Spring til indhold

Retsinformation

Valutaveksling, afvisning, bevis. (* 1)

KEN nr 60441 af 15/06/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Valutaveksling, afvisning, bevis. (* 1)

Kendelse af 15. juni 1992 i sag 626/1991 (Valuta, veksling. Afvisning,

bevis).

Klageren K omvekslede den 11. december 1991 valuta i en afdeling af

pengeinstituttet P. Ifølge kvittering udstedt af P omvekslede K 920 NLG til

3.128,38 kr. Samme dag tilskrev P K om, at P havde debiteret K's konto for

2.076,22 kr., da »vi har desværre købt de FF som De solgte til os den

11.12.1991 forkert«. Samtidig fremsendtes ny kvittering, hvoraf fremgik,

at den omvekslede valuta var 920 FF, der var omvekslet til 1.025,16 kr.

K protesterede overfor P, som herefter anmodede K om et møde, idet P

samtidig oplyste, at K's mor havde oplyst, at K havde været i besiddelse af

både FF og NLG, og at den ene valuta var omvekslet i en anden af P's

afdelinger. K afslog at deltage i et møde og meddelte P, at hun anså det for

uvedkommende, hvilke valutaer hun i øvrigt havde været i besiddelse af, og

hvor disse var omvekslet.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at

tilbageføre det debiterede beløb på 2.076,22 kr. samt renter.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet afviste at behandle klagen med følgende bemærkninger:

»P's afdeling har den 11. december 1991 udstedt en kvittering til K,

ifølge hvilken hun har indleveret 920 NLG til omveksling. Det påhviler

herefter P at godtgøre, at K faktisk har indleveret 920 FF. Dette findes ikke

godtgjort alene ved P's oplysning om, at dette fremgår af interne noteringer

og af afstemningen af valutabeholdningerne. På den anden side må det

bevismæssigt komme K til skade, at hun har afvist at kommentere oplysningen

om, at hun var i besiddelse af såvel NLG som FF, og at hun har fået omvekslet

den ene af disse valutaer i en anden af indklagedes afdelinger. Ankenævnet

finder på denne baggrund, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en

bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan

finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene.

Læs alt

Officielle noter

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets

årsberetning for 1992.

Lignende dokumenter