Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 11477 af 20/01/2000AfgørelseSocial- og Boligministeriet21. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører ABR 89.

Under denne sag har klageren i henhold til ABR 89

begæret en voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist

med indklagede. Voldgiftsretten er nedsat med voldgiftsdommerne, arkitekt

m.a.a. Lars møller, civilingeniør Jens Wichmand

Jørgensen og landsdommer Arne Lyngesen, sidstnævnte som

voldgiftsrettens formand.

Sagens tvist er, hvorvidt klageren har et økonomisk

krav på indklagede i forbindelse med, at en

totalrådgivningsaftale mellem parterne ophørte i utide.

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at

betale 223.375 kr. med procesrente af 83.906,25 kr. fra den 7. december 1996

og af restbeløbet fra den 17. juli 1997.

Indklagede har påstået frifindelse,

subsidiært mod betaling af et efter voldgiftsrettens skøn

fastsat mindre beløb.

Sagens nærmere omstændigheder:

Indklagedes asyl, hvis formål er at drive

virksomhed til fordel for børn og unge, ønskede at udvide

asylets eksisterende lokaler. Klageren udarbejdede i maj 1995 et

programforslag, som indklagede fandt egnet. I forbindelse med udarbejdelsen

af forslaget havde klageren møder med en mulig fremtidig

hovedentreprenør. Under disse møder var det oplyst, at

byggeriets håndværkerudgifter ville være ca. 3,3 mio. kr.

ekskl. moms.

Byggeriet skulle i sin helhed finansieres af offentlige

midler, og i september 1995 meddelte kommunen, at der for 1996 var afsat en

anlægsbevilling på 5 mio. kr. ekskl. moms.

Læs alt

I november 1995 underskrev denne sags parter aftale,

hvorefter indklagede som bygherre antog klageren som totalrådgiver ved

byggeriets projektering og gennemførelse.

I henhold til aftalen pkt. 8 er klagerens honorar fast og

svarende til 15 % af håndværkerudgifterne eller i alt 495.000

kr., hvortil kommer et tillæg på 55.000 kr. for det udarbejdede

programforslag.

Det hedder endvidere under pkt. 8 i aftalen:

"Eventuelle særydelser (ingeniør)

honoreres i regning, jf. de "gamle" specialnormers punkt 3.2.3 med

et dækningsbidrag på 110 %. Rådgiverens timeløn

(arkitekt og landskabsarkitekt) i forbindelse med særydelser

udgør 475 kr. i timen ekskl. moms. Særydelse honoreres kun, hvis

der er truffet forudgående skriftlig aftale herom, og hvis der er

opstillet budget for særhonorarets størrelse i det konkrete

tilfælde."

Aftalens pkt. 14.1 er sålydende:

"14.1 Standsning af opgaven:

Klienten kan opsige denne aftale, såfremt det af

rådgiveren opstillede budget overskrides, jf. bilag 2 til denne

aftale."

Til aftalen er bl.a. knyttet 3 bilag. Bilag 1 er en

tidsplan, hvoraf det bl.a. fremgår, at hovedprojekt skal være

færdig i uge 6/1996, at kontrakt med hovedentreprenør skal

være indgået i uge 11-12/1996, og at byggeriet skal være

afleveret i uge 40/1996. I bilag 2 er opstillet et budget, hvorefter udgiften

til hovedentreprenør er angivet til 3,3 mio. kr. ekskl. moms.

Ifølge bilag 3 ville klagerens samlede honorar på 550.000 kr.

blive udbetalt ratevis og under "forudsætning af, at overslag og

tidsplan overholdes ". Det fremgår af bilaget, at der i alt ville

blive udbetalt 297.050 kr. for arbejde indtil hovedprojektet, at

"færdigt hovedprojekt, godkendt af myndighederne (senest 1.

februar 1996)" ville medføre udbetaling af yderligere 53.700 kr.,

og at det efterfølgende arbejde ville medføre udbetaling af i

alt 199.250 kr.

I indklagedes referat af et byggemøde den 9.

november 1995, som ændret i referat af 13. december 1995 fremgår

det vedrørende "Hovedentreprenør" bl.a., at klageren

"foreslår, at vi indleder et samarbejde med den mulige

hovedentreprenør, som har fulgt tilblivelsen af programforslaget.

På nuværende tidspunkt beder vi ham udfærdige en

økonomisk vurdering og tidsramme. Kan han ikke honorere kravene til

byggeriets udformning, økonomi og tidsplan, vil byggeriet kunne sendes

i udbud."

Ingeniørprojekt med statiske beregninger blev

udarbejdet i marts-april 1996.

Klageren udarbejdede forprojekt, dateret 10.april

1996.

I et byggemøde den 10. april 1996 fik klageren

fuldmagt til at søge om byggetilladelse. Vedrørende tidsplanen

er i referatet bl.a. anført: "Vi følger ikke tidsplanen,

men ifølge rådgiver er det endnu muligt at blive færdig

til den aftalte tid."

Ved skrivelse af 15. april 1996 ansøgte klageren om

byggetilladelse. Ansøgningen var bl.a. vedlagt 14 hovedtegninger og 2

detailtegninger samt "bygningsbeskrivelse (forprojekt)" og

"bruttoarealoversigt (forprojekt)".

I et byggemøde den 20.april 1996 blev forprojektet

godkendt, og det blev vedtaget, at udbudsmaterialet af klageren skulle sendes

til den mulige hovedentreprenør. Dette skete ved klageren udbudsbrev

af 26. april 1996. Med udbudsbrevet fulgte fællesbetingelser og

entreprisebeskrivelse på ca. 80 sider samt 14 hovedtegninger, 16

detailtegninger og ingeniørnotat med bilag. Det fremgår af

udbudsbrevet, at kopi er tilsendt indklagede.

Kommunen meddelte bygningstilladelse den 10. maj 1996.

Den 21. maj 1996 meddelte den mulige

hovedentreprenør sit tilbud til klageren. Ifølge dette ville

hovedentreprisen koste ca. 5,3 mio. kr. ekskl. moms.

I et byggemøde den 22. maj 1996 blev tilbuddet

fremlagt. Mulighederne for licitation skulle undersøges af klageren,

og klageren skulle for egen regning foretage besparende ændringer i

udbudsmaterialet m.m. til brug for byggeudvalgets næste møde.

Bestyrelsen udtrykte til referatet "dyb bekymring for sagens videre

forløb, da totalrådgiver tilsyneladende har svært ved at

overholde de indgåede aftaler både hvad så vidt angår

tidsplan som budget."

På et byggemøde (nr. 7) den 30. maj 1996

fremlagde klageren beregninger til billiggørelse af byggeriet.

Beregningerne viste håndværkerudgifter på 3,7 mio. kr.

Udvalget konstaterede, at også denne udgift "langt

overskrider" det aftalte budget på 3,3 mio. kr. Før endelig

stillingtagen til det nye forslag blev taget, ønskede udvalget

klagerens beregning af dato for aflevering af byggeriet. Udvalget

konstaterede, at byggeriet var forsinket 12 uger.

Ved skrivelse af 4. juni 1996 meddelte indklagede klageren

følgende:

"Byggesagen aftale om teknisk rådgivning

og bistand

Da forudsætninger i den mellem parterne den

15.11.1995 trufne rådgivningsaftale i henhold til referat af

byggemøde afholdt den 30.5.1996 er bristet på meget

væsentlige områder, nemlig pris og tid, ønsker bestyrelsen

principielt at aftalen med Dem ophæves uden yderligere varsel. Der

henvises bl.a. til rådgivningsaftalens punkt 6 og 14.1.

For at få bistand til løsning af de store

problemer bestyrelsen er blevet bragt i, har man truffet aftale med et

konsulentfirma om bistand i den udbuds- og kontraheringsfase, der stadig ikke

er gennemført indenfor det opstillede budget og tidsplan.

Konsulentfirmaet anerkender imidlertid arkitektens projekt

som værende udmærket i sin grundide og har anbefalet bestyrelsen,

at man forsøger at finde en løsning på et fremtidig

samarbejde med arkitekten for at sikre en optimal løsning af de

problemer, de bristede forudsætninger har givet bestyrelsen.

Dette forudsætter imidlertid, at arkitekten

accepterer at indgå i et konstruktivt samarbejde med konsulentfirmaet

og at arkitekten underskriver en tillægsaftale til den oprindelige

aftale, der sikrer at arbejdsindsats og honorering er nøje

præciseret."

Skrivelsen blev af parterne drøftet på et

møde den 5. juni 1996. På mødet underskrev klageren

skrivelsen under påtegningen: "Accepteret".

I skrivelsen var nævnt det konsulentfirma, som

indklagede havde kontaktet med henblik på byggeriets

gennemførelse.

I skrivelse af 6. juni 1996 fra klageren til den mulige

hovedentreprenør hedder det:

"På vort møde i tirsdags aftalte vi, at

jeg skulle holde dig orienteret om sagens udvikling.

Vedlagt fremsendes således kopi af referat af

byggeudvalgsmøde nr. 7 samt indklagedes brev af 4. juni til mig.

Som det fremgår heraf, er jeg i den situation, at

jeg må annullere det modtagne underhåndstilbud.

Endvidere er jeg principielt "sat af sagen",

hvis det omtalte konstruktive samarbejde med konsulentfirmaet ikke

"sikrer en optimal løsning".

Ligegyldigt udfaldet af ovenstående tiltag, har jeg

en økonomisk bet på grund af vor fælles fejlvurdering

sidste forår i et omfang, som jeg p.t. ikke kender størrelsen

på, eller konsekvenserne af."

I juni 1996 fremsendte klageren forskelligt

tegningsmateriale til et firma. Det er oplyst, at dette firma endte med at

meddele, at man ikke ønskede ar engagere sig i byggeriet.

Den 25. juli 1996 fremsendte klageren til kommunen

forskelligt materiale, som kommunen havde stillet krav om i byggetilladelsen.

Kommunen har i en senere skrivelse oplyst, at man ikke havde

bemærkninger til det fremsendte.

I august 1996 fremsendte klageren forskellige

prisoplysninger m.m. til indklagede og til andre, der var involveret i

byggeriet.

I skrivelse af 4. september 1996 fra indklagede til

klageren oplyses det, at kommunen den 29. august 1996 havde frigivet

anlægsbevillingen, og at byggeriet kunne begynde på grundlag af

en række indgåede fagentreprisekontrakter. Skrivelsen slutter

således:

"Den meget betydelige forsinkelse i forhold til

tidsplanen i den oprindelige rådgivningsaftale har imidlertid

påført byggesagen en lang række direkte og indirekte

ekstraomkostninger.

Hertil kommer, at projektets udformning og omfang har

gjort det særdeles tids- og ressourcekrævende at forhandle og

indgå entreprenørkontrakter, der samlet lå indenfor den

godkendte anlægsbevilling for byggeriet.

Bestyrelsen er vidende om, at du har medvirket til at

besvare spørgsmål i forbindelse med tilbudsfasen. Ligeledes vil

der i byggefasens videre forløb givet være

spørgsmål til projektet, som vil kræve afklaring.

Bestyrelsen er på denne baggrund indstillet på

at betale kr. 20.000 (ekskl. moms), når det af bygherrens konsulent

konstateres, at alle fornødne detailtegninger, beregninger og

beskrivelser etc. er tilgået indklagede. Samtidig har bestyrelsen

accepteret, at konsulentfirmaet kan træffe direkte aftale med dig om

bistand i mindre omfang i byggefasen."

Skrivelsens indhold blev drøftet på et

møde mellem parterne den 10. september 1996.

Ved byggeriets opstart afholdtes den 11. september 1996

første byggemøde. Det fremgår heraf bl.a., at

fagentreprenørerne meddelte, at de manglede oplysninger om mål,

dimensioner og detaljer, samt at en af entreprenørerne forgæves

havde kontaktet klageren herom. En ansat fra konsulentfirmaet anmodede

fagentreprenørerne om på ny at kontakte klageren

vedrørende de manglende detaljer.

I skrivelse af 30. september 1996 konstaterede indklagede,

at klageren telefonisk den 24. september 1996 havde afslået indklagedes

tilbud i skrivelsen af 4. september, hvorfor tilbuddet var bortfaldet, og

indklagede forbeholdt sig at opgøre sit krav imod klageren i anledning

af forsinkelse og fordyrelse af byggeriet.

Ved skrivelse af 7. november 1996 opgjorde klagerens

advokat klagerens tidsforbrug vedrørende arbejde udført

"som konstruktiv samarbejde i kontraktsfasen" for tiden fra 4. juni

1996 til 1. september 1996 til 67 timer. For så vidt angår

klagerens arbejde udført i september "på forventet

efterbevilling i forbindelse med byggeriets udførelse" blev dette

samtidig opgjort til 55 timer. I skrivelsen blev krævet betaling af

83.906,25 kr., og der blev samtidig fremsat påkrav om renter.

Klagerens advokat har i en skrivelse af 16. juni 1997

opgjort kravet svarende til påstanden i denne sag.

Klageren har den 12. oktober 1997 nærmere opgjort

sit tidsforbrug for tiden efter den 4. juni 1996 til udgangen af september

1996. Til udgangen af august er det samlede tidsforbrug opgjort til 36 timer

og for september til 60 timer.

Ved skrivelse af 23. februar 1998 fremsendte indklagede

udkast til byggeregnskab til kommunen. Det fremgår heraf bl.a., at de

samlede håndværkerudgifter blev ca. 4,3 mio. kr. Der oplystes

samtidig, at andre udgifter herefter måtte søges betalt over

driftsregnskabet. Den samlede byggeudgift blev opgjort til 5 mio. kr. ekskl.

moms.

Det er oplyst, at indklagede i honorar til

konsulentfirmaet har betalt ca. 186.000 kr. ekskl. moms., og indklagede har

opgjort byggesagens samlede rådgiverudgifter til ca. 491.000 kr.

Forklaringer:

Klager har forklaret bl.a., at han allerede fra

starten af projektet havde møder med den mulige

hovedentreprenør, som han har samarbejdet med igennem mange år.

På møderne fik han at vide, at håndværkerudgifterne

ville være 3,3 mio. kr. Entreprenørens medarbejdere fik

løbende oplysninger om projektet. Klageren havde ingen grund til at

nære mistanke til entreprenørens bedømmelse af

håndværkerudgifterne. Forsinkelsen i begyndelsen af 1996 i

forhold til den aftalte tidsplan skyldtes, at indklagedes byggeudvalg var for

længe om at træffe de nødvendige beslutninger. Klagerens

honorar i henhold til rådgivningsaftalens betalingsplan var ikke

ydelsesrelateret. Klageren brugte langt de fleste arbejdstimer i begyndelsen

af projekteringen end svarende til de ratevise udbetalinger. Efter

udarbejdelsen af forprojektet af 10. april blev entreprisebeskrivelsen

færdiggjort, tegninger ændret og materialet tilført

yderligere oplysninger. Det projekt, som klageren sendte til den mulige

hovedentreprenør, var det i rådgivningsaftalen omhandlede

hovedprojekt. Ved personlig henvendelse på bopælen hos en ved

indklagede ansat, afleverede klageren et eksemplar af hovedprojektet til

indklagedes brug. Entreprenørens tilbud på 5,3 mio. kr. kom som

en fuldstændig overraskelse for klageren. Han prøvede at

få et andet firma til at afgive tilbud som hovedentreprenør, men

dette firmas pris var på 3,7 mio. kr. Ved indklagedes skrivelse af 4.

juni 1996 var han principielt afsat som totalrådgiver, men han skulle

bistå den nye bygherrerådgiver. Han forstod skrivelsen

således, at totalrådgivningsaftalen og herunder betalingsplanen

fortsat var gældende, men at der skulle udfærdiges et

tillæg, i henhold til hvilket hans honorar for det fremtidige arbejde

nærmere skulle aftales. Han har ikke selv søgt udfærdiget

sådan tillægsaftale. Han var klar over, at han kunne være

blevet nødt til at omprojektere således, at projektet opfyldte

det aftalte budget. Hvor meget arbejdstid, der ville være medgået

hertil, har han ikke været i stand til at anslå. Klageren har

redegjort nærmere for det af ham i tiden derefter udførte

arbejde, således som dette er opgjort i klagerens skrivelse af 12.

oktober 1997. Det i hans advokats skrivelse af 7. november 1996 herom

anførte er fejlagtigt. Klageren har bestridt, at han i forbindelse med

ophævelsen af rådgivningsaftalen eller senere skulle have

tilkendegivet, at han ville arbejde gratis for indklagede. Han fakturerede

ikke straks raten vedrørende hovedprojektet over for indklagede, idet

en hos indklagede ansat havde sagt, at indklagede først ville have

hovedentreprenørens tilbud. Senere afstod han fra at fakturere, da

indklagede tilkendegav, at man ville tilbageholde honoraret. Hvis han

desuagtet havde faktureret, havde han selv skullet lægge momsen ud. Da

han blev præsenteret for indklagedes skrivelse af 4. september, sagde

han straks, at beløbet var for lille. Han krævede raten for

hovedprojektet udbetalt. Han tilkendegav samtidig, at hvis han fik noget

beløb fra entreprenøren, ville dette blive fratrukket i hans

krav mod indklagede. Det er ikke lykkes at få entreprenøren til

at betale. Det arbejde, som han har udført efter 1. september, er

udført efter aftale med en hos indklagede ansat.

En hos indklagede ansat har forklaret, at bestyrelsen for

asylet ønskede antaget en totalrådgiver. Blandt fire

interesserede valgte man to, der skulle udarbejde programforslag. Forslag der

ikke blev fundet egnet, skulle ikke honoreres. Vidnet har aldrig haft kontakt

med den mulige hovedentreprenør. Vidnet lagde vægt på, at

indklagede kunne opsige totalrådgivningsaftalen, såfremt det af

rådgiveren opstillede budget blev overskredet. Vidnet fastholdt derfor,

at der i parternes aftale skulle være en bestemmelse herom. Tidspunktet

for byggeriets aflevering var fastsat af kommunen, der finansierede

byggeriet. Afleveringstidspunktet skulle derfor overholdes. Den øvrige

del af tidsplanen beroede på klagerens vurdering. Vidnet havde ingen

indflydelse på, hvordan klagerens honorar skulle fordeles på de

enkelte rater. Vidnet bestrider, at indklagede har forsinket projektet. Da

forprojektet af 10. april 1996 var godkendt af bestyrelsen, afleverede

klageren straks faktura vedrørende betaling af den dertil

hørende rate. Omkring den 25. april afleverede klageren et sæt

tegninger til vidnet. Vidnet mener, at det var et revideret forprojekt.

Vidnet har ikke gennemgået tegningerne nøjere. Han lagde dem i

indklagedes byggesagsmappe. Vidnet erindrer ikke, hvorvidt han har modtaget

ingeniørnotatet og entreprisebeskrivelsen. Det kom fuldstændig

overraskende for vidnet, at håndværkerudgifterne af

entreprenøren blev beregnet til 5,3 mio. kr. Da klageren fremkom med

et forslag på 3,7 mio. kr., var bestyrelsen velvilligt indstillet, hvis

klageren kunne love arbejdet færdigt til tiden. Det viste sig, at

heller ikke dette beløb kunne holde. Vidnet spurgte en bekendt, om han

kunne løse opgaven for dem. Vidnet, klageren og to andre var til stede

på mødet den 5. juni 1996, hvor rådgivningsaftalen blev

ophævet i henhold til rådgivningsaftalens pkt. 14.1. Parterne var

enige om, at fortsat samarbejde krævede en tillægsaftale. De

drøftede også omprojektering, men dette ville medføre et

betydeligt arbejde for klageren og være tidsmæssigt umuligt for

klageren at tilendebringe således, at byggeriet kunne afleveres

på den af kommunen fastsatte dato. De prøvede derfor

først mindre omprojekteringer, men dette lykkedes ikke, idet en mulig

anden hovedentreprenør ikke kunne påtage sig opgaven. På

mødet drøftede klageren og en ansat fra konsulentfirmaet deres

fremtidige samarbejde. Vidnet har forstået, at klageren var tilfreds

med mødet og derfor skrev under. Klageren var glad for, at der ikke

blev stillet krav om omprojektering. I den følgende tid indtil

udgangen af august var vidnet klar over, at klageren udførte

arbejdsopgaver efter aftale med lederen af asylet og den ansatte i

konsulentfirmaet. Vidnet har ikke fået noget krav fra klageren om

betaling af honorarraten for hovedprojekt. Vidnet har heller ikke fra klager

modtaget et sådan projekt. Lederen af asylet og den ansatte fra

konsulentfirmaet fik i løbet af sommeren aftalt de nødvendige

fagentrepriser, og i slutningen af august godkendte kommunen kontrakterne. En

ansat i konsulentfirmaet sagde, at der ikke kunne bygges efter klagerens

materiale, og at der var brug for yderligere arkitektbistand. Skrivelsen af

4. september 1996 var udtryk for, at indklagede anerkendte klagerens arbejde

i løbet af sommeren med et beløb på 20.000 kr. ekskl.

moms. For arbejde derefter skulle der indgås særlig aftale.

Klageren sagde, at 20.000 kr. var for lidt, og at han ville tale med sin

rådgiver derom. Den 24. september meddelte klageren telefonisk, at han

ville have 100.000 kr. samt overtage byggestyringen i stedet for den ansatte

fra konsulentfirmaet. Herefter sluttede samarbejdet. Vidnet ved, at den

ansatte fra konsulentfirmaet har antaget en arkitekt til at udfærdige

det manglende. Når det lykkedes at holde prisen på byggeriet

inden for den af kommunen fastlagte bevilling, skyldes det, at de beskar

projektet, valgte at lade dette udføre i fagentreprise, og at lederen

af asylet gjorde et stort arbejde for at få det praktiske til at

fungere.

Lederen af asylet har forklaret bl.a., at han er uddannet

som smed og fritidspædagog. Han er leder af asylet. Han har været

med til byggemøderne og modtaget det reviderede forprojekt, men ikke

noget hovedprojekt. De tegninger, der ligger i asylets byggemappe, er ikke et

hovedprojekt. Skrivelsen af 4. juni var en fyrreseddel til klageren. Man

drøftede på mødet den 5. juni, hvorvidt klageren skulle

omprojektere. Klageren fortalte da, at han hverken havde råd eller tid

til dette og ville gå fallit, hvis det blev krævet. Klageren

ville i stedet hjælpe med at indhente priser, således at

projektet kunne gennemføres. Klageren sagde, at han havde et

erstatningskrav mod den tidligere omtalte mulige hovedentreprenør.

Klageren nævnte ikke, at han havde afleveret et hovedprojekt, og han

fremsatte ikke krav om betaling af den hertil hørende honorarrate. I

forbindelse med mødet gik klageren og den ansatte fra konsulentfirmaet

i enrum, hvor de drøftede deres eventuelle fremtidige samarbejde.

Vidnet kender mange håndværkere i lokalområdet, og sammen

med den ansatte i konsulentfirmaet fandt de frem til håndværkere,

der kunne udføre byggeriet i fagentreprise. Klageren arbejdede

positivt med på de opgaver, som han i tiden derefter blev anmodet om at

løse. Vidnet og klageren har ikke drøftet

honorarspørgsmålet. På mødet den 10. september

drøftede vidnet, en hos indklagede ansat og klageren indholdet af

indklagedes brev af 4. september 1996. Klageren sagde, at 20.000 kr. ikke var

nok, og at han ville drøfte sagen med sin rådgiver. Klageren

sagde også, at indtil han havde besluttet sig, ville han arbejde

på gentlemanvilkår. Det blev ikke på dette møde

drøftet, hvorvidt raten vedrørende hovedprojektet skulle

betales. Det blev nævnt, at håndværkerne fortsat manglede

tegninger, og klageren sagde, at det ville tage ham et par dage at fremkomme

med disse. Den 24. september 1996 meddelte klageren telefonisk vidnet, at han

havde besluttet sig. Han krævede 100.000 kr. og den ansatte fra

konsulentfirmaet afskediget. Vidnet har fået en tidligere kollega til

at lave nogle nødvendige ændringer af nogle af klagerens

tegninger. Hertil kommer, at der manglede detailtegninger vedrørende

sammenbygningen mellem facade og glastag. Vidnet ved, at

betonentreprenøren har "tigget" klageren om yderligere

tegninger. Der manglede endvidere tegninger vedrørende VVS-arbejder og

statiske beregninger. Også vedrørende gitterspærene var

der problemer. Da der fortsat mangler bl.a. beregninger, har kommunen endnu

ikke udstedt ibrugtagningstilladelse. Da byggeriet ikke var færdigt til

tiden, har asylet haft udgifter bl.a. til leje af skurvogne, som

børnene midlertidigt måtte opholde sig i.

En ansat fra konsulentfirmaet har forklaret bl.a., at han

er uddannet ingeniør og kendt med entreprenørbranchen. Efter

sin pensionering er han blevet bygherrerådgiver. Han havde på sin

daværende arbejdsplads af den hos indklagede ansatte hørt om

projektet. I forsommeren 1996 fik han at vide, at det gik dårligt med

projektet. Han blev bedt om at være asylet behjælpelig, og han

var med til at affatte skrivelsen af 4. juni 1996. Han var også med til

mødet den 5. juni. Klageren var indforstået med skrivelsens

indhold, og herefter var "tavlen vasket ren" i forhold til

klageren. Omtalen af en tillægsaftale var kun en mulighed, hvis man

kunne blive enig derom. Klageren nævnte intet om et erstatningskrav.

Klageren ville gerne hjælpe og tilbød dette uden at stille krav

om honorar. Vidnet erindrer ikke, at der overhovedet blev talt om penge

på dette møde. Vidnet og klageren spurgte et

entreprenørfirma om dette firma ville påtage sig opgaven.

Firmaet meddelte senere, at det ønskede de ikke. I løbet af

sommeren deltog klageren i arbejdet med at forklare sit projekt over for

fagentreprenørerne. Dette var ikke en opfølgning på

projektet, men nødvendigt med henblik på

fagentreprenørernes afgivelse af tilbud. Entreprisen blev

gennemført, navnlig fordi lederen af asylet kendte en del

håndværkere. Det fremgik af håndværkernes udtalelser,

at der bestemt ikke var det tilstrækkelige antal tegninger. Bl.a. gav

tagkassetterne anledning til problemer. En arkitekt har lavet yderligere

tegninger. Dette var omkring den 1. oktober. Vidnet har ikke set noget fra

klagerens hånd, der kunne betegnes som hovedprojekt.

Ingeniørnotat har vidnet først set på et sent

tidspunkt.

Det er endvidere oplyst, at der er foretaget kontrol af de

statiske beregninger samt at der selvstændigt er foretaget enkelte

beregninger vedrørende radiatorer. Det er endvidere sikret, at

beregningerne var korrekt gengivet i entreprisebeskrivelsen.

Parternes procedure:

Klageren har opgjort sit krav principalt til det i

kontrakten fastsatte honorar på 495.000 kr. (ekskl. 55.000 kr. for

programforslaget) med fradrag af 15 % eller 74.250 kr. Fradraget svarer til

det arbejde med projektopfølgning, byggestyring og tilsyn, som

klageren ikke fik lejlighed til at udføre. I forskelsbeløbet

420.750 kr. fragår de betalte rater med 242.050 kr., hvorefter

restbeløbet med tillæg af moms er det i påstanden

anførte beløb på 223.375 kr.

Subsidiært har klageren opgjort sit krav som

forskellen mellem det samlede udførte arbejde og de samlede udbetalte

rater på 297.050 kr. Det samlede udførte arbejde består

dels af udgift til fremmed arbejde (ingeniør) med i alt 130.646,25 kr.

dels klagerens samlede tidsforbrug på 781 timer á 475 kr. eller

370.975 kr. Klagerens tidsforbrug er opgjort til summen af 130 timer

vedrørende byggeprogrammet, 555 timer vedrørende forprojekt og

hovedprojekt m.v. samt 96 timer i henhold til klagers opgørelse af 12.

oktober 1996. Denne beregning medfører et krav inkl. moms på

255.714,18 kr., hvilket krav klageren har begrænset svarende til

påstanden.

Klageren har nærmere bl.a. anført, at han har

afleveret et hovedprojekt. Den mulige entreprenør manglede ikke

materiale for at kunne afgive tilbud. Indklagede har ikke dokumenteret, at de

har måttet fremskaffe yderligere tegningsmateriale. Klageren var ikke

ansvarlig for overskridelsen af den økonomiske ramme for byggeriet.

Indklagede har ikke ønsket omprojektering. Projektet er i det hele

opført i henhold til klagerens tegninger. Der findes i kommunens

byggesag ikke andet materiale end det, som klageren har udarbejdet. Da

kontrakten ikke tager stilling til opgørelsen af parternes

mellemværende i den konkrete situation, må der foretages en

stadeopgørelse pr. månedsskiftet september/oktober 1996.

Indklagedes opsigelse af rådgivningsaftalen var kun

"principiel". I realiteten er aftalen fortsat således, at

klager har krav på honorar i overensstemmelse hermed kun med fradrag

for den del af rådgivningen, som klageren ikke fik lejlighed til at

udføre. Indklagede har ikke bevist, at klager skulle have tilbudt at

arbejde gratis.

Indklagede har til støtte for sine påstande

gjort gældende, at rådgivningsaftalen med rette er bragt til

ophør. Klageren har ikke afleveret et hovedprojekt. Det manglende

hovedprojekt bekræftes også af, at klageren ikke har fremsendt

faktura herpå, således som han ellers hver gang gjorde, når

der var mulighed derfor. Den hos indklagede ansatte har ikke i april

tilkendegivet, at man ikke ville betale mere til klageren. Den 5. juni 1996

havde indklagede ret til at kræve byggeriet omprojekteret af klageren.

Det arbejde dette ville have påført klageren, havde været

betydeligt og vederlagsfrit. Derfor stod klageren sig ved vederlagsfrit blot

at stå til rådighed for klageren i de næste par

måneder. Ingen af parterne fandt herefter anledning til straks at

søge en tillægsaftale om honorar udarbejdet. Hertil kommer, at

klageren har afleveret 2 forskellige timeopgørelser for perioden

indtil begyndelsen af september 1996. Herefter kan det ikke antages, at

indklagede er klageren noget beløb skyldig for arbejde i denne

periode. For tiden efter skrivelsen af 4. september 1996 var det for begge

parter evident, at klagerens eventuelle fortsatte arbejde var ganske uden

honoraraftale.

Voldgiftsretten udtaler:

Det af klageren udfærdigede projekt opfyldte end

ikke tilnærmelsesvis de aftalte økonomiske rammer, og indklagede

var derfor berettiget til at bringe rådgivningsaftalen til

ophør, således som det skete ved skrivelsen af 4. juni 1996.

Klageren har herefter for denne rådgivning kun krav

på honorar i henhold til aftalen for det arbejde, som han indtil

ophøret har udført.

Uden sikre holdepunkter for andet må voldgiftsretten

lægge til grund, at fordelingen af klagerens honorar på de

enkelte rater i det væsentlige var fastsat således, at raterne

svarede til det indtil da udførte arbejde. Der er derfor ikke grundlag

for at fastslå, at klageren har krav på yderligere honorar i

henhold til aftalen end svarende til de rater, som var forfaldne, da aftalen

blev bragt til ophør.

Da rådgivningsaftalen ophørte, var der

opnået byggetilladelse og underhåndstilbud fra

hovedentreprenør. Det materiale, som klageren havde udarbejdet til

brug herfor, bestod i tegninger, udbudsbetingelser og entreprisebeskrivelse

alt med en sådan detaljeringsgrad, at det som af parterne forudsat

ved rådgivningsaftalens indgåelse var muligt for en

hovedentreprenør at afgive tilbud. Det udarbejdede materiale må

derfor anses som værende det, der af parterne i

rådgivningsaftalens bilag 3, pkt. 4 er omtalt som "færdigt

hovedprojekt". Kopi af det udarbejdede er ifølge klagerens

udbudsbrev af 26. april 1996 tilsendt indklagedes bestyrelse ved dennes

ansatte. Det er uden betydning, at indklagedes bestyrelse ikke da tog

stilling til, hvorvidt materialet var et hovedprojekt, og det er uden

betydning, at klageren ikke samtidig har faktureret sit honorar for

hovedprojektet. Det yderligere tegningsarbejde m.v., der resterede, må

antages at være omfattet af arbejdet vedrørende

"projektopfølgning", som omhandlet i

rådgivningsaftalens bilag 3, pkt. 6. Som følge af det

anførte har klageren krav på betaling af honorarraten

vedrørende hovedprojektet på 53.700 kr. ekskl. moms.

Efter ordlyden af indklagedes skrivelse af 4. juni 1996

lægges det til grund, at begge parter på dette tidspunkt var af

den opfattelse, at der tilkom klageren honorar for det arbejde, som han siden

udførte i samarbejde med konsulentfirmaet.

På mødet den 10. september 1996

drøftedes indklagedes honorartilbud af 4. september. Indklagede

accepterede, at klageren ikke straks tog stilling til dette tilbud. Det er

ikke bevist, at klageren tilbød at fortsætte samarbejdet uden

vederlag, eller at indklagede stillede krav herom.

Parterne har redegjort for det af klageren efter den 5.

juni udførte arbejde, og voldgiftsretten finder på grundlag

heraf i det væsentlige at kunne lægge klagerens

tidsopgørelse af 12. oktober 1997 til grund. I tidsopgørelsen

bør der dog ske fradrag for mødet den 5. juni 1996, for

møderne fra og med den 24. september 1996, hvor klageren meddelte

afslag på indklagedes honorartilbud, ligesom der efter sagens skiftende

oplysninger om den korrekte tidsopgørelse må finde et

yderligere, mindre fradrag sted.

Herefter , og da honoraret for klagerens arbejde passende

kan beregnes med udgangspunkt i klagerens timetakst på 475 kr. ekskl.

moms., jf. rådgivningsaftalens oplysning herom, fastsætter

voldgiftsretten klagerens samlede tilgodehavende inkl. raten

vedrørende hovedprojekt til 90.000 kr. med tillæg af moms eller

i alt 112.500 kr. og med renter som påstået.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den

anden part.

Voldgiftsrettens omkostninger skal betales med halvdelen

af hver af parterne.

THI BESTEMMES:

Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal

indklagede betale 112.500 kr. med procesrente fra den 7. december 1996 af

83.906,25 kr. og fra den 17. juli 1997 af restbeløbet.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den

anden part.

Inden 14 dage efter opgørelse og påkrav fra

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed skal parterne hver

betale halvdelen af voldgiftsrettens omkostninger.

Lignende dokumenter