Et ansøgt varemærkes krænkelse af et ophavsretsligt beskyttet kunstværk.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Et ansøgt varemærkes krænkelse af et
ophavsretsligt beskyttet kunstværk.
Magnet Trading Corporation (HK)
Limited
Hong Kong
Adr.: Advokat Erling Borcher
Vognmagergade 7
1120 KøbenhavnK
Vor Ref: VA 2518 1983/V2/IS
Deres ref: Frist: Dato: 02 nov 1988
Indsigelse mod ansøgning af varemærke VA 2518 1983, et figurmærke
bestående af en gengivelse af en kentaur og ordet CENTAUR.
I skrivelse hertil af 26 jan 1984 nedlagde Firmaet Internationalt
Patent-Bureau som fuldmægtig for E. Remy Martin & Co. S.A., Frankrig,
indsigelse mod registrering af Deres ovennævnte varemærke. Ansøgningen
omfatter alle varer i klasse 14, herunder ure, både mekaniske og
elektroniske.
Til støtte for indsigelsen blev der henvist til, at billedet af den
kentaur, der indgår i det ansøgte mærke så at sige er en identisk gengivelse
af den kentaur, der siden 1962/63 har figureret på indsigerens etikette til
deres cognac Remy Martin, der er vedenskendt. Indsigernes kentaur er
frembragt af en billedhugger, der har overdraget sin ophavsret til
indsigerne.
I skrivelse hertil af 30 maj 1984 blev der givet en redegørelse for
indsigernes virksomhed og brug af en kentaur som varemærke, og det blev
oplyst, at billedhuggeren Clara Quien frembragte den kentaur, der er afbildet
på et vedlagt bilag. Denne kentaur forefindes som en statue i bronce i
indsigernes virksomhed i Cognac. Indsigerne mener ikke, at der kan herske
tvivl om, at det værk, der er frembragt, er et kunstværk, der må nyde
beskyttelse her i landet i henhold til ophavsretsloven og Danmarks
Læs alt
tiltrædelse af Bernerkonventioen.
Indsigerne påpeger, at det af Dem ansøgte varemærke udviser en utvivlsom
lighed med indsigernes kentaur, og det ansøgte mærke må derfor siges at
indebære en krænkelse af en ophavsret, der tilkommer indsigerne, hvorfor
mærket må nægtes registreret i medfør af besemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 5 i
varemærkeloven. Indsigerne gør ikke krav på nogen eneret til en kentaur i en
hvilken som helst udførelse, men de mener, at De har udformet Deres kentaur
således, at den må opleves som identisk med den kentaur, til hvilken
indsigerne har opnået ophavsret. Der må være tale om en plagiering, jfr. et
bilag af en annonce fra Hong Kong, hvor indsigerne i 1980 i forbindelse med
salget af cognac har tilbudt et ur forsynet med en kentaur, altså en vare for
hvilken Deres i Hong Kong hjemmehørende selskab netop søger mærket
registreret.
I skrivelsen er der en oversigt over de registreringer, der er foretaget
af den af Madame Quien frembragte kentaur, og der er indsendt kopier af
registreringerne i de lande, hvor registrering er sket samt af internationale
registreringer. Det er også oplyst, hvor indsigerens cognac er markedsført,
herunder at den også er markedsført i Danmark i talrige år.
Derefter mener man, at det ansøgte mærke bør nægtes registrering dels og
først og fremmest i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 5, men også i
medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6, jfr. § 6 stk. 2a og § 14 stk. 1
nr. 7 under hensyn til at man har anvendt en kentaur netop i forbindelse med
ure i Hong Kong, og at De derfor må antages at have været bekendt hermed. Til
støtte for de indsendte oplysninger er der indsendt en del materiale.
I skrivelse hertil af 8 maj 1985 har De gjort gældende, at den angivne
kentaurfigur ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, idet der er tale om en
ganske banal silhouettegning af en kentaur som denne fantasifigur
sædvanligvis fremtræder. Der foreligger med den angivne silhouettegning ikke
nogen nyskabelse i forhold til tidligere afbildninger af kentaurer. Deres
figur er således ikke nogen efterligning af den oprindelige Remy Martin
kentaur, idet De har udviklet Deres figur uden indsigernes figur som
forbillede, og der er betydelig forskelle mellem de to figurer. Iøvrigt gør
De gældende, at den af Madame Quien udførte skulptur ikke krænkes af Deres
mærke. Der foreligger ikke dokumentation for, at der foreligger kendskab til
skulpturen, der er oplyst at befinde sig i Remy Martins bestyrelsesværelse.
Indsigernes figur har kunstnerisk set den samme uinteressante fremtoning som
Deres egen figur og kan ikke siges at være udtryk for en selvstændig skabende
indsats. De mener, at Remy Martins stiliserede figur alene kan anses for at
være tegnet med det formål, at den skal tjene som varemærke for Remy Martins
produkter, og figuren må derfor frakendes ophavsretlig beskyttelse, jfr.
professor Mogens Koktvedgaards disputats.
Endelig bestrider De, at indsigerne skulle kunne påberåbe sig bestemmelsen
i § 14 nr. 6, jfr. § 6 stk. 2a som værende til hinder for registreringen af
mærket, idet en brug af Deres mærke ikke vil indebære en utilbørlig
udnyttelse af indsigernes mærkes værdi. De afviser samtidig, at bestemmelsen
i § 14 nr. 7 skulle være registreringshindrende, idet det er udokumenteret,
om indsigerne har taget en kentaurfigur i anvendelse i udlandet for ure, og
det er også udokumenteret, om ansøgerne vidste eller burde vide dette.
I skrivelse hertil af 19 mar 1986 har indsigerne anført, at man ikke kan
tiltræde, at indsigernes figur svarer til talrige andre afbildninger, der i
tidens løb er lavet af kentaurer. Der er indsendt en redeøgørelse af den
franske kunsthistoriker J. Ph. De Serres på anmodning af indsigerne, og denne
har foretaget en historisk gennemgang af de figurer af kentaurer, der har
været kendt i tidens løb. Af denne redegørelse fremgår, at Madame Quiens
statue er en original frembringelse og helt afviger fra, hvad der hidtil er
kendt.
Indsigerne har tillige anmodet professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard, som
De selv har henvist til, om at afgive en udtalelse om de ophavsretlige
aspekter i den foreliggende sag. Professor Koktvedgaards udtalelse af
10.marts 1986 var vedlagt indsigerens skrivelse som bilag 15. Udtalelsen
konkluderer i, at der foreligger en krænkelse af indsigernes ophavret,
hvorfor mærket ikke bør registreres.
Indsigerne fastholder iøvrigt, at § 14 stk. 1 nr. 6 jfr. § 6 stk. 2a og §
14 nr. 7 er til hinder for mærkets registrering.
I skrivelse hertil af 1. maj 1987 har De fastholdt, at der er tale om en
afbildning af en klassisk kentaurskikkelse, sådan som disse figurer
sædvanligvis fremtræder i den græske mytologi, og at indsigelsen i medfør af
§ 14 stk. 1 nr. 5 derfor ikke kan tages til følge. Bestemmelsen yder ikke
nogen generel motivbeskyttelse. I skrivelsen har De givet oplysninger om de
lande, hvor Deres mærke er registreret for ure, herunder at det er
registreret i Sverige.
I skrivelse hertil af 26 okt 1987 har indsigerne protesteret mod, at der
er tale om en afbildning af en klassisk kentaurs skikkelse, således som denne
sædvanligvis fremtræder, idet der er tale om en helt igennem original
frembringelse. Iøvrigt kommenterer indsigerne de opstillinger, De har
foretaget over de lande, Deres mærke allerede skulle være registreret i, da
det er fejlagtigt, at mærket skulle være registrert i Sverige, idet
anmeldelsen tværtimod er afslået der. Der er vedlagt kopi af
patentbesvarsrettens afgørelse. Ansøgningen blev afslået i medfør af den
svenske varemærkelovs § 14 stk. 1 nr. 5.
De har trods opfordring hertil ikke udtalt Dem yderligere i sagen, og den
25 feb 1988 har indsigerne anmodet om, at sagen bliver taget op til
afgørelse.
Sagen er herefter optaget til afgørelse.
I medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 5 må et varemærke ikke
registreres, når det bl.a. krænker en andens ophavsret til et kunstnerisk
værk.
Det er direktoratets opfattelse, at indsigelsen nedlagt i medfør af denne
bestemmelse må tages til følge.
Der må siges at foreligge et beskyttet kunstnerisk værk, således at
billedhuggeren Clara Quien, der har frembragt værket, har ophavsret til
dette. En ophavsret som hun har overdraget videre til indsigeren.
Endvidere må det ansøgte varemærke anses for at krænke denne ophavsret.
Uanset visse mindre forskelle fremtræder det ansøgte varemærke som en
efterligning af nævnte kunstners værk. Det må her lægges til grund, at
billedhuggerens kentaurskikkelse er åbenbart original, og at der ikke
foreligger en jævn videregivelse af de sagnskikkelser, der oprindelig
hidrører fra græsk mytologi, og om hvilke der forligger talrige værker jfr.
den her omfattende redegørelse, der er udarbejdet af den franske
kunsthistoriker og ekspert i klassisk arkæologi J. Ph. De Serres. Iøvrigt kan
direktoratet ganske henholde sig til den af professor Koktvedgaard
udarbejdede redegørelse af 10 mar 1986.
Derimod mener direktoratet ikke, at bestemmelserne i § 14 stk. 1 nr. 6,
jfr. § 6 stk. 2a og § 14 stk. 1 nr. 7 er til hinder for mærkets registrering.
I medfør af bestemmelsen i § 6 stk. 2a kan der undtagelsesvis foreligge
forvekslelighed, såfremt det ikke drejer sig om varer af samme eller lignende
art, hvis et varemærke er særligt stærkt indarbejdet og er så velkendt i vide
kredse her i landet, at en andens brug af et lignende mærke, selv for varer
af anden art, indebærer et utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi.
Remy Martins kentaurfigur må anses for at være indarbejdet som kendetegn
for cognac, men ikke så velkendt i vide kredse her i landet, at en andens
brug af et lignende mærke må anses for en utilbørlig udnyttelse af
varemærkets værdi.
For så vidt angår bestemmelsen i § 14 stk. 7 udtaler denne, at et mærke
ikke må registreres, når mærket er forveksleligt med et varemærke, der er
taget i brug i udlandet på det tidspunkt, da ansøgningen om registrering
indgives og som vedvarende anvendes der, og ansøgeren på
ansøgningstidspunktet kendte eller burde kende dete.
Så vidt ses er der tale om, at indsigerne i Hong Kong har reklameret med
et ur, som på visse betingelser kunne købes. Der er kun indsendt et enkelt
bilag, der viser et ur udsmykket med kentauren. Direktoratet finder det på
dette grundlag tvivlsomt, om der har fundet nogen varemærkemæssig brug af
nævnte kentaur sted, og i dette tilfælde kan bestemmelsen i varemærkelovens §
14 stk. 1 nr. 7 ikke anvendes, uanset om De måtte have haft kendskab til
salget af nævnte ur.
Ansøgningen afslås herefter i medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 5,
da det ansøgte mærke krænker en andens ophavsret til et kunstnerisk værk.
Den afgørelse kan i medfør af bestemmelsen i § 44 i varemærkeloven inden 2
måneder fra dato indankes for Patentankenævnet, Helgeshøj Alle 81, 2630
Taastrup. Samtidig må det fastsatte gebyr på 2000 kr. indsendes.
Med venlig hilsen
Inge Sander
eksp.sekr.
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Forvekslelighed statueret efter en samlet vurdering af mærkelighed og vareartslighed. Retsinformation · 25. september 1997
- Spørgsmål om registrering af varemærke for marmelade var vildledende og stridende mod EF Rådsforordning og bekendtgørelse om smør. Retsinformation · 25. september 1997
- Ophavsret til navnet på figur i børnebøger i forbindelse med varemærkeansøgning. Retsinformation · 25. september 1997
- Ophavsretlig beskyttelse af navn på tegneseriefigur hindrede registrering af varemærke, hvori en del af navnet indgik Retsinformation · 25. september 1997
- Varemærket FIAT beskyttet efter undtagelsesreglen i varemærkelovens § 6, stk. 2 a. (Kodakbeskyttelse). Retsinformation · 24. september 1997
- Varemærket MEM-O-MATIC fundet forveksleligt med det tidligere registrerede varemærke MEM. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Foreningsnavnet 'Advokatgruppen Danmark' og advokatetiske regler ikke til hinder for registrering af figurmærke med ordet ADVOKATGRUPPEN. Retsinformation · 25. september 1997
- Spørgsmål om forskellige betydninger af ordet 'bank' og om afgrænsningen mellem figurmærker og ordmærker. Retsinformation · 24. september 1997
- Et figurmærke afbildende en vifte og med ordet DINERCO under viften fundet forvekslelig med et figurmærke bestående alene af en vifte Retsinformation · 5. marts 1999
- Spørgsmål om registrering af varemærke for marmelade var vildledende og stridende mod EF Rådsforordning og bekendtgørelse om smør. Retsinformation · 25. september 1997
- Varemærke anset for at krænke ophavsret Retsinformation · 24. september 1997
- Bryggeri kunne hindre registrering af kendt ølmærke for toiletrengøringsmidler. Retsinformation · 25. september 1997