Spring til indhold

Retsinformation

Udlån, løbetid, ydelsesnedsættelse. (* 1)

KEN nr 60445 af 21/08/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udlån, løbetid, ydelsesnedsættelse. (* 1)

Kendelse af 21. august 1992 i sag nr. 23/1992 (udlån, løbetid,

ydelsesnedsættelse).

I april 1981 ydede pengeinstituttet P klageren K et lån på 75.000 kr.

Lånet forrentedes med p.t. 18% og skulle afvikles med en månedlig ydelse på

1.350 kr.; løbetiden var angivet til ca. 10 år. Ifølge lånedokumentet

forbeholdt P sig ret til ved renteændringer at ændre ydelsen tilsvarende.

Af årlige kontooversigter fremgik lånets afvikling således:

31. dec. restgæld bet. ydelser rentesats

1982 71.337,51 15.670,44 18,5

1983 70.222,35 12.720,- 15,5-18,5

1984 68.401,89 12.480,- 15,5-16

1985 66.585,01 11.940,- 14-16

1986 65.419,40 9.780,- 13,5-14

1987 64.236,84 10.410,- 13,5-14,5

1988 62.725,08 10.680,- 14,5-15

1989 60.712,09 10.680,- 16

1990 59.070,66 10.680,- 14,75-15,75

1991 56.921,53 10.680,- 15,308-16,144

P oplyste under sagens behandling, at det ikke var muligt at se, på

hvilket grundlag ydelsesændringerne var baseret, men at der formentlig enten

var tale om aftalte ændringer af ydelsen eller ydelsesfritagelse i en

periode. K oplyste, at der hverken var aftalt ydelsesændringer eller givet

henstand. P udarbejdede en oversigt over lånets afvikling, som den ville have

været med en uændret rente på 18,5% og en månedlig ydelse på 1.350 kr. Heraf

fremgik, at lånet ville have været afviklet den 30. november 1991.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at

anerkende, at lånet skulle anses for indfriet.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Med stemmerne 3-2 tog Ankenævnet K's påstand delvis til følge.

Læs alt

Ankenævnets bemærkninger var således:

3 medlemmer udtalte:

»Vi lægger til grund, at der ikke har været tale om fritagelse for

eller henstand med ydelser, at nedsættelserne af den månedlige ydelse er

foretaget af P på egen hånd, og at der af P er begået en fejl, som har

bevirket, at ydelserne er blevet nedsat væsentligt mere, end

rentenedsættelserne kunne begrunde. Vi lægger endvidere til grund, at K i en

periode har været i god tro med hensyn til, at ydelsesnedsættelserne alene

var begrundet i rentenedsættelser, og at løbetiden på ca. 10 år derfor ville

blive fastholdt. Vi finder imidlertid, at K i hvert fald ved modtagelsen af

kontooversigten pr. 31. december 1986, hvoraf det fremgik, at den årlige

ydelse selv uden rentetilskrivning ikke ville være tilstrækkelig til at

afvikle restgælden senest i 1991, burde have indset, at der var begået en

fejl i forbindelse med ydelsesnedsættelserne. For så vidt angår tiden

herefter bør K derfor ikke kunne påberåbe sig konsekvenserne af den begåede

fejl, og K's påstand om, at lånet skal anses for fuldt indfriet, kan derfor

ikke tages til følge. Vi finder derimod, at K bør stilles, som om gælden

havde været afviklet korrekt i tiden frem til den 31. december 1986. Af den

udarbejdede oversigt over afviklingsforløbet ved en uændret rente på 18,5%

p.a. og en uændret månedlig ydelse på 1.350 kr. fremgår, at restgælden pr.

denne dato ville have udgjort 51.999,25 kr. vi finder derfor, at lånets

restgæld pr. 31. december 1986 bør nedsættes til dette beløb, således at P

skal omberegne den aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed.«

2 medlemmer udtalte:

»Oplysningen i lånedokumentet om en løbetid på ca. 10 år forudsatte,

at den i dokumentet nævnte rentesats og månedsydelse var den samme i hele

lånets løbetid. Denne forudsætning måtte stå klart for K.

Da renten var variabel, og da P ikke havde forpligtet sig til at regulere

ydelsen i tilfælde af renteændringer, måtte det ligeledes stå klart for K, at

P i sin administration af lånet ikke var bundet til at fastholde den anførte

løbetid.

Såfremt det var en væsentlig forudsætning for K at afvikle lånet på ca. 10

år, måtte det herefter påhvile denne at gøre P opmærksom herpå, enten ved

lånets etablering eller i forbindelse med de stedfundne reguleringer af såvel

rente som ydelse.

Da K ikke har tilkendegivet en sådan forudsætning, ej heller omkring

midten af firserne, hvor det var åbenbart, at ydelsen ikke kunne afvikle

lånet senest i 1991, finder vi, at han har accepteret den afvikling af lånet,

som løbende har fundet sted.

Endvidere finder vi ikke, at K har lidt tab, der berettiger en

nedskrivning af lånets nuværende restgæld.

Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge, hverken helt

eller delvis.«

P har i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11, stk. 2 meddelt, at P ikke

ønsker at være bundet af kendelsen.

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets

årsberetning for 1992.

Lignende dokumenter