Arbejdsvægring. Bod 1.1., 1.3., 2.2.2. Eksklusivaftale. Systematisk aktion.(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Skagen Lossekompagni ApS, Skagen (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Evelyn Jørgensen) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Pors, Rosberg, Sløk, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Arbejdsvægring. Bod 1.1., 1.3., 2.2.2.
Eksklusivaftale. Systematisk aktion.(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for
Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Skagen
Lossekompagni ApS, Skagen (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af
dette forbund (konsulent Evelyn Jørgensen) Dommere: Arnold Hansen, Otto
Hansen, Pors, Rosberg, Sløk, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand).
Da overenskomsten ikke kunne forstås således, at at der skulle være pligt
for fiskeskipperne til - mod eget ønske - at benytte lastoptagere ved alle
losninger fandt Arbejdsretten det ikke godtgjort, at der var begået
overenskomstbrud ved, at fiskeskippere i en række tilfælde havde undladt at
benytte lastoptagere.
Denne sag angår dels spørgsmålet om bod i anledning af, at de indklagede
arbejdstagere i juli og september 1993 etablerede overenskomststridige
arbejdsvægringer hos Skagen Lossekompagni ApS, dels spørgsmålet, om dette
selskab har begået overenskomstbrud i anledning af, at der ikke i alle
tilfælde er anvendt lastoptagere ved losning af fiskekutterne i Skagen havn.
PÅSTANDE
Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel
Transport og Service for Skagen Lossekompagni A/S, Skagen, har nedlagt
påstand om, at de indklagede arbejdstagere til Dansk Arbejdsgiverforening
skal betale en efter rettens skøn fastsat bod for deltagelse i
arbejdsvægringer den 9. og 15. juli 1993 og den 2. september 1993.
De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet
i Danmark, for et antal medlemmer af dette forbund, har påstået frifindelse,
subsidiært mod betaling af en mild bod, og har desuden nedlagt følgende
selvstændige påstande:
»Skagen Lossekompagni ApS tilpligtes for overenskomstbrud samt for
overenskomststridig lock-out af et antal af forbundets medlemmer at betale en
efter rettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark
Læs alt
indeholdende mistet indtjening for lastoptagere fra Skagen Losseklub.
Efterbetalingens størrelse henskydes eventuel til sædvanlig fagretlig
behandling.
Indklagede Foreningen af Arbejdsgivere i Skagen og Omegn tilpligtes for
meddelagtighed i overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod
til Specialarbejderforbundet i Danmark.«
SAGSFREMSTILLING
1. Losning af konsum- og industrifisk på Skagen havn var indtil 1986
reguleret ved en overenskomst mellem Skagen Skipperforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling. Ifølge overenskomsten
var arbejdet tilrettelagt således, at sjakkene selv traf aftale med skipperne
på de enkelte fartøjer om losning. I anledning af opstilling af det første
pumpeanlæg blev der den 6. maj 1986 indgået et protokollat af 6. maj 1986
mellem Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling, og henholdsvis
Skagen Skipperforening og Fiskernes Fiskeindustri. I protokollatet hed det
blandt andet:
»Der har dags dato været afholdt forhandlingsmøde mellem Skagen
Skipperforening. - SID, Skagen afd samt Fiskernes Fiskeindustri for
fastsættelse af akkordsatser for oplosning af industrifisk ved pumpeanlæg.
Parterne kunne ikke nå til enighed om taksten.
Der er dog mellem parterne enighed om, at der prøvelosses på flg.
betingelser:
Bør anvendes 6 mand til opgaverne, og der udbetales a/conto kr. 150,- pr.
time pr. mand.
Når den endelige takst er færdigbehandlet/forhandlet, efterreguleres
betalingen i forhold til den nye takst, samt i.h.t. hovedoverenskomsten, hvad
angår starttidspunkt.
Såfremt enighed opnås omkring foranstående er parterne enige om, at der
fremover skal benyttes lastoptagere fra Losseklubben ved landing af samtlige
skibe, både ved kran og pumpe.
De aftaler der lokalt er truffet mellem sjak og skipper omfattes ikke
heraf.«
I 1986 stiftedes Skagen Lossekompagni ApS af Skagen Skipperforening (nu
Skagenfiskernes Producentorganisation), Skagen Truck-Service (delvist ejet af
Skagen Fiskeriforening), Kurt Larsens Truck Firma (nu Truckkompagny Skagen)
og Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.A. (100% ejet af Skagenfiskernes
Producentorganisation). Efter stiftelsen har skipperne tilmeldt deres last
til selskabet, som kontakter lastoptagerne og aflønner disse for arbejdet.
Ved stiftelsen indtrådte Skagen Lossekompagni ApS i den hidtidige
overenskomst mellem Skagen Skipperforening og Specialarbejderforbundet i
Danmark, Skagen. I et protokollat herom af 13. december 1986 hed det blandt
andet:
»Når Skagen Lossekompagni ApS starter sit virke, tiltræder kompagniet
den overenskomst der gælder for optagning af industrifisk ved kranpåfyldning
af kassefisk fra last, optagning af rejer og hummer i kasser - samt sortering
af sild og makrel og industrifisk m.v., som er indgået mellem Skagen
Skipperforening og SiD Skagen afd. om dette arbejde.
Endvidere tiltræder kompagniet protokollat af 20/9-1985, forsåvidt angår
tilmeldepligt.
Endvidere er parterne enige om, at bestående lokalaftaler og kotumer ikke
må forringes ved kompagniets overtagelse af overenskomsten.
Eventuelle nyansættelser eller omorganisering af arbejdet, sker efter
forhandling mellem kompagniet og Losseklubben.«
I overenskomsten for 1987-1991 mellem Foreningen af Arbejdsgivere i Skagen
og Omegn og Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling for arbejdere
beskæftiget hos Skagen Lossekompagni ApS hed det i § 14 om nye
arbejdsmetoder:
»Ved ændrede arbejdsmetoder eller nye arbejder, skal der afholdes
møde til drøftelse af de opståede forhold.«
Overenskomstens § 16 lød således:
»Parterne er enige om, at der skal foregå et kollektivt samarbejde
ved optagning af fisk, idet det anføres, at såfremt et hidtil anvendt
lossesjak på grund af særligt presserende arbejde ikke er i stand til at
udføre nyt arbejde på anden fiskekutter, er andre sjak, der ikke har været i
direkte arbejde, foranlediget til efter opfordring enten fra fiskeskipperen
eller fra losseklubben (afdelingen), at overtage sådant arbejde. Dette
medfører ikke fortsat kontakt mellem pågældende sjak og kutteren ud over den
enkelte arbejdsfunktion.«
I overenskomstens § 17 hed det:
»Skagen Lossekompagni ApS og SiD, Skagen afdeling, er enige om, at
man fuldt ud vil tilstræbe at alle fiskekuttere, der lander i Skagen havn,
anvender mandskab blandt de personer, som normalt udfører
lastoptagningsarbejde.«
Ifølge første afsnit i § 18 om organisationsforhold skulle der kun
anvendes medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling,
der har været tilmeldt kommunen i et helt år.
I tiden efter stiftelsen af Skagen Lossekompagni ApS begyndte de enkelte
fiskekuttere i stigende omfang at losse lasterne ved hjælp af pumper, således
at der kun helt eller delvist blev anvendt lastoptagere ved losningerne. I
forbindelse med en uoverensstemmelse, opstået i januar 1992, hvor det antagne
sjak alene skulle optage 700 kasser konsumsild fra skibet Latho, mens 50 tons
løst lastet konsumfisk blev oplosset af besætningen ved hjælp af pumpe, blev
der den 28. marts 1993 afsagt en voldgiftskendelse. Under sagen havde
Specialarbejderforbundet i Danmark nedlagt påstand om, at Skagen
Lossekompagni ApS skulle anerkende, at der skulle anvendes lastoptagere til
oplosning af hele laster af konsumsild, herunder ved delvis pumpelosning.
Forbundet gjorde gældende, at overenskomstbestemmelserne i §§ 14, 17 og 18
var blevet brudt, og til støtte herfor blev der under voldgiftssagen bl.a.
fremlagt en skrivelse af 20. november 1987 fra Skagen Lossekompagni til
Strandby Fiskeriforening, hvori det hed:
»Vi tillader os hermed at fremsende følgende regler mellem Skagen
Lossekompagni og Losseklubben i Skagen:
Losning indtil 100 kasser kan foretages af skibet selv. Losning over 100
kasser foretages af lossekompagniet. Disse regler gælder både for
industrifisk og konsumfisk.
Ønsker man ar bruge lossekompagniet, er man derfor nødt til at følge disse
regler. Foretager Strandby-kutterne selv deres losning over 100 kasser, vil
vi fremover ikke kunne stille lastfolk til rådighed til dem mere.
NB: Priserne for optagning af fisk i Skagen er baseret på både gode og
dårlige laster.
Prislister følger.«
I sin opmandskendelse af 28. marts 1993 udtalte opmanden bl.a.:
»Efter overenskomsten er udgangspunktet, at lastoptagerne håndterer
hele lasten, og sker der en opdeling, vil der derfor samtidig kunne indtræde
en forrykkelse af overenskomstens prissætninger, jf. herved også
lossekompagniets skrivelse af 20. november 1987 til Strandby Fiskeriforening.
Imidlertid findes det overvejende betænkeligt at fastslå, at lastoptagerne
har et umiddelbart krav på at foretage hele losningen af Latho, navnlig fordi
de anvendte losningsformer er klart forskellige, og for så vidt angår
løsfiskene ligger tæt på notbådens pumpelosning.
Derimod findes Skagen Lossekompagni at burde have foranlediget
forhandlinger efter overenskomstens § 14 om de ændrede arbejdsfunktioner på
Latho, og opmanden henviser herved til det meget vide ordvalg, der anvendes i
§ 14, og det fortolk ningsbidrag, som ligger i protokollatet af 13. december
1986, hvor der tales om omorganisering af arbejdet.
Skagen Lossekompagni ApS frifindes derfor for forbundets påstand, men
burde have optaget forhandlinger efter overenskomstens § 14.«
I sommermånederne 1993 forhandledes ny overenskomst mellem Foreningen af
Arbejdsgivere i Skagen og Omegn og Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen
afdeling, og den 1. august 1993 blev overenskomsten indgået for perioden fra
1. august 1993 til 1. marts 1995. I overenskomsten hedder det bl.a.:
»Overenskomsten er gældende fra den 1. Aug. 1993 og gælder for
optagning af industrifisk til kran og pumper, påfyldning og optagning af
kassefisk fra last, containere fra last, optagning af løs konsumfisk m/pumpe,
optagning af rejer og hummer i kasser m.m. samt sortering af sild, makrel og
industrifisk (foderfisk)
§1 OPTAGNING AF INDUSTRIFISK TIL KRAN OG PUMPE
For optagning af industrifisk til kran og pumpe gælder følgende pris og
tonnagetabel: ......
Der har den 18. Marts 1987 været afholdt møde mellem firmaet
»Fiskernes Fiskeindustri amba« og SiD Skagen afd. angående fremmed
skibes landinger ved firmaets fabrik i Skagen.
Parterne enedes om følgende.
Ved alle fremmed skibes landinger (Notlandinger) hos fabrikken
»Fiskernes Fiskeindustri amba« skal der ved hver last bruges
lastfolk fra Skagen Losseklub.
Der skal bruges lastfolk ved både laster af Lodde såvel som blåhvilling.
Ved en forhandling den 9. April 1987 tiltrådte Skagen Lossekompagni ApS
ovennævnte idet det stadfæstedes at parterne er enige om, at der skal bruges
lastoptagere til alle skibe i henhold til ovennævnte.
Ovennævnte forhandlinger er under henvisning til protokolater af samme
datoer, en del af overenskomsten jfr. protokolat af den 1. Februar 1989
indgået i København mellem overenskomstparterne.'
Under den forhandling den 9. april 1987, som der er henvist til i
overenskomsten, blev der indgået et protokollat, hvori det bl.a. hedder
»Protokollat
Der har d.d. været afholdt forhandlingsmøde mellem »Skagen
Lossekompagni ApS« og SiD Skagen afd, angående fastsættelse af
akkordtakst for sugelosning ved optagning af industrifisk, enedes parterne om
følgende:
1) Taksten ansættes til 11,00 kr. pr. tusinde pund.
2) Aftalen er i alle henseender underkastet overenskomsten, med ændringer,
indgået mellem »Skagen Lossekompagni ApS« og SiD Skagen afd, og
indsættes i overenskomsten.
3) Desuden er parterne enige om, at der skal bruges lastoptagere til alle
skibe, i henhold til det indgåede protokollat mellem »Fiskernes
Fiskeindustri a.m.b.a., og SiD Skagen afd.
4) Pumper bruges til samtlige landinger, men hvis der på samme tid er to
skibe kan kran også bruges.«
Det protokollat mellem Fiskernes Fiskeindustri a.m.b.a og SiD, Skagen
afdeling, som der blev henvist til i protokollatets punkt 3 var blevet
indgået den 10. marts 1987. I dette protokollat hed det:
»Der har d.d. været afholdt møde mellem firmaet »Fiskernes
Fiskeindustri a.m.b.a.« og SiD Skagen afd. angående fremmed skibes
landinger ved firmaets fabrik i Skagen.
Parterne enedes om følgende:
Ved alle fremmed skibes landinger (Notlandinger) hos fabrikken
»Fiskernes Fiskeindustri a.m.b.a.«, skal der ved hver last bruges
lastfolk fra Skagen Losseklub.
Der skal bruges lastfolk ved både laster af Lodde, såvel som blåhvilling.
De takster der er gældende i overenskomsten mellem Skagen Lossekompagni og
SiD Skagen afd., er gældende i forholdet.
Denne aftale kan opsiges og forhandles efter samme ret ningslinier som
overenskomsten mellem Skagen Lossekompagni og SiD Skagen afd.'
I overenskomstens § 3, der har overskriften »OPTAGNING AF
KONSUMFISK«, er anført betalingen for optagning af konsumfisk i kasser,
containere og løs fisk med pumpe, og i de to sidste afsnit i bestemmelsen
hedder det:
»Ovennævnte priser er under forudsætning af, at lastoptagerne
oplosser hele lasten, idet prisfastsættelsen er baseret herpå.
Hvis lastoptagerne kun tager en del af lasten hæves kasseprisen til kr.
3,89 pr. kasse og kr. 70,02 pr. containere.«
Overenskomstens § 18 om kollektivt samarbejde, § 19 om brug af lastfolk og
§ 20 om organisationsforhold svarer til §§ 16, 17 og 18 i den forudgående
overenskomst.
Den 1. august 1993 udsendte Skagen Lossekompagni ApS og
Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling, en fællesskrivelse til
skippere og besætninger vedrørende oplosning af industrifisk. I skrivelsen
hed det bl.a.:
»Som det er jer bekendt, forhandles der overenskomst hvert andet år.
Skagen Lossekompagni ApS, Lastoptagerklubben og SID Skagen afd. har været
samlet, for at forhandle overenskomsten for oplosning af industrifisk og
konsumfisk.
Da alle parter erkendte, at vore hovederhverv er i dyb krise, enedes man
om at lave en overenskomst der tog højde for alle parters problemer så godt
det nu er muligt, idet vi naturligvis ikke kan løse problemerne alene ved
overenskomstforhandlingerne.
Vi blev som en konsekvens af ovennævnte enige om følgende:
Uændret priser i denne overenskomstperiode, det vil sige ingen
lønstigninger i de næste to år. Samtidig blev vi enige om, at oplosningen af
al industrifisk skulle ske jfr. AT- meddelelse nr. 4.04.12.
Skagen Lossekompagni ApS vil altid overholde AT-meddelelsens krav, og
råder over det foreskrevne sikkerhedsudstyr.
Det er vores helt klare opfattelse, at overholdelse af AT- meddelelsens
krav og overholdelse af sikkerheden kun kan ske ved brug af lastoptagere idet
de har den fornødne uddannelse og instruktion, samt har de krævede sikkerheds
og velfærdsforanstaltninger.
Der gøres opmærksom på, at overtrædelse af AT-meddelelsen kan medføre at
Arbejdstilsynet rejser tiltale mod overtræderne.
Vi vedlægger til jeres orientering prisliste og AT-meddelelsen.«
2. Den 9. juni 1993 kl. 04.30 etablerede medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark i Skagen Havn arbejdsvægring over for
Skagen Lossekompagni. Sagen blev behandlet på et fællesmøde den 12. juli
1993, hvor man fra arbejdstagerside erkendte, at arbejdsvægringen var
overenskomststridig, og gav tilsagn om at pålægge de implicerede
arbejdstagere at holde arbejdet normaliseret. Samtidig henviste
arbejdstagersiden dog til opmandskendelsen af 28. marts 1993 og fremhævede,
at parterne havde en forhandlingsforpligtelse, som man fandt ikke havde været
opfyldt fra arbejdsgiverside. Den 15. juli 1993 kl. 05.00 blev der på ny
etableret arbejdsvægring, hvorefter Dansk Arbejdsgiverforening, der anså
arbejdsvægringerne for at være et led i en systematisk aktion, indbragte
sagen for Arbejdsretten ved klageskrift af 20. juli 1993.
Den 2. september 1993 etableredes en ny overenskomststridig arbejdsvægring
i Skagen havn. Der er ikke for Arbejdsretten tilvejebragt oplysninger om de
nærmere omstændigheder herved.
Klagerne har under sagen fremlagt en liste med navnene på de
arbejdstagere, der er omfattet af klagernes krav om bod i anledning af
arbejdsvægringerne i juli og september 1993. Listen omfatter 24 navne.
3. Natten til den 15. august 1993 konstaterede medlemmer af
Specialarbejderforbundet i Danmark, at fire Skagenbåde, hvis skippere alle er
medejere af Lossekompagniet, og hvoraf en er bestyrelsesmedlem, lossede
industrifisk uden brug af lastoptagere. Der blev anvendt fiskepumper til
oplosningen, der i øvrigt blev udført ved hjælp af lossetårn og lastbiler,
der var stillet til rådighed af virksomheder, som er medejere og stiftere af
Skagen Lossekompagni ApS. Under et mæglingsmøde den 18. august 1993 gjorde
Skagen Losseklub og Specialarbejderforbundet i Danmark gældende, at der
derved var sket brud på overenskomstens § 19 samt hovedaftalens § 2 og § 4,
stk. 2. På mødet blev dette bestridt af Arbejdsgiverforeningen i Skagen og
Omegn og Skagen Lossekompagni ApS, og heller ikke på et fællesmøde den 9.
september 1993, hvor parterne fastholdt deres synspunkter, kunne der opnås
enighed.
De indklagede har anført, at der i tiden efter fællesmødets afholdelse
fortsat er blevet oplosset industrifisk uden anvendelse af lastoptagere og
har til belysning heraf fremlagt kopier af landingsopgørelser, som Skagen
Statshavn løbende modtager fra de kuttere, der lander fisk i havnen. Af
opgørelserne fremgår, at der har været tale om sild, der anvendes til såvel
konsumfisk som industrifisk. I svarskriftet af 6. september 1994 har de
indklagede gjort gældende, at Skagen Lossekompagni ApS, der ejes af
fiskeskipperne, har begået overenskomstbrud ved ikke at opfylde sin
forpligtelse til at sikre lastoptagerne lossearbejdet.FORKLARINGER
Poul Henriksen har forklaret, at han har været lastoptager i Skagen havn i
19 år og siden 1986 har været tillidsmand. Hyringen af arbejderne til losning
foregår ved, at fiskeskipperne på vej ind til havnen ringer til Fiskernes
Fiskeindustri eller direkte til sjakformanden, hvorefter det fornødne antal
arbejdere rekvireres. Arbejderne står til rådighed hele døgnet. Det er
Lossekompagniet, der foretager alle lønafregningerne. Cirka halvdelen af de
sild, der bliver indbragt til havnen, bliver anvendt som konsumfisk, mens
resten bliver anvendt som industrifisk. Grunden til, at fiskeskipperne i
stigende omfang undlader at anvende lastoptagerne, er, at de finder, at
losningerne derved bliver for dyre. Natten til den 15. august 1993 var han
selv til stede på havnen, og han så de 4 fiskekuttere komme ind og foretage
losningen uden anvendelse af lastoptagere. De oplysninger, der er fremlagt i
sagen om antallet af losninger af fisk, der ikke er sket ved hjælp af
lastoptagere, er tilvejebragt på grundlag af hans og hans kollegers
observeringer. Den pågældende nat talte han selv med en af skipperne på
kutterne, der som begrundelse for, at han ikke anvendte lastoptagere,
henviste til krisen for fiskeriet. Han kunne dog godt se, at det var forkert
ikke at benytte lastoptagere, og han har siden benyttet lastoptagere til
losningerne. Den daværende formand for SiD's Skagenafdeling har fortalt ham,
at han natten til den 15. august 1993 talte med en af de andre skippere, der
havde udtalt, at han var ligeglad med, om det måtte være i strid med
overenskomsten ikke at anvende lastoptagere, da han mente, at disse var alt
for dyre. Den 2. september 1993 skete der kun arbejdsvægring over for et
enkelt skib.
Niels Christian Larsen, der er næstformand i SiD, Skagen afdeling, har
forklaret, at han indhentede oplysningerne om landingerne af sild fra
statshavnen, efter at klagerne havde bestridt, at der var sket losninger uden
anvendelse af lastoptagere. Den 9. og 15. juli 1993 blev der arbejdet flere
steder i havnen, og det er således ikke alle arbejdere, der har vægret sig
ved at arbejde.
Mogens Hansen, der er forretningsfører i Specialarbejderforbundet i
Danmark, har forklaret, at protokollatet af 10. marts 1987 blev udarbejdet i
overgangsperioden i forbindelse med stiftelsen af Lossekompagniet. Baggrunden
var, at et Færøesk skib, der selv var i stand til at losse sin last, fordi
det havde en pumpeindretning, var på vej til havnen. Det er rigtigt, at
protokollatet kun sigtede til fremmede skibe, det vil sige skibe, der ikke er
hjemmehørende i Skagen havn, hvilket skyldtes, at der ikke på det tidspunkt
havde været problemer med de hjemmehørende skibe. Man var klar over, at ny
teknologi var ved at blive indført, hvorfor protokollatet at 9. april 1987
blev udarbejdet. Det er hans opfattelse, at dette protokollat vedrører alle
skibe, hvad- enten de er fremmede eller hjemmehørende i Skagen. Bestemmelsen
i § 19 i den nuværende overenskomst, der har været gældende, så længe han kan
huske, er efter hans opfattelse en klar eksklusivbestemmelse. Det var på hans
foranledning, at der i skrivelsen af 1. august 1993 til skippere og
besætninger kom til at stå, at »oplosningen af al industrifisk skulle
ske jfr. AT-meddelelse nr. 4.04.12«. Han ønskede, at det dermed - endnu
engang - blev præciseret, at der skal anvendes lastoptagere ved losningen af
alle skibe, ikke mindst efter, at der ikke var sket nogen lønstigninger.
Under overenskomstforhandlingerne er det ikke fra SiD's side blevet
præciseret, at Lossekompagniet kan og skal forpligte de enkelte skippere til
i alle tilfælde at benytte lastoptagere, men der er efter hans opfattelse
ikke tvivl om, at selskabet under hensyn til ejerkredsens sammensætning har
en sådan forpligtelse.
Leif Thellefsen, der er direktør i Skagen Lossekompagni ApS, har
forklaret, at han alle de 3 dage, arbejdsvægringerne fandt sted, i
overensstemmelse med den sædvanlige praksis bad losseklubbens formand om at
finde folk til losningerne. Der hører bestemte sjak til de enkelte kuttere,
og hvis et sjak er optaget af arbejde andetsteds eller nægter at udføre
arbejdet, skal losseformanden bede et andet sjak om at udføre det. Som
begrundelse for, at arbejdet ikke kunne udføres de 3 dage, angav
losseformanden, at han ikke kunne finde folk til arbejdet. Selv om der blev
udført arbejde visse steder i havnen, var der rigeligt med folk til
disposition til det arbejde, der nægtedes udført.
Forhandlingerne om overenskomsten for 1993-95 påbegyndtes nogen tid efter
afsigelsen af voldgiftskendelsen den 28. marts 1993, og herunder blev også §
14 drøftet. Der blev i juni måned udarbejdet en fællesskrivelse om forløbet
af forhandlingerne, der blev udsendt engang i juli måned. Formålet med
fællesskrivelsen af 1. august 1993, som han selv var medunderskriver af, var
at påpege, at arbejde med losning af industrifisk skal ske i overensstemmelse
med Arbejdstilsynets anvisninger. Ved at understrege, at al losning, der sker
under benyttelse at lastoptagere, sker i overensstemmelse med anvisningerne,
håbede såvel Lossekompagniet som SiD, at den opfordring til at benytte
lastoptagere, som skrivelsen derved kom til at indeholde, ville blive fulgt.
Han har selv deltaget i forhandlingerne om både den tidligere og nugældende
overenskomst. SiD har ikke på noget tidspunkt under disse forhandlinger
fremført som deres opfattelse, at Lossekompagniet har pligt til at sikre, at
hver enkelt skipper benytter lastoptagere. En sådan forpligtelse ville også
være fuldstændig urealistisk, fordi selskabet ikke er rådig over, hvorvidt
den enkelte skipper ønsker at gøre en sådan brug af lastoptagere eller ej. Af
de to protokollater fra 1987 fremgår udtrykkeligt, at aftalen kun angår
fremmede skibe. Resultatet af drøftelserne af § 14 under
overenskomstforhandlingerne i sommeren 1993 var, at man i overenskomsten kom
til at sondre mellem industrifisk og konsumfisk, hvad man ikke tidligere
havde gjort. I dag foretages alle losninger af konsumfisk af skibene selv ved
pumpning.
PARTERNES ARGUMENTER
Vedrørende arbejdsvægringerne
Klager har anført, at det ikke er bestridt af de indklagede, at
arbejdsvægringerne såvel i juli som i september 1993 var
overenskomststridige. Ved vurderingen af, om der har foreligget undskyldende
omstændigheder, må det tages i betragtning dels, at Lossekompagniet blev
frifundet ved voldgiftskendelsen af 28. marts 1993, dels at der - i
overensstemmelse med kendelsen - blev optaget forhandlinger efter § 14 i den
dagældende overenskomst i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i
sommeren 1993. Da arbejdsvægringerne fandt sted i juli måned, var
forhandlingerne således i fuld gang, og de mundede da også ud i, at der i den
nye overenskomst skete en opdeling af industri- og konsumfisk i henholdsvis §
2 og § 3. Som forklaret af direktør Thellefsen benyttes der nu slet ikke
lastoptagere ved losning af konsumfisk.
De dage, arbejdsvægringerne fandt sted, var det ikke muligt at få nogen af
de indklagede medlemmer, der er optaget på navnelisten, til at udføre
arbejdet, uanset at der efter overenskomstens § 18 er pligt til kollektivt
samarbejde. Bortset fra to af arbejdstagerne (nr. 200 og 201), der efter det
nu oplyste havde arbejde andetsteds i havnen på det pågældende tidspunkt, må
alle øvrige arbejdstagere på listen derfor idømmes en bod, hvis størrelse bør
svare til den, der fastsættes ved overarbejdsvægring.
De indklagede har gjort gældende, at der foreligger sådanne undskyldende
omstændigheder ved de overenskomststridige arbejdsvægringer, at der ikke bør
fastsættes nogen bod. I strid med udfaldet af voldgiftskendelsen den 28.
marts 1993 optog arbejdsgiveren ikke straks forhandlinger i henhold til
overenskomstens § 14, og det er ikke på nogen måde godtgjort, at sådanne
drøftelser har fundet sted i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i
sommeren 1993. Der er da heller ikke givet nogen særskilt orientering herom
til arbejdstagerne. Såfremt der skal fastsættes en bod i anledning af
arbejdsvægringerne i juli måned 1993, kan den derfor højst blive af symbolsk
karakter. Hvad angår arbejdsvægringen den 2. september 1993, var der tale om
en enkeltstående arbejdsnedlæggelse, der ikke havde direkte sammenhæng med de
øvrige arbejdsnedlæggelser, hvorfor bod ikke kan pålægges.
Til det anførte kommer, at klagernes navneliste ikke kan tjene som
grundlag for at pålægge bod. Det er alene et enkelt fast sjak, der bliver
bestilt til at arbejde i det enkelte skib, og da arbejdsvægringerne fandt
sted, var de fleste af de øvrige arbejdstagere beskæftiget med arbejde
andetsteds i havnen. Der kan derfor højst blive tale om at pålægge det eller
de sjak, der normalt har arbejdet på vedkommende skib, bod.
Vedrørende Lossekompagniets påståede overenskomstbrud.
De indklagede har anført, at det må lægges til grund, at der i en række
tilfælde er sket losning af såvel konsum- som industrifisk uden benyttelse af
lastoptagere. Der er herved sket brud på overenskomstens §§ 19 og 20, og når
henses til, at Lossekompagniet ejes af fiskeskipperne, og til den
systematiske og omfangsrige karakter, udelukkelsen af lastoptagere har haft,
har der tillige været tale om en uvarslet overenskomststridig lockout.
Bestemmelserne i overenskomstens § 19 og § 20 skal ses på baggrund af de
protokollater, der tidligere er blevet indgået mellem parterne, herunder
mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og fiskeskipperne før stiftelsen af
Lossekompagniet. Ved protokollatet af 6. maj 1986 blev det således fastlagt,
at der skulle benyttes lastoptagere ved landing af samtlige skibe, både ved
kran og pumpe. Aftalen var begrundet i, at lastoptagerne ikke skal være
henvist til kun at optage de »dårlige« laster, og ved protokollatet
af 13. december 1986 blev denne forpligtelse for fiskeskipperne tiltrådt af
Lossekompagniet. Det må lægges til grund, at protokollaterne af 10. marts og
9. april 1987, der ifølge § 1 i 1993-overenskomsten blev gjort til en del af
denne, omfatter såvel fremmede skibe som skibe hjemmehørende i Skagen havn.
At kun fremmede skibe blev direkte nævnt i det første af protokollaterne,
skyldtes, at forpligtelsen efter begge parters opfattelse allerede gjaldt
hjemlige skibe. Også fællesudtalelsen af 1. august 1993 var alene en
præcisering af, hvad der allerede gjaldt efter overenskomsten.
Hvad angår Lossekompagniets forpligtelse som overenskomstpart har de
indklagede anført, at selskabet ved stiftelsen indtrådte i de forpligtelser,
der gjaldt for Skipperforeningen, der tidligere havde været den direkte
overenskomstpart. Det var skipperne selv, der stiftede selskabet, og
baggrunden herfor var et ønske om at centralisere administrationen af
overenskomsten. Efter stiftelsen af selskabet blev lastoptagerne antaget til
at udføre arbejde på helt samme måde som tidligere, og den eneste forskel
var, at selskabet blev lønningsbogholderi. Det må derfor anses som en
omgåelse, såfremt skipperne unddrager sig deres forpligtelse i henhold til
overenskomsten ved at henvise til, at det er selskabet, der er
overenskomstpart. Et sådant resultat ville ligge helt uden for parternes
forudsætninger.
Hvad særligt angår den indklagede Foreningen af Arbejdsgivere i Skagen og
Omegn, har de indklagede anført, at foreningen ved hverken på mæglingsmødet
eller senere at anerkende, at der har været tale om et overenskomststridigt
forhold, har gjort sig delagtig i Lossekompagniets overenskomstbrud og derfor
bør pålægges bod.
Klagerne har gjort gældende, at fortolkningen af over enskomsten må ske i
lyset af den måde, hvorpå arbejdet i praksis er organiseret på Skagen havn.
Lossekompagniet er ikke rådig over, om den enkelte fiskeskipper skal gøre
brug af lastoptagere eller ej, og selskabet er heller ikke rådig over, hvilke
personer der udfører arbejdet, såfremt en fiskeskipper ikke ønsker at gøre
brug af lastoptagere. Netop som følge heraf er der ikke i overenskomsten
fastsat nogen pligt for Lossekompagniet til at drage omsorg for, at alle
fiskekuttere gør brug af de sædvanlige lastoptagningsarbejdere.
Overenskomstens § 19, hvorefter Lossekompagniet fuldt ud vil
»tilstræbe«, at enhver fiskekutter, der lander i Skagen havn,
benytter mandskab blandt de personer, som normalt udfører
lastoptagningsarbejde, indeholder alene en hensigtserklæring. Klagerne er for
så vidt enige i, at det - som udtalt af opmanden i kendelsen af 28. marts
1993 - er udgangspunktet, at de pågældende lastoptagere håndterer hele
lasten, men som det også fremgår af kendelsen, gælder dette kun, når der ved
laster som omhandlet i kendelsen benyttes lastoptagere. Lossekompagniet har
derimod hverken pligt til eller mulighed for at overholde overenskomstmæssige
bestemmelser om benyttelse af lastoptagere, hvis den enkelte fiskeskipper
ikke ønsker at gøre brug af disse. Heller ikke fællesudtalelsen af 1. august
1993 kan tages til indtægt for de indklagedes standpunkt. Af udtalelsen
fremgår alene, at oplosning af industrifisk skal ske i overensstemmelse med
Arbejdstilsynets anvisninger. For at overholde Arbejdstilsynets krav om
sikkerhed bør fiskeskipperne derfor anvende lastoptagere fra Lossekompagniet.
Med en henvisning til de sikkerhedsmæssige forhold indeholder udtalelsen, der
blev udsendt til såvel indenlandske som udenlandske fiskeskippere, således en
opfordring og ikke en forpligtelse til at benytte lastoptagere.
Overenskomstens § 1 angår alene optagning af industrifisk, og af henvisningen
til protokollatet af 9. april 1987, der igen henviser til protokollatet af
10. marts 1987, fremgår, at disse alene omfatter fremmede skibe. § 3 vedrører
kun optagning af konsumfisk, og af bestemmelsen fremgår forudsætningsvis, at
der kan ske en deling af arbejdet mellem lastoptagere og andre personer.
Dette princip er i overensstemmelse med resultatet af opmandskendelsen af 28.
marts 1993.
ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER
Vedrørende arbejdsvægringerne
Som erkendt af de indklagede var arbejdsvægringerne den 9. og 15. juli
1993 overenskomststridige. Da arbejdsvægringerne den 15. juli skete af samme
grund som vægringerne den 9. juli, der gav anledning til fællesmødet den 12.
juli 1993, må disse arbejdsvægringer betragtes som et led i en systematisk
aktion. Der pålægges derfor de deltagende medlemmer af forbundet en bod, der
fastsættes til 60 kroner pr. dag.
Det fremgår af sagen, at et enkelt bestemt sjak er knyttet til det enkelte
skib, og at ikke alle skibe blev nægtet losset om morgenen den 9. og 15. juli
1993. Nogle af arbejdstagerne har således udført arbejde andre steder i
havnen på de pågældende tidspunkter, og som sagen er oplyst, henstår det
herefter som usikkert, hvem der har deltaget i arbejdsvægringerne.
Arbejdsretten finder det derfor ikke godtgjort, at alle de arbejdstagere, der
er anført på navnelisten, der er fremlagt af klagerne, har deltaget. Der
pålægges herefter kun de arbejdstagere, der har indgået i det eller de sjak,
der normalt havde arbejde på vedkommende skib eller skibe, bod for
arbejdsvægringerne den 9. og 15. juli 1993, således at bodens størrelse efter
omstændighederne fastsættes til 60 kr.
Som sagen er oplyst, finder Arbejdsretten det endvidere betænkeligt at
anse det for godtgjort, at den enkeltstående arbejdsvægring den 2. september
1993 har haft en sådan sammenhæng med vægringerne i juli 1993, at der er
grundlag for at anse den for et led i en systematisk aktion. De indklagedes
påstand om frifindelse for bod for så vidt angår denne del af klagernes
påstand tages derfor til følge.
Vedrørende Lossekompagniets påståede brud på overenskomsten.
Ved opmandskendelsen af 28. marts 1993 blev der ikke givet
Specialarbejderforbundet i Danmark medhold i, at der skal anvendes
lastoptagere til oplosning af hele laster ved losning af konsumsild, herunder
ved delvis pumpelosning, men det udtaltes, at Lossekompaniet i henhold til
overenskomstens § 14 burde have optaget forhandlinger med forbundet om de
ændrede arbejdsfunktioner på trawlerne. Der var således særlig anledning til
at drøfte spørgsmålet om en pligt til at benytte lastoptagere under
overenskomstforhandlingerne i sommeren 1993, der resulterede i, at der i
1993-overenskomsten blev udformet særskilte bestemmelser om optagning af
henholdsvis industri- og konsumfisk, mens bestemmelsen i den tidligere § 17,
nu § 19, forblev uændret. Ifølge sidstnævnte bestemmelse skal parterne
tilstræbe at anvende lastoptagere, og der kan ikke heraf udledes nogen pligt
for fiskeskipperne til at benytte lastoptagere, hvis de selv ønsker at udføre
losningen, typisk ved pumpning. For så vidt angår konsumfisk, blev det
spørgsmål, der forelå til afgørelse i voldgiftssagen, afklaret med
bestemmelsen i overenskomstens § 3, der ved prisfastsættelsen forudsætter, at
benyttelse af lastoptagere kan begrænses til en del af losningen. Heller ikke
af overenskomstens § 1 om optagning af industrifisk kan udledes, at der
skulle være pligt for fiskeskipperne til - mod eget ønske - at benytte
lastoptagere ved alle losninger. Endelig må også fællesskrivelsen af 1.
august 1993 forstås som hævdet af klagerne. Herefter finder Arbejdsretten det
ikke godtgjort, at der er begået overenskomstbrud ved, at fiskeskippere i en
række tilfælde har undladt at benytte lastoptagere. Klagernes påstand om
frifindelse over for de indklagedes selvstændige påstande tages derfor til
følge.
Thi kendes for ret
De medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, der er indgået i det
eller de sjak, der normalt arbejdede på vedkommende skib eller skibe, skal
hver især betale en bod på 60 kr. for hver deltagelse i arbejdsvægring den 9.
og/eller den 15. juli 1993.
I øvrigt frifindes de indklagede.
Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for
Handel, Transport og Service for Skagen Lossekompagni ApS, frifindes for de
indklagedes selvstændige påstande.
De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet
i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund, skal betale 2.000 kr. i
sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) (Ingen henvisninger)
Lignende dokumenter
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Sydvestjydsk Arbejdsgiverforening for Handel og Servicefag for Esbjerg Fiskeriforenings Samlecentral (advokat Henrik Uldal). Dommere: Jørgen Brink, Ole Espersen, Kiil (retsformand), Bent Knap, Henrik Lind, Maabjerg og Sløk. Bod 2.2.2., Eksklusivaftale. Lukning af virksomhed, efter at arbejdstagersiden ved Arbejdsretten havde fået medhold i en påstand om, at det var retmæssigt at konflikte på krav om overenskomst indeholdende eksklusiv- eller fortrinsklausul, var ikke overenskomststridig lock-out.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsretsproces i øvrigt Temponedsættelse. Temponedsættelse ikke godtgjort. (* 1) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Bording Formulartryk A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Niklasson, Riis (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Eksklusivaftale(* 1)(* 2) Skibsbesætnings flytning af containere var brud på overenskomstbestemmelse om antagelse af havnearbejdere. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (advokat Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Seaport Stevedoring K/S, Esbjerg (advokat Helge Werner) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Erik Nielsen og Sløk Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 1.2.2.2., 1.2.4.2., 1.3. Systematisk aktion(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Århus Flydedok A/S (arbejdsretskonsulent Keld Burmølle) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Brink, Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Benny Rosberg, Sløk og Spang-Hanssen. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for I/S Vestkraft, Esbjerg (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Arnold Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Henrik Lind, Maabjerg, Riis (retsformand) og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Arbejdsgivers ledelsesret. Eksklusivklausul. Konfliktvarsel. (* 1) (* 2) Konflikt på overenskomst med krav om eksklusiv- eller fortrinsklausul stred ikke mod Hovedaftalens § 4, da arbejdsgiversiden ved sin adfærd havde givet arbejdersiden føje til at gå ud fra, at en eksklusiv- eller fortrinsklausul ville blive accepteret. Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Sydvestjydsk Arbejdsgiverforening for Handel og Servicefag for Esbjerg Fiskeriforenings Samlecentral (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Erik Kjærgaard, Henrik Lind, Maabjerg, Erik Nielsen og Riis (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997