Lærernes Centralorganisation (advokat K.L. Nemeth) mod Frederiksberg Kommune (advokat Morten Ulrich). Dommere: Secher Assens, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Riis (retsformand), Aage Sørensen og Tjellesen. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. Kollektiv overenskomst forelå ikke.(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lærernes Centralorganisation (advokat K.L.
Nemeth) mod Frederiksberg Kommune (advokat Morten Ulrich). Dommere: Secher
Assens, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Riis (retsformand), Aage
Sørensen og Tjellesen. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. Kollektiv
overenskomst forelå ikke.(* 1) (* 2)
Under denne sag har Lærernes Centralorganisation indklaget Frederiksberg
Kommune for Arbejdsretten med påstand om, at indklagede tilpligtes at
anerkende at have begået aftalebrud ved at have iværksat ændringer i
skolefritidsordningen i kommunen med virkning fra skoleåret 1989/90 i strid
med en mellem indklagede og Børne og Ungdomspædagogernes Landsforbund den 22.
marts 1988 indgået aftale om skolefritidsordningen, og at indklagede pålægges
en af Arbejdsretten fastsat bod for det skete aftalebrud.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder er følgende:
Indklagede overførte fra den 1. august 1988 en lang række fritidshjem, der
havde været oprettet og drevet efter bistandslovens § 69, til
skolefritidsordningen, der blev oprettet og drevet efter folkeskolelovens §
3, stk. 4. Samtidig hermed blev det pædagogisk uddannede personale overført
fra ansættelse efter Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds
døgninstitutionsoverenskomst til ansættelse i henhold til overenskomst for
skolepædagoger indgået mellem på den ene side klageren og på den anden side
Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt og
indklagede.
Forud for skolefritidsordningernes iværksættelse foregik der i februar og
marts 1988 en række forhandlinger mellem Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund og indklagede, der afsluttedes ved et møde den 22. marts 1988.
Et referat fra dette møde, der er underskrevet af repræsentanter for
Frederiksberg Kommune, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og dettes
afdeling på Frederiksberg, er således:
»Efter en række forhandlinger er man nået frem til følgende grundlag
Læs alt
for skolefritidsordningerne, der gennemføres pr. 1. august 1988:
vedr. normeringer:
institutionerne normeres med i alt 90,3 stillinger, således at
institutioner med 40 børn normeres med 4,5 stilling
- - 50 - - - 5,3 -
- - 55 - - - 5,6 -
- - 60 - - - 6,0 -
- - 65 - - - 6,3 -
- - 70 - - - 6,7 -
- - 80 - - - 7,3 -
- - 110 - - - 9,8 -
Normeringsnøgle dertil beskrives senere, dog således at der i denne indgår
2 ugtl. timer til åbne/lukke og administration med 0,5 ugtl. time pr. barn
til 50 og 0,25 pr. barn herover.
Herudover er der 2,7 stilling i alt til dispensationer, der senere
fordeles efter forhandling. Antallet af dispensationsstillinger gælder indtil
ny forhandling, tidligst i sidste halvdel af 1989, medmindre der opstår
væsentlige ændrede forhold. Ved tildelingen af dispensationstimerne tages
udgangspunkt i Socialstyrelsens vejledning herom.
Kommunen har tilkendegivet, at skolefritidsordningerne kun normeres med
stillinger for uddannet personale. Der vil i en overgangsperiode blive besat
nogle stillinger med ikke- uddannet personale, som idag er ansat ved de
fritidshjem/aktivitetsordningen på Søndermarksskolen, der berøres af
ændringerne.
Vedrørende åbningstid:
Denne kan på skolefri uger maksimalt være 51,25 time inden for tidsrummet
6.30 til 17.30, dog således at der altid er åbent fra 7 til 17. På skoledage
er åbningstiden maksimalt 37,5 time i tiden 6.30 til 8.45 og 11.30 til 17.30,
dog åbnes senest kl. 7 og lukkes tidligst 17. I tiden mellem 8.45 og 11.30 på
skoledage er det forudsat, at der ikke modtages børn i fritidsordningen. Der
er forudsat, at alle børn i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse har undervisning
fra kl. 8.
Der er principielt morgenåbning ved samtlige skolefritidsordninger.
Forældre kan dog vælge at lade deres børn tilmelde ved den ordning, der
ligger tættest ved skolen, ligesom forældre til børn, der har plads ved et
fritidshjem, kan søge plads i morgenåbningen. Dette gælder også forældre til
børn, der i øvrigt ikke ønsker at bruge skolefritidsordningen. Forudsætningen
herfor er dog, at der op til 30 tilmeldte børn til morgenåbning ved en given
fritidsordning ikke tilmeldes over 15 børn, som ikke har plads om
eftermiddagen. Hvis der er tilmeldt mellem 30 og 50 børn til morgenåbningen
kan højst halvdelen komme udefra til morgenåbningen. Det er forudsat, at der
er to medarbejdere indtil 30 børn og tre indtil 50 i morgenåbningen.
Fritidsordningerne kan samarbejde efter ønske om morgenåbningen.
Fysiske rammer:
Ved indretning af nye lokaler eller ændringer af disse inddrages
sikkerhedsorganisationen i fritidsordningen. Skoledirektoratet indkalder
BUPLs Frederiksbergafdeling til drøftelse inden indretningen.
vedr. hente/bringe-ordning:
Der indføres ikke obligatorisk hente/bringe-ordning,
Vedr. vikarbudget:
Der afsættes samme vikarbudgetter for skolefritidsordningerne som var
gældende for fritidshjem, både for den enkelte institution og fællespuljen.
vedr. arbejdstilrettelæggelse:
Kommunen vil tilstræbe, at der oprettes fuldtidsstillinger i størst muligt
omfang, samt at deltidsstillinger oprettes sådan, at de kan være
pensionsgivende for pædagogerne.
Der følges de gældende arbejdstidsregler fra daginstitutionsområdet
vedrørende tjenestetidens udstrækning ved delt tjeneste, længste daglige
arbejdstid og hviletid mellem to døgns hovedarbejde.
vedr. pædagogråd:
Forinden politisk beslutning vedrørende sager, der angår
skolefritidsordninger vil der blive lejlighed til at udtale sig.
vedr. sikkerhedsgrupper:
Man vil anbefale kommunalbestyrelsen, at der oprettes sikkerhedsgrupper
ved hver enkelt skolefritidsordning.
vedr. tillidsmandsregler:
Spørgsmålet om tillidsmandsregler på dette område forhandles fælles med
øvrige kommunale arbejdsgivere.
På ovenstående baggrund gennemføres skolefritidsordningerne pr. 1. august
1988. BUPL og BUPL Frederiksberg konstaterer, at forhandlingsmulighederne
vedrørende etablering og normering af skolefritidsordninger er udtømte. Samme
tilkendegav ikke efterfølgende at ville lægge hindringer i vejen for
kommunens mulighed for rekruttering af medarbejderne i ordningen. Endelig
beskrivelse af ordningen udarbejdes af skoledirektoratet på baggrund af
ovenstående samt de førte forhandlinger den 2., 9., 12., 16. og 18. februar
og 2. og 5. marts 1988.«
I juni 1989 ønskede indklagede at justere skolefritidsordningerne.
Spørgsmålet blev behandlet på møder med Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund og Frederiksberg Kommunelærerforening. På et møde med disse den
21. juni 1989 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 2
medarbejdere fra indklagedes direktorat for Undervisning og Kultur, 2 fra
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og 2 fra Frederiksberg
Kommunelærerforening. I arbejdsgruppens drøftelser skulle indgå spørgsmålet
om en anden måde at tilrettelægge morgenpasning og følgeordningen.
Direktoratet skulle indkalde til møde i uge 32.
Den 10. august 1989 tilskrev indklagedes direktorat for Undervisning og
Kultur - uden forudgående behandling af spørgsmålet i den aftalte
arbejdsgruppe - afdelingslederne således:
»På given foranledning gøres skolefritidsordningerne opmærksom på at
det indgår i personalets arbejdsopgaver at sikre de mindre børns vej til og
fra skole.
Direktoratet mener godt at en evt. langtidsledig ansat på institutionen
kan påtage sig en sådan arbejdsopgave.«
Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af forbundsformand
Kurt Jensen og forhandlingsleder Thorbjørn Christensen, Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund, konsulent Torben Ferslev, Lærernes
Centralorganisation, og afdelingschef Lars Due Østerbye, Frederiksberg
Kommunes Økonomidirektorat.
Forbundsformand Kurt Jensen har forklaret, at grunden til, at han deltog i
mødet den 22. marts 1988, var, at der var tale om at lukke nogle fritidshjem.
Hans formål med mødet var at løse den opståede konflikt ved at forhandle den
etablerede blokade væk. Han deltager ikke i orienterende samtaler, men kun i
forhandlinger. Spørgsmålet om normeringer er ikke hans område og henhører i
øvrigt under kommunens ledelsesret. Hente/bringe-ordningen blev ikke gjort
obligatorisk, men mulig.
Forhandlingsleder Thorbjørn Christensen har forklaret, at han deltog i
mødet den 22. marts 1988, fordi der var uro hos medlemmer på Frederiksberg.
Normeringen er ikke aftalestof, men kommunen kan forhandle spørgsmålet med
organisationerne. Hente/bringe-ordningen var hverken en forbudt arbejdsopgave
eller en tjenestepligt, men den kunne etableres i en overgangsperiode, indtil
børnene var blevet vant til at gå skolevejen.
Afdelingschef Lars Due Østerbye har forklaret, at mødet den 22. marts 1988
vedrørte emner, der ikke er aftalestof. Forvaltningen prøver altid at
forhandle løsninger igennem også om sådanne emner, såfremt der er problemer.
Hvis der ikke opnås enighed mellem organisationerne og forvaltningen om
sådanne spørgsmål, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvad der skal foretages.
Hente/bringe-ordningen blev på mødet den 22. marts 1988 ikke gjort
obligatorisk, idet organisationerne hævdede, at medlemmerne ikke havde
tjenstlig pligt til at gøre det, og forvaltningen på grund af tidspres, da
skolefritidsordningerne skulle træde i kraft den 1. august 1988, ikke nåede
at undersøge, om organisationernes standpunkt var holdbart. Der blev
imidlertid ikke den 22. marts 1988 indgået aftale herom. Der blev under mødet
den 22. marts 1988 alene indgået aftale om, at antallet af
dispensationsstillinger tidligst kunne forhandles i sidste halvdel af 1989,
såfremt der ikke opstod væsentligt ændrede forhold. Resten af mødereferatet
af 22. marts 1988 indeholder ikke aftaler. Børnene blev fra sommerferien til
efterårsferien 1988 fulgt af børnehaveklasselærerne og derefter af
langtidsledige. Skrivelsen af 10. august 1989 blev sendt til
afdelingslederne, fordi skolevæsenet oplyste, at man havde vanskeligheder med
at få hente/bringe-ordningen til at fungere. Hente/bringe-ordningen har
fungeret upåklageligt siden januar 1990. Der har før august 1988 ikke været
en hente/bringe-ordning.
Klagerne har gjort gældende, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder
en bindende aftale. Dette gælder i hvert fald det, der er aftalt om
hente/bringe-ordningen og tillidsmandsreglerne. Indklagede har derfor ved i
skrivelsen af 10. august 1989 at gøre den frivillige hente/bringe- ordning
obligatorisk begået aftalebrud. Det bør ved udmålingen af boden anses for en
skærpende omstændighed, at skrivelsen af 10. august 1989 blev udsendt uden
forhandling med den aftalte arbejdsgruppe.
Indklagede har bestridt, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder en
bindende kollektiv aftale. Parterne forhandler meget mere end det, der er
kollektivt aftalestof. Kommunen har ret til ensidigt at fastsætte
normeringen. Kommunen har ligeledes ret til at etablere en
skolefritidsordning uanset personaleorganisationernes standpunkt.
Mødereferatet betegner sig da heller ikke som en aftale. Det indeholder alene
et tilsagn vedrørende dispensationstimer. Mødereferatet er i øvrigt, hvad
tydeligt fremgår af sidste afsnit, alene konstaterende. Klageren har herefter
ikke godtgjort, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder en kollektiv
aftale om hente/bringe-ordningen.
Arbejdsretten skal udtale:
Klageren har ikke godtgjort, at der på mødet den 22. marts 1988 blev
indgået en aftale om hente/bringe-ordningen ved skolefritidsordningerne på
Frederiksberg, som afskar indklagede fra den 10. august 1989 at ændre
hente/bringe- ordningen som sket. Indklagede må derfor frifindes.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Frederiksberg Kommune, frifindes.
Klageren, Lærernes Centralorganisation, skal inden 14 dage efter denne
doms afsigelse betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Cfr. K. 88.241 (A 1989, s.63)
Lignende dokumenter
- Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgiveres bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger Organisationsforhold. Kommune idømt bod for at fragå aftale om, at en fagforening havde forhandlingsretten for en gruppe personer.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Frederiksberg Kommune (advokat Erik Christoffersen v/advokat Karsten Steen Jensen) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Kollektiv arbejdsret, generelt. Underbetaling.(* 1)(* 2) Ej bod for underbetaling, da der ikke forelå et ansættelsesforhold, men et kommunalt beskæftigelsesprojekt. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere for Det Danske Hedeselskab, Sjællands Skovdistrikt, Midt- og Vestsjællands Skovpart (kontorchef Kirsten Maxen) Biintervenient: Tølløse Kommune (socialchef Harry Ekdahl) Dommere: Jens Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Hornslet (næstformand), Thorkild E. Jensen, Gert Kristensen, Riis (retsformand), Rosberg, Per Sørensen (næstformand) og Tjellesen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Bortvisning. Kollektiv arbejdsret, generelt. Overarbejdsvægring. Bortvisning i anledning af overarbejdsvægring anset berettiget.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for CO-STAT og for Fællesorganisationen DSB begge for Dansk El-Forbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for DSB (kammeradvokaten ved advokat Søren Skov Knudsen) Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Carmen Clairol, Hareskovvej, 4400 Kalundborg (advokat Jens Zilstorff). Dommere: Bisgaard, Secher Assens, Arnold Hansen, Høeg (retsformand), Anton Johansen (kst.), Tjellesen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Kollektiv overenskomst 1. Processuelle spørgsmål 8. Særoverenskomst.(* 1)(* 2) Uorganiseret arbejdsgiver bundet af tiltrædelsesoverenskomst og forlig. Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Ane Lorentzen) mod Restaurant Kontoret v/Abdualaya Ba, Vissinggade 24, 7100 Vejle (advokat Finn Dyhre Hansen, Vejle). Dommere: Dresling, Arnold Hansen, Mads Kofod, Bonde Larsen, Erik Nielsen, Riis (retsformand) og Tjellesen. Retsinformation · 24. september 1997
- Kommunernes Landsforening for Græsted-Gilleleje Kommune (advokat Morten Ulrich) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (advokat Peder Vesterbæk). Dommere: Friis Christensen, Dresling, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Gert Kristensen, Tjellesen og Westergaard. Blokade. Bod 2.3.1. Faglig Voldgift. Blokade fundet overenskomststridig.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997