Spring til indhold

Retsinformation

Andelsforening - indskud - kursansættelse. (* 1)

KEN nr 18178 af 20/08/1991Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Andelsforening - indskud - kursansættelse. (* 1)

Gårdejer A klagede for indkomståret 1988 over, at ligningskommissionen

havde anset ham for indkomstskattepligtig af yderligere likvidationsudlodning

fra B Centralforening, 15.123 kr.

Det fremgik af sagen, at klageren var medlem af B Centralforening, der i

1987 blev solgt til C. B Centralforening var medlem af DLG (Dansk Landbrugs

Grovvareselskab). I forbindelse med handelen i 1987 var det aftalt med DLG,

at centralforeningens indestående i DLG, i alt 406.196,51 kr., kunne frigives

til de enkelte medlemmer af centralforeningen. De medlemmer, der inden en

nærmere fastsat dato indmeldte sig i DLG, fik deres forholdsmæssige andel af

den i DLG indestående kapital konverteret til personlig andelskapital, mens

medlemmer, der ikke ønskede medlemsskab i DLG, fik tilbudt at få deres

forholdsmæssige andel udbetalt over en 10-årig periode, begyndende i 1989.

Alternativt tilbød DLG, at disse medlemmer kunne få 30% af deres

forholdsmæssige andel udbetalt straks til fuld og endelig afgørelse.

Klageren havde valgt at indmelde sig i DLG og således få konverteret sin

andel af indestående i DLG, 15.123 kr., til personlig andelskapital.

Ligningskommissionen havde forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 1988

med beløbet, idet kommissionen havde anset det for at være

likvidationsprovenu, udloddet af B Centralforening.

Den af ligningskommissionen foretagne indkomstansættelse for indkomståret

1988 blev principalt påstået nedsat med en kursnedskrivning til kurs 30,

subsidiært med en af Landsskatteretten fastsat kursnedskrivning til en kurs

mellem 30 og 80. Ligningskommissionen var af den opfattelse, at der ikke

skulle finde en kursfastsættelse sted af det udloddede beløb, idet reglerne

om kursnedskrivning alene blev anset at kunne anvendes i fusionstilfælde.

Efter klagerens opfattelse var der altid en generel adgang til

kursnedskrivning af et udlodningsbeløb, når modtageren på

udlodningstidspunktet aldrig ville kunne opnå at få udbetalt det fulde

udlodningsbeløb.

Læs alt

Der henvistes i den forbindelse til de almindelige

aktieavancebeskatningsregler, hvor der, i de tilfælde hvor

overdragelsessummen ikke blev betalt kontant, men f.eks. ved udstedelse af

gælds- eller pantebreve, ved opgørelsen af aktieavancen skulle tages hensyn

til, at gælds- eller pantebreve sjældent var pari værd, således at der måtte

godkendes et kursnedslag (jf. bl.a. Ligningsvejledningen, Aktionærer og

Selskaber, 1989, afsnit SH 2.4.6.4.).

Kursen skulle efter klagerens opfattelse ansættes til samme kurs, som var

fastsat for de medlemmer af Centralforeningen, der havde valgt at få udbetalt

deres andel af indeståendet i DLG, nemlig kurs 30.

Det var ubestridt af ligningskommissionen, at klageren under ingen

omstændigheder ville kunne få udbetalt udlodningsbeløbet på 15.123 kr. i

1988. Det var ligeledes ubestridt, at klageren, hvis han havde ønsket at få

udbetalt sin forholdsmæssige andel af DLG-indeståendet, maksimalt ville have

fået udbetalt 30% = 4.537 kr. Endelig var det ubestridt, at klageren, hvis

han på et tidspunkt efter konverteringen ønskede at få udbetalt sin

andelskapital i DLG, ikke kunne få udbetalt den fulde kapital, men måtte

respektere DLG's vedtægter om udbetaling over en 10-årig periode.

Såfremt Landsskatteretten ikke kunne godkende en kursnedskrivning til kurs

30, påstod klageren subsidiært indkomstansættelsen nedsat med en af

Landsskatteretten fastsat nedskrivning til en kurs mellem 30 og 80. Der

henvistes i forbindelse med den subsidiære påstand bl.a. til den af

Ligningsrådet fastsatte 50%-kursnedskrivning gældende for beskatning af

tilskrivning på driftslånkonti i andelsgrovvareforeninger (jf. SD-cirkulære

1981-18 af 27. maj 1981).

Told- og Skattestyrelsen udtalte under sagens behandling: »..... at B

Centralforening A.m.b.A. var trådt i solvent likvidation pr. 20. marts 1987

efter generalforsamlinger i marts 1987, og at afsluttende ansættelse var

foretaget og omfattede perioden 1. juli 1986 til 31. januar 1988.

Virksomheden var solgt til C.

Ifølge foreningens vedtægter § 18, stk. 4, skulle et overskud, der fremkom

ved opløsning af foreningen, fordeles blandt medlemmerne i henhold til deres

overskudsberettigede køb i et nærmere af generalforsamlingen efter

indstilling af bestyrelsen fastsat åremål. Afsluttende generalforsamling blev

afholdt i februar 1988 og udlodning af likvidationsprovenu skete i marts

1988.

Af likvidationsprovenuet udgjorde 406.197 kr. foreningens indestående i

DLG, hvilket beløb foreningens medlemmer ligeledes erhvervede ret til på

tidspunktet for den afsluttende generalforsamling i februar 1988 og i henhold

til ovennævnte vedtægtsbestemmelse.

Der var således tale om en vedtægtsmæssig opløsning af B Centralforening,

ikke om en sammenslutning (fusion) mellem denne forening og DLG, cfr. LSR

1989-2-549 af 21. november 1989 (»skat« 1990 nr. 2, side 129).

Da B Centralforening havde været beskattet som indkøbsforening i henhold

til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, var likvidationsprovenuet

derfor skattepligtigt for foreningens medlemmer i henhold til

aktieavancebeskatningslovens § 2 b.

Medlemmer af B Centralforening, som var eller valgte at blive medlemmer i

DLG, fik deres andel af centralforeningens indestående i DLG konverteret i

andelskapital til pari kurs i DLG. Medlemmernes andel af B Centralforenings

indestående i DLG udgjorde herefter anskaffelsessummen for andele i DLG, og

andelskapitalen udgjorde en del af DLG's egenkapital.

Konvertering af klagerens andel af centralforeningens indestående i DLG

til personlig andelskapital kunne efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse

ikke ligestilles med de tilfælde, hvor overdragelsessummen for aktier ikke

betaltes kontant, men f.eks. ved udstedelse af gældsbreve. Der var ikke tale

om, at klageren solgte andele, men klageren erhvervede andele til pari kurs.

Der fandt heller ingen tilskrivning sted på driftslånskonti, der var

foreningens fremmedkapital (medlemmerne sidestillet med foreningens

kreditorer) i henhold til SD-cirkulære 1981-18.

Klageren havde ikke status som kreditor i relation til det konverterede

beløb, idet klageren ikke ønskede beløbet udbetalt, men valgte at melde sig

ind i DLG og ved konverteringen blev medejer af DLG.

Told- og Skattestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for nogen

kursnedskrivning af det udloddede beløb.'

Landsskatteretten bemærkede, at der var tale om likvidation af et

andelsselskab, og provenuet herfra skulle i henhold til bestemmelsen i

aktieavancebeskatningslovens § 2 b beskattes hos klageren. For udlodninger

ved en likvidations afslutning gælder, at udlodninger af andet end kontante

midler må ske til aktivernes værdi i handel og vandel.

Klageren havde som følge af den mellem B Centralforening og DLG indgåede

aftale i forbindelse med likvidationen alene haft to mulige måder at få

udloddet sin forholdsmæssige andel af DLG's gæld til centralforeningen på.

Enten ved at få udbetalt 30% af den pålydende værdi kontant eller ved at

erhverve en personlig andel i DLG med pålydende værdi svarende til hans

andel.

Klageren havde valgt den sidste mulighed, således at han ikke havde fået

udloddet et kontant beløb, men derimod et aktiv, som skulle værdiansættes til

værdien i handel og vandel.

Retten fandt herefter at kunne give klageren medhold i, at der skulle

finde en kursnedsættelse sted af hans andel i DLG. Under hensyntagen til, at

man ved formueansættelsen for disse andele i DLG anerkendte kurs 50, fandt

retten, at klagerens andel i DLG på 15.123 kr. kunne sættes til 50% heraf

eller til 7.561 kr., hvorefter ansættelsen af den skattepligtige indkomst

blev nedsat med 7.562 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter