Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsvægring. Bod 1.1., 1.3., 2.2.2. Eksklusivaftale. Systematisk aktion.(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Skagen Lossekompagni ApS, Skagen (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Evelyn Jørgensen) Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Pors, Rosberg, Sløk, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand).

DOM nr 3900 af 06/04/1995DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Arbejdsvægring. Bod 1.1., 1.3., 2.2.2.

Eksklusivaftale. Systematisk aktion.(* 1)(* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for

Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Skagen

Lossekompagni ApS, Skagen (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i

Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af

dette forbund (konsulent Evelyn Jørgensen) Dommere: Arnold Hansen, Otto

Hansen, Pors, Rosberg, Sløk, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand).

Da overenskomsten ikke kunne forstås således, at at der skulle være pligt

for fiskeskipperne til - mod eget ønske - at benytte lastoptagere ved alle

losninger fandt Arbejdsretten det ikke godtgjort, at der var begået

overenskomstbrud ved, at fiskeskippere i en række tilfælde havde undladt at

benytte lastoptagere.

Denne sag angår dels spørgsmålet om bod i anledning af, at de indklagede

arbejdstagere i juli og september 1993 etablerede overenskomststridige

arbejdsvægringer hos Skagen Lossekompagni ApS, dels spørgsmålet, om dette

selskab har begået overenskomstbrud i anledning af, at der ikke i alle

tilfælde er anvendt lastoptagere ved losning af fiskekutterne i Skagen havn.

PÅSTANDE

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel

Transport og Service for Skagen Lossekompagni A/S, Skagen, har nedlagt

påstand om, at de indklagede arbejdstagere til Dansk Arbejdsgiverforening

skal betale en efter rettens skøn fastsat bod for deltagelse i

arbejdsvægringer den 9. og 15. juli 1993 og den 2. september 1993.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark, for et antal medlemmer af dette forbund, har påstået frifindelse,

subsidiært mod betaling af en mild bod, og har desuden nedlagt følgende

selvstændige påstande:

»Skagen Lossekompagni ApS tilpligtes for overenskomstbrud samt for

overenskomststridig lock-out af et antal af forbundets medlemmer at betale en

efter rettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark

Læs alt

indeholdende mistet indtjening for lastoptagere fra Skagen Losseklub.

Efterbetalingens størrelse henskydes eventuel til sædvanlig fagretlig

behandling.

Indklagede Foreningen af Arbejdsgivere i Skagen og Omegn tilpligtes for

meddelagtighed i overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod

til Specialarbejderforbundet i Danmark.«

SAGSFREMSTILLING

1. Losning af konsum- og industrifisk på Skagen havn var indtil 1986

reguleret ved en overenskomst mellem Skagen Skipperforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling. Ifølge overenskomsten

var arbejdet tilrettelagt således, at sjakkene selv traf aftale med skipperne

på de enkelte fartøjer om losning. I anledning af opstilling af det første

pumpeanlæg blev der den 6. maj 1986 indgået et protokollat af 6. maj 1986

mellem Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling, og henholdsvis

Skagen Skipperforening og Fiskernes Fiskeindustri. I protokollatet hed det

blandt andet:

»Der har dags dato været afholdt forhandlingsmøde mellem Skagen

Skipperforening. - SID, Skagen afd samt Fiskernes Fiskeindustri for

fastsættelse af akkordsatser for oplosning af industrifisk ved pumpeanlæg.

Parterne kunne ikke nå til enighed om taksten.

Der er dog mellem parterne enighed om, at der prøvelosses på flg.

betingelser:

Bør anvendes 6 mand til opgaverne, og der udbetales a/conto kr. 150,- pr.

time pr. mand.

Når den endelige takst er færdigbehandlet/forhandlet, efterreguleres

betalingen i forhold til den nye takst, samt i.h.t. hovedoverenskomsten, hvad

angår starttidspunkt.

Såfremt enighed opnås omkring foranstående er parterne enige om, at der

fremover skal benyttes lastoptagere fra Losseklubben ved landing af samtlige

skibe, både ved kran og pumpe.

De aftaler der lokalt er truffet mellem sjak og skipper omfattes ikke

heraf.«

I 1986 stiftedes Skagen Lossekompagni ApS af Skagen Skipperforening (nu

Skagenfiskernes Producentorganisation), Skagen Truck-Service (delvist ejet af

Skagen Fiskeriforening), Kurt Larsens Truck Firma (nu Truckkompagny Skagen)

og Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.A. (100% ejet af Skagenfiskernes

Producentorganisation). Efter stiftelsen har skipperne tilmeldt deres last

til selskabet, som kontakter lastoptagerne og aflønner disse for arbejdet.

Ved stiftelsen indtrådte Skagen Lossekompagni ApS i den hidtidige

overenskomst mellem Skagen Skipperforening og Specialarbejderforbundet i

Danmark, Skagen. I et protokollat herom af 13. december 1986 hed det blandt

andet:

»Når Skagen Lossekompagni ApS starter sit virke, tiltræder kompagniet

den overenskomst der gælder for optagning af industrifisk ved kranpåfyldning

af kassefisk fra last, optagning af rejer og hummer i kasser - samt sortering

af sild og makrel og industrifisk m.v., som er indgået mellem Skagen

Skipperforening og SiD Skagen afd. om dette arbejde.

Endvidere tiltræder kompagniet protokollat af 20/9-1985, forsåvidt angår

tilmeldepligt.

Endvidere er parterne enige om, at bestående lokalaftaler og kotumer ikke

må forringes ved kompagniets overtagelse af overenskomsten.

Eventuelle nyansættelser eller omorganisering af arbejdet, sker efter

forhandling mellem kompagniet og Losseklubben.«

I overenskomsten for 1987-1991 mellem Foreningen af Arbejdsgivere i Skagen

og Omegn og Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling for arbejdere

beskæftiget hos Skagen Lossekompagni ApS hed det i § 14 om nye

arbejdsmetoder:

»Ved ændrede arbejdsmetoder eller nye arbejder, skal der afholdes

møde til drøftelse af de opståede forhold.«

Overenskomstens § 16 lød således:

»Parterne er enige om, at der skal foregå et kollektivt samarbejde

ved optagning af fisk, idet det anføres, at såfremt et hidtil anvendt

lossesjak på grund af særligt presserende arbejde ikke er i stand til at

udføre nyt arbejde på anden fiskekutter, er andre sjak, der ikke har været i

direkte arbejde, foranlediget til efter opfordring enten fra fiskeskipperen

eller fra losseklubben (afdelingen), at overtage sådant arbejde. Dette

medfører ikke fortsat kontakt mellem pågældende sjak og kutteren ud over den

enkelte arbejdsfunktion.«

I overenskomstens § 17 hed det:

»Skagen Lossekompagni ApS og SiD, Skagen afdeling, er enige om, at

man fuldt ud vil tilstræbe at alle fiskekuttere, der lander i Skagen havn,

anvender mandskab blandt de personer, som normalt udfører

lastoptagningsarbejde.«

Ifølge første afsnit i § 18 om organisationsforhold skulle der kun

anvendes medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling,

der har været tilmeldt kommunen i et helt år.

I tiden efter stiftelsen af Skagen Lossekompagni ApS begyndte de enkelte

fiskekuttere i stigende omfang at losse lasterne ved hjælp af pumper, således

at der kun helt eller delvist blev anvendt lastoptagere ved losningerne. I

forbindelse med en uoverensstemmelse, opstået i januar 1992, hvor det antagne

sjak alene skulle optage 700 kasser konsumsild fra skibet Latho, mens 50 tons

løst lastet konsumfisk blev oplosset af besætningen ved hjælp af pumpe, blev

der den 28. marts 1993 afsagt en voldgiftskendelse. Under sagen havde

Specialarbejderforbundet i Danmark nedlagt påstand om, at Skagen

Lossekompagni ApS skulle anerkende, at der skulle anvendes lastoptagere til

oplosning af hele laster af konsumsild, herunder ved delvis pumpelosning.

Forbundet gjorde gældende, at overenskomstbestemmelserne i §§ 14, 17 og 18

var blevet brudt, og til støtte herfor blev der under voldgiftssagen bl.a.

fremlagt en skrivelse af 20. november 1987 fra Skagen Lossekompagni til

Strandby Fiskeriforening, hvori det hed:

»Vi tillader os hermed at fremsende følgende regler mellem Skagen

Lossekompagni og Losseklubben i Skagen:

Losning indtil 100 kasser kan foretages af skibet selv. Losning over 100

kasser foretages af lossekompagniet. Disse regler gælder både for

industrifisk og konsumfisk.

Ønsker man ar bruge lossekompagniet, er man derfor nødt til at følge disse

regler. Foretager Strandby-kutterne selv deres losning over 100 kasser, vil

vi fremover ikke kunne stille lastfolk til rådighed til dem mere.

NB: Priserne for optagning af fisk i Skagen er baseret på både gode og

dårlige laster.

Prislister følger.«

I sin opmandskendelse af 28. marts 1993 udtalte opmanden bl.a.:

»Efter overenskomsten er udgangspunktet, at lastoptagerne håndterer

hele lasten, og sker der en opdeling, vil der derfor samtidig kunne indtræde

en forrykkelse af overenskomstens prissætninger, jf. herved også

lossekompagniets skrivelse af 20. november 1987 til Strandby Fiskeriforening.

Imidlertid findes det overvejende betænkeligt at fastslå, at lastoptagerne

har et umiddelbart krav på at foretage hele losningen af Latho, navnlig fordi

de anvendte losningsformer er klart forskellige, og for så vidt angår

løsfiskene ligger tæt på notbådens pumpelosning.

Derimod findes Skagen Lossekompagni at burde have foranlediget

forhandlinger efter overenskomstens § 14 om de ændrede arbejdsfunktioner på

Latho, og opmanden henviser herved til det meget vide ordvalg, der anvendes i

§ 14, og det fortolk ningsbidrag, som ligger i protokollatet af 13. december

1986, hvor der tales om omorganisering af arbejdet.

Skagen Lossekompagni ApS frifindes derfor for forbundets påstand, men

burde have optaget forhandlinger efter overenskomstens § 14.«

I sommermånederne 1993 forhandledes ny overenskomst mellem Foreningen af

Arbejdsgivere i Skagen og Omegn og Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen

afdeling, og den 1. august 1993 blev overenskomsten indgået for perioden fra

1. august 1993 til 1. marts 1995. I overenskomsten hedder det bl.a.:

»Overenskomsten er gældende fra den 1. Aug. 1993 og gælder for

optagning af industrifisk til kran og pumper, påfyldning og optagning af

kassefisk fra last, containere fra last, optagning af løs konsumfisk m/pumpe,

optagning af rejer og hummer i kasser m.m. samt sortering af sild, makrel og

industrifisk (foderfisk)

§1 OPTAGNING AF INDUSTRIFISK TIL KRAN OG PUMPE

For optagning af industrifisk til kran og pumpe gælder følgende pris og

tonnagetabel: ......

Der har den 18. Marts 1987 været afholdt møde mellem firmaet

»Fiskernes Fiskeindustri amba« og SiD Skagen afd. angående fremmed

skibes landinger ved firmaets fabrik i Skagen.

Parterne enedes om følgende.

Ved alle fremmed skibes landinger (Notlandinger) hos fabrikken

»Fiskernes Fiskeindustri amba« skal der ved hver last bruges

lastfolk fra Skagen Losseklub.

Der skal bruges lastfolk ved både laster af Lodde såvel som blåhvilling.

Ved en forhandling den 9. April 1987 tiltrådte Skagen Lossekompagni ApS

ovennævnte idet det stadfæstedes at parterne er enige om, at der skal bruges

lastoptagere til alle skibe i henhold til ovennævnte.

Ovennævnte forhandlinger er under henvisning til protokolater af samme

datoer, en del af overenskomsten jfr. protokolat af den 1. Februar 1989

indgået i København mellem overenskomstparterne.'

Under den forhandling den 9. april 1987, som der er henvist til i

overenskomsten, blev der indgået et protokollat, hvori det bl.a. hedder

»Protokollat

Der har d.d. været afholdt forhandlingsmøde mellem »Skagen

Lossekompagni ApS« og SiD Skagen afd, angående fastsættelse af

akkordtakst for sugelosning ved optagning af industrifisk, enedes parterne om

følgende:

1) Taksten ansættes til 11,00 kr. pr. tusinde pund.

2) Aftalen er i alle henseender underkastet overenskomsten, med ændringer,

indgået mellem »Skagen Lossekompagni ApS« og SiD Skagen afd, og

indsættes i overenskomsten.

3) Desuden er parterne enige om, at der skal bruges lastoptagere til alle

skibe, i henhold til det indgåede protokollat mellem »Fiskernes

Fiskeindustri a.m.b.a., og SiD Skagen afd.

4) Pumper bruges til samtlige landinger, men hvis der på samme tid er to

skibe kan kran også bruges.«

Det protokollat mellem Fiskernes Fiskeindustri a.m.b.a og SiD, Skagen

afdeling, som der blev henvist til i protokollatets punkt 3 var blevet

indgået den 10. marts 1987. I dette protokollat hed det:

»Der har d.d. været afholdt møde mellem firmaet »Fiskernes

Fiskeindustri a.m.b.a.« og SiD Skagen afd. angående fremmed skibes

landinger ved firmaets fabrik i Skagen.

Parterne enedes om følgende:

Ved alle fremmed skibes landinger (Notlandinger) hos fabrikken

»Fiskernes Fiskeindustri a.m.b.a.«, skal der ved hver last bruges

lastfolk fra Skagen Losseklub.

Der skal bruges lastfolk ved både laster af Lodde, såvel som blåhvilling.

De takster der er gældende i overenskomsten mellem Skagen Lossekompagni og

SiD Skagen afd., er gældende i forholdet.

Denne aftale kan opsiges og forhandles efter samme ret ningslinier som

overenskomsten mellem Skagen Lossekompagni og SiD Skagen afd.'

I overenskomstens § 3, der har overskriften »OPTAGNING AF

KONSUMFISK«, er anført betalingen for optagning af konsumfisk i kasser,

containere og løs fisk med pumpe, og i de to sidste afsnit i bestemmelsen

hedder det:

»Ovennævnte priser er under forudsætning af, at lastoptagerne

oplosser hele lasten, idet prisfastsættelsen er baseret herpå.

Hvis lastoptagerne kun tager en del af lasten hæves kasseprisen til kr.

3,89 pr. kasse og kr. 70,02 pr. containere.«

Overenskomstens § 18 om kollektivt samarbejde, § 19 om brug af lastfolk og

§ 20 om organisationsforhold svarer til §§ 16, 17 og 18 i den forudgående

overenskomst.

Den 1. august 1993 udsendte Skagen Lossekompagni ApS og

Specialarbejderforbundet i Danmark, Skagen afdeling, en fællesskrivelse til

skippere og besætninger vedrørende oplosning af industrifisk. I skrivelsen

hed det bl.a.:

»Som det er jer bekendt, forhandles der overenskomst hvert andet år.

Skagen Lossekompagni ApS, Lastoptagerklubben og SID Skagen afd. har været

samlet, for at forhandle overenskomsten for oplosning af industrifisk og

konsumfisk.

Da alle parter erkendte, at vore hovederhverv er i dyb krise, enedes man

om at lave en overenskomst der tog højde for alle parters problemer så godt

det nu er muligt, idet vi naturligvis ikke kan løse problemerne alene ved

overenskomstforhandlingerne.

Vi blev som en konsekvens af ovennævnte enige om følgende:

Uændret priser i denne overenskomstperiode, det vil sige ingen

lønstigninger i de næste to år. Samtidig blev vi enige om, at oplosningen af

al industrifisk skulle ske jfr. AT- meddelelse nr. 4.04.12.

Skagen Lossekompagni ApS vil altid overholde AT-meddelelsens krav, og

råder over det foreskrevne sikkerhedsudstyr.

Det er vores helt klare opfattelse, at overholdelse af AT- meddelelsens

krav og overholdelse af sikkerheden kun kan ske ved brug af lastoptagere idet

de har den fornødne uddannelse og instruktion, samt har de krævede sikkerheds

og velfærdsforanstaltninger.

Der gøres opmærksom på, at overtrædelse af AT-meddelelsen kan medføre at

Arbejdstilsynet rejser tiltale mod overtræderne.

Vi vedlægger til jeres orientering prisliste og AT-meddelelsen.«

2. Den 9. juni 1993 kl. 04.30 etablerede medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark i Skagen Havn arbejdsvægring over for

Skagen Lossekompagni. Sagen blev behandlet på et fællesmøde den 12. juli

1993, hvor man fra arbejdstagerside erkendte, at arbejdsvægringen var

overenskomststridig, og gav tilsagn om at pålægge de implicerede

arbejdstagere at holde arbejdet normaliseret. Samtidig henviste

arbejdstagersiden dog til opmandskendelsen af 28. marts 1993 og fremhævede,

at parterne havde en forhandlingsforpligtelse, som man fandt ikke havde været

opfyldt fra arbejdsgiverside. Den 15. juli 1993 kl. 05.00 blev der på ny

etableret arbejdsvægring, hvorefter Dansk Arbejdsgiverforening, der anså

arbejdsvægringerne for at være et led i en systematisk aktion, indbragte

sagen for Arbejdsretten ved klageskrift af 20. juli 1993.

Den 2. september 1993 etableredes en ny overenskomststridig arbejdsvægring

i Skagen havn. Der er ikke for Arbejdsretten tilvejebragt oplysninger om de

nærmere omstændigheder herved.

Klagerne har under sagen fremlagt en liste med navnene på de

arbejdstagere, der er omfattet af klagernes krav om bod i anledning af

arbejdsvægringerne i juli og september 1993. Listen omfatter 24 navne.

3. Natten til den 15. august 1993 konstaterede medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark, at fire Skagenbåde, hvis skippere alle er

medejere af Lossekompagniet, og hvoraf en er bestyrelsesmedlem, lossede

industrifisk uden brug af lastoptagere. Der blev anvendt fiskepumper til

oplosningen, der i øvrigt blev udført ved hjælp af lossetårn og lastbiler,

der var stillet til rådighed af virksomheder, som er medejere og stiftere af

Skagen Lossekompagni ApS. Under et mæglingsmøde den 18. august 1993 gjorde

Skagen Losseklub og Specialarbejderforbundet i Danmark gældende, at der

derved var sket brud på overenskomstens § 19 samt hovedaftalens § 2 og § 4,

stk. 2. På mødet blev dette bestridt af Arbejdsgiverforeningen i Skagen og

Omegn og Skagen Lossekompagni ApS, og heller ikke på et fællesmøde den 9.

september 1993, hvor parterne fastholdt deres synspunkter, kunne der opnås

enighed.

De indklagede har anført, at der i tiden efter fællesmødets afholdelse

fortsat er blevet oplosset industrifisk uden anvendelse af lastoptagere og

har til belysning heraf fremlagt kopier af landingsopgørelser, som Skagen

Statshavn løbende modtager fra de kuttere, der lander fisk i havnen. Af

opgørelserne fremgår, at der har været tale om sild, der anvendes til såvel

konsumfisk som industrifisk. I svarskriftet af 6. september 1994 har de

indklagede gjort gældende, at Skagen Lossekompagni ApS, der ejes af

fiskeskipperne, har begået overenskomstbrud ved ikke at opfylde sin

forpligtelse til at sikre lastoptagerne lossearbejdet.FORKLARINGER

Poul Henriksen har forklaret, at han har været lastoptager i Skagen havn i

19 år og siden 1986 har været tillidsmand. Hyringen af arbejderne til losning

foregår ved, at fiskeskipperne på vej ind til havnen ringer til Fiskernes

Fiskeindustri eller direkte til sjakformanden, hvorefter det fornødne antal

arbejdere rekvireres. Arbejderne står til rådighed hele døgnet. Det er

Lossekompagniet, der foretager alle lønafregningerne. Cirka halvdelen af de

sild, der bliver indbragt til havnen, bliver anvendt som konsumfisk, mens

resten bliver anvendt som industrifisk. Grunden til, at fiskeskipperne i

stigende omfang undlader at anvende lastoptagerne, er, at de finder, at

losningerne derved bliver for dyre. Natten til den 15. august 1993 var han

selv til stede på havnen, og han så de 4 fiskekuttere komme ind og foretage

losningen uden anvendelse af lastoptagere. De oplysninger, der er fremlagt i

sagen om antallet af losninger af fisk, der ikke er sket ved hjælp af

lastoptagere, er tilvejebragt på grundlag af hans og hans kollegers

observeringer. Den pågældende nat talte han selv med en af skipperne på

kutterne, der som begrundelse for, at han ikke anvendte lastoptagere,

henviste til krisen for fiskeriet. Han kunne dog godt se, at det var forkert

ikke at benytte lastoptagere, og han har siden benyttet lastoptagere til

losningerne. Den daværende formand for SiD's Skagenafdeling har fortalt ham,

at han natten til den 15. august 1993 talte med en af de andre skippere, der

havde udtalt, at han var ligeglad med, om det måtte være i strid med

overenskomsten ikke at anvende lastoptagere, da han mente, at disse var alt

for dyre. Den 2. september 1993 skete der kun arbejdsvægring over for et

enkelt skib.

Niels Christian Larsen, der er næstformand i SiD, Skagen afdeling, har

forklaret, at han indhentede oplysningerne om landingerne af sild fra

statshavnen, efter at klagerne havde bestridt, at der var sket losninger uden

anvendelse af lastoptagere. Den 9. og 15. juli 1993 blev der arbejdet flere

steder i havnen, og det er således ikke alle arbejdere, der har vægret sig

ved at arbejde.

Mogens Hansen, der er forretningsfører i Specialarbejderforbundet i

Danmark, har forklaret, at protokollatet af 10. marts 1987 blev udarbejdet i

overgangsperioden i forbindelse med stiftelsen af Lossekompagniet. Baggrunden

var, at et Færøesk skib, der selv var i stand til at losse sin last, fordi

det havde en pumpeindretning, var på vej til havnen. Det er rigtigt, at

protokollatet kun sigtede til fremmede skibe, det vil sige skibe, der ikke er

hjemmehørende i Skagen havn, hvilket skyldtes, at der ikke på det tidspunkt

havde været problemer med de hjemmehørende skibe. Man var klar over, at ny

teknologi var ved at blive indført, hvorfor protokollatet at 9. april 1987

blev udarbejdet. Det er hans opfattelse, at dette protokollat vedrører alle

skibe, hvad- enten de er fremmede eller hjemmehørende i Skagen. Bestemmelsen

i § 19 i den nuværende overenskomst, der har været gældende, så længe han kan

huske, er efter hans opfattelse en klar eksklusivbestemmelse. Det var på hans

foranledning, at der i skrivelsen af 1. august 1993 til skippere og

besætninger kom til at stå, at »oplosningen af al industrifisk skulle

ske jfr. AT-meddelelse nr. 4.04.12«. Han ønskede, at det dermed - endnu

engang - blev præciseret, at der skal anvendes lastoptagere ved losningen af

alle skibe, ikke mindst efter, at der ikke var sket nogen lønstigninger.

Under overenskomstforhandlingerne er det ikke fra SiD's side blevet

præciseret, at Lossekompagniet kan og skal forpligte de enkelte skippere til

i alle tilfælde at benytte lastoptagere, men der er efter hans opfattelse

ikke tvivl om, at selskabet under hensyn til ejerkredsens sammensætning har

en sådan forpligtelse.

Leif Thellefsen, der er direktør i Skagen Lossekompagni ApS, har

forklaret, at han alle de 3 dage, arbejdsvægringerne fandt sted, i

overensstemmelse med den sædvanlige praksis bad losseklubbens formand om at

finde folk til losningerne. Der hører bestemte sjak til de enkelte kuttere,

og hvis et sjak er optaget af arbejde andetsteds eller nægter at udføre

arbejdet, skal losseformanden bede et andet sjak om at udføre det. Som

begrundelse for, at arbejdet ikke kunne udføres de 3 dage, angav

losseformanden, at han ikke kunne finde folk til arbejdet. Selv om der blev

udført arbejde visse steder i havnen, var der rigeligt med folk til

disposition til det arbejde, der nægtedes udført.

Forhandlingerne om overenskomsten for 1993-95 påbegyndtes nogen tid efter

afsigelsen af voldgiftskendelsen den 28. marts 1993, og herunder blev også §

14 drøftet. Der blev i juni måned udarbejdet en fællesskrivelse om forløbet

af forhandlingerne, der blev udsendt engang i juli måned. Formålet med

fællesskrivelsen af 1. august 1993, som han selv var medunderskriver af, var

at påpege, at arbejde med losning af industrifisk skal ske i overensstemmelse

med Arbejdstilsynets anvisninger. Ved at understrege, at al losning, der sker

under benyttelse at lastoptagere, sker i overensstemmelse med anvisningerne,

håbede såvel Lossekompagniet som SiD, at den opfordring til at benytte

lastoptagere, som skrivelsen derved kom til at indeholde, ville blive fulgt.

Han har selv deltaget i forhandlingerne om både den tidligere og nugældende

overenskomst. SiD har ikke på noget tidspunkt under disse forhandlinger

fremført som deres opfattelse, at Lossekompagniet har pligt til at sikre, at

hver enkelt skipper benytter lastoptagere. En sådan forpligtelse ville også

være fuldstændig urealistisk, fordi selskabet ikke er rådig over, hvorvidt

den enkelte skipper ønsker at gøre en sådan brug af lastoptagere eller ej. Af

de to protokollater fra 1987 fremgår udtrykkeligt, at aftalen kun angår

fremmede skibe. Resultatet af drøftelserne af § 14 under

overenskomstforhandlingerne i sommeren 1993 var, at man i overenskomsten kom

til at sondre mellem industrifisk og konsumfisk, hvad man ikke tidligere

havde gjort. I dag foretages alle losninger af konsumfisk af skibene selv ved

pumpning.

PARTERNES ARGUMENTER

Vedrørende arbejdsvægringerne

Klager har anført, at det ikke er bestridt af de indklagede, at

arbejdsvægringerne såvel i juli som i september 1993 var

overenskomststridige. Ved vurderingen af, om der har foreligget undskyldende

omstændigheder, må det tages i betragtning dels, at Lossekompagniet blev

frifundet ved voldgiftskendelsen af 28. marts 1993, dels at der - i

overensstemmelse med kendelsen - blev optaget forhandlinger efter § 14 i den

dagældende overenskomst i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i

sommeren 1993. Da arbejdsvægringerne fandt sted i juli måned, var

forhandlingerne således i fuld gang, og de mundede da også ud i, at der i den

nye overenskomst skete en opdeling af industri- og konsumfisk i henholdsvis §

2 og § 3. Som forklaret af direktør Thellefsen benyttes der nu slet ikke

lastoptagere ved losning af konsumfisk.

De dage, arbejdsvægringerne fandt sted, var det ikke muligt at få nogen af

de indklagede medlemmer, der er optaget på navnelisten, til at udføre

arbejdet, uanset at der efter overenskomstens § 18 er pligt til kollektivt

samarbejde. Bortset fra to af arbejdstagerne (nr. 200 og 201), der efter det

nu oplyste havde arbejde andetsteds i havnen på det pågældende tidspunkt, må

alle øvrige arbejdstagere på listen derfor idømmes en bod, hvis størrelse bør

svare til den, der fastsættes ved overarbejdsvægring.

De indklagede har gjort gældende, at der foreligger sådanne undskyldende

omstændigheder ved de overenskomststridige arbejdsvægringer, at der ikke bør

fastsættes nogen bod. I strid med udfaldet af voldgiftskendelsen den 28.

marts 1993 optog arbejdsgiveren ikke straks forhandlinger i henhold til

overenskomstens § 14, og det er ikke på nogen måde godtgjort, at sådanne

drøftelser har fundet sted i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i

sommeren 1993. Der er da heller ikke givet nogen særskilt orientering herom

til arbejdstagerne. Såfremt der skal fastsættes en bod i anledning af

arbejdsvægringerne i juli måned 1993, kan den derfor højst blive af symbolsk

karakter. Hvad angår arbejdsvægringen den 2. september 1993, var der tale om

en enkeltstående arbejdsnedlæggelse, der ikke havde direkte sammenhæng med de

øvrige arbejdsnedlæggelser, hvorfor bod ikke kan pålægges.

Til det anførte kommer, at klagernes navneliste ikke kan tjene som

grundlag for at pålægge bod. Det er alene et enkelt fast sjak, der bliver

bestilt til at arbejde i det enkelte skib, og da arbejdsvægringerne fandt

sted, var de fleste af de øvrige arbejdstagere beskæftiget med arbejde

andetsteds i havnen. Der kan derfor højst blive tale om at pålægge det eller

de sjak, der normalt har arbejdet på vedkommende skib, bod.

Vedrørende Lossekompagniets påståede overenskomstbrud.

De indklagede har anført, at det må lægges til grund, at der i en række

tilfælde er sket losning af såvel konsum- som industrifisk uden benyttelse af

lastoptagere. Der er herved sket brud på overenskomstens §§ 19 og 20, og når

henses til, at Lossekompagniet ejes af fiskeskipperne, og til den

systematiske og omfangsrige karakter, udelukkelsen af lastoptagere har haft,

har der tillige været tale om en uvarslet overenskomststridig lockout.

Bestemmelserne i overenskomstens § 19 og § 20 skal ses på baggrund af de

protokollater, der tidligere er blevet indgået mellem parterne, herunder

mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og fiskeskipperne før stiftelsen af

Lossekompagniet. Ved protokollatet af 6. maj 1986 blev det således fastlagt,

at der skulle benyttes lastoptagere ved landing af samtlige skibe, både ved

kran og pumpe. Aftalen var begrundet i, at lastoptagerne ikke skal være

henvist til kun at optage de »dårlige« laster, og ved protokollatet

af 13. december 1986 blev denne forpligtelse for fiskeskipperne tiltrådt af

Lossekompagniet. Det må lægges til grund, at protokollaterne af 10. marts og

9. april 1987, der ifølge § 1 i 1993-overenskomsten blev gjort til en del af

denne, omfatter såvel fremmede skibe som skibe hjemmehørende i Skagen havn.

At kun fremmede skibe blev direkte nævnt i det første af protokollaterne,

skyldtes, at forpligtelsen efter begge parters opfattelse allerede gjaldt

hjemlige skibe. Også fællesudtalelsen af 1. august 1993 var alene en

præcisering af, hvad der allerede gjaldt efter overenskomsten.

Hvad angår Lossekompagniets forpligtelse som overenskomstpart har de

indklagede anført, at selskabet ved stiftelsen indtrådte i de forpligtelser,

der gjaldt for Skipperforeningen, der tidligere havde været den direkte

overenskomstpart. Det var skipperne selv, der stiftede selskabet, og

baggrunden herfor var et ønske om at centralisere administrationen af

overenskomsten. Efter stiftelsen af selskabet blev lastoptagerne antaget til

at udføre arbejde på helt samme måde som tidligere, og den eneste forskel

var, at selskabet blev lønningsbogholderi. Det må derfor anses som en

omgåelse, såfremt skipperne unddrager sig deres forpligtelse i henhold til

overenskomsten ved at henvise til, at det er selskabet, der er

overenskomstpart. Et sådant resultat ville ligge helt uden for parternes

forudsætninger.

Hvad særligt angår den indklagede Foreningen af Arbejdsgivere i Skagen og

Omegn, har de indklagede anført, at foreningen ved hverken på mæglingsmødet

eller senere at anerkende, at der har været tale om et overenskomststridigt

forhold, har gjort sig delagtig i Lossekompagniets overenskomstbrud og derfor

bør pålægges bod.

Klagerne har gjort gældende, at fortolkningen af over enskomsten må ske i

lyset af den måde, hvorpå arbejdet i praksis er organiseret på Skagen havn.

Lossekompagniet er ikke rådig over, om den enkelte fiskeskipper skal gøre

brug af lastoptagere eller ej, og selskabet er heller ikke rådig over, hvilke

personer der udfører arbejdet, såfremt en fiskeskipper ikke ønsker at gøre

brug af lastoptagere. Netop som følge heraf er der ikke i overenskomsten

fastsat nogen pligt for Lossekompagniet til at drage omsorg for, at alle

fiskekuttere gør brug af de sædvanlige lastoptagningsarbejdere.

Overenskomstens § 19, hvorefter Lossekompagniet fuldt ud vil

»tilstræbe«, at enhver fiskekutter, der lander i Skagen havn,

benytter mandskab blandt de personer, som normalt udfører

lastoptagningsarbejde, indeholder alene en hensigtserklæring. Klagerne er for

så vidt enige i, at det - som udtalt af opmanden i kendelsen af 28. marts

1993 - er udgangspunktet, at de pågældende lastoptagere håndterer hele

lasten, men som det også fremgår af kendelsen, gælder dette kun, når der ved

laster som omhandlet i kendelsen benyttes lastoptagere. Lossekompagniet har

derimod hverken pligt til eller mulighed for at overholde overenskomstmæssige

bestemmelser om benyttelse af lastoptagere, hvis den enkelte fiskeskipper

ikke ønsker at gøre brug af disse. Heller ikke fællesudtalelsen af 1. august

1993 kan tages til indtægt for de indklagedes standpunkt. Af udtalelsen

fremgår alene, at oplosning af industrifisk skal ske i overensstemmelse med

Arbejdstilsynets anvisninger. For at overholde Arbejdstilsynets krav om

sikkerhed bør fiskeskipperne derfor anvende lastoptagere fra Lossekompagniet.

Med en henvisning til de sikkerhedsmæssige forhold indeholder udtalelsen, der

blev udsendt til såvel indenlandske som udenlandske fiskeskippere, således en

opfordring og ikke en forpligtelse til at benytte lastoptagere.

Overenskomstens § 1 angår alene optagning af industrifisk, og af henvisningen

til protokollatet af 9. april 1987, der igen henviser til protokollatet af

10. marts 1987, fremgår, at disse alene omfatter fremmede skibe. § 3 vedrører

kun optagning af konsumfisk, og af bestemmelsen fremgår forudsætningsvis, at

der kan ske en deling af arbejdet mellem lastoptagere og andre personer.

Dette princip er i overensstemmelse med resultatet af opmandskendelsen af 28.

marts 1993.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Vedrørende arbejdsvægringerne

Som erkendt af de indklagede var arbejdsvægringerne den 9. og 15. juli

1993 overenskomststridige. Da arbejdsvægringerne den 15. juli skete af samme

grund som vægringerne den 9. juli, der gav anledning til fællesmødet den 12.

juli 1993, må disse arbejdsvægringer betragtes som et led i en systematisk

aktion. Der pålægges derfor de deltagende medlemmer af forbundet en bod, der

fastsættes til 60 kroner pr. dag.

Det fremgår af sagen, at et enkelt bestemt sjak er knyttet til det enkelte

skib, og at ikke alle skibe blev nægtet losset om morgenen den 9. og 15. juli

1993. Nogle af arbejdstagerne har således udført arbejde andre steder i

havnen på de pågældende tidspunkter, og som sagen er oplyst, henstår det

herefter som usikkert, hvem der har deltaget i arbejdsvægringerne.

Arbejdsretten finder det derfor ikke godtgjort, at alle de arbejdstagere, der

er anført på navnelisten, der er fremlagt af klagerne, har deltaget. Der

pålægges herefter kun de arbejdstagere, der har indgået i det eller de sjak,

der normalt havde arbejde på vedkommende skib eller skibe, bod for

arbejdsvægringerne den 9. og 15. juli 1993, således at bodens størrelse efter

omstændighederne fastsættes til 60 kr.

Som sagen er oplyst, finder Arbejdsretten det endvidere betænkeligt at

anse det for godtgjort, at den enkeltstående arbejdsvægring den 2. september

1993 har haft en sådan sammenhæng med vægringerne i juli 1993, at der er

grundlag for at anse den for et led i en systematisk aktion. De indklagedes

påstand om frifindelse for bod for så vidt angår denne del af klagernes

påstand tages derfor til følge.

Vedrørende Lossekompagniets påståede brud på overenskomsten.

Ved opmandskendelsen af 28. marts 1993 blev der ikke givet

Specialarbejderforbundet i Danmark medhold i, at der skal anvendes

lastoptagere til oplosning af hele laster ved losning af konsumsild, herunder

ved delvis pumpelosning, men det udtaltes, at Lossekompaniet i henhold til

overenskomstens § 14 burde have optaget forhandlinger med forbundet om de

ændrede arbejdsfunktioner på trawlerne. Der var således særlig anledning til

at drøfte spørgsmålet om en pligt til at benytte lastoptagere under

overenskomstforhandlingerne i sommeren 1993, der resulterede i, at der i

1993-overenskomsten blev udformet særskilte bestemmelser om optagning af

henholdsvis industri- og konsumfisk, mens bestemmelsen i den tidligere § 17,

nu § 19, forblev uændret. Ifølge sidstnævnte bestemmelse skal parterne

tilstræbe at anvende lastoptagere, og der kan ikke heraf udledes nogen pligt

for fiskeskipperne til at benytte lastoptagere, hvis de selv ønsker at udføre

losningen, typisk ved pumpning. For så vidt angår konsumfisk, blev det

spørgsmål, der forelå til afgørelse i voldgiftssagen, afklaret med

bestemmelsen i overenskomstens § 3, der ved prisfastsættelsen forudsætter, at

benyttelse af lastoptagere kan begrænses til en del af losningen. Heller ikke

af overenskomstens § 1 om optagning af industrifisk kan udledes, at der

skulle være pligt for fiskeskipperne til - mod eget ønske - at benytte

lastoptagere ved alle losninger. Endelig må også fællesskrivelsen af 1.

august 1993 forstås som hævdet af klagerne. Herefter finder Arbejdsretten det

ikke godtgjort, at der er begået overenskomstbrud ved, at fiskeskippere i en

række tilfælde har undladt at benytte lastoptagere. Klagernes påstand om

frifindelse over for de indklagedes selvstændige påstande tages derfor til

følge.

Thi kendes for ret

De medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, der er indgået i det

eller de sjak, der normalt arbejdede på vedkommende skib eller skibe, skal

hver især betale en bod på 60 kr. for hver deltagelse i arbejdsvægring den 9.

og/eller den 15. juli 1993.

I øvrigt frifindes de indklagede.

Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for

Handel, Transport og Service for Skagen Lossekompagni ApS, frifindes for de

indklagedes selvstændige påstande.

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet

i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund, skal betale 2.000 kr. i

sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) (Ingen henvisninger)

Lignende dokumenter