Spring til indhold

Retsinformation

Mercandia Linierne I/S, Amaliegade 27, 1256 København K. (advokat Bent Nielsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen, Kofod, Henrik Lind, Albæk Petersen og Pontoppidan (retsformand). Eksklusivaftale. Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Organisationsforhold. Konfliktvarsel lovligt, selv om der kort forinden var indgået overenskomst indeholdende eksklusivklausul med et andet fagforbund vedrørende samme arbejde(* 1) (* 2)

DOM nr 3020 af 11/01/1991DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Mercandia Linierne I/S, Amaliegade 27, 1256

København K. (advokat Bent Nielsen) mod Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere:

Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen, Kofod, Henrik Lind, Albæk Petersen

og Pontoppidan (retsformand). Eksklusivaftale. Konfliktvarsel. Lovligt

fagligt formål. Organisationsforhold. Konfliktvarsel lovligt, selv om der

kort forinden var indgået overenskomst indeholdende eksklusivklausul med et

andet fagforbund vedrørende samme arbejde(* 1) (* 2)

Under denne sag har Mercandia Linierne I/S indklaget Landsorganisationen i

Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Arbejdsretten i anledning

af en konflikt, som Specialarbejderforbundet i Danmark har varslet over for

klageren.

Klageren har nedlagt påstand om, at Specialarbejderforbundet tilpligtes at

anerkende, at det af forbundet ved skrivelse af 2. november 1990 afgivne

konfliktvarsel er ulovligt.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

I forbindelse med klagerens åbning pr. 1. november 1990 af en færgerute

mellem Kalundborg og Juelsminde indgik klageren den 24. oktober 1990 en

overenskomst med Sømændenes Forbund i Danmark gældende for

trossefolk/pladsmænd. Overenskomstens § 1 er sålydende:

»ANSÆTTELSE OG AFSKEDIGELSE.

a) Til afløsning ved forfald blandt det sejlende personale og til

udførelse af arbejde med færgernes fortøjning i henholdsvis Kalundborg havn

og Juelsminde havn samt til alt forefaldende arbejde i land, herunder lager-

og provianteringsarbejde og eventuel hjælp ved billettering, ansætter

rederiet skibsassistentafløsere/trossefolk, der opfylder Sønæringslovens krav

for skibsassistenter.

b) De af overenskomsten omhandlede, skal være medlem af Sømændenes Forbund

i Danmark.

Læs alt

Anvisning af skibsassistentafløsere/trossefolk sker gennem Sømændenes

Forbund. Kan Sømændenes Forbund ikke med rimeligt varsel anvise de ønskede

kvalificerede skibsassistentafløsere/trossefolk, er rederiet frit stillet til

at skaffe mandskab på anden vis.

c) De første seks måneder efter ansættelsen er den gensidige opsigelse 7

dage. Herefter er den gensidige opsigelsesfrist 1 måned.

d) Ved midlertidigt fravær grundet sygdom/ulykke ydes løn som anført under

§ 2, a, og i overensstemmelse med de under § 1, c, fastsatte

anciennitetsregler.

e) Såfremt den ansatte påtager sig rederiet uvedkommende arbejde eller

driver selvstændig forretning, må vedkommende være selvforsikret mod den

dermed følgende risiko.

f) Ved eventuel udvidelse af fartplan eller anden forøgelse af antal

sejlende skibsassistenter, kan disse efter aftale med rederiet rekrutteres

blandt de her nævnte skibsassistentafløse~ re/trossefolk.«

Ifølge § 13 træder overenskomsten i kraft den 1. november 1990 og kan

opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 1. juni 1991.

Klageren havde i efteråret 1990 forhandlet med Specialarbejderforbundet om

indgåelse af overenskomst om det i det væsentlige samme arbejde, som er

omfattet af overenskomsten mellem klageren og Sømændenes Forbund. Disse

forhandlinger var imidlertid ikke ført til ende, da klageren indgik aftale

med Sømændenes Forbund.

Den 30. oktober 1990 skrev Specialarbejderforbundet således til Mercandia

Rederierne:

»Vedrørende oprettelse af overenskomst med »Kattegat broen«

- Mercandia Rederierne.

Ved nærværende skal vi meddele Dem, at vort forbunds kompetente forsamling

har vedtaget at iværksætte en konflikt imod ovennævnte rederi den 1. november

1990 fra arbejdstids begyndelse, idet vi har konstateret, at vore afdelinger,

Kalundborg og Juelsminde, forgæves har forsøgt af indgå overenskomst med

rederiet omhandlede arbejde vedrørende trosseførere og losning/lastning af de

pågældende skibe.

Vi har endvidere konstateret i henhold til pressemeddelelse, at rederiet

har indgået overenskomst med Sømændenes Forbund i Danmark på et område, der

dækkes af vore overenskomster, og det omfatter vi naturligvis som en

afvisning og et kampskridt af vort andragende.

Vi skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi gerne havde set, at

tingene kunne have været løst i fordragelighed, og vi skal beklage, at det

ikke har været muligt.

Såfremt man fra rederiets side skulle ændre standpunkt, er vi naturligvis

parat til en forhandling herom.'

Klagerne besvarede den 31. oktober 1990 skrivelsen således:

»Under henvisning til Deres skrivelse af 30. oktober 1990 skal vi

herved protestere mod det afgivne konfliktvarsel med henvisning til, at vi

ikke lovligt kan indgå en overenskomst med SiD vedrørende det omhandlede

arbejde, da vi allerede har indgået overenskomst med Sømændenes Forbund i

Danmark, i henhold til hvilken vi forpligter os til kun at ansætte medlemmer

af Sømændenes Forbund i Danmark.«

Efter det var oplyst, at rette modpart var Mercandia

Linierne I/S sendte Specialarbejderforbundet den 2. november 1990 et nyt -

ligelydende - konfliktvarsel til interessentskabet.

Sømændenes Forbund har kommenteret Specialarbejderforbundets

konfliktvarsel i sålydende skrivelse af 2. november 1990 til klageren:

»Sømændenes Forbund er blevet bekendt med, at

Specialarbejderforbundet i Danmark kræver overenskomst for trossefolk i

Kalundborg havn og Juelsminde havn, og til støtte herfor har varslet

kollektive kampskridt overfor Dem.

I den anledning skal vi henlede Deres opmærksomhed på, at det af vor

overenskomst af 24.10.1990 omfattede arbejde, alene kan udføres af medlemmer

af Sømændenes Forbund. Endvidere sker anvisning af folk til det pågældende

arbejde gennem Sømændenes Forbund. En indgåelse af overenskomst med

Specialarbejderforbundet i Danmark eller andre faglige organisationer om det

samme arbejde, vil derfor krænke Sømændenes Forbunds overenskomstmæssige

rettigheder, som fastslået i overenskomst af 24.10.1990, og således være

overenskomststridigt.

Endelig skal vi erindre om, at overenskomst af 24.10.1990 omfatter

afløsning ved forfald blandt det sejlende personale, fortøjning og alt

forefaldende arbejde i land.«

Som svar på en forespørgsel fra klageren har Sømændenes Forbund i

skrivelse af 5. december 1990 oplyst følgende om de overenskomster, som

forbundet har indgået omfattende trossefolk:

»Trossemandsarbejde har siden sejlskibenes tid været matrosarbejde. I

takt med at skibene blev stadig større, har enkelte andre ansættelsesgrupper

undtagelsesvis taget skibenes trosser. Dette gør imidlertid næppe

trossemandsarbejdet til SiD's naturlige faglige område. Sømændenes Forbund er

ikke bekendt med at SiD har egentlig overenskomst for trossemænd.

Trossemandsarbejde vil ikke nødvendigvis være særskilt nævnt i Sømændenes

Forbund's overenskomster, da det altid har været

matroserne/skibsassistenternes arbejde. Nogle steder har arbejdsgiveren, uden

dette er nævnt særskilt i overenskomsten, udtaget særlige folk til

trossemandsarbejde (eksempelvis i DSB's færgehavne). Andre steder gøres der i

overenskomsten for matroser/skibsassistenter bemærkninger om trossemændene

(eksempelvis i overenskomsterne med Dampskibsselskabet Øresund og GT-Link).

Atter andre steder er der indgået særskilt overenskomst om det omhandlede

arbejde (eksempelvis Nordisk Færgefart, Vognmandsruten og Mercandia

Linierne).

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at trossefolk naturligvis kan optages i

Sømændenes Forbund ifølge forbundets love, og at Maritim A-kasses faglige

område i sømandsfaget bl.a. omfatter bromænd og trossefolk.«

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af økonomidirektør hos klageren

Harry Nefling, forretningsfører i Specialarbejderforbundet Knud Erik Hansen,

afdelingsformand i forbundets Kalundborg afdeling Peter Hansen og kontorchef

i Sømændenes Forbund Kjeld Olsen.

Harry Nefling har forklaret, at rederiet den 17. oktober 1990 sluttede

overenskomst om skibsassistenter med Sømændenes Forbund. Under

forhandlingerne om denne overenskomst kom man ind på spørgsmålet om også at

indgå overenskomst om det landbaserede arbejde. Sideløbende forhandlede

rederiet med Specialarbejderforbundet om en overenskomst om det landbaserede

arbejde. Det var imidlertid vanskeligt at opnå enighed, navnlig fordi

Specialarbejderforbundet stillede krav til antallet af beskæftigede, et krav

som Sømændenes Forbund ikke fremkom med. Han blev endvidere klar over, at det

ville være en betydelig fordel for rederiet at have overenskomst med et

forbund, bl.a. fordi det ville gøre det lettere at opnå den nødvendige

koordination mellem arbejdet om bord og på land. Overenskomsten om

trossefolk/pladsmænd omfatter i alt 8 arbejdere, 4 i Kalundborg og 4 i

Juelsminde. Trossefolkene/pladsmændenes arbejde består i at tage trosserne

ved anløb og afgang og ved anløb at være besætningen om bord behjælpelig med

at få færger på plads i færgelejet. Herudover skal de pågældende anbringe

løstrailere på pladsen, ved færgelejerne og køre trailerne om bord og fra

borde. De skal desuden være behjælpelige med at vise biler på plads på

pladsen ved færgelejerne og med billettering. Endelig skal de fungere som

afløsere ved forfald blandt det sejlende personale.

Knud Erik Hansen har forklaret, at han har været forretningsfører i

Specialarbejderforbundets Transportgruppe i ca. 10 år. Det arbejde, som

rederiet har sluttet aftale med Sømændenes Forbund om, er et typisk og

centralt område for havnearbejderne, som er organiseret i

Specialarbejderforbundet. Forbundet har overenskomst med en lang række

færgerederier om lignende arbejde, f.eks. med Mols-Linien, Øresundsbådene,

Oslobådene, Stena Line og GT- Linien. Ca. 150 af forbundets medlemmer er

beskæftiget som trossefolk/pladsmænd. Det var derfor også ganske naturligt,

at forbundet, da man blev bekendt med planerne om den nye rute, henvendte sig

til rederiet med henblik på at opnå overenskomst.

Peter Hansen har forklaret, at han har været formand i

Kalundborg-afdelingen i ca. 4 år. Han kom ind i sagen i foråret 1990, idet

Juelsminde-afdelingen allerede da rettede henvendelse til rederiet.

Kalundborg-afdelingen tilsendte rederiet et overenskomstforslag i september

1990. Da rederiet ikke er medlem af Rederiforeningen, indeholdt forslaget i

overensstemmelse med sædvanlig praksis en eksklusivbestemmelse. Man var nået

så langt i forhandlingerne, at en prokurist John Christensen fra rederiet i

midten af oktober 1990 meddelte ham, at forbundet kunne forvente i løbet af

kort tid at blive kaldt til København for at skrive overenskomsten under. Han

var derfor meget overrasket, da han fik at vide, at rederiet i stedet havde

sluttet aftale med Sømændenes Forbund.

Kjeld Olsen har forklaret, at forbundet har ca. 150 medlemmer, der er

beskæftiget som trossefolk/pladsmænd.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at det fremgår af skrivelse

af 2. november 1990 fra Specialarbejderforbundet, at konflikten ønskes

iværksat for at opnå overenskomst for det landbaserede personale. Rederiet

har imidlertid allerede sluttet overenskomst om samme arbejde med Sømændenes

Forbund. Denne overenskomst indeholder en eksklusivbestemmelse jfr.

overenskomstens § 1, litra b. Klageren ville derfor - som allerede påpeget af

Sømændenes Forbund - tilsidesætte sine forpligtelser over for dette forbund,

hvis man sluttede aftale med Specialarbejderforbundet. Allerede af denne

grund er forbundets konfliktvarsel ulovligt. Klageren har herved henvist til,

at det både af arbejdsretlig teori og praksis (Arbejdsrettens domme i sagerne

6948, 9823 og 10.106) fremgår, at det er ulovligt at iværksætte kampskridt

for at opnå overenskomst om et arbejde, som allerede er dækket af en anden

overenskomst, der indeholder en eksklusivbestemmelse.

Efter dansk ret er sådanne eksklusivaftaler fuldt ud lovlige og helt

sædvanlige, når der indgås aftaler med arbejdsgivere, der som klageren ikke

er medlem af nogen arbejdsgiverforening. Rederiet har da også sådanne

eksklusivbestemmelser i alle sine overenskomster, og det er karakteristisk,

at også det overenskomstforslag som Specialarbejderforbundet fremsendte,

indeholdt en eksklusivbestemmelse.

Hvis man gav forbundet medhold, ville det bringe rederiet i en ganske

uholdbar situation, idet man da kun ville kunne bringe konflikter til ophør

ved at foretage en i forhold til trediemand - Sømændenes Forbund -

retsstridig handling.

Hertil kommer, at der heller ikke er nogen faglig baggrund for

Specialarbejderforbundets krav om overenskomst. Det bestrides ikke, at

forbundet organiserer arbejderne, der er beskæftiget som

trossefolk/pladsmænd. Men der er for rederiet betydelige og helt legitime

fordele ved den overenskomst, som man har indgået med Sømændenes Forbund.

Sømænd må antages at være bedre egnede som trossefolk end havnearbejdere.

Koordinationen mellem den sejlende besætning og trossefolkene lettes, når de

hører til samme forbund, og trossefolkene kan af samme grund fungere som

afløsere om bord. De foreliggende oplysninger viser da også, at Sømændenes

Forbund organiserer et betydeligt antal trossefolk/pladsmænd. Der er derfor

ikke tale om, at Sømændenes Forbund har forsøgt sig med strandhugst ved at

slutte overenskomst med rederiet.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at et arbejde,

som det, der er omfattet af klagerens overenskomst med Sømændenes Forbund,

både traditionelt og aktuelt hører til havnearbejdernes kerneområde og dermed

også til Specialarbejderforbundets naturlige faglige område. Det er derfor

helt rimeligt, at forbundet rettede henvendelse til rederiet for at opnå

overenskomst. Rederiet forhandlede i længere tid med forbundet uden at

tilkendegive, at man også forhandlede med Sømændenes Forbund om en aftale om

det samme arbejde. Efter direktør Neflings forklaring var det først under

forhandlingerne med dette forbund om overenskomst for det sejlende personale,

at man blev klar over, at Sømændenes Forbund også var parat til at slutte

aftale om det landbaserede arbejde. Rederiet måtte imidlertid være klar over,

at man ved at afbryde forhandlingerne med Specialarbejderforbundet og i

stedet slutte aftale med Sømændenes Forbund udsatte sig for, at

Specialarbejderforbundet ville varsle konflikt for at gennemføre sit helt

legitime krav om overenskomst.

Det ville føre til uantagelige resultater, hvis arbejdsgiversiden i en

situation som den foreliggende skulle kunne forhindre arbejdstagersiden i at

iværksætte en i øvrigt lovlig konflikt ved at indsætte en

eksklusivbestemmelse i overenskomsten.

Der er intet hensyn at tage til Sømændenes Forbund, der har forsøgt at

vinde indpas på et arbejdsområde, som falder uden for forbundets naturlige

faglige område.

Klagerens henvisning til de fordele, som rederiet skulle opnå ved kun at

have en overenskomst, kan ikke tillægges vægt over for

Specialarbejderforbundets lovlige ønske om at opnå overenskomst.

Arbejdsretten skal udtale:

Det arbejde, som er dækket af overenskomsten mellem klageren og Sømændenes

Forbund, falder traditionelt og aktuelt inden for Specialarbejderforbundets

naturlige faglige område. Specialarbejderforbundet har derfor haft en

væsentlig faglig interesse i at opnå overenskomst med klageren om det

pågældende arbejde. Herefter og idet bemærkes, at Sømændenes Forbund ikke er

medlem af Landsorganisationen i Danmark, findes overenskomsten mellem

klageren og dette forbund ikke i sig selv at have været til hinder for, at

indklagede har varslet konflikt for at opnå overenskomst. Af de grunde, der

er anført af indklagede, finder Arbejdsretten, at heller ikke

eksklusivbestemmelsen i klagerens overenskomst med Sømændenes Forbund under

de foreliggende omstændigheder kan føre til, at konfliktvarslet er ulovlig.

Retten tager herefter indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i

Danmark, frifindes.

I sagsomkostninger betaler klageren, Mercandia Linierne I/S, 2.000 kr. til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.93, s.308 ff, s.536, note 26, K.

90.240, K. 10.106 (A 1985, s.8).

Lignende dokumenter