Udlån, løbetid, ydelsesnedsættelse. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udlån, løbetid, ydelsesnedsættelse. (* 1)
Kendelse af 21. august 1992 i sag nr. 23/1992 (udlån, løbetid,
ydelsesnedsættelse).
I april 1981 ydede pengeinstituttet P klageren K et lån på 75.000 kr.
Lånet forrentedes med p.t. 18% og skulle afvikles med en månedlig ydelse på
1.350 kr.; løbetiden var angivet til ca. 10 år. Ifølge lånedokumentet
forbeholdt P sig ret til ved renteændringer at ændre ydelsen tilsvarende.
Af årlige kontooversigter fremgik lånets afvikling således:
31. dec. restgæld bet. ydelser rentesats
1982 71.337,51 15.670,44 18,5
1983 70.222,35 12.720,- 15,5-18,5
1984 68.401,89 12.480,- 15,5-16
1985 66.585,01 11.940,- 14-16
1986 65.419,40 9.780,- 13,5-14
1987 64.236,84 10.410,- 13,5-14,5
1988 62.725,08 10.680,- 14,5-15
1989 60.712,09 10.680,- 16
1990 59.070,66 10.680,- 14,75-15,75
1991 56.921,53 10.680,- 15,308-16,144
P oplyste under sagens behandling, at det ikke var muligt at se, på
hvilket grundlag ydelsesændringerne var baseret, men at der formentlig enten
var tale om aftalte ændringer af ydelsen eller ydelsesfritagelse i en
periode. K oplyste, at der hverken var aftalt ydelsesændringer eller givet
henstand. P udarbejdede en oversigt over lånets afvikling, som den ville have
været med en uændret rente på 18,5% og en månedlig ydelse på 1.350 kr. Heraf
fremgik, at lånet ville have været afviklet den 30. november 1991.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at
anerkende, at lånet skulle anses for indfriet.
P nedlagde påstand om frifindelse.
Med stemmerne 3-2 tog Ankenævnet K's påstand delvis til følge.
Læs alt
Ankenævnets bemærkninger var således:
3 medlemmer udtalte:
»Vi lægger til grund, at der ikke har været tale om fritagelse for
eller henstand med ydelser, at nedsættelserne af den månedlige ydelse er
foretaget af P på egen hånd, og at der af P er begået en fejl, som har
bevirket, at ydelserne er blevet nedsat væsentligt mere, end
rentenedsættelserne kunne begrunde. Vi lægger endvidere til grund, at K i en
periode har været i god tro med hensyn til, at ydelsesnedsættelserne alene
var begrundet i rentenedsættelser, og at løbetiden på ca. 10 år derfor ville
blive fastholdt. Vi finder imidlertid, at K i hvert fald ved modtagelsen af
kontooversigten pr. 31. december 1986, hvoraf det fremgik, at den årlige
ydelse selv uden rentetilskrivning ikke ville være tilstrækkelig til at
afvikle restgælden senest i 1991, burde have indset, at der var begået en
fejl i forbindelse med ydelsesnedsættelserne. For så vidt angår tiden
herefter bør K derfor ikke kunne påberåbe sig konsekvenserne af den begåede
fejl, og K's påstand om, at lånet skal anses for fuldt indfriet, kan derfor
ikke tages til følge. Vi finder derimod, at K bør stilles, som om gælden
havde været afviklet korrekt i tiden frem til den 31. december 1986. Af den
udarbejdede oversigt over afviklingsforløbet ved en uændret rente på 18,5%
p.a. og en uændret månedlig ydelse på 1.350 kr. fremgår, at restgælden pr.
denne dato ville have udgjort 51.999,25 kr. vi finder derfor, at lånets
restgæld pr. 31. december 1986 bør nedsættes til dette beløb, således at P
skal omberegne den aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed.«
2 medlemmer udtalte:
»Oplysningen i lånedokumentet om en løbetid på ca. 10 år forudsatte,
at den i dokumentet nævnte rentesats og månedsydelse var den samme i hele
lånets løbetid. Denne forudsætning måtte stå klart for K.
Da renten var variabel, og da P ikke havde forpligtet sig til at regulere
ydelsen i tilfælde af renteændringer, måtte det ligeledes stå klart for K, at
P i sin administration af lånet ikke var bundet til at fastholde den anførte
løbetid.
Såfremt det var en væsentlig forudsætning for K at afvikle lånet på ca. 10
år, måtte det herefter påhvile denne at gøre P opmærksom herpå, enten ved
lånets etablering eller i forbindelse med de stedfundne reguleringer af såvel
rente som ydelse.
Da K ikke har tilkendegivet en sådan forudsætning, ej heller omkring
midten af firserne, hvor det var åbenbart, at ydelsen ikke kunne afvikle
lånet senest i 1991, finder vi, at han har accepteret den afvikling af lånet,
som løbende har fundet sted.
Endvidere finder vi ikke, at K har lidt tab, der berettiger en
nedskrivning af lånets nuværende restgæld.
Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge, hverken helt
eller delvis.«
P har i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11, stk. 2 meddelt, at P ikke
ønsker at være bundet af kendelsen.
Officielle noter
(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets
årsberetning for 1992.
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt bank har været berettiget til at opkræve negative renter af privatkunders indestående på forskellige indlånskonti og om gyldigheden af banks prisændringsvilkår og rentetilskrivningsvilkår, herunder om disse vilkår er/har været i overensstemmelse med god skik for finansielle virksomheder Domsdatabasen · 1. september 2025
- Selskab påbudt at inddrive et lån ydet i strid med selskabslovens regler om selvfinansiering (verserende retssag) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. marts 2020
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/3 af 30. september 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for oplysningskrav vedrørende strukturerede finansielle instrumenter (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 30. september 2014
- Udlån, rente. Det finansielle ankenævn · 19. september 1994
- Udlån, løbetid, renteændring. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 19. december 2012 om statsstøtte SA 26374 (C 49/08) (ex N 402/08) som Polen har ydet til PZL Dębica S.A. (meddelt under nummer C(2012) 9464) (Kun den polske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2013/294/EU) EU-lovgivning · 19. december 2012