Spring til indhold

Retsinformation

Eksklusivaftale. Kollektiv arbejdsret, generelt. Konfliktvarsel. Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverfoening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening (advokat Vagn Marquardt) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kjærgaard, Mads Kofod, Jørn-Oluf Olsen og Riis (retsformand). Sag nr. 92.318:

DOM nr 3617 af 17/09/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Eksklusivaftale. Kollektiv arbejdsret, generelt.

Konfliktvarsel. Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverfoening

for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening (advokat Vagn Marquardt) mod

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark

(konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Poul

Fl. Hansen, Kjærgaard, Mads Kofod, Jørn-Oluf Olsen og Riis (retsformand). Sag

nr. 92.318:

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening indklaget Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark for Arbejdsretten og påstået indklagede

tilpligtet at anerkende, at de til klagerne fremsendte 66 strejkevarsler af

10. november 1992 er ulovlige.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen blev den 17. november 1992 behandlet på et fællesmøde, hvorfra der

foreligger følgende referat:

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening drøftedes

lovligheden af 1. strejkevarsler fremsendt af SID omfattende en række

medlemsvirksomheder under Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.

Anledningen til 1. strejkevarslerne var, at der ikke var opnået enighed

under tilpasningsforhandlinger i forbindelse med de pågældende virksomheders

indmeldelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.

Fra arbejdsgiverside blev det anført, at de pågældende virksomheder er

omfattet af en kollektiv overenskomst, hvorfor fredspligten fortsat består,

således som også tilkendegivet i DA's protestskrivelse af 12. november 1992.

Fra arbejdstagerside bestred man denne opfattelse og tilkendegav, at

manglende enighed under tilpasningsforhandlinger i henhold til

overenskomstens bestemmelser herom i givet fald kunne give grundlag for en

lovlig interessekonflikt.

Der var enighed om, at lovligheden af de fremsendte strejkevarsler skal

prøves ved Arbejdsretten snarest muligt. Der var endvidere enighed om, at

Læs alt

såfremt der fra arbejdstagerside måtte blive fremsendt 2. strejkevarsler, vil

eventuel konflikt - uanset hvilket tidspunkt for iværksættelse som måtte

blive angivet i 2. strejkevarslerne - tidligst kunne iværksættes på 3. dagen

efter Arbejdsrettens afsigelse af dom i sagen.«

Sagens baggrund er, at de berørte 66 virksomheder efter den 1. marts 1991

udmeldte sig af Arbejdsgiverorganisationen Danske Vognmænd og indmeldte sig i

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, og at der under de i forbindelse hermed

gennemførte forhandlinger om udformningen af eventuelle særbestemmelser ikke

har kunnet opnås enighed mellem Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening og

Specialarbejderforbundet i Danmark.

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark

underskrev den 30. januar 1991 følgende protokollat vedrørende nyoptagne

virksomheders overenskomstdækning:

»Ved et møde d.d. mellem nedennævnte parter behandledes SiD's

skrivelse af 16. januar 1991 og VA's svar af 21. januar 1991 vedrørende

overenskomstdækning for medlemmer af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.

Parterne enedes om overenskomstperioden ud at fortsætte den hidtidige praksis

gående ud på, at vognmandsvirksomheder, der indmelder sig i Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening i en overenskomstperiode, og som ved indmeldelsen er

omfattet af en kollektiv overenskomst, forbliver omfattet af denne

overenskomst indtil overenskomstens udløb.

Fra den nye overenskomstperiodes begyndelse omfattes medlemsvirksomhederne

af VA's overenskomster.

Medlemsvirksomheder, der er indmeldt i VA efter den 1. marts 1987, og som

ved indmeldelsen var omfattet af en kollektiv overenskomst, forbliver derfor

omfattet af denne indtil 28. februar 1991, hvorefter de bliver omfattet af

VA's overenskomster fra den 1. marts 1991.

Endvidere enedes parterne om med virkning fra 1. marts 1991 at optage

følgende bestemmelse i overenskomsten:

Nyoptagne virksomheder

Stk. 1. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening er omfattet af overenskomst med

Specialarbejderforbundet i Danmark, hvad enten overenskomsten er en kollektiv

overenskomst, særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig

opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet

for optagelsen, dog således, at organisationerne optager forhandlinger om,

hvorledes eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler skal udformes for

ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne

forhandlinger optages snarest muligt efter optagelsen på VA's foranledning.

Stk. 2. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening ingen overenskomst, kollektiv

overenskomst, særoverenskomst eller lokalaftale har med

Specialarbejderforbundet i Danmark omfattes af nærværende overenskomst fra

optagelsestidspunktet.«

Protokollatet af 30. januar 1991 er med virkning fra den 1. marts 1991

optaget i overenskomstens § 14.

Rækkevidden af protokollatet af 30. januar 1991 er blevet afgjort ved

opmandskendelse af 15. november 1991. Specialarbejderforbundet i Danmark

nedlagde som klager for voldgiftsretten følgende påstand:

Indklagede, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, tilpligtes at anerkende,

at organisationerne skal optage forhandlinger om, at særbestemmelser og/eller

lokalaftaler udformes således, at bestående overenskomstforhold, herunder

eksklusivbestemmelsen, ikke forrykkes som helhed.

Herudover tilpligtes indklagede at anerkende, at sådanne udformede

særbestemmelser og/eller lokalaftaler indgår som en del af de mellem parterne

indgåede overenskomster.

Indklagede påstod frifindelse.

Under forhandlingen for voldgiftsretten blev det præciseret, at første led

i klagerens påstand tilsigter at fastslå, at eksklusivbestemmelser i

nyoptagne virksomheders hidtidige overenskomstforhold ikke bortfalder ved

virksomhedens optagelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening - hvis

overenskomster ikke indeholder eksklusivbestemmelser - men at de skal tages i

betragtning ved den helhedsvurdering, som organisationerne efter protokollat

af 30 januar 1991 skal foretage ved udformningen af særbestemmelser og/eller

lokalaftaler med henblik på at sikre, at de bestående overenskomstforhold

ikke som helhed forrykkes.

Med andet led af påstanden ønskede klageren fastslået, at de

særbestemmelser og/eller lokalaftaler, der som resultat af

tilpasningsforhandlingerne bliver bestående efter virksomhedens indmeldelse i

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, bliver en del af den overenskomst, som

herefter er gældende mellem forbundet og den nyoptagne virksomhed, således at

disse særbestemmelser m.v. ikke kan opsiges særskilt i overenskomstperioden,

men følger overenskomsten mellem forbundet og arbejdsgiverforeningen.

Opmandskendelsen af 15. november 1991 indeholder følgende præmisser og

konklusion:

»Af protokollatet af 30. januar 1991 fremgår, at den af parterne

indtil den 1. marts 1991 fulgte praksis vedrørende overenskomstdækning for

nye medlemmer af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening indebar, at en

overenskomstdækket virksomhed, der indmeldte sig i foreningen i en løbende

overenskomstperiode, forblev omfattet af den hidtidige overenskomst i resten

af overenskomstperioden og først derefter blev omfattet af Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforenings overenskomster.

Denne praksis blev ved den i protokollatet indeholdte aftale - der

efterfølgende er optaget i overenskomstens § 14 - ændret således, at

virksomheder, der er dækket af en anden overenskomst med forbundet end den

med Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening indgåede, nu uden opsigelse af en

sådan overenskomst bliver omfattet af overenskomsten med Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening straks fra optagelsen i foreningen, idet der dog på

foreningens initiativ skal forhandles om tilpasning af eventuelle

særbestemmelser og/eller lokalaftaler til overenskomstforholdet for ikke at

forrykke det bestående overenskomstforhold som helhed.

Af aftalen fremgår, at denne gælder, hvad enten virksomhedens hidtidige

overenskomstdækning med forbundet omfatter en kollektiv overenskomst, en

særoverenskomst eller en lokalaftale. Aftalen indebærer således, at også

virksomheder, der gennem medlemskab af Danske Vognmænd eller ved en

tiltrædelsesoverenskomst er forpligtet af overenskomstens

eksklusivbestemmelse, straks fra indmeldelsen i Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening bliver omfattet af denne forenings overenskomst med

forbundet, dog med det forbehold, som følger af tilpasningsklausulen.

Spørgsmålet er derfor, om parterne under forhandlingerne forud for

aftalens indgåelse er nået til enighed om, at der under

tilpasningsforhandlingerne skal forhandles også om en eventuel

eksklusivbestemmelse i det bestående overenskomstforhold, eller om dette ikke

er tilfældet, fordi parterne må antages at have gjort endeligt op med

problemet om eksklusivbestemmelserne ved at være nået til enighed om et af

følgende alternativer: enten at overføre bestemmelsen til det nye

overenskomstforhold i hvert fald for resten af overenskomstperioden eller at

lade bestemmelsen udgå straks fra optagelsen i Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening sammen med overenskomstens øvrige bestemmelser.

Ved afgørelsen heraf lægger opmanden efter de afgivne forklaringer til

grund, at parterne vel under forhandlingerne den 30. januar 1991 indgående

har drøftet eksklusivbestemmelsen i forbundets overenskomst med Danske

Vognmænd. Forbundet ønskede denne bestemmelse videreført uanset

virksomhedernes skift af arbejdsgiverorganisation, medens Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening tog afstand herfra under henvisning til, at foreningens

overenskomst med forbundet ikke indeholder nogen eksklusivbestemmelse, og at

accept af en sådan bestemmelse ikke ville blive godkendt af Dansk

Arbejdsgiverforening. Efter de til dels modstridende forklaringer om

drøftelsernes videre forløb kan det imidlertid ikke lægges til grund, at

disse resulterede i nogen definitiv løsning på problemet, hvilket da heller

ikke er kommet til udtryk i protokollatet, der trods de indgående drøftelser

intet specifikt indeholder om eksklusivbestemmelsen.

Under disse omstændigheder må der for så vidt gives forbundet medhold i

den nedlagte påstand, som det herefter må følge af protokollatets

tilpasningsklausul, at den forhandling, som skal ske i forbindelse med

overenskomstdækkede virksomheders optagelse i Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening i en løbende overenskomstperiode, også må omfatte

spørgsmålet om videreførelse af en eventuel eksklusivbestemmelse i det

bestående overenskomstforhold, og at en sådan bestemmelse i givet fald må

indgå som en del af overenskomstforholdet og derfor ikke kan opsiges

særskilt.

Med henvisning hertil afsiges der kendelse som neden for anført.

K E N D E L S E:

Indklagede, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, skal anerkende, at

organisationerne ved foreningens optagelse af nye medlemmer, som ved deres

optagelse er omfattet af overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark,

skal optage forhandlinger omfattende også eventuelle eksklusivbestemmelser

med henblik på at sikre, at eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler

udformes således, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed.

Særaftaler og/eller lokalaftaler udformet i overensstemmelse hermed indgår

som en del af de mellem parterne indgåede overenskomster og kan følgelig ikke

opsiges særskilt i overenskomstperioden.«

Opmandskendelsen af 15. november 1991 bevirkede en uoverensstemmelse, der

blev behandlet på et fællesmøde den 26. februar 1992. Referatet herfra er

sålydende:

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening har

Landsorganisationen i Danmark på vegne af Specialarbejderforbundet i Danmark

rejst en klage over en uoverensstemmelse angående konsekvensen af en faglig

voldgiftskendelse af 15. november 1991 vedrørende tilpasningsforhandlinger

for nyoptagne virksomheder i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.

Sagen forhandledes.

Arbejdersiden opretholdt klagen i sin helhed og præciserede, at

tilpasningsforhandlingerne i medfør af § 14 i Standardoverenskomsten medfører

- i mangel af enighed - at en eventuel eksklusivbestemmelse forbliver

gældende og fortsætter som en integreret del af overenskomsten.

Arbejdsgiversiden bestred den af arbejdersiden anlagte fortolkning af

overenskomstens § 14 og den faglige voldgiftskendelse, idet man tilkendegav

som sin opfattelse, at overenskomstgrundlaget mellem Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening og SiD umiddelbart var gældende for nyoptagne

virksomheder. Man vedstod, at der skulle føres tilpasningsforhandlinger, men

man var af den opfattelse, at i mangel af enighed om videreførelse af

særbestemmelser, da var disse allerede bortfaldet ved virksomhedens optagelse

i VA. Alternativt kunne arbejdsgiversiden acceptere, at den nyoptagne

virksomhed blev optaget i VA med virksomhedens eksisterende

overenskomstgrundlag og i medfør af de almindelige arbejdsretlige regler blev

frigjort fra disse ved overgang til VA's overenskomster ved opsigelse af

overenskomstgrundlaget i forbindelse med overenskomsternes udløb, hvilket i

praksis vil sige pr. 1. marts 1993.

Da enighed ikke kunne opnås, forbeholder arbejdersiden sig at indbringe

sagen for Arbejdsretten.«

De indklagede anlagde derefter sag ved Arbejdsretten med påstand om, at

klagerne blev idømt en alvorlig bod for at undlade at opfylde

opmandskendelsen. Denne sag blev hævet den 10. september 1992, hvorefter

tilpasningsforhandlingerne blev genoptaget den 14. september 1992.

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening blev den 1. april 1993 ekskluderet af

Dansk Arbejdsgiverforening.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af direktør i

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening Poul Juelsbjerg, som har forklaret, at

han har konciperet protokollatet af 30. januar 1991. Man drøftede under

forhandlingen den 30. januar 1991 ikke konsekvenserne af, at

tilpasningsforhandlingerne gik i stykker. Havde Specialarbejderforbundet i

Danmark da bebudet konfliktret, hvis dette skete, var protokollatet blevet

udformet anderledes. Specialarbejderforbundet i Danmark har under

tilpasningsforhandlingerne ønsket at fastholde eksklusivbestemmelserne.

Tilpasningsforhandlingerne er derfor endt uden resultat.

Klagerne har gjort gældende, at de berørte 66 virksomheder straks ved

indmeldelsen er blevet omfattet af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforenings

overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark, hvorfor den varslede

konflikt er i strid med den eksisterende fredspligt, og at indklagede ved at

fremsætte et klart overenskomststridigt krav om eksklusivbestemmelse alene

bærer ansvaret for de afbrudte forhandlinger om særaftaler, hvilket ikke er

egnet til at berøve Vognmandsfagets Arbejdsgiverforenings overenskomst

gyldighed i forhold til de berørte medlemmer. Subsidiært har klagerne gjort

gældende, at de berørte virksomheder fortsat er omfattet af Danske Vognmænds

overenskomst henset til, dels at denne ikke er opsagt til bortfald, dels at

Specialarbejderforbundet i Danmark ved sine handlinger frakender § 14 i

overenskomsten gyldighed, hvorfor Danske Vognmænds overenskomst fortsat må

have gyldighed for de berørte virksomheder, hvis arbejde heller ikke kan

inddrages i en interessetvist.

Indklagede har anført, at det af opmandskendelsen af 15. november 1991

fremgår, at spørgsmålet om videreførelse af en eventuel eksklusivbestemmelse

også skal omfattes af optagelsesforhandlingerne. Såfremt

optagelsesforhandlingerne ikke fører til enighed, må parterne have en

konfliktadgang, idet der i så fald ikke består nogen retsstrid mellem

parterne, men en interessetvist. Klagernes påberåbelse af fredspligten vil

som konsekvens have, at klagerne i realiteten ensidigt kan fastsætte

vilkårene for optagelsesforhandlingernes resultat, hvilket vil gøre såvel

protokollatet af 30. januar 1991 som opmandskendelsen af 15. november 1991

virkningsløs.

Arbejdsretten skal udtale:

Dansk Arbejdsgiverforenings eksklusion af Vognmandsfagets

Arbejdsgiverforening har ikke fritaget Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening

for Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i

Danmark. Specialarbejderforbundet i Danmark er derfor afskåret fra at

iværksætte konflikt for at opnå eksklusivbestemmelse. Der må herefter gives

klagerne medhold i den nedlagte påstand.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, skal anerkende, at de til klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for

Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, fremsendte 66 strejkevarsler af 10.

november 1992 er ulovlige.

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.112 ff, 132 ff, 301 f, K.90.291 (A

1990, s.152).

Lignende dokumenter