Spring til indhold

Retsinformation

Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2) Afskedigelse af funktionærer med lovmæssigt varsel driftsmæssigt begrundet. Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening for DSB tax-free shops, Rødby (advokat Helge Werner) Dommere: Bredmose, Anton Johannsen, Kiil (retsformand), Gert Kristensen, Toxværd Nielsen, Spang- Hanssen og Willy Strube.

DOM nr 3315 af 30/04/1987DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt.(* 1) (* 2)

Afskedigelse af funktionærer med lovmæssigt varsel driftsmæssigt begrundet.

Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i

Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for

Butiks- og Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening for DSB tax-free shops,

Rødby (advokat Helge Werner) Dommere: Bredmose, Anton Johannsen, Kiil

(retsformand), Gert Kristensen, Toxværd Nielsen, Spang- Hanssen og Willy

Strube.

Ved klageskrift af 18. februar 1986 har Landsorganisationen i Danmark for

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indklaget Dansk

Arbejdsgiverforening for Butiks- og Kontorvirksomhedernes

Arbejdsgiverforening for DSB tax-free shops, Rødby, for Arbejdsretten i

anledning af, at den indklagede virksomhed den 25. oktober 1985 med

henvisning til »interne samarbejdsvanskeligheder« opsagde 5 af

forbundets medlemmer til fratræden med det efter funktionærloven gældende

varsel og samtidig fritog de pågældende og yderligere 2 af forbundets

medlemmer, der selv havde opsagt deres stillinger, for arbejde i

opsigelsesperioden.

Klagerne, der gør gældende, at opsigelsen og suspensionen af de pågældende

må anses som en reaktion mod disses kritik af en arbejdsleder og således ikke

kan anses begrundet i driftsmæssige hensyn, har nedlagt påstand om, at

opsigelsen, respektive suspensionen, af de 7 ansatte den 25. oktober 1985 var

overenskomststridig, og at indklagede, DSB tax-free shops, Rødby, tilpligtes

til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark at betale en efter

rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort

gældende, at opsigelsen og suspensionen af de pågældende medarbejdere, der

alle var beskæftiget i supermarkedet ombord i M/F »Danmark«, alene

var begrundet i driftsmæssige hensyn.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Læs alt

Et par dage forud for opsigelserne den 25. oktober 1985 havde nogle af

medarbejderne i supermarkedet ombord i M/F »Danmark« sat følgende

opslag op på opslagstavlen i personalets messe ombord på færgen:

»Vi kan ikke samarbejde med Karen Bagge, vi glæder os alle til hendes

fridage, i det sidste halve år er det blevet utåleligt, der er ingen

arbejdsglæde, og der er blevet en negativ holdning til vores arbejde, der gør

arbejdet på »Danmark« til en pine. Vi vil foreslå, at

»Danmark« som et forsøg skal prøve at sejle uden butiksleder, så

kunne butikslederens ansvar og løn fordeles mellem de fastansatte, vi har jo

holdledere, og det fungerer godt, og inspektørene vi kan henvende os til,

hvis og når vi har brug for dem. Vi ved jo alle, at hvis man har ansvar og

medbestemmelse, får man interesse, og med interesse kommer glæden ved

arbejdet, så har vi den positive holdning til arbejdspladsen, vi savner så

meget.'

Under teksten i opslaget var afsat plads til, at de medarbejdere, som var

enige i kritikken af butikslederen Karen Bagge og forslaget om at sejle uden

butiksleder, kunne skrive sig på. Den 24. oktober 1985, da opslaget blev

fjernet af inspektøren og afleveret til virksomhedens direktør Bent Tornager,

havde 7 medarbejdere skrevet sig på. Efter et møde samme dag mellem ledelsen

og afdelingssekretær i Handels- og Kontorfunktionærernes Forbunds Maribo

afdeling Tommy Romme samt tillidsrepræsentant Lizzi Poulsen blev 5 af

underskriverne den følgende dag opsagt med varsel efter funktionærlovens § 2,

og det blev samtidig tilkendegivet dem og de øvrige to underskrivere, som på

et tidligere tidspunkt selv havde sagt op, at virksomheden ikke ville gøre

brug af deres arbejdskraft i opsigelsesperioden. I opsigelsesskrivelserne

motiveredes opsigelserne som nævnt med »interne

samarbejdsvanskeligheder«.

Opsigelsen og suspensionen af de pågældende medarbejdere blev drøftet ved

et organisationsmøde den 13. december 1985, uden at enighed kunne opnås.

Sagen blev derefter forhandlet ved et fællesmøde den 10. februar 1986. I

referatet fra mødet hedder det blandt andet:

»Fra LOs side gjorde man gældende, at der forelå en

overenskomststridig handling, idet afskedigelserne måtte anses for en

uberettiget reaktion på, at de pågældende havde klaget over en arbejdsleder.

Fra arbejdsgiverside bestred man at have handlet overenskomststridig og

gjorde gældende, at de stedfundne afskedigelser havde været nødvendige af

driftsmæssige hensyn.

Fra arbejdstagerside tog man forbehold om at indbringe sagen for

Arbejdsretten.«

Ifølge de indklagedes svarskrift er der ansat ca. 30 medarbejdere i

supermarkedet ombord i M/F »Danmark«, hvor der inden for

landsoverenskomstens område beskæftiges i alt 65-70 medarbejdere.

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af vidnerne Jonna Puggaard,

tillidsrepræsentant Lizzi Poulsen, afdelingssekretær Tommy Romme, sekretær i

HK Hans Tybring og direktør Bent Tornager.

Jonna Puggaard, der er en af de afskedigede medarbejdere, har forklaret,

at hun blev ansat i supermarkedet i august 1977. De ansatte her er stort set

alle beskæftiget som kassedamer, men hjælper dog også ind imellem med at

fylde op på hylderne. Karen Bagge blev ansat i foråret 1977 og blev efter

nogen tids forløb en af holdlederne, der fungerer som bindeled mellem

personalet og ledelsen. Senere - vistnok i foråret 1985 - blev Karen Bagge

butiksleder i supermarkedet ombord i M/F »Danmark«. Butikslederens

opgave er at sørge for, at varerne er til stede. Hun udskriver ordresedler og

lignende, men har ingen funktioner med hensyn til ansættelse af personale

osv., der ordnes direkte fra personalekontoret. Baggrunden for opsættelsen af

opslaget i personalemessen var utilfredshed med Karen Bagge. Alle var

utilfreds med hende. Det var hele hendes væsen, man var utilfreds med. Fra at

være kollega talte hun nu som butiksleder »ned« til dem. Hendes

arbejde var der derimod intet at udsætte på. Hun var tværtimod meget dygtig.

Opslaget blev sat op på opslagstavlen i personalemessen, som benyttes i

spisepauserne, og hvor der ikke kommer andre end personalet fra

supermarkedet. Meningen var, at opslaget skulle have hængt på tavlen i 8-10

dage, således at alle på de forskellige hold havde haft mulighed for at

skrive sig på, hvis de ønskede det. Derefter ville man have bedt

tillidsrepræsentanten om et møde med hende og Karen Bagge for at få talt ud

om tingene. Opslaget blev imidlertid taget ned efter et par dages forløb. Når

man som et forsøg foreslog at sejle uden butiksleder, skyldtes det, at

holdledersystemet fungerer udmærket og efter de ansattes mening overflødiggør

en butiksleder.

Tillidsrepræsentant Lizzi Poulsen har forklaret, at hun blev ansat i

supermarkedet i 1980 og blev valgt som tillidsrepræsentant i marts 1985. Hun

blev - desværre - først på et senere tidspunkt bekendt med det opslag, som

nogle af de ansatte havde sat op, og det var ikke forud nævnt over for hende,

at der var problemer. Under det møde med ledelsen, hvor man drøftede, hvad

der skulle ske med de medarbejdere, som havde skrevet sig på opslaget, har

hun ikke givet udtryk for, at de burde afskediges, men har nok sagt, at de

skulle have en advarsel.

Afdelingssekretær Tommy Romme har forklaret, at han sammen med Lizzi

Poulsen deltog i det møde med ledelsen, hvor man drøftede opslaget og

konsekvenserne for de medarbejdere, som havde skrevet sig på. Han fandt det

ikke særlig heldigt, at medlemmerne i en samarbejdssituation havde handlet på

denne måde. De burde i stedet have anmodet om at få problemerne behandlet i

samarbejdsudvalget. På direktør Tornagers spørgsmål om, hvordan han så på

det, foreslog vidnet, at der blev givet de pågældende medarbejdere en

henstilling, eventuelt i form af en skriftlig henstilling. Det ville direktør

Tornager imidlertid ikke høre tale om og anførte, at der måske ligefrem var

grundlag for at bortvise de pågældende. Det protesterede vidnet imod,

hvorefter direktør Tornager erklærede, at de så ville blive afskediget med

varsel efter funktionærloven. Hverken vidnet eller Lizzi Poulsen har givet

tilslutning til, at de pågældende medarbejdere blev afskediget. Det var

imidlertid ikke muligt for dem at komme videre under dette møde, som vidnet

opfattede som rent orienterende. Han tog derfor det forbehold, at han måtte

høre sagen også fra medlemmernes side, og at de derefter måtte have et nyt

møde.

Sekretær Hans Tybring har forklaret, at han har deltaget i de afholdte

organisations- og fællesmøder, og at der ikke herunder er fremkommet noget,

der kunne tydes sådan, at der lokalt havde været enighed om, at de pågældende

medarbejdere måtte afskediges.

Direktør Bent Tornager har forklaret, at Karen Bagge blev ansat i

supermarkedet i 1978 og i 1984 blev midlertidig butiksleder, vekslende mellem

de forskellige færger på overfarten. Fra maj 1985 blev hun fast butiksleder

på M/F »Danmark«, hvor der - i modsætning til de øvrige færger -

var problemer netop i supermarkedet, som man mente, Karen Bagge var den bedst

egnede til at klare. Problemerne, der skyldtes en

»græsrodsbevægelse« ombord på »Danmark«, og som gradvist

gennem ca. 1 1/2 år var blevet større og større, bevirkede, at en del af

personalet havde bedt om at blive flyttet til andre færger, ligesom man havde

haft reklamationer fra kunder, der klagede over dårlig service. Disse

problemer har man ikke længere, og der er nu ro på arbejdspladsen. Det var

inspektøren, som opdagede opslaget på opslagstavlen i personalemessen, som

han fører tilsyn med. Da vidnet havde læst opslaget, vurderede han det sådan,

at de pågældende medarbejdere ligesom havde taget eller ønskede at tage

ledelsen i egen hånd, hvilket han af hensyn til overholdelsen af

forpligtelserne over for DSB ikke fandt at kunne acceptere. Han tog straks en

drøftelse af situationen med tillidsrepræsentant Lizzi Poulsen og

afdelingssekretær Tommy Romme. På hans spørgsmål om, hvad de ville gøre i

hans sted, svarede Lizzi Poulsen, at hun - hvis hun havde siddet i hans stol

- ville fyre de mennesker. Man havde drøftet, om der var grundlag for at

bortvise de pågældende, men efter samråd med driftschefen besluttede vidnet

at afskedige dem med varsel efter funktionærloven. Stillingerne blev straks

efter opslået ledige og besat med nye folk.

Til støtte for påstandene har klagerne nærmere anført, at det efter

bevisførelsen må anses for godtgjort, at opsigelsen og suspensionen af de 7

medarbejdere ikke var begrundet i driftsmæssige hensyn, men er udtryk for, at

man fra ledelsens side har ønsket at skaffe sig ro, ikke ved at løse de

opståede samarbejdsproblemer, men ved at anvende en form for kollektiv

afstraffelse over for de pågældende medarbejdere. Det må vel medgives, at det

var en uheldig fremgangsmåde, medarbejderne valgte for at give deres

utilfredshed med arbejdslederen til kende. Men i betragtning af, at direktør

Tornager valgte at distancere sig fra problemerne og at overlade disse til

Karen Bagge, der netop ikke var egnet til at løse dem, kunne man næppe

forvente anden reaktion fra personalets side. På grund af arbejdet i

skiftehold var man nødt til at kommunikere skriftligt med hinanden, og den

»næse«, man ville give arbejdslederen, holdt man inden for egne

rammer, idet opslaget blev sat op i personalemessen, hvortil der alene er

adgang for de ansatte. Gennem opsigelsen og suspensionen af de 7

underskrivere har man valgt at lægge ansvaret for samarbejdsvanskelighederne

på det underordnede personale og har på denne måde villet gengælde dettes

lidt uheldige fremgangsmåde på en måde, som bevirker, at opsigelsen og

suspensionen får karakter af et kampskridt fra virksomhedens side.

De indklagede har bestridt, at opsigelserne, der skete med varsel efter

funktionærloven, er udtryk for, at man fra virksomhedens side har ønsket at

anvende kollektive kampskridt i anledning af den episode, som udløste

opsigelserne. Årsagen til disse var de bestående samarbejdsvanskeligheder

mellem Karen Bagge og en del af personalet, hvis utilfredshed med Karen Bagge

formentlig alene skyldtes misundelse og ikke kan lægges Karen Bagge til last.

Hun var blevet udpeget til butiksleder, fordi hun efter ledelsens opfattelse

var den rigtige person med den myndighed, som var nødvendig for at lede

personalet. De opståede samarbejdsvanskeligheder gav problemer med hensyn til

kundebetjeningen, problemer, som let kunne eskalere, hvis der ikke blev

grebet ind. De foretagne opsigelser var derfor nødvendige ud fra

driftsmæssige hensyn. Hvad de afskedigede medarbejdere ønskede, var ikke en

ny butiksleder, men at fordele dennes arbejde og - ikke mindst - løn mellem

sig. Opslaget var udtryk for en sådan illoyalitet fra en del af personalet,

at det havde været berettiget at bortvise de pågældende. Når man fra

ledelsens side valgte at afskedige dem med sædvanligt varsel, men samtidig

fritog dem for arbejde i opsigelsesperioden, er dette også udryk for, at

alene hensynet til at skabe ro og bedre samarbejde har været afgørende for

virksomheden, da man foretog opsigelsen og suspensionen.

Arbejdsretten skal udtale:

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der allerede forud for

udnævnelsen i maj 1985 af Karen Bagge til fast butiksleder af supermarkedet

ombord i M/F »Danmark« var konstateret samarbejdsvanskeligheder

blandt personalet, som havde medført såvel ønske om forflyttelse til andre

færger fra en del af personalet som klager fra supermarkedets kunder over

dårlig service. Efter det foreliggende fortsatte samarbejdsvanskelighederne

efter Karen Bagges tiltræden som leder, og efter få måneders forløb

resulterede de i et opslag i personalemessen, indeholdende blandt andet en

kritik af Karen Bagge i særdeles stærke vendinger - en kritik, som det efter

den af Jonna Puggaard afgivne forklaring kan forekomme svært at se

begrundelsen for.

Under disse omstændigheder findes der ikke grundlag for at tilsidesætte

det af ledelsen udøvede skøn, hvorefter der med opsætningen af det omhandlede

opslag var tilvejebragt en situation, der gjorde det nødvendigt af hensyn til

driften af supermarkedet at opsige og suspendere de medarbejdere, der som

underskrivere på opslaget måtte formodes at være initiativtagere til dette

eller i hvert fald at støtte den heri fremførte kritik på en måde, som ville

gøre et fortsat samarbejde med butikslederen umuligt.

Efter det anførte tages de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Butiks- og

Kontorvirksomhedernes Arbejdsgiverforening for DSB tax-free shops, Rødby,

frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger skal Landsorganisationen i Danmark betale 2.000 kr. til

Arbejdsretten.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 328 (note 192), Hasselbalch

Kollektivarbejdsretten s.146, Højesteretsdom af 20. maj 1970, Ugeskrift for

Retsvæsen 1970, s.502.

Lignende dokumenter