Fast ejendom - værdiansættelse. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fast ejendom - værdiansættelse. (* 1)
Boet efter afdøde gårdejer A klagede over den af skatterådet ved
værdiansættelsen af bobeholdningen foretagne ansættelse af værdien af en fast
ejendom.
Det fremgik af sagens oplysninger, at gårdejer A var afgået ved døden i
februar 1984, og at den eneste arving var afdødes søn uden for ægteskab, B.
Idet B på grund af sygdom ikke var i stand til at drive den til boet
hørende landbrugsejendom, var en del af denne ved et betinget skøde i august
1984 blevet solgt til C, der var B's morbroder. Ved skødet var frasolgt
landbrugsejendommens stuehus samt al landbrugsjorden - i alt 435.742 (m2).
Boet havde beholdt avlsbygningerne med grund - i alt 3.440 (m2), som man på
daværende tidspunkt havde til hensigt at udstykke og sælge som byggegrunde.
Ved det betingede skøde var prisen for den solgte del af ejendommen fastsat
til 500.000 kr., medens restejendommen i boopgørelsen var ansat til 200.000
kr.
Det fremgik desuden af sagens oplysninger, at arvingen B havde haft en
meget nær tilknytning til morbroderen, idet B var vokset op i hjemmet hos
morbroderens forældre, og at morbroderen altid havde betragtet B som en
broder.
Ved den påklagede afgørelse havde skattemyndighederne ikke ment at kunne
anvende bestemmelserne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om
værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved
gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret) og den heri fastsatte
regel, hvorefter parternes værdiansættelse bør lægges til grund, såfremt
denne omregnet til kontantværdi højst er 15 % over eller under
kontantejendomsværdien. Reglen anvendes ved salg til arvinger eller disses
nære pårørende, og det var skattemyndighedernes opfattelse, at morbroderen
ikke kunne karakteriseres som nær pårørende. Herudover anførte
skattemyndighederne under sagens behandling bl.a., at
kontantejendomsvurderingen ikke kunne være udgangspunkt for skønnet over
Læs alt
værdien, idet forholdene var ændret væsentligt ved den foretagne disposition,
hvor der reelt var tale om frasalg af jord uden bygninger og en påtænkt
udstykning.
Ud fra en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger om jordens
beskaffenhed og handelspriserne på landbrugsjord i området havde
skattemyndighederne anset den solgte del af landsbrugsejendommen for at have
en værdi i handel og vandel på 775.000 kr.
Boets repræsentant nedlagde påstand om, at værdiansættelsescirkulæret
burde finde anvendelse ved det foretagne salg.
Landsskatteretten fandt, at det foreliggende salg principielt var omfattet
af værdiansættelsescirkulærets punkt 4, og at kontantejendomsvurderingen
således skulle danne udgangsunkt for værdiansættelsen af den solgte del af
ejendommen, jf. cirkulærets punkt 6.
Efter en besigtigelse af den omhandlede ejendom udtalte
Statsskattedirektoratets afdeling for vurdering af fast ejendom, at andelen
af ejendomsværdien pr. 1. marts 1983 for den afhændede del af ejendommen
udgjorde 450.000 kr. af den samlede kontante vurdering på 800.000 kr.
Da købesummen herefter, omregnet til kontantværdi, lå inden for de
grænser, der var fastsat i værdiansættelsescirkulæret, blev værdien af
ejendommen i boopgørelsen nedsat til 500.000 kr. som angivet af boet.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PH - AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PH - AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PH - AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PH - AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PH - AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. ejendomsavancebeskatning - skattefri afståelse af tidligere landbrugsejendom - udstykning Retsinformation · 23. marts 2013