Spring til indhold

Retsinformation

Omhu ved værdiansættelsen af 3 aktivposter i et årsregnskab

KEN nr 60369 af 16/05/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Omhu ved værdiansættelsen af 3 aktivposter i et

årsregnskab

Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.

År 1994, den 16. maj 1994 blev der i sagen 90-25.363 - statsautoriseret

revisor Rud Torben Christiansen afsagt sålydende

K E N D E L S E

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelse med bilag af 8. maj 1990

anmodet Revisornævnet om i medfør af § 19 i lovbekendtgørelse nr. 56 af 19.

januar 1989 om statsautoriserede revisorer at tage stilling til, om

statsautoriseret revisor Rud Torben Christiansen ved sin revision af

årsregnskabet for 1985 for Dan Arms A/S har overtrådt lovens § 14, stk. 1,

jf. § 12, stk. 1.

Klagen består af tre punkter:

1. Forsknings- og udviklingsomkostninger er overført som aktiv med

1.327.145 kr, selv om der ikke er dokumentation herfor.

2. 135 haglcontainere er opført som aktiv med 242.397 kr. selvom de ikke

tilhørte selskabet.

3. Indkøb af råvarer er opført som indkøb af maskiner og opført som et

aktiv med 2.048.312 kr.

Klagen er forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af Rigsadvokaten ved

skrivelse af 16. maj 1989 med bilag.

Indklagede er født 4. februar 1952 og er beskikket som statsautoriseret

revisor 19. marts 1980. Han er partner i revisionsfirmaet Kaj Andersen,

Frederiksværk.

Det fremgår af sagen, at indklagede var revisor for selskabet Dan Arms A/S

i regnskabsårene 1983 til 1985. På selskabets generalforsamling den 30. juni

1986 blev der valgt en ny revisor.

I revisionspåtegningen på regnskabet for året 1985 anførte indklagede:

»Som generalforsamlingsvalgt revisor for Dan Arms A/S har vi

revideret selskabets årsregnskab for 1985 samt koncernregnskab for 1985 for

Læs alt

koncernen Dan Arms A/S med datterselskaber.

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og

vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen. Årsregnskabet giver efter vor

formening et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets

økonomiske stilling samt resultat pr. 31/12 1985«.

I revisionsprotokollatet har indklagede bl.a. anført følgende: »Ved

gennemgang af balancen har vi i overensstemmelse med god revisionsskik

overbevist os om de opførte aktivers tilstedeværelse, forsvarlige vurdering

samt deres tilhørsforhold til selskabet.«

Selskabet Dan Arms A/S trådte i betalingsstandsning den 11. februar 1987,

og selskabets bo blev taget under konkursbehandling af skifteretten i

Frederikssund den 29. juni 1988.

I forbindelse med den nye revisors udarbejdelse af årsregnskabet for 1986

konstateredes de tre ovennævnte forhold, som er klagepunkterne i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens klage.

I forbindelse med en politimæssig efterforskning blev der rejst sigtelse

mod selskabets tidligere administrerende direktør og mod selskabets bogholder

for i tiden frem til selskabets betalingsstandsning at have gjort sig skyldig

i bedrageri, dokumentfalsk m.v. for en række forhold, herunder for de to

forhold, der er 2. og 3. klagepunkt i denne sag.

Sagens første klagepunkt er således ikke omfattet af anklagen.

Det fremgår af anklageskriftet vedrørende 2. klagepunkt, at de tiltalte i

forbindelse med afslutningen »af regnskabet for 1985 ... for at skuffe i

retsforhold som bevis i strid med sandheden at have udfærdiget et

notat/bilag, hvoraf fremgik, at Dan Arms A/S i løbet af 1985 til leverandøren

... havde betalt overpris for haglleverancer, hvorved 135 stk.

specialcontainere til hagl af dkr. 1.995 på i alt dkr. 269.325 (inden

afskrivning), var blevet Dan Arms A/S« ejendom, og herefter urigtigt

optaget disse containere i regnskabet, hvorefter bogføringen og regnskabet

ikke gav et retvisende billede af selskabets resultat, aktiver og egenkapital

overfor selskabets revisor, bestyrelse, øvrige aktionærer og andre, idet det

ved betalingsstandsningen i selskabet den 11. februar 1987 viste sig, at

disse haglcontainere retteligt tilhørte firmaet Cervo, som har fået dem

udleveret'.

Det fremgår af anklageskriftet vedrørende 3. klagepunkt, at de tiltalte

for at skuffe i retsforhold overfor bl.a. selskabets revisor havde gjort brug

af nogle opregnede fakturaer, »som de i forening havde udfærdiget, og

hvoraf det i strid med sandheden fremgik, at der var foretaget indkøb af

maskindele til Dan Arms A/S, uagtet det rettelig drejede sig om indkøb af

råvarer, hvilke fakturaer de i oktober og november 1985 bogførte i selskabets

bogholderi, hvorefter selskabets bogholderi og regnskab ikke udviste et

retvisende billede af selskabets resultat, aktiver og egenkapital.«

Der blev endvidere rejst sigtelse mod indklagede for overtrædelse af

straffelovens § 157. I medfør af retsplejelovens § 723, stk. 1, besluttede

statsadvokaten for Sjælland den 11. april 1989 at opgive påtale i sagen.

Ved dom af 19. januar 1993 afsagt af kriminalretten i Frederikssund blev

selskabets bogholder frifundet, mens den tidligere administrerende direktør

blev straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Vedrørende 2. klagepunkt fandt retten den tiltalte direktør skyldig efter

straffelovens § 175, stk. 1 og 2 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Vedrørende 3. klagepunkt fandt retten det godtgjort, at den tiltalte

direktør var skyldig i dokumentfalsk efter straffelovens §§ 172, stk. 1, jf.

171, i overensstemmelse med anklageskriftet.

I dommen er anklagemyndighedens anbringender bl.a. citeret således:

»Anklagemyndigheden har anført, at tiltalen er rejst på grundlag af

resultatet af den revision, som statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen

har foretaget, efter at Dan Arms A/S den 9.2.1987 trådte i

betalingsstandsning. Resultatet viser, at Dan Arms allerede i slutningen af

1985 måtte betragtes som insolvent. Årsregnskabet for 1985 var forkert, fordi

de fakturaer, der er nævnt i forhold 1, og haglcontainerne i forhold 3 indgik

deri. I løbet af 1986 blev resultaterne som følge af det i de øvrige forhold

beskrevne mere og mere misvisende. Det er ud fra disse falske tal,

kreditgiverne - ikke mindst Jyske Bank - har givet lån til Dan Arms.

Kreditgiverne har ikke haft nogen reel mulighed for at afsløre de falske tal.

De blev leveret som udtræk af en EDB-maskine uden mulighed for kontrol, og

selskabets revisor har ikke ved udarbejdelse af regnskabet for 1985 haft

mulighed for at afsløre de falske tal. Kreditgiverne har kunnet benytte

tallene som dokumentation til brug for deres kreditgivning.«

» ad forhold 1 og 2:

Anklagemyndigheden har anført, at tiltalte Vasegaard har ladet udfærdige

de falske fakturaer for at efterkomme Jyske Banks ønske om at forbedre

virksomhedens egenkapital og overskud, men at dette er sket uden bankens

samtykke eller viden, og at det har stået helt klart for Vasegaard, at det

ikke var på den måde, banken ønskede at forbedre regnskabet. Rent teknisk er

regnskaberne blevet forbedret ved, at råvareindkøb er blevet ændret til

maskinindkøb med fakturaer, der har samme navn som råvareindkøbet og med de

samme beløb på en sådan måde, at det har været vanskeligt for selskabets

revisor og bestyrelse samt for Jyske Bank at opdage, at tallene var

forkerte.«

Vedrørende sagens første klagepunkt fremgår det af Rigsadvokatens

skrivelse af 16. maj 1989 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at forsknings-

og udviklingsomkostningerne er opført som aktiv »uagtet at der ikke

synes at være dokumentation herfor«.

Det fremgår af Rigspolitichefens rejseafdelings resume i sagen mod

indklagede, at indklagede vedrørende klagepunkt 2 af den administrerende

direktør havde fået oplyst, at selskabet i forbindelse med betaling for

blyhagl havde erhvervet disse haglcontainere, ligesom indklagede selv havde

set containerne på selskabets område. Endvidere fremgår det, at indklagedes

medarbejder havde kontrolleret tilstedeværelsen af det under klagepunkt 3

nævnte aktiv, og at medarbejderen har forklaret, at den administrerende

direktør udpegede de maskinkøb, der var foretaget, og at dette arbejde blev

udført ved stikprøver af mere end halvdelen af de foretagne investeringer.

Endvidere foretog medarbejderen totalkontrol af anlægskartotekskortene

sammenholdt med indkøbsfakturaerne, som lå til grund for disse anlægsaktiver.

I en erklæring 4/4 1986 til brug for en låneansøgning til

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S har indklagede

attesteret, at Dan Arms A/S i perioden 1/1 1985 - 25/3 1986 har foretaget

følgende investeringer: .......................

Syrevej 53, produktionsbygning og maskiner 4.927.507

.......................

Det er til sagen oplyst, at nævnte beløb indbefatter de »falske«

maskinkøb for 2.048.312 kr.

Under sagen har indklagedes advokat, advokat Mogens Hartz, Frederiksværk,

20. oktober 1993 afgivet redegørelse i henhold til § 8, stk.1, i

bekendtgørelsen for Revisornævnet.

Sagen er mundtligt forhandlet på nævnets møde 10. marts 1994, hvor

indklagede gav møde med sin advokat. Endvidere mødte som vidne indklagedes

tidligere medarbejder, Anders Arvai, Ole Nielsensvej 9, Hundested, der nu er

regnskabschef i Unoplast.

Indklagede har forklaret om det første klagepunkt, at selskabet var i en

ekspansiv udvikling, og at der med betydelige omkostninger til stadighed

udvikledes nye produkter, bl.a. patroner med stålhagl. Produktudviklingen fik

støtte fra Teknologisk Institut, og netop i 1985 var produktudviklingen

særlig kraftig. Indklagede måtte indrømme, at værdiansættelsen af produkt- og

forskningsudviklingen ikke skete helt i overensstemmelse med de i

International Regnskabsstandard (IAS) nr. 9 fastsatte kriterier. Der blev

således ikke foretaget registrering af de løntimer, der var brugt på

udviklingsarbejdet, og der skete ikke en løbende opgørelse af forsknings- og

udviklingsomkostningerne. Fordelingen ved årets udgang byggede på et skøn,

som han fandt forsvarligt på baggrund af sit kendskab til virksomhedens

forhold og sin tillid til selskabets ledelse. Forsknings- og

udviklingsomkostningerne er i regnskabet for 1985 opført i balancen under

»Immaterielle anlægsaktiver«.

Vedrørende sagens 2. klagepunkt har indklagede erkendt, at han ikke har

set dokumentation for købet af haglcontainere. Under en gennemgang på

virksomheden sammen med selskabets direktør oplyste denne ham imidlertid om,

at containerne var overført til anlægsaktiverne, og at de var betalt i

forbindelse med betaling af blyhaglleverancer, hvilket indklagede noterede i

sine papirer.

Vedrørende sagens 3. klagepunkt har indklagede forklaret, at

avanceforskellene i forhold til budgettet var blevet drøftet. Han fandt

ledelsens forklaringer tilfredsstillende. Grunden var blandt andet, at

selskabets jagtpatroner med stålhagl var klart bedre end andre patroner og

derfor meget efterspurgte.

Indklagedes medarbejder kunne blandt andet oplyse, at der helt sikkert

havde været forsknings- og udviklingsprocesser i virksomheden omkring

produktionen af stålhaglpatroner. De aktiverede lønudgifter var afholdt, men

vidnet sammenholdt ikke tallene med lønregnskabet, idet der, så vidt han

husker, løbende skete bogføring som udviklingsomkostninger af de timer, der

medgik hertil. Når han besøgte virksomheden, fik han altid en betryggende

forklaring på de spørgsmål, som han stillede. Den revision, han foretog, var

ikke fuldstændig, men stikprøvevis. Med hensyn til indkøbet af maskindele

havde han haft problemer med de på italiensk affattede fakturaer. På

virksomhedens kontor var der imidlertid en kontordame, der kunne italiensk,

og som oversatte fakturaerne for ham. Han havde ikke fundet grundlag for at

betvivle den forklaring, han fik om dette aktiv.

Medarbejderen oplyste også om den tætte forbindelse, der bestod mellem

selskabet og dets bankforbindelse, Jyske Bank. Banken gav aldrig over for ham

udtryk for tvivl om virksomheden.

Indklagedes advokat har i sin redegørelse til Revisornævnet blandt andet

anført:

»At de af Dan Arms direktør, Henning Vasegård, foretagne

bedragerier/forfalskninger var af en sådan karakter, at det ikke var muligt

for indklagede ved sædvanlig revisionsmæssig agtpågivenhed, det være sig at

afdække, endsige få mistanke om de begåede forhold.

.................................................

At indklagede havde sin - på daværende tidspunkt - mest betroede

medarbejder fast knyttet til virksomheden.

At indklagede udtrykkelig i revisionsprotokollaterne anførte:

»Revisionen har ikke omfattet særlige undersøgelser med henblik på

afsløring af besvigelser. Kun i sådanne tilfælde, hvor der under revisionen

konstateres unøjagtigheder, som kan give formodning om misligheder, vil

revisionen blive udvidet med henblik på opklaring af disse forhold. Vi skal

bemærke, at vi ikke er stødt på forhold, der har givet anledning til en

udvidelse af revisionen«.

At selskabet - efter indklagedes opfattelse - havde en meget aktiv og

kontrollerende bestyrelse, der bl.a. bestod af personer indsat af selskabets

bankforbindelse og med en advokat som formand.

At der - efter revisionens opfattelse - blev ført en meget tæt kontrol

samt ydet rådgivningsfunktion fra såvel bestyrelsens som bankens side i

forbindelse med selskabets ekspansive udvikling og daglige ledelse.'

Indklagedes advokat har med redegørelsen fremlagt et timeregnskab

vedrørende produktudvikling for tiden 1. april 1984 til 31. december 1984

samt andre bilag vedrørende produktudviklingen, herunder et beregningsark.

Indklagedes advokat finder, at det ved de således fremlagte bilag er

dokumenteret, at indklagede havde et vist grundlag for at aktivere

forsknings- og udviklingsomkostningerne som sket i årsregnskabet for 1985.

Sagen procederedes i overensstemmelse med svarskriftet.

Revisornævnet skal udtale:

Klagepunkt 1:

Nævnet lægger til grund, at ledelsen i Dan Arms A/S har ønsket, at

indklagede i årsregnskabet for 1985 overførte 1.327.145 kr. til balancen som

forsknings- og udviklingsomkostninger. Størrelsen af aktivposten må antages

at være fastlagt af ledelsen efter et skøn, men efter de for nævnet

foreliggende oplysninger er der ikke grund til at betvivle, at der i

virksomheden er afholdt ikke ubetydelige omkostninger blandt andet til

udvikling af et af branchens nyere produkter, jagtpatroner med stålhagl.

Selv om overførelsen af en del af virksomhedens udgifter til lønninger og

råvareindkøb fra resultatopgørelsen til balancen for at forebygge misbrug

burde være sket på grundlag af et arbejdsnotat eller tilsvarende med på

forhånd fastlagte kriterier for fordelingen, finder nævnet ikke, at

indklagedes handlemåde kan anses for en sådan fejl eller forsømmelse, at der

er grundlag for pålæg af bøde eller tildeling af en advarsel efter lov om

statsautoriserede revisorer § 19, nu § 18 a, stk. 1.

Klagepunkt 2:

Det lægges til grund, at indklagede ikke i forbindelse med udarbejdelsen

af årsregnskabet for 1985 har påset eller foretaget nærmere undersøgelse af,

om der var dokumentation for selskabets ejendomsret til haglcontainerne. Da

indklagede ved en lagergennemgang sammen med virksomhedens direktør har set

disse i selskabets besiddelse og fået en forklaring på, hvordan de var

erhvervet og betalt i form af rabatter eller lignende, finder nævnet det

imidlertid - også på grund af aktivets art og værdi i forhold til aktivmassen

i øvrigt - forsvarligt, at indklagede, der efter sin forklaring ikke i sit

hidtidige virke for selskabet havde haft anledning til at mistro ledelsen,

har medtaget posten i regnskabet som sket.

Klagepunkt 3. Nævnt lægger til grund, at selskabets bruttoavance i 1985

er højere end budgetteret, at samtlige maskindele, som af direktøren er

angivet indkøbt ved de falske fakturaer for et samlet beløb af over 2 mio.

kr., figurerer i anlægskartoteket på et enkelt blad under betegnelsen

»patronmaskiner«, og at indklagede i april 1986 til brug for en

låneansøgning til Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

attesterede rigtigheden af selskabets maskinkøb i 1985 - med den nævnte

betydelige enkeltpost - uden at have søgt dette nærmere verificeret, idet han

alene henholdt sig til den af hans assistent foretagne stikprøvekontrol af

driftsmidlernes tilstedeværelse. Efter nævnets opfattelse burde disse forhold

have givet indklagede anledning til særlig agtpågivenhed.

Da der imidlertid ikke er grundlag for at fastslå, at indklagede ved en

nærmere undersøgelse, omfattende en udspørgen af selskabets direktør, ville

have været i stand til at afsløre falsknerierne, jf. det af

anklagemyndigheden i straffesagen mod direktøren anførte, og da det oplyste

om virksomhedens ekspansion netop i 1985 kan have gjort indklagedes manglende

iagttagelse af, at der forelå noget usædvanligt, forståelig, finder nævnet

ikke med fornøden sikkerhed at kunne fastslå, at indklagede vedrørende dette

klagepunkt har handlet på en måde, som bør pålægges en sanktion efter loven

om statsautoriserede revisorer § 19, nu § 18 a.

Som følge af det anførte må indklagede i det hele frifindes fra klagerne.

Thi bestemmes:

Statsautoriseret revisor Rud Torben Christiansen frifindes.

Henning Kjær

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Revisornævnet, den 16. maj 1994.

Winkler Kromann,

sekr.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter