Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Fortrædigelsesklausulen tilsidesat. Landsorganisationen i Danmark for Træindustriarbejderforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for Fredericia Stolefabrik A/S, Fredericia (afdelingschef H.C.Springborg). Dommere: Degerbøl, Espersen, Otto Hansen, Anton Johannsen, Knap, Mundt (retsformand) og Jørgen Pedersen.

DOM nr 51475 af 10/09/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt.

Fortrædigelsesklausulen tilsidesat. Landsorganisationen i Danmark for

Træindustriarbejderforbundet i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Træindustriens Fabrikantforening for Fredericia

Stolefabrik A/S, Fredericia (afdelingschef H.C.Springborg). Dommere:

Degerbøl, Espersen, Otto Hansen, Anton Johannsen, Knap, Mundt (retsformand)

og Jørgen Pedersen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for

Træindustriarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening

for Træindustriens Fabrikantforening for Fredericia Stolefabrik A/S,

Fredericia, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt følgende endelige påstande:

1. Indklagede Fredericia Stolefabrik A/S har begået overenskomstbrud ved

den 1. april 1985 at have afskediget forbundets medlemmer Johannes Mortensen

og Henrik Petersen uden iagttagelse af det i overenskomstens § 34 angivne

opsigelsesvarsel.

2. Indklagede Fredericia Stolefabrik A/S tilpligtes at betale løn for

henholdsvis 20 og 10 arbejdsdage til Johannes Mortensen og Henrik Petersen.

3. Der pålægges den indklagede virksomhed bod for det skete

overenskomstbrud.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Efter afslutningen af konflikten med udgangen af marts 1985 mødte de cirka

20 tidligere på den indklagede virksomhed ansatte medarbejdere mandag den 1.

april 1985 ved arbejdstids begyndelse. Det blev imidlertid meddelt Johannes

Mortensen og Henrik Petersen - samt en pr. 1. april 1985 udlært lærling Gitte

Sørensen - at de ikke var genantaget. Det var på dette tidspunkt de nævnte

personers opfattelse og også forbundets, at det skyldtes driftsmæssige hensyn

efter konflikten, at de pågældende ikke som de øvrige kom i arbejde straks.

Da de imidlertid ikke efter nogle dages forløb var blevet genansat, blev

Læs alt

sagen af Træindustriarbejderforbundet ved skrivelse af 11. april 1985 rejst

over for Træindustriens Fabrikantforening, idet forbundet tilkendegav, at man

ville overveje at indklage virksomheden for overenskomststridig lockout.

Forbundet ønskede et møde om sagen.

Virksomheden afgav derefter på foranledning af Træindustriens

Fabrikantforening en nærmere redegørelse. I virksomhedens skrivelse af 22.

april 1985 til fabrikantforeningen anføres blandt andet, at det skyldtes

mangel på arbejde, at de tre nævnte personer ikke blev genansat. Det hedder

videre i redegørelsen:

»Når vi så os nødsagede til at gå så drastisk til værks, som ikke at

ansætte en nyudlært og ikke at genansætte de to andre skyldes det dels, at

den meget langtrukne forhandling om nye overenskomster næsten traditionelt

dæmpede interessen for langvarige forbrugsgoder, og da især for de mere

kostbare, som vi deltager i produktionen af, men også, at vi slet ikke kom i

direkte kontakt med vor modstående part, Træindustriarbejderforbundet, så vi

bl.a. kunne være blevet enige om at forlænge den suspension af de længste

opsigelsesvarsler, som var gældende os imellem i den afvigte periode indtil

udgangen af februar i år.

Endvidere gjorde de fire lærlinge og deres mester, der trods alt arbejdede

under strejken et kraftigt indhug i det forhåndenværende arbejde, selv om

intet kunne leveres ud.

Forbundet skriver, at de overvejer at lægge sag an for overenskomststridig

lock-out, det er os ikke muligt at forstå baggrunden herfor. Ingen beklager

da mere, at måtte undvære gode medarbejderes hjælp, end vi, og da slet ikke

medarbejdere, vi intet som helst udestående har med, og som måske nærmest kun

kom i strejke på grund af andre forbunds manglende konstruktivitet.

Skulle ordresituationen blive bedre, vil vi naturligvis rette henvendelse

til de tre, såfremt de ikke har fået andet arbejde allerede, men den lidt

specielle fornyelse af overenskomsterne denne gang med meget små nominelle

lønforhøjelser, en stærk forøgelse af sel- skabsskatten og ikke mindst, for

vort vedkommende, den vedtagne tvangsopsparing, giver alt i alt ikke os den

helt store optimisme.«

Med fremsendelse af denne redegørelse ved skrivelse af 10. maj 1985

meddelte foreningen forbundet, at »ikke-genansættelsen af de 3 tidligere

medarbejdere alene er begrundet i ændringer af arbejdskraftbehovet af mere

varig karakter«, og »at der ikke i virksomhedens dispositioner

ligger nogen tilsidesættelse af overenskomstmæssige forpligtelser og ej

heller af § 13, stk. 3, i lov om fornyelsen af overenskomsterne.«

Der er afholdt fællesmøde i sagen den 2. september 1985, uden at enighed

kunne opnås. Det blev her fra arbejdsgiverside fastholdt, at baggrunden for,

at man ikke kunne beskæftige de pågældende, var »drifts- og

produktionsmæssige forhold«.

Direktør i den indklagede virksomhed, Andreas Graversen, har for

Arbejdsretten forklaret, at alle de tre i sagen nævnte personer var ansat i

maskinsnedkeriet. Virksomhedens ordrebeholdning var fra eftersommeren 1984

frem til eftersommeren 1985 følgende, idet ordrebeholdningen til snedkeriet -

af den samlede ordrebeholdning - først er opgjort fra marts 1985:

Samlet ordrebeholdning, heraf til snedkeriet:

Pr. 31/8 1984 4,2 mio. kr.

Pr. 30/9 1984 3,7 mio. kr.

Pr. 31/10 1984 3,9 mio. kr.

Pr. 30/11 1984 3,9 mio. kr.

Pr. 31/12 1984 3,7 mio. kr.

Pr. 31/1 1985 3,6 mio. kr.

Samlet ordrebeholdning, heraf til snedkeriet:

Pr. 29/3 1985 3,6 mio. kr. 335.000 kr.

Pr. 26/4 1985 3,9 mio. kr. 420.000 kr.

Pr. 16/6 1985 4,3 mio. kr. 422.000 kr.

Pr. 6/8 1985 5,4 mio. kr. 658.000 kr.

Ordrebeholdningstallene kan imidlertid ikke umiddelbart bruges til at måle

virksomhedens behov for arbejdskraft. I marts 1985 var leverancerne til

plejehjem m.v. færre end normalt, hvorved mængden af leverede enheder var

mindre, medens produktionen målt i kroner og øre var større. Der var ikke

antaget nye medarbejdere i maskinsnedkeriet, før man i august 1985 efter den

stigende ordrebeholdning påny ansatte den nyudlærte Gitte Sørensen. Johannes

Mortensen og Henrik Petersen havde meget hurtigt efter konfliktens afslutning

fået beskæftigelse i en anden virksomhed. Finpudsningen af snedkerarbejdet

foretages af håndsnedkere. Af de 6 med dette arbejde beskæftigede rejste en

omkring den 1. juni 1985, hvorved arbejdsstyrken blev reduceret passende til

produktionen.

Om virksomhedens produktionsforhold i almindelighed har direktør Graversen

forklaret, at man navnlig er beskæftiget med seriefremstillede

kvalitetsmøbler som Børge Mogensen-møbler og lignende. Virksomheden er følsom

over for samfundsmæssige forandringer som udsigt til strejke, gennemført

tvangsopsparing og lignende. Hvis man den 1. april 1985 havde genansat de to

personer, som sagen angår, i maskinsnedkeriet, ville der have været et

overskud af arbejdskraft i denne del af virksomheden. Den har en kortere

»køringstid« end polstreriet, ca. 1/3 mod 2/3.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at der efter lov nr.

123 af 31. marts 1985 om fornyelse og forlængelse af kollektive

overenskomster og aftaler m.v. har bestået en pligt for arbejderne til at

genoptage arbejdet på de virksomheder, på hvilke de hidtil havde været

beskæftiget, og en hertil svarende pligt for arbejdsgiveren til at tage dem i

arbejde påny. Overenskomsterne er igen i kraft, og fortrædigelser i anledning

af udbrudtte konflikter må, som det anføres i lovens § 13, stk. 3, ikke finde

sted. Det er almindeligt anerkendt, at der må gøres undtagelse fra denne

forpligtelse for vedkommende arbejdsgiver for det tilfælde, at der på grund

af konflikten ikke vil være beskæftigelse for alle straks efter konfliktens

afslutning, men for at denne undtagelsesregel kan bringes i anvendelse, må

det kræves, at der foreligger helt konkrete forhold som f.eks. råvaremangel

eller transportproblemer. Sådanne forhold er ikke godtgjort at foreligge i

nærværende sag. Det er muligt, at virksomhedens arbejdsstyrke ikke var

tilpasset produktions- og afsætningsforhold allerede før konflikten, men det

berettiger ikke til tilsidesættelse af de overenskomstmæssige

opsigelsesvarsler ved nægtelse af genantagelse af arbejdskraften efter

konflikten. Der er ikke tale om, at driftsmæssige hensyn, forårsaget af

konflikten, begrunder den manglende genantagelse. Her må overenskomstens

bestemmelser, herunder reglerne om opsigelsesvarsler, iagttages.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ikke

var ansat for mange medarbejdere på virksomheden før konflikten. Tallene for

ordrebeholdningen er, som direktøren har forklaret, ikke udtryk for

arbejdsmængden. Det var konflikten med det forudgående langvarige

forhandlingsforløb, der skabte de usikre forhold for virksomhedens afsætning,

der nødvendiggjorde en reduktion af arbejdsstyrken ved arbejdets genoptagelse

efter konfliktens afslutning. Det antages i den arbejdsretlige teori, at

ansættelsesforholdet ophører ved den lovlige arbejdsstandsning.

Fortrædigelsesklausulen i lovens § 13, stk. 3, er ikke tilsidesat fra

arbejdsgiverside i det foreliggende tilfælde. Virksomheden har ikke benyttet

konflikten til at frigøre sig fra de overenskomstmæssige forpligtelser,

blandt andet til at iagttage opsigelsesvarsler, men der var den 1. april 1985

ikke brug for hele det personale, som man havde haft op til konflikten. Man

har ikke antaget anden arbejdskraft før i august 1985, og der har således

ikke foreligget nogen omgåelseshensigt fra virksomhedens side.

Arbejdsretten skal udtale:

Det findes efter bevisførelsen ikke godtgjort af indklagede, at

produktionsforholdene efter konfliktens afslutning som en følge af konflikten

var ændret på en sådan måde, at driftsmæssige hensyn berettigede virksomheden

til at nægte fortsat beskæftigelse af de to medarbejdere, der derfor har haft

overenskomstmæssigt krav på iagttagelse af opsigelsesvarsel. Der vil herefter

være at give klagerne medhold i de nedlagte påstande, hvorved bemærkes, at

den indklagede virksomhed ved den manglende iagttagelse af overenskomstens

regler om opsigelsesvarsel findes at have begået et bodspådragende

overenskomstbrud. Boden, der tilfalder Landsorganisationen i Danmark,

fastsættes til 20.000 kr.

De indklagede findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til

Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede Fredericia Stolefabrik A/S har begået overenskomstbrud ved den

1. april 1985 at have afskediget Johannes Mortensen og Henrik Petersen, der

er medlemmer af Træindustriarbejderforbundet i Danmark, uden iagttagelse af

det i overenskomstens § 34 angivne opsigelsesvarsel.

Fredericia Stolefabrik A/S tilpligtes at betale løn for henholdsvis 20 og

10 arbejdsdage til Johannes Mortensen og Henrik Petersen.

Fredericia Stolefabrik A/S betaler en bod på 20.000 kr. til

Landsorganisationen i Danmark.

De indklagede betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.351 (note 243), K 10.925 og de

herunder anførte henvisninger.

Lignende dokumenter