1989 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK (MUSIKSKOLER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987, foretages
følgende ændringer:
Efter § 3 indføjes som nyt kapitel:
»Kapitel 2 a
Musikskoler
§ 3 a. Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder
undervisning i musik til børn og unge.
Stk. 2. Musikskolen kan desuden tilbyde musikundervisning til
voksne.
Stk. 3. Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes
evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke
til fremme af det lokale musikmiljø.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter i samråd med Statens Musikråd
vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning.
§ 3 b. Musikskolerne drives som kommunale institutioner eller som
selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Statens Musikråd kan dog
godkende andre ordninger. Institutionernes vedtægter godkendes af Statens
Musikråd og af de tilskudsydende kommuner og eventuelt amtskommuner.
Kulturministeren udarbejder i samarbejde med Statens Musikråd vejledende
standardvedtægter for musikskoler.
Stk. 2. Statens Musikråd kan i særlige tilfælde tilbagekalde en
godkendelse, der er meddelt efter stk. 1.
§ 3 c. Staten yder delvis refusion af kommuners, amtskommuners
eller andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med driften af
musikskoler, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens
på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til
lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner, amtskommuner eller andre.
Stk. 3. Kommuner, amtskommuner eller andre kan maksimalt få
Læs alt
refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne, således som
de fremgår af det af Statens Musikråd godkendte regnskab for foregående år.
Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå refusion efter stk. 1, at
musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af
bruttoudgiften ved skolens drift.
Stk. 5. Der kan ydes særlig støtte til etablering af musikskoler.
§ 3 d. Staten kan yde støtte til musikalske grundkurser ved
musikskoler.
Stk. 2. Staten kan dække 1/3 af bruttoudgifterne i forbindelse med
et musikalsk grundkursus under forudsætning af, at de resterende 2/3 dækkes
af de pågældende amts- og primærkommuner.
Stk. 3. Undervisningen på statsstøttede grundkurser er gratis for
eleverne.
§ 3 e. Staten kan yde støtte til udlån af instrumenter eller til
musikskolernes indkøb heraf.
Stk. 2. Staten kan yde støtte til efteruddannelse af
musikskolelærere.
Stk. 3. Staten kan yde støtte til undervisning af forsøgsmæssig
karakter og til udvikling og udgivelse af musikpædagogisk materiale.
§ 3 f. Der ansættes en musikskolekonsulent til at følge
udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens Musikråd i den
praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987, foretages
følgende ændringer:
Efter § 3 indføjes som nyt kapitel:
»Kapitel 2 a
Musikskoler
§ 3 a. Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder undervisning i
musik til børn og unge.
Stk. 2. Musikskolen kan desuden tilbyde musikundervisning til voksne.
Stk. 3. Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes evner og
kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme
af det lokale musikmiljø.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter i samråd med Statens Musikråd
vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning.
§ 3 b. Musikskolerne drives som kommunale institutioner eller som
selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Statens Musikråd kan dog
godkende andre ordninger. Institutionernes vedtægter godkendes af Statens
Musikråd og af de tilskudsydende kommuner og eventuelt amtskommuner.
Kulturministeren udarbejder i samarbejde med Statens Musikråd vejledende
standardvedtægter for musikskoler.
Stk. 2. Statens Musikråd kan i særlige tilfælde tilbagekalde en
godkendelse, der er meddelt efter stk. 1.
§ 3 c. Staten yder tilskud til driften af musikskoler, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Underskuddet ved driften af musikskoler dækkes af staten med 25
pct. af lærerlønsudgifterne, således som de fremgår af det af Statens
Musikråd godkendte regnskab for foregående år under forudsætning af, at det
resterende underskud dækkes af kommunen, amtet eller fra anden side.
Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå støtte efter stk. 1 til driften
af musikskoler, at elevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3
af bruttoudgiften ved skolens drift.
Stk. 4. Der kan ydes særlig støtte til etablering af musikskoler.
§ 3 d. Staten kan yde støtte til musikalske grundkurser ved musikskoler.
Stk. 2. Staten kan dække 1/3 af bruttoudgifterne i forbindelse med et
musikalsk grundkursus under forudsætning af, at de resterende 2/3 dækkes af
de pågældende amts- og primærkommuner.
Stk. 3. Undervisningen på statsstøttede grundkurser er gratis for
eleverne.
§ 3 e. Staten kan yde støtte til udlån af instrumenter eller til
musikskolernes indkøb heraf.
Stk. 2. Staten kan yde støtte til efteruddannelse af musikskolelærere.
Stk. 3. Staten kan yde støtte til undervisning af forsøgsmæssig karakter
og til udvikling og udgivelse af musikpædagogisk materiale.
§ 3 f. Der ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på
musikskoleområdet og til at bistå Statens Musikråd i den praktiske udmøntning
af musiklovens bestemmelser om musikskoler.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I de senere år har der blandt musikere, musikpædagoger, forældre og
politikere med interesse for musikskoleområdet været en omfattende debat om
de kommunale musikskolers mulighed for at give børn og unge tilbud om
musikundervisning og udvidet musikaktivitet på økonomiske vilkår, der ikke
forhindrer nogen, som ønsker at deltage i denne form for undervisning, i at
gøre det.
Der er ultimo 1989 201 musikskoler i Danmark med et samlet budget på 271
mio. kr. Elevbetalingen udgør 90 mio. kr. svarende til 33 pct. af udgifterne
ved musikskolernes drift. Dette tal, som forekommer ideelt, er imidlertid et
gennemsnitstal. I de senere år har man kunnet konstatere ret store
nedskæringer på området. En spørgeskemaundersøgelse iværksat af Statens
Musikråd har således vist, at 71 af de 174 musikskoler, som har udfyldt
spørgeskemaet, i 1989 har været udsat for større eller mindre stramninger.
Disse stramninger har haft form af nedskæringer i de kommunale tilskud
og/eller i højere elevbetaling. Ved disse skoler er nedskæringerne så
massive, at skolerne direkte er truet af nedlægning. Der er derfor efter
forslagsstillernes opfattelse grund til at søge at sikre musikskolerne gennem
en lovgivning, der ikke indeholder obligatoriske krav over for kommunerne,
men tilsikrer de kommuner og amter, der på visse betingelser vil oprette og
drive en musikskole, støtte fra staten.
Forslagsstillerne har overvejet, om støtte til musikskoleområdet kunne
indgå i den kommende folkeoplysningslov, men er kommet til den konklusion, at
musikskoleundervisningens særlige krav til progressivitet, tilrettelæggelse
og form ikke kan forenes med de bærende principper i folkeoplysningsloven,
sådan som den tegner sig ifølge det nyligt fremsatte forslag til lov om
støtte til folkeoplysning (lovforslag nr. L 115). I konsekvens heraf
fremsættes nærværende lovforslag til ændring af musikloven.
Forslagets hovedpunkter er:
1) At musikskolevirksomhed indgår som et kapitel i musikloven.
2) At der er tale om en »kan-lov«, der tilbyder musikskoler, som
lever op til visse krav om undervisningsbredde og -kvalitet, statsstøtte på
20 pct. af skolens driftsudgifter under den forudsætning, at elevbetalingen
ikke overstiger 1/3 af skolens bruttoudgifter, og at kommunen (og eventuelt
amtet og andre) dækker den resterende del af finansieringsbehovet.
3) At tilskud ydes til undervisning af børn og unge.
4) At musikskolerne organiseres som kommunale eller selvejende
institutioner med kommunalt tilskud. Der åbnes dog mulighed for andre
organisationsformer.
På en række områder ydes der allerede under den nugældende lov støtte til
musikskoler. Det gælder:
1) Etablering af musikskoler.
2) Oprettelse af musikalske grundkurser.
3) Efteruddannelse af musikskolelærere.
4) Undervisning af forsøgsmæssig karakter.
5) Udvikling og udgivelse af pædagogisk materiale.
6) Musikskolekonsulenttjeneste.
7) Udlån af instrumenter til musikskoler.
Disse områder er i lovforslaget overflyttet til kapitlet om musikskoler
sammen med den del af bevillingen, der hører til § 3, stk. 1, nr. 1, 6 og 9,
og som vedrører musikskolevirksomhed, således at overførslen bliver
udgiftsneutral.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 3 a
I § 3 a, stk. 3, fastslås formålet med musikskoler: at tilbyde
kvalificeret, progressivt tilrettelagt undervisning samt at virke til fremme
af det lokale musikmiljø, f.eks. gennem afholdelse af koncerter og lignende i
samarbejde med enkeltpersoner, grupper og institutioner i lokalområdet.
Musikkens særlige mulighed for at skabe kontakt og samvær på tværs af
generationer er fremhævet og dokumenteret i mange sammenhænge. Der kan
således synes at eksistere en modsætning imellem dette meget vigtige aspekt
af musikskolernes virke og det forhold, at musikskolernes målgruppe i § 3 a,
stk. 1, alene defineres som børn og unge.
Hensigten er ikke at hæmme eller nedbryde de musikskoleaktiviteter, som
særlig fremmer samarbejdet på tværs af aldersgrænserne, men udelukkende at
fastslå, at tilskudsområdet i forhold til musikloven begrænses til børn og
unge, her forstået som personer, der ikke er fyldt 25 år.
Stk. 2 fastslår, at skolerne kan tilbyde undervisning for voksne. Denne
undervisning vil kunne støttes gennem folkeoplysningsloven eller på anden
måde.
Musikskoleundervisning omfatter bl.a.:
1) Musikalsk forskole.
2) Instrumental- og vokalundervisning.
3) Undervisning i almene musikteoretiske fag.
4) Undervisning i sammenspil og sammensang.
5) Undervisning i musik og bevægelse.
6) Undervisning i musikdramatik.
7) Musikalsk grundkursus.
8) Undervisning af forsøgsmæssig karakter.
De nærmere krav til undervisningens indhold, tilrettelæggelse og ydre
rammer kan fastsættes i vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning
udarbejdet af kulturministeren i samråd med Statens Musikråd. I disse
retningslinjer formuleres bestemmelser vedrørende:
1) Lærerstabens og musikskolelederens faglige kvalifikationer.
2) Undervisningstilbudets bredde. Hensigten er at fremme alsidigheden i
musiklivet og at modvirke udprægede tendenser til specialisering på
musikskoleområdet.
3) Læseplan for undervisningen.
Disse tre punkter understreger musikskolens særlige faglige karakter og
har til hensigt at sikre, at der gives en progressivt tilrettelagt
undervisning. Selv om musikudøvelse for de fleste er en fritidsaktivitet, er
det en forudsætning for en udbytterig beskæftigelse med netop musik, at
indlæringen er struktureret over et længere tidsforløb. Derfor fastlægges
musikskoleundervisningen i læseplaner for de enkelte fag. Ud over ovenstående
tre punkter fastsættes følgende i de vejledende retningslinier for
musikskoleundervisning:
4) Undervisningens ydre rammer, lokaleforhold m.v.
5) Undervisning for handicappede.
§ 3 b
Langt den overvejende del af landets musikskoler er kommunale eller drives
som selvejende institutioner med kommunale tilskud, hvilket er baggrunden
for, at lovforslagets § 3 b specielt nævner disse to organisationsformer. Der
åbnes dog mulighed for, at andre ordninger end disse kan godkendes.
Kulturministeren udarbejder i samarbejde med Statens Musikråd vejledende
standardvedtægter, der fastsætter minimumskrav til skolernes vedtægter.
§ 3 c
§ 3 c, stk. 1, fastslår, at det statslige tilskud til driften af
musikskoler i henhold til musikloven kun omfatter undervisning i musik for
børn og unge.
I § 3 c, stk. 2, fastsættes størrelsen af det statslige tilskud.
Udgifterne til driften af en musikskole kan opdeles på to hovedposter: 1)
Lærerlønninger (inklusive løn til leder og eventuel souschef) og 2) øvrige
udgifter.
Lærerlønningerne udgør gennemsnitligt ca. 80 pct. af de samlede udgifter.
Et statstilskud på 25 pct. af lærerlønsudgifterne vil således svare til
gennemsnitlig 20 pct. af bruttoudgifterne.
De centrale budgetfordelingstal for en gennemsnitlig musikskole vil
således være:
Udgifter
Lærerlønninger (inkl. leder og eventuel souschef) 80 pct.
Øvrige udgifter 20 pct.
---------
100 pct.
Indtægter
Elevbetaling (max.) 33 pct.
Statstilskud 20 pct.
Kommune/amt/andre (min.) 47 pct.
---------
100 pct.
§ 3 c, stk. 3, fastsætter en øvre grænse for elevbetalingen på
musikskoler. For at tilgodese princippet om lige adgang til musikalske
oplevelser foreslås elevbetalingen begrænset til højst 1/3 af en musikskoles
bruttoudgifter. Der bør herudover være mulighed for at fritage elever eller
grupper af elever helt eller delvis for betaling.
Ved revisionen af musikloven i 1987 blev der tilført 290.000 kr. (i
1989-kroner) årligt til etablering af musikskoler i områder, hvor
tilfredsstillende undervisningstilbud savnes. I konsekvens af nærværende
lovforslag overføres dette beløb til lovens kapitel 2 a og anvendes til
tilsvarende formål i medfør af § 3 c, stk. 4.
§ 3 d
Støtte til de regionale grundkurser, som er overbygningskurser på
musikskoleundervisningen, har hidtil været ydet i henhold til § 3, stk. 1,
nr. 1, men overflyttes til § 3 d i konsekvens af nærværende lovforslag.
Støtten til de igangsatte regionale grundkurser vil fuldt udbygget andrage
2,4 mio. kr. i 1989-kroner.
§ 3 e, stk. 1
Siden musiklovens vedtagelse i 1976 er der årligt blevet anvendt et beløb
til indkøb af instrumenter med henblik på udlån til musikskoler og
organiserede musikamatører. Ordningen administreres af Landssekretariatet for
Dansk Amatørmusik.
Udgifterne til nyanskaffelser inden for musikskoleområdet har hidtil været
afholdt i henhold til musiklovens § 3, stk. 1, nr. 9, men overflyttes til § 3
e i konsekvens af nærværende lovforslag.
Den samlede udgift til nyanskaffelser androg i 1989 1,1 mio. kr.
§ 3 e, stk. 2
Siden musiklovens vedtagelse i 1976 er der årligt blevet anvendt et beløb
til efteruddannelse af musikskolelærere. Udgifterne har hidtil været afholdt
i henhold til musiklovens § 3, stk. 1, nr. 6, men overflyttes til § 3 e i
konsekvens af nærværende lovforslag.
Den samlede udgift til dette formål androg i 1989 1 mio. kr.
§ 3 e, stk. 3
Ved revisionen af musikloven i 1987 blev der tilført 290.000 kr. til
undervisning af forsøgsmæssig karakter samt 290.000 kr. til udvikling og
formidling af pædagogisk forsøgsmateriale. En væsentlig del af disse beløb er
tiltænkt pædagogisk udviklingsarbejde på musikskolerne.
I konsekvens af nærværende forslag overføres 0,3 mio. kr. til § 3 e.
§ 3 f
Pr. 1. maj 1985 blev der oprettet en deltidsstilling som
musikskolekonsulent med landsdækkende opgaver. Ved lovrevisionen i 1987 blev
det muligt at heltidsansætte musikskolekonsulenten, hvis virksomhed hidtil
har været finansieret i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, men som nu foreslås
overflyttet til § 3 f.
Udgiften til konsulenttjenesten androg i 1989 0,4 mio. kr.
Til § 2
Ved fastsættelsen af den dato, fra hvilken loven skal træde i kraft, er
der taget hensyn til den kommunale budgetprocedure.
Økonomiske konsekvenser
Den samlede statslige udgift i forbindelse med gennemførelsen af
ovennævnte forslag skønnes at ville andrage ca. 60 mio. kr. Heraf dækkes 5,5
mio. kr. ved overflytning af udgiftsposter, der hidtil er afholdt i henhold
til § 3, stk. 1, i musikloven.
Gennemførelsen af forslaget til sikring af musikskolernes vilkår i Danmark
vil således fuldt udbygget indebære en merbevilling på 54,5 mio. kr. årligt
samt en mindre administrationsudgift.
De 54,5 mio. kr. (i 1989-kroner) fordeles over 3 år, således at beløbet er
nået i finansåret 1993.
Efter 2. behandling den 17. maj 1990
§ 1
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987, foretages
følgende ændringer:
Efter § 3 indføjes som nyt kapitel:
»Kapitel 2 a
Musikskoler
§ 3 a. Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder undervisning i
musik til børn og unge.
Stk. 2. Musikskolen kan desuden tilbyde musikundervisning til voksne.
Stk. 3. Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes evner og
kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme
af det lokale musikmiljø.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter i samråd med Statens Musikråd
vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning.
§ 3 b. Musikskolerne drives som kommunale institutioner eller som
selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Statens Musikråd kan dog
godkende andre ordninger. Institutionernes vedtægter godkendes af Statens
Musikråd og af de tilskudsydende kommuner og eventuelt amtskommuner.
Kulturministeren udarbejder i samarbejde med Statens Musikråd vejledende
standardvedtægter for musikskoler.
Stk. 2. Statens Musikråd kan i særlige tilfælde tilbagekalde en
godkendelse, der er meddelt efter stk. 1.
§ 3 c. Staten yder delvis refusion af kommuners, amtskommuners eller
andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med driften af
musikskoler, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på
finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønsudgifter
ved musikskoler fra kommuner, amtskommuner eller andre.
Stk. 3. Kommuner, amtskommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25
pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne, således som de fremgår af
det af Statens Musikråd godkendte regnskab for foregående år.
Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå refusion efter stk. 1, at
musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af
bruttoudgiften ved skolens drift.
Stk. 5. Der kan ydes særlig støtte til etablering af musikskoler.
§ 3 d. Staten kan yde støtte til musikalske grundkurser ved musikskoler.
Stk. 2. Staten kan dække 1/3 af bruttoudgifterne i forbindelse med et
musikalsk grundkursus under forudsætning af, at de resterende 2/3 dækkes af
de pågældende amts- og primærkommuner.
Stk. 3. Undervisningen på statsstøttede grundkurser er gratis for
eleverne.
§ 3 e. Staten kan yde støtte til udlån af instrumenter eller til
musikskolernes indkøb heraf.
Stk. 2. Staten kan yde støtte til efteruddannelse af musikskolelærere.
Stk. 3. Staten kan yde støtte til undervisning af forsøgsmæssig karakter
og til udvikling og udgivelse af musikpædagogisk materiale.
§ 3 f. Der ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på
musikskoleområdet og til at bistå Statens Musikråd i den praktiske udmøntning
af musiklovens bestemmelser om musikskoler.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 341 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK Retsinformation · 9. juni 1993
- Bekendtgørelse af lov om musik Retsinformation · 29. marts 2025
- Bekendtgørelse om musikskoler Retsinformation · 15. juni 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af musikloven (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår musikområdet) Retsinformation · 6. juni 2005
- 1989 BTL 184 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK (MUSIKSKOLER) (AF INGERLISE KOEFOED (SF) OG HANNE ANDERSEN (S) M.FL.) NR L 184 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juni 1990
- 1985 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSIK Retsinformation · 21. maj 1988