Spring til indhold

Retsinformation

Lærernes Centralorganisation (advokat K.L. Nemeth) mod Frederiksberg Kommune (advokat Morten Ulrich). Dommere: Secher Assens, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Riis (retsformand), Aage Sørensen og Tjellesen. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. Kollektiv overenskomst forelå ikke.(* 1) (* 2)

DOM nr 3905 af 15/11/1991DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lærernes Centralorganisation (advokat K.L.

Nemeth) mod Frederiksberg Kommune (advokat Morten Ulrich). Dommere: Secher

Assens, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Riis (retsformand), Aage

Sørensen og Tjellesen. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. Kollektiv

overenskomst forelå ikke.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Lærernes Centralorganisation indklaget Frederiksberg

Kommune for Arbejdsretten med påstand om, at indklagede tilpligtes at

anerkende at have begået aftalebrud ved at have iværksat ændringer i

skolefritidsordningen i kommunen med virkning fra skoleåret 1989/90 i strid

med en mellem indklagede og Børne og Ungdomspædagogernes Landsforbund den 22.

marts 1988 indgået aftale om skolefritidsordningen, og at indklagede pålægges

en af Arbejdsretten fastsat bod for det skete aftalebrud.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende:

Indklagede overførte fra den 1. august 1988 en lang række fritidshjem, der

havde været oprettet og drevet efter bistandslovens § 69, til

skolefritidsordningen, der blev oprettet og drevet efter folkeskolelovens §

3, stk. 4. Samtidig hermed blev det pædagogisk uddannede personale overført

fra ansættelse efter Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds

døgninstitutionsoverenskomst til ansættelse i henhold til overenskomst for

skolepædagoger indgået mellem på den ene side klageren og på den anden side

Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt og

indklagede.

Forud for skolefritidsordningernes iværksættelse foregik der i februar og

marts 1988 en række forhandlinger mellem Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund og indklagede, der afsluttedes ved et møde den 22. marts 1988.

Et referat fra dette møde, der er underskrevet af repræsentanter for

Frederiksberg Kommune, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og dettes

afdeling på Frederiksberg, er således:

»Efter en række forhandlinger er man nået frem til følgende grundlag

Læs alt

for skolefritidsordningerne, der gennemføres pr. 1. august 1988:

vedr. normeringer:

institutionerne normeres med i alt 90,3 stillinger, således at

institutioner med 40 børn normeres med 4,5 stilling

- - 50 - - - 5,3 -

- - 55 - - - 5,6 -

- - 60 - - - 6,0 -

- - 65 - - - 6,3 -

- - 70 - - - 6,7 -

- - 80 - - - 7,3 -

- - 110 - - - 9,8 -

Normeringsnøgle dertil beskrives senere, dog således at der i denne indgår

2 ugtl. timer til åbne/lukke og administration med 0,5 ugtl. time pr. barn

til 50 og 0,25 pr. barn herover.

Herudover er der 2,7 stilling i alt til dispensationer, der senere

fordeles efter forhandling. Antallet af dispensationsstillinger gælder indtil

ny forhandling, tidligst i sidste halvdel af 1989, medmindre der opstår

væsentlige ændrede forhold. Ved tildelingen af dispensationstimerne tages

udgangspunkt i Socialstyrelsens vejledning herom.

Kommunen har tilkendegivet, at skolefritidsordningerne kun normeres med

stillinger for uddannet personale. Der vil i en overgangsperiode blive besat

nogle stillinger med ikke- uddannet personale, som idag er ansat ved de

fritidshjem/aktivitetsordningen på Søndermarksskolen, der berøres af

ændringerne.

Vedrørende åbningstid:

Denne kan på skolefri uger maksimalt være 51,25 time inden for tidsrummet

6.30 til 17.30, dog således at der altid er åbent fra 7 til 17. På skoledage

er åbningstiden maksimalt 37,5 time i tiden 6.30 til 8.45 og 11.30 til 17.30,

dog åbnes senest kl. 7 og lukkes tidligst 17. I tiden mellem 8.45 og 11.30 på

skoledage er det forudsat, at der ikke modtages børn i fritidsordningen. Der

er forudsat, at alle børn i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse har undervisning

fra kl. 8.

Der er principielt morgenåbning ved samtlige skolefritidsordninger.

Forældre kan dog vælge at lade deres børn tilmelde ved den ordning, der

ligger tættest ved skolen, ligesom forældre til børn, der har plads ved et

fritidshjem, kan søge plads i morgenåbningen. Dette gælder også forældre til

børn, der i øvrigt ikke ønsker at bruge skolefritidsordningen. Forudsætningen

herfor er dog, at der op til 30 tilmeldte børn til morgenåbning ved en given

fritidsordning ikke tilmeldes over 15 børn, som ikke har plads om

eftermiddagen. Hvis der er tilmeldt mellem 30 og 50 børn til morgenåbningen

kan højst halvdelen komme udefra til morgenåbningen. Det er forudsat, at der

er to medarbejdere indtil 30 børn og tre indtil 50 i morgenåbningen.

Fritidsordningerne kan samarbejde efter ønske om morgenåbningen.

Fysiske rammer:

Ved indretning af nye lokaler eller ændringer af disse inddrages

sikkerhedsorganisationen i fritidsordningen. Skoledirektoratet indkalder

BUPLs Frederiksbergafdeling til drøftelse inden indretningen.

vedr. hente/bringe-ordning:

Der indføres ikke obligatorisk hente/bringe-ordning,

Vedr. vikarbudget:

Der afsættes samme vikarbudgetter for skolefritidsordningerne som var

gældende for fritidshjem, både for den enkelte institution og fællespuljen.

vedr. arbejdstilrettelæggelse:

Kommunen vil tilstræbe, at der oprettes fuldtidsstillinger i størst muligt

omfang, samt at deltidsstillinger oprettes sådan, at de kan være

pensionsgivende for pædagogerne.

Der følges de gældende arbejdstidsregler fra daginstitutionsområdet

vedrørende tjenestetidens udstrækning ved delt tjeneste, længste daglige

arbejdstid og hviletid mellem to døgns hovedarbejde.

vedr. pædagogråd:

Forinden politisk beslutning vedrørende sager, der angår

skolefritidsordninger vil der blive lejlighed til at udtale sig.

vedr. sikkerhedsgrupper:

Man vil anbefale kommunalbestyrelsen, at der oprettes sikkerhedsgrupper

ved hver enkelt skolefritidsordning.

vedr. tillidsmandsregler:

Spørgsmålet om tillidsmandsregler på dette område forhandles fælles med

øvrige kommunale arbejdsgivere.

På ovenstående baggrund gennemføres skolefritidsordningerne pr. 1. august

1988. BUPL og BUPL Frederiksberg konstaterer, at forhandlingsmulighederne

vedrørende etablering og normering af skolefritidsordninger er udtømte. Samme

tilkendegav ikke efterfølgende at ville lægge hindringer i vejen for

kommunens mulighed for rekruttering af medarbejderne i ordningen. Endelig

beskrivelse af ordningen udarbejdes af skoledirektoratet på baggrund af

ovenstående samt de førte forhandlinger den 2., 9., 12., 16. og 18. februar

og 2. og 5. marts 1988.«

I juni 1989 ønskede indklagede at justere skolefritidsordningerne.

Spørgsmålet blev behandlet på møder med Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund og Frederiksberg Kommunelærerforening. På et møde med disse den

21. juni 1989 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 2

medarbejdere fra indklagedes direktorat for Undervisning og Kultur, 2 fra

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og 2 fra Frederiksberg

Kommunelærerforening. I arbejdsgruppens drøftelser skulle indgå spørgsmålet

om en anden måde at tilrettelægge morgenpasning og følgeordningen.

Direktoratet skulle indkalde til møde i uge 32.

Den 10. august 1989 tilskrev indklagedes direktorat for Undervisning og

Kultur - uden forudgående behandling af spørgsmålet i den aftalte

arbejdsgruppe - afdelingslederne således:

»På given foranledning gøres skolefritidsordningerne opmærksom på at

det indgår i personalets arbejdsopgaver at sikre de mindre børns vej til og

fra skole.

Direktoratet mener godt at en evt. langtidsledig ansat på institutionen

kan påtage sig en sådan arbejdsopgave.«

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af forbundsformand

Kurt Jensen og forhandlingsleder Thorbjørn Christensen, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund, konsulent Torben Ferslev, Lærernes

Centralorganisation, og afdelingschef Lars Due Østerbye, Frederiksberg

Kommunes Økonomidirektorat.

Forbundsformand Kurt Jensen har forklaret, at grunden til, at han deltog i

mødet den 22. marts 1988, var, at der var tale om at lukke nogle fritidshjem.

Hans formål med mødet var at løse den opståede konflikt ved at forhandle den

etablerede blokade væk. Han deltager ikke i orienterende samtaler, men kun i

forhandlinger. Spørgsmålet om normeringer er ikke hans område og henhører i

øvrigt under kommunens ledelsesret. Hente/bringe-ordningen blev ikke gjort

obligatorisk, men mulig.

Forhandlingsleder Thorbjørn Christensen har forklaret, at han deltog i

mødet den 22. marts 1988, fordi der var uro hos medlemmer på Frederiksberg.

Normeringen er ikke aftalestof, men kommunen kan forhandle spørgsmålet med

organisationerne. Hente/bringe-ordningen var hverken en forbudt arbejdsopgave

eller en tjenestepligt, men den kunne etableres i en overgangsperiode, indtil

børnene var blevet vant til at gå skolevejen.

Afdelingschef Lars Due Østerbye har forklaret, at mødet den 22. marts 1988

vedrørte emner, der ikke er aftalestof. Forvaltningen prøver altid at

forhandle løsninger igennem også om sådanne emner, såfremt der er problemer.

Hvis der ikke opnås enighed mellem organisationerne og forvaltningen om

sådanne spørgsmål, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvad der skal foretages.

Hente/bringe-ordningen blev på mødet den 22. marts 1988 ikke gjort

obligatorisk, idet organisationerne hævdede, at medlemmerne ikke havde

tjenstlig pligt til at gøre det, og forvaltningen på grund af tidspres, da

skolefritidsordningerne skulle træde i kraft den 1. august 1988, ikke nåede

at undersøge, om organisationernes standpunkt var holdbart. Der blev

imidlertid ikke den 22. marts 1988 indgået aftale herom. Der blev under mødet

den 22. marts 1988 alene indgået aftale om, at antallet af

dispensationsstillinger tidligst kunne forhandles i sidste halvdel af 1989,

såfremt der ikke opstod væsentligt ændrede forhold. Resten af mødereferatet

af 22. marts 1988 indeholder ikke aftaler. Børnene blev fra sommerferien til

efterårsferien 1988 fulgt af børnehaveklasselærerne og derefter af

langtidsledige. Skrivelsen af 10. august 1989 blev sendt til

afdelingslederne, fordi skolevæsenet oplyste, at man havde vanskeligheder med

at få hente/bringe-ordningen til at fungere. Hente/bringe-ordningen har

fungeret upåklageligt siden januar 1990. Der har før august 1988 ikke været

en hente/bringe-ordning.

Klagerne har gjort gældende, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder

en bindende aftale. Dette gælder i hvert fald det, der er aftalt om

hente/bringe-ordningen og tillidsmandsreglerne. Indklagede har derfor ved i

skrivelsen af 10. august 1989 at gøre den frivillige hente/bringe- ordning

obligatorisk begået aftalebrud. Det bør ved udmålingen af boden anses for en

skærpende omstændighed, at skrivelsen af 10. august 1989 blev udsendt uden

forhandling med den aftalte arbejdsgruppe.

Indklagede har bestridt, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder en

bindende kollektiv aftale. Parterne forhandler meget mere end det, der er

kollektivt aftalestof. Kommunen har ret til ensidigt at fastsætte

normeringen. Kommunen har ligeledes ret til at etablere en

skolefritidsordning uanset personaleorganisationernes standpunkt.

Mødereferatet betegner sig da heller ikke som en aftale. Det indeholder alene

et tilsagn vedrørende dispensationstimer. Mødereferatet er i øvrigt, hvad

tydeligt fremgår af sidste afsnit, alene konstaterende. Klageren har herefter

ikke godtgjort, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder en kollektiv

aftale om hente/bringe-ordningen.

Arbejdsretten skal udtale:

Klageren har ikke godtgjort, at der på mødet den 22. marts 1988 blev

indgået en aftale om hente/bringe-ordningen ved skolefritidsordningerne på

Frederiksberg, som afskar indklagede fra den 10. august 1989 at ændre

hente/bringe- ordningen som sket. Indklagede må derfor frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Frederiksberg Kommune, frifindes.

Klageren, Lærernes Centralorganisation, skal inden 14 dage efter denne

doms afsigelse betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Cfr. K. 88.241 (A 1989, s.63)

Lignende dokumenter