Spring til indhold

Retsinformation

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Fællesindkøbsforening, Viborg (advokat Niels Nehrkorn). Dommere: Dresling, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Bent Larsen, Lund-Nielsen og Sarroe. Kollektiv overenskomst 3. og 4. Særoverenskomst. Opsigelse af særaftale.(* 1) (* 2)

DOM nr 3321 af 13/04/1992DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Landsorganisationen i Danmark for

Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes

Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Fællesindkøbsforening, Viborg

(advokat Niels Nehrkorn). Dommere: Dresling, Arnold Hansen, Kiil

(retsformand), Mads Kofod, Bent Larsen, Lund-Nielsen og Sarroe. Kollektiv

overenskomst 3. og 4. Særoverenskomst. Opsigelse af særaftale.(* 1) (*

2)

1. Ved klageskrift af 2. september 1991 har Landsorganisationen i Danmark

for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger

for Slagteriernes Fællesindkøbsforening, Viborg, for Arbejdsretten og nedlagt

følgende påstande:

Indklagede, Slagteriernes Fællesindkøbsforening, har handlet

overenskomststridigt ved med virkning fra 1. januar 1991 at undlade at betale

særligt tillæg for håndlæsning af containere.

Indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en

efter rettens skøn fastsat bod.

Spørgsmålet om efterregulering fra 1. januar 1991 henskydes til afgørelse

ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.

De indklagede, der har frafaldet en principal påstand om sagens henvisning

til behandling ved faglig voldgift, har påstået frifindelse.

2. Den mellem parterne gældende overenskomst for Slagteriernes

Fællesindkøbsforening indeholder i § 3 bestemmelser om aflønning. Det fremgår

heraf, at overenskomsten er en normallønsoverenskomst, og at der til

normallønnen kan ydes visse tillæg. Under overskriften »Særlige tillæg

m.v.« hedder det således:

»Under hensyntagen til f.eks. kvalifikationer og arbejdets art, kan

der, for de enkelte virksomheder under overenskomstforhandlingerne, træffes

aftaler om tillæg og særlige ydelser.«

Læs alt

Der er mellem parterne enighed om, at det særlige tillæg for håndlæsning

af containere, som sagen omhandler, havde eksisteret i de sidste 8-10 år

forud for tillæggets bortfald pr. 1. januar 1991 efter opsigelse i slutningen

af september måned 1990. Tillægget, som svarede til 2 1/2 times overarbejde,

var efter det foreliggende begrundet med, at det ved håndlæsning er muligt at

fylde mere i en container end ved anden form for læsning. Nærmere oplysninger

om den aftale mellem ledelsen og repræsentanter for medarbejderne, som

antages at ligge til grund for udbetalingen af det pågældende tillæg,

foreligger ikke. Der er imidlertid enighed om, at der ikke er truffet aftale

herom under overenskomstforhandlingerne.

3. Opsigelsen af ordningen med det særlige tillæg for håndlæsning af

containere gav anledning til, at der den 5. februar 1991 afholdtes et

mæglingsmøde, hvorunder man fra forbundets side foreslog, at »der blev

optaget forhandlinger om at sætte noget andet i stedet.« Enighed herom

kunne dog ikke opnås.

Sagen blev herefter drøftet ved et organisationsmøde den 3. maj 1991. I

referatet fra mødet hedder det bl.a.:

»SID gjorde gældende, at aftalen vedr. aflæsningsakkord er en del af

det bestående overenskomstforhold og derfor tidligst kan opsiges til

overenskomstsituationen 1993. Iøvrigt er SID af den opfattelse, at anden

aftale skal træde i stedet. SID gør endvidere gældende, at der skal udbetales

efter hidtidig praksis, da SID ikke betragter aftalen som opsagt.

SA gjorde gældende, at der er tale om en lokalaftale, der kan opsiges med

sædvanligt varsel. Det gøres endvidere gældende, at aftalen er opsagt korrekt

fra SFK's side, hvorfor der ikke skal udbetales yderligere.

SID forbeholdt sig at videreføre sagen.«

Tilsvarende synspunkter blev anført under fællesmødet den 14. juni 1991,

hvorunder arbejdstagersiden yderligere henviste til overenskomstens

bestemmelse om særlige tillæg m.v. i § 3.

4. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne anført, at

bestemmelsen om særlige tillæg m.v. i overenskomstens § 3 må forstås således,

at også lokalaftaler som den her omhandlede er omfattet af bestemmelsen.

Aftalen er dermed blevet en del af overenskomsten og kan som følge heraf ikke

som andre lokalaftaler opsiges med 3 måneders varsel til ophør i

overenskomstperioden, men må dele skæbne med overenskomsten, således at

opsigelse kun kan ske til ophør ved overenskomstperiodens udløb. Ordene

»under overenskomstforhandlingerne« må sammenholdes med ordene

»for de enkelte virksomheder« og således indebære, at man hjemler

den enkelte virksomhed og kreds af medarbejdere adgang til at udfylde

overenskomsten med lokale ordninger, som skal være gældende i

overenskomstperioden.

5. De indklagede har anført, at den opsagte ordning efter det foreliggende

hvilede på en mundtlig aftale mellem foreningens daværende leder og

medarbejderne og således må betragtes som en ganske almindelig lokalaftale,

der fraveg overenskomsten og derfor kunne opsiges med det varsel på 3

måneder, hvormed opsigelsen skete. Aftalen var således ikke omfattet af

bestemmelsen i overenskomstens § 3 om de særlige tillæg m.v., hvorom der

under overenskomstforhandlingerne kan træffes aftale for de enkelte

virksomheder. I givet fald har sagen frembudt en sådan tvivl, at der ikke bør

idømmes bod, men alene ske efterregulering af medarbejdernes løn.

6. Arbejdsretten skal udtale:

Bestemmelsen om særlige tillæg m.v. i overenskomstens

§ 3 må efter sin ordlyd antages kun at omfatte de særaftaler, der under

overenskomstforhandlingerne indgås som gældende alene for enkelte af de

overenskomstdækkede virksomheder, men som for disses vedkommende er bestemt

til at være gældende i hele overenskomstperioden. Da aftalen om betaling af

et særligt tillæg for håndlæsning af containere herefter ikke var omfattet af

bestemmelsen, men må betragtes som en sædvanlig, mod overenskomsten stridende

lokalaftale, der behørigt er opsagt med 3 måneders varsel, tager

Arbejdsretten de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Slagteriernes Fællesindkøbsforening, Viborg, frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal klagerne betale 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.108 ff, s.122 f, Rise: Faglig Voldgift

s.140 ff, K. 88.286 (A 1989, s. 68).

Lignende dokumenter