Ikke krav om frigørelsesattest ved arbejde, der bevisligt kunne placeres uden for normal arbejdstid.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ikke krav om frigørelsesattest ved arbejde, der
bevisligt kunne placeres uden for normal arbejdstid.
Et medlem var i perioden fra den 14. august til den 5. december 1990
fuldtidsbeskæftiget på en opera.
Ifølge ansættelsesaftale af 6. september 1990 blev medlemmet fra den 1.
september 1990 til den 15. juni 1991 ansat ved en musikskole med 2 timer
ugentlig. Medlemmet var omfattet af en overenskomst, hvorefter timelønnede
musikskolelærere kunne opsige ansættelsesforholdet med en måneds varsel til
udgangen af en måned.
Den 21. marts 1991 modtog kassens regionskontor frigørelsesattest udstedt
af musikskolen, og under henvisning til dagældende bekendtgørelse nr. 315 af
17. maj 1989 meddelte regionskontoret, at medlemmet først kunne modtage
dagpenge fra modtagelsesdatoen.
Medlemmet anførte, at undervisningstimerne lå efter normal arbejdstids
ophør i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 19.00, og at der var tale om
enkeltmandsundervisning, således at undervisningstiden efter aftale med
eleven kunne placeres på hvilket som helst tidspunkt i ugen og dermed
indpasses i medlemmets øvrige arbejde. Da medlemmet var engageret på en
opera, placerede medlemmet undervisningstimerne på sine fridage.
Hovedkontoret tiltrådte regionskontorets afgørelse, idet hovedkontoret
lagde vægt på, at medlemmet havde et opsigelsesvarsel på musikskolen, samt at
den fulde normale arbejdstid inden for medlemmets arbejdsområde som
skuespiller var alle ugens dage med en arbejdstid, der ikke var begrænset af
dagtimerne.
Dansk Skuespillerforbund anførte på medlemmets vegne, at kassen burde have
oplyst medlemmet om kravet om frigørelsesattest, da medlemmet indsendte sit
første dagpengekort. Endvidere tilbageviste forbundet, at skuespilleres
arbejdsdage var alle dage hele dagen og gjorde særligt opmærksom på, at
medlemmet kunne planlægge undervisningstiden individuelt, da der var tale om
enkeltmandsundervisning.
Læs alt
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen tiltrådte, at medlemmet ikke
var berettiget til supplerende dagpenge i perioden fra den 6. december 1990
til den 20. marts 1991, idet direktoratet lagde vægt på, at kassen havde
modtaget medlemmets frigørelsesattest senere end 14 dage efter
ansættelsesforholdets påbegyndelse, og at fristen for indsendelse af
frigørelsesattest var ufravigelig.
I klagen anførte Dansk Skuespillerforbund på medlemmets vegne, at der på
baggrund af medlemmets overenskomstmæssige arbejdstid og medlemmets mulighed
for selvstændigt at tilrettelægge tidspunkterne for undervisningen ikke havde
været grundlag for at kræve frigørelsesattest. Forbundet henviste til, at
forholdet måtte betragtes på lige fod med fritidsundervisning.
Arbejdsmarkedets Ankenævn fandt ikke, at der var grundlag for at betinge
medlemmets dagpengeret af, at der forelå frigørelsesattest i henhold til §
20, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 315 af 17. maj 1989.
Ankenævnet lagde vægt på arbejdets karakter, hvorefter musikundervisningen
efter aftale med eleven kunne placeres på et hvilket som helst tidspunkt i
ugen, og at medlemmet under engagementet på operaen havde placeret
undervisningen ved musikskolen på sine fridage.
Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
afgørelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 341 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK Retsinformation · 9. juni 1993
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1351 af 4. august 2016 om vedtægten for personalet ved Det Europæiske Forsvarsagentur og om ophævelse af afgørelse 2004/676/EF EU-lovgivning · 4. august 2016
- 1989 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK (MUSIKSKOLER) Retsinformation · 14. juni 1990
- Supplerende dagpenge, timelønnet, afløser, ikke omfattet af et opsigelsesvarsel Retsinformation · 4. april 2009
- Sagen drejer sig om, hvorvidt korassistenterne i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse § 4 er ansat på mindre gunstige vilkår end de fastansatte medlemmer af operakoret. Domsdatabasen · 19. februar 2020
- Sag om, hvorvidt en arbejdstager har et krav mod sin tidligere arbejdsgiver på betaling af højere timeløn og for udført overarbejde, jf. aftalelovens § 36 samt spørgsmålet om, hvorvidt arbejdstageren har krav på godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven og ansættelsesbevisloven Domsdatabasen · 7. december 2016