Spring til indhold

Retsinformation

Mønster ikke anset som forretningskendetegn og ikke fundet til hinder for registrering af andet mønster.

KEN nr 51186 af 28/06/1982Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Mønster ikke anset som forretningskendetegn og

ikke fundet til hinder for registrering af andet mønster.

År 1982, den 28. juni afsagde mønsterankenævnet (Mondrup, Beyer,

Michelsen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. M 1/81 :

Klage fra

Atlas Husholdningsapparater,

A/S Scan-Atlas,

Kgs. Lyngby,

v/advokat Jørgen B. Elmer

over

patent- og varemærkedirektoratets afgørelse af 17. marts 1981 af

mønsteransøgning nr. MA 527/80 fra Winthers Byggecenter A/S,

Videbæk.

Den 2. februar 1981 bekendtgjordes en den 3. juli 1980 indleveret

ansøgning om registrering af et mønster for en køkkenenhed til en niche.

I skrivelse af 6. januar 1981 nedlagde klageren v/advokat Jørgen B. Elmer

indsigelse mod registrering af mønstret.

Efter at ansøgeren havde imødegået indsigelsen, afviste direktoratet for

patent- og varemærkevæsenet i skrivelse af 17. marts 1981 til advokat Elmer

indsigelsen, idet direktoratet bl.a. udtalte:

»Som begrundelse for indsigelsen er anført, at ansøgerne ved at kræve

beskyttelse for det ansøgte mønster krænker Deres klienters bedre ret, idet

De henviser til nogle nærmere angivne af Deres klienter markedsførte

køkkenenheder. Med skrivelsen fulgte 7 bilag, herunder brochurer visende de

nævnte køkkener.

I skrivelse af 17. januar 1981 har ansøgerne imødegået indsigelsen og

nævnt en række forskelle på det ansøgte mønster og de af Deres klienter

Læs alt

solgte varer.

I skrivelse af 18. februar 1981 har De fastholdt, at mønstret bør nægtes

registrering, idet De principalt henviser til mønsterlovens § 4, stk. 1, nr.

2b, da mønstret efter Deres opfattelse er egnet til at opfattes som Deres

klients forretningskendetegn, og subsidiært til mønsterlovens § 2 med den

begrundelse, at mønstret ikke væsentligt adskiller sig fra, hvad der var

kendt før ansøgningens indleveringsdag. Det bestrides i Deres skrivelse, at

der er store forskelle på de to produkter, idet De i enkeltheder imødegår de

af ansøgeren anførte forskelle. Med Deres skrivelse er fremsendt yderligere 6

bilag, herunder nogle konstruktionstegninger fra tiden 1969-1974. De

påberåber Dem endvidere lov om markedsføring § 1, idet De hævder, at

ansøgerne ved at producere og forhandle det ansøgte mønster krænker Deres

klienters ret, idet der er tale om en efterligning af det af disse i mange år

producerede køkkenelement.

I ansøgerens skrivelse af 2. marts 1981, hvoraf kopi vedlægges, imødegås

på enkelte punker det af Dem i Deres skrivelse af 18. febuar 1981 anførte, og

det hævdes påny, at forskellene på de to systemer er mange og iøjnefaldende.

Sagen er herefter taget op til afgørelse.

Det ansøgte mønster kan ikke anses for at være egnet til at opfattes som

Deres klients forretningskendetegn, allerede af den grund at Deres klients

køkkenenheder ikke kan betragtes som forretningskendetegn, hvortil først og

fremmest henregnes varemærker. Deres principale påstand, hvorefter

ansøgningen må afslås i medfør af bestemmelsen i mønsterlovens § 4, stk.1,

nr. 2b, kan derfor ikke tages til følge.

Med hensyn til Deres subsidiære påstand, hvorefter bestemmelsen i

mønsterlovens § 2 er til hinder for mønsterets registrering, da det ikke

adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens

indleveringsdag, er det direktoratets opfattelse, at det af de i det

indsendte materiale viste køkkenenheder er »Trinette ASD 121«,

»Mini-Trinette ASD 101 LH« og »Duette ASD 12 RH«, som

ligger nærmest det ansøgte mønster. Der er imidlertid flere iøjnefaldende

forskelle mellem det ansøgte mønter og disse køkkenenheder, især foldedørene

på det ansøgte mønster, det vandrette betjeningspanel og risten, der bevirker

en afbrydelse på midten af døroverfladen, som gør helheden asymmetrisk samt

inddelingen i overskabene. Det ansøgte mønster skønnes herefter i sin helhed

at adskille sig væsentligt fra de køkkenenheder, der er vist i det med Deres

skrivelser indsendte materiale, og Deres subsidiære påstand, hvorefter

mønsteret bør nægtes registrering i medfør af mønsterlovens § 2, kan derfor

heller ikke tages til følge.

Om der ved markedsføringen af mønstret er sket en overtrædelse af

bestemmelsen i markedsføringslovens § 1, kan direktoratet ikke tage stilling

til, og det kan ikke være afgørende for mønstrets registrering, om en brug af

dette er i strid med markedsføringsloven. Opmærksomheden skal i denne

anledning henledes på, at der hverken ved en mønsterregistrering eller på

grundlag af markedsføringsloven kan opnås eneret til den ide at indrette et

køkken i et skab.

Deres indsigelse mod mønstrets registrering kan herefter ikke tages til

følge.'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 14. maj 1981 indbragt for

mønsterankenævnet med påstand om, at ansøgningen afslås.

Klageren har principalt gjort gældende, at ansøgningen bør afslås i medfør

af mønsterlovens § 4, stk. 1, nr. 2b, da mønsteret er egnet til at opfattes

som klagerens forretningskendetegn, subsidiært at ansøgningen bør afslås i

medfør af mønsterlovens § 2, stk. 1, da det ikke adskiller sig væsentligt

fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Klageren har henvist til sine indlæg til direktoratet under

indsigelsesproceduren og har yderligere anført, at det ikke er en betingelse

for anvendelse af bestemmelsen i mønsterlovens § 4, stk. 1, nr. 2b, at der

foreligger en varemærkeret, og det er klagerens opfattelse, at hans

sammenstilling af køkkenelementer udgør et forretningskendetegn, som

ansøgeren har søgt at efterligne. Ansøgeren har således i en brochure vist

køkkenelementet med et af Electrolux-koncernen fabrikeret køleskab, og

klageren er et selskab under denne koncern.

Klageren kan endvidere ikke godkende direktoratets opfattelse, hvorefter

der foreligger iøjnefaldende forskelle mellem det ansøgte mønster og

klagerens køkkenenheder.

Ansøgeren, der har nedlagt påstand om at den påklagede afgørelse

stadfæstes, har anført, at valget af køleskab til køkkenelementet skyldes, at

man foretrak et svensk produceret køleskab fremfor et køleskab fra et

Øst-land, som var de to praktiske muligheder. Der har ikke været tale om at

udnytte navnet »Electrolux«, som iøvrigt ikke har nogen lighed med

klagerens navn. Iøvrigt vil ansøgeren nu skifte køleskabsmærke.

Sagen har været behandlet i nævnets møde den 27. maj 1982.

For klageren mødte advokat Jørgen B. Elmer med overingeniør Bendix

Christensen.

Ansøgeren havde ikke ønsket at møde.

Klageren forelagde sagen.

Nævnet udtaler:

Det findes at være med rette, at indsigelsen er afvist af de af

direktoratet anførte grunde, hvorfor ingen af klagernes påstande kan tages

tilfølge.

Herefter

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Sverre Mondrup.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter