Passivitet. Kollektiv overneskomst 1. Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Uberettiget at aflønne ansatte efter en lavere sats end den, der havde været fulgt i over 2 år. Statstjenestemændenes Centralorganisation II (advokat Mogens Kromann) mod Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet (Kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo). Dommere: Bisgaard, Gade, Neergaard Larsen, Pontoppidan (retsformand), Sløk, Mols Sørensen og Westergaard.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Passivitet. Kollektiv overneskomst 1. Bod 2.3.2.
Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Uberettiget at aflønne ansatte efter en lavere
sats end den, der havde været fulgt i over 2 år. Statstjenestemændenes
Centralorganisation II (advokat Mogens Kromann) mod Finansministeriet,
Lønnings- og Pensionsdepartementet (Kammeradvokaten ved advokat Benedicte
Galbo). Dommere: Bisgaard, Gade, Neergaard Larsen, Pontoppidan (retsformand),
Sløk, Mols Sørensen og Westergaard.
Under denne sag har Statstjenestemændenes Centralorganisation II ved
klageskrift af 2. december 1985 indklaget Finansministeriet, Lønnings- og
Pensionsdepartementet, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.
Klagerne har nedlagt følgende påstande:
1. Indklagede, Finansministeriet, tilpligtes at anerkende, at ministeriets
godkendelse ved skrivelse af 28. februar 1985 til Undervisningsministeriet
af, at timelærere ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, i det
omfang, der er tale om undervisning på seminarieniveau, med virkning fra 1.
august 1985, aflønnes efter sats II i Finansministeriets cirkulære af 12.
oktober 1983 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning, er en
overtrædelse af den mellem parterne gældende kollektive overenskomst, og som
følge deraf er uforbindende for klageren, Statstjenestemændenes
Centralorganisation II.
2. Indklagede tilpligtes at anerkende, at timelærere ved Statens
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der fra 1. august 1985 eller senere har
undervist på seminarieniveau, og som følge af indklagedes godkendelse heraf
er blevet vederlagt efter sats II i Finansministeriets cirkulære af 12.
oktober 1983, har krav på vederlæggelse efter sats I, og som følge deraf har
krav på lønregulering, forrentet med den til enhver tid gældende procesrente
fra de enkelte lønudbetalingstidspunkter til betaling sker.
3. Indklagede idømmes en bod for den begåede overtrædelse af den
kollektive overenskomst.
Indklagede har påstået frifindelse.
Læs alt
Det i klagernes påstand 1 og 2 nævnte cirkulære afløser tidligere
cirkulære om samme spørgsmål. I cirkulærets pkt. 1 anføres:
»Efter stedfundne drøftelser med Akademikernes Centralorganisation,
Statstjenestemændenes Centralorganisation I og II og Lærernes
Centralorganisation fastsættes nedenstående regler for vederlæggelse m.v. af
timelønnet undervisning inden for områder, hvor undervisning varetages af
lærere, der ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, honorar el.lign., men som
vederlægges med en timelønssats pr. arbejdstime.«
Der er enighed mellem parterne om, at cirkulæret har karakter af en
kollektiv overenskomst.
Cirkulærets pkt. 3 indeholder bestemmelser om timelønssatser. Det hedder i
pkt. 3 bl.a.:
»Timelønnen pr. arbejdstime for de forskellige undervisningsområder,
der efter en forudgående vurdering af undervisningens niveau med
finansministeriets godkendelse er blevet henført til en af nedenstående
timelønssatser I-VII fastsættes som følger.....«
I pkt. 12 anføres:
»De anførte satser vil som hidtil kun kunne anvendes inden for
undervisningsområder, der forud med finansministeriets godkendelse er
indplaceret på de tilsvarende hidtil gældende satser.«
Det er oplyst under sagen, at sats I anvendes ved undervisning på
universiteter og højere læreranstalter, herunder Danmarks Lærerhøjskole, sats
II ved undervisning på seminarie-niveau og sats III ved undervisning på
gymnasie-niveau.
Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (i det følgende benævnt SEL)
er en institution under Undervisningsministeriet.
Ved skrivelse af 8. december 1980 rettede SEL henvendelse til Dansk
Teknisk Lærerforening (DTL) vedrørende DTL-medlemmers medvirken som
undervisere ved SEL. Det hedder i denne skrivelse bl.a.:
»Under henvisning til finansministeriets cirkulære af 10. januar 1980
om vederlæggelse af timelønnet undervisning pkt. 2 og
fremsendelsesskrivelsens pkt. 1, ansøges om dispensation fra forbudet om at
ansætte personer, der er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, i over 50
arbejdstimer pr. semester.
Undervisningen vederlægges med forbehold af ministeriets godkendelse med
den i cirkulærets pkt. I, II og III anførte timesats. SEL har ved skrivelse
af 21. december 1976 anmodet undervisningsministeriet om at søge
finansministeriets godkendelse af, at de i cirkulæret anførte bestemmelser
kan finde anvendelse for undervisning m.m. ved SEL. Svar på denne skrivelse
er ikke modtaget.«
Som anført i skrivelsen havde SEL siden 1976 søgt at opnå en afklaring af
spørgsmålet om den lønmæssige placering af institutionens timelærere. SEL
havde i den anledning gentagne gange brevvekslet med
Undervisningsministeriet.
I anledning af en forespørgsel fra Undervisningsministeriet, gav SEL ved
skrivelse af 27. oktober 1981 oplysninger om kurser og aflønningsformer i
undervisningsåret 1981.
Det fremgår af skrivelsen, at kurserne ved SEL fordeler sig på fire
hovedkategorier: Faglige kurser til handelsfaglærereksamen,
pædagogikumkurser, pædagogisk-psykologisk videreuddannelse og faglige- og
faglig-pædagogiske videreuddannelser. Særligt om den sidste kategori, som
medlemmer af DTL varetager den timelønnede undervisning af, hedder det i
skrivelsen side 2-3:
»Ad. IV. Faglige og faglig-pædagogiske videreuddannelseskurser har i
1981 været aflønnet efter sats 1 eller 2. Nyere kurser og kurser med
kompetenceudvidende sigte er aflønnet med sats 1, mens øvrige kurser er
honoreret med sats 2.
Efter forudgående vurdering af de for 1982 planlagte faglige og
faglig-pædagogiske videreuddannelser findes det korrekt at aflønne disse
kurser med sats 1.
Ved udarbejdelsen af forslag til finanslov for 1982 er der ved
budgetteringen taget hensyn til denne ændring.«
Ved skrivelse af 22. januar 1982 til Undervisningsministeriet meddelte
SEL, at undervisningen på alle kurser fra og med kursusplanen for 1982 blev
aflønnet efter cirkulærets sats I og de af DTL organiserede lærere ved SEL,
der har undervist på faglige og faglig-pædagogiske videreuddannelser, blev
herefter aflønnet efter sats I.
Som led i Undervisningsministeriets fortsatte overvejelser udarbejdede
direktoratet for erhversuddannelserne et den 6. december 1982 dateret notat
om niveauet for undervisning m.v. ved SEL. I notatet anføres, at
undervisningen på de faglig-pædagogiske kurser som hovedregel er på
seminarie-niveau.
Med henblik på forelæggelse af sagen for indklagede spurgte direktoratet
26. november 1984 telefonisk SEL, om der siden december 1982 var sket
ændringer i kursusvirksomheder, som kunne begrunde ændringer i notatet af 6.
december 1982. I skrivelse af 27. november 1984 besvarede SEL dette
benægtende.
Undervisningsministeriet, departementet, forelagde herefter ved skrivelse
af 10. december 1984 sagen for indklagede. I skrivelsen anføres bl.a.
følgende:
»Ifølge finansministeriets cirkulære af 12. oktober 1983 om
vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning skal finansministeriet godkende
satser for timelønnen efter en forudgående vurdering af undervisningens
niveau på et undervisningsområde.
Under henvisning hertil skal undervisningsministeriet anmode om
godkendelse af, at de timelønnede lærere ved Statens Erhvervspædagogiske
Læreruddannelse som hovedregel vederlægges efter sats II, idet man generelt
må bedømme undervisningen på institutionen som værende på samme niveau som
undervisningen på lærerseminarierne.«
Ved skrivelse af 28. februar 1985 godkendte indklagede, at aflønning fra
1. august 1985 skete efter sats II.
SEL blev underrettet om indklagedes afgørelse ved
Undervisningsministeriets skrivelse af 15. marts 1985. Ved skrivelse af 24.
juni 1985 tog ministeriet til efterretning, at SEL i 11 ansættelseskontrakter
indgået inden 18. marts 1985 havde bundet sig til betaling efter sats I i et
tidsrum, der ligger efter 1. august 1985.
Til støtte for påstandene har klagerne anført, at de medlemmer af DTL, som
har undervist på de fagligt pædagogiske kurser siden 1982 har været aflønnet
efter sats I, hvilket også har været angivet i de pågældendes
ansættelsesbreve. DTL har haft føje til at gå ud fra, at aflønning efter sats
I var behørigt godkendt.
Undervisningsministeriet har siden SEL's skrivelse af 27. oktober 1981
været bekendt med, at aflønningen fra og med 1982 ville ske efter sats I, og
ministeriet har på intet tidspunkt grebet ind, uanset at man - som det
fremgår af notatet af 8. december 1982 - var af den opfattelse, at der var
tale om undervisning på seminarie-niveau, hvilket kun kunne begrunde
aflønning efter sats II.
Også indklagede var eller burde have været klar over, at aflønningen
gennem flere år forud for sagens forelæggelse for indklagede var sket efter
sats I.
Under disse omstændigheder må aflønning efter denne sats ud fra
almindelige passivitetsbetragtninger anses for at være blevet en del af den
kollektive overenskomst. Fuldmagtssynspunkter fører til samme resultat, idet
såvel Undervisningsministeriet som SEL må anses for at have været legitimeret
til at indgå aftale om aflønning efter sats I.
Indklagede har derfor været uberettiget til uden forhandling med klagerne
at ændre aflønningen fra sats I til sats II. Da cirkulæret er omfattet af lov
nr. 123 af 31. marts 1985 om forlængelse og fornyelse af kollektive
overenskomster og aftaler m.v., kunne en ændring af aflønningen i
overensstemmelse med indklagedes standpunkt tidligst få virkning fra 1. april
1987.
Indklagede har anført, at det fremgår af cirkulæret, at indplaceringen af
timelønnede undervisere efter de i cirkulærets pkt. 3 nævnte satser skal ske
med Finansministeriets godkendelse. Det samme fremgår af cirkulærets pkt. 12.
Indtil Finansministeriets godkendelse foreligger, kan indplaceringen kun
betragtes som foreløbig. Hverken SEL eller Undervisningsministeriet har haft
nogen beføjelse til med bindende virkning at godkende aflønning efter en
bestemt sats, og dette må klagerne have været klar over.
Indklagede har ingen pligt til selv at holde sig orienteret, men må
afvente forelæggelse fra vedkommende ressortministerium. Der er tale om
indplacering af et meget stort antal stillinger på vidt forskellige områder,
og det er derfor ikke usædvanligt, at der går en længere periode, før
afgørelse kan træffes. Der er ikke udvist nogen passivitet fra indklagedes
side, og den omstændighed, at Undervisningsministeriet har været bekendt med,
at der siden 1982 er sket aflønning efter sats I, kan ikke bevirke, at
indklagede skulle være afskåret fra at udøve sine beføjelser efter
cirkulæret.
Klagerne har reelt ikke anfægtet, at den omhandlede undervisning svarer
til undervisning på seminarie-niveau, og at aflønning efter sats II derfor er
korrekt. Der er således alene tale om, at medlemmerne i DTL i 3 år har
oppebåret højere løn, end de i virkeligheden var berettiget til, og det ville
være urimeligt, om indklagede skulle være udelukket fra at ændre den urigtige
indplacering. Ændringen blev gennemført med fornøden hensyntagen til de
pågældende lærere, idet den først fik virkning fra 1. august 1985. Der blev
desuden gjort undtagelse for de lærere, med hvem der allerede forud for
Undervisningsministeriets skrivelse af 15. marts 1985 var indgået aftale om
undervisning efter 1. august 1985.
For det tilfælde, at klagerne får medhold i deres påstand 1, har
indklagede ikke indvendinger mod klagernes påstand 2.
Derimod er der efter indklagedes opfattelse intet grundlag for bodsansvar.
Selv om det antages, at indklagede har været uberettiget til på egen hånd at
foretage indplacering under sats II, er der i hvert fald tale om et så
tvivlsomt spørgsmål, at bod ikke kan komme på tale.
Arbejdsretten skal udtale:
De af Dansk Teknisk Landsforening organiserede timelærere ved Statens
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der har undervist på faglige og
faglig-pædagogiske videreuddannelser har siden 1982 været aflønnet efter sats
I, svarende til undervisning på universitets-niveau. Dette har
Undervisningsministeriet været bekendt med. Uanset at ministeriet allerede i
1982 - som det fremgår af ministeriets notat af 6. december 1982 - var af den
opfattelse, at undervisningen rettelig burde henføres til seminarie-niveau og
dermed aflønnes efter sats II, tog ministeriet først ved skrivelse af 10.
december 1984 til indklagede skridt til at bringe aflønningen i
overensstemmelse hermed. Selv om henførelse af undervisningen til en af de i
pkt. 3 i cirkulæret af 12. oktober 1983 anførte satser skal ske med
indklagedes godkendelse, findes indklagede under de anførte omstændigheder at
have været afskåret fra uden forudgående forhandling med klagerne at ændre
den indplacering under sats I, som faktisk havde fundet sted siden 1982.
Klagernes påstand 1 og 2 tages herefter til følge.
Derimod findes der ikke at være tilstrækkelig anledning til at idømme
indklagede bod. Retten lægger herved vægt på, at spørgsmålet om anvendelse af
cirkulæret i en situation som den foreliggende kunne give anledning til
rimelig tvivl.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Indklagede, Finansministeriet, tilpligtes at anerkende, at ministeriets
godkendelse ved skrivelse af 28. februar 1985 til Undervisningsministeriet
af, at timelærere ved Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, i det
omfang, der er tale om undervisning på seminarieniveau, med virkning fra 1.
august 1985, aflønnes efter sats II i Finansministeriets cirkulære af 12.
oktober 1983 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning, er en
overtrædelse af den mellem parterne gældende kollektive overenskomst, og som
følge deraf er uforbindende for klageren, Statstjenestemændenes
Centralorganisation II.
Indklagede tilpligtes at anerkende, at timelærere ved Statens
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der fra 1. august 1985 eller senere har
undervist på seminarieniveau, og som følge af indklagedes godkendelse heraf
er blevet vederlagt efter sats II i Finansministeriets cirkulære af 12.
oktober 1983, har krav på vederlæggelse efter sats I, og som følge deraf har
krav på lønregulering, forrentet med den til enhver tid gældende procesrente
fra de enkelte lønudbetalingstidspunkter til betaling sker.
Indklagede frifindes for påstanden om bod.
I sagsomkostninger betaler Finansministeriet 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Officielle noter
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen, s.91 (note 41), s.104 (note 35).
Lignende dokumenter
- Lovfortolkning. Bod 2.3.2. Bod ikke pålagt. Processuelle spørgsmål 2.1. - i forhold til de almindelige domstole. (* 1) (* 2) Principielle spørgsmål, der beror på fortolkning af en lovbestemmelse kan kræves afgjort ved de almindelige domstole. Akademikernes Centralorganisation for Danmarks Jurist- og Økonomforbund (advokat Bent Unmack) mod Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet (kammeradvokaten v/advokat Bente Eskildsen). Dommere: Bangert (retsformand), Bredmose, Bæhring, Gade, Kiil (næstformand), Pontoppidan (næstformand), Sarroe, Strube og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Underbetaling(* 1) (* 2) Offentlig institution idømt bod for ikke at efterleve overenskomst, hvorved ansatte ikke fik udbetalt den dem tilkommende løn. Landsorganisationen i Danmark for Socialpædagogernes Landsforbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet, for Kofoeds Skole (Kammeradvokaten v/advokat Benedicte Galbo) Dommere: Bjerregaard (retsformand), Jon Palle Buhl, Degerbøl, Arnold Hansen, Otto Hansen, N.J.Hilstrøm og Mads Kofod. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Entreprise. Faglig Voldgift. Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt. (* 1) (* 2) Bod for at have overgivet rengøringsarbejde i entreprise uden, som foreskrevet i overenskomsten, at have forhandlet herom med vedkommende fagforbund. Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (advokat Bent Osborg) mod Finansministeriet, Lønnings- og Pensionsdepartementet for Århus Distriktstoldkammer. (kammeradvokaten v/advokat Søren Skov Knudsen) Dommere: Secher Assens, Bæhring, Arnold Hansen, Mads Kofod, Mundt (retsformand), Sløk og Wahl. Retsinformation · 24. september 1997
- Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgiveres bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger Organisationsforhold. Kommune idømt bod for at fragå aftale om, at en fagforening havde forhandlingsretten for en gruppe personer.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Pædagogisk Medhjælper Forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Frederiksberg Kommune (advokat Erik Christoffersen v/advokat Karsten Steen Jensen) Retsinformation · 24. september 1997
- (* 1) (* 2) Kommunernes Landsforening for Køge kommune (advokat Mariann Norrbom) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (advokat Peder Vesterbæk) Dommere: Secher Assens, Bisgaard, Bæhring, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Pontoppidan (retsformand) og Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997
- Systematisk aktion. Bod 2.1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt. Hjemsendelse ikke driftsmæssigt begrundet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for M.A.N. - B & W Diesel A/S, København (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen). Dommere: Arnold Hansen, Knap, Pontoppidan (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen, Wahl og Nicolai Westergaard. Retsinformation · 24. september 1997