Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Fortrædigelsesklausulen tilsidesat. Landsorganisationen i Danmark for Træindustriarbejderforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for Fredericia Stolefabrik A/S, Fredericia (afdelingschef H.C.Springborg). Dommere: Degerbøl, Espersen, Otto Hansen, Anton Johannsen, Knap, Mundt (retsformand) og Jørgen Pedersen.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt.
Fortrædigelsesklausulen tilsidesat. Landsorganisationen i Danmark for
Træindustriarbejderforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Dansk
Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for Fredericia
Stolefabrik A/S, Fredericia (afdelingschef H.C.Springborg). Dommere:
Degerbøl, Espersen, Otto Hansen, Anton Johannsen, Knap, Mundt (retsformand)
og Jørgen Pedersen.
Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for
Træindustriarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening
for Træindustriens Fabrikantforening for Fredericia Stolefabrik A/S,
Fredericia, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.
Klagerne har nedlagt følgende endelige påstande:
1. Indklagede Fredericia Stolefabrik A/S har begået overenskomstbrud ved
den 1. april 1985 at have afskediget forbundets medlemmer Johannes Mortensen
og Henrik Petersen uden iagttagelse af det i overenskomstens § 34 angivne
opsigelsesvarsel.
2. Indklagede Fredericia Stolefabrik A/S tilpligtes at betale løn for
henholdsvis 20 og 10 arbejdsdage til Johannes Mortensen og Henrik Petersen.
3. Der pålægges den indklagede virksomhed bod for det skete
overenskomstbrud.
De indklagede har påstået frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Efter afslutningen af konflikten med udgangen af marts 1985 mødte de cirka
20 tidligere på den indklagede virksomhed ansatte medarbejdere mandag den 1.
april 1985 ved arbejdstids begyndelse. Det blev imidlertid meddelt Johannes
Mortensen og Henrik Petersen - samt en pr. 1. april 1985 udlært lærling Gitte
Sørensen - at de ikke var genantaget. Det var på dette tidspunkt de nævnte
personers opfattelse og også forbundets, at det skyldtes driftsmæssige hensyn
efter konflikten, at de pågældende ikke som de øvrige kom i arbejde straks.
Da de imidlertid ikke efter nogle dages forløb var blevet genansat, blev
Læs alt
sagen af Træindustriarbejderforbundet ved skrivelse af 11. april 1985 rejst
over for Træindustriens Fabrikantforening, idet forbundet tilkendegav, at man
ville overveje at indklage virksomheden for overenskomststridig lockout.
Forbundet ønskede et møde om sagen.
Virksomheden afgav derefter på foranledning af Træindustriens
Fabrikantforening en nærmere redegørelse. I virksomhedens skrivelse af 22.
april 1985 til fabrikantforeningen anføres blandt andet, at det skyldtes
mangel på arbejde, at de tre nævnte personer ikke blev genansat. Det hedder
videre i redegørelsen:
»Når vi så os nødsagede til at gå så drastisk til værks, som ikke at
ansætte en nyudlært og ikke at genansætte de to andre skyldes det dels, at
den meget langtrukne forhandling om nye overenskomster næsten traditionelt
dæmpede interessen for langvarige forbrugsgoder, og da især for de mere
kostbare, som vi deltager i produktionen af, men også, at vi slet ikke kom i
direkte kontakt med vor modstående part, Træindustriarbejderforbundet, så vi
bl.a. kunne være blevet enige om at forlænge den suspension af de længste
opsigelsesvarsler, som var gældende os imellem i den afvigte periode indtil
udgangen af februar i år.
Endvidere gjorde de fire lærlinge og deres mester, der trods alt arbejdede
under strejken et kraftigt indhug i det forhåndenværende arbejde, selv om
intet kunne leveres ud.
Forbundet skriver, at de overvejer at lægge sag an for overenskomststridig
lock-out, det er os ikke muligt at forstå baggrunden herfor. Ingen beklager
da mere, at måtte undvære gode medarbejderes hjælp, end vi, og da slet ikke
medarbejdere, vi intet som helst udestående har med, og som måske nærmest kun
kom i strejke på grund af andre forbunds manglende konstruktivitet.
Skulle ordresituationen blive bedre, vil vi naturligvis rette henvendelse
til de tre, såfremt de ikke har fået andet arbejde allerede, men den lidt
specielle fornyelse af overenskomsterne denne gang med meget små nominelle
lønforhøjelser, en stærk forøgelse af sel- skabsskatten og ikke mindst, for
vort vedkommende, den vedtagne tvangsopsparing, giver alt i alt ikke os den
helt store optimisme.«
Med fremsendelse af denne redegørelse ved skrivelse af 10. maj 1985
meddelte foreningen forbundet, at »ikke-genansættelsen af de 3 tidligere
medarbejdere alene er begrundet i ændringer af arbejdskraftbehovet af mere
varig karakter«, og »at der ikke i virksomhedens dispositioner
ligger nogen tilsidesættelse af overenskomstmæssige forpligtelser og ej
heller af § 13, stk. 3, i lov om fornyelsen af overenskomsterne.«
Der er afholdt fællesmøde i sagen den 2. september 1985, uden at enighed
kunne opnås. Det blev her fra arbejdsgiverside fastholdt, at baggrunden for,
at man ikke kunne beskæftige de pågældende, var »drifts- og
produktionsmæssige forhold«.
Direktør i den indklagede virksomhed, Andreas Graversen, har for
Arbejdsretten forklaret, at alle de tre i sagen nævnte personer var ansat i
maskinsnedkeriet. Virksomhedens ordrebeholdning var fra eftersommeren 1984
frem til eftersommeren 1985 følgende, idet ordrebeholdningen til snedkeriet -
af den samlede ordrebeholdning - først er opgjort fra marts 1985:
Samlet ordrebeholdning, heraf til snedkeriet:
Pr. 31/8 1984 4,2 mio. kr.
Pr. 30/9 1984 3,7 mio. kr.
Pr. 31/10 1984 3,9 mio. kr.
Pr. 30/11 1984 3,9 mio. kr.
Pr. 31/12 1984 3,7 mio. kr.
Pr. 31/1 1985 3,6 mio. kr.
Samlet ordrebeholdning, heraf til snedkeriet:
Pr. 29/3 1985 3,6 mio. kr. 335.000 kr.
Pr. 26/4 1985 3,9 mio. kr. 420.000 kr.
Pr. 16/6 1985 4,3 mio. kr. 422.000 kr.
Pr. 6/8 1985 5,4 mio. kr. 658.000 kr.
Ordrebeholdningstallene kan imidlertid ikke umiddelbart bruges til at måle
virksomhedens behov for arbejdskraft. I marts 1985 var leverancerne til
plejehjem m.v. færre end normalt, hvorved mængden af leverede enheder var
mindre, medens produktionen målt i kroner og øre var større. Der var ikke
antaget nye medarbejdere i maskinsnedkeriet, før man i august 1985 efter den
stigende ordrebeholdning påny ansatte den nyudlærte Gitte Sørensen. Johannes
Mortensen og Henrik Petersen havde meget hurtigt efter konfliktens afslutning
fået beskæftigelse i en anden virksomhed. Finpudsningen af snedkerarbejdet
foretages af håndsnedkere. Af de 6 med dette arbejde beskæftigede rejste en
omkring den 1. juni 1985, hvorved arbejdsstyrken blev reduceret passende til
produktionen.
Om virksomhedens produktionsforhold i almindelighed har direktør Graversen
forklaret, at man navnlig er beskæftiget med seriefremstillede
kvalitetsmøbler som Børge Mogensen-møbler og lignende. Virksomheden er følsom
over for samfundsmæssige forandringer som udsigt til strejke, gennemført
tvangsopsparing og lignende. Hvis man den 1. april 1985 havde genansat de to
personer, som sagen angår, i maskinsnedkeriet, ville der have været et
overskud af arbejdskraft i denne del af virksomheden. Den har en kortere
»køringstid« end polstreriet, ca. 1/3 mod 2/3.
Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at der efter lov nr.
123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive
overenskomster og aftaler m.v. har bestået en pligt for arbejderne til at
genoptage arbejdet på de virksomheder, på hvilke de hidtil havde været
beskæftiget, og en hertil svarende pligt for arbejdsgiveren til at tage dem i
arbejde påny. Overenskomsterne er igen i kraft, og fortrædigelser i anledning
af udbrudtte konflikter må, som det anføres i lovens § 13, stk. 3, ikke finde
sted. Det er almindeligt anerkendt, at der må gøres undtagelse fra denne
forpligtelse for vedkommende arbejdsgiver for det tilfælde, at der på grund
af konflikten ikke vil være beskæftigelse for alle straks efter konfliktens
afslutning, men for at denne undtagelsesregel kan bringes i anvendelse, må
det kræves, at der foreligger helt konkrete forhold som f.eks. råvaremangel
eller transportproblemer. Sådanne forhold er ikke godtgjort at foreligge i
nærværende sag. Det er muligt, at virksomhedens arbejdsstyrke ikke var
tilpasset produktions- og afsætningsforhold allerede før konflikten, men det
berettiger ikke til tilsidesættelse af de overenskomstmæssige
opsigelsesvarsler ved nægtelse af genantagelse af arbejdskraften efter
konflikten. Der er ikke tale om, at driftsmæssige hensyn, forårsaget af
konflikten, begrunder den manglende genantagelse. Her må overenskomstens
bestemmelser, herunder reglerne om opsigelsesvarsler, iagttages.
De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke
var ansat for mange medarbejdere på virksomheden før konflikten. Tallene for
ordrebeholdningen er, som direktøren har forklaret, ikke udtryk for
arbejdsmængden. Det var konflikten med det forudgående langvarige
forhandlingsforløb, der skabte de usikre forhold for virksomhedens afsætning,
der nødvendiggjorde en reduktion af arbejdsstyrken ved arbejdets genoptagelse
efter konfliktens afslutning. Det antages i den arbejdsretlige teori, at
ansættelsesforholdet ophører ved den lovlige arbejdsstandsning.
Fortrædigelsesklausulen i lovens § 13, stk. 3, er ikke tilsidesat fra
arbejdsgiverside i det foreliggende tilfælde. Virksomheden har ikke benyttet
konflikten til at frigøre sig fra de overenskomstmæssige forpligtelser,
blandt andet til at iagttage opsigelsesvarsler, men der var den 1. april 1985
ikke brug for hele det personale, som man havde haft op til konflikten. Man
har ikke antaget anden arbejdskraft før i august 1985, og der har således
ikke foreligget nogen omgåelseshensigt fra virksomhedens side.
Arbejdsretten skal udtale:
Det findes efter bevisførelsen ikke godtgjort af indklagede, at
produktionsforholdene efter konfliktens afslutning som en følge af konflikten
var ændret på en sådan måde, at driftsmæssige hensyn berettigede virksomheden
til at nægte fortsat beskæftigelse af de to medarbejdere, der derfor har haft
overenskomstmæssigt krav på iagttagelse af opsigelsesvarsel. Der vil herefter
være at give klagerne medhold i de nedlagte påstande, hvorved bemærkes, at
den indklagede virksomhed ved den manglende iagttagelse af overenskomstens
regler om opsigelsesvarsel findes at have begået et bodspådragende
overenskomstbrud. Boden, der tilfalder Landsorganisationen i Danmark,
fastsættes til 20.000 kr.
De indklagede findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til
Arbejdsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede Fredericia Stolefabrik A/S har begået overenskomstbrud ved den
1. april 1985 at have afskediget Johannes Mortensen og Henrik Petersen, der
er medlemmer af Træindustriarbejderforbundet i Danmark, uden iagttagelse af
det i overenskomstens § 34 angivne opsigelsesvarsel.
Fredericia Stolefabrik A/S tilpligtes at betale løn for henholdsvis 20 og
10 arbejdsdage til Johannes Mortensen og Henrik Petersen.
Fredericia Stolefabrik A/S betaler en bod på 20.000 kr. til
Landsorganisationen i Danmark.
De indklagede betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.351 (note 243), K 10.925 og de
herunder anførte henvisninger.
Lignende dokumenter
- Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt.(* 1) (* 2) Fortrædigelsesklausulen tilsidesat. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for Brockhuus & Silvan A/S, Albertslund (afdelingschef H.C. Springborg). Dommere: Degerbøl, Espersen, Otto Hansen, Anton Johannsen, Knap, Mundt (retsformand) og Jørgen Pedersen. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Hjemsendelse driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for HTH Køkkener, Ølgod. (fuldmægtig Mona Davidsen) Dommere: Agner Christensen, Degerbøl, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Afskedigelse efter arbejdsstandsning ikke overenskomststridig. Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (advokat Bent Osborg) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Frederikshavn Værft A/S (afdelingschef H.C.Springborg). Dommere: Bredmose, Degerbøl, Otto Hansen, Jens P. Jensen, Kiil (retsformand), Bent Knap og Kofod. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Kutyme. Organisationsansvar 2.1.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Træindustriarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Novopan Træindustri A/S, Pindstrup (advokat Merete Preisler) og Landsorganisationen i Danmark for Træindustriarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri (advokat Merete Preisler). Dommere: Peter Andersen, Arnold Hansen, Carsten Holm, Bollerup Jensen, Kardel (retsformand), Mads Kofod og Lind. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.1.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Formodning om, at afskedigelser var kampskridt, afkræftet. Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Træindustriforbundet i Danmark for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Bent Osborg) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Træets Arbejdsgiverforening for Vip-Let Vinduesfabrik A/S, Odder (advokat Helge Werner). Dommere: Degerbøl, Ole Espersen, Arnold Hansen, Jørgen Pedersen, Pontoppidan (retsformand), Springborg og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Organisationsansvar 3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. (* 1) (* 2) Fagforeningers annoncekampagne med opfordring til at kræve lønforhøjelse, overenskomststridig. Dansk Arbejdsgiverforening for Elektroinstallatørernes Landsforening ELFO (advokat Jørgen Brink) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk El-Forbund på egne vegne samt for et antal afdelinger under forbundet (advokat Bent Osborg). Dommere: Bæhring, Poul Christensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Gert Kristensen, Kurt Petersen og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997