Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 1. maj 2003 vedr. Momspligt fagforenings administration af gruppelivsforsikring mv.

KEN nr 9656 af 01/05/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 1. maj 2003 vedr. Momspligt –

fagforenings administration af gruppelivsforsikring mv.

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har fundet, at

fagforbundet

A i forbindelse med

administration af en gruppeulykkesforsikring og familieforsikring er

momspligtig af administrationshonorarer modtaget af forsikringsselskabet B

samt

af et månedligt honorar opkrævet af medlemmerne af forbundet.

Det fremgår af sagen, at A er en forening, der driver

fagforeningsvirksomhed samt administration af den tilknyttede

arbejdsløshedskasse. Som led i fagforeningsvirksomheden

tilbyder foreningen sine medlemmer en

kollektiv gruppeulykkesforsikring. A tilvejebringer en forsikringsdækning ved

at benytte B som forsikringsgiver for den dækkede risiko.

Det fremgår af aftalen om gruppeulykkesforsikring mellem A og B,

at A er forsikringstager, B forsikringsgiver og de forsikrede er gruppen af

medlemmer af A. Optagelse som gruppemedlem og forsikrede sker uden afgivelse

af

helbredsoplysninger straks ved indmeldelse i A. Enkeltmedlemmer, der ønsker

at

udtræde af forsikringen skal meddele dette til A med mindst 1 måneds varsel.

Fra de forsikrede medlemmer opkræver A et vederlag på 23,00 kr.

pr. medlem pr. måned. A’s månedlige præmie til B er aftalt til 21,95 kr.

pr.

medlem.

Af Administrationsaftale mellem A og B om

gruppeulykkesforsikring fremgår følgende:

”Udgifter til orientering om ulykkesforsikringen herunder

brochurer, forsikringsbevis, forsikringsbetingelser, udmeldelseserklæring,

Læs alt

skadesanmeldelser, helbredserklæringer og begunstigelseserklæringer afholdes

af

A.

Udarbejdelse af ovennævnte sker i samråd med B.

Med virkning fra 1. oktober 1990 er det aftalt, at A modregner 2

% af de månedlige præmieindbetalinger til dækning af sin del af

administrationen.

Udgifter til orientering om ændringer i forsikringsbetingelser

samt bevis i forbindelse med ny aftale påføres ordningen og fragår i

forbindelse med beregning af eventuel bonus, jf. afsnit 7.

Til og afmelding

A registrerer til- og afmelding af medlemmer.

B modtager hver måned fra A en opgørelse over til- og afgange

(magnetbånd) med CPR-nr., navn og adresse samt jobstatus på medlemmerne.

Derudover indeholder båndet oplysning om indmeldelsesdato,

udmeldelsesdato og årsag til udmeldelsen.

Præmier

Præmien betales månedsvis forud og beregnes udfra aktuelt

tilmeldte medlemmer ved årets begyndelse.

A meddeler hver måned antallet af omfattede personer.

Sammen med første præmiebetaling i det nye år, vil der fremkomme

reguleringspræmie udfra aktuelt tilmeldte personer i de enkelt måneder.

Anmeldelse af skader.

Tilskadekomne rekvirerer anmeldelsesskema hos A eller A’s

afdelinger. A påfører den tilskadekomnes navn- adresse – cpr.nr. –

skadedato

samt attesterer medlemskab af forsikringen.

Anmeldelse udfyldes af den tilskadekomne og videresendes af

denne til B.

Er der tale om tandskade, sender B efter at have modtaget

anmeldelsen, et tandskema direkte til tandlægen eller A-medlemmet.

B behandler skadesagen. Evt. yderligere oplysninger såsom

attester m.m. rekvireres direkte fra tilskadekomne eller lægelige

institutioner.

Begunstigelseserklæring

Erklæring rekvireres i forbundet eller den lokale afdeling. B

noterer begunstigelsen og returnerer bekræftet kopi til den forsikrede.

Helbredserklæring

Skal benyttes for personer, der ikke har ønsket at være omfattet

af ordningen, og som senere måtte ønske optagelse jf. aftalens § 1, stk.

3.”

Det fremgår af sagen, at A i forbindelse med

gruppeulykkesforsikringen varetager følgende opgaver:

Policeadministration:

Registrering af nytegning og ændrede policer med heraf afledte

opgaver. Varsling af vilkårsændringer. Tegning af forsikring.

Kundebetjening/rådgivning.

Skadesadministration:

Udsendelse af skadesanmeldelser. Vejledning vedrørende

ankebehandling af skader, men ikke skadesbehandling.

Økonomifunktion:

Bogføring og afstemning af præmieindbetaling. Opkrævning af

præmier. Rykning for præmier.

Salgs- og marketingsfunktion:

Udsendelse af forsikringsmateriale. Udarbejdelse af salgs- og

informationsmateriale (betales af A og udarbejdes af B).

A har i perioden fra 1997 til 2000 bogført nettoindtægterne

(præmien fra medlemmerne med fradrag af præmien til B) fra

gruppeulykkesforsikringen under to konti. De samlede beløb udgør følgende:

19975.205.970 kr.

19983.714.443 kr.

19994.650.148 kr.

20004.708.612 kr.

A tilbyder endvidere sine medlemmer at tegne individuelle

forsikringer hos B. I den forbindelse har B og A indgået aftale om tegning af

individuelle forbundsforsikringer. Af aftalen fremgår følgende:

”§ 1.

Ikrafttrædelse

Med virkning fra den 1. januar 1997 er der mellem forbundet og B

forsikring indgået aftale om at forbundets kontingentbetalende medlemmer, der

samtidig er forsikret under forbundets kollektive ulykkesforsikring, har ret

til at tegne følgende forsikringer på B’s til enhver tid gældende

præmier og

betingelser:

Forbunds-familieulykkesforsikring

Forbunds-familieforsikring

Medlemmer, der har tegnet Forbunds-familieforsikring, kan

endvidere, på B’s til enhver tid gældende præmier og betingelser, tegne:

Forbunds-villaforsikring

( )

§ 5.

Markedsføring

Begge parter forpligter sig til, i samarbejde aktivt at medvirke

til markedsføring af forbundets forsikringer, så længe denne aftale er i

kraft.

B forpligter sig til at udarbejde generel informationsmateriale

om forsikringerne i samarbejde med forbundet, herunder også meddelelser om

ajourføringer og ændringer.

Forbundet forpligter sig til at betale for trykning og

udsendelse af informationsfolder samt tegningsmateriale vedrørende forbundets

forsikringstilbud.

Forbundet forpligter sig endvidere til, at informationsfolder og

tegningsmateriale er tilgængeligt på forbundets foreningskontorer i landet

samt

til rådighed i informationsvirksomhed overfor medlemmerne.

B forpligter sig til, generelt, at medtage forbundsforsikringer

i sin løbende markedsføring.

Endvidere forpligter B sig til at deltage i

informationsvirksomhed efter aftale med forbundet, samt at placere foldere og

tegningsmateriale på alle selskabets kontorer landet over.

Parterne forpligter sig til hvert år at udarbejde en

markedsføringsplan over markedsføringstiltag af forskellig karakter, der kan

supplere de forpligtelser, der er nævnt separat for parterne. Udgifterne

hertil, der ligger udover de udgifter som parterne har forpligtet sig til i

denne aftale, fordeles efter forhandling.

§ 6.

Koordinationsudvalg

Ved ikrafttræden af nærværende aftale nedsættes et

koordinationsudvalg, bestående af repræsentanter fra de forbund, der har

indgået aftale med B om tegning af individuelle medlemsforsikringer.

Koordinationsudvalget er det forum hvor parterne diskuterer og

træffer beslutninger om aftalens forløb, således at der for begge parter

opnås

den optimale effekt og udnyttelse af aftalen.

Koordinationsudvalget mødes minimum 1 gang årligt, hvor der

gøres status på resultater.

Indkaldelse til møderne og udarbejdelse af dagsorden, påhviler

B.

En konkret vurdering af præmie og skadesforløb, skal indeholdes

som et fast punkt på dagsordenen.

Ændring af præmie og forsikringsbetingelser forelægges

koordinationsudvalget.

§ 7.

Fælles skadenævn

Forbundet og B nedsætter et fælles skadenævn til behandling af

eventuelle klager fra enkeltmedlemmer.

Skadenævnet består af en repræsentant fra hver af parterne, samt

en uvildig opmand.

På forbunds-familieulykkesforsikringen tager skadenævnet sig

ikke af klager af lægelig art. Disse afgøres i Arbejdsskadestyrelsen.

Forbundets medlemmer kan endvidere anvende skadenævnet til en

uvildig vurdering af en varslet sanering.

§ 8.

Opsigelse

Denne aftale er gyldig så længe forbundets kollektive

ulykkesforsikring er i kraft, men kan af hver af parterne opsiges med 6

måneders varsel til en 1. januar.”

Til aftalen om tegning af individuelle forbundsforsikringer er

der udarbejdet en tillægsaftale mellem A og B. Af aftalen fremgår følgende:

”

Udgifter til medlemsorientering og salgsarbejde:

Udgifter til udarbejdelse af markedsføringsmateriale,

medlemspleje og salgsaktiviteter, gennemført af A’s

forsikringssekretariat,

afholdes af A.

Til dækning af disse udgifter, modtager A en omkostningsrefusion

på 2 % af den samlede præmieindtægt på A-familieforsikringen.

Beløbet afregnes hvert år inden udgangen af juni måned, på

baggrund af det foregående års præmieindtægt.

Omkostningsrefusion på forbunds-villaforsikringen:

Med henblik på tegning af B’s almindelige individuelle

privatforsikringer til medlemmer af A og tegning af erhvervsforsikringer til

selvstændige A-medlemmer, gennemføres en uddannelsesplan for ansatte i

A’s

forsikringssekretariat.

Uddannelsesplanen gennemføres i såvel produkter som i B’s

overførselssystem, der anvendes ved tegning af forsikringer.

Uddannelsesplanen

fastsættes i samarbejde med A primo januar 1999.

De ansatte i A’s forsikringssekretariat kan herefter udover

forbundsforsikringerne tegne følgende af B’s individuelle forsikringer:

Fritidshusforsikring

Familieforsikring til efterlønsmodtagere og pensionister over 60

år (P60)

Bilforsikring

Helkunde-gruppelivsforsikring

Hundeforsikring

Knallertforsikring

Forsikring til kolonihavehus

Erhvervsforsikringer til selvstændige.

Til dækning af A’s omkostninger ved tegning af de nævnte

forsikringer, modtager A en omkostningsrefusion efter følgende regler:

Såfremt det samlede årlige salg gennem A’s

forsikringssekretariat på:

forbunds-familieforsikringen,

forbunds-villaforsikringen,

B’s øvrige almindelige individuelle privatforsikringer (ikke

forbundsforsikringer)

erhvervsforsikringer til selvstændige

overstiger 2.000.000 kr. i et kalenderår, modtager A en

omkostningsrefusion på 3 % af den indtjente præmie på A’s

forbunds-villaforsikring, dog undtaget portefølje indtegnet via bank og

eventuelt øvrige eksterne samarbejdspartnere.

Såfremt det årlige salg på de nævnte forsikringer i et

kalenderår er under 2.000.000 kr. falder omkostningsrefusionen

forholdsmæssigt.

( )”

Det fremgår af sagen, at A i forbindelse med de individuelle

forsikringer varetager følgende opgaver:

Policeadministration

:

Registrering af nytegning og ændrede policer med heraf afledte

opgaver. Udarbejdelse af forsikringstilbud. Tegning af forsikring.

Kundebetjening/rådgivning.

Skadesadministration:

Udsendelse af skadesanmeldelser. Vejledning vedrørende

ankebehandling af skader, men ikke skadesbehandling.

Salgs- og marketingsfunktion:

Udsendelse af forsikringsmateriale. Udarbejdelse af

salgsmateriale (betales af forbundet og udarbejdes af forsikringen).

Omkostningsrefusionen vedrørende familieforsikringen er af told-

og skatteregionen opgjort til henholdsvis 441.710 kr. i 1997, 625.719 kr. i

1998, 683.156 kr. i 1999 og 646.117 kr. i 2000. Og omkostningsrefusionen

vedrørende villaforsikringen til 50.000 kr. i 1997, 55.753 kr. i 1998, 0 kr.

i

1999 og 63.882 kr. i 2000.

Det fremgår imidlertid af forsikringsselskabets meddelelse af

29. juni 2000 til forbundet om omkostningsrefusionen, at den i 1999 for

familieforsikringen udgjorde 646.117 kr. og for villaforsikringen udgjorde

63.882 kr.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse fundet,

at forbundet i forbindelse med administrationen af

forbunds-gruppeulykkesforsikringen og de individuelle familieforsikringer

fremover er momspligtig vedr. forsikringsadministration samt for perioden fra

1. januar 1997 til 31. december 2000 er pligtig at svare moms med 5.184.940

kr.

svarende til 25 pct. af det af forsikringsselskabet refunderede beløb på 2

pct.

af præmiesummen og det af A-medlemmerne månedligt opkrævede beløb på 1,05 kr.

pr. medlem (23 kr. – 21,95 kr).

Told- og skatteregionen har som begrundelse anført, at forbundet

har modtaget honorarer fra forsikringsselskabet i forbindelse med

administrationen af forsikringsordningerne. Honorarerne har udgjort 2 pct. af

præmien for gruppeulykkesforsikringen og præmieindtægten på

A-familieforsikringen. Endvidere har forbundet modtaget et honorar fra

A-medlemmerne til dækning af forbundsomkostningerne ved

gruppeulykkesforsikringen på 1,05 kr. pr. medlem pr. måned svarende til

differencen mellem det af medlemmerne opkrævede månedlige forsikringsbidrag

og

den til forsikringsselskabet betalte præmiesum.

Told- og skatteregionen har videre anført, at de modtagne

administrationshonorarer ikke kan betragtes som omfattet af momslovens § 13,

stk. 1, nr. 10, 1. led. Endvidere kan de ikke betragtes som

mægler/formidlingsprovision omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, 2.

led, idet honorarerne i overvejende grad består af vederlag for

administrative

ydelser. Told- og skatteregionen har henvist til, at det af Momsvejledningen

2000, D.11.10, under afsnittet om forsikringsmæglere, fremgår, at skades- og

policeadministration, dvs. registrering, beregning, opkrævning, bogføring mv.

mod vederlag er momspligtigt.

Regionen har dog fundet, at honoraret modtaget for

villaforsikringen er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, 2. led, da

honoraret har karakter af en tegningsprovision, og kan udskilles fra det

øvrige

administrationshonorar.

Told- og skatteregionen har ved afgørelsen lagt til grund:

at forbundet har udført almindeligt forekommende administrative

ydelser som underleverandør til forsikringsselskabet.

at administrationsydelsen er af samme karakter som beskrevet i

Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1996.118, samt i Landsskatterettens

kendelse offentliggjort i TfS 2001.134/SKM 2001.25.LSR.

at der ikke er tale om forsikringstransaktioner, hverken som

forsikringsvirksomhed eller mægler/formidler i lovens forstand.

Endelig har told- og skatteregionen henvist til, at

Landsskatteretten i TfS 2001.253/SKM 2001.149 fandt, at der skulle beregnes

moms med 25 pct. af et faktureret beløb, da det mellem sælger og køber var

forudsat, at beløbet ikke indeholdt moms.

Fagforbundets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at forbundet ikke er pligtig at betale det opkrævede momsbeløb.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført, at det

opkrævede månedlige vederlag på 23,00 kr. pr. medlem, herunder de 1,05 kr.

pr.

medlem, udelukkende udgør vederlag for de udførte forsikringstransaktioner,

og

er omfattet af artikel 13, punkt B, litra a i 6. momsdirektiv, samt

momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 10.

Repræsentanten har anført, at forbundet i den omhandlede periode

fra 1997 og frem udelukkende har udført momsfritagne

forsikringstransaktioner,

når foreningen i forbindelse med en kollektiv gruppeulykkesforsikring med sig

selv som forsikringstager og medlemmerne af forbundet som forsikrede

tilvejebringer

en forsikringsdækning ved at benytte forsikringsselskabet B som

forsikringsgiver, som påtager sig den dækkede risiko. Af Momsvejledningen

2001,

afsnit D.11.10, fremgår ligeledes med henvisning

til sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd.,

at en afgiftspligtig person, der ikke er forsikringsgiver, udfører en

forsikringstransaktion, når han i forbindelse med en kollektiv forsikring med

ham som forsikringstager og sine kunder som forsikrede tilvejebringer en

forsikringsdækning ved at benytte en forsikringsgiver, som påtager sig den

dækkede risiko. Endvidere fremgår, at EF-domstolen fandt, at medlemsstaterne

ikke kan begrænse omfanget af fritagelsen for forsikringsvirksomhed således,

at

den kun finder anvendelse på ydelser, der leveres af personer, der i henhold

til national ret har tilladelse til at virke som forsikringsgivere.

Repræsentanten har anført, at A’s samlede månedlige vederlag på

23,00 kr. pr. medlem, herunder de 1,05 kr. pr. medlem, der regnskabsteknisk

er

fordelt og indtægtsført på dets egen konto, må anses udelukkende som vederlag

for de udførte forsikringstransaktioner for medlemmerne. Den af forbundet

leverede ydelse udgør ikke en selvstændig hovedydelse til medlemmerne, men

udgør derimod en sekundær ydelse, der momsmæssigt er stillet som selve

hovedydelsen, nemlig den momsfri forsikringstransaktion. Efter EU praksis er

en

ydelse nemlig sekundær i forhold til en hovedydelse, når den for kunderne

ikke

udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte tjenesteyderens

hovedydelser på de bedst mulige betingelser. Det enkelte A-medlem anser

nemlig

de 23 kr. pr. måned som det beløb han eller hun skal betale i præmie for den

pågældende gruppeulykkesforsikring. Repræsentanten har i den forbindelse

henvist til at det af Momsvejledningen 2001, afsnit D.2.3, der omtaler sag

C-349/96, Card Protection Plan Ltd., fremgår, at man ved sammensatte ydelser

skal se på, om det drejer sig om flere sammensatte ydelser eller om det

drejer

sig om en hovedydelse med sekundære transaktioner. Drejer det sig om

hovedydelser følger de andre transaktioner momsreglerne for hovedydelsen. Det

gælder både momspligtige og momsfritagne ydelser. En ydelse, der i økonomisk

henseende er en enkelt ydelse, må ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre

momssystemets sammenhæng. Det må derfor undersøges, hvad der særligt

karakteriserer den pågældende transaktion, herunder om den afgiftspligtige

person leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. En

ydelse

skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for

kunderne

udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte tjenesteyderens

hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Det forhold at der kun faktureres

en enkelt pris har ikke afgørende betydning, men kan konkret tale for, at der

foreligger

en enkelt ydelse.

Repræsentanten har endelig anført, at forbundet vedrørende

aftalen om tegning af individuelle forsikringer er omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, idet A ikke

udfører

skades- og policeadministrationen, herunder opkrævning af præmier og

bogføring

m.v., men udarbejder tilbud og registrerer nytegning. Den af A udførte

salgsaktivitet kan således henføres til formidling af forsikringer og ikke

administration af allerede tegnede forsikringer. Den omstændighed, at

provisionen herfor blev udbetalt med udgangspunkt i årets samlede

præmieindtægt

kan ikke ændre herpå.

Endvidere har repræsentanten anført, at A’s såkaldte modregning

på 2 pct. af de månedlige præmiebetalinger ikke udgør en leverance mod

vederlag

efter momslovens § 4, stk. 1, men derimod falder udenfor momslovens

anvendelsesområde, idet A ikke præsterer ydelser som underleverandør til B.

Det

afgørende for pligten til at betale moms er, at der rent faktisk leveres en

tjenesteydelse mod vederlag. Henset til det samlede aftalekompleks vedrørende

både aftalen om gruppeulykkesforsikringen og tillægsaftalen er der ikke tale

om, at A leverer nogen administrativ tjenesteydelse til B mod vederlag.

Derimod

modtager B som følge af aftalerne blot vedvarende et mindre vederlag for de

leverede forsikringsydelser, der skyldes, at A som forsikringstager selv skal

afholde en række udgifter i forbindelse med udførelsen af egne

forsikringstransaktioner overfor medlemmerne.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at den påklagede

afgørelse stadfæstes. Styrelsen har herved henvist til, at A har indtaget en

stilling som underleverandør af administrationsydelser til B. De ydelser, som

A

modtager vederlag for vedrører alene administration og markedsføring.

Vederlaget vedrører ikke formidling af forsikring.

Landsskatteretten skal

udtale:

Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og

ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, fritager følgende varer og

ydelser for afgift:

”Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i

forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og

–formidlere.”

Landsskatteretten finder, at fagforbundet A i forbindelse med

gruppeulykkesforsikringen leverer sine medlemmer en forsikringsydelse, der er

momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 10, 1. led. Retten har

herved lagt vægt på, at forbundet med sig selv som forsikringstager og sine

medlemmer som forsikrede har tilvejebragt en kollektiv forsikringsdækning ved

at benytte forsikringsselskabet B som forsikringsgiver for den dækkede

risiko,

jf. sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd. Retten finder således ikke, at

forbundet er momspligtig af nogen del af den af A-medlemmerne opkrævede

betaling for gruppeulykkesforsikringen. Denne betaling må således anses som

A’s

vederlag for at stille denne forsikring til rådighed for medlemmerne.

Landsskatteretten finder endvidere, at A ikke er momspligtig af

den overfor B modregnede del af den betalte præmie for

gruppeulykkesforsikringen.

Retten har herved lagt vægt på, at A ikke kan antages at levere

administrationsydelser mod vederlag til B, jf. momslovens § 4, stk. 1, men

derimod selv forestår en del af den forsikringstransaktion, A leverer sine

medlemmer. A’s præmieudgift til B må således anses at være den aftalte

præmie

med fradrag af 2 pct.

Landsskatteretten finder endelig, at forbundet i relation til de

individuelle forsikringer må anses som omfattet af momslovens § 13, stk. 1,

nr.

10, 2. led, idet forbundet foretager den faktiske formidling af de omhandlede

forsikringer. De konkret udførte opgaver må derfor anses som tjenesteydelser

i

forbindelse med forsikringstransaktioner.

Landsskatteretten giver således fagforbundet A medhold i den

nedlagte påstand.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter