Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
28/1999
Direktøren for Kommandørgården
på Rømø [K] har klaget til Pressenævnet over tre
artikler i Træ & Byg, de to bragt i martsnummeret, den tredje i
aprilnummeret 1999, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Hun har
endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.
Den første artikel i martsnummeret var en leder med
overskriften "Udansk virksomhed" og havde bl.a. følgende
indhold:
"Af bygningsgruppeformand Peter Hougård
Det er straks sværere at bremse fiffige
arbejdsgivere som camping-direktøren fra Kommandørgården
på Rømø. Som omtalt i dette nummer af Træ &
Byg, er det lykkedes hende at vriste en arbejdstilladelse ud af
Udlændingestyrelsen til to litauere ved at forvandle dem fra
tømrersvende til konsulenter. Hokus pokus.
Camping-direktøren har også været
så fiffig at melde sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening, der nok
så bekvemt har den såkaldt kristelige "fagforening" som modpart.
Dermed tror hun, at hun har grønt lys til at aflønne sine
litauiske tømrer-"konsulenter" efter behag.
Hun har blot overset en enkelt fundamental ting: Hun
gør regning uden vært! I TIB hverken kan eller vil vi acceptere
hendes julelege, og vi agter at sætte alle kræfter ind på
at få standset hendes udanske adfærd. Takket være vores
høje organisationsprocent har vi styrken til det. Det bør
medlemmerne i Kristelig "fagforening" glæde sig over. De er nemlig de
første, som kommer til at betale priser i form af ringere løn-
og arbejdsforhold, hvis den ukristelige campingdirektør og hendes
Læs alt
ligesindede får magt som de har agt!"
Den anden artikel i martsnummeret havde overskriften
"Øst-tømrere på spil i ny forklædning" og
indhold:
"Efter en kort vinterpause ser det nu ud til, at
strømmen af sager om danske arbejdsgiveres udnyttelse af
østeuropæiske bygningshåndværkere fortsætter.
Senest har TIB afsløret den Rømø-baserede
campingplads-direktør [K], Kommandørgården, som delvist
har haft held til at snøre Udlændingestyrelsen.
Hun beskæftigede indtil for nylig to litauiske
"konsulenter", som angiveligt og med Udlændingestyrelsens blå
stempel befandt sig i landet for at oplære danske, ufaglærte
bygningsarbejdere i den teknik, der bruges, når man bygger hytter i
rundtømmer.
Men da TIB's bygningsgruppeformand Peter Hougaard og
Jørgen Lorenzen, bygningsgruppeformand i TIB afd.
20/Sønderjylland besøgte pladsen sidst i februar, var litauerne
ikke i færd med at instruere. De havde travlt med at bygge!
"Det viser bare, at de smarte forretningsfolks fantasi
ikke kender nogen grænser, når reglerne skal omgås og
udnyttes. Og så er det jo noget vås, at bygning af
rundtømmerhytter kræver instruktion og specialviden. Er der
ordentlige arbejdstegninger, kan en dansk tømrer sagtens klare den
opgave. Oven i købet er alle elementer til husene skåret ud og
nummererede", siger Peter Hougaard.
TIB vil snarest muligt tage initiativ til, at der bliver
udarbejdet en faglig redegørelse til Udlændingestyrelsen om,
hvilke opgaver en dansk-uddannet tømrer kan påtage sig, så
Styrelsen ikke en anden gang kan tages ved næsen på den
konto.
Hytter til udlejning
Forhistorien er kort fortalt den, at direktør [K]
øjner en forretningsmulighed i at importere litauisk producerede
bjælkehytter og sælge den til f.eks. andre campingpladser som
udlejningshytter. Samtidig mener direktøren, at hytterne bliver bedst
og nok også billigst hvis de bliver opført her i landet af
litauisk arbejdskraft, som typisk kan spises af med meget lave
timelønninger.
I hvert fald modtager Udlændingestyrelsen på
et tidspunkt sidste år en ansøgning fra to litauere om at
få arbejdstilladelse til at bygge hytter for
Rømø-direktøren. Men som læsere af Træ &
Byg vil vide, kan der ikke gives tilladelse til den slags, når
der findes ledig, kvalificeret dansk arbejdskraft. Så de får
afslag.
Næste skridt er usædvanligt og betegner en ny
udvikling, som kan blive et stort problem for danske bygningsarbejdere, hvis
det ikke stopper. Litauerne søgte efter nogen tid opholds- og
arbejdstilladelse som "Konsulenter" ved opførelse af
rundtømmerhuse for campingdirektør [K]. Og den tilladelse fik
de altså, men den gjaldt kun i fjorten dage, fremgår det af en
udførlig samling materiale om sagen, som Træ & Byg er kommet
i besiddelse af.
Dernæst handler camping-direktøren og
litauerne på en måde, som i TIB's øjne kaster en endnu
mere besynderlig og suspekt skygge over projektet: Litauerne beder nemlig
endnu en gang om opholds- og arbejdstilladelse som bygningsarbejdere en
anmodning, de allerede har fået afslag på én gang.
Denne gang beder Udlændingestyrelsen om en vurdering
fra Arbejdsmarkedsrådet for Sønderjyllands Amt. Herfra kan man
naturligvis ikke anbefalde, at der gives de ønskede tilladelser. Det
får Styrelsen til at give afslag, og så vidt det er redaktionen
bekendt, skal de to litaueres ophold i Danmark derfor slutte den 11.
marts.
TIB følger sagen tæt
"Vi vil følge denne sags udvikling meget tæt.
Camping-direktøren forsøger med stor iver at overbevise
både TIB og Arbejdsformidlingen om, at danske tømrere ikke kan
udføre jobbet. Det passer jo overhovedet ikke, men der hvor skoen
trykker er nok hendes udprægede modvilje mod at indgå en
overenskomst med TIB. Men hun har også et problem, for litauerne
nåede slet ikke at gøre hytterne færdige, og samtidig er
salgssæsonen i fuld sving", konstaterer Peter Hougaard."
Artiklen var ledsaget af et billede af 3 personer med
følgende billedtekst:
"Direktør [K], Kommandørgården,
mødte straks op, da TIB's bygningsgruppeformand Peter Hougaard og
Jørgen Lorenzen, bygningsgruppeformand i TIB afd.
20/Sønderjylland besøgte pladsen sidst i februar."
I tilknytning til artiklen blev bragt følgende
indrammede tekst:
"Camping-direktør nedgør danske
tømrere
Kort for Træ & Byg's deadline afviste [K] fra
Kommandørgården på Rømø at ansætte
fire ledige og rutinerede tømrersvende til at opstille
bjælkehytter. "I kan ikke udføre jobbet", lød beskeden. I
stedet bruger hun ufaglærte og uorganiseret dansk arbejdskraft til
opgaven.
"Hendes udmelding er stærkt provokerende for vores
medlemmer. Vi må betragte det som en uværdig nedgøring af
vores faglige uddannelse og erfaringer. Og det er jo helt hen i vejret,
når hun samtidig bruger ufaglært arbejdskraft til byggeriet. Nej,
denne sag drejer sig ene og alene om, at hun for enhver pris vil undgå
ordnede løn- og arbejdsforhold. Jeg kan derfor forsikre [K], at vi
agter at følge denne sag helt til dørs. Vi vil ikke acceptere
at få ødelagt vores løn- og arbejdsforhold her i det
sønderjyske", siger formanden for TIB-afd. 20/Sønderjylland,
Peter Thaysen."
Artiklen i april nummeret havde overskriften
"Fælles aktion mod campingdirektøren" og bl.a.
følgende indhold:
"Størstedelen af den sønderjydske
fagbevægelse er netop i disse dage ved at gøre klar til en
altomfattende sympatiblokade mod direktøren for Hotel
Kommandørgården, Kommandørgårdens Camping og
Rømø Sommerland, [K], der blankt nægter at indgå
overenskomst, som kan sikre hendes ansatte ordnede løn- og
arbejdsforhold.
Som omtalt i sidste nummer af Træ & Byg startede
sagen, da TIB-afdeling 20/Sønderjylland i februar blev bekendt med, at
havde haft held til at forvandle to litauiske tømrersvende til
"konsulenter", så de med 14 dages midlertid arbejds- og
opholdstilladelse havde ret til at instruere danske arbejdere i, hvordan de
skulle opføre otte træhytter på
Kommandørgården Camping.
Ved selvsyn kunne TIB imidlertid konstatere, at litauerne
ikke instruerede, men arbejdede for fuld kraft som tømrersvende.
Dermed er der tale om en klokkeklar tilsidesættelse af
Udlændingebekendtgørelsen, der bl.a. har til formål at
sikre danske arbejdere mod løntrykkeri og social dumping fra borgere
uden for EU.
Hverken politiet eller Udlændingestyrelsen kunne
imidlertid gøre noget ved sagen, for netop som litauernes
arbejdstilladelse udløb, lykkedes det [K] at komme igennem med en anke
i Indenrigsministeriet, hvorved arbejdstilladelsen fik opsættende
virkning tilsyneladende fordi en søvnig sagsbehandler i ministeriet
behandlede sagen som en gængs flygtningesag.
Chikaneret ud af virksomheden
Sideløbende med disse aktiviteter kom TIB undervejs
med, at der faktisk arbejdede et TIB-medlem hos [K]. Det kom frem, da
tømrer Karl Henry Nelson henvendte sig i afdelingen og fortalte, at
han og hans kone, Albertha Nelson, var blevet chikaneret ud af deres job
hos [K], fordi Karl Henry Nelson var medlem af TIB.
Meld dig ud af TIB
Hun sagde, at jeg var alt for svag og mente, at jeg skulle
slå i bordet og kræve Karl til orden. Hun kritiserede så
mit arbejde i køkkenet. Hun ville tydeligvis presse mig til at Karl
skulle melde sig ud af fagforeningen. Til sidst sluttede hun med at sige, at
jeg kunne meddele Karl, at han kunne tage eftermiddagen fri for hun havde
tømrere nok", siger Albertha Nelson."
Denne artikel blev illustreret af et billede af klageren
med følgende billedtekst:
""Det passer ikke, som I skriver om mig, at jeg ikke
betaler litauerne fuld løn som danske medarbejdere. De får
17.000 kr. om måneden, og det kan jeg dokumentere", siger
camping-direktøren [K]."
I tilknytning til artiklen blev bragt følgende
ramme: "Camping-direktør afviser kritik":
"Camping-direktør [K] er intet mindre end chokeret
over den sønderlemmende kritik af hendes ledelsesstil, som rettes mod
hendes af de to tidligere medarbejdere Karl Henry Nelson og Albertha
Nelson.
"Jeg har aldrig presset nogen til at melde sig ud af en
fagforening. Det har jeg ikke. Jeg sagde til Karl, at han ikke skulle tro,
at han ikke stadig kunne stå i sin a-kasse, hvis I begyndte at true med
at smide ham ud. Det har jeg sagt til ham nogle gange", siger [K] til
Træ & Byg.
"Hvorfor tror du, at parret siger, at du var
stærkt fornærmende og intimiderende"
"Sikke noget vrøvl. Nu skal jeg fortælle dig
en anden historie! Mellem jul og nytår fik Albertha lov til at
invitere hele sin hollandske familie herop. De boede gratis på mit
hotel. Vi spiste julefrokost sammen, vi hyggede os sammen og vi havde nogle
hyggelige dage med at ride og sådan nogle ting. Tænk sig at blive
røvrendt sådan. Vi havde det bedste forhold det bedste forhold.
Og nu kommer de med sådan noget der. De er så bundurimelige kan
jeg godt fortælle dig", siger [K] og afviser blankt, at hun har
chikaneret ægteparret ud af sin virksomhed.
"Du kan godt høre, at vi har haft det godt sammen.
Det er ikke mig, der har smidt dem ud. Det skal du lige lægge
mærke til. Det er ikke mig, der har smidt nogen ud her."
[K] afviser ligeledes, at hun har kritiseret danske
tømrere.
"Men du har da udtalt offentligt, at danske
tømrere ikke er kvalificerede til at opføre dine
træhytter i rundtømmer?"
"Jeg siger, at dem der har prøvet at bygge de
rundtømmerhytter, og som har opført dem i Litauen i fem-ti
år, er bedre end folk, der aldrig har prøvet det før. De
tømrere, jeg har haft ude til samtale her, vidste ikke engang, hvordan
de skulle montere et vindue i en rundtømmerhytte."
"Jeg har talt med de pågældende
tømrere. De er alle erfarne svende, så jeg har svært ved
at se, hvad fagligt belæg du har for at sige, at de ikke skulle kunne
udføre arbejdet?"
"Det kan de måske også. Jeg siger bare, at de
andre er bedre til det, fordi de har prøvet det før, og fordi
det er dem, der har lavet dem i Litauen. Derfor er de bedre. Jeg synes i
øvrigt, det er urimeligt, at I påstår, at jeg sparer i
løn. Jeg betaler litauerne 17.000 kr. hver om måneden. Og hvis
du stadig ikke tror mig, så skal jeg nok sende dokumentationen
også for skatteindbetaling. Det er urimeligt, at jeg skal hænges
ud for at snyde folk. Jeg har aldrig villet snyde nogen som helst. Det gjorde
ondt og jeg blev ked af det", siger [K].
"Det undrer mig, hvorfor du har så mange sager
med fagbevægelsen?"
"Jamen, Gud hvor er de også urimelige."
"Men alle andre arbejdsgivere har de ikke så
mange sager som dig!"
"Det er fordi jeg er mere stædig end de andre. Jeg
giver mig nok ikke så let. Nu har vi hørt på, at I har
truet os med blokader, og jeg ved ikke hvad. Hvorfor fanden er I ikke kommet?
Hvor bliver I af?"
[K] sætter sin lid til, at Kristelig
Arbejdsgiverforening 8. april får held til at vinde en retssag,
så fagbevægelsen afskæres fra at bruge konfliktvåbnet
i forbindelse med overenskomstkrav mod kristelige virksomheder. Taber de
kristelige sagen, vil hun tage det op til fornyet overvejelse, om hun
måske alligevel skal tegne overenskomst med fagbevægelsen."
Klageren har anmodet bladet om at bringe følgende
læserbrev:
"Fagforeninges-tyranni eller hva'?
Mange husker måske de store overskrifter med
kontorelev der trækker æsler. Sådan kan man blive
hængt ud når en elev anvender 5 min. på at trække et
æsel i stald, vel at mærke ud af 1 års læretid. HK
hørte overhovedet ikke på os, og syltede derefter sagen,
således at det var os der konstant satte skub i sagen der endnu ikke
afsluttet.
Fagforeningen RBF har også flere gange lavet
artikler om os og desværre bliver artiklerne igen kun skrevet ud fra
deres synspunkt, hvorved de dog også fik en påtale fra
pressenævnet. RBF brugte mine medarbejdere uden at de selv vidste deraf
eller ønskede det.
Så til den nyeste sag med fagforeningen TIF.
Vores byggeplads er nu adskillige gange blevet
besøgt af diverse repræsentanter fra TIF, journalister og
fotografer fra København og Sønderjylland. Helt uden at
spørge er de bare kørt ind på pladsen, udspurgt mit
personale, fotograferet uden at spørge osv. Endog har de ageret
turister for at skjule sig selv. Man sender en ung pige derind, som leger
turist, gør som om hun er interesseret i at leje hytterne,
spørger lidt hist og pist, og pludselig bliver personalet overmandet
og fotograferet. Fagforenings repræsentanterne har spurgt om
lønforhold, boligforhold, diverse tillæg og spurgt om de ikke
skulle være i TIF, når de nu lavede tømmerarbejde o.s.v.
Naturligvis har de hver gang forsøgt at lave overenskomst og truet med
blokade m.m.
Endvidere forsøgte TIF at samle mine medarbejdere
for at se om man kunne lave en fælles overenskomst. Den ene af mine
medarbejdere, som står i Kristelig Fagforening, fik da at vide at han
så måtte gå ud af den fagforening til trods for at vi netop
har overenskomst med Kristelig fagforening. Desuden har man sagt til mine
medarbejdere at de litauiske instruktører ikke havde tilladelse til at
være der og at politiet ville komme og fjerne dem fra pladsen.
Da jeg sidste gang kom ned på byggepladsen for at
diskutere sagen med TIF, sagde jeg at litauerne godt måtte være
her, da sagen havde fået opsættende virkning af
Indenrigsministeriet. Dette ville de ikke tro på. Jeg sagde at de
så kunne gå med op på kontoret og låne telefonen og
så kunne vi i fællesskab ringe til Indenrigsministeriet. De ikke
ville bruge min telefon, ligesom jeg ikke måtte låne deres
telefon. Da vi ikke kom videre ad den vej, spurgte jeg så hvem de talte
med i Udlændingestyrelsen siden de mente at litauerne ikke måtte
være på byggepladsen, men jeg fik at vide, at det angik ikke
mig.
Om eftermiddagen kom kriminalpolitiet efter
anmeldelse fra TIF. Tænk engang fagforeningen får politiet (der
jo i forvejen har rigeligt travlt) til at høre herover, fordi de kun
gider høre den halve sandhed. Jeg havde sagt til TIF, at de skulle
ringe til Indenrigsministeriet, men det ignorerede de og sendte i stedet
politiet herover for at politianmelde mig uden grund.
TIF fremlægger nærmest mine udtalelser som om
jeg synes danske håndværkere ikke er dygtige. Men dette har
aldrig været spørgsmålet. Jeg mener bare at personer der
har bygget rundtømmerhytter i næsten 10 år, har lavet
byggesættet i Litauen og samlet dem også vil være de bedste
instruktører i Danmark. Man kan da undre sig, hvis jeg, der skulle
være så kritisk overfor danske håndværkere, netop har
udbudt et byggeri til 5 mill., som danske håndværkere skal byde
på. Men af og til går man da og overvejer om man ikke skulle
invitere andre EU håndværkere, med denne ballade man har haft med
TIF.
Når jeg kigger mig over skulderen og ser mine mange
mapper på reolen, er det utrolig trist at tænke på hvor
meget energi jeg har anvendt på disse "negative" konfrontationer med
diverse fagforeninger. Tænk engang hvis al denne energi kunne have
været brugt til konstruktiv markedsføring til fordel for
beskæftigelsen i dette område!
Er der noget der en dag kan få mig til at sige
farvel til Danmark er det nok fagforeningernes rolle i dagens Danmark. Min
far er for mange år siden taget til England, og dette var også en
af årsagerne.
[K]
Direktør
Kommandørgården"
Klageren har vedrørende artiklerne i martsnummeret
anført, at hun efter at have haft besøg af fagforeningen
anmodede om et referat af sine udtalelser, inden bladet blev trykt. Dette
skete ikke.
Klageren har i den forbindelse anført, at bladet
ikke hører sagen fra begge sider og fortier vigtige informationer.
Klageren har videre anført, at der er bragt en
række forkerte oplysninger, og hun har herunder anført, at de
litauiske konsulenter får samme løn som klagerens danske
medarbejdere, og at arbejdstilladelsen for de litauiske konsulenter blev
forlænget, idet konsulenterne og materialet kom senere end
forventet.
Klageren har vedrørende artiklen i bladets
aprilnummer anført, at den kritik, hun har fået lov til at
fremkomme med i bladet, ikke vedrører alle punkterne.
Klageren har videre anført, at det er urimeligt, at
bladet har talt om herremands-metoder i denne artikel.
Klageren har fremlagt lønsedler for to litauiske
konsulenter.
Bladet har i en udtalelse anført, at artiklerne
skal ses som led i Forbundet Træ-Industri-Bygs forpligtelse til at
informere medlemmerne om aktuelle problemstillinger af generel og konkret
karakter, og at de også vil blive opfattet således af
læserne.
Bladet har videre anført, at der i artiklerne ikke
bringes oplysninger, der er ukorrekte, hvilket heller ikke er påvist af
klageren.
Bladet har om martsnummeret nærmere anført,
at der er tale om en leder, hvor bladet har mulighed for og ret til at give
udtryk for sin overordnede politiske anskuelse af forskellige
arbejdsmarkedsproblemer. Der er derfor plads heri til et større
frisprog, idet læserne naturligvis vil se budskabet som et led i en
fagpolitisk stillingtagen.
Bladet har vedrørende aprilnummeret anført,
at der i dette blad er et interview med klageren, hvori hun gives lejlighed
til at kommentere den kritik, der i øvrigt er rejst mod hende. Bladet
har i den forbindelse yderligere anført, at klageren er blevet korrekt
citeret, og at alle væsentlige punkter i interviewet er medtaget.
Bladet har afvist, at de anvendte billeder er i strid med
god presseskik, og har i øvrigt anført, at klagen på en
lang række punkter svarer til Pressenævnets sag nr. 173/1997,
anlagt af klageren mod HK-bladet "Replik", hvor Pressenævnet ikke
fandt, at der forelå en overtrædelse af god presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet lægger til grund, at lederen og
artiklen i martsnummeret blev til, efter at de to bygningsgruppeformænd
havde besøgt klagerens arbejdsplads i slutningen af februar 1999. Det
fremgår ikke af sagen, om klageren i den forbindelse blev bedt om at
udtale sig til de fremmødte alene i deres egenskab af
fagforeningsfolk, eller om de tillige anmodede hende om en udtalelse til brug
for bladets omtale af forholdene. Det bemærkes i den forbindelse, at
også medier, der repræsenterer en interesseorganisation, skal
overholde god presseskik.
Pressenævnet finder, at bladet i forbindelse med
artiklen i aprilnummeret på fornøden måde har indhentet og
bragt klagerens synspunkter.
Da det imidlertid ikke fremgår, at klageren har
fået forelagt de oplysninger, bladet er fremkommet med i martsnummerets
artikel med overskriften "Østtømrere på spil i ny
forklædning", og da disse oplysninger var krænkende eller
skadevoldende for hende, har bladet tilsidesat god presseskik i forbindelse
med artiklen i martsnummeret.
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af
Træ & Byg.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Træ & Byg at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Træ & Byg bragte i martsnummeret i lederen og i
en artikel med overskriften "Østtømrere på spil i ny
forklædning" omtale af Kommandørgården på
Rømø. Bladet har endvidere bragt omtale i aprilnummeret.
Kommandørgårdens ejer, [K], har klaget til Pressenævnet
over omtalen, som hun finder var i strid med god presseskik.
Pressenævnet har i anledning af klagen lagt til
grund, at lederen og artiklen i martsnummeret blev til, efter at de to
bygningsgruppeformænd havde besøgt klagerens arbejdsplads i
slutningen af februar 1999. Det fremgår ikke af sagen, om klageren i
den forbindelse blev bedt om at udtale sig til de fremmødte alene i
deres egenskab af fagforeningsfolk, eller om de tillige anmodede hende om en
udtalelse til brug for bladets omtale af forholdene. Det bemærkes i den
forbindelse, at også medier, der repræsenterer en
interesseorganisation, skal overholde god presseskik.
Pressenævnet finder, at bladet i forbindelse med
artiklen i aprilnummeret på fornøden måde har indhentet og
bragt klagerens synspunkter.
Da det imidlertid ikke fremgår, at klageren har
fået forelagt de oplysninger, bladet er fremkommet med i martsnummerets
artikel med overskriften "Østtømrere på spil i ny
forklædning", og da disse oplysninger var krænkende eller
skadevoldende for hende, har bladet tilsidesat god presseskik i forbindelse
med artiklen i martsnummeret.
Pressenævnet udtaler herefter sin kritik af
Træ & Byg.
København, den 11. juni 1999.
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole
Askvig."
Afsagt den 11. juni 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 56/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 64/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/1999 Retsinformation · 28. maj 1999
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018