Spring til indhold

Retsinformation

Kollektiv tegning af gruppeulykkesforsikring gennem et fagforbund. Negative salgsmetoder Forsikring (* 1)

UDT nr 51389 af 25/11/1987UdtalelseErhvervsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kollektiv tegning af gruppeulykkesforsikring

gennem et fagforbund. Negative salgsmetoder Forsikring (* 1)

2.2. Aftale mellem X-fagforbund som forsikringstager og

Y-forsikringsselskab som forsikringsgiver om gruppeulykkesforsikring

FO modtog en række klager fra medlemmer af X-fagforbund over den

fremgangsmåde, forbundet havde anvendt i forbindelse med tegning af

gruppeulykkesforsikring i forsikringsselskabet Y.

Ifølge det oplyste var X-forbundets beslutning om tegning af

gruppeulykkesforsikring taget i overensstemmelse med forbundets interne

regler.

Ved brev udsendt til samtlige medlemmer meddelte X-forbundet, at medlemmet

automatisk var omfattet af en heltids ulykkesforsikring pr. en nærmere

angiven dato, medmindre medlemmet valgte at sige nej ved at indsende en

medfølgende frankeret svarkupon.

Af en vedlagt brochure fremgik, at medlemmet var dækket med 200.000 kr.

ved dødsfald og 400.000 kr. ved invaliditet. Forsikringspræmien på 13,50 kr.

om måneden ville blive opkrævet sammen med medlemmets fagforeningskontingent.

De nøjagtige forsikringsbetingelser fremgik af medlemsbladet.

Samtidig med at FO modtog klager fra X-forbundets medlemmer, forelagde

Forsikringstilsynet spørgsmålet om lovligheden af den anvendte fremgangsmåde

for Forsikringsrådet.

Rådet lagde i sin behandling af sagen vægt på Højesteretsdom af 8. maj

1973 (UFR 1973/487 H) om retsforholdet mellem en faglig organisation og dens

medlemmer. Ved dommen blev det statueret, at en faglig organisation kunne

fastholde et medlem ved en obligatorisk gruppelivsforsikring, som vedkommende

medlem havde stemt imod, og hvor der ikke var nogen udtrædelsesmulighed.

Højesteret lagde især vægt på følgende:

1. Der var tale om en forsikringsordning, hvis formål var at sikre

medlemmernes efterladte i tilfælde af død.

2. Ved at gøre ordningen obligatorisk for medlemsgruppen kunne der opnås

Læs alt

betydelige økonomiske fordele.

3. Præmierne var beskedne.

4. Der var tale om en summaforsikring på personforsikringsområdet. Det

betød, at der ikke kunne blive tale om dobbeltforsikring, idet et medlem med

to livsforsikringer kunne få udbetalt dem begge fuldt ud.

Den gruppeulykkesforsikring, som Y-selskab og X-forbund har indgået aftale

om, falder ikke i henseende til noget af de nævnte 4 punkter uden for, hvad

Højesteret lagde vægt på i 1973. Da der ikke er nyere lovgivning eller

retspraksis på området, lagde Forsikringsrådet til grund, at retsstillingen i

dag er som i 1973.

Herefter udtalte Forsikringsrådet, at den mellem selskabet og forbundet

indgåede gruppeulykkesforsikringsaftale ikke er i strid med lov om

forsikringsvirksomhed.

Samtidig understregede Forsikringsrådet, at rådets stillingtagen til den

konkrete aftale mellem selskabet og forbundet ikke betyder, at rådet i

almindelighed har godkendt forsikringstegning, hvorved der etableres

forsikringsdækning for personer, der ikke selv har anmodet herom.

På grundlag af Forsikringsrådets afgørelse, fandt FO ikke anledning til i

medfør af markedsføringslovens bestemmelser at skride ind over for den af

selskabet anvendte fremgangsmåde.

Spørgsmålet, om det enkelte medlem af forbundet er bundet af den

pågældende aftale og dermed forpligtet til at betale præmien, hører under

domstolenes afgørelse og er ikke omfattet af markedsføringslovens

bestemmelser.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Beretning 1987, s. 15-16.

Lignende dokumenter