Kollektiv tegning af gruppeulykkesforsikring gennem et fagforbund. Negative salgsmetoder Forsikring (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kollektiv tegning af gruppeulykkesforsikring
gennem et fagforbund. Negative salgsmetoder Forsikring (* 1)
2.2. Aftale mellem X-fagforbund som forsikringstager og
Y-forsikringsselskab som forsikringsgiver om gruppeulykkesforsikring
FO modtog en række klager fra medlemmer af X-fagforbund over den
fremgangsmåde, forbundet havde anvendt i forbindelse med tegning af
gruppeulykkesforsikring i forsikringsselskabet Y.
Ifølge det oplyste var X-forbundets beslutning om tegning af
gruppeulykkesforsikring taget i overensstemmelse med forbundets interne
regler.
Ved brev udsendt til samtlige medlemmer meddelte X-forbundet, at medlemmet
automatisk var omfattet af en heltids ulykkesforsikring pr. en nærmere
angiven dato, medmindre medlemmet valgte at sige nej ved at indsende en
medfølgende frankeret svarkupon.
Af en vedlagt brochure fremgik, at medlemmet var dækket med 200.000 kr.
ved dødsfald og 400.000 kr. ved invaliditet. Forsikringspræmien på 13,50 kr.
om måneden ville blive opkrævet sammen med medlemmets fagforeningskontingent.
De nøjagtige forsikringsbetingelser fremgik af medlemsbladet.
Samtidig med at FO modtog klager fra X-forbundets medlemmer, forelagde
Forsikringstilsynet spørgsmålet om lovligheden af den anvendte fremgangsmåde
for Forsikringsrådet.
Rådet lagde i sin behandling af sagen vægt på Højesteretsdom af 8. maj
1973 (UFR 1973/487 H) om retsforholdet mellem en faglig organisation og dens
medlemmer. Ved dommen blev det statueret, at en faglig organisation kunne
fastholde et medlem ved en obligatorisk gruppelivsforsikring, som vedkommende
medlem havde stemt imod, og hvor der ikke var nogen udtrædelsesmulighed.
Højesteret lagde især vægt på følgende:
1. Der var tale om en forsikringsordning, hvis formål var at sikre
medlemmernes efterladte i tilfælde af død.
2. Ved at gøre ordningen obligatorisk for medlemsgruppen kunne der opnås
Læs alt
betydelige økonomiske fordele.
3. Præmierne var beskedne.
4. Der var tale om en summaforsikring på personforsikringsområdet. Det
betød, at der ikke kunne blive tale om dobbeltforsikring, idet et medlem med
to livsforsikringer kunne få udbetalt dem begge fuldt ud.
Den gruppeulykkesforsikring, som Y-selskab og X-forbund har indgået aftale
om, falder ikke i henseende til noget af de nævnte 4 punkter uden for, hvad
Højesteret lagde vægt på i 1973. Da der ikke er nyere lovgivning eller
retspraksis på området, lagde Forsikringsrådet til grund, at retsstillingen i
dag er som i 1973.
Herefter udtalte Forsikringsrådet, at den mellem selskabet og forbundet
indgåede gruppeulykkesforsikringsaftale ikke er i strid med lov om
forsikringsvirksomhed.
Samtidig understregede Forsikringsrådet, at rådets stillingtagen til den
konkrete aftale mellem selskabet og forbundet ikke betyder, at rådet i
almindelighed har godkendt forsikringstegning, hvorved der etableres
forsikringsdækning for personer, der ikke selv har anmodet herom.
På grundlag af Forsikringsrådets afgørelse, fandt FO ikke anledning til i
medfør af markedsføringslovens bestemmelser at skride ind over for den af
selskabet anvendte fremgangsmåde.
Spørgsmålet, om det enkelte medlem af forbundet er bundet af den
pågældende aftale og dermed forpligtet til at betale præmien, hører under
domstolenes afgørelse og er ikke omfattet af markedsføringslovens
bestemmelser.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Forbrugerombudsmandens Beretning 1987, s. 15-16.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 1. maj 2003 vedr. Momspligt fagforenings administration af gruppelivsforsikring mv. Retsinformation · 28. oktober 2003
- Moms - fradragsret - forsikringsskader på personbiler Retsinformation · 20. december 2017
- C.A.10.4.3.17 Syge- og ulykkesforsikring, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Ændring af vilkår i gruppelivsforsikring og gruppeulykkesforsikring. Aftalevilkår. Finansiel virksomhed. Negative salgsmetoder*) Retsinformation · 6. maj 1998
- D.A.5.10.2 Forsikringsvirksomhed Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i medfør af garantifondslovens § 5, stk. 1, nr. 3, er forpligtet til at dække erstatningskrav fra skadelidte arbejdstagere i Norge, som er omfattet af en forsikring tegnet i henhold til den norske lov om yrkesskadeforsikring hos et forsikringsselskab under konkurs gennem selskabets norske filial Domsdatabasen · 22. december 2021