Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Royal Greenland, Roslev (advokat Helge Werner). Dommere: Bollerup-Jensen, Annette Elmer, Jens Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand).

DOM nr 3365 af 27/05/1993DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv

overenskomst 3. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk

Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Royal Greenland, Roslev (advokat

Helge Werner). Dommere: Bollerup-Jensen, Annette Elmer, Jens Engelbrechtsen,

Arnold Hansen, Gert Kristensen, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand).

SAGSFREMSTILLING.

I Fællesoverenskomsten 1991-1993 mellem Industriens Arbejdsgivere og

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark

hedder det i § 8, stk. 4:

»Lokalaftaler om arbejdsforhold er, medmindre andet aftales mellem

parterne, sideløbende med overenskomsten. Parterne i lokalaftalen kan dog

begære lokalforhandling af lokalaftalens indhold. Såfremt enighed herom ikke

opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretlig behandling. Såfremt der

ikke opnås enighed på organisationsmødet, kan sagen ikke videreføres, hvilket

medfører, at aftalen fortsætter uændret.«

I § 12, stk. 3, nr. 4, hedder det:

»Tilsiges en arbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved

udskydes ud over 1/2 time, betales der kr. 15,35 herfor.«

Den 24. maj 1991 blev der indgået en lokalaftale om arbejdsforhold mellem

den indklagede virksomhed og de beskæftigede arbejdere organiseret i

Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,

hvori det bl.a. hed:

»Pauser fordeles med max. 50 min. pr. dag, således at ingen pauser er

under 10 min. D.v.s. at arbejdstiden skal være effektiv inden for det aftalte

timetal. Pauserne skal placeres som angivet nedenfor.

8.20- 8.45 Tirs./ons./fre. 13.30-13.40

10.20-10.30 Man./tors. 14.00-14.10

12.00-12.15 Kutymemæssige pauser bortfalder.«

Ifølge aftalens pkt. 10 kan aftalen kun ændres i overensstemmelse med

Læs alt

fællesoverenskomstens bestemmelser herom. Bestemmelsen om pauser blev indsat

i aftalen efter ønske fra virksomheden.

Virksomheden er opdelt i fire divisioner, hvoraf en er ferskfiskdivisionen

med en posepakkeafdeling. Afdelingens pakkemaskiner betjenes normalt af fire

medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, der ifølge en mundtlig

særaftale mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og ledelsen holder pauser

på forskudte tidspunkter i forhold til pausetiderne for de øvrige ansatte.

Aftalen blev indgået i december 1990, efter at medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark havde foreslået, at posepakkemaskinerne

blev betjent af fire i stedet for som hidtil af tre mand, således at

maskinerne kunne køre kontinuerligt. De forskudte pauser holdes således:

»4 mand i posepakkeafdeling har nedennævnte pauser:

1. 8 - 8.15 8.15 - 8.30 8.30 - 8.45 8.45 - 9.

2. 10 - 10.10 10.10 - 10.20 10.20 - 10.30 10.30 - 10.40

3. 11.30 - 11.45 11.45 - 12 12 - 12.15 12.15 - 12.30

tirsd.,ons.,fred.

13.10 - 13.20 13.20 - 13.30 13.30 - 13.40 13.40 - 13.50

4. mand. torsd.

13.40 - 13.50 13.50 - 14 14 - 14.10 14.10 - 14.20«

Af oversigten fremgår, at pauserne ikke udskydes ud over 1/2 time.

Ved sygdom, afspadsering eller lignende flyttes et medlem af Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark til posepakkeafdelingen som afløser, således at den

pågældende overgår til den fraværendes arbejdstid og herunder holder de

forskudte pauser. Da klager imidlertid ikke mener, at Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark's medlemmer har pligt til at holde de forskudte

pauser, blev spørgsmålet bragt op under en lokalforhandling den 20. februar

1992. Da der ikke her eller på fællesmøde den 15. september 1992 kunne opnås

enighed, blev sagen indbragt for Arbejdsretten.

FORKLARINGER.

Edna Andersen har forklaret, at hun som tillidsrepræsentant deltog i

forhandlingen om lokalaftalen. Der blev ikke herunder nævnt noget om

særaftalen om pauserne i posepakkeafdelingen. Medlemmerne af Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark skal kun afløse i afdelingen, men undertiden

arbejder de der i længere tid ad gangen. Der er ikke nødvendige tekniske

grunde til, at maskinerne kører kontinuerligt.

Direktør Kaj Andersen har forklaret, at baggrunden for ledelsens ønske om

lokalaftalen var, at man ved at holde pauserne på samme tidspunkter i hele

virksomheden opnåede bedre fleksibilitet og kontinuitet i arbejdsgangen.

Under forhandlingerne om lokalaftalen blev særaftalen om forskudte pauser i

posepakkeafdelingen ikke drøftet.

Produktionschef Per Jensen har forklaret, at den særlige aftale om 4 i

stedet for 3 mand og forskudte pauser i posepakkeafdelingen fortsatte uændret

efter indgåelsen af lokalaftalen. På grund af en del sygdom i afdelingen

afløste medlemmerne af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark periodevis ganske

ofte. Nogle måneder efter lokalaftalen bragte Specialarbejderforbundet i

Danmark spørgsmålet om de forskudte pauser op, men efter et møde, hvorfra et

referat blev sendt ud også til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, frafaldt

Specialarbejderforbundet i Danmark spørgsmålet.

PARTERNES ARGUMENTER.

Klagerne har anført, at virksomhedens ledelse ved at indgå lokalaftalen

har begrænset sin ledelsesret i medfør af Hovedaftalens § 4. Ordene

»Pauserne skal placeres....« i lokalaftalen og bestemmelsen i pkt.

10 om opsigelse understreger, at ledelsen ikke kan pålægge medarbejderne at

holde pauser på andre tidspunkter. De forskudte pauser blev ikke drøftet

under forhandlingerne om lokalaftalen, og hvis det for ledelsen har været en

forudsætning, at særaftalen skulle fortsætte uændret, har dette hverken været

tilkendegivet eller været kendeligt for det klagende forbund. Dertil kommer,

at ledelsen ved ikke at have reageret ret hurtigt efter indgåelsen af

lokalaftalen må anses for at have anerkendt, at dennes bestemmelse om pauser

også gælder i posepakkeafdelingen.

Indklagedes standpunkt kan ikke støttes på bestemmelsen i

fællesoverenskomstens § 12, stk. 3, nr. 4, der alene fastlægger, hvordan

udskudte pauser skal betales, men i øvrigt forudsætter, at der er

overenskomstmæssigt grundlag for at pålægge en medarbejder at holde forskudte

pauser.

Indklagede har anført, at det måtte stå klart også for Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark, at det var en forudsætning for ledelsen, at

særaftalen fra december 1990, der blev indgået efter forslag fra medlemmer af

Specialarbejderforbundet i Danmark, fortsatte uændret efter indgåelsen af

lokalaftalen, idet der såvel driftsmæssigt som økonomisk var behov herfor.

Lokalaftalens § 2 kan ikke anses som en ufravigelig aftale, og Kvindeligt

Arbejderforbund i Danmark's medlemmer, der også før lokalaftalen havde haft

forskudte pauser under afløsningerne i posepakkeafdelingen, bragte ikke

spørgsmålet op under drøftelserne om lokalaftalen, ligesom de uden

indvendinger fortsatte hermed efter dennes indgåelse. Det er en følge af det

bærende princip om ledelsesretten, at ledelsen kan pålægge medarbejderne at

holde forskudte pauser, og det påhviler klagerne at godtgøre, at dette

princip er blevet fraveget ved lokalaftalen.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Ved særaftalen af december 1990 blev arbejdspauserne i posepakkeafdelingen

af driftsmæssige grunde tilrettelagt således, at maskinerne, der normalt

betjenes af medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, kan køre

kontinuerligt. Også før indgåelsen af lokalaftalen holdt det klagende

forbunds medlemmer pauser i overensstemmelse med særaftalen, når de afløste i

afdelingen, og under forhandlingerne om lokalaftalen rejste forbundet ikke

spørgsmålet om ændring af denne ordning for deres medlemmers vedkommende. Der

er således ikke holdepunkter for at antage, at det med indgåelsen af

lokalaftalen var hensigten, at særaftalen om forskudte pauser ikke skulle

gælde for medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark under afløsning i

afdelingen, og da klagerne i øvrigt ikke har godtgjort, at der ved

lokalaftalen er sket en fravigelse af Hovedaftalens princip om

arbejdsgiverens ledelsesret, tages indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Royal

Greenland, Roslev, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i

Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter