Spring til indhold

Retsinformation

Kollektiv overenskomst 3. Særoverenskomst (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Brandtex A/S, Brande (advokat Jon Stokholm). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Jørn E. Møller, Ross Pedersen, Riis (retsformand) og Tjellesen.

DOM nr 3430 af 30/06/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kollektiv overenskomst 3. Særoverenskomst (* 1)

(* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Brandtex A/S, Brande

(advokat Jon Stokholm). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Poul Flemming

Hansen, Jørn E. Møller, Ross Pedersen, Riis (retsformand) og Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings-

og Textilarbejderforbund indklaget Brandtex A/S, Brande, og nedlagt følgende

påstand:

Brandtex A/S, Brande, skal efterleve § 13, stk. 2a, i Hovedoverenskomsten

mellem Textil- og Beklædningsindustrien og Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund.

Indklagede, Brandtex A/S, har påstået frifindelse mod, at indklagede

indbetaler samme bidrag til Oplysnings- og Uddannelsesfonden som

arbejdsgivere, der er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien.

Sagens omstændigheder er følgende:

Brandtex A/S er ikke medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, der har

overenskomst med Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund. Brandtex A/S

har imidlertid siden 1949 haft tiltrædelsesoverenskomst med forbundet. Den

nugældende tiltrædelsesoverenskomst er underskrevet den 10. december 1980 og

indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

»§ 1.

Den mellem Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund gældende hovedoverenskomst med tilhørende regler for

behandling af faglig strid samt de i tilknytning til hovedoverenskomsten

oprettede aftaler anerkendes som bindende for begge parter.

§ 2.

Som retsligt grundlag for overenskomstforholdet anerkendes den mellem

Dansk Arbejdsgiverforening og LO gældende hovedaftale samt de til enhver tid

mellem hovedorganisationerne gældende forhandlingsregler og

opsigelsesfrister. .......

Læs alt

§ 5.

De af virksomhedens arbejdere, som opfylder betingelserne herfor, skal

være medlemmer af Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund og Beklædnings-

og Textilarbejdernes Arbejdsløshedskasse.

§ 6.

Såfremt ingen af parterne i henhold til de i § 2 nævnte forhandlingsregler

til den modstående part fremsender forslag til ændringer i eller opsiger

overenskomsten, er der enighed om, at den løber videre med de ændringer, der

måtte blive gældende i overenskomstforholdet mellem de respektive

organisationer.«

1991-Hovedoverenskomsten mellem Textil- og Beklædningsindustrien og Dansk

Beklædnings- og Textilarbejderforbund indeholder i § 13 følgende bestemmelse

om Oplysnings- og Uddannelsesfonden:

»1. Bidragene indkræves af Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund.

2. Der betales 10 øre pr. arbejdstime af arbejdsgiveren og 5 øre pr.

arbejdstime af arbejderne.

2. a. For virksomheder som er omfattet af Beklædningsoverenskomsten, uden

samtidig at være medlem af Textil- og Beklædningsindustrien udgør de i stk. 2

nævnte bidrag tilsammen kr. 0,25 pr. arbejdstime, der alene betales af

arbejdsgiveren.

3. De samlede midler, der herved kommer ind, fordeles med 50 pct. til

forbundet og 50 pct. til Textil- og Beklædningsindustrien.

Administrationsudgifterne ved indkrævningen og udgifterne til

statsautoriseret revisor er fælles.

4. Begge parter disponerer frit over hver deres midler i henhold til

fondens formål.«

§ 13 i 1987-Hovedoverenskomsten mellem Beklædningsindustriens

Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund omfattende

konfektionsindustrien samt pelsindustrien var sålydende:

»1. Bidragene indkræves af Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund.

2. Der betales 10 øre pr. arbejdstime af arbejdsgiveren og 5 øre pr.

arbejdstime af arbejderne.

3. De samlede midler, der herved kommer ind, fordeles med 50 pct. til

forbundet og 50 pct. til beklædningsindustrien. Administrationsudgifterne ved

indkrævningen og udgifterne til statsautoriseret revisor er fælles.

4. Begge parter disponerer frit over hver deres midler i henhold til

fondens formål.

5. Ikke BS-medlemmer betaler yderligere et administrationsbidrag til

uddannelsesfonden på 1 øre pr. præsteret arbejdstime, betalt af

arbejdsgiveren.«

Vedtægterne for Oplysnings- og Uddannelsesfonden under

Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund indeholder følgende bestemmelser:

»Ved overenskomstforhandlingerne i 1987 vedtoges følgende i alle

mellem Beklædningsindustriens Sammenslutning og deres medlemsorganisationer

og Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund eksisterende overenskomster.

Parterne er enige om, at midlerne til oplysnings- og uddannelsesfonden

indkræves via Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbunds kontor.

Der betales 12 øre pr. arbejdstime af arbejdsgiveren og 5 øre pr.

arbejdstime af arbejderne. Af de 12 øre er de 2 øre til dækning af

indtægtstab/løntilskud til EFG-elever, som i uddannelsesperioden mister

praktikplads på grund af en overenskomstdækket arbejdsgivervirksomheds ophør

grundet lukning, betalingsstandsning, konkurs, likvidation eller lignende.

Denne betaling har virkning fra 1. oktober 1987.

Ikke BS-medlemmer betaler yderligere et administrationsbidrag til fonden

på 1 øre pr. præsteret arbejdstime, betalt af arbejdsgiveren.

De samlede midler (efter reduktion i henhold til 3. afsnit, 2. pkt.), der

herved kommer ind, fordeles med 50% til forbundet og 50% til

Beklædningsindustriens Sammenslutning. Administrationsudgifterne ved

indkrævningen og udgifterne til statsautoriseret revisor er fælles.

§ 1.

Fonden har til formål økonomisk at støtte oplysningsmæssige og

uddannelsesmæssige foranstaltninger arrangeret af Beklædningsindustriens

Sammenslutning og dens medlemsorganisationer og af Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund.

§ 2.

Uddannelsesforanstaltningerne, herunder kursus- og skolevirksomhed, skal

tage sigte på

1) at gavne rationaliserings- og produktivitetsbestræbelser,

2) at fremme bestræbelserne for at opnå den bedst mulige kvalitet inden

for samtlige beklædningsområder.

Oplysningsforanstaltningerne skal tage sigte på organisationsmæssig

forståelse, herunder fagretslige forhold, rationaliseringens og

produktivitetens betydning for konkurrence og levestandard, endvidere

samarbejdets betydning for ovennævnte spørgsmål og problemer.

§ 3.

De to organisationer, BS og DBTF, redegør ved deres repræsentanter i

fondens bestyrelse for de planer, man har for pengenes anvendelse og for

forløbet af kurser og foranstaltninger, som fonden har bidraget til.

§ 4.

Under iagttagelse af §§ 2 og 3 disponerer organisationerne selvstændigt

over de den enkelte organisation tilkommende beløb, der skal svare til

halvdelen af indbetalingerne efter fradrag af administrationsudgifterne. Dog

må fondens midler ikke anvendes til legater til enkeltpersoner.

§ 5.

Fondens midler tilvejebringes ved, at der til fonden - jf. gældende

overenskomster (se indledningen) - af arbejdsgiverne kvartalsvis bagud

indbetaler det samlede ørebeløb pr. præsteret arbejdstime. Af dette ørebeløb

er arbejdsgiveren berettiget til på lønningsdagen at fradrage i arbejderens

løn 5 øre pr. præsteret arbejdstime.

§ 6.

Opkrævningen af det i § 5 nævnte beløb sker ved, at fonden ved begyndelsen

af hvert kvartal fremsender indbetalingskort til arbejdsgiverne.

§ 7.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af de 2 organisationers

forretningsudvalg. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Det er en

forudsætning for bestyrelsens beslutningsdygtighed, at der i møder, hvor der

foregår afstemninger, er paritet mellem antallet af deltagere fra henholdsvis

BS og DBTF.

§ 8.

Fondens regnskabsår er 1. januar - 31. december. Ved hvert regnskabsårs

afslutning udarbejdes et årsregnskab. Dette regnskab udarbejdes til de

respektive organisationers repræsentanter.

§ 9.

Regnskabet skal revideres og aflægges af en statsautoriseret revisor.

§ 10.

Alle virksomheder, der indbetaler til fonden, skal efter nærmere fastsatte

regler have adgang til at deltage i foranstaltninger, der har baggrund i

fondens virksomhed.

§ 11.

Ved fondens eventuelle ophævelse tilfalder de indestående midler

Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund således, at hver organisation modtager det beløb,

hvorover den i henhold til vedtægternes § 4 var berettiget til at disponere,

dog at midlerne også efter fondens ophævelse skal anvendes i overensstemmelse

med vedtægternes § 2.

§ 12.

Disse vedtægter er vedtaget af forretningsudvalgene for

Beklædningsindustriens Sammenslutning og Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund den 1. oktober 1987.«

Oplysnings- og Uddannelsesfonden udbetalte i 1990 og 1991 henholdsvis

502.388 kroner og 517.942 kroner til Beklædningsindustriens Sammenslutning og

502.388 kroner og 517.942 kroner til Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund.

Advokat Jon Stokholm tilskrev ved skrivelse af 31. juli 1992 konsulent

Ulrik Jørgensen således:

»Forinden udarbejdelse af svarskrift, finder jeg det nødvendigt, at

sagen er bedre oplyst, og opfordrer Forbundet til at oplyse følgende:

1. Jeg anmoder om at modtage kopi af alle hovedoverenskomster mellem

Textil- og Beklædningsindustrien (tidligere Beklædningsindustriens

Sammenslutning, i det følgende benævnt Textil- og Beklædningsindustrien) og

Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund for perioden 1971 - 1991. Jeg

bemærker, at jeg er i besiddelse af hovedoverenskomsterne for 1987 og 1991.

2. Jeg anmoder om redegørelse for, hvorledes

uddannelsesforanstaltningerne, som anført i vedtægterne for Oplysnings- og

Uddannelsesfondens § 2, blev varetaget forud for etableringen af førnævnte

fond. Jeg anmoder i den forbindelse om dokumentation for, hvem der bestemte,

hvilke uddannelsesforanstaltninger der skulle iværksættes, hvilke arter

uddannelsesforanstaltninger der var tale om, hvor store udgifterne var

hertil, samt hvem der afholdt disse udgifter.

3. Jeg anmoder om oplysning af, hvem der fastlægger, hvad der er

uddannelsesforanstaltninger i relation til Oplysnings- og Uddannelsesfondens

§ 3, samt hvem der fastlægger omfanget af disse uddannelsesforanstaltninger.

4. Jeg anmoder om at modtage regnskaber og budgetter for Oplysnings- og

Uddannelsesfonden for perioden 1973 - 1991 samt de redegørelser, som

repræsentanter for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund og Textil- og

Beklædningsindustrien har aflagt i henhold til vedtægternes § 3, ligeledes

for perioden 1973 - 1991. Jeg anmoder om oplysning af, om der er fastsat

yderligere ansøgnings- og bevillingsprocedurer - eksempelvis i en

forretningsorden - og i bekræftende fald modtager jeg gerne disse. Såfremt

der over for fonden er fremlagt yderligere dokumentation for, hvorledes de

udloddede midler er anvendt, anmoder jeg om at modtage sådan dokumentation.

Jeg anmoder om oplysning og dokumentation af, på hvilket grundlag bidrag for

medlemmer/ikke-medlemmer er kalkuleret, herunder ændringer i bidraget.

5. Jeg anmoder om at modtage budgetter og regnskaber for perioden 1973 -

1991 for Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund og Textil- og

Beklædningsindustrien og i den forbindelse oplysning om, hvorledes de

udloddede midler fra Oplysnings- og Uddannelsesfonden er optaget.

6. Jeg anmoder om at modtage dokumentation af art og udgifter for de af

Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund og Textil- og

Beklædningsindustrien afholdte uddannelsesforanstaltninger omfattet af § 2 i

vedtægter for Oplysnings- og Uddannelsesfonden for perioden 1973 - 1991.

7. Jeg anmoder om at modtage dokumentation for Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbunds og Textil- og Beklædningsindustriens udgifter ud over

de udloddede bidrag fra Oplysnings- og Uddannelsesfonden, hvis dette ikke

fremgår af det ifølge spørgsmål 3-5 fremlagte materiale. Jeg anmoder tillige

om den dokumentation herom, som forelå til brug for

overenskomstforhandlingerne forud for indgåelsen af hovedoverenskomsten af

1991.

8. Jeg anmoder om oplysning af, om der med opkrævningen af ekstra bidrag

for virksomheder, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien, er

skabt balance mellem udlodningerne fra Uddannelse- og Oplysningsfonden og

Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbunds og Textil- og

Beklædningsindustriens udgifter til uddannelsesforanstaltninger omfattet af §

2 i vedtægterne for Uddannelses- og Oplysningsfonden. I den forbindelse

anmoder jeg om at modtage kalkulationer over merindtægter for Uddannelses- og

Oplysningsfonden ved af afkræve de ikke-organiserede arbejdsgivere ekstra

bidrag, således som de forelå til brug for indgåelse af hovedoverenskomst af

1991. Jeg anmoder tillige om opgørelse over, hvor store beløb Uddannelses- og

Oplysningsfonden har modtaget ved de afkrævede ekstra bidrag fra

ikke-organiserede arbejdsgivere.

9. Jeg anmoder om redegørelse for, hvorfor overenskomstparterne valgte at

afkræve de arbejdsgivere, der ikke er medlem af Textil- og

Beklædningsindustrien, et særskilt vederlag i stedet for at hæve samtlige

arbejdsgiveres tilskud.

10. Arbejdsgivere, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien,

har hidtil indbetalt ekstrabeløb på 1 øre pr. præsteret arbejdstime til

administration. Jeg anmoder om dokumentation for, hvorledes disse ekstrabeløb

er anvendt. I forbindelse hermed anmoder jeg om redegørelse for, hvilken

ekstra administration der er i forbindelse med opkrævelse af bidrag fra

arbejdsgivere, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien.

11. Jeg anmoder om oplysning om, om den manglende hjemmel i

hovedoverenskomsten af 1991 til at opkræve ekstra administrationsbidrag fra

arbejdsgivere, der ikke er medlem af Textil- og Beklædningsindustrien, er

udtryk for, at overenskomstparterne ikke mener, at der er behov for sådan

ekstraordinær opkrævning, eller om overenskomstparterne er af den formening,

at dette beløb er indeholdt i opkrævningen af det ekstra bidrag.

12. Jeg anmoder om at modtage sammenskrevet resume om fonden fra Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen.«

Konsulent Ulrik Jørgensen besvarede advokat Jon Stokholms skrivelse ved

sålydende skrivelse af 10. november 1992:

»I besvarelse af Deres skrivelse af 31. juli d.å. skal jeg hermed

besvare de rejste spørgsmål som følger:

1. Der er ikke noget i overenskomsterne for perioden 1971 til 1987, der

belyser nærværende sag.

Det bemærkes i den forbindelse, at Oplysnings- og Uddannelsesfonden er

oprettet i 1987.

Bestemmelser om konkrete emner vil naturligvis kunne udleveres i kopi.

2. Uddannelsesforanstaltningerne blev forud for etableringen af fonden

varetaget af forbund og arbejdsgiverorganisationen.

3. Som det fremgår af de fremlagte vedtægters § 4, disponerer

organisationerne selvstændigt over det den enkelte organisation tilkommende

beløb, der skal svare til halvdelen af indbetalingerne efter fradrag af

administrationsudgifter.

4. Fondens regnskab for 1991 vedlægges. Der udarbejdes ikke budgetter.

De i vedtægternes § 3 nævnte redegørelser afgives mundtligt, og kan

således ikke fremlægges.

Da det i vedtægternes § 4, som nævnt ovenfor er fastlagt, hvorledes

beløbene skal fordeles, findes der ikke ansøgnings- og bevillingsprocedurer.

Bidragene fra medlemmer og ikke medlemmer er fastsat på baggrund af et

skøn over, at såvel forbundet som arbejdsgiverorganisationen af egne midler

bidrager væsentligt til uddannelses- og oplysningsindsatsen.

5. Der vedlægges kopi af forbundets regnskab for 1991, side 4, hvoraf det

fremgår, at forbundets netto udgifter til kurser m.v. udgør kr. ca. 4 1/2

million.

Dette beløb er specificeret i en note, hvoraf det fremgår, at

bruttoudgiften er ca. 8,5 million.

Af dette beløb dækker Oplysnings- og uddannelsesfonden ca. 0,5 million.

Det bemærkes, at forbundet udover kursusudgiften anvender midler til

oplysningsvirksomhed og afholder udgifter til personale, rejseudgifter m.m. i

forbindelse med blandt andet bestyrelsesarbejde på de tekniske skoler og

godkendelse af og kontrol med læresteder.

Tilskuddene fra uddannelsesfonden kan, som det fremgår af det vedlagte,

ikke udlæses direkte af regnskabet, men af specifikationen, hvor beløbet er

fratrukket i kursusudgifterne.

6. Se under 5.

7. Se under 5 for så vidt angår forbundets vedkommende. For så vidt angår

arbejdsgiverforeningens vedkommende vedlægges overslag over omkostninger til

uddannelsesmæssige formål af 17/3 1992, hvoraf det fremgår, at udgifterne i

alt skønnes til ca. 2,3 millioner eller ca. 6 gange så meget, som kommer ind

gennem uddannelsesfonden.

8. Se under 5 og 7.

9. En forhøjelse af samtlige arbejdsgiveres tilskud skulle have været

modsvaret af en tilsvarende kontingentnedsættelse, hvilket ikke kunne

besluttes ved forhandlinger mellem arbejdsgiverorganisationen og forbundet.

10. Der findes ikke noget regnskab over administrationsudgifterne.

11. Beløbet er indeholdt i det ekstra bidrag.

12. Fonden er ikke registreret.«

Konsulent Ulrik Jørgensen har ved skrivelse af 17. maj 1992 meddelt

advokat Jon Stokholm, at redegørelserne i henhold til Oplysnings- og

Uddannelsesfondens vedtægters § 3 afgives på et møde mellem

arbejdsgiverforeningens direktør og forbundets formand, og at der ikke har

været afholdt fondsbestyrelsesmøde, idet alle spørgsmål er afklaret på de

ovennævnte møder mellem arbejdsgiverforeningens direktør og forbundets

formand.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af forbundsformand Anne

Petersen, Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund, fhv. direktør Max

Petersen, Brandtex A/S, Brande, og direktør Jens Bollerup-Jensen, Textil- og

Beklædningsindustrien.

Forbundsformand Anne Petersen har forklaret, at hun har været formand for

Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund siden 1989, og at hun var

forhandlingsleder ved overenskomstforhandlingerne i 1991. Baggrunden for, at

§ 13 i Hovedoverenskomsten da blev ændret, var, at de uorganiserede

arbejdsgivere har 2/3 af praktikpladserne, at forbundet og

arbejdsgiverforeningen har tilsynet med praktikvirksomhederne og

praktikuddannelserne, og at organisationerne selv afholder udgifterne hertil,

uanset om virksomhederne er organiserede eller ej. Også andre

overenskomstparter sondrer ved fastsættelsen af bidrag mellem organiserede og

uorganiserede arbejdsgivere. Det Industrielle Uddannelsesråds sekretariat har

4 medarbejdere, der betales af organisationerne. Organisationerne afholder

endvidere udgifter til mange lovbestemte uddannelsesopgaver.

Fhv. direktør Max Petersen har forklaret, at han var administrerende

direktør for Brandtex A/S, Brande, fra 1956 til 1991. Virksomheden

beskæftiger 1200 her i landet og 600 i udlandet. Virksomheden omsætter

omkring 1 1/2 milliard kroner om året. Det årlige overskud efter skat er

omkring 100 millioner kroner om året. Virksomhedens egenkapital er omkring

500 millioner kroner. Han læste ikke tiltrædelsesoverenskomsten igennem, før

han i 1980 underskrev den. Virksomheden har en årlig udgift på mellem 2 og 3

millioner kroner til intern uddannelse. Han har gjort indsigelse mod

merbidraget, idet man, hvis det betales uden protest, aldrig ved, hvor man

ender. Det afkrævede bidrag er deponeret i et pengeinstitut i Brande.

Direktør Jens Bollerup-Jensen for forklaret, at han for 2 år siden overtog

posten som direktør for Textil- og Beklædningsindustrien. Forbundsformand

Anne Petersen og han deltager 4 gange om året i møder i Det Industrielle

Uddannelsesråd. Fondens sager klares der og i øvrigt ved løbende kontakt

mellem ham og forbundsformanden. Han fandt det i 1991 rimeligt, at de

uorganiserede arbejdsgivere betalte 25 øre pr. time til fonden. De

organiseredes arbejdsgiveres kontingent er 65 øre pr. præsteret time. 80% af

de 500.000 kroner, Textil- og Beklædningsindustrien årligt modtager fra

fonden, går til Det Industrielle Uddannelsesråds sekretariatsfunktion. Rejse-

og udvalgssekretariats-omkostningerne løber op i omkring 700.000 kroner om

året. Textil- og Beklædningsindustrien bruger 400.000 - 500.000 kroner om

året på nedslidningsproblemer og branchesikkerhedsråd.

Klagerne har gjort gældende, at ordlyden af tiltrædelsesoverenskomstens §

6 fører til, at indklagede er bundet af § 13 i Hovedoverenskomsten, som den

blev ændret i 1991. Indklagede sparer 65 øre pr. arbejdstime ved at være

uorganiseret. Organisationerne afholder betydeligt større beløb til

uddannelses- og oplysningsaktiviteter end indtægterne fra Oplysnings- og

Uddannelsesfonden, og disse aktiviteter kommer også de uorganiserede til

nytte. At de så må betale ikke blot 10 øre pr. arbejdstime - som de

organiserede - men 25 øre pr. arbejdstime til fonden, kan hverken

karaktiseres som »urimeligt og i strid men redelig handlemåde«

eller ligge udenfor indklagedes relevante forudsætninger for

tiltrædelsesoverenskomsten.

Indklagede har gjort gældende, at Oplysnings- og Uddannelsesfonden er uden

økonomisk og ledelsesmæssig realitet. Organisationerne deler blot fondens

indtægter og lader pengene gå til organisationernes almindelige drift. § 13 i

Hovedoverenskomsten gør forskel mellem organiserede og uorganiserede

arbejdsgivere i det omfang, organisationerne finder det hensigtsmæssigt.

Herved indføres organisationstvang ad bagdøren. Indklagede har ved

tiltrædelsesoverenskomsten haft en typeforudsætning om, at de organiserede og

uorganiserede arbejdsgivere blev behandlet ens. Der er ikke påvist nogen

saglig begrundelse for den forskelsbehandling, § 13 i Hovedoverenskomsten

medfører. Indklagede skal i 1992 betale 103.854,89 kr. mere, end hvis

indklagede var organiseret. § 13 bør tilsidesættes i medfør af aftalelovens §

36 i det omfang, indklagede pålægges større bidrag end de uorganiserede.

Arbejdsretten skal udtale:

Ordlyden af § 6 i tiltrædelsesoverenskomsten medfører, at indklagede som

udgangspunkt er bundet af § 13 i Hovedoverenskomsten. Der kan ikke gives

indklagede medhold i, at indklagede ved tiltrædelsesoverenskomsten med rette

har kunnet forudsætte, at organiserede og uorganiserede arbejdsgivere i

enhver henseende blev behandlet ens. Indklagede har imidlertid med rette

kunnet forudsætte, at der kun blev gjort forskel mellem organiserede og

uorganiserede arbejdsgivere, såfremt der kunne påvises en saglig begrundelse

herfor. Da der ikke er grundlag for at fastslå, at der ikke har været saglig

begrundelse for Hovedoverenskomstens § 13, og da aftalelovens § 36 herefter

heller ikke giver grundlag for at tilsidesætte bestemmelsen, må der afsiges

dom efter klagernes påstand.

Det er beklageligt, at indklagedes provokationer ikke er blevet opfyldt

sikrere, f.eks. ved erklæringer fra statsautoriserede revisorer om størrelsen

af de to organisationers udgifter til uddannelses- og oplysningsaktiviteter,

og om, i hvilket omfang disse aktiviteter er kommet de uorganiserede

arbejdsgivere til gode.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Brandtex A/S, Brande, skal efterleve § 13, stk. 2a, i

Hovedoverenskomsten mellem Textil- og Beklædningsindustrien og Dansk

Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund, skal inden 14 dage betale 1.000 kr. i sagsomkostninger

til Arbejdsretten.

Indklagede, Brandtex A/S, Brande, skal inden 14 dage betale 1.000 kr. i

sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(*1)

Lignende dokumenter