Spring til indhold

Retsinformation

Fast ejendom - værdiansættelse. (* 1)

KEN nr 18877 af 05/11/1987Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fast ejendom - værdiansættelse. (* 1)

Boet efter afdøde gårdejer A klagede over den af skatterådet ved

værdiansættelsen af bobeholdningen foretagne ansættelse af værdien af en fast

ejendom.

Det fremgik af sagens oplysninger, at gårdejer A var afgået ved døden i

februar 1984, og at den eneste arving var afdødes søn uden for ægteskab, B.

Idet B på grund af sygdom ikke var i stand til at drive den til boet

hørende landbrugsejendom, var en del af denne ved et betinget skøde i august

1984 blevet solgt til C, der var B's morbroder. Ved skødet var frasolgt

landbrugsejendommens stuehus samt al landbrugsjorden - i alt 435.742 (m2).

Boet havde beholdt avlsbygningerne med grund - i alt 3.440 (m2), som man på

daværende tidspunkt havde til hensigt at udstykke og sælge som byggegrunde.

Ved det betingede skøde var prisen for den solgte del af ejendommen fastsat

til 500.000 kr., medens restejendommen i boopgørelsen var ansat til 200.000

kr.

Det fremgik desuden af sagens oplysninger, at arvingen B havde haft en

meget nær tilknytning til morbroderen, idet B var vokset op i hjemmet hos

morbroderens forældre, og at morbroderen altid havde betragtet B som en

broder.

Ved den påklagede afgørelse havde skattemyndighederne ikke ment at kunne

anvende bestemmelserne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om

værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved

gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret) og den heri fastsatte

regel, hvorefter parternes værdiansættelse bør lægges til grund, såfremt

denne omregnet til kontantværdi højst er 15 % over eller under

kontantejendomsværdien. Reglen anvendes ved salg til arvinger eller disses

nære pårørende, og det var skattemyndighedernes opfattelse, at morbroderen

ikke kunne karakteriseres som nær pårørende. Herudover anførte

skattemyndighederne under sagens behandling bl.a., at

kontantejendomsvurderingen ikke kunne være udgangspunkt for skønnet over

Læs alt

værdien, idet forholdene var ændret væsentligt ved den foretagne disposition,

hvor der reelt var tale om frasalg af jord uden bygninger og en påtænkt

udstykning.

Ud fra en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger om jordens

beskaffenhed og handelspriserne på landbrugsjord i området havde

skattemyndighederne anset den solgte del af landsbrugsejendommen for at have

en værdi i handel og vandel på 775.000 kr.

Boets repræsentant nedlagde påstand om, at værdiansættelsescirkulæret

burde finde anvendelse ved det foretagne salg.

Landsskatteretten fandt, at det foreliggende salg principielt var omfattet

af værdiansættelsescirkulærets punkt 4, og at kontantejendomsvurderingen

således skulle danne udgangsunkt for værdiansættelsen af den solgte del af

ejendommen, jf. cirkulærets punkt 6.

Efter en besigtigelse af den omhandlede ejendom udtalte

Statsskattedirektoratets afdeling for vurdering af fast ejendom, at andelen

af ejendomsværdien pr. 1. marts 1983 for den afhændede del af ejendommen

udgjorde 450.000 kr. af den samlede kontante vurdering på 800.000 kr.

Da købesummen herefter, omregnet til kontantværdi, lå inden for de

grænser, der var fastsat i værdiansættelsescirkulæret, blev værdien af

ejendommen i boopgørelsen nedsat til 500.000 kr. som angivet af boet.

Lignende dokumenter