel er »Overenskomst for
ikke-faglærte arbejdere, der er medlemmer af SPECIALARBEJDERFORBUNDET, og som
er beskæftiget på virksomheder, der er medlemmer af MEJERIBRUGETS
ARBEJDSGIVERFORENING.« Både særoverenskomsterne og landsoverenskomsten
er normallønsoverenskomster, der fornyes pr. 1. april. Der er imidlertid
enighed mellem parterne om, at virksomhedsoverenskomsterne for Defoma A/S og
Van den Bergh Foods A/S - som det også fremgår af to skrivelser af 21.
oktober 1980 og af 10. december 1982 vedrørende forhandlingsregler for de
kommende overenskomstforhandlinger henholdsvis 1980/81 og 1981/83 - i vidt
omfang indeholder bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, der enten stammer
fra den tidligere Fællesoverenskomst mellem Industrifagene og Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark/Specialarbejderforbundet i Danmark, eller er aftalt
med inspiration i overenskomstfornyelsen for industriens områder.
Til belysning af spørgsmålet om, hvorvidt overenskomsten mellem
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark
dækker samme arbejdsområde som de hidtidige virksomhedsoverenskomster, har
klagerne fremlagt en udtalelse af 24. februar 1995 fra lektor i
mejeriteknologi ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Mejeri- og
levnedsmiddelinstituttet, J. Ryhmer Kristiansen, om produktion af smør og
margarine. Det hedder i denne udtalelse:
»Med udstedelsen af lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk,
mælkeprodukter og margarine mv og de i medfør af denne lov udstedte
bekendtgørelser blev smør, blandingsprodukter og margarine underkastet de
samme lovgivningsmæssige krav (hygiejniske krav, deklarationer, tilsætninger,
mærkninger, vandindhold mv).
Herefter har mejerivirksomhederne i meget stort omfang fremstillet
blandingsprodukter som f.eks. Kærgaarden, Guldkorn, Kløverblomst m.fl. og de
anvendte processer er herved næsten blevet identiske med
margarinefremstillingsprocesserne.
Både mejeri- og margarinevirksomhederne arbejder således med vand i olie
emulsioner, tilsætning af emulgatorer, en vandfase bestående af syrnet
skummetmælk med højt aromaindhold (indirekte biologisk syrning),
rørkølesystem, æltemaskine, et fuldstændigt identisk pakkesystem mv.
Endvidere skal såvel smør som blandingsprodukter og margarine gennemgå en
hærdning inden salg til forbrugerne kan finde sted.
Konklusionen må derfor blive, at arbejdsprocesserne på mejeri og
margarinevirksomhederne er næsten identiske. Forskellen ligger i
råstofudvindingen. Oftest foregår udvindingen af plante- og fiskeolierne dog
uden for margarinefabrikken på en speciel oliefabrik, hvorimod mælkefedtet
udvindes på mejerivirksomheden.
Sluttelig skal nævnes, at produktion af smør og blandingsprodukter er mere
identisk med margarineproduktion end mejeriindustriens øvrige
produktionsgrene som osteproduktion, mælkekonserves, iskrem mv.«
Endvidere har Mejerifagets Lærlingeudvalg til brug for sagen afgivet
følgende erklæring af 3. april 1995:
»På given foranledning skal det herved oplyses, at Mejerifagets
Lærlingeudvalg har fastsat følgende regler for godkendelse af
praktikvirksomheder i mejeristuddannelsen:
»For at en virksomhed kan godkendes som praktiksted i uddannelsen,
kræves det, at virksomheden er autoriseret i henhold til lov nr. 342 af 14.
maj 1992, om mælk, mælkeprodukter, margarine mv. (mælkeproduktloven), og at
virksomheden tilvirker enten ost, smør, blandingsprodukter, mælkekonserves,
kasein, kaseinater, konsumis m.m, desserter m.m., konsummælkprodukter eller
margarine.«
Som det fremgår af de fastsatte regler for godkendelse af praktiksteder,
er der således åbnet mulighed for, at den praktiske uddannelse i
mejeristuddannelsen kan gennemføres i virksomheder, der producerer margarine,
og på samme vilkår, som er gældende for andre virksomheder som er autoriseret
i henhold til mælkeproduktloven.'
Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at en arbejdsgiver, der
allerede er bundet af en kollektiv overenskomst, og som indmelder sig i en
arbejdsgiverorganisation, forbliver bundet af sin særoverenskomst, indtil den
bringes til ophør ved opsigelse. Først herefter bliver han omfattet af
organisationsoverenskomsten. Hvis det arbejde, der udføres i virksomheden, er
omfattet af organisationsoverenskomstens faglige gyldighedsområde, bliver han
til gengæld frigjort for sin særoverenskomst ved »simpel
opsigelse«, dvs. uden »frigørelseskonflikt«, jf. Hovedaftalens
§ 7, stk. 2, og Per Jacobsen i Kollektiv Arbejdsret, 5. udgave (1994), side
96 f. I overensstemmelse hermed er det klagernes opfattelse, at de hidtidige
virksomhedsoverenskomster i denne sag ved virksomhedernes indtræden i
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og opsigelsen pr. 31. marts 1995 pr. 1.
april 1995 er erstattet af Mejeribrugets Arbejdsgiverforenings landsdækkende
overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark. Med hensyn til
spørgsmålet om identiteten mellem overenskomstparterne er det ubestridt, at
der på arbejdsgiverside er identitet. For så vidt angår parterne på
arbejdstagerside er det klagernes opfattelse, at Specialarbejderforbundet i
Danmark er part både i de hidtidige særoverenskomster og i den landsdækkende
overenskomst med Meje ribrugets Arbejdsgiverforening. Det er i den
forbindelse underordnet for arbejdsgiverparten, under hvilken gruppe i
Specialarbejderforbundet i Danmark de pågældende overenskomster ifølge
Specialarbejderforbundet i Danmark's interne arbejdsfordeling henhører. Det
er under alle omstændigheder samme forbund, og den landsdækkende
organisationsoverenskomst henviser da i sin overskrift også til
Specialarbejderforbundet i Danmark som sådan og ikke til en bestemt gruppe
under Specialarbejderforbundet i Danmark.
Med hensyn til spørgsmålet om arbejdsområdet henholdsvis for
særoverenskomsterne og for den landsdækkende organisationsoverenskomst har
klagerne anført, at der ikke som hævdet af de indklagede kan siges at være
tradition for en industrioverenskomst for det omhandlede arbejde, selvom
mange bestemmelser stammer fra den tidligere Fællesoverenskomst for
industrifagene. Der er derimod tradition for, at arbejdsopgaverne er omfattet
af særoverenskomster. Dette er imidlertid retligt set uden betydning.
Afgørende er derimod, at den landsdækkende organisationsoverenskomst
ubestridt dækker smørproduktion, og at arbejdsprocesserne praktisk talt er de
samme. Både særoverenskomsterne og den landsdækkende
organisationsoverenskomst omfatter alt forefaldende ufaglært arbejde, jf. Per
Jacobsen, anførte sted side 165, og de forskelle, der af de indklagede er
påvist imellem på den ene side særoverenskomsterne og på den anden side
landsoverenskomsten med hensyn til en række forhold, gør ikke
landsoverenskomsten uanvendelig ved margarineproduktion. Der er tale om
forskellige goder efter de pågældende overenskomstregler, men det bevirker
ikke, at det er udelukket at bringe særoverenskomsterne til ophør ved simpel
opsigelse. Det kan gøre tilpasningsforhandlinger rimelige, således som det
også er tilbudt i det foreliggende tilfælde. Men dette har
Specialarbejderforbundet i Danmark i modsætning til andre forbund afvist. I
øvrigt er lighederne imellem særoverenskomster og landsoverenskomst mere
påfaldende end forskellighederne. Klagerne har herved henvist til, at de
nævnte overenskomster er normallønsoverenskomster i modsætning til den
tidligere Fællesoverenskomst - den nuværende Industriens overenskomst - der
er en minimallønsoverenskomst, at både særoverenskomster og landsoverenskomst
omfatter alt forefaldende ufaglært arbejde, og at opsigelsesterminen er den
1. april i modsætning til Industriens overenskomst. Overfor de indklagedes
betragtninger med hensyn til parternes intentioner for dækningsområdet ved
indgåelsen af organisationsoverenskomsten med Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening har klagerne anført, at der er tale om en overenskomst
indgået for en branche i udvikling, og at det klart må have indgået i
parternes fælles forudsætninger, at overenskomsten eventuelt kunne komme til
at omfatte noget andet end oprindeligt - herunder margarineproduktion. Den af
de indklagede påberåbte arbejdsretlige praksis angår andre spørgsmål og løser
ikke den foreliggende uoverensstemmelse. Sammenfattende har klagerne gjort
gældende, at der ikke er noget grundlag for, at Specialarbejderforbundet i
Danmark skulle stilles anderledes i den foreliggende situation end de andre
fagforbund, der har accepteret overenskomstskiftet.
De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at
betingelserne i Hovedaftalens § 7, stk. 2, for på grundlag af simpel
opsigelse at erstatte særoverenskomsterne med den landsdækkende
organisationsoverenskomst ikke er opfyldt, fordi der ikke er tale om samme
parter på arbejdstagersiden, og fordi landsoverenskomsten ikke har samme
faglige gyldighedsområde som særoverenskomsterne. Med hensyn til det faglige
gyldighedsområde har de indklagede anført, at organisationsoverenskomsten med
Mejeribrugets Arbejdsgivere aldrig har været tænkt som en overenskomst, der
skulle omfatte margarineproduktion. Tanken har været, at landsoverenskomsten
skulle omfatte egentlig mejeriproduktion, medens margarineproduktion var
omfattet af særoverenskomster for de enkelte margarineproducerende
virksomheder, med bestemmelser hentet fra den tidligere Fællesoverenskomst
for industrien. Parternes intentioner - da man indgik den landsdækkende
organisationsoverenskomst med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening - var
således, at denne overenskomst ikke skulle omfatte margarineproduktion, og
disse intentioner må også være bindende i dag, selvom tiden har gjort, at en
række virksomheder fra starten af 1990'erne er gået over til
margarineproduktion.
Med hensyn til de indklagedes anbringende om, at der ikke er tale om samme
part på arbejdstagerside, selvom Specialarbejderforbundet optræder både i
særoverenskomsterne og i den landsdækkende organisationsoverenskomst, har de
indklagede nærmere anført, at Specialarbejderforbundet i Danmark er opdelt i
fire grupper, der dækker hver sit område: GLS-gruppen (for gartneri, skov- og
landbrug), transportgruppen (chaufførerne), byggegruppen og fabriksgruppen.
Særoverenskomsterne for Defoma A/S og Van den Bergh Foods A/S er
fabriksoverenskomster, der hører ind under fabriksgruppen og intet har med
GLS-gruppen at gøre, hvorimod den landsdækkende organisationsoverenskomst med
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er indgået med Specialarbejderforbundet i
Danmark's GLS-gruppe. Fabriksgruppen vil således ikke have nogen overenskomst
med de omhandlede virksomheder, hvis landsoverenskomsten skal erstatte de
hidtidige særoverenskomster. Det er uden betydning, at andre forbund har
accepteret overenskomstskiftet, idet de andre forbund alle er parter i de
overenskomster, som klagerne vil erstatte særoverenskomsterne med. Det
fremgår af fremlagt korrespondance, at klagerne er klar over, at
Specialarbejderforbundet i Danmark er opdelt i de nævnte grupper. De
indklagede har i øvrigt særlig henvist til Arbejdsrettens domme i sag 92.297
(omtalt i Arbejdsretligt Tidsskrift 1993, side 90) og i sag 93.273 (omtalt i
Arbejdsretligt Tidsskrift 1994, side 47). Hvis klagerne får medhold, vil
konsekvensen blive, at det arbejdsområde, der hidtil har været omfattet af
særoverenskomsterne, vil blive fjernet fra fabriksgruppens område, og fra en
hovedaftale til en anden, og dette må føre til, at klagerne for at løse sig
fra særoverenskomsterne må iværksætte frigørelseskonflikt.
ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE
Både særoverenskomster og landsoverenskomst er ifølge overenskomsternes
fremtræden indgået med Specialarbejderforbundet i Danmark, og det er ikke
overfor Arbejdsretten godt gjort, at det på nogen måde fra forbundets side er
præciseret, at det ikke var Specialarbejderforbundet i Danmark som sådan men
kun Specialarbejderforbundet i Danmark's fabriksgruppe, der skulle være part
i de omhandlede særoverenskomster. Det er heller ikke godtgjort, at
arbejdsgiverparten i øvrigt har haft grund til at formode, at en sådan
begrænsning med hensyn til partsforholdet var tilsigtet. Det kan som
ubestridt lægges til grund, at der på arbejdsgiversiden er identitet.
Herefter må klagerne have medhold i, at særoverenskomsterne må anses for at
have samme parter som landsoverenskomsten.
Med hensyn til overenskomsternes faglige gyldighedsområde kan det lægges
til grund, at både særoverenskomster og landsoverenskomst omfatter alt
forefaldende, ufaglært arbejde, og at landsoverenskomsten i hvert fald dækker
egentlig mejeriproduktion. Der fremgår endvidere af de fremlagte erklæringer
fra landbohøjskolens Mejeri- og levnedsmiddelinstitut og fra Mejerifagets
Lærlingeudvalg, at arbejdsprocesserne på mejeri- og margarinevirksomheder er
næsten identiske, og at den praktiske uddannelse i mejeristuddannelsen kan
gennemføres i virksomheder, der producerer margarine, og på samme vilkår, som
er gældende for andre virksomheder, som er autoriseret i henhold til
mælkeproduktloven. Herefter findes det ubetænkeligt at fastslå, at det
arbejde, der er omfattet af særoverenskomsterne med Dafoma A/S og Van den
Bergh Foods A/S, også er dækket af overenskomsten mellem Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark. Der er ikke af de
indklagede anført noget, der kan føre til et andet resultat.
Som følge af det anførte tager Arbejdsretten klagernes påstand til følge.
Thi kendes for ret
Indklagede Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtes at anerkende, at
overenskomsterne mellem Defoma A/S og Specialarbejderforbundet i Danmark,
Sønderborg og mellem Van den Bergh Foods A/S og Specialarbejderforbundet i
Danmark Sønderborg og Vejen vedrørende fabrikkerne i Sønderborg og Vejen i
henhold til opsigelse af 23. december 1994 bortfalder pr. 31. marts 1995 og
pr. 1. april 1995 erstattes af overenskomsten mellem Mejeribrugets
Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark.
I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede,
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, betale
2.000 kr.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s. 75 ff., AD 93.273 (A 1994, s. 47)
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Chriscoating A/S, Kongevejen 40, 2840 Holte (advokat Peter Prochownik). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Knap, Lind, Allan Nielsen, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Fuldmagt. Kollektiv overenskomst 1. Særoverenskomst. Funktionær i et aktieselskab havde ikke stillingsfuldmagt til at indgå kollektiv overenskomst.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Maersk Air I/S (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Erik Jensen, Mads Kofod, Maabjerg, Niklasson, Riis (retsformand) og Spang-Hanssen. Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Organisationsansvar 4.2. Særoverenskomst. Ændring af arbejdsgivers administration af lokalaftales bestemmelser om feriebetaling stred ikke imod lokalaftalen og var derfor ikke overenskomststridig.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsproces i øvrigt Temponedsættelse. Temponedsættelse ikke godtgjort. (* 1) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Bording Formulartryk A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Niklasson, Riis (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Sympatikonflikt Sympatikonflikt fundet lovlig.(* 1) (* 2) Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening for VEKOFA/ME (kontorchef Per Laurents) mod Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Morten Ulrich). Retsinformation · 24. september 1997