Spring til indhold

Retsinformation

Passivitet. Kollektiv overneskomst 1. Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Uberettiget at aflønne ansatte efter en lavere sats end den, der havde været fulgt i over 2 år. Statstjenestemændenes Centralorganisation II (advokat Mogens Kromann) mod Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet (Kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo). Dommere: Bisgaard, Gade, Neergaard Larsen, Pontoppidan (retsformand), Sløk, Mols Sørensen og Westergaard.

DOM nr 3330 af 07/05/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Passivitet. Kollektiv overneskomst 1. Bod 2.3.2.

Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Uberettiget at aflønne ansatte efter en lavere

sats end den, der havde været fulgt i over 2 år. Statstjenestemændenes

Centralorganisation II (advokat Mogens Kromann) mod Finansministeriet,

Lønnings- og Pensionsdepartementet (Kammeradvokaten ved advokat Benedicte

Galbo). Dommere: Bisgaard, Gade, Neergaard Larsen, Pontoppidan (retsformand),

Sløk, Mols Sørensen og Westergaard.

Under denne sag har Statstjenestemændenes Centralorganisation II ved

klageskrift af 2. december 1985 indklaget Finansministeriet, Lønnings- og

Pensionsdepartementet, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt følgende påstande:

1. Indklagede, Finansministeriet, tilpligtes at anerkende, at ministeriets

godkendelse ved skrivelse af 28. februar 1985 til Undervisningsministeriet

af, at timelærere ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, i det

omfang, der er tale om undervisning på seminarieniveau, med virkning fra 1.

august 1985, aflønnes efter sats II i Finansministeriets cirkulære af 12.

oktober 1983 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning, er en

overtrædelse af den mellem parterne gældende kollektive overenskomst, og som

følge deraf er uforbindende for klageren, Statstjenestemændenes

Centralorganisation II.

2. Indklagede tilpligtes at anerkende, at timelærere ved Statens

Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der fra 1. august 1985 eller senere har

undervist på seminarieniveau, og som følge af indklagedes godkendelse heraf

er blevet vederlagt efter sats II i Finansministeriets cirkulære af 12.

oktober 1983, har krav på vederlæggelse efter sats I, og som følge deraf har

krav på lønregulering, forrentet med den til enhver tid gældende procesrente

fra de enkelte lønudbetalingstidspunkter til betaling sker.

3. Indklagede idømmes en bod for den begåede overtrædelse af den

kollektive overenskomst.

Indklagede har påstået frifindelse.

Læs alt

Det i klagernes påstand 1 og 2 nævnte cirkulære afløser tidligere

cirkulære om samme spørgsmål. I cirkulærets pkt. 1 anføres:

»Efter stedfundne drøftelser med Akademikernes Centralorganisation,

Statstjenestemændenes Centralorganisation I og II og Lærernes

Centralorganisation fastsættes nedenstående regler for vederlæggelse m.v. af

timelønnet undervisning inden for områder, hvor undervisning varetages af

lærere, der ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, honorar el.lign., men som

vederlægges med en timelønssats pr. arbejdstime.«

Der er enighed mellem parterne om, at cirkulæret har karakter af en

kollektiv overenskomst.

Cirkulærets pkt. 3 indeholder bestemmelser om timelønssatser. Det hedder i

pkt. 3 bl.a.:

»Timelønnen pr. arbejdstime for de forskellige undervisningsområder,

der efter en forudgående vurdering af undervisningens niveau med

finansministeriets godkendelse er blevet henført til en af nedenstående

timelønssatser I-VII fastsættes som følger.....«

I pkt. 12 anføres:

»De anførte satser vil som hidtil kun kunne anvendes inden for

undervisningsområder, der forud med finansministeriets godkendelse er

indplaceret på de tilsvarende hidtil gældende satser.«

Det er oplyst under sagen, at sats I anvendes ved undervisning på

universiteter og højere læreranstalter, herunder Danmarks Lærerhøjskole, sats

II ved undervisning på seminarie-niveau og sats III ved undervisning på

gymnasie-niveau.

Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (i det følgende benævnt SEL)

er en institution under Undervisningsministeriet.

Ved skrivelse af 8. december 1980 rettede SEL henvendelse til Dansk

Teknisk Lærerforening (DTL) vedrørende DTL-medlemmers medvirken som

undervisere ved SEL. Det hedder i denne skrivelse bl.a.:

»Under henvisning til finansministeriets cirkulære af 10. januar 1980

om vederlæggelse af timelønnet undervisning pkt. 2 og

fremsendelsesskrivelsens pkt. 1, ansøges om dispensation fra forbudet om at

ansætte personer, der er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, i over 50

arbejdstimer pr. semester.

Undervisningen vederlægges med forbehold af ministeriets godkendelse med

den i cirkulærets pkt. I, II og III anførte timesats. SEL har ved skrivelse

af 21. december 1976 anmodet undervisningsministeriet om at søge

finansministeriets godkendelse af, at de i cirkulæret anførte bestemmelser

kan finde anvendelse for undervisning m.m. ved SEL. Svar på denne skrivelse

er ikke modtaget.«

Som anført i skrivelsen havde SEL siden 1976 søgt at opnå en afklaring af

spørgsmålet om den lønmæssige placering af institutionens timelærere. SEL

havde i den anledning gentagne gange brevvekslet med

Undervisningsministeriet.

I anledning af en forespørgsel fra Undervisningsministeriet, gav SEL ved

skrivelse af 27. oktober 1981 oplysninger om kurser og aflønningsformer i

undervisningsåret 1981.

Det fremgår af skrivelsen, at kurserne ved SEL fordeler sig på fire

hovedkategorier: Faglige kurser til handelsfaglærereksamen,

pædagogikumkurser, pædagogisk-psykologisk videreuddannelse og faglige- og

faglig-pædagogiske videreuddannelser. Særligt om den sidste kategori, som

medlemmer af DTL varetager den timelønnede undervisning af, hedder det i

skrivelsen side 2-3:

»Ad. IV. Faglige og faglig-pædagogiske videreuddannelseskurser har i

1981 været aflønnet efter sats 1 eller 2. Nyere kurser og kurser med

kompetenceudvidende sigte er aflønnet med sats 1, mens øvrige kurser er

honoreret med sats 2.

Efter forudgående vurdering af de for 1982 planlagte faglige og

faglig-pædagogiske videreuddannelser findes det korrekt at aflønne disse

kurser med sats 1.

Ved udarbejdelsen af forslag til finanslov for 1982 er der ved

budgetteringen taget hensyn til denne ændring.«

Ved skrivelse af 22. januar 1982 til Undervisningsministeriet meddelte

SEL, at undervisningen på alle kurser fra og med kursusplanen for 1982 blev

aflønnet efter cirkulærets sats I og de af DTL organiserede lærere ved SEL,

der har undervist på faglige og faglig-pædagogiske videreuddannelser, blev

herefter aflønnet efter sats I.

Som led i Undervisningsministeriets fortsatte overvejelser udarbejdede

direktoratet for erhversuddannelserne et den 6. december 1982 dateret notat

om niveauet for undervisning m.v. ved SEL. I notatet anføres, at

undervisningen på de faglig-pædagogiske kurser som hovedregel er på

seminarie-niveau.

Med henblik på forelæggelse af sagen for indklagede spurgte direktoratet

26. november 1984 telefonisk SEL, om der siden december 1982 var sket

ændringer i kursusvirksomheder, som kunne begrunde ændringer i notatet af 6.

december 1982. I skrivelse af 27. november 1984 besvarede SEL dette

benægtende.

Undervisningsministeriet, departementet, forelagde herefter ved skrivelse

af 10. december 1984 sagen for indklagede. I skrivelsen anføres bl.a.

følgende:

»Ifølge finansministeriets cirkulære af 12. oktober 1983 om

vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning skal finansministeriet godkende

satser for timelønnen efter en forudgående vurdering af undervisningens

niveau på et undervisningsområde.

Under henvisning hertil skal undervisningsministeriet anmode om

godkendelse af, at de timelønnede lærere ved Statens Erhvervspædagogiske

Læreruddannelse som hovedregel vederlægges efter sats II, idet man generelt

må bedømme undervisningen på institutionen som værende på samme niveau som

undervisningen på lærerseminarierne.«

Ved skrivelse af 28. februar 1985 godkendte indklagede, at aflønning fra

1. august 1985 skete efter sats II.

SEL blev underrettet om indklagedes afgørelse ved

Undervisningsministeriets skrivelse af 15. marts 1985. Ved skrivelse af 24.

juni 1985 tog ministeriet til efterretning, at SEL i 11 ansættelseskontrakter

indgået inden 18. marts 1985 havde bundet sig til betaling efter sats I i et

tidsrum, der ligger efter 1. august 1985.

Til støtte for påstandene har klagerne anført, at de medlemmer af DTL, som

har undervist på de fagligt pædagogiske kurser siden 1982 har været aflønnet

efter sats I, hvilket også har været angivet i de pågældendes

ansættelsesbreve. DTL har haft føje til at gå ud fra, at aflønning efter sats

I var behørigt godkendt.

Undervisningsministeriet har siden SEL's skrivelse af 27. oktober 1981

været bekendt med, at aflønningen fra og med 1982 ville ske efter sats I, og

ministeriet har på intet tidspunkt grebet ind, uanset at man - som det

fremgår af notatet af 8. december 1982 - var af den opfattelse, at der var

tale om undervisning på seminarie-niveau, hvilket kun kunne begrunde

aflønning efter sats II.

Også indklagede var eller burde have været klar over, at aflønningen

gennem flere år forud for sagens forelæggelse for indklagede var sket efter

sats I.

Under disse omstændigheder må aflønning efter denne sats ud fra

almindelige passivitetsbetragtninger anses for at være blevet en del af den

kollektive overenskomst. Fuldmagtssynspunkter fører til samme resultat, idet

såvel Undervisningsministeriet som SEL må anses for at have været legitimeret

til at indgå aftale om aflønning efter sats I.

Indklagede har derfor været uberettiget til uden forhandling med klagerne

at ændre aflønningen fra sats I til sats II. Da cirkulæret er omfattet af lov

nr. 123 af 31. marts 1985 om forlængelse og fornyelse af kollektive

overenskomster og aftaler m.v., kunne en ændring af aflønningen i

overensstemmelse med indklagedes standpunkt tidligst få virkning fra 1. april

1987.

Indklagede har anført, at det fremgår af cirkulæret, at indplaceringen af

timelønnede undervisere efter de i cirkulærets pkt. 3 nævnte satser skal ske

med Finansministeriets godkendelse. Det samme fremgår af cirkulærets pkt. 12.

Indtil Finansministeriets godkendelse foreligger, kan indplaceringen kun

betragtes som foreløbig. Hverken SEL eller Undervisningsministeriet har haft

nogen beføjelse til med bindende virkning at godkende aflønning efter en

bestemt sats, og dette må klagerne have været klar over.

Indklagede har ingen pligt til selv at holde sig orienteret, men må

afvente forelæggelse fra vedkommende ressortministerium. Der er tale om

indplacering af et meget stort antal stillinger på vidt forskellige områder,

og det er derfor ikke usædvanligt, at der går en længere periode, før

afgørelse kan træffes. Der er ikke udvist nogen passivitet fra indklagedes

side, og den omstændighed, at Undervisningsministeriet har været bekendt med,

at der siden 1982 er sket aflønning efter sats I, kan ikke bevirke, at

indklagede skulle være afskåret fra at udøve sine beføjelser efter

cirkulæret.

Klagerne har reelt ikke anfægtet, at den omhandlede undervisning svarer

til undervisning på seminarie-niveau, og at aflønning efter sats II derfor er

korrekt. Der er således alene tale om, at medlemmerne i DTL i 3 år har

oppebåret højere løn, end de i virkeligheden var berettiget til, og det ville

være urimeligt, om indklagede skulle være udelukket fra at ændre den urigtige

indplacering. Ændringen blev gennemført med fornøden hensyntagen til de

pågældende lærere, idet den først fik virkning fra 1. august 1985. Der blev

desuden gjort undtagelse for de lærere, med hvem der allerede forud for

Undervisningsministeriets skrivelse af 15. marts 1985 var indgået aftale om

undervisning efter 1. august 1985.

For det tilfælde, at klagerne får medhold i deres påstand 1, har

indklagede ikke indvendinger mod klagernes påstand 2.

Derimod er der efter indklagedes opfattelse intet grundlag for bodsansvar.

Selv om det antages, at indklagede har været uberettiget til på egen hånd at

foretage indplacering under sats II, er der i hvert fald tale om et så

tvivlsomt spørgsmål, at bod ikke kan komme på tale.

Arbejdsretten skal udtale:

De af Dansk Teknisk Landsforening organiserede timelærere ved Statens

Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der har undervist på faglige og

faglig-pædagogiske videreuddannelser har siden 1982 været aflønnet efter sats

I, svarende til undervisning på universitets-niveau. Dette har

Undervisningsministeriet været bekendt med. Uanset at ministeriet allerede i

1982 - som det fremgår af ministeriets notat af 6. december 1982 - var af den

opfattelse, at undervisningen rettelig burde henføres til seminarie-niveau og

dermed aflønnes efter sats II, tog ministeriet først ved skrivelse af 10.

december 1984 til indklagede skridt til at bringe aflønningen i

overensstemmelse hermed. Selv om henførelse af undervisningen til en af de i

pkt. 3 i cirkulæret af 12. oktober 1983 anførte satser skal ske med

indklagedes godkendelse, findes indklagede under de anførte omstændigheder at

have været afskåret fra uden forudgående forhandling med klagerne at ændre

den indplacering under sats I, som faktisk havde fundet sted siden 1982.

Klagernes påstand 1 og 2 tages herefter til følge.

Derimod findes der ikke at være tilstrækkelig anledning til at idømme

indklagede bod. Retten lægger herved vægt på, at spørgsmålet om anvendelse af

cirkulæret i en situation som den foreliggende kunne give anledning til

rimelig tvivl.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Finansministeriet, tilpligtes at anerkende, at ministeriets

godkendelse ved skrivelse af 28. februar 1985 til Undervisningsministeriet

af, at timelærere ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, i det

omfang, der er tale om undervisning på seminarieniveau, med virkning fra 1.

august 1985, aflønnes efter sats II i Finansministeriets cirkulære af 12.

oktober 1983 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning, er en

overtrædelse af den mellem parterne gældende kollektive overenskomst, og som

følge deraf er uforbindende for klageren, Statstjenestemændenes

Centralorganisation II.

Indklagede tilpligtes at anerkende, at timelærere ved Statens

Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der fra 1. august 1985 eller senere har

undervist på seminarieniveau, og som følge af indklagedes godkendelse heraf

er blevet vederlagt efter sats II i Finansministeriets cirkulære af 12.

oktober 1983, har krav på vederlæggelse efter sats I, og som følge deraf har

krav på lønregulering, forrentet med den til enhver tid gældende procesrente

fra de enkelte lønudbetalingstidspunkter til betaling sker.

Indklagede frifindes for påstanden om bod.

I sagsomkostninger betaler Finansministeriet 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.91 (note 41), s.104 (note 35).

Lignende dokumenter