Spring til indhold

Retsinformation

(* 1) (* 2) HO Byggefagenes Mesterforening for Træbyg Snedker- og Tømrerfirma ApS (advokat Torben Vistisen) mod Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og for forbundets afdeling 43 (advokat Bent Osborg). Dommere: Bisgaard, Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Jørgen Pedersen og Westergaard.

DOM nr 3027 af 06/06/1988DomBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

(* 1) (* 2) HO Byggefagenes Mesterforening for

Træbyg Snedker- og Tømrerfirma ApS (advokat Torben Vistisen) mod

Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og

for forbundets afdeling 43 (advokat Bent Osborg). Dommere: Bisgaard,

Bjerregaard (retsformand), Degerbøl, Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Jørgen

Pedersen og Westergaard.

Under denne sag har HO Byggefagenes Mesterforening for Træbyg Snedker- og

Tømrerfirma ApS indklaget Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og

Tømrerforbundet i Danmark og for forbundets afdeling 43 for Arbejdsretten for

delagtighed i overenskomststridige kollektive arbejdsvægringer.

Klagerne har nedlagt påstand om, at det pålægges Snedker- og

Tømrerforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod, og at

det pålægges forbundets afdeling 43 at betale en efter rettens skøn fastsat

bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Træbyg Snedker- og Tømrerfirma ApS havde fået overdraget en entreprise om

opførelse af en lagerhal på ejendommen Kirstinehøj 44, Tårnby. Ifølge

entreprisekontrakten skulle taget beklædes med B9 eternitplader.

B9 eternitplader indeholder asbest, men ifølge bekendtgørelse nr. 660 af

24. september 1986 om asbest er det indtil den 30. juni 1988 tilladt at

anvende sådanne plader. Arbejdstilsynet besigtigede den 8. januar 1988

arbejdspladsen og udtalte derefter i en tilsynsrapport af 11. januar 1988

bl.a.:

»1. Arbejdstilsynet har ved besøg på ovennævnte arbejdsplads

konstateret, at ansatte fra Deres firma, ved oplægning af

B9-eternitbølgeplader på paller, anvender en traktor med påmonteret lift, til

at henstille de omtalte paller ved bygningens tagfod i ca. 4 meters højde.

Endvidere blev det konstateret, at Søren Borch befandt sig på pallen under

transporten på det helt opkørte terræn, samt at han sammen med truckfører

Læs alt

Søren Madsen søgte at udlægge de omtalte bølgeplader i ca. 4 meters højde

uden nogen form for sikkerhedsforanstaltninger.

Kredsen har på baggrund af de omtalte arbejdsforhold nedlagt forbud mod

fortsat arbejde, indtil dette kan udføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig

måde.

4. Ved arbejde med udlægning/montering af B9-eternitbølgeplader skal der

endvidere træffes foranstaltninger, der hindrer de ansatte i at komme i

kontakt med de - efter kredsens opfattelse - støvbelagte plader, herunder

også anvendelse af personlige værnemidler som særligt arbejdstøj og

åndedrætsværn samt adgang til skur- og vaskefaciliteter som bl.a. omtalt i

vedlagte bekendtgørelse om asbest § 27.«

Samme dag den 11. januar 1988 skrev Tømrerforbundets afdeling 43 til

Træbyg ApS således:

»Ang. Arbejdspladsen, Kristinehøj 44- Amager.

Ved besøg på ovennævnte arbejdsplads er det d.d. konstateret at firmaet

påtænker at lade tagbeklædningen udføre med asbestholdige eternitplader af

type B.-9.

Jeg skal derfor meddele firmaet at Snedker-Tømrerforbundet Afd.43

København d.d. har stoppet denne del af arbejdet grundet sundhedsfare ved

asbestarbejde.«

Den 12. januar 1988 skrev Træbyg ApS til Arbejdstilsynet, at eventuelt

støvbelagte eternitplader ville blive byttet, og at reglerne om asbestarbejde

ville blive fulgt. Efter klagernes fremstilling har Arbejdstilsynet på et

møde på arbejdspladsen den 18. januar 1988 erklæret sig enig i, at

eternitpladerne ikke var støvbelagte, men at der alene var tale om

salpeterforekomster som følge af pladernes opbevaring under åben himmel.

Tømrersvendene Søren Borch og Søren Madsen havde den 14. december 1987

underskrevet en akkordaftale, hvorefter de skulle udføre forskelligt

tømrerarbejde, derunder oplægning af B9 tagplader, for en akkordsum på 80.000

kr. I en skriftlig erklæring, som blev afleveret til Træbyg ApS den 13.

januar 1988, udtalte de to tømrersvende:

»Vedr.: Kirstinehøj 44 - Amager.

I henhold til akkordaftale af 14.12.1987 bekræftiges det, at arbejdet med

B9 eternittagplader, vil blive udført, såfremt pladerne ikke skal bearbejdes

(skæres).

Vi tager forbehold for at udføre arbejdet, hvis der etableres blokade mod

byggepladsen, eller hvis der på anden måde forøves anslag mod vor

sikkerhed.«

Samme dag bortgik de to svende fra arbejdspladsen, og i referatet af et

samme dag afholdt fællesmøde er udtalt:

»HO gjorde gældende, at arbejdsgiveren i et og alt vil efterkomme

Arbejdstilsynets tilsynsrapport af 11. ds. og oplyste specielt, at

Arbejdstilsynets opfattelse, hvorefter B-9 plader skulle være støvbelagt,

formentlig skyldes salpeterforkomst som følge af oplagring i det fri. Iøvrigt

er B-9 pladerne støbt med forboring og uden hjørner.

Vedr.: Bortgang i akkord:

HO krævede, at arbejdet omgående genoptages.

Forbundet gjorde gældende, at der ikke forelå overenskomststridig bortgang

fra akkord, idet arbejderne var hjemsendt efter Arbejdstilsynets rapport af

11.1.88 var fremkommet, hvorfor arbejdet med undtagelse af asbestarbejde

kunne udføres når givne påbud var opfyldt.

HO forventer herefter, at arbejdet genoptages torsdag morgen denne uge til

normal arbejdstids begyndelse.

Vedr.: B-9 plader:

HO oplyste, at hovedentreprenøren fastholder, at arbejdet skal udføres med

B-9 plader, og at tidsfristerne skal overholdes.

HO opfordrede Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark til dels at pålægge

sine medlemmer at udføre den omtalte montage (B-9 plader), dels at pålægge

forbundets afdeling 43 at undlade at modvirke arbejdets udførelse.

HO gjorde herefter gældende, at såvel forbundet som afdeling 43 har gjort

sig delagtig i arbejdsvægring, for såvidt angår arbejdet med B-9 plader.

Forbundet gjorde gældende, at det i henhold til tidligere kendelse fra

Arbejdsretten er op til den enkelte lønmodtagere at tage stilling til,

hvorvidt han vil udføre arbejde med asbestholdige plader.

Under hensyntagen hertil kunne forbundet ikke medvirke til at pålægge de

enkelte lønmodtagere ar udføre dette arbejde.

Forbundet tog afstand fra, at forbundets afd. 43 skulle have stoppet

arbejdet, ligesom at afd. 43 og forbundet skulle have gjort sig delagtig i

overenskomststridig arbejdsvægring.

Endvidere gjorde arbejdstagerne gældende, at normens regler for liv, ære

og velfærd er afgørende i forholdet.«

I en skrivelse af 21. januar 1988 fra ingeniørfirmaet Internorm

Byggesystem A/S til Snedker- og Tømrerforbundets afdeling 43 er anført:

»Vedr.: Byggeri Kirstinehøj 44, Kastrup.

Under et byggemøde den 18. ds. på byggepladsen blev det oplyst, at

Snedker- og Tømrerforbundet, afd. 43, har foranlediget arbejdet med B-9

tagplader standset.

En repræsentant for HO Byggefagets mesterforening oplyste, at man er

indstillet på at køre sagen videre i det fagretlige system, idet de ikke er

støvbelagte og dermed lovlige.

Under mødet indfandt Kurt Knappe samt en ikke navngiven person sig på

byggepladsen og det blev oplyst overfor disse, at arbejdet med pladerne var

lovligt.

Kurt Knappe tilkendegav utvetydigt, at det var fuldstændig ligegyldigt,

idet fagforbundet ikke under nogen form vil tillade sine medlemmer at oplægge

pågældende plader, og at pladerne ikke kommer op - »det skal vi nok

sørge for, og det uanset hvem der gør det«.

Hvis nogen begyndte, ville de være 3-400 mand på pladsen til at forhindre

arbejdet.

Hverken bygherren eller entreprenøren ønsker uro på arbejdspladsen og da

sagens behandling i det arbejdsretlige system må forventes ikke at være

afsluttet indenfor de første måneder, ser man sig stillet overfor disse

trusler, nødsaget til at vælge en anden tagbelægning bestående af B-6

eternitplader. Merprisen ved denne projektændring udgør ca. kr. 42.500,00

bestående i ændring af undertag, transportomkostninger m.v. Specifikation vil

naturligvis fremkomme.

Da det entydigt er Snedker- og Tømrerforbundet der har forvoldt

fordyrelsen på et efter bygherrens og entreprenørens opfattelse rent ulovligt

grundlag, skal vi herved meddele, at fordyrelsen i form af et erstatningskrav

vil blive videreført mod forbundet.'

Advokat Bent Sommer har forklaret, at han som repræsentant for bygherren

var til stede på byggemødet den 18. januar 1988. Arbejdstilsynets

repræsentant sagde, at Arbejdstilsynet ikke ville modsætte sig oplægningen af

eternitpladerne. En mand, der præsenterede sig som Kurt Knappe fra afdeling

43, kom til stede under mødet og sagde, at eternitpladerne ikke kom op.

Klagerne har anført, at de to svendes arbejdsvægring har været

uberettiget, fordi betingelsen i § 5, stk. 2, i »Norm for regler for

behandling af faglig strid« om, at hensynet til liv, velfærd eller ære

skal afgive tvingende grunde til at standse arbejdet, ikke var opfyldt. Både

materialet og arbejdsmetoden var lovlig efter de gældende regler, som er

blevet udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer.

Arbejdstilsynet godkendte arbejdsforholdene den 18. januar 1988. Der må i

sådanne sager ved bedømmelsen af, om arbejdernes liv eller velfærd er truet,

lægges helt afgørende vægt på Arbejdstilsynets opfattelse.

Klagerne har videre gjort gældende, at Snedker- og Tømrerforbundet har

gjort sig delagtig i arbejdsvægringen ved ikke på fællesmødet at ville give

medlemmerne pålæg om at udføre arbejdet. I Arbejdsrettens dom af 12. juni

1986 i sagerne nr. 86.130 og 86.131 har retten udtalt, at Normens § 5, stk.

2, ikke kan legitimere iværksættelse af kollektive skridt fra

organisationernes side.

Forbundets afdeling 43 har efter klagernes opfattelse også gjort sig

delagtig i arbejdsvægringen, jfr. afdelingens skrivelse af 11. januar 1988 og

Internorms skrivelse af 21. januar 1988.

De indklagede har anført, at de to arbejdere i medfør af Normens § 5, stk.

2, var berettigede til at nægte at oplægge de asbestholdige plader, fordi

arbejdet dermed frembød fare for deres liv eller velfærd. I den nævnte dom af

12. juni 1986 udtalte Arbejdsretten også: »Såvel de fremlagte lægelige

oplysninger om asbests farlighed som den omstændighed, at de gældende

tilladelser til at fremstille, importere og anvende asbest eller

asbestholdigt materiale er gjort tidsbegrænsede med henblik på senere

gennemførelse af et generelt forbud herimod viser, at sygdomsrisikoen ved

arbejde med asbestholdige produkter selv ved iagttagelse af foreskrevne

sikkerhedsforskrifter er erkendt.« Det er rigtigt, at

arbejdstagerorganisationerne har deltaget i forhandlinger om regler for

arbejde med asbest og asbestholdige materialer, men de er under disse

forhandlinger kun gået med til, at sådant arbejde udføres i tiden indtil den

1. april 1987.

De indklagede har videre anført, at Tømrerforbundet og dets afdeling 43

ikke har haft nogen pligt til at pålægge medlemmerne at udføre det omhandlede

arbejde, som frembød fare for deres liv eller velfærd. Organisationerne har

ikke forbudt medlemmerne at udføre arbejdet, men har kun vejledet og rådgivet

medlemmerne ved at oplyse om farerne ved arbejdet, og det er ikke

overenskomststridigt.

Arbejdsretten skal udtale:

Ifølge Arbejdsmiljølovens § 72 har Arbejdstilsynet bl.a. til opgave at

vejlede om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, at holde sig orienteret om den

tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for

sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet og at påse, at loven og de forskrifter,

der gives med hjemmel i loven, overholdes. Efter lovens § 77 kan

Arbejdstilsynet, hvis det skønner det nødvendigt for at afværge en

overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller

sundhed, påbyde, at faren straks imødegås, herunder eventuelt standse

arbejdet. Ved bedømmelsen af, om en arbejdsopgave frembyder en sådan risiko

for arbejdernes liv eller velfærd, at de i henhold til Normens § 5, stk. 2,

kan nægte at udføre den, må der i almindelighed tillægges Arbejdstilsynets

godkendelse af arbejdsforholdene afgørende betydning.

Ved bekendtgørelse nr. 468 af 13. november 1979 om anvendelse af asbest

blev det forbudt at fremstille, importere eller anvende asbestholdigt

materiale under nogen form. Det var dog tilladt i tiden indtil den 1. januar

1985 at fremstille, importere og anvende asbestcementprodukter med maksimalt

20 vægtprocent asbest til tagbeklædning og facadebeklædning. Ved

bekendtgørelse nr. 161 af 26. marts 1984 blev fristen ændret til den 1.

januar 1990. Ved bekendtgørelse nr. 660 af 24. september 1986 blev

undtagelsesbestemmelsen på ny ændret, således at det indtil den 31. december

1987 var tilladt at importere asbestcementprodukter til udvendig brug (med

maksimalt 10 vægtprocent asbest), herunder bølgeplader B9. Anvendelse af

disse materialer er tilladt indtil den 30. juni 1988.

Som der fremgår af disse bekendtgørelser er sundhedsrisikoen ved at

arbejde med asbestprodukter klart erkendt af miljømyndighederne, og det er nu

helt forbudt at oplægge asbestholdige B9 bølgeplader fra den 30. juni 1988. I

en sådan situation findes arbejderne i medfør af Normens § 5, stk. 2, at have

været berettiget til at nægte at oplægge de asbestholdige plader. Arbejdernes

organisationer har herefter ikke haft nogen pligt til at pålægge medlemmerne

at udføre arbejdet. Det er ikke bevist, at organisationerne har forbudt

arbejderne at udføre arbejdet under iagttagelse af de foreskrevne

sikkerhedsforholdsregler. Afdelingens skrivelse af 11. januar 1988 kan ikke

tillægges betydning i denne henseende, fordi den er afsendt på et tidspunkt,

hvor Arbejdstilsynet havde standset arbejdet. Organisationernes adfærd kan

kun betragtes som en vejledning og rådgivning til medlemmerne, der ikke er

overenskomststridig.

De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagens omkostninger 2.000 kr., skal betales af klagerne.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og

for forbundets afdeling 43 frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten inden

14 dage efter denne doms afsigelse.

Officielle noter

(* 1)

Lignende dokumenter