Spring til indhold

Retsinformation

Gebyr, god pengeinstitutpraksis (* 1)

AFG nr 51434 af 08/06/1988AfgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Gebyr, god pengeinstitutpraksis (* 1)

Tilsynets skrivelse af 8. juni 1988 vedrørende gebyr.

Der klagedes over, at pengeinstituttet havde krævet et gebyr på 3000 kr.

som vederlag for forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med et byggelån.

Pengeinstituttet havde på intet tidspunkt nævnt noget om gebyrberegning, og

det var heller ikke oplyst i det udarbejdede budget.

Pengeinstituttet oplyste, at gebyret dækkede honoraret for deltagelse i en

del møder og udfærdigelse af dokumenter, samt økonomiske beregninger m.m. i

forbindelse med behandlingen af byggesagen, samt at klager, allerede inden

projektet blev iværksat, var gjort opmærksom på, at der ville blive opkrævet

gebyr.

Der var dog ikke blevet indgået nogen skriftlig aftale herom.

Tilsynet udtalte, at når der bliver etableret et almindeligt byggelån, må

pengeinstituttet som led i etableringen give de fornødne oplysninger om

samtlige de omkostninger, der er forbundet med engagementets normale

afvikling.

Tilsynet fandt det ikke i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis,

at der alene blev givet en mundtlig oplysning om, at sådanne normale

omkostninger beregnedes ud over sædvanlig rente og provision på byggelånet.

Finanstilsynet udtalte videre:

»Såfremt engagementet udvikler sig på en måde, der medfører en for

pengeinstituttet uventet og væsentlig arbejdsbyrde, for eksempel på grund af

kundens ændrede planer, vil pengeinstituttet som hovedregel være berettiget

til at beregne sig et passende vederlag herfor, eventuelt fastsat på grundlag

af tidsforbruget. Pengeinstituttet bør i så fald på et så tidligt tidspunkt

som muligt orientere kunden om, at der vil blive beregnet et sådant vederlag.

Det skal dog tilføjes, at tilsynet, uanset at oplysning herom ikke måtte være

givet, ikke vil afvise, at opkrævning af et passende gebyr må anses for

rimeligt og i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis, når det burde

stå kunden klart, at sagens atypiske forløb har medført et merarbejde, for

Læs alt

hvilket pengeinstituttet ville beregne sig et vederlag.«

I den foreliggende sag fandt tilsynet efter det oplyste ikke, at

pengeinstituttet havde opfyldt sin oplysningspligt i overensstemmelse med god

pengeinstitutpraksis.

Lignende dokumenter