Eksklusivaftale. Kollektiv arbejdsret, generelt. Konfliktvarsel. Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverfoening for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening (advokat Vagn Marquardt) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Kjærgaard, Mads Kofod, Jørn-Oluf Olsen og Riis (retsformand). Sag nr. 92.318:
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Eksklusivaftale. Kollektiv arbejdsret, generelt.
Konfliktvarsel. Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverfoening
for Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening (advokat Vagn Marquardt) mod
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark
(konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Poul
Fl. Hansen, Kjærgaard, Mads Kofod, Jørn-Oluf Olsen og Riis (retsformand). Sag
nr. 92.318:
Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening indklaget Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark for Arbejdsretten og påstået indklagede
tilpligtet at anerkende, at de til klagerne fremsendte 66 strejkevarsler af
10. november 1992 er ulovlige.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagen blev den 17. november 1992 behandlet på et fællesmøde, hvorfra der
foreligger følgende referat:
»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening drøftedes
lovligheden af 1. strejkevarsler fremsendt af SID omfattende en række
medlemsvirksomheder under Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.
Anledningen til 1. strejkevarslerne var, at der ikke var opnået enighed
under tilpasningsforhandlinger i forbindelse med de pågældende virksomheders
indmeldelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.
Fra arbejdsgiverside blev det anført, at de pågældende virksomheder er
omfattet af en kollektiv overenskomst, hvorfor fredspligten fortsat består,
således som også tilkendegivet i DA's protestskrivelse af 12. november 1992.
Fra arbejdstagerside bestred man denne opfattelse og tilkendegav, at
manglende enighed under tilpasningsforhandlinger i henhold til
overenskomstens bestemmelser herom i givet fald kunne give grundlag for en
lovlig interessekonflikt.
Der var enighed om, at lovligheden af de fremsendte strejkevarsler skal
prøves ved Arbejdsretten snarest muligt. Der var endvidere enighed om, at
Læs alt
såfremt der fra arbejdstagerside måtte blive fremsendt 2. strejkevarsler, vil
eventuel konflikt - uanset hvilket tidspunkt for iværksættelse som måtte
blive angivet i 2. strejkevarslerne - tidligst kunne iværksættes på 3. dagen
efter Arbejdsrettens afsigelse af dom i sagen.«
Sagens baggrund er, at de berørte 66 virksomheder efter den 1. marts 1991
udmeldte sig af Arbejdsgiverorganisationen Danske Vognmænd og indmeldte sig i
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, og at der under de i forbindelse hermed
gennemførte forhandlinger om udformningen af eventuelle særbestemmelser ikke
har kunnet opnås enighed mellem Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening og
Specialarbejderforbundet i Danmark.
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark
underskrev den 30. januar 1991 følgende protokollat vedrørende nyoptagne
virksomheders overenskomstdækning:
»Ved et møde d.d. mellem nedennævnte parter behandledes SiD's
skrivelse af 16. januar 1991 og VA's svar af 21. januar 1991 vedrørende
overenskomstdækning for medlemmer af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.
Parterne enedes om overenskomstperioden ud at fortsætte den hidtidige praksis
gående ud på, at vognmandsvirksomheder, der indmelder sig i Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening i en overenskomstperiode, og som ved indmeldelsen er
omfattet af en kollektiv overenskomst, forbliver omfattet af denne
overenskomst indtil overenskomstens udløb.
Fra den nye overenskomstperiodes begyndelse omfattes medlemsvirksomhederne
af VA's overenskomster.
Medlemsvirksomheder, der er indmeldt i VA efter den 1. marts 1987, og som
ved indmeldelsen var omfattet af en kollektiv overenskomst, forbliver derfor
omfattet af denne indtil 28. februar 1991, hvorefter de bliver omfattet af
VA's overenskomster fra den 1. marts 1991.
Endvidere enedes parterne om med virkning fra 1. marts 1991 at optage
følgende bestemmelse i overenskomsten:
Nyoptagne virksomheder
Stk. 1. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening er omfattet af overenskomst med
Specialarbejderforbundet i Danmark, hvad enten overenskomsten er en kollektiv
overenskomst, særoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig
opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet
for optagelsen, dog således, at organisationerne optager forhandlinger om,
hvorledes eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler skal udformes for
ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne
forhandlinger optages snarest muligt efter optagelsen på VA's foranledning.
Stk. 2. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening ingen overenskomst, kollektiv
overenskomst, særoverenskomst eller lokalaftale har med
Specialarbejderforbundet i Danmark omfattes af nærværende overenskomst fra
optagelsestidspunktet.«
Protokollatet af 30. januar 1991 er med virkning fra den 1. marts 1991
optaget i overenskomstens § 14.
Rækkevidden af protokollatet af 30. januar 1991 er blevet afgjort ved
opmandskendelse af 15. november 1991. Specialarbejderforbundet i Danmark
nedlagde som klager for voldgiftsretten følgende påstand:
Indklagede, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, tilpligtes at anerkende,
at organisationerne skal optage forhandlinger om, at særbestemmelser og/eller
lokalaftaler udformes således, at bestående overenskomstforhold, herunder
eksklusivbestemmelsen, ikke forrykkes som helhed.
Herudover tilpligtes indklagede at anerkende, at sådanne udformede
særbestemmelser og/eller lokalaftaler indgår som en del af de mellem parterne
indgåede overenskomster.
Indklagede påstod frifindelse.
Under forhandlingen for voldgiftsretten blev det præciseret, at første led
i klagerens påstand tilsigter at fastslå, at eksklusivbestemmelser i
nyoptagne virksomheders hidtidige overenskomstforhold ikke bortfalder ved
virksomhedens optagelse i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening - hvis
overenskomster ikke indeholder eksklusivbestemmelser - men at de skal tages i
betragtning ved den helhedsvurdering, som organisationerne efter protokollat
af 30 januar 1991 skal foretage ved udformningen af særbestemmelser og/eller
lokalaftaler med henblik på at sikre, at de bestående overenskomstforhold
ikke som helhed forrykkes.
Med andet led af påstanden ønskede klageren fastslået, at de
særbestemmelser og/eller lokalaftaler, der som resultat af
tilpasningsforhandlingerne bliver bestående efter virksomhedens indmeldelse i
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, bliver en del af den overenskomst, som
herefter er gældende mellem forbundet og den nyoptagne virksomhed, således at
disse særbestemmelser m.v. ikke kan opsiges særskilt i overenskomstperioden,
men følger overenskomsten mellem forbundet og arbejdsgiverforeningen.
Opmandskendelsen af 15. november 1991 indeholder følgende præmisser og
konklusion:
»Af protokollatet af 30. januar 1991 fremgår, at den af parterne
indtil den 1. marts 1991 fulgte praksis vedrørende overenskomstdækning for
nye medlemmer af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening indebar, at en
overenskomstdækket virksomhed, der indmeldte sig i foreningen i en løbende
overenskomstperiode, forblev omfattet af den hidtidige overenskomst i resten
af overenskomstperioden og først derefter blev omfattet af Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforenings overenskomster.
Denne praksis blev ved den i protokollatet indeholdte aftale - der
efterfølgende er optaget i overenskomstens § 14 - ændret således, at
virksomheder, der er dækket af en anden overenskomst med forbundet end den
med Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening indgåede, nu uden opsigelse af en
sådan overenskomst bliver omfattet af overenskomsten med Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening straks fra optagelsen i foreningen, idet der dog på
foreningens initiativ skal forhandles om tilpasning af eventuelle
særbestemmelser og/eller lokalaftaler til overenskomstforholdet for ikke at
forrykke det bestående overenskomstforhold som helhed.
Af aftalen fremgår, at denne gælder, hvad enten virksomhedens hidtidige
overenskomstdækning med forbundet omfatter en kollektiv overenskomst, en
særoverenskomst eller en lokalaftale. Aftalen indebærer således, at også
virksomheder, der gennem medlemskab af Danske Vognmænd eller ved en
tiltrædelsesoverenskomst er forpligtet af overenskomstens
eksklusivbestemmelse, straks fra indmeldelsen i Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening bliver omfattet af denne forenings overenskomst med
forbundet, dog med det forbehold, som følger af tilpasningsklausulen.
Spørgsmålet er derfor, om parterne under forhandlingerne forud for
aftalens indgåelse er nået til enighed om, at der under
tilpasningsforhandlingerne skal forhandles også om en eventuel
eksklusivbestemmelse i det bestående overenskomstforhold, eller om dette ikke
er tilfældet, fordi parterne må antages at have gjort endeligt op med
problemet om eksklusivbestemmelserne ved at være nået til enighed om et af
følgende alternativer: enten at overføre bestemmelsen til det nye
overenskomstforhold i hvert fald for resten af overenskomstperioden eller at
lade bestemmelsen udgå straks fra optagelsen i Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening sammen med overenskomstens øvrige bestemmelser.
Ved afgørelsen heraf lægger opmanden efter de afgivne forklaringer til
grund, at parterne vel under forhandlingerne den 30. januar 1991 indgående
har drøftet eksklusivbestemmelsen i forbundets overenskomst med Danske
Vognmænd. Forbundet ønskede denne bestemmelse videreført uanset
virksomhedernes skift af arbejdsgiverorganisation, medens Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening tog afstand herfra under henvisning til, at foreningens
overenskomst med forbundet ikke indeholder nogen eksklusivbestemmelse, og at
accept af en sådan bestemmelse ikke ville blive godkendt af Dansk
Arbejdsgiverforening. Efter de til dels modstridende forklaringer om
drøftelsernes videre forløb kan det imidlertid ikke lægges til grund, at
disse resulterede i nogen definitiv løsning på problemet, hvilket da heller
ikke er kommet til udtryk i protokollatet, der trods de indgående drøftelser
intet specifikt indeholder om eksklusivbestemmelsen.
Under disse omstændigheder må der for så vidt gives forbundet medhold i
den nedlagte påstand, som det herefter må følge af protokollatets
tilpasningsklausul, at den forhandling, som skal ske i forbindelse med
overenskomstdækkede virksomheders optagelse i Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening i en løbende overenskomstperiode, også må omfatte
spørgsmålet om videreførelse af en eventuel eksklusivbestemmelse i det
bestående overenskomstforhold, og at en sådan bestemmelse i givet fald må
indgå som en del af overenskomstforholdet og derfor ikke kan opsiges
særskilt.
Med henvisning hertil afsiges der kendelse som neden for anført.
K E N D E L S E:
Indklagede, Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, skal anerkende, at
organisationerne ved foreningens optagelse af nye medlemmer, som ved deres
optagelse er omfattet af overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark,
skal optage forhandlinger omfattende også eventuelle eksklusivbestemmelser
med henblik på at sikre, at eventuelle særbestemmelser og/eller lokalaftaler
udformes således, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed.
Særaftaler og/eller lokalaftaler udformet i overensstemmelse hermed indgår
som en del af de mellem parterne indgåede overenskomster og kan følgelig ikke
opsiges særskilt i overenskomstperioden.«
Opmandskendelsen af 15. november 1991 bevirkede en uoverensstemmelse, der
blev behandlet på et fællesmøde den 26. februar 1992. Referatet herfra er
sålydende:
»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening har
Landsorganisationen i Danmark på vegne af Specialarbejderforbundet i Danmark
rejst en klage over en uoverensstemmelse angående konsekvensen af en faglig
voldgiftskendelse af 15. november 1991 vedrørende tilpasningsforhandlinger
for nyoptagne virksomheder i Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.
Sagen forhandledes.
Arbejdersiden opretholdt klagen i sin helhed og præciserede, at
tilpasningsforhandlingerne i medfør af § 14 i Standardoverenskomsten medfører
- i mangel af enighed - at en eventuel eksklusivbestemmelse forbliver
gældende og fortsætter som en integreret del af overenskomsten.
Arbejdsgiversiden bestred den af arbejdersiden anlagte fortolkning af
overenskomstens § 14 og den faglige voldgiftskendelse, idet man tilkendegav
som sin opfattelse, at overenskomstgrundlaget mellem Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening og SiD umiddelbart var gældende for nyoptagne
virksomheder. Man vedstod, at der skulle føres tilpasningsforhandlinger, men
man var af den opfattelse, at i mangel af enighed om videreførelse af
særbestemmelser, da var disse allerede bortfaldet ved virksomhedens optagelse
i VA. Alternativt kunne arbejdsgiversiden acceptere, at den nyoptagne
virksomhed blev optaget i VA med virksomhedens eksisterende
overenskomstgrundlag og i medfør af de almindelige arbejdsretlige regler blev
frigjort fra disse ved overgang til VA's overenskomster ved opsigelse af
overenskomstgrundlaget i forbindelse med overenskomsternes udløb, hvilket i
praksis vil sige pr. 1. marts 1993.
Da enighed ikke kunne opnås, forbeholder arbejdersiden sig at indbringe
sagen for Arbejdsretten.«
De indklagede anlagde derefter sag ved Arbejdsretten med påstand om, at
klagerne blev idømt en alvorlig bod for at undlade at opfylde
opmandskendelsen. Denne sag blev hævet den 10. september 1992, hvorefter
tilpasningsforhandlingerne blev genoptaget den 14. september 1992.
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening blev den 1. april 1993 ekskluderet af
Dansk Arbejdsgiverforening.
Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af direktør i
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening Poul Juelsbjerg, som har forklaret, at
han har konciperet protokollatet af 30. januar 1991. Man drøftede under
forhandlingen den 30. januar 1991 ikke konsekvenserne af, at
tilpasningsforhandlingerne gik i stykker. Havde Specialarbejderforbundet i
Danmark da bebudet konfliktret, hvis dette skete, var protokollatet blevet
udformet anderledes. Specialarbejderforbundet i Danmark har under
tilpasningsforhandlingerne ønsket at fastholde eksklusivbestemmelserne.
Tilpasningsforhandlingerne er derfor endt uden resultat.
Klagerne har gjort gældende, at de berørte 66 virksomheder straks ved
indmeldelsen er blevet omfattet af Vognmandsfagets Arbejdsgiverforenings
overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark, hvorfor den varslede
konflikt er i strid med den eksisterende fredspligt, og at indklagede ved at
fremsætte et klart overenskomststridigt krav om eksklusivbestemmelse alene
bærer ansvaret for de afbrudte forhandlinger om særaftaler, hvilket ikke er
egnet til at berøve Vognmandsfagets Arbejdsgiverforenings overenskomst
gyldighed i forhold til de berørte medlemmer. Subsidiært har klagerne gjort
gældende, at de berørte virksomheder fortsat er omfattet af Danske Vognmænds
overenskomst henset til, dels at denne ikke er opsagt til bortfald, dels at
Specialarbejderforbundet i Danmark ved sine handlinger frakender § 14 i
overenskomsten gyldighed, hvorfor Danske Vognmænds overenskomst fortsat må
have gyldighed for de berørte virksomheder, hvis arbejde heller ikke kan
inddrages i en interessetvist.
Indklagede har anført, at det af opmandskendelsen af 15. november 1991
fremgår, at spørgsmålet om videreførelse af en eventuel eksklusivbestemmelse
også skal omfattes af optagelsesforhandlingerne. Såfremt
optagelsesforhandlingerne ikke fører til enighed, må parterne have en
konfliktadgang, idet der i så fald ikke består nogen retsstrid mellem
parterne, men en interessetvist. Klagernes påberåbelse af fredspligten vil
som konsekvens have, at klagerne i realiteten ensidigt kan fastsætte
vilkårene for optagelsesforhandlingernes resultat, hvilket vil gøre såvel
protokollatet af 30. januar 1991 som opmandskendelsen af 15. november 1991
virkningsløs.
Arbejdsretten skal udtale:
Dansk Arbejdsgiverforenings eksklusion af Vognmandsfagets
Arbejdsgiverforening har ikke fritaget Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening
for Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark. Specialarbejderforbundet i Danmark er derfor afskåret fra at
iværksætte konflikt for at opnå eksklusivbestemmelse. Der må herefter gives
klagerne medhold i den nedlagte påstand.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, skal anerkende, at de til klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for
Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening, fremsendte 66 strejkevarsler af 10.
november 1992 er ulovlige.
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.112 ff, 132 ff, 301 f, K.90.291 (A
1990, s.152).
Lignende dokumenter
- Mercandia Linierne I/S, Amaliegade 27, 1256 København K. (advokat Bent Nielsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen, Kofod, Henrik Lind, Albæk Petersen og Pontoppidan (retsformand). Eksklusivaftale. Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Organisationsforhold. Konfliktvarsel lovligt, selv om der kort forinden var indgået overenskomst indeholdende eksklusivklausul med et andet fagforbund vedrørende samme arbejde(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Mads Kofod, Maabjerg, Albæk Pedersen, Riis (retsformand) og Sløk. Konfliktvarsel. Konfliktvarsel ulovligt, da forslag til ændringer af den gældende overenskomst var fremsendt for sent til modparten efter de mellem parterne vedtagne forhandlingsregler.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for I/S Vestkraft, Esbjerg (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Arnold Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Henrik Lind, Maabjerg, Riis (retsformand) og Sløk. Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (* 2) De danske Landboforeninger som mandatar for gårdejer Laurentius Schilderink, Ribe (advokat Mogens Gaarden) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod, Allan Nielsen, Erik Nielsen, Preben A. Petersen og Riis (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Dagbladet, Holstebro-Struer (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Brink, Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Riis (retsformand), Sløk og Westergaard. Kollektiv arbejdsret, generelt. Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. (* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for I/S Vestkraft, Esbjerg, (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: John Dahl, Arnold Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand), Jørn-Oluf Olsen, Sløk og Spang-Hanssen. Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Processuelle spørgsmål 3.7., 7. Arbejdsrettens afgørelse, hvorefter et bestemt arbejde var omfattet af en overenskomst, indebar ikke en stillingtagen til, om der kunne iværksættes lovlig konflikt om ny overenskomst for det pågældende arbejde.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997