Spring til indhold

Retsinformation

Samregistrering af fire mønstre nægtet.

KEN nr 60301 af 24/09/1984Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Samregistrering af fire mønstre nægtet.

År 1984, den 24. september afsagde mønsterankenævnet (Beyer,

Grønning-Nielsen, Vedel-Rieper)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. M 1/82: Klage fra

Albert Hauser,

Tørring,

v/patentingeniør K. Skøtt-Jensen

over

direktoratet for patent- og varemærkevæsenets afgørelse af 16. november

1981 af mønsteransøgning nr. MA 730/80.

Den 15. september 1980 indgav klageren en ansøgning om registrering af

mønstre for legeredskaber til børn a) løbehjul, b) barnetricykel, d)

legecykel med sidevogn, e) barnego-cart, f) byggesæt til legeredskabet.

I skrivelse af 23. december 1980 udtalte direktoratet for patent- og

varemærkevæsenet bl.a.:

»I denne anledning skal det meddeles, at mønstrene betegnet »b,

c, e« og d ikke kan samregistreres med mønstret betegnet »a«,

da mønstrene ikke kan anses for at høre sammen i henseende til brug, hvorfor

betingelsen for samregistrering ikke er opfyldt, jfr. bestemmelsen i lov om

mønstre af 27. maj 1970 § 11.

Ansøgningen må derfor deles i 5 selvstændige ansøgninger, jfr. § 12 i

handelsministeriets bekendtgørelse om ansøgning og registrering af mønstre af

15. september 1976, hvorefter en ansøgning, såfremt den omfatter flere

mønstre, kan deles, i flere ansøgninger, som skal anses indleveret samtidig

med den oprindelige ansøgning. På blanketterne til de eventuelle nye

ansøgninger bedes nærværende ansøgnings journalnummer og indleveringsdato

anført. Et eksemplar af afbildningerne betegnet »b, c, d og e«

tilbagesendes vedlagt.

Læs alt

På afbildningen betegnet »f« er der vist en lang række

forskellige dele. Delene vil kun kunne samregistreres med de mønstre, hvoraf

de er dele.'

Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 21. januar 1981 bl.a.:

»De 5 legeredskaber a), b), c) og e) hører nøje sammen i henseende

til brug, idet de repræsenterer 5 forskellige sammensætninger af byggesættet

f). En børnehave, som er i besiddelse af f.eks. 5 byggesæt f) vil da kunne

opbygge de 5 forskellige legeredskaber, der eksempelvis ligesom et

samregistrerbart knivsæt har visse fælles træk, men i øvrigt forskellige

anvendelser. De fælles træk er i nærværende tilfælde det særlige rørstel,

ligesom det fælles træk i et knivsæt kan være knivens skæfte.

Betingelsen for samregistrering i § 11 i lov om mønstre af 27. maj 1970

synes derfor opfyldt.«

Direktoratet udtalte i skrivelse af 9. marts 1981 bl.a.:

»Det må dog - uanset det anførte - fastholdes, at mønstrene a, b, c,

d og e ikke kan samregistreres, da der netop skal 5 byggesæt til, for at

kunne fremstille de viste legeredskaber. Ansøgningen må derfor fortsat deles

i 5 ansøgninger.

Det skal bemærkes, at enkeltdelene vil kunne samregistreres, men de må i

så fald ikke være vist sammensat til en eller flere færdige redskaber.«

Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 11. marts 1981:

»Vi må fastholde, at legeredskaberne a)-e) hører nøje sammen både

indbyrdes og med byggesættet f), idet legeredskaberne repræsenterer 5

forskellige successive sammensætninger af byggesættet f).

Direktoratets påstand om, at mønstrene a-e ikke kan samregistreres, da der

netop skal 5 byggesæt f til, for at kunne fremstille de viste legeredskaber,

er ikke korrekt. Der skal kun anvendes et enkelt byggesæt, som successivt

samles og adskilles til successiv dannelse af de i mønsteransøgningen viste

fem legeredskaber a-e.

For samregistrering findes ingen betingelser om, at alle fem legeredskaber

skal være dannet på et og samme tidspunkt, hvorfor betingelserne for

samregistrering synes at være opfyldt.

Iøvrigt har Direktoratet tidligere godkendt samregistrering af genstande,

som stilmæssigt passer sammen, såsom en lænestol, en sofa og en benskammel,

eller genstande, hvis udseende passer til hinanden, såsom kontormøbler. De i

den foreliggende mønsteransøgning viste legeredskaber passer både stilmæssigt

og i udseende sammen.

Hvis Direktoratet fastholder, at legeredskaberne ikke kan samregistreres,

fordi der skal anvendes fem byggesæt dertil, kunne man måske deraf slutte, at

der i ansøgningen blot skulle have været indleveret fem byggesæt i stedet for

et byggesæt, men da de væsentligste komponenter i det anmeldte byggesæt går

igen i alle fem byggesæt, skulle det vel ikke være nødvendigt at indlevere

afbildninger for mere end et byggesæt. Ansøgeren har formentligt intet at

indvende imod at indlevere yderligere fire afbildninger af byggesættet

afpasset således, at de pågældende sæt kun indeholder de dele, der ingår i

respektive legereskaber under hensyntagen til, at samregistreringen højst må

indeholde 20 mønstre.«

I skrivelse af 5. maj 1981 anførte direktoratet, at det hele tiden havde

været klar over, at legekøretøjerne samles af samme byggesæt, og har alene

hentydet til, at der skal 5 eksemplarer af byggesættet til, for at alle 5

køretøjer eksisterer samlet. Det afgørende er imidlertid, at mønstrene ikke

kan anses for typisk at høre sammen i henseende til brug, således som

mønstrene i det af ansøgeren fremdragne eksempel med en møbelgruppe.

Ansøgeren udtalte hertil i skrivelse af 6. maj 1981:

»Direktoratet påstår, at alle 5 køretøjer skal eksistere samlet for

at kunne samregistreres med byggesættet. Hvis denne påstand har basis i

mønsterloven eller bekendtgørelsen, vil vi sætte pris på at få dette

dokumenteret. Antages det imidlertid, at påstanden er velbegrundet, vil der

ud over det af Direktoratet fremførte forslag om deling af ansøgningen i 5

selvstændige ansøgninger også være to yderligere muligheder.

Den første mulighed er at supplere byggesættet med det nødvendige antal

dele, der er nødvendige til alle 5 køretøjer. Derved vil der i byggesættet

optræde flere fuldstændigt ens dele, som imidlertid jfr.

mønsterbehandlingspraksis ikke behøver at optræde i mere end et eksemplar,

hvorefter vi føres tilbage til det allerede indleverede byggesæt, der

omfatter 18 dele, hvoraf de 3 endda er ens. Byggesættet omfatter således 16

forskellige dele, hvoraf cykelsadlen kan udelades, da den er kendt. Derved

overstiger antallet af mønstre ikke det ifølge ML § 11 angivne antal.

Den anden mulighed er at lade nærværende ansøgning omfatte de fem

køretøjer alene, og at lade byggesættet indgå i en af nærværende ansøgning

delt ansøgning.

Ovennævnte første og anden mulighed ønskes primært henholdsvis subsidiært

anvendt ved ansøgningens videre behandling.«

I skrivelse af 10. juli 1981 fastholdt direktoratet sin tidligere

afgørelse.

Som svar herpå svarede ansøgeren i skrivelse af 22. juli 1981:

»I Direktoratets skrivelse af 23. december 1980 er meddelt, at

mønstrene »b, c, e og d« ikke kan samregistreres med mønstere

»a«, da mønstrene ikke kan anses for at høre sammen i henseende til

brug. En nærmere begrundelse for, hvorfor de fem legeredskaber ikke kan anses

for at høre sammen i henseende til brug blev ikke givet og heller ikke i

Direktoratets skrivelse af 9. marts 1981, hvor der derimod imod

samregistrering blev anført, at der netop skal 5 byggesæt til, for at kunne

fremstille de viste legeredskaber.

I skrivelsen af 5. maj 1981 anfører Direktoratet, stadig uden begrundelse

herfor, at det afgørende ikke er, at der skal anvendes 5 byggesæt, men at

mønstrene ikke kan anses for typisk at høre sammen i henseende til brug

f.eks. som mønstrene for en møbelgruppe.

Vi mangler således stadig Direktoratets begrundelse for, hvorfor de fem

forskellige legeredskaber ikke kan anses for at høre sammen i henseende til

brug. Denne begrundelse imødeses med interesse, hvorefter det formentlig vil

være lettere for ansøgeren at forstå, hvorfor ansøgningen må deles.'

I skrivelse af 26. oktober 1981 udtalte direktoratet bl.a.:

»I denne anledning meddeles, at direktoratets afgørelse af, om

betingelserne for samregistrering er opfyldt, må bero på et skøn i hver

enkelt sag. Bemærkningerne til lovens bestemmelse om samregistrering i

handelsministereits betænkning nr. 417 af 1966 giver en vis vejledning for

direktoratet, se især side 118, 1.spalte.

Sådanne legeredskaber, som er omfattet af nærværende ansøgning, vil

normalt ikke blive brugt sammen, idet et barn kun vil benytte et af

køretøjerne ad gangen, og det kan ikke anses for almindeligt at betragte

sådanne legeredskaber som hørende til et sæt køretøjer til brug for et barn.

Efter direktoratets opfattelse kan de 5 forskellige legekøretøjer, uanset at

de er opbygget af samme sæt elementer, derfor ikke sidestilles med de i

handelsministeriets betænkning nævnte eksempler: spisebestik, spisestel,

møbelgrupper, kostumer, toiletgarniturer og underholdningsspil.

Det må derfor fastholdes, at mønstrene a, b, c, d og e ikke kan

samregistreres, og ansøgningen må således deles i 5 selvstændige ansøgninger,

idet der herved henvises til skrivelse herfra af 23. december 1980. Dersom

ansøgningen ikke berigtiges i overensstemmelse med nævnte skrivelse, kan det

forventes, at den vil blive afslået, jfr. bestemmelsen i lov om mønstre §

15.«

Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 27. oktober 1981:

»De af ansøgningen omfattede legeredskaber er ikke, som antaget af

Direktoratet, bestemt for et barn alene, men fortrinsvis for en børnehave, en

børnesygehusafdeling, fritidshjem eller en familie med flere børn. Vi

beklager, hvis dette ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af sagens akter.

Ansøgerens legeredskabssæt er i længere tid blevet afprøvet i børnehaver og

fritidshjem, da sættet primært er bestemt for sådanne institutioner til at

indgå i disses for børnene til rådighed værende legeudstyr, og i sådanne

institutioner vil legeredskaberne normalt blive brugt sammen.

Vi beder derfor Direktoratet endnu engang overveje muligheden for

samregistrering.«

Ved skrivelse af 16. november 1981 afslog direktoratet ansøgningen, idet

det fastholdt, at mønstrene »a«, »b«, »c«,

»d« og »e« ikke kan samregistreres, da mønstrene ikke kan

anses for at høre sammen i henseende til brug.

Denne afgørelse har ansøgeren ved skrivelse af 13. januar 1982 indbragt

for mønsterankenævnet.

Klageren har i skrivelser af 24. februar og 6. august 1982 nedlagt

følgende påstande

principalt, at sagen hjemvises til fornyet behandling i direktoratet,

idet bestemmelsen i § 15 i lov om mønstre ikke er iagttaget,

subsidiært, at det anerkendes, at de til grund for ansøgningen ligggende

mønstre a), b), c), d) og e) kan samregistreres,

mere subsidiært, at det anerkendes, at ansøgningen deles i 2 ansøgninger

1: Legeredskaber til børn a)løbehjul, b)barnetricykel, c)legecykel med

sidevogn og e) barnego-cart, alle til et legeredskabssæt til legepladser.

2: Dele til byggesæt til legeredskaber.

Til støtte for den principale påstand har klageren anført:

»Mønsterafdelingens behandling af sagen har endvidere ikke givet

ansøgeren mulighed for at udtale sig om en af mønsterafdelingen fundet

hindring af samregistrering. Denne hindring var i Mønsterafdelingens

skrivelse af 26. oktober 1981, at Mønserafdelingen ikke mente, at

legeredskaberne blev brugt sammen. På ansøgerens vegne meddelte vi i

skrivelse af 27. oktober 1981, og som det også fremgår af bilag A, at

redskaberne blev brugt sammen, hvorefter nævnte hindring skulle være

bortfaldet. Ikke desto mindre fastholdt Mønsterafdelingen i afslagsskrivelsen

af 16.11.81, at mønstrene a-e ikke kunne samregistreres og det uden nærmere

at gøre rede for den hindring, der måtte have ligget til grund for

fastholdelsen.

Hindringen må have været til stede, da afslaget blev udfærdiget, men

hindringen blev ikke meddelt, hvorfor ansøgeren naturligvis heller ikke kunne

få lejlighed til at udtale sig om denne, således som han ellers er berettiget

til ifølge Lov nr. 218 af 27.5.70 om mønstre § 15, også selvom

Mønsterafdelingen hemmeligholder hindringen. Ansøgningen bør derfor

returneres til Mønsterafdelingen, således at denne kan få lejlighed til at

udtale sig om den hindring, der lå til grund for afslagsskrivelsen, og

således at ansøgeren kan få lejlighed til at udtale sig om den konkretiserede

hindring, da det givne afslag ellers synes ugyldigt ifølge loven om

mønstre.«

De af ansøgningen omfattede genstande er vist i følgende afbildninger:

*FIGUR*** *FIGUR*** *FIGUR*** *FIGUR*** *FIGUR*** *FIGUR***

Med hensyn til den subsidiære og mere subsidiære påstand, har klageren i

hovedsagen gentaget, hvad der er anført under sagens behandling i

direktoratet.

Sagen har været foretaget i nævnets møde den 17. september 1984.

Klageren har meddelt, at han ikke ønsker mundtlig forhandling, idet han

samtidig har udtalt:

»Uanset Ankenævnets afgørelse vedrørende samregistrering forventer

vi, at ansøgningen returneres til Patentdirektoratets mønsterafdeling til

færdigbehandling, da det eneste, denne sag drejer sig om, er, hvorvidt de

pågældende mønstre kan samreigstreres eller ej i mønsterlovens forstand (§

11). Hvis Ankenævnet er af en anden opfattelse, bedes det venligst rådføre

sig med eksperter på mønsterområdet, inden afgørelsen træffes. Det skal her

påpeges, at nærværende mønsteransøgning har til formål at få

mønsterregistreret de indleverede forbilleder for de i mønsterafbildningerne

viste varers udseende, og at ansøgningen ikke vedrører varens konstruktive

ide af teknisk karakter.«

Nævnet udtaler:

Det bemærkes først, at det af sagen fremgår, at klageren i

overensstemmelse med forskrifterne i § 15 i lov om mønstre, inden ansøgningen

blev afslået, har haft lejlighed til at udtale sig om samtlige de af

direktoratet anførte hindringer for ansøgningens imødekommelse, hvorfor

klagerens principale påstand ikke kan tages til følge.

Med hensyn til den subsidiære påstand må nævnet mene, at betingelsen i §

11 i lov om mønstre for samregistrering i henhold til een ansøgning, at de

varer, for hvilke mønstrene søges registreret, hører sammen i henhold til

virkning og brug, ifølge forarbejderne til denne bestemmelse naturligt må

forstås således, at varerne skal kunne bruges samtidigt. Det følger heraf, at

forskellige varianter af et grundmønster, der i denne sag udgøres som det som

f) betegnede byggesæt til legeredskaber, ikke kan samregistreres, idet de

ikke kan bruges samtidigt.

Klagerens subsidiære påstand kan derfor ikke tages til følge.

Den mere subsidiære påstand om deling af ansøgningen i 2 ansøgninger, er

indeholdt i den subsidiære påstand, for så vidt som indholdet af den ene af

disse ansøgninger er identisk med, hvad der er afslået ved den påklagede

afgørelse.

Klagerens mere subsidiære påstand kan derfor heller ikke tages til følge.

Den påklagede afgørelse vil herefter være at stadfæste, således at sagen

optages til fortsat behandling af direktoratet med henblik på den nødvendige

deling af ansøgningen.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes, idet ansøgningen af direktoratet bør

optages til fortsat behandling.

J. Beyer.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter