Spring til indhold

Retsinformation

Akkord. Bod 2.2.2 og 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Bod ikke pålagt Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Uorganiseret arbejdsgiver idømt bod for ikke at have deltaget i fagretlig behandling af en strid.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod H.B.L. Byggeinvest Aps, (ved Arne Lyngslund-Jensen)

DOM nr 3214 af 15/03/1989DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Akkord. Bod 2.2.2 og 2.3.1. Arbejdsgiveres

bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage

arbejdsydelse Bod ikke pålagt Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers

bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift.

Uorganiseret arbejdsgiver idømt bod for ikke at have deltaget i fagretlig

behandling af en strid.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for

Murerforbundet i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod H.B.L. Byggeinvest

Aps, (ved Arne Lyngslund-Jensen)

Dommere: Bisgaard, Ole Espersen, Gade, Arnold Hansen, Kardel

(retsformand), Bent Larsen og Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Murerforbundet i

Danmark indklaget H.B.L. Byggeinvest ApS for Arbejdsretten for

overenskomstbrud ved at have brudt en akkord med Ivar Sørensen og Villy

Rousing, der er medlemmer af Murerforbundet i Danmark, og for nægtelse af at

deltage i den fagretlige behandling af den opståede strid.

Indklagede, der ikke er medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, har

påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Den 24. september 1987 indgik indklagede sædvanlig

tiltrædelsesoverenskomst med Murerforbundet i Danmark, hvorefter bl.a.

»Regler for behandling af faglig strid« er gældende mellem

parterne.

Et par dage efter blev der mellem indklagede og Ivar Sørensen og Villy

Rousing indgået en akkord om udførelse af et murerarbejde. Det blev ligeledes

aftalt, hvornår arbejdet skulle påbegyndes, og at man skulle mødes den

pågældende morgen kl. 7. Dette skete imidlertid ikke, og det gøres gældende

fra klagernes side, at arbejderne mødte ca. kl. 7.15 og på dette tidspunkt

ikke traf nogen repræsentant fra arbejdsgiveren, medens det fra indklagerens

side gøres gældende, at Arne Lyngslund-Jensen var til stede kl. ca. 6.45 og

ventede på arbejderne indtil kl. ca. 8.45. Senere talte Ivar Sørensen

Læs alt

og Arne Lyngslund-Jensen sammen i telefonen. Efter denne telefonsamtale

gik Iver Sørensen til sit forbund, mens Arne Lyngslund-Jensen betragtede

akkorden som bortfaldet.

Murerforbundets Århusafdeling indkaldte ved anbefalet skrivelse den 7.

oktober 1987 indklagede til mæglingsmøde den 16. oktober 1987. Indklagede

mødte ikke. Afdelingen indkaldte herefter den 20. november 1987 og den 11.

februar 1988 indklagede med henblik på at få et nyt mæglingsmøde i stand, men

dette blev afvist af indklagedes advokat i skrivelser af 27. november og 16.

februar 1988. Landsorganisationen anmodede herefter i skrivelse af 28. marts

1988 indklagede om at deltage i et fællesmøde, men indklagede meddelte den 6.

april 1988 telefonisk, at man ikke agtede at deltage i et fællesmøde.

Der er afgivet forklaring af murersvend Ivar Sørensen, af Arne

Lyngslund-Jensen og blikkenslagermester Poul Erik Johansen.

Ivar Sørensen har forklaret, at han mener, at han mødtes med

Lyngslund-Jensen på byggepladsen en fredag. De aftalte her akkorden og

ligeledes, at man skulle starte arbejdet om mandagen. Dette blev ændret til,

at de skulle starte om tirsdagen. Dette bekræftede Lyngslund-Jensen

telefonisk mandag aften ca. kl. 19. Ivar Sørensen sagde under

telefonsamtalen, at han og hans kollega skulle hente noget værktøj, så

klokken kunne godt blive lidt over 7, inden de ankom. De var der 5-10

minutter over 7, men der var ingen derude. De gav sig til at rydde op og

arbejdede en lille times tid. Derefter kørte de til Lyngslund-Jensen, men

traf ingen hjemme. De blev enige om at køre tilbage til arbejdspladsen. Her

traf de Poul Erik Johansen, der fortalte dem, at Lyngslund-Jensen lige havde

været der, men var kørt igen, og at de skulle ringe til ham. Ivar Sørensen

ringede så til ham. Under samtalen bebrejdede Lyngslund-Jensen ham, at de

ikke havde været derude. Han svarede, at det ikke passede. Lyngslund-Jensen

gav udtryk for, at han havde fået en anden aftale, og han spurgte

Lyngslund-Jensen, om han så skulle betragte sit arbejde som afsluttet. Det

svarede Lyngslund-Jensen ja til. Herefter kørte han ned til sin fagforening.

Arne Lyngslund-Jensen har forklaret, at det var en aftale, at man skulle

mødes kl. 7. Han var der allerede inden 7 med en blandemaskine. Han ventede

på arbejderne i hvert fald fra kl. 6.45 til kl. 8.45, måske endda til kl. 9.

Der kom ingen, og han bestemte sig så til at aflevere blandemaskinen igen.

Ivar Sørensen ringede op noget senere på dagen, og under samtalen

sagde Iver Sørensen, at han og hans kollega havde været derude og ikke

truffet Lyngslund-Jensen. Det afviste Lyngslund-Jensen.

Poul Erik Johansen har forklaret, at han den pågældende dag mødte lidt

over kl. 7 på arbejdspladsen. Han mødte her Lyngslund-Jensen og var sammen

med ham i hvert fald til kl. 8.45. Arbejderne mødte mellem kl. 9.15 og kl.

9.30, og han bad dem om at ringe til Lyngslund-Jensen.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at det må lægges til

grund, at Ivar Sørensen og Villy Rousing var til stede på arbejdspladsen

som aftalt og ikke kunne komme i gang med arbejdet, fordi der ikke var nogen

repræsentant for indklagede til stede. På grundlag af dette og den senere

telefonsamtale må det lægges til grund, at indklagede har brudt akkordaftalen

og derfor har forskyldt en bod, der indeholder erstatning til Ivar Sørensen

og Villy Rousing. Såfremt Arbejdsretten finder det mere hensigtsmæssigt, vil

man fra klagernes side ikke modsætte sig, at denne del af sagen eventuelt

henvises til faglig voldgift. Indklagede har yderligere handlet

overenskomststridigt ved i strid med Hovedaftalens § 4, stk. 2, at nægte at

deltage i en afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej. Også for dette forhold har

indklagede forskyldt en bod.

Indklagede har anført, at arbejdsforholdet må anses for ophørt, ved at

arbejderne udeblev, hvilket blev bekræftet under telefonsamtalen senere på

dagen. Indklagede har herefter ikke haft nogen forpligtelse til at lade

uoverensstemmelser afgøre ad sædvanlig fagretlig vej efter Hovedaftalens § 4,

stk. 2.

Arbejdsretten, der ikke finder grundlag for at henvise nogen del af sagen

til voldgiftsbehandling, skal udtale:

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at Ivar Sørensen og Villy

Rousing ikke er mødt rettidigt, og at Lyngslund-Jensen har ventet på dem på

arbejdspladsen i hvert fald ikke under 1 time efter arbejdstidens begyndelse.

Arbejdsretten finder herefter ikke grundlag for at statuere, at indklagede

har begået overenskomstbrud ved at bryde den aftalte akkord, og der er derfor

ikke grundlag for at idømme indklagede bod i denne anledning.

Indklagede har imidlertid haft pligt til at søge spørgsmålet løst ad

sædvanlig fagretlig vej. Ved at undlade at møde til de møder, som han blev

indkaldt til ved skrivelse af 7. oktober og 20. november 1987 samt 11.

februar og 28. marts 1988, har han herefter forskyldt bod, der passende kan

fastsættes til 7.500 kr.

Indklagede betaler sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, H.B.L. Byggeinvest ApS, skal til klagerne, Landsorganisationen

i Danmark for Murerforbundet i Danmark, betale 7.500 kr.

Indklagede betaler sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.

Officielle noter

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.392, note 87, Christensen og

Sørensen s.48, K 9673 (A 1983 s.17).

Lignende dokumenter