Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven (Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af registre)

2003/1 LSF 139Lovforslag som fremsatJustitsministeriet28. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. januar 2004 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven

(Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af

registre)

§ 1

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af

15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af 29.

april 1992, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr. 216

af 22. april 2002, foretages følgende ændringer:

1.

§ 50 c, stk. 5

og 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og 6.

2.

I

§ 50 c, stk. 7,

der bliver

stk. 5, ændres »efter stk. 2-6« til: »fra edb-registrene«.

3.

I

§ 50 c, stk. 8,

der bliver

stk. 6, ophæves 2. pkt.

4.

I

§ 50 f, stk. 4,

udgår »uanset

Læs alt

bestemmelserne i § 50 c, stk. 5 og 6,«.

§ 2

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af

24. august 2000, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1049 af 17.

december

2002, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 49 a indsættes:

»§ 49 b.

Afgiften

ved et samlet udtræk på flere ejendomme, køretøjer eller personer beregnes

efter § 49 a, stk. 1-3. For den del af et samlet udtræk, der

overstiger 500 opslag, betales dog alene 15 kr. pr. opslag.

Stk. 2.

For

personer og virksomheder mv., der har adgang til tinglysningsregistrene ved

ekstern terminaladgang, finder § 49 a, stk. 4, tilsvarende

anvendelse.«

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det foreslås at ophæve forbuddet i tinglysningsloven mod

videregivelse af masseoplysninger. Desuden foreslås det at ophæve forbuddet

mod

samkøring af tinglysningsregistrene med private og andre offentlige

edb-registre. Der vil herefter være adgang til at foretage og modtage et

udtræk

af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene, dvs. et samlet udtræk af

oplysninger vedrørende flere ejendomme, personer eller køretøjer, og samkøre

oplysningerne fra tinglysningsregistrene med private og andre offentlige

edb-registre i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.

Et udkast til lovforslag har været forelagt

Justitsministeriets tinglysningsudvalg. Udvalgets udtalelse af 19. december

2003 til Justitsministeriet er optrykt som

bilag

1

til lovforslaget.

2. Gældende ret

2.1.

Et

grundlæggende træk ved det gældende tinglysningssystem er, at tinglyste

oplysninger er offentligt tilgængelige for borgere, virksomheder og

myndigheder.

Desuden offentliggøres i Tingbladet alle adkomstdokumenter

og pantebreve vedrørende fast ejendom, pantebreve vedrørende køretøjer, samt

dokumenter, der anmeldes til tinglysning i personbogen. Tingbladet er

tilgængeligt på Internettet på adressen www.tingbladet.dk.

Oplysninger i edb-registrene om personnumre må dog ikke

videregives, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 1.

Enhver kan gøre sig bekendt med oplysningerne i

tinglysningsregistrene og tinglysningsakterne ved personlig henvendelse på

tinglysningskontorerne. Der henvises herved til § 40, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1024 af 15. december 1993 om tinglysning i tingbogen, som

senest ændret ved bekendtgørelse nr. 257 af 4. april 2003 (herefter

tinglysningsbekendtgørelsen), § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

187

af 15. marts 1994 om tinglysning i personbogen, som senest ændret ved

bekendtgørelse nr. 256 af 4. april 2003 (herefter personbogsbekendtgørelsen),

og § 23, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 304 af 10. maj 1993 om

tinglysning i bilbogen, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 255 af 4.

april 2003 (herefter bilbogsbekendtgørelsen).

Oplysningerne i tingbogen, personbogen og bilbogen gives på

publikumsterminaler, der er opstillet på tinglysningskontorerne, jf.

tinglysningslovens § 50 c, stk. 2, tinglysningsbekendtgørelsens

§ 41, stk. 1, personbogsbekendtgørelsens § 33, stk. 1, og

bilbogsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Mod betaling af retsafgift er enhver endvidere berettiget

til at få en udskrift af oplysningerne i tingbogen, personbogen og bilbogen

samt af de genparter af tinglyste dokumenter, som opbevares i aktmapperne,

jf.

tinglysningsbekendtgørelsens § 42, stk. 1,

personbogsbekendtgørelsens

§ 34, stk. 1, og bilbogsbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Der er desuden mulighed for at få besvaret telefoniske

henvendelser om oplysninger i tingbogen, personbogen og bilbogen, jf.

tinglysningsbekendtgørelsens § 41, stk. 2,

personbogsbekendtgørelsens

§ 33, stk. 2, og bilbogsbekendtgørelsens § 24, stk. 2.

Endelig kan der opnås adgang til tinglysningsregistrene via

ekstern terminaladgang (dvs. via brugerens eget edb-anlæg) efter ansøgning

herom, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 3. Bestemmelsen om

ekstern

terminaladgang til tinglysningsregistrene blev ændret ved lov nr. 216 af 22.

april 2002, således at enhver nu kan få ekstern terminaladgang til

tinglysningsregistrene. Kravet om indgivelse af ansøgning herom er begrundet

i

hensynet til opkrævning af retsafgift for elektroniske forespørgsler i

tinglysningsregistrene, jf. retsafgiftslovens § 49 a.

2.2.

Med

vedtagelsen af lov nr. 281 af 29. april 1992 om edb i tinglysningen blev der

skabt grundlag for en modernisering af tinglysningssystemet. Loven indførte

tinglysningslovens § 50, stk. 3, der giver mulighed for, at

tingbogen, bilbogen, personbogen og dagbogen kan føres ved hjælp af edb. De

papirbaserede journaler, som tinglysningsdommerne hidtil havde benyttet ved

tinglysning af rettigheder, kunne hermed omdannes til

edb-sagsbehandlingssystemer. Siden 2000 har alle landets tinglysningskontorer

anvendt edb i tinglysningen.

Samtidig med indførelsen af edb i tinglysningen blev det

vedtaget at indføre visse begrænsninger i, hvorledes oplysningerne i

tinglysningsregistrene må videregives og anvendes, jf. bl.a.

tinglysningslovens

§ 50 c, stk. 5 og 6. Efter bestemmelsen i tinglysningslovens

§ 50 c, stk. 6, må der ikke videregives masseoplysninger, dvs.

oplysninger, som omfatter flere ejendomme, personer eller køretøjer, mens

reglen i tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, forbyder samkøring af

tinglysningsregistrene med private og andre offentlige edb-registre,

medmindre

andet er fastsat ved lov.

Som begrundelse for indførelsen af disse begrænsninger blev

det i forarbejderne til loven anført, jf. Folketingstidende 1991/1992, tillæg

A, sp. 2826 ff., at indførelsen af edb i tinglysningen indebar oprettelsen af

nogle edb-registre, som ville komme til at indeholde oplysninger om en række

økonomiske og personlige forhold af betydning for belåning, omsætning og

retsforfølgning vedrørende fast ejendom og løsøre. Endvidere anførtes det, at

brugen af edb i tinglysningen ville gøre det lettere og hurtigere at formidle

disse oplysninger, og man fandt derfor anledning til at tage vidtgående

hensyn

til beskyttelsen af de personer, om hvem systemet indeholder oplysninger. Der

blev i forlængelse heraf bl.a. henvist til de dagældende registerlove,

Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte

menneske

i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt

Europa-Kommissionens forslag til direktiv om beskyttelse af personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger.

Sidstnævnte direktivforslag er senere vedtaget som

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(persondatadirektivet).

Direktivet er gennemført i dansk ret ved persondataloven (lov nr. 429 af 31.

maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret ved lov nr. 280 af

25.

april 2001).

2.3.

Forbuddet

mod at videregive masseoplysninger fremgår af tinglysningslovens § 50 c,

stk. 6. Efter bestemmelsens ordlyd må der ikke videregives

masseoplysninger, jf. dog tinglysningslovens § 50, stk. 1.

Ved begrebet masseoplysninger forstås ifølge forarbejderne

en registeroplysning, som omfatter flere ejendomme, køretøjer eller personer.

Forbuddet mod videregivelse af masseoplysninger omfatter

ikke tinglysningslovens § 50, stk. 1, hvoraf det fremgår, at alle

adkomstdokumenter og pantebreve vedrørende fast ejendom, pantebreve

vedrørende

køretøjer samt dokumenter, der anmeldes til tinglysning i personbogen, gøres

offentligt tilgængelige i Tingbladet. Den daglige offentliggørelse af disse

dokumenter udgør masseudtræk, og undtagelsen fra forbuddet mod videregivelse

af

masseudtræk sikrer dermed den løbende offentliggørelse af disse dokumenter.

2.4.

Det fremgår

af tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, at tinglysningsregistrene

ikke

må samkøres med private eller andre offentlige edb-registre, medmindre andet

er

fastsat ved lov. Der er ikke særlige undtagelser fra dette forbud, men efter

§ 50 c, stk. 5, 2. pkt., må tinglysningsregistrene dog samkøres med

offentlige registre med henblik på overførelse af oplysninger til

tinglysningsregistrene som led i etablering af tinglysningsregistrene,

løbende

ajourføring heraf samt til statistiske og videnskabelige formål.

Tinglysningsregistrene samkøres bl.a. en gang årligt med Statens

Vurderingsregister (SVUR) med henblik på ajourføring af registrene.

Desuden gives der ved tinglysningslovens § 50 c,

stk. 5, 3. pkt., mulighed for, at der kan ske sammenstilling via

terminal

med offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre

vedrørende fast ejendom. Herved gives brugeren mulighed for på samme tid at

kalde oplysninger fra flere registre, herunder tinglysningsregistrene, frem

på

et skærmbillede, men adgangen til sammenstilling giver ikke mulighed for at

databehandle oplysningerne.

2.5.

Anvendelsen

af oplysninger fra tinglysningsregistrene, der er indhentet via

publikumsterminalerne på tinglysningskontorerne eller ekstern terminaladgang,

er reguleret i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7.

Efter denne bestemmelse må oplysninger, som indhentes på

disse måder, kun anvendes til nærmere bestemte formål. Oplysningerne må

således

ikke anvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik

på

andre formål end overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i

øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden

over

fast ejendom samt rådgivning i forbindelse med disse formål (§ 50 c,

stk. 7, 1. pkt.). Oplysninger, som videregives til massemedier efter

tinglysningslovens

§ 50 c, stk. 2 og 3, kan dog tillige anvendes i journalistisk

øjemed

(§ 50 c, stk. 7, 2. pkt.).

Bestemmelsen i § 50 c, stk. 7, 1. pkt., blev

indført ved lov nr. 281 af 29. april 1992. Som begrundelse for den

begrænsning,

som er indlagt i bestemmelsen, er der i bemærkningerne til lovforslaget

henvist

til de samme forhold, som blev anført vedrørende spørgsmålet om forbuddene

mod

videregivelse af masseoplysninger og samkøring af registre. Bestemmelsens 2.

pkt. om massemediers anvendelse af tinglysningsoplysninger i journalistisk

øjemed blev indført ved lov nr. 216 af 22. april 2002 i forbindelse med

indførelsen af den udvidede eksterne terminaladgang. I bemærkningerne til

lovforslaget henvises der til, at massemedierne ved anvendelsen af

tinglysningsoplysninger skal overholde de generelle regler om massemediernes

behandling af oplysninger, navnlig reglerne i lov om massemediers

informationsdatabaser. For behandling af oplysninger, der udelukkende finder

sted i journalistisk øjemed, og som ikke er omfattet af lov om massemediers

informationsdatabaser, gælder reglerne i persondataloven om

behandlingssikkerhed (§§ 41 og 42) og om erstatningsansvar ved

behandling

i strid hermed (§ 69), jf. persondatalovens § 2, stk. 7-10.

Anvendelse af oplysninger fra tinglysningsregistrene i

strid med bestemmelsen i § 50 c, stk. 7, kan straffes med bøde, jf.

tinglysningslovens § 50 e. Begås overtrædelsen af aktieselskaber,

anpartsselskaber eller lignende, kan selskabet som sådant pålægges

bødeansvar.

2.6.

De generelle

regler om behandling af personoplysninger fremgår af persondataloven, der som

nævnt gennemfører persondatadirektivet i dansk ret.

Persondataloven finder anvendelse på enhver behandling af

personoplysninger, uanset for hvem behandlingen foretages. Således er både

private

og den offentlige forvaltning samt den behandling, som foretages for bl.a.

domstolene, omfattet af loven. Loven omfatter både behandling af

personoplysninger, som sker ved hjælp af elektronisk databehandling, og visse

former for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger. Loven gælder dog

ikke for behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse

af aktiviteter af rent privat karakter.

En række af lovens regler finder ikke anvendelse på

behandling af oplysninger, som foretages for domstolene inden for det

strafferetlige område, jf. § 2, stk. 4. Domstolenes varetagelse af

tinglysningsopgaven er derimod fuldt ud omfattet af lovens anvendelsesområde.

Persondataloven regulerer, hvordan personoplysninger må

behandles. Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en

identificeret eller identificerbar fysisk person.

Loven gælder kun i begrænset omfang for behandling af

oplysninger om virksomheder mv., dvs. alle erhvervsvirksomheder,

erhvervsdrivende, institutioner, foreninger og lignende, uanset om der er

tale

om en juridisk person eller ej, jf. § 1, stk. 3-6. Det følger af

disse bestemmelser, at loven kun finder anvendelse i en række nærmere

bestemte

tilfælde. Behandlinger, der udføres for kreditoplysningsbureauer, og som

omfatter oplysninger om virksomheder mv., er således omfattet af lovens

regler,

jf. lovens kapitel 6. Desuden omfattes private dataansvarliges behandling af

oplysninger om virksomheder mv. med henblik på at advare andre mod

forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold i de pågældende

virksomheder (de såkaldte advarselsregistre). Endelig finder reglerne i

lovens

kapitel 5 om videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om

gæld

til det offentlige ligeledes anvendelse på virksomheder mv.

Loven gælder for behandling af personoplysninger. Ved

begrebet behandling forstås enhver operation eller række af operationer med

eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til

genstand for, jf. § 3, nr. 2. Som eksempel herpå kan nævnes indsamling,

samkøring, videregivelse eller enhver anden form for overladelse af

personoplysninger.

Lovligheden af en behandling af almindelige, ikke-følsomme

oplysninger skal som udgangspunkt bedømmes efter reglerne i persondatalovens

§ 6, som indeholder en udtømmende opregning af, hvornår oplysninger kan

behandles.

Hvis den registrerede ikke har givet samtykke til

behandlingen, kan en behandling kun finde sted efter § 6, stk. 1,

hvis den er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den

registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af

foranstaltninger,

der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan

aftale (nr. 2), hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (nr. 3), hvis behandlingen er

nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser (nr. 4), hvis

behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets

interesse (nr. 5), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af

en opgave, som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige

eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt (nr.

6), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den

tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget

interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse

(nr. 7).

Det fremgår af forarbejderne til § 6, at vurderingen

af behandlingens nødvendighed afhænger af, hvilken form for behandling der er

tale om. Det vil skulle vurderes konkret, om det er nødvendigt, at

oplysninger

indsamles, registreres, videregives og samkøres mv. Det har endvidere

betydning, hvilken type oplysninger der er tale om.

I persondatalovens § 5 er fastsat en række generelle

og grundlæggende regler for den dataansvarliges behandling af oplysninger.

Reglerne skal iagttages ved enhver behandling af personoplysninger efter

loven.

Efter bestemmelsen er det et krav, at oplysninger behandles i

overensstemmelse

med god databehandlingsskik. Desuden skal indsamling af oplysninger ske til

udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling af oplysninger

må

ikke være i strid med disse formål. Endvidere gælder et

proportionalitetsprincip, idet oplysningerne, som behandles, skal være

relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til

opfyldelse af de formål, hvormed oplysningerne indsamles og senere behandles.

Efter bestemmelsens stk. 4 er det desuden et krav, at behandlingen af

oplysningerne tilrettelægges således, at der foretages en fornøden

ajourføring

og kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende

oplysninger. Endelig må indsamlede oplysninger ikke opbevares på en måde, som

giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end

det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvormed oplysningerne

behandles.

Datatilsynet fører i henhold til persondatalovens § 55

tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af persondataloven. For så vidt

angår tilsyn med behandling af oplysninger, der foretages for domstolene, er

Domstolsstyrelsen dog tilsynsmyndighed, jf. persondatalovens § 67.

Vedkommende ret træffer afgørelse vedrørende rettens behandling af

oplysninger

i forbindelse med varetagelsen af rettens judicielle funktioner. Sådanne

afgørelser kan kæres til højere ret i overensstemmelse med reglerne i

persondatalovens § 67, stk. 3.

2.7.

Både

tinglysningsloven, persondataloven og markedsføringsloven indeholder

bestemmelser, som regulerer, hvad brugerne af tinglysningsregistrene må

anvende

de indhentede tinglysningsoplysninger til.

Som anført i afsnit 2.5. opstiller tinglysningslovens

§ 50 c, stk. 7, grænser for, hvad oplysninger, som er indhentet via

publikumsterminalerne på tinglysningskontorerne eller ekstern terminaladgang,

må anvendes til.

Persondataloven indeholder desuden bestemmelser, som

regulerer, i hvilket omfang oplysninger om forbrugere må videregives i

markedsføringsøjemed. Det fremgår således af lovens § 6, stk. 2, at

en virksomhed som udgangspunkt ikke må videregive oplysninger om en forbruger

til en anden virksomhed til brug ved markedsføring, medmindre forbrugeren har

givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Angår videregivelsen generelle

kundeoplysninger, som danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og er

behandlingen nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til

hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og

overstiger hensynet til den registrerede ikke denne interesse, kan

videregivelse dog ske uden samtykke, jf. § 6, stk. 3.

I de tilfælde, hvor videregivelse efter reglerne i

§ 6, stk. 2-4, kan ske uden forbrugerens samtykke, skal

virksomheden

iagttage proceduren i lovens § 36. Der må efter denne bestemmelse ikke

videregives oplysninger om en forbruger til andre virksomheder med henblik på

markedsføring, hvis forbrugeren har gjort indsigelse herimod. Den pågældende

virksomhed skal endvidere inden videregivelse undersøge i Det Centrale

Personregister, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i

markedsføringsøjemed. Desuden skal virksomheden oplyse forbrugere, som ikke

har

frabedt sig henvendelser i Det Centrale Personregister, om retten til at gøre

indsigelse mod sådanne henvendelser, inden oplysningerne videregives.

Endvidere indeholder markedsføringslovens § 6 a og

§ 2 i lov om visse forbrugeraftaler regler om, i hvilket omfang

erhvervsdrivende uanmodet må rette henvendelse til forbrugere.

2.8.

Efter

bestemmelsen i retsafgiftslovens § 49 a, stk. 1, betales der ved

ekstern terminaladgang 30 kr. pr. opslag for elektroniske forespørgsler i

tinglysningsregistrene. For en fuldstændig udskrift for én fast ejendom

betales

150 kr., jf. § 49 a, stk. 2.

Opslag, der foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed fra

brugerterminaler på tinglysningskontorerne, er afgiftsfri. Endvidere er

opslag,

der foretages af offentlige forvaltningsmyndigheder, afgiftsfri, når disse

foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed, jf. stk. 3.

Afgiften efter stk. 1 og 2 opkræves månedsvis bagud og

er tillagt udpantningsret, jf. stk. 4.

3. Lovforslagets indhold

3.1.

Justitsministeriet har modtaget en række henvendelser med henstilling om

ophævelse af forbuddet mod videregivelse af masseoplysninger.

I en aftale af december 2002 mellem staten, amter og

kommuner om dataadgang blev det aftalt at igangsætte en undersøgelse af

mulighederne for at give offentlige myndigheder adgang til masseoplysninger.

Andre brugere af tinglysningssystemet, herunder realkreditinstitutter og

landinspektører, har ligeledes efterspurgt muligheden for at få adgang til at

indhente oplysninger vedrørende flere ejendomme mv.

Fra kommunal side er der bl.a. peget på, at forbuddet mod

videregivelse af masseoplysninger bør ophæves med henblik på at sikre en

effektiv opdatering og ajourføring af de servitutkort, som anvendes i

kommunernes sagsbehandlersystem. Der ønskes mulighed for maskinelt at kunne

sammenligne oplysningerne i tinglysningsregistrene med kommunernes egne

oplysninger. Københavns Kommune gav bl.a. udtryk herfor i sit høringssvar af

9.

november 2001 vedrørende lovforslag L 75 (folketingsåret 2001-02, 2.

samling),

der blev vedtaget som lov nr. 216 af 22. april 2002 om ændring af

tinglysningsloven (udvidet ekstern terminaladgang).

I henvendelserne til Justitsministeriet peges der endvidere

på, at en smidigere adgang til oplysningerne i tinglysningsregistrene, som

allerede er offentligt tilgængelige, vil medføre ressourcemæssige besparelser

for brugerne af tinglysningsregistrene.

Justitsministeriet er enig i, at der bør gives adgang til at

foretage udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene og i, at

forbuddet mod samkøring af tinglysningsregistrene med private og andre

offentlige edb-registre bør ophæves.

Generelt må forbuddene mod dels videregivelse af

masseoplysninger, dels samkøring af tinglysningsregistrene med andre

edb-registre anses for at være utidssvarende set i lyset af

tinglysningslovens

princip om offentlighed sammenholdt med den stigende anvendelse af it i

samfundet og de øgede erfaringer hermed. En ophævelse af forbuddene vil

desuden

medføre en række fordele af praktisk og administrativ karakter for brugerne

af

tinglysningsregistrene, og det vil imødekomme et ønske om at få en teknisk

lettere og mere smidig adgang til tinglysningsoplysninger.

Hvis der gives adgang til at foretage udtræk af

masseoplysninger, vil det med de eksisterende edb-systemer være teknisk

muligt

at foretage to former for udtræk af masseoplysninger fra

tinglysningsregistrene.

For det første kan der gives mulighed for, at brugere med

ekstern terminaladgang, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 3, kan

søge i tinglysningsregistrene på grundlag af et dokuments tinglysningsdato og

dagbogsnummer. Hermed vil der kunne opnås en liste over ejendomme, som det

pågældende dokument er tinglyst på. I visse tilfælde vil listen imidlertid

ikke

være udtømmende, idet samme dokument kan være tinglyst under flere

tinglysningsnumre eller tinglysningsdatoer, og der kan derfor være behov for

at

foretage supplerende søgninger. Der skal efter forslaget ikke svares afgift

efter

retsafgiftsloven for denne søgemulighed.

For det andet vil der kunne gives mulighed for, at brugere

af tinglysningsregistrene kan bestille et nærmere defineret udtræk af

oplysninger ved retten i Århus. Bestillingen skal indeholde oplysning om,

hvilke data brugeren ønsker, samt efter hvilke kriterier disse data skal

udtrækkes. Det foreslås, at der skal svares afgift efter retsafgiftsloven for

dette udtræk af masseoplysninger, jf. nedenfor i afsnit 3.4. Udtrækket vil

blive udarbejdet af Domstolsstyrelsens edb-leverandør og efterfølgende

leveret

som fil til brugeren. I det omfang brugeren ønsker at samkøre oplysningerne

fra

en sådan fil med brugerens eget edb-system, skal samkøringen være i

overensstemmelse med persondatalovens regler, jf. nærmere afsnit 3.2.

3.2.

Der er efter Justitsministeriets

opfattelse ikke betænkeligheder forbundet med at give adgang til at foretage

udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene eller med at ophæve

forbuddet mod samkøring af tinglysningsregistrene med private eller andre

offentlige registre.

For det første

er

de oplysninger, som kan indgå i et udtræk af masseoplysninger eller i en

samkøring af registre, allerede i dag offentligt tilgængelige. Oplysninger om

personnumre kan ikke videregives, jf. tinglysningslovens § 50 c,

stk. 1, og kan dermed heller ikke indgå i et masseudtræk.

For det andet

må

oplysninger fra tinglysningsregistrene, som samkøres med andre edb-registre,

kun anvendes til de saglige formål, som er opregnet i tinglysningslovens

§ 50 c, stk. 7 (som ikke ændres). Det indebærer som nævnt, at

oplysningerne ikke må anvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i

øvrigt med henblik på andre formål end overdragelse, forsikring,

retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre,

kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom samt rådgivning i forbindelse

med disse formål. Oplysningerne vil således ikke lovligt kunne anvendes til

usaglige formål, selv om adgangen til at foretage udtræk af masseoplysninger

og

samkøre tinglysningsregistrene med andre edb-registre giver en lettere adgang

til en øget mængde oplysninger.

Som eksempel på betydningen af de begrænsninger, der ligger

i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, kan nævnes, at en

privatperson,

der har ekstern terminaladgang, via sin computer kan indhente

tinglysningsoplysning om en eller flere faste ejendomme f.eks. til brug for

sine overvejelser om et ejendomskøb, men den pågældende må ikke offentliggøre

oplysningerne. Som et andet eksempel kan nævnes, at en erhvervsvirksomhed,

der f.eks.

udfører tagrenoveringer, ikke må bruge oplysninger fra tinglysningsregistret

om, hvem der ejer nogle ældre ejendomme i et område, til at markedsføre sig

over for de pågældende ejere.

For det tredje

er

der efter Justitsministeriets opfattelse ikke længere behov for en særskilt

regulering i tinglysningsloven af adgangen til at foretage udtræk af

tinglysningsoplysninger og samkøre oplysningerne med private og andre

offentlige edb-registre. Persondataloven, som har afløst de tidligere

gældende

registerlove, regulerer nu på tilstrækkelig vis behandlingen af de pågældende

oplysninger og varetager herunder hensynet til den, der er registreret

oplysninger om. I modsætning til den tidligere registerlovgivning gælder

persondataloven også for domstolenes registrering af personoplysninger.

Hertil

kommer, at Datatilsynet, Domstolsstyrelsen og de enkelte retter fører tilsyn

med enhver behandling af personoplysninger, der omfattes af persondataloven,

jf. afsnit 2.6.

Der foreslås ikke nogen egentlig forudgående prøvelse af,

om en påtænkt behandling af oplysninger fra tinglysningsregistrene vil være i

overensstemmelse med lovgivningen. Baggrunden herfor er først og fremmest, at

et udtræk af masseoplysninger kun kan omfatte oplysninger, der allerede i dag

er offentligt tilgængelige, og at anvendelse af oplysningerne i strid med

tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, kan straffes med bøde, jf.

§ 50 e. Kontrollen med videregivelse af oplysninger fra

tinglysningsregistrene vil således skulle foretages efter persondatalovens

almindelige

bestemmelser om Datatilsynets tilsynsvirksomhed.

Det skal dog bemærkes, at udtræk af masseoplysninger efter

den foreslåede ordning skal bestilles hos retten i Århus, hvilket gør det

muligt for retten at gribe ind, hvis særlige omstændigheder giver anledning

til

det, allerede inden udtrækket leveres til kunden. Hvis eksempelvis

afgrænsningen af et bestilt udtræk giver grund til mistanke om, at

oplysningerne skal bruges til andet formål end angivet i tinglysningslovens

§ 50 c, stk. 7, vil retten med henblik på at forhindre misbrug af

tinglysningsoplysningerne kunne anmode kunden om at redegøre for, hvad

oplysningerne skal bruges til.

Justitsministeriets tinglysningsudvalg har ligeledes ikke

fundet behov for en ordning med forudgående prøvelse af, om personer mv., der

ønsker at foretage udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene,

opfylder visse nærmere betingelser, jf. afsnit 5 nedenfor.

Udtræk og samkøring af tinglysningsoplysninger med andre

registre udgør en behandling af personoplysninger i persondatalovens

forstand,

der som nævnt i afsnit 2.6. indeholder en række regler, der beskytter

oplysninger om den registrerede. Oplysninger i tinglysningsregistrene kan kun

behandles, hvis betingelserne i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7,

og

de generelle regler i persondataloven er opfyldt. Oplysningerne i

tinglysningsregistrene må anses som almindelige oplysninger af ikke-fortrolig

karakter, idet de – på nær personnumre samt navne og adresser i person-

og

bilbogen på personer, der har navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale

Personregister – er offentligt tilgængelige, jf. afsnit 2.1.

Endvidere skal behandlingen af tinglysningsoplysningerne

ske i overensstemmelse med de generelle krav til behandling af

personoplysninger i persondatalovens § 5, jf. afsnit 2.6. ovenfor.

Tinglysningslovens opregning af, hvad

tinglysningsoplysningerne må anvendes til, jf. afsnit 2.5 ovenfor, kan anses

som en præcisering af, hvad der på dette område er saglige formål.

Bestemmelsen

i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, sikrer således bl.a., at

tinglysningsoplysningerne ikke anvendes til usaglige formål, selv om adgangen

til masseudtræk og samkøring giver en lettere adgang til visse oplysninger,

og

hertil kommer, at bestemmelsen også gælder på de områder, hvor

persondataloven

ikke finder anvendelse, jf. afsnit 2.6. ovenfor. Datatilsynet har i

tilslutning

hertil oplyst, at kravene i persondatalovens §§ 5 og 6 normalt vil være

opfyldt ved udtræk og samkøring af oplysninger fra tinglysningsregistrene med

henblik på de formål, der er angivet i § 50 c, stk. 7.

Som eksempel på et sagligt formål med databehandling kan

nævnes en landinspektørs indhentelse af et udtræk af tinglysningsoplysninger

om, hvilke ejendomme en servitut er tinglyst på med henblik på udarbejdelse

af

servituterklæringer efter tinglysningslovens § 22.

Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de

pågældende oplysninger endvidere være relevante og tilstrækkelige, og de må

ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, jf.

tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, hvormed de er indsamlet og

behandlet. Det beror på en konkret vurdering, hvor store mængder af

oplysninger

fra tinglysningsregistrene der lovligt kan behandles efter § 5,

stk. 3. Eksempelvis vil en kommune kunne indhente et udtræk af

masseoplysninger over tinglyste servitutter i kommunen og samkøre disse

oplysninger med dens egne oplysninger med henblik på ajourføring af

servitutkort til brug for kommunens sagsbehandlersystem. Formålet med en

sådan

samkøring vil være at sikre en korrekt registrering i kommunens

sagsbehandlersystem af, på hvilke ejendomme eksempelvis byggeservitutter er

tinglyst for derigennem at sikre en korrekt administration og håndhævelse af

de

retsforhold, der er stiftet med servitutterne.

Oplysninger om virksomheder mv. er kun i et vist omfang

beskyttet af persondataloven, jf. afsnit 2.6. ovenfor. På dette punkt stiller

tinglysningsloven strengere krav om databeskyttelse, idet lovens § 50 c,

stk. 7, generelt regulerer spørgsmålet om, hvad tinglysningsoplysninger

må

anvendes til, uanset om oplysningerne vedrører fysiske personer eller

virksomheder mv., der ejer fast ejendom, køretøjer eller løsøre, jf. afsnit

2.5.

For så vidt angår kreditoplysningsbureauer, som efter

forslaget også vil have mulighed for at indhente udtræk af masseoplysninger

og

samkøre tinglysningsregistrene med egne registre, findes der særlige regler

om

behandling af personoplysninger i persondatalovens kapitel 6. Disse regler

supplerer tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, idet persondataloven

på

dette punkt giver den registrerede en særlig beskyttet retsstilling.

På denne baggrund finder Justitsministeriet som nævnt ikke,

at der er databeskyttelsesmæssige hensyn, der taler imod at give adgang til

at

foretage udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene og at ophæve

forbuddet mod samkøring af tinglysningsregistrene med private og andre

offentlige edb-registre.

3.3.

Efter den

nugældende bestemmelse i tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, 2.

punktum, kan der som en undtagelse til hovedreglen i 1. punktum foretages

samkøring af oplysninger til tinglysningsregistrene som led i etableringen af

disse eller som led i tinglysningsregistrenes løbende ajourføring samt til

statistiske og videnskabelige formål. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet

nogen ændring heraf. Den nævnte samkøring kan fortsat foretages, da den

tjener

et sagligt formål i persondatalovens forstand. Hertil kommer, at det fremgår

af

persondatalovens § 5, stk. 2, at en senere behandling af

oplysninger

i bl.a. statistisk eller videnskabeligt øjemed ikke anses som uforenelig med

de

formål, som oplysningerne er indsamlet til. Desuden er det efter

persondatalovens § 5, stk. 4, et krav, at der foretages fornøden

ajourføring af oplysninger, som behandles.

I henhold til tinglysningslovens § 50 c, stk. 5,

3. pkt., kan der desuden ske sammenstilling via terminal med offentligt

tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre vedrørende faste

ejendomme. Der er med lovforslaget heller ikke tilsigtet nogen ændring i

denne

retstilstand. Der kan fortsat ske sammenstilling i det omfang,

sammenstillingen

angår offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre

vedrørende faste ejendomme, og den nævnte sammenstilling sker med et sagligt

formål i persondatalovens forstand.

3.4.

Lovforslaget

indebærer, at forbuddet mod udtræk af masseoplysninger ophæves. Det foreslås

derfor, at der indsættes en regel i retsafgiftsloven om, at der også for et

samlet udtræk på flere ejendomme, køretøjer eller personer skal svares afgift

efter retsafgiftsloven. Det foreslås, at der som udgangspunkt skal svares

afgift efter lovens § 49 a, stk. 1-3, det vil sige med 30 kr. pr.

opslag. Udtræk af masseoplysninger, der foretages af offentlige

forvaltningsmyndigheder, er afgiftsfri, når udtrækket foretages i

ikke-erhvervsmæssigt

øjemed, jf. § 49 a, stk. 3.

En fuldstændig fastholdelse af kravet om betaling af afgift

for hvert opslag på en ejendom, køretøj eller person ville imidlertid kunne

føre til meget store afgifter ved større udtræk. Det foreslås på denne

baggrund, at der alene skal betales fuld afgift af de første 500 opslag, der

foretages som led i et udtræk af masseoplysninger. For den del af et udtræk,

der overstiger 500 opslag, foreslås det, at afgiften halveres, således at der

betales en afgift på 15 kr. pr. opslag.

Ved et opslag i den elektroniske tingbog og den

elektroniske dagbog forstås som hidtil:

–

én forespørgsel om

adkomst pr. ejendom,

–

én forespørgsel om

byrder pr. ejendom

–

én forespørgsel om

pantehæftelser pr. ejendom

–

én forespørgsel om

dagbogsoplysninger pr. ejendom eller

–

én forespørgsel om

andre oplysninger pr. ejendom

Ved et opslag i den elektroniske bilbog eller den

elektroniske personbog forstås som hidtil en forespørgsel pr. køretøj eller

pr.

person.

Lovforslaget indebærer endvidere en ophævelse af forbuddet

mod samkøring af tinglysningsregistrene med private eller andre offentlige

edb-registre.

I det omfang, der efter den foreslåede bestemmelse i

tinglysningslovens § 49 b skal betales en afgift for en elektronisk

forespørgsel i tinglysningsregistrene, vil en sådan afgift også skulle

betales,

hvis opslaget foretages som led i en samkøring af oplysninger i

tinglysningsregistrene med oplysningerne i et eller flere private eller andre

offentlige edb-registre.

Den nuværende indretning af domstolenes elektroniske

tinglysningsregistre giver ikke mulighed for at foretage et udtræk af

masseoplysninger ved brug af en ekstern terminaladgang. En anmodning om et

udtræk af masseoplysninger skal derfor rettes til retten i Århus, der

ligeledes

opkræver retsafgiften.

Det foreslås imidlertid, at personer og virksomheder mv.,

der har ekstern terminaladgang, og hvor afgiften derfor opkræves månedsvis

bagud efter § 49 a, stk. 4, også skal kunne anvende denne

afregningsform i forbindelse med foretagelse af et udtræk af

masseoplysninger.

For personer og virksomheder mv., der ikke har ekstern

terminaladgang, opkræves afgiften i overensstemmelse med retsafgiftslovens

almindelige regler, jf. §§ 61 og 62.

Udtræk af masseoplysninger kan i dag kun foretages af

Domstolsstyrelsens edb-leverandør. Der indgås i den forbindelse en aftale om

foretagelsen af det konkrete udtræk mellem edb-leverandøren og brugeren, der

anmoder om et udtræk. Brugerens betaling af de faktiske omkostninger, der er

forbundet med udtrækket, beror således på en privatretlig aftale.

4. Forenklet adgang til

tinglysningsoplysninger

Regeringen vil undersøge muligheden for, at de elektroniske

tinglysningsoplysninger mod betaling kan indgå i det internetbaserede

offentlige informationssystem (OIS). Med henblik herpå nedsættes en

arbejdsgruppe, som skal undersøge og vurdere en sådan nyordning.

Arbejdsgruppen

skal færdiggøre sit arbejde i foråret 2004.

5. Udtalelse fra Justitsministeriets

tinglysningsudvalg

Justitsministeriet har i august 2003 nedsat et

tinglysningsudvalg, som skal komme med forslag til en samlet modernisering og

effektivisering af tinglysningen. Udvalget skal navnlig komme med forslag

til,

hvordan der bedst muligt kan gennemføres en fuldstændig »papirløs«

tinglysning

og overveje, om varetagelsen af tinglysningsopgaven kan organiseres på en

bedre

og mere effektiv måde.

Et udkast til lovforslag har været forelagt

Tinglysningsudvalget, der med de nedenfor anførte bemærkninger tilslutter sig

de af Justitsministeriet foreslåede ændringer af tinglysningsloven og

retsafgiftsloven.

Udvalget finder, at der i bemærkningerne til lovforslaget

kan være anledning til at tydeliggøre forholdet mellem den særlige

bestemmelse

om databehandling i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, og de

almindelige regler om beskyttelse af personoplysninger i persondataloven,

herunder navnlig lovens § 6, der regulerer spørgsmålet om, hvornår

behandling af personoplysninger må finde sted.

Lovforslaget indeholder på baggrund heraf en præcisering af

forholdet mellem de to regelsæt. Der henvises til afsnit 3.2. ovenfor.

Tinglysningsudvalget har drøftet, om der kunne være

anledning til at gennemføre en ordning med forudgående prøvelse af, om

personer

mv., der ønsker at foretage udtræk af masseoplysninger fra

tinglysningsregistrene, opfylder visse nærmere betingelser. Udvalget har dog

ikke på det foreliggende grundlag fundet, at der er behov for en sådan

ordning,

idet man herved navnlig har lagt vægt på, at den gældende lovgivning

indeholder

bestemmelser om straf for overtrædelse af reglerne om behandling af

personoplysninger samt om Datatilsynets og Domstolsstyrelsens pligt til at

føre

tilsyn med behandling af personoplysninger, der er omfattet af

persondataloven.

Tinglysningsudvalget har endvidere drøftet de foreslåede

afgiftsbestemmelser og er enig i, at der også bør svares afgift ved udtræk af

masseoplysninger, idet der efter de gældende regler skal erlægges afgift for

udskrift af tinglysningsoplysninger og elektroniske forespørgsler ved ekstern

terminaladgang. Udvalget kan tiltræde, at afgiften i overensstemmelse med

lovforslaget nedsættes ved meget store udtræk. Udvalget har imidlertid ikke

fundet grundlag for på nuværende tidspunkt at udtale sig om de konkrete

afgiftsstørrelser, som er indeholdt i forslaget.

Der henvises i øvrigt til Tinglysningsudvalgets udtalelse,

der er optrykt som

bilag 1

til

lovforslaget.

6. Lovforslagets administrative og økonomiske

konsekvenser

Lovforslaget kan have betydning for statens afgiftsprovenu.

Den omstændighed, at der ifølge forslaget alene skal betales halv afgift for

den del af et masseudtræk, der overstiger 500 opslag, vil isoleret set

medføre

et faldende afgiftsprovenu for staten i det omfang, der i dag foretages

sammenhængende udtræk på mere end 500 ejendomme mv. Der foreligger imidlertid

ikke oplysninger om, i hvilket omfang dette sker. Omvendt kan lovforslagets

adgang til at foretage masseudtræk bevirke, at der fremover vil blive

foretaget

flere opslag i tinglysningsregistrene end i dag, hvilket vil medføre et øget

afgiftsprovenu for staten. Der findes – i sagens natur – ikke

opgørelser over i

hvilket omfang de vanskeligheder, der er forbundet med at foretage

sammenhængende udtræk, har afholdt brugerne af tinglysningsregistrene fra at

foretage sammenhængende udtræk. Det er således ikke muligt at foretage et

samlet

skøn over ændringerne i statens afgiftsprovenu som følge af lovforslaget.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for kommunerne.

For erhvervslivet og borgerne vil adgangen til masseudtræk

og samkøring af tinglysningsregistret med andre edb-registre betyde en

teknisk

lettere og mere smidig adgang til tinglysningsoplysninger. Lovforslaget kan

have konsekvenser for erhvervslivets og borgernes udgifter til retsafgifter

som

følge af opslag i tinglysningsregistrene, jf. beskrivelsen af statens

indtægter

ovenfor.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Eventuelt stigende afgiftsprovenu for staten

Eventuelt faldende afgiftsprovenu for staten

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Eventuelt faldende retsafgifter

Eventuelt stigende retsafgifter

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lettere adgang til tinglysningsoplysninger

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Lettere adgang til tinglysningsoplysninger

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

7. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til dette lovforslag

har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenterne for Østre og Vestre

Landsret, Københavns Byret samt retterne i Århus, Aalborg, Odense og

Roskilde,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Radio, Dansk

Ejendomsmæglerforening,

Dansk Fagpresse, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk

Journalistforbund, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Danske Dagblades

Forening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Mediers Forum,

Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, HTS – Handel, Transport

og

Serviceerhvervene, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension,

Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, KOMM – Foreningen af kommercielle

lokalradio- og tv-stationer, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Købmandsstandens Oplysningsbureau, Politiforbundet i Danmark (PDT),

Realkreditrådet, RKI Kreditinformation og TV 2.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I

bilag 2

til

lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende

regler.

Til § 1

(Tinglysningsloven)

Til nr. 1 (§ 50 c, stk. 5 og 6)

Det foreslås at ophæve bestemmelserne i tinglysningslovens

§ 50 c, stk. 5 og 6, som forbyder samkøring af

tinglysningsregistrene

med private og andre offentlige edb-registre samt videregivelse af

masseoplysninger.

Hvis der gives adgang til at foretage udtræk af

masseoplysninger, vil det med de eksisterende edb-systemer være teknisk

muligt

at foretage to former for udtræk af masseoplysninger fra

tinglysningsregistrene.

For det første kan der gives mulighed for, at brugere, som

har ekstern terminaladgang til tinglysningsregistrene, kan søge i

tinglysningsregistrene på grundlag af dokumenters tinglysningsdato og

dagbogsnummer. Herved vil der kunne opnås en liste over de ejendomme, som det

pågældende

dokument er tinglyst på. Denne liste er dog ikke i alle tilfælde udtømmende,

idet samme dokument i praksis kan være tinglyst under flere tinglysningsnumre

eller tinglysningsdatoer.

For det andet kan der gives mulighed for, at brugere af

tinglysningsregistrene kan bestille et nærmere defineret udtræk af

oplysninger.

Bestillingen skal indeholde oplysning om, hvilke data brugeren ønsker, samt

efter hvilke kriterier disse data skal udtrækkes. Udtrækket vil blive

udarbejdet af Domstolsstyrelsens edb-leverandør og efterfølgende leveret som

fil til brugeren.

Da både et udtræk af masseoplysninger og en samkøring af

tinglysningsregistrene med andre edb-registre udgør en behandling af

personoplysninger i persondatalovens forstand, kan oplysningerne i

tinglysningsregistrene

kun behandles, hvis betingelserne herfor i persondatalovens § 6 er

opfyldt. Hvis der efter denne bestemmelse kan foretages udtræk af

masseoplysninger og/eller samkøring af registre, skal den pågældende

behandling

ske i overensstemmelse med de generelle krav til behandling af

personoplysninger i persondatalovens § 5.

Opregningen i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7,

af de formål, tinglysningsoplysningerne må anvendes til, kan anses som en

præcisering af, hvad der på dette område er saglige formål. Efter denne

bestemmelse må oplysninger fra tinglysningsregistrene ikke anvendes med

henblik

på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik på andre formål end

overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning

af

fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom samt

rådgivning i forbindelse med disse formål (§ 50 c, stk. 7, 1.

pkt.).

Oplysninger, som videregives til massemedier efter tinglysningslovens

§ 50

c, stk. 2 og 3, kan dog tillige anvendes i journalistisk øjemed

(§ 50

c, stk. 7, 2. pkt.).

Forslaget ændrer ikke ved muligheden for fortsat at samkøre

tinglysningsregistrene med offentlige registre med henblik på overførelse af

oplysninger til tinglysningsregistrene som led i etableringen af disse eller

som led i tinglysningsregistrenes løbende ajourføring samt til statiske og

videnskabelige formål. Der vil desuden kunne ske sammenstilling via terminal

med offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre

vedrørende faste ejendomme i det omfang, sammenstillingen sker med et sagligt

formål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.-3.3. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2 (§ 50 c, stk. 7)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget

om ophævelse af § 50 c, stk. 5 og 6. Forslaget indebærer, at også

videregivelse, der sker ved udtræk af masseoplysninger fra de elektroniske

tinglysningsregistre og ved samkøring af disse registre med andre registre,

alene vil kunne ske med henblik på et af de formål, der er nævnt i

bestemmelsen.

Til nr. 3 (§ 50 c, stk. 8, 2. pkt.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det

efter lovforslaget foreslås at give adgang til at videregive masseoplysninger

og til at samkøre tinglysningsregistrene med private og andre offentlige

edb-registre. Derfor er det ikke relevant at bevare kæreadgangen for så vidt

angår afgørelser om videregivelse efter de ophævede bestemmelser.

Til nr. 4 (§ 50 f, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at

§ 50 c, stk. 5 og 6, foreslås ophævet.

Til § 2

(Retsafgiftsloven)

Til nr. 1 (§ 49 b)

Bestemmelsen fastlægger, hvordan retsafgiften skal beregnes

ved udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og

indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Tinglysningsudvalgets udtalelse vedrørende

Justitsministeriets udkast til forslag til lov om

ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven

(Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af registre)

1.

Justitsministeriets

tinglysningsudvalg har ifølge kommissoriet fået til opgave at afgive en

udtalelse om et udkast til forslag til lov om ændring af tinglysningsloven og

retsafgiftsloven. Formålet med lovforslaget er at give adgang til at foretage

udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene og samkøre

tinglysningsregistrene

med private og andre offentlige edb-registre. Justitsministeriet forventer,

at

lovforslaget fremsættes i Folketinget i januar 2004.

2.

Lovforslaget

indeholder to hovedelementer. For det første foreslås en ophævelse af

forbuddet

i tinglysningslovens § 50 c, stk. 6, mod videregivelse af

masseoplysninger. Der vil herefter være adgang til at foretage og modtage et

udtræk af oplysninger vedrørende flere ejendomme, personer og køretøjer.

For det andet foreslås en ophævelse af forbuddet i

tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, mod samkøring af

tinglysningsregistrene med private og andre offentlige edb-registre. Dermed

vil

oplysningerne i tinglysningsregistrene kunne samkøres med private og andre

offentlige edb-registre.

Justitsministeriet henviser i lovforslagets bemærkninger

til, at det i december 2002 mellem staten, amterne og kommunerne blev aftalt

at

undersøge mulighederne for at give offentlige myndigheder adgang til

masseoplysninger. Endvidere har Københavns Kommune i sit høringssvar

vedrørende

lovforslag nr. L 75 fra Folketingsåret 2001-02, 2. samling, peget på behovet

for maskinelt at kunne sammenholde tinglysningsoplysningerne med kommunens

sagsbehandlersystem med henblik på at sikre en effektiv opdatering og

ajourføring af kommunens servitutkort. Endelig har bl.a. landinspektører og

realkreditinstitutter anmodet om at få adgang til at indhente oplysninger om

flere ejendomme mv.

En ophævelse af forbuddet i tinglysningslovens § 50 c,

stk. 6, indebærer, at det på nuværende tidspunkt vil være teknisk muligt

at foretage to former for udtræk af masseoplysninger. Brugere med ekstern

terminaladgang vil på grundlag af et dokuments tinglysningsdato og

dagbogsnummer gratis kunne udtrække oplysninger om, hvilke ejendomme

dokumentet

er tinglyst på. Derudover vil enhver bruger af tinglysningsregistrene kunne

bestille et specificeret udtræk af tinglysningsoplysninger ved henvendelse

til

retten i Århus. Udtrækket vil skulle udarbejdes af Domstolsstyrelsens

edb-leverandør, og der skal efter lovforslaget svares afgift efter

retsafgiftsloven for denne søgemulighed.

Forslaget om ophævelse af ovennævnte regler medfører ifølge

Justitsministeriet, at adgangen til at foretage udtræk og samkøring af

tinglysningsoplysninger fremover reguleres af bestemmelsen i

tinglysningslovens

§ 50, stk. 7, der bliver til stk. 5. Der henvises herom til

pkt.

4 nedenfor. Bestemmelsen suppleres af de generelle regler om databeskyttelse

i

lov om behandling af personoplysninger (persondataloven). Dette indebærer

bl.a., at behandlingen skal ske i overensstemmelse med de generelle krav til

behandling af personoplysninger i lovens § 5.

3.

I tilknytning

til forslaget om at give adgang til udtræk af masseoplysninger foreslås en

ændring af retsafgiftsloven, så der indføres en differentieret afgiftssats

for

udtræk af masseoplysninger. For et udtræk af oplysninger om flere ejendomme,

personer eller køretøjer vil der som udgangspunkt skulle svares en afgift på

30

kr. pr. opslag, svarende til den gældende afgift for enkeltopslag. Da større

udtræk kan føre til en betydelig afgift, foreslår Justitsministeriet

imidlertid, at der for den del af et udtræk, som overstiger 500 opslag, alene

betales 15 kr. pr. opslag.

Udtræk af masseoplysninger, bortset fra udtræk, der

foretages på grundlag af et dokuments tinglysningsdato og dagbogsnummer, kan

i

dag kun foretages af Domstolsstyrelsens edb-leverandør. Edb-leverandøren og

brugeren vil i den forbindelse skulle indgå en aftale om levering af

oplysningerne og om brugerens afholdelse af de faktiske omkostninger, der

måtte

være forbundet med at foretage udtrækket.

Udtræk fra publikumsterminaler på tinglysningskontorerne og

udtræk, der foretages af offentlige forvaltningsmyndigheder, er efter

forslaget

afgiftsfri, så længe udtrækket ikke foretages i erhvervsmæssigt øjemed.

Brugere med ekstern terminaladgang skal efter lovforslaget

opkræves afgiften månedsvis bagud, mens øvrige brugere skal betale, når

anmodningen om masseudtræk fremsættes.

4.

Tinglysningsudvalget er enig i, at forbuddene mod videregivelse af

masseoplysninger og samkøring af tinglysningsregistrene med andre

edb-registre

er utidssvarende henset til tinglysningslovens princip om offentlighed

sammenholdt med anvendelsen af og erfaringerne med it i samfundet. Desuden

vil

lovændringen ifølge Justitsministeriet imødekomme et ønske fra brugere af

tinglysningssystemet om lettere og mere smidig adgang til

tinglysningsregistrene, hvilket vil medføre en række praktiske og

administrative fordele for brugerne.

Tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, sætter grænser

for, hvilke formål masseoplysninger og oplysninger fra

tinglysningsregistrene,

der samkøres med andre registre, må anvendes til. Justitsministeriet foreslår

ikke indholdsmæssige ændringer af denne bestemmelse. Oplysningerne må således

ikke anvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik

på

andre formål end overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i

øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden

over

fast ejendom samt rådgivning i forbindelse med disse formål. Udvalget lægger

vægt på, at selv om der gives udvidet adgang til at indhente oplysninger i

tinglysningsregistrene, vil oplysningerne således ikke kunne bruges til

usaglige formål.

Hertil kommer, at de oplysninger, som vil kunne indgå i et

udtræk eller en samkøring, allerede efter gældende ret er offentligt

tilgængelige for enhver.

Udvalget har desuden noteret sig, at der kun kan foretages

udtræk af masseoplysninger og ske samkøring af tinglysningsregistrene med

andre

edb-registre med henblik på de formål, der fremgår af tinglysningslovens

§ 50 c, stk. 7, og at det i øvrigt skal foregå i overensstemmelse

med

de generelle regler i persondataloven, idet disse handlinger udgør en

behandling af oplysninger i lovens forstand.

Udvalget finder, at de foreslåede ændringer af

tinglysningsloven med henblik på at give adgang til udtræk og samkøring af

tinglysningsoplysninger må anses som et naturligt led i den modernisering og

effektivisering af tinglysningssystemet, som udvalget er anmodet om at

udarbejde forslag til.

Udvalget finder, at der i bemærkningerne til lovforslaget

kan være anledning til at tydeliggøre forholdet mellem den særlige

bestemmelse

om databehandling i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, og de

almindelige regler om beskyttelse af personoplysninger i persondataloven,

herunder navnlig lovens § 6, der regulerer spørgsmålet om, hvornår

behandling af personoplysninger må finde sted.

I forbindelse med udvalgets behandling af spørgsmålet om

beskyttelse af personoplysninger har det endvidere været drøftet, om der

kunne

være anledning til at gennemføre en ordning med forudgående prøvelse af, om

personer mv., der ønsker at foretage udtræk af masseoplysninger fra

tinglysningsregistrene, opfylder visse nærmere betingelser. Udvalget har dog

ikke på det foreliggende grundlag fundet, at der er behov for en sådan

ordning,

idet man herved navnlig har lagt vægt på, at den gældende lovgivning

indeholder

bestemmelser om straf for overtrædelse af reglerne om behandling af

personoplysninger samt om Datatilsynets og Domstolsstyrelsens pligt til at

føre

tilsyn med behandling af personoplysninger, der er omfattet af

persondataloven.

5.

Udvalget har

noteret sig regeringens beslutning om at nedsætte en tværministeriel, intern

arbejdsgruppe, der skal se på muligheden for mod betaling at gøre

tinglysningsoplysninger almindeligt tilgængelige via et internetbaseret

offentligt informationssystem. Udvalget går ud fra, at det bliver orienteret

om

resultatet af denne arbejdsgruppes overvejelser, når resultatet foreligger.

6.

Efter de

gældende regler i tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, 2. pkt., kan

der

foretages samkøring med offentlige registre med henblik på overførelse af

oplysninger til tinglysningsregistrene som led i etableringen af disse eller

den løbende ajourføring heraf samt til statistiske og videnskabelige formål.

Udvalget er enig med Justitsministeriet i, at denne behandlingsform fortsat

vil

kunne anvendes, da den tjener et sagligt formål efter persondataloven.

Efter § 50 c, stk. 5, 3. pkt., kan der ske

sammenstilling via terminal med offentligt tilgængelige oplysninger fra andre

offentlige registre vedrørende faste ejendomme. Udvalget er enig med

Justitsministeriet i, at der også uden en udtrykkelig bestemmelse herom

fortsat

vil kunne foretages sammenstilling via terminal, idet dog en sådan

videregivelse også kun kan ske med henblik på de formål, der fremgår af

bestemmelsen i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7.

7.

Udvalget har

drøftet de foreslåede afgiftsbestemmelser og er enig i, at der også bør

svares

afgift ved udtræk af masseoplysninger, idet der efter de gældende regler skal

erlægges afgift for udskrift af tinglysningsoplysninger og elektroniske

forespørgsler ved ekstern terminaladgang. Udvalget kan endvidere tiltræde, at

afgiften i overensstemmelse med lovforslaget nedsættes ved meget store

udtræk.

Udvalget har imidlertid ikke fundet grundlag for på nuværende tidspunkt at

udtale sig om de konkrete afgiftsstørrelser, som er indeholdt i forslaget.

8.

Samlet set kan

Tinglysningsudvalget med de anførte bemærkninger tilslutte sig de af

Justitsministeriet foreslåede ændringer af tinglysningsloven og

retsafgiftsloven.

9.

Tinglysningsudvalget har ved afgivelsen af denne udtalelse haft følgende

sammensætning:

Højesteretsdommer Lars Bay Larsen (formand)

Dommer Søren Sørup Hansen

Professor, dr.

jur.

Peter Mortensen

Direktør Bent Carlsen

Dommer Henrik Linde

Retsassessor Anja Olsen

Vicekontorchef Pia Mørkedal

Advokat Henrik Høpner

Kontorchef Christian Brandt

Kontorchef Steen Jul Petersen

Direktør, advokat Palle Ulstrup

Afdelingsleder Hanne Nymann

Kontorfuldmægtig Henny Händel

Landinspektør Henning Elmstrøm

Kontorchef David Hellemann

Chefkonsulent Birgitte Lundblad

Matrikelchef Søren Reeberg Nielsen

Kontorchef Birgit Kristiansen

Chefkonsulent Palle H. Sørensen

Fuldmægtig Charlotte Jacoby

Kontorchef Henrik Øe

Fuldmægtig Benedikte Holberg

Som sekretærer for Tinglysningsudvalget har fungeret

konsulent Lennart Houmann, fuldmægtig Niels Juhl, specialkonsulent Andreas

Berggreen og fuldmægtig Kira Gandrup.

19. december 2003

Lars Bay

Larsen (formand)

Christian

Brandt

Bent

Carlsen

Henning Elmstrøm

Søren Sørup Hansen

David

Hellemann

Benedikte

Holberg

Henny Händel

Henrik Høpner

Charlotte

Jacoby

Birgit

Kristiansen

Henrik Linde

Birgitte Lundblad

Peter Mortensen

Pia Mørkedal

Søren Reeberg Nielsen

Hanne Nymann

Anja Olsen

Steen Jul Petersen

Palle H. Sørensen

Palle Ulstrup

Henrik Øe

- - - - - - - - - - - - - - -

Lennart

Houmann

Andreas

Berggreen

Kira Gandrup

Niels Juhl

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt

med gældende lov

Gældende

formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622

af 15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af

29. april 1992, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr.

216 af 22. april 2002, foretages følgende ændringer:

§ 50 c. -

- -

1.

§ 50 c, stk. 5

og 6, ophæves.

Stk. 1-4

. - - -

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og 6.

Stk. 5.

Tinglysningsregistrene må ikke samkøres med private eller andre offentlige

edb-registre, medmindre andet er fastsat ved lov. Der kan dog foretages

samkøring med offentlige registre med henblik på overførelse af oplysninger

til tinglysningsregistrene som led i etableringen af disse eller som led i

tinglysningsregistrenes løbende ajourføring samt til statistiske og

videnskabelige

formål. Endvidere kan der ske sammenstilling via terminal med offentligt

tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre vedrørende faste

ejendomme.

Stk. 6.

Der må

ikke videregives masseoplysninger, jf. dog § 50, stk. 1.

Stk. 7.

Oplysninger,

der videregives efter stk. 2-6, må ikke anvendes med henblik på at

skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik på andre formål end

overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning

af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom

samt rådgivning i forbindelse med disse formål. Oplysninger, der videregives

til massemedier efter stk. 2 og 3, kan dog tillige anvendes i

journalistisk øjemed.

2.

I

§ 50 c, stk. 7,

der bliver

stk. 5, ændres »efter stk. 2-6« til: »fra edb-registrene«.

Stk. 8.

Ansøgning

om tilladelse til at etablere ekstern terminaladgang indgives til Retten i

Århus. Afgørelser om videregivelse efter stk. 5 og 6 træffes ved Retten

i Århus med adgang til kære til den landsret, i hvis kreds den, som anmoder

om videregivelse, har hjemting.

3.

I

§ 50 c, stk. 8,

der bliver

stk. 6, ophæves 2. pkt.

§ 50 f. -

- -

4.

I

§ 50 f, stk. 4,

udgår »uanset

bestemmelserne i § 50 c, stk. 5 og 6,«.

Stk. 1-3.

- - -

Stk. 4.

Justitsministeren

kan uanset bestemmelserne i § 50 c, stk. 5 og 6, fastsætte regler

om forsøg med tinglysning på grundlag af elektronisk overførelse af

oplysninger samt om forsøg med elektronisk videregivelse af oplysninger til

et realkreditinstitut. Det kan i disse regler fastsættes, at tinglysning af

elektroniske dokumenter skal have samme retsvirkning som tinglysning af andre

dokumenter.

§ 2

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806

af 24. august 2000, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1049 af 17.

december 2002, foretages følgende ændring:

§ 49 a.

For elektroniske forespørgsler i tinglysningsregistrene betales 30 kr. pr.

opslag ved ekstern terminaladgang, jf. dog stk. 3. Dog er opslag, der

foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed fra brugerterminaler på

tinglysningskontorerne, afgiftsfri.

Stk. 2.

For en

fuldstændig udskrift hos en ekstern bruger af tinglysningsregistrene for én

fast ejendom betales 150 kr., jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Opslag og

udskrift, der foretages af offentlige forvaltningsmyndigheder, er afgiftsfri,

når disse foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed.

Stk. 4.

Afgiften

efter stk. 1 og 2 opkræves månedsvis bagud. Tilsvarende gælder for

udskrifter, der rekvireres elektronisk, men attesteres af retten. Der er

udpantningsret for afgiften.

1.

Efter

§ 49 a indsættes:

»§ 49 b.

Afgiften

ved et samlet udtræk på flere ejendomme, køretøjer eller personer beregnes

efter § 49 a, stk. 1-3. For den del af et samlet udtræk, der

overstiger 500 opslag, betales dog alene 15 kr. pr. opslag.

Stk. 2.

For

personer og virksomheder mv., der har adgang til tinglysningsregistrene ved

ekstern terminaladgang, finder § 49 a, stk. 4, tilsvarende

anvendelse.«

Lignende dokumenter