Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører ABR 89.
Under denne sag har klageren i henhold til ABR 89
begæret en voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist
med indklagede. Voldgiftsretten er nedsat med voldgiftsdommerne, arkitekt
m.a.a. Lars møller, civilingeniør Jens Wichmand
Jørgensen og landsdommer Arne Lyngesen, sidstnævnte som
voldgiftsrettens formand.
Sagens tvist er, hvorvidt klageren har et økonomisk
krav på indklagede i forbindelse med, at en
totalrådgivningsaftale mellem parterne ophørte i utide.
Klageren har påstået indklagede tilpligtet at
betale 223.375 kr. med procesrente af 83.906,25 kr. fra den 7. december 1996
og af restbeløbet fra den 17. juli 1997.
Indklagede har påstået frifindelse,
subsidiært mod betaling af et efter voldgiftsrettens skøn
fastsat mindre beløb.
Sagens nærmere omstændigheder:
Indklagedes asyl, hvis formål er at drive
virksomhed til fordel for børn og unge, ønskede at udvide
asylets eksisterende lokaler. Klageren udarbejdede i maj 1995 et
programforslag, som indklagede fandt egnet. I forbindelse med udarbejdelsen
af forslaget havde klageren møder med en mulig fremtidig
hovedentreprenør. Under disse møder var det oplyst, at
byggeriets håndværkerudgifter ville være ca. 3,3 mio. kr.
ekskl. moms.
Byggeriet skulle i sin helhed finansieres af offentlige
midler, og i september 1995 meddelte kommunen, at der for 1996 var afsat en
anlægsbevilling på 5 mio. kr. ekskl. moms.
Læs alt
I november 1995 underskrev denne sags parter aftale,
hvorefter indklagede som bygherre antog klageren som totalrådgiver ved
byggeriets projektering og gennemførelse.
I henhold til aftalen pkt. 8 er klagerens honorar fast og
svarende til 15 % af håndværkerudgifterne eller i alt 495.000
kr., hvortil kommer et tillæg på 55.000 kr. for det udarbejdede
programforslag.
Det hedder endvidere under pkt. 8 i aftalen:
"Eventuelle særydelser (ingeniør)
honoreres i regning, jf. de "gamle" specialnormers punkt 3.2.3 med
et dækningsbidrag på 110 %. Rådgiverens timeløn
(arkitekt og landskabsarkitekt) i forbindelse med særydelser
udgør 475 kr. i timen ekskl. moms. Særydelse honoreres kun, hvis
der er truffet forudgående skriftlig aftale herom, og hvis der er
opstillet budget for særhonorarets størrelse i det konkrete
tilfælde."
Aftalens pkt. 14.1 er sålydende:
"14.1 Standsning af opgaven:
Klienten kan opsige denne aftale, såfremt det af
rådgiveren opstillede budget overskrides, jf. bilag 2 til denne
aftale."
Til aftalen er bl.a. knyttet 3 bilag. Bilag 1 er en
tidsplan, hvoraf det bl.a. fremgår, at hovedprojekt skal være
færdig i uge 6/1996, at kontrakt med hovedentreprenør skal
være indgået i uge 11-12/1996, og at byggeriet skal være
afleveret i uge 40/1996. I bilag 2 er opstillet et budget, hvorefter udgiften
til hovedentreprenør er angivet til 3,3 mio. kr. ekskl. moms.
Ifølge bilag 3 ville klagerens samlede honorar på 550.000 kr.
blive udbetalt ratevis og under "forudsætning af, at overslag og
tidsplan overholdes ". Det fremgår af bilaget, at der i alt ville
blive udbetalt 297.050 kr. for arbejde indtil hovedprojektet, at
"færdigt hovedprojekt, godkendt af myndighederne (senest 1.
februar 1996)" ville medføre udbetaling af yderligere 53.700 kr.,
og at det efterfølgende arbejde ville medføre udbetaling af i
alt 199.250 kr.
I indklagedes referat af et byggemøde den 9.
november 1995, som ændret i referat af 13. december 1995 fremgår
det vedrørende "Hovedentreprenør" bl.a., at klageren
"foreslår, at vi indleder et samarbejde med den mulige
hovedentreprenør, som har fulgt tilblivelsen af programforslaget.
På nuværende tidspunkt beder vi ham udfærdige en
økonomisk vurdering og tidsramme. Kan han ikke honorere kravene til
byggeriets udformning, økonomi og tidsplan, vil byggeriet kunne sendes
i udbud."
Ingeniørprojekt med statiske beregninger blev
udarbejdet i marts-april 1996.
Klageren udarbejdede forprojekt, dateret 10.april
1996.
I et byggemøde den 10. april 1996 fik klageren
fuldmagt til at søge om byggetilladelse. Vedrørende tidsplanen
er i referatet bl.a. anført: "Vi følger ikke tidsplanen,
men ifølge rådgiver er det endnu muligt at blive færdig
til den aftalte tid."
Ved skrivelse af 15. april 1996 ansøgte klageren om
byggetilladelse. Ansøgningen var bl.a. vedlagt 14 hovedtegninger og 2
detailtegninger samt "bygningsbeskrivelse (forprojekt)" og
"bruttoarealoversigt (forprojekt)".
I et byggemøde den 20.april 1996 blev forprojektet
godkendt, og det blev vedtaget, at udbudsmaterialet af klageren skulle sendes
til den mulige hovedentreprenør. Dette skete ved klageren udbudsbrev
af 26. april 1996. Med udbudsbrevet fulgte fællesbetingelser og
entreprisebeskrivelse på ca. 80 sider samt 14 hovedtegninger, 16
detailtegninger og ingeniørnotat med bilag. Det fremgår af
udbudsbrevet, at kopi er tilsendt indklagede.
Kommunen meddelte bygningstilladelse den 10. maj 1996.
Den 21. maj 1996 meddelte den mulige
hovedentreprenør sit tilbud til klageren. Ifølge dette ville
hovedentreprisen koste ca. 5,3 mio. kr. ekskl. moms.
I et byggemøde den 22. maj 1996 blev tilbuddet
fremlagt. Mulighederne for licitation skulle undersøges af klageren,
og klageren skulle for egen regning foretage besparende ændringer i
udbudsmaterialet m.m. til brug for byggeudvalgets næste møde.
Bestyrelsen udtrykte til referatet "dyb bekymring for sagens videre
forløb, da totalrådgiver tilsyneladende har svært ved at
overholde de indgåede aftaler både hvad så vidt angår
tidsplan som budget."
På et byggemøde (nr. 7) den 30. maj 1996
fremlagde klageren beregninger til billiggørelse af byggeriet.
Beregningerne viste håndværkerudgifter på 3,7 mio. kr.
Udvalget konstaterede, at også denne udgift "langt
overskrider" det aftalte budget på 3,3 mio. kr. Før endelig
stillingtagen til det nye forslag blev taget, ønskede udvalget
klagerens beregning af dato for aflevering af byggeriet. Udvalget
konstaterede, at byggeriet var forsinket 12 uger.
Ved skrivelse af 4. juni 1996 meddelte indklagede klageren
følgende:
"Byggesagen aftale om teknisk rådgivning
og bistand
Da forudsætninger i den mellem parterne den
15.11.1995 trufne rådgivningsaftale i henhold til referat af
byggemøde afholdt den 30.5.1996 er bristet på meget
væsentlige områder, nemlig pris og tid, ønsker bestyrelsen
principielt at aftalen med Dem ophæves uden yderligere varsel. Der
henvises bl.a. til rådgivningsaftalens punkt 6 og 14.1.
For at få bistand til løsning af de store
problemer bestyrelsen er blevet bragt i, har man truffet aftale med et
konsulentfirma om bistand i den udbuds- og kontraheringsfase, der stadig ikke
er gennemført indenfor det opstillede budget og tidsplan.
Konsulentfirmaet anerkender imidlertid arkitektens projekt
som værende udmærket i sin grundide og har anbefalet bestyrelsen,
at man forsøger at finde en løsning på et fremtidig
samarbejde med arkitekten for at sikre en optimal løsning af de
problemer, de bristede forudsætninger har givet bestyrelsen.
Dette forudsætter imidlertid, at arkitekten
accepterer at indgå i et konstruktivt samarbejde med konsulentfirmaet
og at arkitekten underskriver en tillægsaftale til den oprindelige
aftale, der sikrer at arbejdsindsats og honorering er nøje
præciseret."
Skrivelsen blev af parterne drøftet på et
møde den 5. juni 1996. På mødet underskrev klageren
skrivelsen under påtegningen: "Accepteret".
I skrivelsen var nævnt det konsulentfirma, som
indklagede havde kontaktet med henblik på byggeriets
gennemførelse.
I skrivelse af 6. juni 1996 fra klageren til den mulige
hovedentreprenør hedder det:
"På vort møde i tirsdags aftalte vi, at
jeg skulle holde dig orienteret om sagens udvikling.
Vedlagt fremsendes således kopi af referat af
byggeudvalgsmøde nr. 7 samt indklagedes brev af 4. juni til mig.
Som det fremgår heraf, er jeg i den situation, at
jeg må annullere det modtagne underhåndstilbud.
Endvidere er jeg principielt "sat af sagen",
hvis det omtalte konstruktive samarbejde med konsulentfirmaet ikke
"sikrer en optimal løsning".
Ligegyldigt udfaldet af ovenstående tiltag, har jeg
en økonomisk bet på grund af vor fælles fejlvurdering
sidste forår i et omfang, som jeg p.t. ikke kender størrelsen
på, eller konsekvenserne af."
I juni 1996 fremsendte klageren forskelligt
tegningsmateriale til et firma. Det er oplyst, at dette firma endte med at
meddele, at man ikke ønskede ar engagere sig i byggeriet.
Den 25. juli 1996 fremsendte klageren til kommunen
forskelligt materiale, som kommunen havde stillet krav om i byggetilladelsen.
Kommunen har i en senere skrivelse oplyst, at man ikke havde
bemærkninger til det fremsendte.
I august 1996 fremsendte klageren forskellige
prisoplysninger m.m. til indklagede og til andre, der var involveret i
byggeriet.
I skrivelse af 4. september 1996 fra indklagede til
klageren oplyses det, at kommunen den 29. august 1996 havde frigivet
anlægsbevillingen, og at byggeriet kunne begynde på grundlag af
en række indgåede fagentreprisekontrakter. Skrivelsen slutter
således:
"Den meget betydelige forsinkelse i forhold til
tidsplanen i den oprindelige rådgivningsaftale har imidlertid
påført byggesagen en lang række direkte og indirekte
ekstraomkostninger.
Hertil kommer, at projektets udformning og omfang har
gjort det særdeles tids- og ressourcekrævende at forhandle og
indgå entreprenørkontrakter, der samlet lå indenfor den
godkendte anlægsbevilling for byggeriet.
Bestyrelsen er vidende om, at du har medvirket til at
besvare spørgsmål i forbindelse med tilbudsfasen. Ligeledes vil
der i byggefasens videre forløb givet være
spørgsmål til projektet, som vil kræve afklaring.
Bestyrelsen er på denne baggrund indstillet på
at betale kr. 20.000 (ekskl. moms), når det af bygherrens konsulent
konstateres, at alle fornødne detailtegninger, beregninger og
beskrivelser etc. er tilgået indklagede. Samtidig har bestyrelsen
accepteret, at konsulentfirmaet kan træffe direkte aftale med dig om
bistand i mindre omfang i byggefasen."
Skrivelsens indhold blev drøftet på et
møde mellem parterne den 10. september 1996.
Ved byggeriets opstart afholdtes den 11. september 1996
første byggemøde. Det fremgår heraf bl.a., at
fagentreprenørerne meddelte, at de manglede oplysninger om mål,
dimensioner og detaljer, samt at en af entreprenørerne forgæves
havde kontaktet klageren herom. En ansat fra konsulentfirmaet anmodede
fagentreprenørerne om på ny at kontakte klageren
vedrørende de manglende detaljer.
I skrivelse af 30. september 1996 konstaterede indklagede,
at klageren telefonisk den 24. september 1996 havde afslået indklagedes
tilbud i skrivelsen af 4. september, hvorfor tilbuddet var bortfaldet, og
indklagede forbeholdt sig at opgøre sit krav imod klageren i anledning
af forsinkelse og fordyrelse af byggeriet.
Ved skrivelse af 7. november 1996 opgjorde klagerens
advokat klagerens tidsforbrug vedrørende arbejde udført
"som konstruktiv samarbejde i kontraktsfasen" for tiden fra 4. juni
1996 til 1. september 1996 til 67 timer. For så vidt angår
klagerens arbejde udført i september "på forventet
efterbevilling i forbindelse med byggeriets udførelse" blev dette
samtidig opgjort til 55 timer. I skrivelsen blev krævet betaling af
83.906,25 kr., og der blev samtidig fremsat påkrav om renter.
Klagerens advokat har i en skrivelse af 16. juni 1997
opgjort kravet svarende til påstanden i denne sag.
Klageren har den 12. oktober 1997 nærmere opgjort
sit tidsforbrug for tiden efter den 4. juni 1996 til udgangen af september
1996. Til udgangen af august er det samlede tidsforbrug opgjort til 36 timer
og for september til 60 timer.
Ved skrivelse af 23. februar 1998 fremsendte indklagede
udkast til byggeregnskab til kommunen. Det fremgår heraf bl.a., at de
samlede håndværkerudgifter blev ca. 4,3 mio. kr. Der oplystes
samtidig, at andre udgifter herefter måtte søges betalt over
driftsregnskabet. Den samlede byggeudgift blev opgjort til 5 mio. kr. ekskl.
moms.
Det er oplyst, at indklagede i honorar til
konsulentfirmaet har betalt ca. 186.000 kr. ekskl. moms., og indklagede har
opgjort byggesagens samlede rådgiverudgifter til ca. 491.000 kr.
Forklaringer:
Klager har forklaret bl.a., at han allerede fra
starten af projektet havde møder med den mulige
hovedentreprenør, som han har samarbejdet med igennem mange år.
På møderne fik han at vide, at håndværkerudgifterne
ville være 3,3 mio. kr. Entreprenørens medarbejdere fik
løbende oplysninger om projektet. Klageren havde ingen grund til at
nære mistanke til entreprenørens bedømmelse af
håndværkerudgifterne. Forsinkelsen i begyndelsen af 1996 i
forhold til den aftalte tidsplan skyldtes, at indklagedes byggeudvalg var for
længe om at træffe de nødvendige beslutninger. Klagerens
honorar i henhold til rådgivningsaftalens betalingsplan var ikke
ydelsesrelateret. Klageren brugte langt de fleste arbejdstimer i begyndelsen
af projekteringen end svarende til de ratevise udbetalinger. Efter
udarbejdelsen af forprojektet af 10. april blev entreprisebeskrivelsen
færdiggjort, tegninger ændret og materialet tilført
yderligere oplysninger. Det projekt, som klageren sendte til den mulige
hovedentreprenør, var det i rådgivningsaftalen omhandlede
hovedprojekt. Ved personlig henvendelse på bopælen hos en ved
indklagede ansat, afleverede klageren et eksemplar af hovedprojektet til
indklagedes brug. Entreprenørens tilbud på 5,3 mio. kr. kom som
en fuldstændig overraskelse for klageren. Han prøvede at
få et andet firma til at afgive tilbud som hovedentreprenør, men
dette firmas pris var på 3,7 mio. kr. Ved indklagedes skrivelse af 4.
juni 1996 var han principielt afsat som totalrådgiver, men han skulle
bistå den nye bygherrerådgiver. Han forstod skrivelsen
således, at totalrådgivningsaftalen og herunder betalingsplanen
fortsat var gældende, men at der skulle udfærdiges et
tillæg, i henhold til hvilket hans honorar for det fremtidige arbejde
nærmere skulle aftales. Han har ikke selv søgt udfærdiget
sådan tillægsaftale. Han var klar over, at han kunne være
blevet nødt til at omprojektere således, at projektet opfyldte
det aftalte budget. Hvor meget arbejdstid, der ville være medgået
hertil, har han ikke været i stand til at anslå. Klageren har
redegjort nærmere for det af ham i tiden derefter udførte
arbejde, således som dette er opgjort i klagerens skrivelse af 12.
oktober 1997. Det i hans advokats skrivelse af 7. november 1996 herom
anførte er fejlagtigt. Klageren har bestridt, at han i forbindelse med
ophævelsen af rådgivningsaftalen eller senere skulle have
tilkendegivet, at han ville arbejde gratis for indklagede. Han fakturerede
ikke straks raten vedrørende hovedprojektet over for indklagede, idet
en hos indklagede ansat havde sagt, at indklagede først ville have
hovedentreprenørens tilbud. Senere afstod han fra at fakturere, da
indklagede tilkendegav, at man ville tilbageholde honoraret. Hvis han
desuagtet havde faktureret, havde han selv skullet lægge momsen ud. Da
han blev præsenteret for indklagedes skrivelse af 4. september, sagde
han straks, at beløbet var for lille. Han krævede raten for
hovedprojektet udbetalt. Han tilkendegav samtidig, at hvis han fik noget
beløb fra entreprenøren, ville dette blive fratrukket i hans
krav mod indklagede. Det er ikke lykkes at få entreprenøren til
at betale. Det arbejde, som han har udført efter 1. september, er
udført efter aftale med en hos indklagede ansat.
En hos indklagede ansat har forklaret, at bestyrelsen for
asylet ønskede antaget en totalrådgiver. Blandt fire
interesserede valgte man to, der skulle udarbejde programforslag. Forslag der
ikke blev fundet egnet, skulle ikke honoreres. Vidnet har aldrig haft kontakt
med den mulige hovedentreprenør. Vidnet lagde vægt på, at
indklagede kunne opsige totalrådgivningsaftalen, såfremt det af
rådgiveren opstillede budget blev overskredet. Vidnet fastholdt derfor,
at der i parternes aftale skulle være en bestemmelse herom. Tidspunktet
for byggeriets aflevering var fastsat af kommunen, der finansierede
byggeriet. Afleveringstidspunktet skulle derfor overholdes. Den øvrige
del af tidsplanen beroede på klagerens vurdering. Vidnet havde ingen
indflydelse på, hvordan klagerens honorar skulle fordeles på de
enkelte rater. Vidnet bestrider, at indklagede har forsinket projektet. Da
forprojektet af 10. april 1996 var godkendt af bestyrelsen, afleverede
klageren straks faktura vedrørende betaling af den dertil
hørende rate. Omkring den 25. april afleverede klageren et sæt
tegninger til vidnet. Vidnet mener, at det var et revideret forprojekt.
Vidnet har ikke gennemgået tegningerne nøjere. Han lagde dem i
indklagedes byggesagsmappe. Vidnet erindrer ikke, hvorvidt han har modtaget
ingeniørnotatet og entreprisebeskrivelsen. Det kom fuldstændig
overraskende for vidnet, at håndværkerudgifterne af
entreprenøren blev beregnet til 5,3 mio. kr. Da klageren fremkom med
et forslag på 3,7 mio. kr., var bestyrelsen velvilligt indstillet, hvis
klageren kunne love arbejdet færdigt til tiden. Det viste sig, at
heller ikke dette beløb kunne holde. Vidnet spurgte en bekendt, om han
kunne løse opgaven for dem. Vidnet, klageren og to andre var til stede
på mødet den 5. juni 1996, hvor rådgivningsaftalen blev
ophævet i henhold til rådgivningsaftalens pkt. 14.1. Parterne var
enige om, at fortsat samarbejde krævede en tillægsaftale. De
drøftede også omprojektering, men dette ville medføre et
betydeligt arbejde for klageren og være tidsmæssigt umuligt for
klageren at tilendebringe således, at byggeriet kunne afleveres
på den af kommunen fastsatte dato. De prøvede derfor
først mindre omprojekteringer, men dette lykkedes ikke, idet en mulig
anden hovedentreprenør ikke kunne påtage sig opgaven. På
mødet drøftede klageren og en ansat fra konsulentfirmaet deres
fremtidige samarbejde. Vidnet har forstået, at klageren var tilfreds
med mødet og derfor skrev under. Klageren var glad for, at der ikke
blev stillet krav om omprojektering. I den følgende tid indtil
udgangen af august var vidnet klar over, at klageren udførte
arbejdsopgaver efter aftale med lederen af asylet og den ansatte i
konsulentfirmaet. Vidnet har ikke fået noget krav fra klageren om
betaling af honorarraten for hovedprojekt. Vidnet har heller ikke fra klager
modtaget et sådan projekt. Lederen af asylet og den ansatte fra
konsulentfirmaet fik i løbet af sommeren aftalt de nødvendige
fagentrepriser, og i slutningen af august godkendte kommunen kontrakterne. En
ansat i konsulentfirmaet sagde, at der ikke kunne bygges efter klagerens
materiale, og at der var brug for yderligere arkitektbistand. Skrivelsen af
4. september 1996 var udtryk for, at indklagede anerkendte klagerens arbejde
i løbet af sommeren med et beløb på 20.000 kr. ekskl.
moms. For arbejde derefter skulle der indgås særlig aftale.
Klageren sagde, at 20.000 kr. var for lidt, og at han ville tale med sin
rådgiver derom. Den 24. september meddelte klageren telefonisk, at han
ville have 100.000 kr. samt overtage byggestyringen i stedet for den ansatte
fra konsulentfirmaet. Herefter sluttede samarbejdet. Vidnet ved, at den
ansatte fra konsulentfirmaet har antaget en arkitekt til at udfærdige
det manglende. Når det lykkedes at holde prisen på byggeriet
inden for den af kommunen fastlagte bevilling, skyldes det, at de beskar
projektet, valgte at lade dette udføre i fagentreprise, og at lederen
af asylet gjorde et stort arbejde for at få det praktiske til at
fungere.
Lederen af asylet har forklaret bl.a., at han er uddannet
som smed og fritidspædagog. Han er leder af asylet. Han har været
med til byggemøderne og modtaget det reviderede forprojekt, men ikke
noget hovedprojekt. De tegninger, der ligger i asylets byggemappe, er ikke et
hovedprojekt. Skrivelsen af 4. juni var en fyrreseddel til klageren. Man
drøftede på mødet den 5. juni, hvorvidt klageren skulle
omprojektere. Klageren fortalte da, at han hverken havde råd eller tid
til dette og ville gå fallit, hvis det blev krævet. Klageren
ville i stedet hjælpe med at indhente priser, således at
projektet kunne gennemføres. Klageren sagde, at han havde et
erstatningskrav mod den tidligere omtalte mulige hovedentreprenør.
Klageren nævnte ikke, at han havde afleveret et hovedprojekt, og han
fremsatte ikke krav om betaling af den hertil hørende honorarrate. I
forbindelse med mødet gik klageren og den ansatte fra konsulentfirmaet
i enrum, hvor de drøftede deres eventuelle fremtidige samarbejde.
Vidnet kender mange håndværkere i lokalområdet, og sammen
med den ansatte i konsulentfirmaet fandt de frem til håndværkere,
der kunne udføre byggeriet i fagentreprise. Klageren arbejdede
positivt med på de opgaver, som han i tiden derefter blev anmodet om at
løse. Vidnet og klageren har ikke drøftet
honorarspørgsmålet. På mødet den 10. september
drøftede vidnet, en hos indklagede ansat og klageren indholdet af
indklagedes brev af 4. september 1996. Klageren sagde, at 20.000 kr. ikke var
nok, og at han ville drøfte sagen med sin rådgiver. Klageren
sagde også, at indtil han havde besluttet sig, ville han arbejde
på gentlemanvilkår. Det blev ikke på dette møde
drøftet, hvorvidt raten vedrørende hovedprojektet skulle
betales. Det blev nævnt, at håndværkerne fortsat manglede
tegninger, og klageren sagde, at det ville tage ham et par dage at fremkomme
med disse. Den 24. september 1996 meddelte klageren telefonisk vidnet, at han
havde besluttet sig. Han krævede 100.000 kr. og den ansatte fra
konsulentfirmaet afskediget. Vidnet har fået en tidligere kollega til
at lave nogle nødvendige ændringer af nogle af klagerens
tegninger. Hertil kommer, at der manglede detailtegninger vedrørende
sammenbygningen mellem facade og glastag. Vidnet ved, at
betonentreprenøren har "tigget" klageren om yderligere
tegninger. Der manglede endvidere tegninger vedrørende VVS-arbejder og
statiske beregninger. Også vedrørende gitterspærene var
der problemer. Da der fortsat mangler bl.a. beregninger, har kommunen endnu
ikke udstedt ibrugtagningstilladelse. Da byggeriet ikke var færdigt til
tiden, har asylet haft udgifter bl.a. til leje af skurvogne, som
børnene midlertidigt måtte opholde sig i.
En ansat fra konsulentfirmaet har forklaret bl.a., at han
er uddannet ingeniør og kendt med entreprenørbranchen. Efter
sin pensionering er han blevet bygherrerådgiver. Han havde på sin
daværende arbejdsplads af den hos indklagede ansatte hørt om
projektet. I forsommeren 1996 fik han at vide, at det gik dårligt med
projektet. Han blev bedt om at være asylet behjælpelig, og han
var med til at affatte skrivelsen af 4. juni 1996. Han var også med til
mødet den 5. juni. Klageren var indforstået med skrivelsens
indhold, og herefter var "tavlen vasket ren" i forhold til
klageren. Omtalen af en tillægsaftale var kun en mulighed, hvis man
kunne blive enig derom. Klageren nævnte intet om et erstatningskrav.
Klageren ville gerne hjælpe og tilbød dette uden at stille krav
om honorar. Vidnet erindrer ikke, at der overhovedet blev talt om penge
på dette møde. Vidnet og klageren spurgte et
entreprenørfirma om dette firma ville påtage sig opgaven.
Firmaet meddelte senere, at det ønskede de ikke. I løbet af
sommeren deltog klageren i arbejdet med at forklare sit projekt over for
fagentreprenørerne. Dette var ikke en opfølgning på
projektet, men nødvendigt med henblik på
fagentreprenørernes afgivelse af tilbud. Entreprisen blev
gennemført, navnlig fordi lederen af asylet kendte en del
håndværkere. Det fremgik af håndværkernes udtalelser,
at der bestemt ikke var det tilstrækkelige antal tegninger. Bl.a. gav
tagkassetterne anledning til problemer. En arkitekt har lavet yderligere
tegninger. Dette var omkring den 1. oktober. Vidnet har ikke set noget fra
klagerens hånd, der kunne betegnes som hovedprojekt.
Ingeniørnotat har vidnet først set på et sent
tidspunkt.
Det er endvidere oplyst, at der er foretaget kontrol af de
statiske beregninger samt at der selvstændigt er foretaget enkelte
beregninger vedrørende radiatorer. Det er endvidere sikret, at
beregningerne var korrekt gengivet i entreprisebeskrivelsen.
Parternes procedure:
Klageren har opgjort sit krav principalt til det i
kontrakten fastsatte honorar på 495.000 kr. (ekskl. 55.000 kr. for
programforslaget) med fradrag af 15 % eller 74.250 kr. Fradraget svarer til
det arbejde med projektopfølgning, byggestyring og tilsyn, som
klageren ikke fik lejlighed til at udføre. I forskelsbeløbet
420.750 kr. fragår de betalte rater med 242.050 kr., hvorefter
restbeløbet med tillæg af moms er det i påstanden
anførte beløb på 223.375 kr.
Subsidiært har klageren opgjort sit krav som
forskellen mellem det samlede udførte arbejde og de samlede udbetalte
rater på 297.050 kr. Det samlede udførte arbejde består
dels af udgift til fremmed arbejde (ingeniør) med i alt 130.646,25 kr.
dels klagerens samlede tidsforbrug på 781 timer á 475 kr. eller
370.975 kr. Klagerens tidsforbrug er opgjort til summen af 130 timer
vedrørende byggeprogrammet, 555 timer vedrørende forprojekt og
hovedprojekt m.v. samt 96 timer i henhold til klagers opgørelse af 12.
oktober 1996. Denne beregning medfører et krav inkl. moms på
255.714,18 kr., hvilket krav klageren har begrænset svarende til
påstanden.
Klageren har nærmere bl.a. anført, at han har
afleveret et hovedprojekt. Den mulige entreprenør manglede ikke
materiale for at kunne afgive tilbud. Indklagede har ikke dokumenteret, at de
har måttet fremskaffe yderligere tegningsmateriale. Klageren var ikke
ansvarlig for overskridelsen af den økonomiske ramme for byggeriet.
Indklagede har ikke ønsket omprojektering. Projektet er i det hele
opført i henhold til klagerens tegninger. Der findes i kommunens
byggesag ikke andet materiale end det, som klageren har udarbejdet. Da
kontrakten ikke tager stilling til opgørelsen af parternes
mellemværende i den konkrete situation, må der foretages en
stadeopgørelse pr. månedsskiftet september/oktober 1996.
Indklagedes opsigelse af rådgivningsaftalen var kun
"principiel". I realiteten er aftalen fortsat således, at
klager har krav på honorar i overensstemmelse hermed kun med fradrag
for den del af rådgivningen, som klageren ikke fik lejlighed til at
udføre. Indklagede har ikke bevist, at klager skulle have tilbudt at
arbejde gratis.
Indklagede har til støtte for sine påstande
gjort gældende, at rådgivningsaftalen med rette er bragt til
ophør. Klageren har ikke afleveret et hovedprojekt. Det manglende
hovedprojekt bekræftes også af, at klageren ikke har fremsendt
faktura herpå, således som han ellers hver gang gjorde, når
der var mulighed derfor. Den hos indklagede ansatte har ikke i april
tilkendegivet, at man ikke ville betale mere til klageren. Den 5. juni 1996
havde indklagede ret til at kræve byggeriet omprojekteret af klageren.
Det arbejde dette ville have påført klageren, havde været
betydeligt og vederlagsfrit. Derfor stod klageren sig ved vederlagsfrit blot
at stå til rådighed for klageren i de næste par
måneder. Ingen af parterne fandt herefter anledning til straks at
søge en tillægsaftale om honorar udarbejdet. Hertil kommer, at
klageren har afleveret 2 forskellige timeopgørelser for perioden
indtil begyndelsen af september 1996. Herefter kan det ikke antages, at
indklagede er klageren noget beløb skyldig for arbejde i denne
periode. For tiden efter skrivelsen af 4. september 1996 var det for begge
parter evident, at klagerens eventuelle fortsatte arbejde var ganske uden
honoraraftale.
Voldgiftsretten udtaler:
Det af klageren udfærdigede projekt opfyldte end
ikke tilnærmelsesvis de aftalte økonomiske rammer, og indklagede
var derfor berettiget til at bringe rådgivningsaftalen til
ophør, således som det skete ved skrivelsen af 4. juni 1996.
Klageren har herefter for denne rådgivning kun krav
på honorar i henhold til aftalen for det arbejde, som han indtil
ophøret har udført.
Uden sikre holdepunkter for andet må voldgiftsretten
lægge til grund, at fordelingen af klagerens honorar på de
enkelte rater i det væsentlige var fastsat således, at raterne
svarede til det indtil da udførte arbejde. Der er derfor ikke grundlag
for at fastslå, at klageren har krav på yderligere honorar i
henhold til aftalen end svarende til de rater, som var forfaldne, da aftalen
blev bragt til ophør.
Da rådgivningsaftalen ophørte, var der
opnået byggetilladelse og underhåndstilbud fra
hovedentreprenør. Det materiale, som klageren havde udarbejdet til
brug herfor, bestod i tegninger, udbudsbetingelser og entreprisebeskrivelse
alt med en sådan detaljeringsgrad, at det som af parterne forudsat
ved rådgivningsaftalens indgåelse var muligt for en
hovedentreprenør at afgive tilbud. Det udarbejdede materiale må
derfor anses som værende det, der af parterne i
rådgivningsaftalens bilag 3, pkt. 4 er omtalt som "færdigt
hovedprojekt". Kopi af det udarbejdede er ifølge klagerens
udbudsbrev af 26. april 1996 tilsendt indklagedes bestyrelse ved dennes
ansatte. Det er uden betydning, at indklagedes bestyrelse ikke da tog
stilling til, hvorvidt materialet var et hovedprojekt, og det er uden
betydning, at klageren ikke samtidig har faktureret sit honorar for
hovedprojektet. Det yderligere tegningsarbejde m.v., der resterede, må
antages at være omfattet af arbejdet vedrørende
"projektopfølgning", som omhandlet i
rådgivningsaftalens bilag 3, pkt. 6. Som følge af det
anførte har klageren krav på betaling af honorarraten
vedrørende hovedprojektet på 53.700 kr. ekskl. moms.
Efter ordlyden af indklagedes skrivelse af 4. juni 1996
lægges det til grund, at begge parter på dette tidspunkt var af
den opfattelse, at der tilkom klageren honorar for det arbejde, som han siden
udførte i samarbejde med konsulentfirmaet.
På mødet den 10. september 1996
drøftedes indklagedes honorartilbud af 4. september. Indklagede
accepterede, at klageren ikke straks tog stilling til dette tilbud. Det er
ikke bevist, at klageren tilbød at fortsætte samarbejdet uden
vederlag, eller at indklagede stillede krav herom.
Parterne har redegjort for det af klageren efter den 5.
juni udførte arbejde, og voldgiftsretten finder på grundlag
heraf i det væsentlige at kunne lægge klagerens
tidsopgørelse af 12. oktober 1997 til grund. I tidsopgørelsen
bør der dog ske fradrag for mødet den 5. juni 1996, for
møderne fra og med den 24. september 1996, hvor klageren meddelte
afslag på indklagedes honorartilbud, ligesom der efter sagens skiftende
oplysninger om den korrekte tidsopgørelse må finde et
yderligere, mindre fradrag sted.
Herefter , og da honoraret for klagerens arbejde passende
kan beregnes med udgangspunkt i klagerens timetakst på 475 kr. ekskl.
moms., jf. rådgivningsaftalens oplysning herom, fastsætter
voldgiftsretten klagerens samlede tilgodehavende inkl. raten
vedrørende hovedprojekt til 90.000 kr. med tillæg af moms eller
i alt 112.500 kr. og med renter som påstået.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den
anden part.
Voldgiftsrettens omkostninger skal betales med halvdelen
af hver af parterne.
THI BESTEMMES:
Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal
indklagede betale 112.500 kr. med procesrente fra den 7. december 1996 af
83.906,25 kr. og fra den 17. juli 1997 af restbeløbet.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den
anden part.
Inden 14 dage efter opgørelse og påkrav fra
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed skal parterne hver
betale halvdelen af voldgiftsrettens omkostninger.
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 10. september 2003
- Sag om, hvorvidt den afsagte voldgiftskendelse i relation til betaling af procesrente kan tilsidesættes, idet voldgiftskendelsen i relation til tidspunktet for forrentning er uforenelig med landets retsorden og dermed ugyldig Domsdatabasen · 29. januar 2026