De centrale Skatteregistre, udvidet terminaladgang for private, årsopgørelsesoplysninger, samtykke.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
De centrale Skatteregistre, udvidet
terminaladgang for private, årsopgørelsesoplysninger, samtykke.
Skatteministeriet, Skattedepartementet, anmodede i november 1986 om en
udtalelse om et forslag til udvidet terminaladgang for private til dele af de
centrale skatteregistre.
Den udvidede terminaladgang ville bl.a. indebære:
1. At skatteyderne via terminaler i pengeinstitutterne kunne få ad gang
til årsopgørelsesoplysninger,
2. At revisorer, advokater m.fl. kunne få adgang til skatteoplysnin ger
for deres klienter med disses samtykke.
De ovenstående forslag er nærmere beskrevet nedenfor:
Ad 1. Skatteydernes adgang til årsopgørelsesoplysninger via termina ler i
pengeinstitutterne
Efter den foreslåede ordning skulle skatteyderen personligt rette
henvendelse til et pengeinstitut og i forbindelse hermed udfylde en skriftlig
anmodning om adgang til årsopgørelsesoplysningerne. Som kontrolforanstaltning
skulle den pågældende medarbejder i pengeinstituttet underskrive anmodningen.
Denne anmodning skulle herefter kun kunne bruges i forbindelse med
terminalopslag, der foregik umiddelbart ved skatteyderens henvendelse i det
pågældende pengeinstitut. Senere terminalopslag forudsatte fornyelse af
anmodningen, angivelse af dato, skatteyderens underskrift og medarbejderens
underskrift eller udfyldelse af en ny anmodning. Anmodningen skulle opbevares
i to år af pengeinstituttet.
Alle forespørgsler ville blive registreret (logget),
og Statsskattedirektoratet ville foretage stikprøvevis kontrol af, at der
forelå anmodninger til enhver forespørgsel. Som yderligere
kontrolforanstaltning ville der en gang årligt blive udskrevet meddelelse til
skatteyderen om, hvilket pengeinstitut der havde forespurgt på den
pågældendes årsopgørelsesoplysninger, samt tidspunktet herfor.
Skatteyderen kunne forlange, at pengeinstituttet kunne fremvise den
Læs alt
underskrevne anmodning om terminalopslag. Uberettigede forespørgsler ville
være strafsanktionerede, og Statsskattedirektoratet ville kunne påberåbe sig
misligholdelse af pengeinstituttets kontrakt om tilslutning til systemet.
Sagen blev behandlet på Registerrådets møde i september 1987.
Registertilsynet udtalte, at det forudsætningsvis af loven og bemærkningerne
hertil fremgår, at det er den registeransvarlige myndighed, der tager
stilling til, hvorvidt et samtykke kan accepteres som videregivelsesgrundlag.
Det fremgår endvidere af Registertilsynets vejledning om registerindsigt, at
begæringer om registerindsigt skal rettes til den registeransvarlige
myndighed, og at det er denne, der skal vurdere, om en fuldmagt kan
accepteres i forbindelse hermed.
Registertilsynet fandt det på denne baggrund tvivlsomt, om ordningens
konkrete udformning ville være i overensstemmelse med registerlovgivningen,
idet den registeransvarlige myndighed - Statsskattedirektoratet - ikke kunne
foretage en vurdering af, hvorvidt anmodningen er tilstrækkeligt grundlag for
at formidle oplysningerne.
Registertilsynet fandt det i øvrigt betænkeligt, at ordningen principielt
ville indebære, at pengeinstitutterne fik adgang til fortrolige
skatteoplysninger for hele befolkningen. Under hensyn hertil og til, at de
foreslåede sikkerhedsforanstaltninger næppe i tilstrækkeligt omfang ville
kunne sikre mod misbrug eller mod, at oplysningerne ville komme til
uvedkommendes kendskab, var det Registertilsynets opfattelse, at den
foreslåede ordning generelt ville kunne befrygtes at svække tilliden til
sikkerheden omkring de centrale skatteregistre.
Uanset Registertilsynet ikke havde principielle indvendinger mod planer,
der indebærer, at der gives mulighed for hurtigere information til den
registrerede om oplysninger i Det centrale Skatteregister, var det
Registertilsynets opfattelse, at der ikke burde arbejdes videre med den
beskrevne konkrete ordning.
Skattedepartementet fremsendte i januar 1988 et
af Statsskattedirektoratet udarbejdet alternativt forslag til
tilrettelæggelse af ordningen.
Det nye forslag vil forudsætte, at skatteyderen fremsender en særlig
samtykkeerklæring samt en selvvalgt personlig sikkerhedskode direkte
til Statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratet indlæser herefter
oplysningerne i et særligt adgangssikkerhedsregister, der sikrer, at kun de
oplysningstyper, samtykkeerklæringen omhandler, udleveres og kun ved
indtastning af såvel personnummer som den dertil hørende personlige
sikkerhedskode.
For at sikre, at potentielle misbrugere ikke anfører andres personnummer
på en samtykkeerklæring og indsender denne til Statsskattedirektoratet for at
opnå adgang til andres personlige oplysninger, begrænses skatteyderens
muligheder for at kunne få adgang til oplysninger til pengeinstitutter, hvor
den pågældende er kendt kunde, svarende til de krav, der stilles for
umiddelbar indløsning af crossede checks. Der kan kun rekvireres oplysninger
een gang. Yderligere rekvirering af oplysninger kræver fornyet indsendelse af
samtykkeerklæring. Der vil ved førstkommende lejlighed (årsopgørelse,
forskudsregistrering eller lignende) blive tilstillet skatteyderne en notits
om, at udlevering har fundet sted med angivelse af pengeinstitut, filial og
operatørnavn.
Skatteyderen vil i overensstemmelse med reglerne om registerindsigt kunne
få oplysning om registrerede samtykkeerklæringer, og disse vil kunne slettes
på begæring.
Registertilsynet udtalte herefter, at man ikke havde indvendinger imod
ordningen.
Ad 2. Revisorers, advokaters m.fl. adgang til skatteoplysninger om
klienter med disses samtykke
Denne ordning skulle gennemføres ved indhentelse af samtykke fra den
enkelte klient. Samtykket skulle indberettes pr. terminal til
Statsskattedirektoratet. Samtykket ville indeholde brugernummer, SE-
og/eller personnummer for den registrerede, samt angivelse af de
oplysningstyper, der måtte gives adgang til, og datoen for samtykket.
Samtykket skulle have gyldighed i et år.
Det skriftlige samtykke skulle indsendes til Statsskattedirektoratet og
ville herefter være tilgængeligt pr. terminal i Statsskattedirektoratet. Alle
transaktioner ville blive registreret/logget og opbevaret i to år.
Efter indberetning af samtykke ville der blive udskrevet en meddelelse til
den registrerede herom, og denne ville herefter have 14 dages frist til at
gøre indsigelse. Såfremt den pågældende ikke havde reageret inden for denne
periode, ville det indberettede samtykke blive aktiveret i kontrolsystemet.
Som adgang til Det centrale Skatteregister skulle benyttes
opkaldslinier/dial-up linier, og adgangen ville blive spærret efter et vist
antal forsøg og kunne herefter kun benyttes igen, såfremt særlige
medarbejdere hos Statsskattedirektoratet havde foretaget de fornødne
transaktioner i kontrolsystemet. Ved adgangsforsøg til personer/
virksomheder, der ikke var registreret samtykke for, ville personkoden
blive spærret efter et vist antal forsøg.
Sagen blev behandlet på Registerrådets møde i september 1987, og
Registertilsynet udtalte herefter, med henvisning til det ovenfor under pkt.
1 anførte, at man ikke fandt, at den beskrevne fremgangsmåde ville være i
overensstemmelse med registerlovgivningen, idet der ikke direkte af den
registeransvarlige myndighed ville blive taget stilling til, hvorvidt et
samtykke kunne accepteres som grundlag for videregivelsen. Registertilsynet
udtalte endvidere, at man ikke havde principielle indvendinger mod en udvidet
terminaladgang, såfremt ordningen tilrettelægges således, at det
er Statsskattedirektoratet, der som registeransvarlig myndighed modtager og
tager stilling til de enkelte samtykkeerklæringer, inden der gives adgang til
de registrerede oplysninger. Registertilsynet bemærkede, at dette ikke ville
udelukke, at revisorerne m.v. indberetter oplysninger om de enkelte
samtykkeerklæringer. Registertilsynet forudsatte i den forbindelse, at den
registrerede får meddelelse om indberetning af samtykkeerklæring og accept
heraf.
Registertilsynet udtalte endeligt om denne del af ordningen, at man fandt
det betænkeligt, at der gives mulighed for at benytte opkaldslinier til
systemet, idet tilsynet fandt, at adgangen burde være sikret på samme måde
som kommunernes adgang til de centrale skatteregistre. Registertilsynet
henstillede derfor, at man - såfremt ordningen ville blive søgt gennemført -
etablerede de samme sikkerhedsforanstaltninger, som Registertilsynet
tidligere havde henstillet i forbindelse med kommunernes adgang til dele af
de centrale skatteregistre.
Skattedepartementet fremsendte herefter i januar 1988 et ændret forslag
til tilrettelæggelse af denne ordning.
Det nye forslag forudsætter en procedure for afgivelse og modtagelse af
samtykke svarende til det ovenfor under 1) anførte, idet samtykkeerklæringen
dog har gyldighed for et år og skal påføres den pågældende revisors m.v.
SE-nummer.
Statsskattedirektoratet ønskede fortsat at benytte opkaldslinier og
foreslog i forbindelse hermed, at der maskinelt blev dannet en
sikkerhedskode. Denne skulle indtastes, før der kunne opnås adgang til de
registrerede oplysninger.
Registertilsynet udtalte herefter, at man ikke havde indvendinger imod
ordningen, men fortsat fandt, at sikringen via opkaldslinier burde forbedres,
og at der i stedet for den yderligere sikkerhedskode blev etableret såkaldt
»dial-back« (tilbagekald til et forud bestemt telefonnummer).
Officielle noter
Registertilsynets årsberetning 1987 s. 39. Lov nr. 294 af 8. juni 1978 er
ændret. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 621 af 10. februar 1987.
Lignende dokumenter
- SKAT har lukket selskabets udvidede terminaladgang i Køretøjsregisteret til oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger fra og med den 6. juni… Landsskatteretten · 29. marts 2017
- Styrelsens afslag på ansøgning om dispensation til opbevaring af regnskabsmateriale i USA hjemvist til styrelsens fastsættelse af vilkår herfor. (2010-0023252) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. juli 2011
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Emiliou fremsat den 29. februar 2024. — Belgian Association of Tax Lawyers m.fl. mod Premier ministre/ Eerste Minister. EU-domme · 29. februar 2024
- RÅDETS DIREKTIV (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet EU-lovgivning · 17. oktober 2023
- 1987 BTL 16 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FORTRYKT SELVANGIVELSE) NR L 16 1987-88, 2. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1988
- Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven (Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af registre) Retsinformation · 28. januar 2004