Spring til indhold

Retsinformation

Virksomhedsomdannelse - udgifter til advokat, stempel og vurdering. (* 1)

KEN nr 18492 af 07/05/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Virksomhedsomdannelse - udgifter til advokat,

stempel og vurdering. (* 1)

Aktieselskabet A klagede over, at amtsligningsrådet havde forhøjet

selskabets selvangivne indkomst for skatteåret 1985/86 vedrørende

omkostninger ved virksomhedsomdannelse.

Det var oplyst, at selskabet var en tidligere personligt drevet

virksomhed, der den 1. januar 1984 i medfør af reglerne om skattefri

virksomhedsomdannelse var omdannet til aktieselskab. Virksomheden bestod i

besiddelse og udlejning af 10 udlejningsejendomme og 8

ejerlejlighedsejendomme. Ved omdannelsen var ejendommene overdraget til

ejendomsselskabet, og der var i denne forbindelse afholdt udgifter til

advokatsalær, stempelomkostninger, vurderingshonorar m.v. I selskabets

regnskab var disse udgifter medregnet i ejendommenes bogførte værdier.

Den påklagede ansættelse skyldtes bl.a., at udgifterne ikke blev godkendt

som tillæg til anskaffelsessummerne, idet amtsligningsrådet havde lagt til

grund, at virksomheden skulle være skattemæssigt uberørt af

virksomhedsomdannelsen. Der kunne derfor ikke indrømmes fradrag for de

afholdte udgifter.

Selskabets advokat henviste til bestemmelserne i § 6 i

virksomhedsomdannelsesloven vedrørende de skattemæssige virkninger af

succession i forbindelse med virksomhedsomdannelse. Han gjorde herved

gældende, at det naturlige udgangspunkt for forståelsen måtte være, at der

blev anvendt almindelige regler, dvs. afskrivningslovens § 29 B

modsætningsvis sammenholdt med ligningsvejledningen for 1988, pag. 441, jf.

også Lærebog om Indkomstskat, pag. 357. Der var her givet udtryk for, at

overdragelsesomkostninger m.m. i almindelighed kunne tillægges

afskrivningsgrundlaget, hvilket indebar en forhøjelse af anskaffelsessummen.

Der kunne således ikke være tvivl om, at forbedringsudgifter ville kunne

tillægges, og det samme måtte være tilfældet med de her omhandlede

overdragelsesomkostninger. Hvis man fra skattemyndighedernes side nu ville

Læs alt

påberåbe sig særlige regler, måtte dette kræve særlig hjemmel. Den nærmere

forståelse af § 6 i virksomhedsomdannelsesloven måtte bero på, hvad der var

tilkendegivet i forarbejderne, og advokaten henviste til Folketingets

Forhandlinger 1982/83 A, sp. 1617, hvorefter der skulle være mulighed for at

indregne pristalsreguleringer. Der var her også henvist til fusionslovens §

8, og i forarbejderne til denne lov var der henvist til aktieselskabsloven og

forhandlingerne hertil, som anført i Folketingets Forhandlinger 1966/67 A,

sp. 1549. På baggrund heraf fandt advokaten, at der i forbindelse med

omdannelsen ikke måtte være tale om en merbelastning, således som det - for

så vidt angik opkrævning af afgifter - også var fastsat i stempellovens § 53,

stk. 5, ved fusion af aktieselskaber, og ligeledes ved sammenslutning af

banker, jf. bekendtgørelse nr. 12 af 1. april 1966.

Advokaten erklærede sig endvidere uenig i det af skattemyndighederne

anførte om, at ansættelsen havde medført en neutral skattemæssig stilling.

Hvis sælgeren havde betalt omkostningerne, ville han have fået fradrag

herfor, og selskabet kunne have anvendt en højere anskaffelsespris.

Advokaten fremhævede endelig, at der efter hans opfattelse ikke var tale

om nogen egentlig stiftelsesomkostning, men om ganske almindelige

omkostninger i forbindelse med anskaffelse af selskabets ejendomme. Der havde

endvidere ikke kunnet påvises en fast praksis på området.

Tre retsmedlemmer tog ved sagens bedømmelse udgangspunkt i ordlyden af § 6

i virksomhedsomdannelsesloven. Herefter skal der efter omdannelsen anvendes

samme afskrivningsgrundlag som den tidligere ejer anvendte, således at

virksomheden kunne fortsætte på et uændret grundlag, selv om

organisationsformen ændredes. Det af advokaten anførte om lovens forarbejder,

herunder den udtrykkelige bestemmelse om stempelfritagelse i tilfælde af

fusion, fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat. Disse retsmedlemmer

fandt herefter ikke, at den anførte udformning af bestemmelsen muliggjorde

tillæg af overdragelsesomkostninger og stemte derfor for, at omkostningerne

var skatteopgørelsen uvedkommende.

Et retsmedlem kunne tiltræde det fra selskabets side anførte, hvorfor han

voterede for medhold.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede

ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1989, SI 2.1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter