Mercandia Linierne I/S, Amaliegade 27, 1256 København K. (advokat Bent Nielsen) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen, Kofod, Henrik Lind, Albæk Petersen og Pontoppidan (retsformand). Eksklusivaftale. Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Organisationsforhold. Konfliktvarsel lovligt, selv om der kort forinden var indgået overenskomst indeholdende eksklusivklausul med et andet fagforbund vedrørende samme arbejde(* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Mercandia Linierne I/S, Amaliegade 27, 1256
København K. (advokat Bent Nielsen) mod Landsorganisationen i Danmark for
Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard). Dommere:
Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen, Kofod, Henrik Lind, Albæk Petersen
og Pontoppidan (retsformand). Eksklusivaftale. Konfliktvarsel. Lovligt
fagligt formål. Organisationsforhold. Konfliktvarsel lovligt, selv om der
kort forinden var indgået overenskomst indeholdende eksklusivklausul med et
andet fagforbund vedrørende samme arbejde(* 1) (* 2)
Under denne sag har Mercandia Linierne I/S indklaget Landsorganisationen i
Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Arbejdsretten i anledning
af en konflikt, som Specialarbejderforbundet i Danmark har varslet over for
klageren.
Klageren har nedlagt påstand om, at Specialarbejderforbundet tilpligtes at
anerkende, at det af forbundet ved skrivelse af 2. november 1990 afgivne
konfliktvarsel er ulovligt.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
I forbindelse med klagerens åbning pr. 1. november 1990 af en færgerute
mellem Kalundborg og Juelsminde indgik klageren den 24. oktober 1990 en
overenskomst med Sømændenes Forbund i Danmark gældende for
trossefolk/pladsmænd. Overenskomstens § 1 er sålydende:
»ANSÆTTELSE OG AFSKEDIGELSE.
a) Til afløsning ved forfald blandt det sejlende personale og til
udførelse af arbejde med færgernes fortøjning i henholdsvis Kalundborg havn
og Juelsminde havn samt til alt forefaldende arbejde i land, herunder lager-
og provianteringsarbejde og eventuel hjælp ved billettering, ansætter
rederiet skibsassistentafløsere/trossefolk, der opfylder Sønæringslovens krav
for skibsassistenter.
b) De af overenskomsten omhandlede, skal være medlem af Sømændenes Forbund
i Danmark.
Læs alt
Anvisning af skibsassistentafløsere/trossefolk sker gennem Sømændenes
Forbund. Kan Sømændenes Forbund ikke med rimeligt varsel anvise de ønskede
kvalificerede skibsassistentafløsere/trossefolk, er rederiet frit stillet til
at skaffe mandskab på anden vis.
c) De første seks måneder efter ansættelsen er den gensidige opsigelse 7
dage. Herefter er den gensidige opsigelsesfrist 1 måned.
d) Ved midlertidigt fravær grundet sygdom/ulykke ydes løn som anført under
§ 2, a, og i overensstemmelse med de under § 1, c, fastsatte
anciennitetsregler.
e) Såfremt den ansatte påtager sig rederiet uvedkommende arbejde eller
driver selvstændig forretning, må vedkommende være selvforsikret mod den
dermed følgende risiko.
f) Ved eventuel udvidelse af fartplan eller anden forøgelse af antal
sejlende skibsassistenter, kan disse efter aftale med rederiet rekrutteres
blandt de her nævnte skibsassistentafløse~ re/trossefolk.«
Ifølge § 13 træder overenskomsten i kraft den 1. november 1990 og kan
opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 1. juni 1991.
Klageren havde i efteråret 1990 forhandlet med Specialarbejderforbundet om
indgåelse af overenskomst om det i det væsentlige samme arbejde, som er
omfattet af overenskomsten mellem klageren og Sømændenes Forbund. Disse
forhandlinger var imidlertid ikke ført til ende, da klageren indgik aftale
med Sømændenes Forbund.
Den 30. oktober 1990 skrev Specialarbejderforbundet således til Mercandia
Rederierne:
»Vedrørende oprettelse af overenskomst med »Kattegat broen«
- Mercandia Rederierne.
Ved nærværende skal vi meddele Dem, at vort forbunds kompetente forsamling
har vedtaget at iværksætte en konflikt imod ovennævnte rederi den 1. november
1990 fra arbejdstids begyndelse, idet vi har konstateret, at vore afdelinger,
Kalundborg og Juelsminde, forgæves har forsøgt af indgå overenskomst med
rederiet omhandlede arbejde vedrørende trosseførere og losning/lastning af de
pågældende skibe.
Vi har endvidere konstateret i henhold til pressemeddelelse, at rederiet
har indgået overenskomst med Sømændenes Forbund i Danmark på et område, der
dækkes af vore overenskomster, og det omfatter vi naturligvis som en
afvisning og et kampskridt af vort andragende.
Vi skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi gerne havde set, at
tingene kunne have været løst i fordragelighed, og vi skal beklage, at det
ikke har været muligt.
Såfremt man fra rederiets side skulle ændre standpunkt, er vi naturligvis
parat til en forhandling herom.'
Klagerne besvarede den 31. oktober 1990 skrivelsen således:
»Under henvisning til Deres skrivelse af 30. oktober 1990 skal vi
herved protestere mod det afgivne konfliktvarsel med henvisning til, at vi
ikke lovligt kan indgå en overenskomst med SiD vedrørende det omhandlede
arbejde, da vi allerede har indgået overenskomst med Sømændenes Forbund i
Danmark, i henhold til hvilken vi forpligter os til kun at ansætte medlemmer
af Sømændenes Forbund i Danmark.«
Efter det var oplyst, at rette modpart var Mercandia
Linierne I/S sendte Specialarbejderforbundet den 2. november 1990 et nyt -
ligelydende - konfliktvarsel til interessentskabet.
Sømændenes Forbund har kommenteret Specialarbejderforbundets
konfliktvarsel i sålydende skrivelse af 2. november 1990 til klageren:
»Sømændenes Forbund er blevet bekendt med, at
Specialarbejderforbundet i Danmark kræver overenskomst for trossefolk i
Kalundborg havn og Juelsminde havn, og til støtte herfor har varslet
kollektive kampskridt overfor Dem.
I den anledning skal vi henlede Deres opmærksomhed på, at det af vor
overenskomst af 24.10.1990 omfattede arbejde, alene kan udføres af medlemmer
af Sømændenes Forbund. Endvidere sker anvisning af folk til det pågældende
arbejde gennem Sømændenes Forbund. En indgåelse af overenskomst med
Specialarbejderforbundet i Danmark eller andre faglige organisationer om det
samme arbejde, vil derfor krænke Sømændenes Forbunds overenskomstmæssige
rettigheder, som fastslået i overenskomst af 24.10.1990, og således være
overenskomststridigt.
Endelig skal vi erindre om, at overenskomst af 24.10.1990 omfatter
afløsning ved forfald blandt det sejlende personale, fortøjning og alt
forefaldende arbejde i land.«
Som svar på en forespørgsel fra klageren har Sømændenes Forbund i
skrivelse af 5. december 1990 oplyst følgende om de overenskomster, som
forbundet har indgået omfattende trossefolk:
»Trossemandsarbejde har siden sejlskibenes tid været matrosarbejde. I
takt med at skibene blev stadig større, har enkelte andre ansættelsesgrupper
undtagelsesvis taget skibenes trosser. Dette gør imidlertid næppe
trossemandsarbejdet til SiD's naturlige faglige område. Sømændenes Forbund er
ikke bekendt med at SiD har egentlig overenskomst for trossemænd.
Trossemandsarbejde vil ikke nødvendigvis være særskilt nævnt i Sømændenes
Forbund's overenskomster, da det altid har været
matroserne/skibsassistenternes arbejde. Nogle steder har arbejdsgiveren, uden
dette er nævnt særskilt i overenskomsten, udtaget særlige folk til
trossemandsarbejde (eksempelvis i DSB's færgehavne). Andre steder gøres der i
overenskomsten for matroser/skibsassistenter bemærkninger om trossemændene
(eksempelvis i overenskomsterne med Dampskibsselskabet Øresund og GT-Link).
Atter andre steder er der indgået særskilt overenskomst om det omhandlede
arbejde (eksempelvis Nordisk Færgefart, Vognmandsruten og Mercandia
Linierne).
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at trossefolk naturligvis kan optages i
Sømændenes Forbund ifølge forbundets love, og at Maritim A-kasses faglige
område i sømandsfaget bl.a. omfatter bromænd og trossefolk.«
Der er under sagen afgivet vidneforklaring af økonomidirektør hos klageren
Harry Nefling, forretningsfører i Specialarbejderforbundet Knud Erik Hansen,
afdelingsformand i forbundets Kalundborg afdeling Peter Hansen og kontorchef
i Sømændenes Forbund Kjeld Olsen.
Harry Nefling har forklaret, at rederiet den 17. oktober 1990 sluttede
overenskomst om skibsassistenter med Sømændenes Forbund. Under
forhandlingerne om denne overenskomst kom man ind på spørgsmålet om også at
indgå overenskomst om det landbaserede arbejde. Sideløbende forhandlede
rederiet med Specialarbejderforbundet om en overenskomst om det landbaserede
arbejde. Det var imidlertid vanskeligt at opnå enighed, navnlig fordi
Specialarbejderforbundet stillede krav til antallet af beskæftigede, et krav
som Sømændenes Forbund ikke fremkom med. Han blev endvidere klar over, at det
ville være en betydelig fordel for rederiet at have overenskomst med et
forbund, bl.a. fordi det ville gøre det lettere at opnå den nødvendige
koordination mellem arbejdet om bord og på land. Overenskomsten om
trossefolk/pladsmænd omfatter i alt 8 arbejdere, 4 i Kalundborg og 4 i
Juelsminde. Trossefolkene/pladsmændenes arbejde består i at tage trosserne
ved anløb og afgang og ved anløb at være besætningen om bord behjælpelig med
at få færger på plads i færgelejet. Herudover skal de pågældende anbringe
løstrailere på pladsen, ved færgelejerne og køre trailerne om bord og fra
borde. De skal desuden være behjælpelige med at vise biler på plads på
pladsen ved færgelejerne og med billettering. Endelig skal de fungere som
afløsere ved forfald blandt det sejlende personale.
Knud Erik Hansen har forklaret, at han har været forretningsfører i
Specialarbejderforbundets Transportgruppe i ca. 10 år. Det arbejde, som
rederiet har sluttet aftale med Sømændenes Forbund om, er et typisk og
centralt område for havnearbejderne, som er organiseret i
Specialarbejderforbundet. Forbundet har overenskomst med en lang række
færgerederier om lignende arbejde, f.eks. med Mols-Linien, Øresundsbådene,
Oslobådene, Stena Line og GT- Linien. Ca. 150 af forbundets medlemmer er
beskæftiget som trossefolk/pladsmænd. Det var derfor også ganske naturligt,
at forbundet, da man blev bekendt med planerne om den nye rute, henvendte sig
til rederiet med henblik på at opnå overenskomst.
Peter Hansen har forklaret, at han har været formand i
Kalundborg-afdelingen i ca. 4 år. Han kom ind i sagen i foråret 1990, idet
Juelsminde-afdelingen allerede da rettede henvendelse til rederiet.
Kalundborg-afdelingen tilsendte rederiet et overenskomstforslag i september
1990. Da rederiet ikke er medlem af Rederiforeningen, indeholdt forslaget i
overensstemmelse med sædvanlig praksis en eksklusivbestemmelse. Man var nået
så langt i forhandlingerne, at en prokurist John Christensen fra rederiet i
midten af oktober 1990 meddelte ham, at forbundet kunne forvente i løbet af
kort tid at blive kaldt til København for at skrive overenskomsten under. Han
var derfor meget overrasket, da han fik at vide, at rederiet i stedet havde
sluttet aftale med Sømændenes Forbund.
Kjeld Olsen har forklaret, at forbundet har ca. 150 medlemmer, der er
beskæftiget som trossefolk/pladsmænd.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at det fremgår af skrivelse
af 2. november 1990 fra Specialarbejderforbundet, at konflikten ønskes
iværksat for at opnå overenskomst for det landbaserede personale. Rederiet
har imidlertid allerede sluttet overenskomst om samme arbejde med Sømændenes
Forbund. Denne overenskomst indeholder en eksklusivbestemmelse jfr.
overenskomstens § 1, litra b. Klageren ville derfor - som allerede påpeget af
Sømændenes Forbund - tilsidesætte sine forpligtelser over for dette forbund,
hvis man sluttede aftale med Specialarbejderforbundet. Allerede af denne
grund er forbundets konfliktvarsel ulovligt. Klageren har herved henvist til,
at det både af arbejdsretlig teori og praksis (Arbejdsrettens domme i sagerne
6948, 9823 og 10.106) fremgår, at det er ulovligt at iværksætte kampskridt
for at opnå overenskomst om et arbejde, som allerede er dækket af en anden
overenskomst, der indeholder en eksklusivbestemmelse.
Efter dansk ret er sådanne eksklusivaftaler fuldt ud lovlige og helt
sædvanlige, når der indgås aftaler med arbejdsgivere, der som klageren ikke
er medlem af nogen arbejdsgiverforening. Rederiet har da også sådanne
eksklusivbestemmelser i alle sine overenskomster, og det er karakteristisk,
at også det overenskomstforslag som Specialarbejderforbundet fremsendte,
indeholdt en eksklusivbestemmelse.
Hvis man gav forbundet medhold, ville det bringe rederiet i en ganske
uholdbar situation, idet man da kun ville kunne bringe konflikter til ophør
ved at foretage en i forhold til trediemand - Sømændenes Forbund -
retsstridig handling.
Hertil kommer, at der heller ikke er nogen faglig baggrund for
Specialarbejderforbundets krav om overenskomst. Det bestrides ikke, at
forbundet organiserer arbejderne, der er beskæftiget som
trossefolk/pladsmænd. Men der er for rederiet betydelige og helt legitime
fordele ved den overenskomst, som man har indgået med Sømændenes Forbund.
Sømænd må antages at være bedre egnede som trossefolk end havnearbejdere.
Koordinationen mellem den sejlende besætning og trossefolkene lettes, når de
hører til samme forbund, og trossefolkene kan af samme grund fungere som
afløsere om bord. De foreliggende oplysninger viser da også, at Sømændenes
Forbund organiserer et betydeligt antal trossefolk/pladsmænd. Der er derfor
ikke tale om, at Sømændenes Forbund har forsøgt sig med strandhugst ved at
slutte overenskomst med rederiet.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at et arbejde,
som det, der er omfattet af klagerens overenskomst med Sømændenes Forbund,
både traditionelt og aktuelt hører til havnearbejdernes kerneområde og dermed
også til Specialarbejderforbundets naturlige faglige område. Det er derfor
helt rimeligt, at forbundet rettede henvendelse til rederiet for at opnå
overenskomst. Rederiet forhandlede i længere tid med forbundet uden at
tilkendegive, at man også forhandlede med Sømændenes Forbund om en aftale om
det samme arbejde. Efter direktør Neflings forklaring var det først under
forhandlingerne med dette forbund om overenskomst for det sejlende personale,
at man blev klar over, at Sømændenes Forbund også var parat til at slutte
aftale om det landbaserede arbejde. Rederiet måtte imidlertid være klar over,
at man ved at afbryde forhandlingerne med Specialarbejderforbundet og i
stedet slutte aftale med Sømændenes Forbund udsatte sig for, at
Specialarbejderforbundet ville varsle konflikt for at gennemføre sit helt
legitime krav om overenskomst.
Det ville føre til uantagelige resultater, hvis arbejdsgiversiden i en
situation som den foreliggende skulle kunne forhindre arbejdstagersiden i at
iværksætte en i øvrigt lovlig konflikt ved at indsætte en
eksklusivbestemmelse i overenskomsten.
Der er intet hensyn at tage til Sømændenes Forbund, der har forsøgt at
vinde indpas på et arbejdsområde, som falder uden for forbundets naturlige
faglige område.
Klagerens henvisning til de fordele, som rederiet skulle opnå ved kun at
have en overenskomst, kan ikke tillægges vægt over for
Specialarbejderforbundets lovlige ønske om at opnå overenskomst.
Arbejdsretten skal udtale:
Det arbejde, som er dækket af overenskomsten mellem klageren og Sømændenes
Forbund, falder traditionelt og aktuelt inden for Specialarbejderforbundets
naturlige faglige område. Specialarbejderforbundet har derfor haft en
væsentlig faglig interesse i at opnå overenskomst med klageren om det
pågældende arbejde. Herefter og idet bemærkes, at Sømændenes Forbund ikke er
medlem af Landsorganisationen i Danmark, findes overenskomsten mellem
klageren og dette forbund ikke i sig selv at have været til hinder for, at
indklagede har varslet konflikt for at opnå overenskomst. Af de grunde, der
er anført af indklagede, finder Arbejdsretten, at heller ikke
eksklusivbestemmelsen i klagerens overenskomst med Sømændenes Forbund under
de foreliggende omstændigheder kan føre til, at konfliktvarslet er ulovlig.
Retten tager herefter indklagedes frifindelsespåstand til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i
Danmark, frifindes.
I sagsomkostninger betaler klageren, Mercandia Linierne I/S, 2.000 kr. til
Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.93, s.308 ff, s.536, note 26, K.
90.240, K. 10.106 (A 1985, s.8).
Lignende dokumenter
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2026/1558 af 29. juni 2026 om beskikkelse af syv medlemmer af og otte suppleanter til Regionsudvalget efter indstilling fra Kongeriget Danmark EU-lovgivning · 29. juni 2026
- Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for Bladkompagniet A/S, Rødovre (advokat Merete Preisler). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Otto Hansen, Albæk Petersen, Riis (retsformand), Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 2.2.2., Organisationsforhold.(* 1) (* 2) Retsinformation · 24. september 1997
- Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål.(* 1) (* 2) De danske Landboforeninger som mandatar for gårdejer Laurentius Schilderink, Ribe (advokat Mogens Gaarden) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Otto Hansen, Mads Kofod, Allan Nielsen, Erik Nielsen, Preben A. Petersen og Riis (retsformand). Retsinformation · 24. september 1997