Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven (Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af registre)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. januar 2004 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven
(Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af
registre)
§ 1
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af
15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af 29.
april 1992, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr. 216
af 22. april 2002, foretages følgende ændringer:
1.
§ 50 c, stk. 5
og 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og 6.
2.
I
§ 50 c, stk. 7,
der bliver
stk. 5, ændres »efter stk. 2-6« til: »fra edb-registrene«.
3.
I
§ 50 c, stk. 8,
der bliver
stk. 6, ophæves 2. pkt.
4.
I
§ 50 f, stk. 4,
udgår »uanset
Læs alt
bestemmelserne i § 50 c, stk. 5 og 6,«.
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af
24. august 2000, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1049 af 17.
december
2002, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 49 a indsættes:
»§ 49 b.
Afgiften
ved et samlet udtræk på flere ejendomme, køretøjer eller personer beregnes
efter § 49 a, stk. 1-3. For den del af et samlet udtræk, der
overstiger 500 opslag, betales dog alene 15 kr. pr. opslag.
Stk. 2.
For
personer og virksomheder mv., der har adgang til tinglysningsregistrene ved
ekstern terminaladgang, finder § 49 a, stk. 4, tilsvarende
anvendelse.«
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Det foreslås at ophæve forbuddet i tinglysningsloven mod
videregivelse af masseoplysninger. Desuden foreslås det at ophæve forbuddet
mod
samkøring af tinglysningsregistrene med private og andre offentlige
edb-registre. Der vil herefter være adgang til at foretage og modtage et
udtræk
af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene, dvs. et samlet udtræk af
oplysninger vedrørende flere ejendomme, personer eller køretøjer, og samkøre
oplysningerne fra tinglysningsregistrene med private og andre offentlige
edb-registre i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.
Et udkast til lovforslag har været forelagt
Justitsministeriets tinglysningsudvalg. Udvalgets udtalelse af 19. december
2003 til Justitsministeriet er optrykt som
bilag
1
til lovforslaget.
2. Gældende ret
2.1.
Et
grundlæggende træk ved det gældende tinglysningssystem er, at tinglyste
oplysninger er offentligt tilgængelige for borgere, virksomheder og
myndigheder.
Desuden offentliggøres i Tingbladet alle adkomstdokumenter
og pantebreve vedrørende fast ejendom, pantebreve vedrørende køretøjer, samt
dokumenter, der anmeldes til tinglysning i personbogen. Tingbladet er
tilgængeligt på Internettet på adressen www.tingbladet.dk.
Oplysninger i edb-registrene om personnumre må dog ikke
videregives, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 1.
Enhver kan gøre sig bekendt med oplysningerne i
tinglysningsregistrene og tinglysningsakterne ved personlig henvendelse på
tinglysningskontorerne. Der henvises herved til § 40, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1024 af 15. december 1993 om tinglysning i tingbogen, som
senest ændret ved bekendtgørelse nr. 257 af 4. april 2003 (herefter
tinglysningsbekendtgørelsen), § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
187
af 15. marts 1994 om tinglysning i personbogen, som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 256 af 4. april 2003 (herefter personbogsbekendtgørelsen),
og § 23, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 304 af 10. maj 1993 om
tinglysning i bilbogen, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 255 af 4.
april 2003 (herefter bilbogsbekendtgørelsen).
Oplysningerne i tingbogen, personbogen og bilbogen gives på
publikumsterminaler, der er opstillet på tinglysningskontorerne, jf.
tinglysningslovens § 50 c, stk. 2, tinglysningsbekendtgørelsens
§ 41, stk. 1, personbogsbekendtgørelsens § 33, stk. 1, og
bilbogsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.
Mod betaling af retsafgift er enhver endvidere berettiget
til at få en udskrift af oplysningerne i tingbogen, personbogen og bilbogen
samt af de genparter af tinglyste dokumenter, som opbevares i aktmapperne,
jf.
tinglysningsbekendtgørelsens § 42, stk. 1,
personbogsbekendtgørelsens
§ 34, stk. 1, og bilbogsbekendtgørelsens § 25, stk. 1.
Der er desuden mulighed for at få besvaret telefoniske
henvendelser om oplysninger i tingbogen, personbogen og bilbogen, jf.
tinglysningsbekendtgørelsens § 41, stk. 2,
personbogsbekendtgørelsens
§ 33, stk. 2, og bilbogsbekendtgørelsens § 24, stk. 2.
Endelig kan der opnås adgang til tinglysningsregistrene via
ekstern terminaladgang (dvs. via brugerens eget edb-anlæg) efter ansøgning
herom, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 3. Bestemmelsen om
ekstern
terminaladgang til tinglysningsregistrene blev ændret ved lov nr. 216 af 22.
april 2002, således at enhver nu kan få ekstern terminaladgang til
tinglysningsregistrene. Kravet om indgivelse af ansøgning herom er begrundet
i
hensynet til opkrævning af retsafgift for elektroniske forespørgsler i
tinglysningsregistrene, jf. retsafgiftslovens § 49 a.
2.2.
Med
vedtagelsen af lov nr. 281 af 29. april 1992 om edb i tinglysningen blev der
skabt grundlag for en modernisering af tinglysningssystemet. Loven indførte
tinglysningslovens § 50, stk. 3, der giver mulighed for, at
tingbogen, bilbogen, personbogen og dagbogen kan føres ved hjælp af edb. De
papirbaserede journaler, som tinglysningsdommerne hidtil havde benyttet ved
tinglysning af rettigheder, kunne hermed omdannes til
edb-sagsbehandlingssystemer. Siden 2000 har alle landets tinglysningskontorer
anvendt edb i tinglysningen.
Samtidig med indførelsen af edb i tinglysningen blev det
vedtaget at indføre visse begrænsninger i, hvorledes oplysningerne i
tinglysningsregistrene må videregives og anvendes, jf. bl.a.
tinglysningslovens
§ 50 c, stk. 5 og 6. Efter bestemmelsen i tinglysningslovens
§ 50 c, stk. 6, må der ikke videregives masseoplysninger, dvs.
oplysninger, som omfatter flere ejendomme, personer eller køretøjer, mens
reglen i tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, forbyder samkøring af
tinglysningsregistrene med private og andre offentlige edb-registre,
medmindre
andet er fastsat ved lov.
Som begrundelse for indførelsen af disse begrænsninger blev
det i forarbejderne til loven anført, jf. Folketingstidende 1991/1992, tillæg
A, sp. 2826 ff., at indførelsen af edb i tinglysningen indebar oprettelsen af
nogle edb-registre, som ville komme til at indeholde oplysninger om en række
økonomiske og personlige forhold af betydning for belåning, omsætning og
retsforfølgning vedrørende fast ejendom og løsøre. Endvidere anførtes det, at
brugen af edb i tinglysningen ville gøre det lettere og hurtigere at formidle
disse oplysninger, og man fandt derfor anledning til at tage vidtgående
hensyn
til beskyttelsen af de personer, om hvem systemet indeholder oplysninger. Der
blev i forlængelse heraf bl.a. henvist til de dagældende registerlove,
Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte
menneske
i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger samt
Europa-Kommissionens forslag til direktiv om beskyttelse af personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger.
Sidstnævnte direktivforslag er senere vedtaget som
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(persondatadirektivet).
Direktivet er gennemført i dansk ret ved persondataloven (lov nr. 429 af 31.
maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret ved lov nr. 280 af
25.
april 2001).
2.3.
Forbuddet
mod at videregive masseoplysninger fremgår af tinglysningslovens § 50 c,
stk. 6. Efter bestemmelsens ordlyd må der ikke videregives
masseoplysninger, jf. dog tinglysningslovens § 50, stk. 1.
Ved begrebet masseoplysninger forstås ifølge forarbejderne
en registeroplysning, som omfatter flere ejendomme, køretøjer eller personer.
Forbuddet mod videregivelse af masseoplysninger omfatter
ikke tinglysningslovens § 50, stk. 1, hvoraf det fremgår, at alle
adkomstdokumenter og pantebreve vedrørende fast ejendom, pantebreve
vedrørende
køretøjer samt dokumenter, der anmeldes til tinglysning i personbogen, gøres
offentligt tilgængelige i Tingbladet. Den daglige offentliggørelse af disse
dokumenter udgør masseudtræk, og undtagelsen fra forbuddet mod videregivelse
af
masseudtræk sikrer dermed den løbende offentliggørelse af disse dokumenter.
2.4.
Det fremgår
af tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, at tinglysningsregistrene
ikke
må samkøres med private eller andre offentlige edb-registre, medmindre andet
er
fastsat ved lov. Der er ikke særlige undtagelser fra dette forbud, men efter
§ 50 c, stk. 5, 2. pkt., må tinglysningsregistrene dog samkøres med
offentlige registre med henblik på overførelse af oplysninger til
tinglysningsregistrene som led i etablering af tinglysningsregistrene,
løbende
ajourføring heraf samt til statistiske og videnskabelige formål.
Tinglysningsregistrene samkøres bl.a. en gang årligt med Statens
Vurderingsregister (SVUR) med henblik på ajourføring af registrene.
Desuden gives der ved tinglysningslovens § 50 c,
stk. 5, 3. pkt., mulighed for, at der kan ske sammenstilling via
terminal
med offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre
vedrørende fast ejendom. Herved gives brugeren mulighed for på samme tid at
kalde oplysninger fra flere registre, herunder tinglysningsregistrene, frem
på
et skærmbillede, men adgangen til sammenstilling giver ikke mulighed for at
databehandle oplysningerne.
2.5.
Anvendelsen
af oplysninger fra tinglysningsregistrene, der er indhentet via
publikumsterminalerne på tinglysningskontorerne eller ekstern terminaladgang,
er reguleret i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7.
Efter denne bestemmelse må oplysninger, som indhentes på
disse måder, kun anvendes til nærmere bestemte formål. Oplysningerne må
således
ikke anvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik
på
andre formål end overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i
øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden
over
fast ejendom samt rådgivning i forbindelse med disse formål (§ 50 c,
stk. 7, 1. pkt.). Oplysninger, som videregives til massemedier efter
tinglysningslovens
§ 50 c, stk. 2 og 3, kan dog tillige anvendes i journalistisk
øjemed
(§ 50 c, stk. 7, 2. pkt.).
Bestemmelsen i § 50 c, stk. 7, 1. pkt., blev
indført ved lov nr. 281 af 29. april 1992. Som begrundelse for den
begrænsning,
som er indlagt i bestemmelsen, er der i bemærkningerne til lovforslaget
henvist
til de samme forhold, som blev anført vedrørende spørgsmålet om forbuddene
mod
videregivelse af masseoplysninger og samkøring af registre. Bestemmelsens 2.
pkt. om massemediers anvendelse af tinglysningsoplysninger i journalistisk
øjemed blev indført ved lov nr. 216 af 22. april 2002 i forbindelse med
indførelsen af den udvidede eksterne terminaladgang. I bemærkningerne til
lovforslaget henvises der til, at massemedierne ved anvendelsen af
tinglysningsoplysninger skal overholde de generelle regler om massemediernes
behandling af oplysninger, navnlig reglerne i lov om massemediers
informationsdatabaser. For behandling af oplysninger, der udelukkende finder
sted i journalistisk øjemed, og som ikke er omfattet af lov om massemediers
informationsdatabaser, gælder reglerne i persondataloven om
behandlingssikkerhed (§§ 41 og 42) og om erstatningsansvar ved
behandling
i strid hermed (§ 69), jf. persondatalovens § 2, stk. 7-10.
Anvendelse af oplysninger fra tinglysningsregistrene i
strid med bestemmelsen i § 50 c, stk. 7, kan straffes med bøde, jf.
tinglysningslovens § 50 e. Begås overtrædelsen af aktieselskaber,
anpartsselskaber eller lignende, kan selskabet som sådant pålægges
bødeansvar.
2.6.
De generelle
regler om behandling af personoplysninger fremgår af persondataloven, der som
nævnt gennemfører persondatadirektivet i dansk ret.
Persondataloven finder anvendelse på enhver behandling af
personoplysninger, uanset for hvem behandlingen foretages. Således er både
private
og den offentlige forvaltning samt den behandling, som foretages for bl.a.
domstolene, omfattet af loven. Loven omfatter både behandling af
personoplysninger, som sker ved hjælp af elektronisk databehandling, og visse
former for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger. Loven gælder dog
ikke for behandlinger, som en fysisk person foretager med henblik på udøvelse
af aktiviteter af rent privat karakter.
En række af lovens regler finder ikke anvendelse på
behandling af oplysninger, som foretages for domstolene inden for det
strafferetlige område, jf. § 2, stk. 4. Domstolenes varetagelse af
tinglysningsopgaven er derimod fuldt ud omfattet af lovens anvendelsesområde.
Persondataloven regulerer, hvordan personoplysninger må
behandles. Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en
identificeret eller identificerbar fysisk person.
Loven gælder kun i begrænset omfang for behandling af
oplysninger om virksomheder mv., dvs. alle erhvervsvirksomheder,
erhvervsdrivende, institutioner, foreninger og lignende, uanset om der er
tale
om en juridisk person eller ej, jf. § 1, stk. 3-6. Det følger af
disse bestemmelser, at loven kun finder anvendelse i en række nærmere
bestemte
tilfælde. Behandlinger, der udføres for kreditoplysningsbureauer, og som
omfatter oplysninger om virksomheder mv., er således omfattet af lovens
regler,
jf. lovens kapitel 6. Desuden omfattes private dataansvarliges behandling af
oplysninger om virksomheder mv. med henblik på at advare andre mod
forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold i de pågældende
virksomheder (de såkaldte advarselsregistre). Endelig finder reglerne i
lovens
kapitel 5 om videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om
gæld
til det offentlige ligeledes anvendelse på virksomheder mv.
Loven gælder for behandling af personoplysninger. Ved
begrebet behandling forstås enhver operation eller række af operationer med
eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til
genstand for, jf. § 3, nr. 2. Som eksempel herpå kan nævnes indsamling,
samkøring, videregivelse eller enhver anden form for overladelse af
personoplysninger.
Lovligheden af en behandling af almindelige, ikke-følsomme
oplysninger skal som udgangspunkt bedømmes efter reglerne i persondatalovens
§ 6, som indeholder en udtømmende opregning af, hvornår oplysninger kan
behandles.
Hvis den registrerede ikke har givet samtykke til
behandlingen, kan en behandling kun finde sted efter § 6, stk. 1,
hvis den er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den
registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af
foranstaltninger,
der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan
aftale (nr. 2), hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige (nr. 3), hvis behandlingen er
nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser (nr. 4), hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse (nr. 5), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af
en opgave, som hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige
eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt (nr.
6), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den
tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget
interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse
(nr. 7).
Det fremgår af forarbejderne til § 6, at vurderingen
af behandlingens nødvendighed afhænger af, hvilken form for behandling der er
tale om. Det vil skulle vurderes konkret, om det er nødvendigt, at
oplysninger
indsamles, registreres, videregives og samkøres mv. Det har endvidere
betydning, hvilken type oplysninger der er tale om.
I persondatalovens § 5 er fastsat en række generelle
og grundlæggende regler for den dataansvarliges behandling af oplysninger.
Reglerne skal iagttages ved enhver behandling af personoplysninger efter
loven.
Efter bestemmelsen er det et krav, at oplysninger behandles i
overensstemmelse
med god databehandlingsskik. Desuden skal indsamling af oplysninger ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling af oplysninger
må
ikke være i strid med disse formål. Endvidere gælder et
proportionalitetsprincip, idet oplysningerne, som behandles, skal være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til
opfyldelse af de formål, hvormed oplysningerne indsamles og senere behandles.
Efter bestemmelsens stk. 4 er det desuden et krav, at behandlingen af
oplysningerne tilrettelægges således, at der foretages en fornøden
ajourføring
og kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende
oplysninger. Endelig må indsamlede oplysninger ikke opbevares på en måde, som
giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvormed oplysningerne
behandles.
Datatilsynet fører i henhold til persondatalovens § 55
tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af persondataloven. For så vidt
angår tilsyn med behandling af oplysninger, der foretages for domstolene, er
Domstolsstyrelsen dog tilsynsmyndighed, jf. persondatalovens § 67.
Vedkommende ret træffer afgørelse vedrørende rettens behandling af
oplysninger
i forbindelse med varetagelsen af rettens judicielle funktioner. Sådanne
afgørelser kan kæres til højere ret i overensstemmelse med reglerne i
persondatalovens § 67, stk. 3.
2.7.
Både
tinglysningsloven, persondataloven og markedsføringsloven indeholder
bestemmelser, som regulerer, hvad brugerne af tinglysningsregistrene må
anvende
de indhentede tinglysningsoplysninger til.
Som anført i afsnit 2.5. opstiller tinglysningslovens
§ 50 c, stk. 7, grænser for, hvad oplysninger, som er indhentet via
publikumsterminalerne på tinglysningskontorerne eller ekstern terminaladgang,
må anvendes til.
Persondataloven indeholder desuden bestemmelser, som
regulerer, i hvilket omfang oplysninger om forbrugere må videregives i
markedsføringsøjemed. Det fremgår således af lovens § 6, stk. 2, at
en virksomhed som udgangspunkt ikke må videregive oplysninger om en forbruger
til en anden virksomhed til brug ved markedsføring, medmindre forbrugeren har
givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Angår videregivelsen generelle
kundeoplysninger, som danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og er
behandlingen nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og
overstiger hensynet til den registrerede ikke denne interesse, kan
videregivelse dog ske uden samtykke, jf. § 6, stk. 3.
I de tilfælde, hvor videregivelse efter reglerne i
§ 6, stk. 2-4, kan ske uden forbrugerens samtykke, skal
virksomheden
iagttage proceduren i lovens § 36. Der må efter denne bestemmelse ikke
videregives oplysninger om en forbruger til andre virksomheder med henblik på
markedsføring, hvis forbrugeren har gjort indsigelse herimod. Den pågældende
virksomhed skal endvidere inden videregivelse undersøge i Det Centrale
Personregister, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i
markedsføringsøjemed. Desuden skal virksomheden oplyse forbrugere, som ikke
har
frabedt sig henvendelser i Det Centrale Personregister, om retten til at gøre
indsigelse mod sådanne henvendelser, inden oplysningerne videregives.
Endvidere indeholder markedsføringslovens § 6 a og
§ 2 i lov om visse forbrugeraftaler regler om, i hvilket omfang
erhvervsdrivende uanmodet må rette henvendelse til forbrugere.
2.8.
Efter
bestemmelsen i retsafgiftslovens § 49 a, stk. 1, betales der ved
ekstern terminaladgang 30 kr. pr. opslag for elektroniske forespørgsler i
tinglysningsregistrene. For en fuldstændig udskrift for én fast ejendom
betales
150 kr., jf. § 49 a, stk. 2.
Opslag, der foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed fra
brugerterminaler på tinglysningskontorerne, er afgiftsfri. Endvidere er
opslag,
der foretages af offentlige forvaltningsmyndigheder, afgiftsfri, når disse
foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed, jf. stk. 3.
Afgiften efter stk. 1 og 2 opkræves månedsvis bagud og
er tillagt udpantningsret, jf. stk. 4.
3. Lovforslagets indhold
3.1.
Justitsministeriet har modtaget en række henvendelser med henstilling om
ophævelse af forbuddet mod videregivelse af masseoplysninger.
I en aftale af december 2002 mellem staten, amter og
kommuner om dataadgang blev det aftalt at igangsætte en undersøgelse af
mulighederne for at give offentlige myndigheder adgang til masseoplysninger.
Andre brugere af tinglysningssystemet, herunder realkreditinstitutter og
landinspektører, har ligeledes efterspurgt muligheden for at få adgang til at
indhente oplysninger vedrørende flere ejendomme mv.
Fra kommunal side er der bl.a. peget på, at forbuddet mod
videregivelse af masseoplysninger bør ophæves med henblik på at sikre en
effektiv opdatering og ajourføring af de servitutkort, som anvendes i
kommunernes sagsbehandlersystem. Der ønskes mulighed for maskinelt at kunne
sammenligne oplysningerne i tinglysningsregistrene med kommunernes egne
oplysninger. Københavns Kommune gav bl.a. udtryk herfor i sit høringssvar af
9.
november 2001 vedrørende lovforslag L 75 (folketingsåret 2001-02, 2.
samling),
der blev vedtaget som lov nr. 216 af 22. april 2002 om ændring af
tinglysningsloven (udvidet ekstern terminaladgang).
I henvendelserne til Justitsministeriet peges der endvidere
på, at en smidigere adgang til oplysningerne i tinglysningsregistrene, som
allerede er offentligt tilgængelige, vil medføre ressourcemæssige besparelser
for brugerne af tinglysningsregistrene.
Justitsministeriet er enig i, at der bør gives adgang til at
foretage udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene og i, at
forbuddet mod samkøring af tinglysningsregistrene med private og andre
offentlige edb-registre bør ophæves.
Generelt må forbuddene mod dels videregivelse af
masseoplysninger, dels samkøring af tinglysningsregistrene med andre
edb-registre anses for at være utidssvarende set i lyset af
tinglysningslovens
princip om offentlighed sammenholdt med den stigende anvendelse af it i
samfundet og de øgede erfaringer hermed. En ophævelse af forbuddene vil
desuden
medføre en række fordele af praktisk og administrativ karakter for brugerne
af
tinglysningsregistrene, og det vil imødekomme et ønske om at få en teknisk
lettere og mere smidig adgang til tinglysningsoplysninger.
Hvis der gives adgang til at foretage udtræk af
masseoplysninger, vil det med de eksisterende edb-systemer være teknisk
muligt
at foretage to former for udtræk af masseoplysninger fra
tinglysningsregistrene.
For det første kan der gives mulighed for, at brugere med
ekstern terminaladgang, jf. tinglysningslovens § 50 c, stk. 3, kan
søge i tinglysningsregistrene på grundlag af et dokuments tinglysningsdato og
dagbogsnummer. Hermed vil der kunne opnås en liste over ejendomme, som det
pågældende dokument er tinglyst på. I visse tilfælde vil listen imidlertid
ikke
være udtømmende, idet samme dokument kan være tinglyst under flere
tinglysningsnumre eller tinglysningsdatoer, og der kan derfor være behov for
at
foretage supplerende søgninger. Der skal efter forslaget ikke svares afgift
efter
retsafgiftsloven for denne søgemulighed.
For det andet vil der kunne gives mulighed for, at brugere
af tinglysningsregistrene kan bestille et nærmere defineret udtræk af
oplysninger ved retten i Århus. Bestillingen skal indeholde oplysning om,
hvilke data brugeren ønsker, samt efter hvilke kriterier disse data skal
udtrækkes. Det foreslås, at der skal svares afgift efter retsafgiftsloven for
dette udtræk af masseoplysninger, jf. nedenfor i afsnit 3.4. Udtrækket vil
blive udarbejdet af Domstolsstyrelsens edb-leverandør og efterfølgende
leveret
som fil til brugeren. I det omfang brugeren ønsker at samkøre oplysningerne
fra
en sådan fil med brugerens eget edb-system, skal samkøringen være i
overensstemmelse med persondatalovens regler, jf. nærmere afsnit 3.2.
3.2.
Der er efter Justitsministeriets
opfattelse ikke betænkeligheder forbundet med at give adgang til at foretage
udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene eller med at ophæve
forbuddet mod samkøring af tinglysningsregistrene med private eller andre
offentlige registre.
For det første
er
de oplysninger, som kan indgå i et udtræk af masseoplysninger eller i en
samkøring af registre, allerede i dag offentligt tilgængelige. Oplysninger om
personnumre kan ikke videregives, jf. tinglysningslovens § 50 c,
stk. 1, og kan dermed heller ikke indgå i et masseudtræk.
For det andet
må
oplysninger fra tinglysningsregistrene, som samkøres med andre edb-registre,
kun anvendes til de saglige formål, som er opregnet i tinglysningslovens
§ 50 c, stk. 7 (som ikke ændres). Det indebærer som nævnt, at
oplysningerne ikke må anvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i
øvrigt med henblik på andre formål end overdragelse, forsikring,
retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre,
kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom samt rådgivning i forbindelse
med disse formål. Oplysningerne vil således ikke lovligt kunne anvendes til
usaglige formål, selv om adgangen til at foretage udtræk af masseoplysninger
og
samkøre tinglysningsregistrene med andre edb-registre giver en lettere adgang
til en øget mængde oplysninger.
Som eksempel på betydningen af de begrænsninger, der ligger
i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, kan nævnes, at en
privatperson,
der har ekstern terminaladgang, via sin computer kan indhente
tinglysningsoplysning om en eller flere faste ejendomme f.eks. til brug for
sine overvejelser om et ejendomskøb, men den pågældende må ikke offentliggøre
oplysningerne. Som et andet eksempel kan nævnes, at en erhvervsvirksomhed,
der f.eks.
udfører tagrenoveringer, ikke må bruge oplysninger fra tinglysningsregistret
om, hvem der ejer nogle ældre ejendomme i et område, til at markedsføre sig
over for de pågældende ejere.
For det tredje
er
der efter Justitsministeriets opfattelse ikke længere behov for en særskilt
regulering i tinglysningsloven af adgangen til at foretage udtræk af
tinglysningsoplysninger og samkøre oplysningerne med private og andre
offentlige edb-registre. Persondataloven, som har afløst de tidligere
gældende
registerlove, regulerer nu på tilstrækkelig vis behandlingen af de pågældende
oplysninger og varetager herunder hensynet til den, der er registreret
oplysninger om. I modsætning til den tidligere registerlovgivning gælder
persondataloven også for domstolenes registrering af personoplysninger.
Hertil
kommer, at Datatilsynet, Domstolsstyrelsen og de enkelte retter fører tilsyn
med enhver behandling af personoplysninger, der omfattes af persondataloven,
jf. afsnit 2.6.
Der foreslås ikke nogen egentlig forudgående prøvelse af,
om en påtænkt behandling af oplysninger fra tinglysningsregistrene vil være i
overensstemmelse med lovgivningen. Baggrunden herfor er først og fremmest, at
et udtræk af masseoplysninger kun kan omfatte oplysninger, der allerede i dag
er offentligt tilgængelige, og at anvendelse af oplysningerne i strid med
tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, kan straffes med bøde, jf.
§ 50 e. Kontrollen med videregivelse af oplysninger fra
tinglysningsregistrene vil således skulle foretages efter persondatalovens
almindelige
bestemmelser om Datatilsynets tilsynsvirksomhed.
Det skal dog bemærkes, at udtræk af masseoplysninger efter
den foreslåede ordning skal bestilles hos retten i Århus, hvilket gør det
muligt for retten at gribe ind, hvis særlige omstændigheder giver anledning
til
det, allerede inden udtrækket leveres til kunden. Hvis eksempelvis
afgrænsningen af et bestilt udtræk giver grund til mistanke om, at
oplysningerne skal bruges til andet formål end angivet i tinglysningslovens
§ 50 c, stk. 7, vil retten med henblik på at forhindre misbrug af
tinglysningsoplysningerne kunne anmode kunden om at redegøre for, hvad
oplysningerne skal bruges til.
Justitsministeriets tinglysningsudvalg har ligeledes ikke
fundet behov for en ordning med forudgående prøvelse af, om personer mv., der
ønsker at foretage udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene,
opfylder visse nærmere betingelser, jf. afsnit 5 nedenfor.
Udtræk og samkøring af tinglysningsoplysninger med andre
registre udgør en behandling af personoplysninger i persondatalovens
forstand,
der som nævnt i afsnit 2.6. indeholder en række regler, der beskytter
oplysninger om den registrerede. Oplysninger i tinglysningsregistrene kan kun
behandles, hvis betingelserne i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7,
og
de generelle regler i persondataloven er opfyldt. Oplysningerne i
tinglysningsregistrene må anses som almindelige oplysninger af ikke-fortrolig
karakter, idet de – på nær personnumre samt navne og adresser i person-
og
bilbogen på personer, der har navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale
Personregister – er offentligt tilgængelige, jf. afsnit 2.1.
Endvidere skal behandlingen af tinglysningsoplysningerne
ske i overensstemmelse med de generelle krav til behandling af
personoplysninger i persondatalovens § 5, jf. afsnit 2.6. ovenfor.
Tinglysningslovens opregning af, hvad
tinglysningsoplysningerne må anvendes til, jf. afsnit 2.5 ovenfor, kan anses
som en præcisering af, hvad der på dette område er saglige formål.
Bestemmelsen
i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, sikrer således bl.a., at
tinglysningsoplysningerne ikke anvendes til usaglige formål, selv om adgangen
til masseudtræk og samkøring giver en lettere adgang til visse oplysninger,
og
hertil kommer, at bestemmelsen også gælder på de områder, hvor
persondataloven
ikke finder anvendelse, jf. afsnit 2.6. ovenfor. Datatilsynet har i
tilslutning
hertil oplyst, at kravene i persondatalovens §§ 5 og 6 normalt vil være
opfyldt ved udtræk og samkøring af oplysninger fra tinglysningsregistrene med
henblik på de formål, der er angivet i § 50 c, stk. 7.
Som eksempel på et sagligt formål med databehandling kan
nævnes en landinspektørs indhentelse af et udtræk af tinglysningsoplysninger
om, hvilke ejendomme en servitut er tinglyst på med henblik på udarbejdelse
af
servituterklæringer efter tinglysningslovens § 22.
Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de
pågældende oplysninger endvidere være relevante og tilstrækkelige, og de må
ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, jf.
tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, hvormed de er indsamlet og
behandlet. Det beror på en konkret vurdering, hvor store mængder af
oplysninger
fra tinglysningsregistrene der lovligt kan behandles efter § 5,
stk. 3. Eksempelvis vil en kommune kunne indhente et udtræk af
masseoplysninger over tinglyste servitutter i kommunen og samkøre disse
oplysninger med dens egne oplysninger med henblik på ajourføring af
servitutkort til brug for kommunens sagsbehandlersystem. Formålet med en
sådan
samkøring vil være at sikre en korrekt registrering i kommunens
sagsbehandlersystem af, på hvilke ejendomme eksempelvis byggeservitutter er
tinglyst for derigennem at sikre en korrekt administration og håndhævelse af
de
retsforhold, der er stiftet med servitutterne.
Oplysninger om virksomheder mv. er kun i et vist omfang
beskyttet af persondataloven, jf. afsnit 2.6. ovenfor. På dette punkt stiller
tinglysningsloven strengere krav om databeskyttelse, idet lovens § 50 c,
stk. 7, generelt regulerer spørgsmålet om, hvad tinglysningsoplysninger
må
anvendes til, uanset om oplysningerne vedrører fysiske personer eller
virksomheder mv., der ejer fast ejendom, køretøjer eller løsøre, jf. afsnit
2.5.
For så vidt angår kreditoplysningsbureauer, som efter
forslaget også vil have mulighed for at indhente udtræk af masseoplysninger
og
samkøre tinglysningsregistrene med egne registre, findes der særlige regler
om
behandling af personoplysninger i persondatalovens kapitel 6. Disse regler
supplerer tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, idet persondataloven
på
dette punkt giver den registrerede en særlig beskyttet retsstilling.
På denne baggrund finder Justitsministeriet som nævnt ikke,
at der er databeskyttelsesmæssige hensyn, der taler imod at give adgang til
at
foretage udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene og at ophæve
forbuddet mod samkøring af tinglysningsregistrene med private og andre
offentlige edb-registre.
3.3.
Efter den
nugældende bestemmelse i tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, 2.
punktum, kan der som en undtagelse til hovedreglen i 1. punktum foretages
samkøring af oplysninger til tinglysningsregistrene som led i etableringen af
disse eller som led i tinglysningsregistrenes løbende ajourføring samt til
statistiske og videnskabelige formål. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet
nogen ændring heraf. Den nævnte samkøring kan fortsat foretages, da den
tjener
et sagligt formål i persondatalovens forstand. Hertil kommer, at det fremgår
af
persondatalovens § 5, stk. 2, at en senere behandling af
oplysninger
i bl.a. statistisk eller videnskabeligt øjemed ikke anses som uforenelig med
de
formål, som oplysningerne er indsamlet til. Desuden er det efter
persondatalovens § 5, stk. 4, et krav, at der foretages fornøden
ajourføring af oplysninger, som behandles.
I henhold til tinglysningslovens § 50 c, stk. 5,
3. pkt., kan der desuden ske sammenstilling via terminal med offentligt
tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre vedrørende faste
ejendomme. Der er med lovforslaget heller ikke tilsigtet nogen ændring i
denne
retstilstand. Der kan fortsat ske sammenstilling i det omfang,
sammenstillingen
angår offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre
vedrørende faste ejendomme, og den nævnte sammenstilling sker med et sagligt
formål i persondatalovens forstand.
3.4.
Lovforslaget
indebærer, at forbuddet mod udtræk af masseoplysninger ophæves. Det foreslås
derfor, at der indsættes en regel i retsafgiftsloven om, at der også for et
samlet udtræk på flere ejendomme, køretøjer eller personer skal svares afgift
efter retsafgiftsloven. Det foreslås, at der som udgangspunkt skal svares
afgift efter lovens § 49 a, stk. 1-3, det vil sige med 30 kr. pr.
opslag. Udtræk af masseoplysninger, der foretages af offentlige
forvaltningsmyndigheder, er afgiftsfri, når udtrækket foretages i
ikke-erhvervsmæssigt
øjemed, jf. § 49 a, stk. 3.
En fuldstændig fastholdelse af kravet om betaling af afgift
for hvert opslag på en ejendom, køretøj eller person ville imidlertid kunne
føre til meget store afgifter ved større udtræk. Det foreslås på denne
baggrund, at der alene skal betales fuld afgift af de første 500 opslag, der
foretages som led i et udtræk af masseoplysninger. For den del af et udtræk,
der overstiger 500 opslag, foreslås det, at afgiften halveres, således at der
betales en afgift på 15 kr. pr. opslag.
Ved et opslag i den elektroniske tingbog og den
elektroniske dagbog forstås som hidtil:
–
én forespørgsel om
adkomst pr. ejendom,
–
én forespørgsel om
byrder pr. ejendom
–
én forespørgsel om
pantehæftelser pr. ejendom
–
én forespørgsel om
dagbogsoplysninger pr. ejendom eller
–
én forespørgsel om
andre oplysninger pr. ejendom
Ved et opslag i den elektroniske bilbog eller den
elektroniske personbog forstås som hidtil en forespørgsel pr. køretøj eller
pr.
person.
Lovforslaget indebærer endvidere en ophævelse af forbuddet
mod samkøring af tinglysningsregistrene med private eller andre offentlige
edb-registre.
I det omfang, der efter den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 49 b skal betales en afgift for en elektronisk
forespørgsel i tinglysningsregistrene, vil en sådan afgift også skulle
betales,
hvis opslaget foretages som led i en samkøring af oplysninger i
tinglysningsregistrene med oplysningerne i et eller flere private eller andre
offentlige edb-registre.
Den nuværende indretning af domstolenes elektroniske
tinglysningsregistre giver ikke mulighed for at foretage et udtræk af
masseoplysninger ved brug af en ekstern terminaladgang. En anmodning om et
udtræk af masseoplysninger skal derfor rettes til retten i Århus, der
ligeledes
opkræver retsafgiften.
Det foreslås imidlertid, at personer og virksomheder mv.,
der har ekstern terminaladgang, og hvor afgiften derfor opkræves månedsvis
bagud efter § 49 a, stk. 4, også skal kunne anvende denne
afregningsform i forbindelse med foretagelse af et udtræk af
masseoplysninger.
For personer og virksomheder mv., der ikke har ekstern
terminaladgang, opkræves afgiften i overensstemmelse med retsafgiftslovens
almindelige regler, jf. §§ 61 og 62.
Udtræk af masseoplysninger kan i dag kun foretages af
Domstolsstyrelsens edb-leverandør. Der indgås i den forbindelse en aftale om
foretagelsen af det konkrete udtræk mellem edb-leverandøren og brugeren, der
anmoder om et udtræk. Brugerens betaling af de faktiske omkostninger, der er
forbundet med udtrækket, beror således på en privatretlig aftale.
4. Forenklet adgang til
tinglysningsoplysninger
Regeringen vil undersøge muligheden for, at de elektroniske
tinglysningsoplysninger mod betaling kan indgå i det internetbaserede
offentlige informationssystem (OIS). Med henblik herpå nedsættes en
arbejdsgruppe, som skal undersøge og vurdere en sådan nyordning.
Arbejdsgruppen
skal færdiggøre sit arbejde i foråret 2004.
5. Udtalelse fra Justitsministeriets
tinglysningsudvalg
Justitsministeriet har i august 2003 nedsat et
tinglysningsudvalg, som skal komme med forslag til en samlet modernisering og
effektivisering af tinglysningen. Udvalget skal navnlig komme med forslag
til,
hvordan der bedst muligt kan gennemføres en fuldstændig »papirløs«
tinglysning
og overveje, om varetagelsen af tinglysningsopgaven kan organiseres på en
bedre
og mere effektiv måde.
Et udkast til lovforslag har været forelagt
Tinglysningsudvalget, der med de nedenfor anførte bemærkninger tilslutter sig
de af Justitsministeriet foreslåede ændringer af tinglysningsloven og
retsafgiftsloven.
Udvalget finder, at der i bemærkningerne til lovforslaget
kan være anledning til at tydeliggøre forholdet mellem den særlige
bestemmelse
om databehandling i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, og de
almindelige regler om beskyttelse af personoplysninger i persondataloven,
herunder navnlig lovens § 6, der regulerer spørgsmålet om, hvornår
behandling af personoplysninger må finde sted.
Lovforslaget indeholder på baggrund heraf en præcisering af
forholdet mellem de to regelsæt. Der henvises til afsnit 3.2. ovenfor.
Tinglysningsudvalget har drøftet, om der kunne være
anledning til at gennemføre en ordning med forudgående prøvelse af, om
personer
mv., der ønsker at foretage udtræk af masseoplysninger fra
tinglysningsregistrene, opfylder visse nærmere betingelser. Udvalget har dog
ikke på det foreliggende grundlag fundet, at der er behov for en sådan
ordning,
idet man herved navnlig har lagt vægt på, at den gældende lovgivning
indeholder
bestemmelser om straf for overtrædelse af reglerne om behandling af
personoplysninger samt om Datatilsynets og Domstolsstyrelsens pligt til at
føre
tilsyn med behandling af personoplysninger, der er omfattet af
persondataloven.
Tinglysningsudvalget har endvidere drøftet de foreslåede
afgiftsbestemmelser og er enig i, at der også bør svares afgift ved udtræk af
masseoplysninger, idet der efter de gældende regler skal erlægges afgift for
udskrift af tinglysningsoplysninger og elektroniske forespørgsler ved ekstern
terminaladgang. Udvalget kan tiltræde, at afgiften i overensstemmelse med
lovforslaget nedsættes ved meget store udtræk. Udvalget har imidlertid ikke
fundet grundlag for på nuværende tidspunkt at udtale sig om de konkrete
afgiftsstørrelser, som er indeholdt i forslaget.
Der henvises i øvrigt til Tinglysningsudvalgets udtalelse,
der er optrykt som
bilag 1
til
lovforslaget.
6. Lovforslagets administrative og økonomiske
konsekvenser
Lovforslaget kan have betydning for statens afgiftsprovenu.
Den omstændighed, at der ifølge forslaget alene skal betales halv afgift for
den del af et masseudtræk, der overstiger 500 opslag, vil isoleret set
medføre
et faldende afgiftsprovenu for staten i det omfang, der i dag foretages
sammenhængende udtræk på mere end 500 ejendomme mv. Der foreligger imidlertid
ikke oplysninger om, i hvilket omfang dette sker. Omvendt kan lovforslagets
adgang til at foretage masseudtræk bevirke, at der fremover vil blive
foretaget
flere opslag i tinglysningsregistrene end i dag, hvilket vil medføre et øget
afgiftsprovenu for staten. Der findes – i sagens natur – ikke
opgørelser over i
hvilket omfang de vanskeligheder, der er forbundet med at foretage
sammenhængende udtræk, har afholdt brugerne af tinglysningsregistrene fra at
foretage sammenhængende udtræk. Det er således ikke muligt at foretage et
samlet
skøn over ændringerne i statens afgiftsprovenu som følge af lovforslaget.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for kommunerne.
For erhvervslivet og borgerne vil adgangen til masseudtræk
og samkøring af tinglysningsregistret med andre edb-registre betyde en
teknisk
lettere og mere smidig adgang til tinglysningsoplysninger. Lovforslaget kan
have konsekvenser for erhvervslivets og borgernes udgifter til retsafgifter
som
følge af opslag i tinglysningsregistrene, jf. beskrivelsen af statens
indtægter
ovenfor.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Eventuelt stigende afgiftsprovenu for staten
Eventuelt faldende afgiftsprovenu for staten
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Eventuelt faldende retsafgifter
Eventuelt stigende retsafgifter
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lettere adgang til tinglysningsoplysninger
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Lettere adgang til tinglysningsoplysninger
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
7. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til dette lovforslag
har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret, Københavns Byret samt retterne i Århus, Aalborg, Odense og
Roskilde,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Radio, Dansk
Ejendomsmæglerforening,
Dansk Fagpresse, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk
Journalistforbund, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Danske Dagblades
Forening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Mediers Forum,
Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, HTS – Handel, Transport
og
Serviceerhvervene, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension,
Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, KOMM – Foreningen af kommercielle
lokalradio- og tv-stationer, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,
Købmandsstandens Oplysningsbureau, Politiforbundet i Danmark (PDT),
Realkreditrådet, RKI Kreditinformation og TV 2.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I
bilag 2
til
lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende
regler.
Til § 1
(Tinglysningsloven)
Til nr. 1 (§ 50 c, stk. 5 og 6)
Det foreslås at ophæve bestemmelserne i tinglysningslovens
§ 50 c, stk. 5 og 6, som forbyder samkøring af
tinglysningsregistrene
med private og andre offentlige edb-registre samt videregivelse af
masseoplysninger.
Hvis der gives adgang til at foretage udtræk af
masseoplysninger, vil det med de eksisterende edb-systemer være teknisk
muligt
at foretage to former for udtræk af masseoplysninger fra
tinglysningsregistrene.
For det første kan der gives mulighed for, at brugere, som
har ekstern terminaladgang til tinglysningsregistrene, kan søge i
tinglysningsregistrene på grundlag af dokumenters tinglysningsdato og
dagbogsnummer. Herved vil der kunne opnås en liste over de ejendomme, som det
pågældende
dokument er tinglyst på. Denne liste er dog ikke i alle tilfælde udtømmende,
idet samme dokument i praksis kan være tinglyst under flere tinglysningsnumre
eller tinglysningsdatoer.
For det andet kan der gives mulighed for, at brugere af
tinglysningsregistrene kan bestille et nærmere defineret udtræk af
oplysninger.
Bestillingen skal indeholde oplysning om, hvilke data brugeren ønsker, samt
efter hvilke kriterier disse data skal udtrækkes. Udtrækket vil blive
udarbejdet af Domstolsstyrelsens edb-leverandør og efterfølgende leveret som
fil til brugeren.
Da både et udtræk af masseoplysninger og en samkøring af
tinglysningsregistrene med andre edb-registre udgør en behandling af
personoplysninger i persondatalovens forstand, kan oplysningerne i
tinglysningsregistrene
kun behandles, hvis betingelserne herfor i persondatalovens § 6 er
opfyldt. Hvis der efter denne bestemmelse kan foretages udtræk af
masseoplysninger og/eller samkøring af registre, skal den pågældende
behandling
ske i overensstemmelse med de generelle krav til behandling af
personoplysninger i persondatalovens § 5.
Opregningen i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7,
af de formål, tinglysningsoplysningerne må anvendes til, kan anses som en
præcisering af, hvad der på dette område er saglige formål. Efter denne
bestemmelse må oplysninger fra tinglysningsregistrene ikke anvendes med
henblik
på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik på andre formål end
overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning
af
fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom samt
rådgivning i forbindelse med disse formål (§ 50 c, stk. 7, 1.
pkt.).
Oplysninger, som videregives til massemedier efter tinglysningslovens
§ 50
c, stk. 2 og 3, kan dog tillige anvendes i journalistisk øjemed
(§ 50
c, stk. 7, 2. pkt.).
Forslaget ændrer ikke ved muligheden for fortsat at samkøre
tinglysningsregistrene med offentlige registre med henblik på overførelse af
oplysninger til tinglysningsregistrene som led i etableringen af disse eller
som led i tinglysningsregistrenes løbende ajourføring samt til statiske og
videnskabelige formål. Der vil desuden kunne ske sammenstilling via terminal
med offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre
vedrørende faste ejendomme i det omfang, sammenstillingen sker med et sagligt
formål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.-3.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 2 (§ 50 c, stk. 7)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
om ophævelse af § 50 c, stk. 5 og 6. Forslaget indebærer, at også
videregivelse, der sker ved udtræk af masseoplysninger fra de elektroniske
tinglysningsregistre og ved samkøring af disse registre med andre registre,
alene vil kunne ske med henblik på et af de formål, der er nævnt i
bestemmelsen.
Til nr. 3 (§ 50 c, stk. 8, 2. pkt.)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det
efter lovforslaget foreslås at give adgang til at videregive masseoplysninger
og til at samkøre tinglysningsregistrene med private og andre offentlige
edb-registre. Derfor er det ikke relevant at bevare kæreadgangen for så vidt
angår afgørelser om videregivelse efter de ophævede bestemmelser.
Til nr. 4 (§ 50 f, stk. 4)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at
§ 50 c, stk. 5 og 6, foreslås ophævet.
Til § 2
(Retsafgiftsloven)
Til nr. 1 (§ 49 b)
Bestemmelsen fastlægger, hvordan retsafgiften skal beregnes
ved udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Tinglysningsudvalgets udtalelse vedrørende
Justitsministeriets udkast til forslag til lov om
ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven
(Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af registre)
1.
Justitsministeriets
tinglysningsudvalg har ifølge kommissoriet fået til opgave at afgive en
udtalelse om et udkast til forslag til lov om ændring af tinglysningsloven og
retsafgiftsloven. Formålet med lovforslaget er at give adgang til at foretage
udtræk af masseoplysninger fra tinglysningsregistrene og samkøre
tinglysningsregistrene
med private og andre offentlige edb-registre. Justitsministeriet forventer,
at
lovforslaget fremsættes i Folketinget i januar 2004.
2.
Lovforslaget
indeholder to hovedelementer. For det første foreslås en ophævelse af
forbuddet
i tinglysningslovens § 50 c, stk. 6, mod videregivelse af
masseoplysninger. Der vil herefter være adgang til at foretage og modtage et
udtræk af oplysninger vedrørende flere ejendomme, personer og køretøjer.
For det andet foreslås en ophævelse af forbuddet i
tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, mod samkøring af
tinglysningsregistrene med private og andre offentlige edb-registre. Dermed
vil
oplysningerne i tinglysningsregistrene kunne samkøres med private og andre
offentlige edb-registre.
Justitsministeriet henviser i lovforslagets bemærkninger
til, at det i december 2002 mellem staten, amterne og kommunerne blev aftalt
at
undersøge mulighederne for at give offentlige myndigheder adgang til
masseoplysninger. Endvidere har Københavns Kommune i sit høringssvar
vedrørende
lovforslag nr. L 75 fra Folketingsåret 2001-02, 2. samling, peget på behovet
for maskinelt at kunne sammenholde tinglysningsoplysningerne med kommunens
sagsbehandlersystem med henblik på at sikre en effektiv opdatering og
ajourføring af kommunens servitutkort. Endelig har bl.a. landinspektører og
realkreditinstitutter anmodet om at få adgang til at indhente oplysninger om
flere ejendomme mv.
En ophævelse af forbuddet i tinglysningslovens § 50 c,
stk. 6, indebærer, at det på nuværende tidspunkt vil være teknisk muligt
at foretage to former for udtræk af masseoplysninger. Brugere med ekstern
terminaladgang vil på grundlag af et dokuments tinglysningsdato og
dagbogsnummer gratis kunne udtrække oplysninger om, hvilke ejendomme
dokumentet
er tinglyst på. Derudover vil enhver bruger af tinglysningsregistrene kunne
bestille et specificeret udtræk af tinglysningsoplysninger ved henvendelse
til
retten i Århus. Udtrækket vil skulle udarbejdes af Domstolsstyrelsens
edb-leverandør, og der skal efter lovforslaget svares afgift efter
retsafgiftsloven for denne søgemulighed.
Forslaget om ophævelse af ovennævnte regler medfører ifølge
Justitsministeriet, at adgangen til at foretage udtræk og samkøring af
tinglysningsoplysninger fremover reguleres af bestemmelsen i
tinglysningslovens
§ 50, stk. 7, der bliver til stk. 5. Der henvises herom til
pkt.
4 nedenfor. Bestemmelsen suppleres af de generelle regler om databeskyttelse
i
lov om behandling af personoplysninger (persondataloven). Dette indebærer
bl.a., at behandlingen skal ske i overensstemmelse med de generelle krav til
behandling af personoplysninger i lovens § 5.
3.
I tilknytning
til forslaget om at give adgang til udtræk af masseoplysninger foreslås en
ændring af retsafgiftsloven, så der indføres en differentieret afgiftssats
for
udtræk af masseoplysninger. For et udtræk af oplysninger om flere ejendomme,
personer eller køretøjer vil der som udgangspunkt skulle svares en afgift på
30
kr. pr. opslag, svarende til den gældende afgift for enkeltopslag. Da større
udtræk kan føre til en betydelig afgift, foreslår Justitsministeriet
imidlertid, at der for den del af et udtræk, som overstiger 500 opslag, alene
betales 15 kr. pr. opslag.
Udtræk af masseoplysninger, bortset fra udtræk, der
foretages på grundlag af et dokuments tinglysningsdato og dagbogsnummer, kan
i
dag kun foretages af Domstolsstyrelsens edb-leverandør. Edb-leverandøren og
brugeren vil i den forbindelse skulle indgå en aftale om levering af
oplysningerne og om brugerens afholdelse af de faktiske omkostninger, der
måtte
være forbundet med at foretage udtrækket.
Udtræk fra publikumsterminaler på tinglysningskontorerne og
udtræk, der foretages af offentlige forvaltningsmyndigheder, er efter
forslaget
afgiftsfri, så længe udtrækket ikke foretages i erhvervsmæssigt øjemed.
Brugere med ekstern terminaladgang skal efter lovforslaget
opkræves afgiften månedsvis bagud, mens øvrige brugere skal betale, når
anmodningen om masseudtræk fremsættes.
4.
Tinglysningsudvalget er enig i, at forbuddene mod videregivelse af
masseoplysninger og samkøring af tinglysningsregistrene med andre
edb-registre
er utidssvarende henset til tinglysningslovens princip om offentlighed
sammenholdt med anvendelsen af og erfaringerne med it i samfundet. Desuden
vil
lovændringen ifølge Justitsministeriet imødekomme et ønske fra brugere af
tinglysningssystemet om lettere og mere smidig adgang til
tinglysningsregistrene, hvilket vil medføre en række praktiske og
administrative fordele for brugerne.
Tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, sætter grænser
for, hvilke formål masseoplysninger og oplysninger fra
tinglysningsregistrene,
der samkøres med andre registre, må anvendes til. Justitsministeriet foreslår
ikke indholdsmæssige ændringer af denne bestemmelse. Oplysningerne må således
ikke anvendes med henblik på at skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik
på
andre formål end overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i
øvrigt, belåning af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden
over
fast ejendom samt rådgivning i forbindelse med disse formål. Udvalget lægger
vægt på, at selv om der gives udvidet adgang til at indhente oplysninger i
tinglysningsregistrene, vil oplysningerne således ikke kunne bruges til
usaglige formål.
Hertil kommer, at de oplysninger, som vil kunne indgå i et
udtræk eller en samkøring, allerede efter gældende ret er offentligt
tilgængelige for enhver.
Udvalget har desuden noteret sig, at der kun kan foretages
udtræk af masseoplysninger og ske samkøring af tinglysningsregistrene med
andre
edb-registre med henblik på de formål, der fremgår af tinglysningslovens
§ 50 c, stk. 7, og at det i øvrigt skal foregå i overensstemmelse
med
de generelle regler i persondataloven, idet disse handlinger udgør en
behandling af oplysninger i lovens forstand.
Udvalget finder, at de foreslåede ændringer af
tinglysningsloven med henblik på at give adgang til udtræk og samkøring af
tinglysningsoplysninger må anses som et naturligt led i den modernisering og
effektivisering af tinglysningssystemet, som udvalget er anmodet om at
udarbejde forslag til.
Udvalget finder, at der i bemærkningerne til lovforslaget
kan være anledning til at tydeliggøre forholdet mellem den særlige
bestemmelse
om databehandling i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7, og de
almindelige regler om beskyttelse af personoplysninger i persondataloven,
herunder navnlig lovens § 6, der regulerer spørgsmålet om, hvornår
behandling af personoplysninger må finde sted.
I forbindelse med udvalgets behandling af spørgsmålet om
beskyttelse af personoplysninger har det endvidere været drøftet, om der
kunne
være anledning til at gennemføre en ordning med forudgående prøvelse af, om
personer mv., der ønsker at foretage udtræk af masseoplysninger fra
tinglysningsregistrene, opfylder visse nærmere betingelser. Udvalget har dog
ikke på det foreliggende grundlag fundet, at der er behov for en sådan
ordning,
idet man herved navnlig har lagt vægt på, at den gældende lovgivning
indeholder
bestemmelser om straf for overtrædelse af reglerne om behandling af
personoplysninger samt om Datatilsynets og Domstolsstyrelsens pligt til at
føre
tilsyn med behandling af personoplysninger, der er omfattet af
persondataloven.
5.
Udvalget har
noteret sig regeringens beslutning om at nedsætte en tværministeriel, intern
arbejdsgruppe, der skal se på muligheden for mod betaling at gøre
tinglysningsoplysninger almindeligt tilgængelige via et internetbaseret
offentligt informationssystem. Udvalget går ud fra, at det bliver orienteret
om
resultatet af denne arbejdsgruppes overvejelser, når resultatet foreligger.
6.
Efter de
gældende regler i tinglysningslovens § 50 c, stk. 5, 2. pkt., kan
der
foretages samkøring med offentlige registre med henblik på overførelse af
oplysninger til tinglysningsregistrene som led i etableringen af disse eller
den løbende ajourføring heraf samt til statistiske og videnskabelige formål.
Udvalget er enig med Justitsministeriet i, at denne behandlingsform fortsat
vil
kunne anvendes, da den tjener et sagligt formål efter persondataloven.
Efter § 50 c, stk. 5, 3. pkt., kan der ske
sammenstilling via terminal med offentligt tilgængelige oplysninger fra andre
offentlige registre vedrørende faste ejendomme. Udvalget er enig med
Justitsministeriet i, at der også uden en udtrykkelig bestemmelse herom
fortsat
vil kunne foretages sammenstilling via terminal, idet dog en sådan
videregivelse også kun kan ske med henblik på de formål, der fremgår af
bestemmelsen i tinglysningslovens § 50 c, stk. 7.
7.
Udvalget har
drøftet de foreslåede afgiftsbestemmelser og er enig i, at der også bør
svares
afgift ved udtræk af masseoplysninger, idet der efter de gældende regler skal
erlægges afgift for udskrift af tinglysningsoplysninger og elektroniske
forespørgsler ved ekstern terminaladgang. Udvalget kan endvidere tiltræde, at
afgiften i overensstemmelse med lovforslaget nedsættes ved meget store
udtræk.
Udvalget har imidlertid ikke fundet grundlag for på nuværende tidspunkt at
udtale sig om de konkrete afgiftsstørrelser, som er indeholdt i forslaget.
8.
Samlet set kan
Tinglysningsudvalget med de anførte bemærkninger tilslutte sig de af
Justitsministeriet foreslåede ændringer af tinglysningsloven og
retsafgiftsloven.
9.
Tinglysningsudvalget har ved afgivelsen af denne udtalelse haft følgende
sammensætning:
Højesteretsdommer Lars Bay Larsen (formand)
Dommer Søren Sørup Hansen
Professor, dr.
jur.
Peter Mortensen
Direktør Bent Carlsen
Dommer Henrik Linde
Retsassessor Anja Olsen
Vicekontorchef Pia Mørkedal
Advokat Henrik Høpner
Kontorchef Christian Brandt
Kontorchef Steen Jul Petersen
Direktør, advokat Palle Ulstrup
Afdelingsleder Hanne Nymann
Kontorfuldmægtig Henny Händel
Landinspektør Henning Elmstrøm
Kontorchef David Hellemann
Chefkonsulent Birgitte Lundblad
Matrikelchef Søren Reeberg Nielsen
Kontorchef Birgit Kristiansen
Chefkonsulent Palle H. Sørensen
Fuldmægtig Charlotte Jacoby
Kontorchef Henrik Øe
Fuldmægtig Benedikte Holberg
Som sekretærer for Tinglysningsudvalget har fungeret
konsulent Lennart Houmann, fuldmægtig Niels Juhl, specialkonsulent Andreas
Berggreen og fuldmægtig Kira Gandrup.
19. december 2003
Lars Bay
Larsen (formand)
Christian
Brandt
Bent
Carlsen
Henning Elmstrøm
Søren Sørup Hansen
David
Hellemann
Benedikte
Holberg
Henny Händel
Henrik Høpner
Charlotte
Jacoby
Birgit
Kristiansen
Henrik Linde
Birgitte Lundblad
Peter Mortensen
Pia Mørkedal
Søren Reeberg Nielsen
Hanne Nymann
Anja Olsen
Steen Jul Petersen
Palle H. Sørensen
Palle Ulstrup
Henrik Øe
- - - - - - - - - - - - - - -
Lennart
Houmann
Andreas
Berggreen
Kira Gandrup
Niels Juhl
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende
formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622
af 15. september 1986, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 281 af
29. april 1992, § 12 i lov nr. 419 af 31. maj 2000 og senest ved lov nr.
216 af 22. april 2002, foretages følgende ændringer:
§ 50 c. -
- -
1.
§ 50 c, stk. 5
og 6, ophæves.
Stk. 1-4
. - - -
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Tinglysningsregistrene må ikke samkøres med private eller andre offentlige
edb-registre, medmindre andet er fastsat ved lov. Der kan dog foretages
samkøring med offentlige registre med henblik på overførelse af oplysninger
til tinglysningsregistrene som led i etableringen af disse eller som led i
tinglysningsregistrenes løbende ajourføring samt til statistiske og
videnskabelige
formål. Endvidere kan der ske sammenstilling via terminal med offentligt
tilgængelige oplysninger fra andre offentlige registre vedrørende faste
ejendomme.
Stk. 6.
Der må
ikke videregives masseoplysninger, jf. dog § 50, stk. 1.
Stk. 7.
Oplysninger,
der videregives efter stk. 2-6, må ikke anvendes med henblik på at
skaffe nye kunder eller i øvrigt med henblik på andre formål end
overdragelse, forsikring, retsforfølgning og retsforhold i øvrigt, belåning
af fast ejendom og løsøre, kreditvurdering, fysisk råden over fast ejendom
samt rådgivning i forbindelse med disse formål. Oplysninger, der videregives
til massemedier efter stk. 2 og 3, kan dog tillige anvendes i
journalistisk øjemed.
2.
I
§ 50 c, stk. 7,
der bliver
stk. 5, ændres »efter stk. 2-6« til: »fra edb-registrene«.
Stk. 8.
Ansøgning
om tilladelse til at etablere ekstern terminaladgang indgives til Retten i
Århus. Afgørelser om videregivelse efter stk. 5 og 6 træffes ved Retten
i Århus med adgang til kære til den landsret, i hvis kreds den, som anmoder
om videregivelse, har hjemting.
3.
I
§ 50 c, stk. 8,
der bliver
stk. 6, ophæves 2. pkt.
§ 50 f. -
- -
4.
I
§ 50 f, stk. 4,
udgår »uanset
bestemmelserne i § 50 c, stk. 5 og 6,«.
Stk. 1-3.
- - -
Stk. 4.
Justitsministeren
kan uanset bestemmelserne i § 50 c, stk. 5 og 6, fastsætte regler
om forsøg med tinglysning på grundlag af elektronisk overførelse af
oplysninger samt om forsøg med elektronisk videregivelse af oplysninger til
et realkreditinstitut. Det kan i disse regler fastsættes, at tinglysning af
elektroniske dokumenter skal have samme retsvirkning som tinglysning af andre
dokumenter.
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 24. august 2000, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1049 af 17.
december 2002, foretages følgende ændring:
§ 49 a.
For elektroniske forespørgsler i tinglysningsregistrene betales 30 kr. pr.
opslag ved ekstern terminaladgang, jf. dog stk. 3. Dog er opslag, der
foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed fra brugerterminaler på
tinglysningskontorerne, afgiftsfri.
Stk. 2.
For en
fuldstændig udskrift hos en ekstern bruger af tinglysningsregistrene for én
fast ejendom betales 150 kr., jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Opslag og
udskrift, der foretages af offentlige forvaltningsmyndigheder, er afgiftsfri,
når disse foretages i ikkeerhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 4.
Afgiften
efter stk. 1 og 2 opkræves månedsvis bagud. Tilsvarende gælder for
udskrifter, der rekvireres elektronisk, men attesteres af retten. Der er
udpantningsret for afgiften.
1.
Efter
§ 49 a indsættes:
»§ 49 b.
Afgiften
ved et samlet udtræk på flere ejendomme, køretøjer eller personer beregnes
efter § 49 a, stk. 1-3. For den del af et samlet udtræk, der
overstiger 500 opslag, betales dog alene 15 kr. pr. opslag.
Stk. 2.
For
personer og virksomheder mv., der har adgang til tinglysningsregistrene ved
ekstern terminaladgang, finder § 49 a, stk. 4, tilsvarende
anvendelse.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (28. januar 2004) - L 139 Retsinformation · 28. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven. (Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af registre) Retsinformation · 31. marts 2004
- 1991 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TINGLYSNINGSLOVEN OG RETSAFGIFTSLOVEN M.V. (EDB I TINGLYSNINGEN OG REGISTRERING AF VISSE RETTIGHEDER I BILER M.V.) Retsinformation · 29. april 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, retsafgiftsloven og tinglysningsloven (Etablering af landsdækkende bygnings- og boligregister, forbedring af datakvaliteten i bygnings- og boligregisteret og forbedret adgang til oplysninger i tingbogen m.v.) Retsinformation · 19. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af tinglysningsloven (Udvidet ekstern terminaladgang til tinglysningsregistrene) Retsinformation · 30. januar 2002
- Forslag til Lov om ændring af retsafgiftsloven og tinglysningsloven Retsinformation · 2. december 1998