Spring til indhold

Retsinformation

Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Organisationsansvar 4.2. Organisationsforhold.(* 1)(* 2) Spørgsmål om, hvem der på lønmodtagersiden har kompetence til at forhandle en overenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (advokat Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening (advokat Vagn Marquardt) Dommere: Peter Andersen, J. Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Lind, E. Ross Pedersen, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard.

DOM nr 3961 af 27/09/1994DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv

overenskomst 4. Organisationsansvar 4.2. Organisationsforhold.(* 1)(* 2)

Spørgsmål om, hvem der på lønmodtagersiden har kompetence til at forhandle en

overenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark (advokat Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening (advokat

Vagn Marquardt) Dommere: Peter Andersen, J. Bollerup-Jensen, Arnold Hansen,

Lind, E. Ross Pedersen, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard.

Sagen angår spørgsmålet, hvem der på lønmodtagersiden har kompetencen til

at forhandle overenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening og

Chaufførernes Fagforening for københavnske chauffører.

PÅSTANDE

Klager, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, har nedlagt følgende påstande:

Dansk Arbejdsgiverforening har handlet overenskomststridigt ved som

overenskomstpart uden opsigelse og forhandling at have overladt Dansk

Industri og CO-Industri at overenskomstdække chaufførarbejde inden for

Københavnsområdet.

Dansk Arbejdsgiverforening tilpligtes at anerkende, at protokollat af 14.

februar 1993 vedrørende ovennævnte er ugyldigt, og at overenskomsten mellem

Dansk Arbejdsgiverforening og Chaufførernes Fagforening, København fortsat er

gældende.

Dansk Arbejdsgiverforening tilpligtes til Specialarbejderforbundet i

Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

Siden 1921 har »standardoverenskomsten« mellem Dansk

Arbejdsgiverforening og Chaufførernes Fagforening, København, været den

gældende overenskomst for det geografiske område, der dækkes af Københavns og

Frederiksberg kommuner samt Københavns Amt. Ifølge overenskomstens § 13 er

opsigelsesfristen for overenskomsten 3 måneder, medmindre andet er aftalt

Læs alt

mellem hovedorganisationerne.

Overenskomsten har været administreret som et overenskomstforhold direkte

mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Chaufførernes Fagforening, således at

Specialarbejderforbundet i Danmark ikke har optrådt som overenskomstpart.

Dette er blandt andet belyst ved en skrivelse af 30. august 1988 fra

Specialarbejderforbundet i Danmark til Dansk Arbejdsgiverforening, hvori det

hedder:

»Vedrørende Standardoverenskomsten mellem Dansk Arbejdsgiverforening

og Chaufførernes Fagforening i København.

Fra Chaufførernes Fagforening i København har vi modtaget en skrivelse

vedrørende afklaring af dækningsområdet for ovennævnte overenskomst på

baggrund af, hvem der har forhandlingsretten vedrørende chauffører

beskæftiget hos firmaet ALBA.

Vi skal i denne forbindelse meddele, at standardoverenskomsten er gældende

for det område, der tidligere hed København, Frederiksberg og Københavns Amts

nordre og søndre birk. Dette vil sige, at alle firmachauffører, beskæftiget

hos firmaer der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening, er omfattet af

standardoverenskomsten under førnævnte område.

Til yderligere oplysning kan vi meddele, at såfremt der opstår en intern

grænsesag mellem to af vort forbunds afdelinger om medlemmernes

tilhørsforhold, er og har der aldrig været tvivl om i forbundet, at disse

chauffører skulle være medlemmer af Chaufførernes Fagforening i København, og

dermed er det chaufførerne, der har forhandlingsretten.

Standardoverenskomsten, som i perioden før 1. januar 1966, var under

Chaufførernes Fagforening, overgik ved oprettelse af Chaufførernes Forbund

til dette forbund, og Specialarbejderforbundet i Danmark fik oprettet en

paralleloverenskomst.

Efter sammenlægningen mellem Chaufførernes Forbund og SiD den 1. april

1978 forblev standardoverenskomsten alene i Chaufførernes Fagforening i

København, hvilket Dansk Arbejdsgiverforening på dette tidspunkt fik

meddelelse om.

Endvidere kan vi oplyse, at på baggrund af dette forhold er alle

overenskomstforhandlinger siden foregået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og

Chaufførernes Fagforening i København, og det er kun i de tilfælde, hvor man

ikke har kunnet opnå enighed, at SiD er kommet ind i billedet ved de

fortsatte forhandlinger, men underskrifterne på overenskomsten er de

tidligere nævnte parter.«

Under overenskomstforhandlingerne i 1993 gav Dansk Arbejdsgiverforening

under et møde med Chaufførernes Fagforening den 21. januar 1993 udtryk for,

at Dansk Industri gerne ville have en overenskomst med fagforeningen. I den

anledning blev der mellem parterne afholdt et møde i Dansk Industris lokaler

den 12. februar 1993, men mødet varede kun få minutter, da der ikke kunne

opnås enighed mellem parterne. Der blev derfor ikke udarbejdet noget

protokollat fra mødet.

Som et led i overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Industri og

CO-Industri afholdtes der den 14. februar 1993 et møde, hvorunder

Specialarbejderforbundet i Danmark blandt andet var repræsenteret af Willy

Strube, der er næstformand i CO-Industri og formand for SiD's Fabrikgruppe.

På mødet blev der indgået følgende protokollat, der for

Specialarbejderforbundet i Danmark blev underskrevet af Willy Strube:

»Der er mellem DI og CO-i enighed om, at chaufførarbejde, også inden

for Københavnsområdet er dækket af den mellem CO- i og DI gældende

overenskomst.

I konsekvens heraf tilkendegiver parterne, at

standardchaufføroverenskomsten mellem DA og Chaufførerne Fagforening for

københavnske chauffører ikke finder anvendelse inden for området.

Fra arbejdsgiverside er det tilkendegivet, at DA har accepteret ovennævnte

løsning.

For så vidt angår SiD har forbundet ligeledes accepteret

standardoverenskomstens bortfald.«

Chaufførernes Fagforening, der ikke havde deltaget i dette møde og heller

ikke var blevet orienteret om det forinden, protesterede den 16. februar 1993

over for Landsorganisationen i Danmark, der den 18. februar 1993 anmodede

Dansk Arbejdsgiverforening om et fællesmøde. I skrivelsen hed det blandt

andet:

»Landsorganisationen i Danmark er blevet bekendt med, at der som led

i overenskomstforhandlingerne i 1993 mellem Dansk Industri og CO-Industri er

indgået vedlagte protokollat om ovennævnte overenskomsts fremtidige

anvendelsesområde.

Af protokollatet fremgår, at Dansk Arbejdsgiverforening har accepteret, at

overenskomsten ikke finder anvendelse for københavnske chauffører inden for

CO-Industri og Dansk Industri området.

Såfremt Dansk Arbejdsgiverforening er af den opfattelse, at protokollatet

ændrer på gyldighedsområdet for overenskomsten med Chaufførernes Fagforening

anmodes om et fællesmøde til drøftelse af forholdet.«

Fællesmødet afholdtes den 17. marts 1993, uden at der kunne opnås enighed

mellem parterne. Af mødereferatet fremgår, at man fra arbejdstagerside gjorde

gældende, at Dansk Arbejdsgiverforening ved at acceptere, at Dansk Industri

ophævede den gældende overenskomst, begik brud på hovedaftalens § 7, stk. 2.

FORKLARINGER

Holger Nielsen har forklaret, at han har været formand for SiD's

Transportgruppe siden 1991. Ifølge § 1 i forbundets love består forbundet af

4 hovedgrupper, hvoraf Trans portgruppen er den ene, mens de andre grupper er

Anlægs- og Bygningsgruppen, Fabrik- og Industrigruppen, og Gartneri-, Land-

og Skovbrugsgruppen. Hver gruppe har overenskomst med de respektive

arbejdsgiverforeninger, og en gruppeformand for en af grupperne har ikke

kompetence til at forhandle overenskomster for en anden gruppe. I en række

tilfælde har de enkelte afdelinger under Transportgruppen kompetence til -

uden forbundets godkendelse - at opsige, forhandle og indgå overenskomsterne.

Flere andre afdelinger har således samme kompetence som Chaufførernes

Fagforening for københavnske chauffører.

Knud Jensen har forklaret, at han har været formand for Chaufførernes

Fagforening for københavnske chauffører siden 1979. For år tilbage blev

chaufførerne i Københavnsområdet opdelt i grupper, og den restgruppe, der

ikke kunne placeres i nogen af disse grupper, blev omfattet af

standardoverenskomsten, der i dag omfatter godt 2000 chauffører. I 1987 var

man inde på tanken om at fordele disse chauffører på de andre overenskomster,

således at standardoverenskomsten skulle ophæves, men dette blev ikke til

noget. Under overenskomstforhandlingerne i 1993 dukkede tanken op på ny, men

under mødet den 12. februar 1993, der højst varede 5 minutter, måtte man

hurtigt konstatere, at der ikke kunne opnås enighed. Der blev ikke udfærdiget

noget protokollat fra mødet, idet Thorkild Jensen, der repræsenterede Dansk

Industri, oplyste, at han ville orientere Dansk Arbejdsgiverforening om

mødets forløb. Vidnet blev orienteret om Willy Strubes underskrivelse af

protokollatet af 14. februar 1993 »ad bagdøren«, idet han ikke på

noget tidspunkt har drøftet sagen med Willy Strube.

Kim Graugaard har forklaret, at han i februar 1993 var souschef i Dansk

Arbejdsgiverforenings overenskomstafdeling. Han er nu afdelingschef i Dansk

Industri. Dansk Arbejdsgiverforening ønskede at ophøre med selv at være

overenskomstpart, og det var i tråd hermed, at det lille område, som

standardoverenskomsten dækker, blev omfattet af en af de andre

overenskomster. Han fik først på et noget senere tidspunkt at vide, at der

ikke var kommet noget ud af mødet den 12. februar 1993, og han var ikke

orienteret om, at der ville blive indgået nogen aftale på mødet den 14.

februar 1993.

PARTERNES ARGUMENTER

Klager har gjort gældende, at standardoverenskomstens parter er Dansk

Arbejdsgiverforening og Chaufførernes Fagforening for københavnske

chauffører. Det er således kun disse to parter, der kan opsige, forhandle og

indgå en ny overenskomst, hvilket i øvrigt også klart blev understreget ved

skrivelsen af 30. august 1988 til Dansk Arbejdsgiverforening.

Standardoverenskomsten er derfor fortsat gældende, og protokollatet af 14.

februar 1993 har ingen gyldighed. Den 21. januar 1993 blev det alene drøftet,

om der kunne ske en ændring af overenskomstforholdene på området, men der

blev hverken denne dag eller den 12. februar 1993 indgået nogen aftale. Dansk

Industri kan derfor ikke have handlet i god tro ved indgåelsen af

protokollatet den 14. februar 1993. Protokollatet er ganske vist underskrevet

af Dansk Industri og Specialarbejderforbundet i Danmark, men det er ifølge

sit indhold og sammenhæng et led i Dansk Industri og CO-Industris

overenskomstforhandlinger. Hverken Chaufførernes Fagforening eller

Specialarbejderforbundets Transportgruppe er medlem af CO-Industri, hvad også

både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening er fuldt bekendt med.

Allerede af denne grund må det have været klart for Dansk Industri, at

gruppeformanden for forbundets Fabrikgruppe ikke havde kompetence til at

forhandle standardoverenskomsten.

Indklagede har anført, at standardoverenskomsten er af ældre dato og

dermed fra en periode, hvor organisationsstrukturen på såvel arbejdstager-

som arbejdsgiverside havde et ganske andet udseende end i dag. Som en

naturlig konsekvens heraf er Dansk Arbejdsgiverforening i dag kun direkte

part i ganske få overenskomster. På mødet den 21. januar 1993 gav

Chaufførernes Fagforening selv tilsagn om at gå ind i en drøftelse af

spørgsmålet, og da indklagede ikke blev orienteret om resultatet af mødet den

12. februar 1993, havde man ingen anledning til at reagere over for Dansk

Industri efter indgåelsen af protokollatet af 14. februar 1993. Dette

protokollat var udtryk for enighed mellem Dansk Industri og

Specialarbejderforbundet, og indklagede havde ingen grund til at tro, at

Willy Strube som gruppeformand i det landsdækkende Specialarbejderforbund

ikke var berettiget til med bindende virkning for Chaufførernes Fagforening

at indgå aftalen af 14. februar 1993 med Dansk Industri. Aftalen er derfor

bindende for klager.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Standardoverenskomstens parter er Dansk Arbejdsgiverforening og

Chaufførernes Fagforening for københavnske chauffører, og i en årrække har

Dansk Arbejdsgiverforening været bekendt med, at kun Chaufførernes

Fagforening er kompetent til at forhandle overenskomsten. Under

overenskomstforhandlingerne den 21. januar og 12. februar 1993 blev

spørgsmålet om at ophæve standardoverenskomsten drøftet, men der blev ikke

indgået nogen aftale herom. Hverken Chaufførernes Fagforening eller SiD's

Transportgruppe er medlem af CO- Industri, og i hvert fald efter

Chaufførernes Fagforenings og LO's hurtige reaktion den 18. februar 1993 stod

det klart for Dansk Arbejdsgiverforening, at Willy Strube, der er formand for

SiD's Fabrikgruppe, ikke havde haft kompetence til at indgå protokollatet af

14. februar 1993.

Der må herefter gives klager medhold i, at protokollatet ikke er bindende

for Chaufførernes Fagforening for københavnske chauffører, og at

standardoverenskomsten mellem foreningen og Dansk Arbejdsgiverforening

fortsat er gældende, jævnfør andet led i klagers påstand.

Det må lægges til grund, at Dansk Arbejdsgiverforening først efterfølgende

blev bekendt med, at Dansk Industri havde indgået aftalen af 14. februar

1993, og henset til, at det klagende forbund selv var medunderskriver på

aftalen, er der ikke grundlag for at tage påstanden om bod til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening, skal anerkende, at protokollat af

14. februar 1993 er ugyldigt, og at overenskomsten mellem Dansk

Arbejdsgiverforening og Chaufførernes Fagforening, København, fortsat er

gældende.

Indklagede skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 43 ff, Kommentar s. 98 ff.

Lignende dokumenter