Læger, helbredsoplysninger, samtykke, videregivelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lægeloven § 9 ophævet 6 afgørelser
- Lægeloven § 13 ophævet 35 afgørelser
Teksten
Læger, helbredsoplysninger, samtykke,
videregivelse
I forbindelse med en henvendelse fra en amtskommune vedrørende anvendelse
af edb til fremstilling af »Informationsbog for Århus Lægevagt«
samt »Cave-bog« til brug for læge- og speciallægepraksis i
amtskommunen besluttede Registerrådet at foretage en undersøgelse af
udbredelsen af lignende bøger samt behovet for disse. Som led i undersøgelsen
blev Sundhedsstyrelsen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) samt en lokal
lægevagt anmodet om en udtalelse.
Det fremgik af PLOs udtalelse, efter at PLO havde hørt samtlige
praksisudvalg inden for landsoverenskomstens område, at samtlige amtskommuner
på nær to, samt visse distrikter i enkelte amtskommuner, anvender de
pågældende bøger.
Bøgerne udarbejdes typisk af den stedlige vagtlægechef efter indberetning
fra den praktiserende læge med oplysning om navn, adresse, eventuelt
personnummer, egen læge, diagnoseoplysninger, herunder oplysning om medicin,
der skal/ikke må ordineres. Bøgerne udleveres primært til den vagtkørende
læge, dog i flere amtskommuner tillige til de praktiserende læger og
eventuelt til embedslægeinstitutionen. I enkelte amtskommuner anvendes
bøgerne endvidere af vagtlægeordningens telefonpassere. Bøgerne ajourføres
løbende, gennemsnitligt en gang i kvartalet. Selve klassifikationen af
misbrugsbegrebet foretages typisk af vagtlægechefen. I visse amtskommuner
informeres patienten i forbindelse med den foretagne registrering i bogen.
Det fremgik endvidere af PLOs udtalelse, at vagtlægen som stedfortræder
for patientens egen læge af behandlingsmæssige grunde er nødsaget til at
besidde visse oplysninger om patienter i vagtordningen, svarende til
patientens egen læges journalmateriale, med henblik på at undgå
fejlbehandling, herunder at sikre korrekt ordination af medicin.
Sundhedsstyrelsen oplyste bl.a. i sin udtalelse, at det retlige grundlag
for indsamling af de registrerede oplysninger følger af lægelovens § 13 samt
Læs alt
af Sundhedsstyrelsens cirkulære af 9. juli 1981 om praktiserende lægers/
speciallægers optegnelser. Sundhedsstyrelsen anførte endvidere, at
videregivelse af de pågældende oplysninger kan foretages i det omfang,
lægelovens § 9 om tavshedspligt ikke herved tilsidesættes, samt at der i
nævnte bestemmelse er opregnet de specielle situationer, hvor tavshedspligten
gennembrydes, nemlig hvis lægen ifølge lovgivningen er forpligtet til at
udtale sig, eller han handler i berettiget varetagelse af en almen interesse
eller af eget eller andres tarv. Baggrunden for videregivelse var i det
foreliggende tilfælde først og fremmest »andres tarv«, dvs.
patienternes tarv. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse måtte det anses for
hensigtsmæssigt, at de vagtlæger, der skal betjene et område, besidder
oplysninger om de patienter, som vagtlægerne i givet fald skal tilse, idet
vagtlægerne må betragtes som stedfortræder for egen læ- ge.
Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse bør patientens egen læge endvidere
orientere patienten, såfremt det meddeles vagtlægeordningen, at patienten
ikke bør have visse former for medicin, ligesom forældede lister m.v.
efter Sundhedsstyrelsens opfattelse bør destrueres.
Det fremgik endelig af den lokale lægevagts udtalelse, at der til læger
ansat ved lægevagten er udarbejdet en fortegnelse over hyppige
lægevagtsbrugere, som udleveres til fastansatte vagtlæger samt til vikarer
med oplysning om forbrug af lægevagt, eventuelt oplysning om upålidelighed
(inklusive receptforfalskning, farlighed m.v.) samt oplysning om
betalingsforhold vedrørende gruppe 2-sikrede patienter. Registreringen
foretages på grundlag af indberetning fra den pågældende patients egen læge
til lægevagtens sekretariat. Fortegnelsen trykkes på foranledning af kommunen
og udleveres til vagtlægerne, de praktiserende læger inden for den lokale
lægeforenings område, og til kommunen.
Registertilsynet udtalte indledningsvis, at registreringen af de
pågældende helbredsoplysninger efter Registertilsynets opfattelse ikke kunne
antages at stride mod lov om private registre m.v. § 3, stk. 2, idet den
pågældende registrering må antages at følge af lægelovens § 13 om lægers
pligt til at føre ordnede fortegnelser over deres virksomhed samt
Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 144 af 9. juli 1981 om vejledende
retningslinier for praktiserende lægers/speciallægers optegnelser.
Registertilsynet udtalte endvidere, at det måtte anses for lægeligt
begrundet, at den pågældende vagtlæge har adgang til patientoplysninger, som
er nødvendige for at sikre en korrekt patientbehandling,
og at vagtlægen, som anført af Sundhedsstyrelsen og PLO, i det pågældende
tilfælde måtte anses for stedfortræder for patientens egen læge.
Registertilsynet fandt på denne baggrund, at overladelse af sådanne
patientoplysninger til vagtlægen ikke kunne anses for videregivelse af
oplysninger i lov om private registres m.v. forstand, og derfor ikke kunne
antages at stride mod lov om private registre m.v.
Med hensyn til den lokale lægevagts fortegnelse over hyppige
lægevagtsbrugere fremgik det, at der i fortegnelsen også indgik oplysning om
forbrug af lægevagt, oplysning om upålidelighed (inklusive receptforfalskning
og farlighed), samt oplysning om betalingsforhold vedrørende gruppe 2-sikrede
patienter.
Registertilsynet udtalte i forbindelse hermed, at de pågældende
oplysninger ikke kunne anses for påkrævet med henblik på at sikre en korrekt
lægebehandling af patienten. Når henses til karakteren af de omhandlede
oplysninger, fandt Registertilsynet, at lægevagtens fortegnelse over hyppige
lægevagtbrugere antog karakter af et advarselsregister, hvis oprettelse i
medfør af lov om private registre m.v. § 3, stk. 3, kun må foretages efter
forudgående tilladelse fra Registertilsynet.
Registertilsynet henstillede på denne baggrund over for lægevagten, at der
straks skulle træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at de
pågældende oplysninger ikke fremover optages i fortegnelsen over hyppige
lægevagtsbrugere. Registertilsynet havde dog efter omstændighederne ikke
indvendinger mod, at oplysning om patientens farlighed opretholdtes.
Det fremgik endvidere af sagen, at de pågældende bøger m.v. i visse
tilfælde udleveres til praktiserende læger i det pågældende distrikt, til
embedslægeinstitutionen og for så vidt angår den lokale lægevagt også til
kommunen.
Registertilsynet havde efter det i sagen oplyste lagt til grund, at de
pågældende bøger m.v. i de ovennævnte tilfælde normalt videregives uden den
registreredes samtykke. Efter Registertilsynets opfattelse kunne det
imidlertid ikke antages at stride mod lov om private registre m.v. § 4, stk.
1, at de pågældende bøger m.v. udleveres til de praktiserende læger,
embedslægeinstitutionen m.v., såfremt videregivelsen måtte antages at være
omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lægelovens § 9, således at
videregivelsen kan foretages uden tilsidesættelse af den praktiserende læges
tavshedspligt. Da berettigelsen af den pågældende videregivelse således beror
på en fortolkning af lægelovens § 9, fandt Registertilsynet ikke at burde
udtale sig om dette spørgsmål, idet afgørelsen heraf efter Registertilsynets
opfattelse burde træffes af Sundhedsstyrelsen som led i styrelsens generelle
tilsynskompetence med sundhedsvæsenet.
Registertilsynet udtalte endvidere, at man fandt det væsentligt at sikre,
at de pågældende bøger m.v. ikke kommer til uvedkommendes kendskab, og at
bøgerne opbevares således, at alene den pågældende vagtlæge har adgang til
bøgerne m.v.
Registertilsynet udtalte desuden, at der til sikring af, at der ikke
registreres urigtige eller vildledende oplysninger, bør foretages en løbende
ajourføring af de pågældende bøger m.v., og at den pågældende vagtlæge bør
drage omsorg for, at tidligere modtaget materiale straks makuleres i
forbindelse med modtagelse af ajourførte bøger m.v.
Registertilsynet forudsatte i øvrigt, at patienten i overensstemmelse
med Sundhedsstyrelsens udtalelse informeres om optagelse i de pågældende
bøger m.v.
Registertilsynet henstillede samtidig til Sundhedsstyrelsen og PLO, at
landets embedslægeinstitutioner og amtskommunernes praksisudvalg blev
orienteret om indholdet af Registertilsynets udtalelser.
Den lokale lægevagt har efterfølgende meddelt Registertilsynet, at
lægevagtens fortegnelse over hyppige lægevagtsbrugere fremover vil blive
udarbejdet under iagttagelse af ovennævnte retningslinier, samt at oplysning
om forbrug af lægevagt, upålidelighed samt oplysning om betalingsforhold
vedrørende gruppe 2-sikrede patienter ikke længere vil indgå i fortegnelsen.
Officielle noter
Registertilsynets årsberetning 1987. Omtalte § 3, stk. 3, ændret til § 3,
stk. 6.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00746 Retsinformation · 20. februar 2015
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Saggio fremsat den 16. december 1999. - Sindicato de Médicos de Asistencia Pública (Simap) mod Conselleria de Sanidad y Consumo de la Generalidad Valenciana. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana - Spanien. - Socialpolitik - Beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - Direktiv 89/391/EØF og… EU-domme · 16. december 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer fremsat den 14. december 2000. - Henning Veedfald mod Århus Amtskommune. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Højesteret - Danmark. - Tilnærmelse af lovgivningerne - Direktiv 85/374/EØF - Produktansvar - Ansvarsfrihedsgrunde - Betingelser. - Sag C-203/99 EU-domme · 14. december 2000
- Tiltale for overtrædelse af autorisationslovens § 75 og bekendtgørelse nr. 1361 af 24. november 2025 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler § 5, stk. 1, § 7, § 10, stk. 2. § 11, stk. 1, § 15, nr. 1, 2, 3, 6, 7 og 12, jf. § 51, jf. de samme bestemmelser i dagældende bekendtgørelse nr. 1225 at 8. juni 2021 Domsdatabasen · 15. juli 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings-og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Retsinformation · 22. juni 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00732 Retsinformation · 27. januar 2015