Spring til indhold

Retsinformation

Læger, helbredsoplysninger, samtykke, videregivelse

KEN nr 11216 af 27/11/1987Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Læger, helbredsoplysninger, samtykke,

videregivelse

I forbindelse med en henvendelse fra en amtskommune vedrørende anvendelse

af edb til fremstilling af »Informationsbog for Århus Lægevagt«

samt »Cave-bog« til brug for læge- og speciallægepraksis i

amtskommunen besluttede Registerrådet at foretage en undersøgelse af

udbredelsen af lignende bøger samt behovet for disse. Som led i undersøgelsen

blev Sundhedsstyrelsen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) samt en lokal

lægevagt anmodet om en udtalelse.

Det fremgik af PLOs udtalelse, efter at PLO havde hørt samtlige

praksisudvalg inden for landsoverenskomstens område, at samtlige amtskommuner

på nær to, samt visse distrikter i enkelte amtskommuner, anvender de

pågældende bøger.

Bøgerne udarbejdes typisk af den stedlige vagtlægechef efter indberetning

fra den praktiserende læge med oplysning om navn, adresse, eventuelt

personnummer, egen læge, diagnoseoplysninger, herunder oplysning om medicin,

der skal/ikke må ordineres. Bøgerne udleveres primært til den vagtkørende

læge, dog i flere amtskommuner tillige til de praktiserende læger og

eventuelt til embedslægeinstitutionen. I enkelte amtskommuner anvendes

bøgerne endvidere af vagtlægeordningens telefonpassere. Bøgerne ajourføres

løbende, gennemsnitligt en gang i kvartalet. Selve klassifikationen af

misbrugsbegrebet foretages typisk af vagtlægechefen. I visse amtskommuner

informeres patienten i forbindelse med den foretagne registrering i bogen.

Det fremgik endvidere af PLOs udtalelse, at vagtlægen som stedfortræder

for patientens egen læge af behandlingsmæssige grunde er nødsaget til at

besidde visse oplysninger om patienter i vagtordningen, svarende til

patientens egen læges journalmateriale, med henblik på at undgå

fejlbehandling, herunder at sikre korrekt ordination af medicin.

Sundhedsstyrelsen oplyste bl.a. i sin udtalelse, at det retlige grundlag

for indsamling af de registrerede oplysninger følger af lægelovens § 13 samt

Læs alt

af Sundhedsstyrelsens cirkulære af 9. juli 1981 om praktiserende lægers/

speciallægers optegnelser. Sundhedsstyrelsen anførte endvidere, at

videregivelse af de pågældende oplysninger kan foretages i det omfang,

lægelovens § 9 om tavshedspligt ikke herved tilsidesættes, samt at der i

nævnte bestemmelse er opregnet de specielle situationer, hvor tavshedspligten

gennembrydes, nemlig hvis lægen ifølge lovgivningen er forpligtet til at

udtale sig, eller han handler i berettiget varetagelse af en almen interesse

eller af eget eller andres tarv. Baggrunden for videregivelse var i det

foreliggende tilfælde først og fremmest »andres tarv«, dvs.

patienternes tarv. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse måtte det anses for

hensigtsmæssigt, at de vagtlæger, der skal betjene et område, besidder

oplysninger om de patienter, som vagtlægerne i givet fald skal tilse, idet

vagtlægerne må betragtes som stedfortræder for egen læ- ge.

Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse bør patientens egen læge endvidere

orientere patienten, såfremt det meddeles vagtlægeordningen, at patienten

ikke bør have visse former for medicin, ligesom forældede lister m.v.

efter Sundhedsstyrelsens opfattelse bør destrueres.

Det fremgik endelig af den lokale lægevagts udtalelse, at der til læger

ansat ved lægevagten er udarbejdet en fortegnelse over hyppige

lægevagtsbrugere, som udleveres til fastansatte vagtlæger samt til vikarer

med oplysning om forbrug af lægevagt, eventuelt oplysning om upålidelighed

(inklusive receptforfalskning, farlighed m.v.) samt oplysning om

betalingsforhold vedrørende gruppe 2-sikrede patienter. Registreringen

foretages på grundlag af indberetning fra den pågældende patients egen læge

til lægevagtens sekretariat. Fortegnelsen trykkes på foranledning af kommunen

og udleveres til vagtlægerne, de praktiserende læger inden for den lokale

lægeforenings område, og til kommunen.

Registertilsynet udtalte indledningsvis, at registreringen af de

pågældende helbredsoplysninger efter Registertilsynets opfattelse ikke kunne

antages at stride mod lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, idet den

pågældende registrering må antages at følge af lægelovens § 13 om lægers

pligt til at føre ordnede fortegnelser over deres virksomhed samt

Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 144 af 9. juli 1981 om vejledende

retningslinier for praktiserende lægers/speciallægers optegnelser.

Registertilsynet udtalte endvidere, at det måtte anses for lægeligt

begrundet, at den pågældende vagtlæge har adgang til patientoplysninger, som

er nødvendige for at sikre en korrekt patientbehandling,

og at vagtlægen, som anført af Sundhedsstyrelsen og PLO, i det pågældende

tilfælde måtte anses for stedfortræder for patientens egen læge.

Registertilsynet fandt på denne baggrund, at overladelse af sådanne

patientoplysninger til vagtlægen ikke kunne anses for videregivelse af

oplysninger i lov om private registres m.v. forstand, og derfor ikke kunne

antages at stride mod lov om private registre m.v.

Med hensyn til den lokale lægevagts fortegnelse over hyppige

lægevagtsbrugere fremgik det, at der i fortegnelsen også indgik oplysning om

forbrug af lægevagt, oplysning om upålidelighed (inklusive receptforfalskning

og farlighed), samt oplysning om betalingsforhold vedrørende gruppe 2-sikrede

patienter.

Registertilsynet udtalte i forbindelse hermed, at de pågældende

oplysninger ikke kunne anses for påkrævet med henblik på at sikre en korrekt

lægebehandling af patienten. Når henses til karakteren af de omhandlede

oplysninger, fandt Registertilsynet, at lægevagtens fortegnelse over hyppige

lægevagtbrugere antog karakter af et advarselsregister, hvis oprettelse i

medfør af lov om private registre m.v. § 3, stk. 3, kun må foretages efter

forudgående tilladelse fra Registertilsynet.

Registertilsynet henstillede på denne baggrund over for lægevagten, at der

straks skulle træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at de

pågældende oplysninger ikke fremover optages i fortegnelsen over hyppige

lægevagtsbrugere. Registertilsynet havde dog efter omstændighederne ikke

indvendinger mod, at oplysning om patientens farlighed opretholdtes.

Det fremgik endvidere af sagen, at de pågældende bøger m.v. i visse

tilfælde udleveres til praktiserende læger i det pågældende distrikt, til

embedslægeinstitutionen og for så vidt angår den lokale lægevagt også til

kommunen.

Registertilsynet havde efter det i sagen oplyste lagt til grund, at de

pågældende bøger m.v. i de ovennævnte tilfælde normalt videregives uden den

registreredes samtykke. Efter Registertilsynets opfattelse kunne det

imidlertid ikke antages at stride mod lov om private registre m.v. § 4, stk.

1, at de pågældende bøger m.v. udleveres til de praktiserende læger,

embedslægeinstitutionen m.v., såfremt videregivelsen måtte antages at være

omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lægelovens § 9, således at

videregivelsen kan foretages uden tilsidesættelse af den praktiserende læges

tavshedspligt. Da berettigelsen af den pågældende videregivelse således beror

på en fortolkning af lægelovens § 9, fandt Registertilsynet ikke at burde

udtale sig om dette spørgsmål, idet afgørelsen heraf efter Registertilsynets

opfattelse burde træffes af Sundhedsstyrelsen som led i styrelsens generelle

tilsynskompetence med sundhedsvæsenet.

Registertilsynet udtalte endvidere, at man fandt det væsentligt at sikre,

at de pågældende bøger m.v. ikke kommer til uvedkommendes kendskab, og at

bøgerne opbevares således, at alene den pågældende vagtlæge har adgang til

bøgerne m.v.

Registertilsynet udtalte desuden, at der til sikring af, at der ikke

registreres urigtige eller vildledende oplysninger, bør foretages en løbende

ajourføring af de pågældende bøger m.v., og at den pågældende vagtlæge bør

drage omsorg for, at tidligere modtaget materiale straks makuleres i

forbindelse med modtagelse af ajourførte bøger m.v.

Registertilsynet forudsatte i øvrigt, at patienten i overensstemmelse

med Sundhedsstyrelsens udtalelse informeres om optagelse i de pågældende

bøger m.v.

Registertilsynet henstillede samtidig til Sundhedsstyrelsen og PLO, at

landets embedslægeinstitutioner og amtskommunernes praksisudvalg blev

orienteret om indholdet af Registertilsynets udtalelser.

Den lokale lægevagt har efterfølgende meddelt Registertilsynet, at

lægevagtens fortegnelse over hyppige lægevagtsbrugere fremover vil blive

udarbejdet under iagttagelse af ovennævnte retningslinier, samt at oplysning

om forbrug af lægevagt, upålidelighed samt oplysning om betalingsforhold

vedrørende gruppe 2-sikrede patienter ikke længere vil indgå i fortegnelsen.

Officielle noter

Registertilsynets årsberetning 1987. Omtalte § 3, stk. 3, ændret til § 3,

stk. 6.

Lignende dokumenter